”What we see here is global movement in action!” Citat: Laura Lieto
Citatet ovenfor falder i forbindelse med en præsentation af ph.d.-projektet for bl.a. Laura Lieto, der er artikekt og forsker i aktør-netværksteori og byområder under transformation.
Hun rejser en diskussion, der handler om, at forandringerne i erhvervsområderne kan læses som globale bevægelser, der manifesterer sig lokalt. Denne dynamik er illustreret som forstå-elsesdiagrammets øverste lag og benævnt ’Globale bevægelser’. Dette lag illustrerer påvirk-ningen fra globale tendenser på erhvervsområdernes øvrige lag. Det gælder f.eks. ændrede konjunkturer, kriser, råstofpriser, markedstendenser, ny produktionsteknologi, ændrede ar-bejdsformer, investeringsstrategier, fritidsøkonomi, telekommunikation osv.. Bevægelserne i disse tendenser er ofte forbundne og derfor er laget illustreret som et netværk. Den dynamik er selvfølgelig også på spil i andre byområder, men observationerne i erhvervsområderne vi-ser, at reaktioner og tilpasningerne foregår (næsten) realtime. Antallet af ledige lokaler følger de økonomiske konjunkturer og de aktiviteter, der flytter ind, afspejler globale tendenser i en lokal version. Et spejl, der viser, hvad der er på færde i verden.
David Harvey (Harvey 1989), Saskia Sassen (Sassen 2001), Sharon Zukin (Zukin 1991), Bob Jessop (Jessop 1998)1 er repræsentanter for den litteratur, der i 1990'erne behandler rela-tionen mellem globalisering, produktion, entreprenørskab og lokalitet. De udfolder globali-sering som et fænomen og de lokale konsekvenser, der er på spil, når produktion og kapital løsrives fra lokaliteten. Deres tekster og arbejder anvendes fortsat som linse og reference i nutidige diskussioner. David Wilson refererer f.eks. til Harvey og Jessop i sin litteraturoversigt over de teorier, der beskriver de lokale konsekvenser af globaliseringen i relation til byernes
Globale bevægelser
PROBLEM Schouwburgplein (teaterpladsen), Rotterdam.
Fire eksempler på fire forskellige bystrategier, der skal styrke byerne i den globale konkurrence
Innovation og teknologiparken Sophia Antipolis tæt på Nice lufthavn tiltrækker internationale entreprenører og erhvervsledere.
Revitalisering af havneområdet Kop van Zuid, Rotterdan.
Fabrikshaller omdannet til iværksætteri og kultur, NDSM, Amsterdam.
indbyrdes internationale konkurrence2. Heri beskrives byernes kapløb om at tiltrække entre-prenørskab og investeringer, for herigennem at skabe vækst og jobs, samt konsekvenserne af øget ulighed og det, at byerne udvikler deres lokalitet med et globalt perspektiv. Wilson be-skriver på et generelt plan, at det globale fokus og bykonkurrencen fører til øget samarbejde mellem det private og offentlige samt øget fokus på etablering af kulturelle institutioner og udvikling af et boligmarked, der tiltrækker de globale ’white collar creative’ (Wilson 2017).
Den udvikling er også beskrevet af bl.a. Richard Florida, der argumenterer for værdien af den
’den kreative klasse’ som en generator for vækst i det post-industrielle byer (Florida 2006 [2002]), og i Charles Landrys arbejde med den kreative by (Landry 2000).
Byernes konkurrencedygtighed på globalt niveau udkæmpes i byernes midte gennem revi-talisering af den historiske bykerne og i branchespecifikke klynger, f.eks. i innovationsparker tæt på motorvejen. Desuden er omdannelsen af bynære havnefronte og tidligere industria-realer blevet væsentlige indsatsområder. Her er der fokus på, at give rum til kreative erhverv ved midlertidigt at genanvende ældre industriområder til kunst, og kultur (Baum og Chri-stiaanse 2012; Haydn 2006). Projekter, der på én gang har en stærk lokal forankring, men samtidig er stærkt påvirket af global inspiration. Det er en bevægelse fra den industrielle by til den entreprenante by, der i stigende grad påvirkes af globale bevægelser. Disse bevægelser kan i retorikken virke abstrakte og knyttet til storbyer, men har reelt en lokal påvirkning, der forandrer det lokale kulturelt, materielt, økonomisk og socialt.
Det er et paradoks, at erhvervsområderne er gået under radaren i forhold til at etablere en styrkeposition. Lokalpolitisk har de været højt prioriteret, fordi de opfattes som kilde til lokal vækst, men de har ikke spillet en rolle i byernes ’place branding’ eller som ’globale hubs’. Det er et udtryk for, at erhvervsområderne falder uden for forestillingen om attraktive byområder, der kan tiltrække investeringer, arbejdskraft og arbejdspladser. Erhvervsområ-der er simpelthen ikke blevet betragtet som 'sexede', selv om mange af virksomheErhvervsområ-derne i erhvervsområerne opererer på et globalt marked. Rapporten ”Analyse af erhvervslokalise-ring i hovedstadsområdet” viser imidlertid et fornyet fokus på erhvervsområderne, og som det kan læses i de næste kapitler er der en fornyet interesse for fabrikation. Desuden viser rapporter og statestikker, at virksomhederne i erhvervsområderne er følsomme over for de globale markeders konjunkturer og ændrede produktionslogikker. Aktiviteter, der foregår i erhvervsområderne kan genfindes internationalt. Dette blik på relationen mellem det lokale og globale beskriver sociologen Bruno Latour i den essayistiske bog Ned på Jorden (Latour 2018) med det begreb han kalder ’livsterræn’. Latours pointe er, at hvert væsen komponerer sit eget livsterræn og definerer på sin egen måde, hvad der er lokalt, og hvad der er globalt, samt hvordan deres livsterræn er vævet sammen med andres livterræn (Latour 2018). Ved at betragte virksomheder og erhvervsområder som et livsterræn åbnes der for en ny måde at forstå relationen mellem det lokale og globale på i erhvervsområderne, deres udstrækning og mulige fremtidige rolle.
Det giver derfor mening, at være opmærksom på de globale bevægelser, der kan få indfly-delse på erhvervsområdernes fremtid. Det kan være en nøgle til at forstå de udfordringer
PROBLEM
som erhvervsområderne står over for i forhold til tilpasning. Gennem det blik kan erhvervs-områder også ses i en større bystrategisk kontekst, hvor de spiller en mere aktiv rolle i by-ens udvikling og brand. I det følgende trækkes to bevægelser frem, der ser ud til at kunne få særlig indflydelse på erhvervsområderne i fremtiden: ’Det hyper-industrielle samfund’ og
’Hybride platforme’.