Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fielding, Henry.; af Henrich Fielding ; oversat af det Engelske.
Titel | Title: Tom Jones Historie eller Hittebarnet
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1813 Fysiske størrelse | Physical extent: 4 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
^ ^ > - / /
>'
v k l X0^I65!_I6k KIKl-IOIkK l)H 1.-2.8 58 8°
1 1 58 0 8 0Z462 5
- V
X
^ ?
--
>
« ^
>
- -
>
/
/
M.
7 '
—' . - ^ 'O- *
4 z
.Sir
O
> '? .
2
Tom Jones
a f
Henrich Fielding.
Oversat a f det Engelske.
Anden Deel.
i
^
K i o b e n h a v n i Z i Z .
Trykt paa det Gy l d e n d a l s k e Forlag
hos P . D . K i s p p i n g '
r ... - . >
i
Thomas Jones
siette Bog.
S o m indeholder om trent tre Uger,
Det forste Capitel.
O m K ierlighed,
vor sidste B o g have vr vcrret fo r
bundne t i l at handle temmelig me
get om K ierlighed, og i den fslgende B o g ere v i nodte t i l at behandle denne G ie n -
»
stand paa en endnu mere v id tlo ftig M a a L e ; det I I . A arg. I. B . II. H. A v i l
^ v i l derfor ikke vare a f V e y e n , om v i paa dette S te d give os i F a rv med at undersogeden nyemo- dens L å rd o m , i K r a f t a f hvilken nogle visse P h ilo s o p h e r, ib la n t mange andre underlige O p dagelser, paastaaeat have udfundet: at der er ikke nogen saadan Lidenffab r it i det menneffe-
lige H ie rte .
O m nu disse P hilosopher hore t i l den be
undringsvæ rdige S e c t, som den afdode D o c te r S w i f t ta le r om paa saa a re fu lv en M a a d e , fo rd i de blot ved deres stcerke G e n ie , uden den allermindste H ie lp a f nogen flags Lårdom eller LcrSning, have opdaget den dybe og uskatteer- lige H em m elighed: at der er ingen G u d t i l ; eller, om de ikke maaskee snarere hore t i l dem , fom fo r nogle A a r siden satte hele V erden i Skrcek ved at vise, at der er ikke nogen saadan T in g , som D y d eller G o d h e d , virkelig t i l id e n menneskelige N a t u r , og som udleedede vore beste H andlinger fra S to lth e d ; det v il jeg just ikke paatage mig at bestemme her. J e g er v ir kelig meget rilbeyelig t i l at tro e ^ at alle disse S a n d h e d s-S o g e re ere just de selv samme F o lk , som andre kalde G u ld - S e g e r e , da M a a d e n ,
som
som bruges i begge disse Eftersogelser,esterG? ld og efter S a n d h e d , er just een og den samme^
nemlig S p o r e n , Randsagelse og Underssgelse i et ureent S t e d , o g , i de anfsrte E ^em pler, L S andhed det ureeneste a f alle S te d e r: en s le t S i e l .
M e n endskisnt S a n d h e d s -S o g e rn e og G u ld -S o g e rn e meget egentlig kunne lignes sam
men i denne Henseende, ja maaskee ogsaa i dr«
Frem gang, de giore, saa erderdog virke lig ingen Lugning imellem dem i Henseende t i l Beskeeden- hed; th i hvem har nogentid h o rt, ar en G u ld - S o g e r har vceret jaa uforskammet at paastaae:
at der var ikke nogen saadan T in g som G u ld t i l j V e rd e n , fo rd i han ikke havde havt nogen Lykke
i hans Efterfogelse ? D a derimod en S a nd h e d s- S o g e r , naar han har igiennemraget P r iv e te t, hans egen S i e l , og er ikke i S ta n d t i l at op
dage nogen S tra a le a f G u d s fry g t, eller nogen T in g som er d yd ig , eller g o d , eller ell^vcerdig, eller elskende d e ri, saa flu tte r han meget smukt og cedelmodigt og efter lo g i^ e N e g le r, at der . er ikke saadanne T in g t il i den hele S k a b n in g .
D o g , fo r ae undgaae a l S la g s S t r i i d ,
om
det er m u e lig t, med disse Philosopher, ifa lde v ille kaldes saakedes, og fo r at vise den T it - dsyelighed, v i have t i l at bilegge S a g e n imellem
os
paa en fredelig M a a d e , v ille v i her gisre dem nogle Tilståaelser,som uden T v iv l kunnegjereEnde paa T ra tte n .
F o r der ferste v ille v i tilstaae: at mange S ie le , og maaskee disse Philosophers selv, ere ganske frie fo r det allermindste S p o e r as saadan en Lidenskab.
F o r det andet: at det, som man i A lm in delighed kalder K ie rlig h e d , nem lig B e g ie rlig - hed efter at tilfredsstille en graadig Lyst med en v is M crngde nydeligt h v id t Menneske K io d , er paa ingen M a a d e den Lidenskab, som jeg her stu d e rfo r. D enne S la g s K ie rlig h e d kan i S a n d hed mere egentlig kaldes H n g e r, o g , ligesom ingen Fraadser undseer stg ved ar bruge d e tO rd E ls k e r, i Henseende t i l hans M a d ly s t, men ssger: ar han er <n Elsker a f de og de R a tte r , saa kan en Elsker a f dette S la g s ligesaa egentlig sige;
arhan
hungrer ester det og der F ruentim m er.For
F o r det tredje v il jeg tilstaae, og det troer jeg er en meget antagelig Tilstaaelse: at ven K ie rlig h e d , som jeg fo rs v a re r, seger ligesaavel a t tilfre d sstille s, ssm den groveste a f alle vore B e g ie rlig h e d e r, e n d ffisn t den tilfre d sstille r pg paa en meget finere M a a d c .
O g endelig: at naar denne K ie rlig h e d v i
ser sig imod een a f et andet K io n , saa er den meget tilboyelig t i l at kalde den H u n g e r, som jeg nyelig talede om , t i l H ie lp , fo r at blive fu ld
kommen tilfredsstillet. D e n er saa la n g t fra a t formindske denne H u n g e r, at den forheyer alle dens Fornoyelser tU en G ra d , som de neppe kunne forestille sig, der a ld rig have vceret i S ta n d t i l ar tage im od andre F olelser, end de, der have deres Oprindelse a f blot B e q ie rlig h e d .
T i l Giengieldelse fo r alle disse Tilstaaelser forlanger jeg , ar Philosopherne M l tilstaae m ig : at der er i nogle (jeg troer i mange) M e n neskers B r y s t en om og v e lv illig T ilb o ye lig h e d ,
som tilfredsstilles ved at bidrage r il andres Lykke:
« t der er en stor og ypperlig Fornoyelse i denne blotte T ilfre d sstille lse , ligesom i V e n ska b , i fa derlig og sonlig K ie rlig h e d , og ligesom der v ir*
A z kelig
kelig er i alm indelig M e n n e s k e -K ie rlig h e d , a t v i have intet N a v n t i l saadan en Tilboyelighed, dersom v i ikke v ille kalde den K ie rlig h e d : a t endskiont de Fornoyelser, som komme a f saadan en reen K ie rlig h e d , kunne forhoyes og forbe
dres ved H ie lp o f forelskede B egierligheder, saa kunne hine dog besiaae uden disse, og blive ikke heller tilin re tg io rte , fordr disse blande sig der
im e lle m : og tils id ft, at Hoyagtelse og Taknem melighed ere de egentlige Bevæ ggrunde t ilK ie r - lig h e d , ligesom Ungdom og S k is n h e d ere det t i l B e g ie rlig h e d , og at derfor, uagtet saadanne
B e g ie rlig h e d e r maae n a tu rlig v iis ophore, naar A ld e re n eller S y g d o m udrydde deres Aarsager, saa kunne disse dog ikke have nogen V irk n in g paa K ie rlig h e d , sller nogentid komme en Fslelse eller Lidenskab, som grunder sig paa Taknem
melighed og Hoyagtelse, t i l at vakle eller uddoe i en god S ie l.
A t ncrgte, at en Lidenskab, som v i saa ofte see tydelige P rs v e r p a a , er t i l , synes at vcrre meget besynderligt og u r im e lig t, og det kan ikke
komme a f andet, end a f den indvortes A d v a r
sel, som v i have ta lt om tilfo rn . M e n , hvor uover-
uoverlagt er dette? S lu t t e r det M enneske, der ikke marker noget S p o e r r il G ierrighed eller 2E rgierrighed i sit H ie rte , derfor at der er ingen saadanne Lidenskaber t i l i den menneske
lige N a tu r ? H v o rfo r ere v i ikke saa beskeedne a t iagttage den samme Regel i at domme om det G ode saavelsom det Onde hos andre, eller h vo rfo r ville v i , som S h a k e s p e a re siger, i alle.
T ilfa ld e : " satte V e rd en i vor egen P e rs o n ? ,, J e g fry g te r, at den herskende Forsange- lighed h a r a lt fo r megen D e e l heri. D e tte er et Exempel paa det H yklerie, som v i udvise imod vore egne S ie le , og dette er nasten alm inde
l i g t ; th i der er neppe et Menneske t i l , som jo nedlader sig t i l at smigre fo r sig selv paa den ne
drigste M a a d e , i hvor meget han end foragter en S m ig re rs Caracteer.
T i l dem d e rfo r, h vis egne S ie le kunne vidne om det, jeg har fre m fo rt, t i l dem henven
der jeg mig fo r at faae B ekraftelse paa S a n d heden i mine A n m a rkn in g e r.
Underssg D i t H ie rte , m in gode Laser!
og sporg D ig , om D u troer dette med m ig. T ro e r D u d e t, saa kan D u nu gaae sort, fo r ar ud-
A 4 viide
viide det i de folgende B la d e ; men troer D u det ikke, saa forsikrer jeg D ig , at D u har alle
rede last mere, end D u har forstaaet; og det v il vcere klogere a f D i g , at fortscette D in e F o rre t
ninger eller Fornsyelser (saadanne som de ere) end at spilde D i n T id langer paa at korse d e t, som D u hverken finder S m a g i , eller fo r- paaer. A t tale t i l D ig om K ie rlig h e d s V ir k ninger vilde vare ligesaa u rim e lig t, som a t tale t i l en fod B lin d om F a rve rn e , da det er m u e lig t, at D i t B e g re b om K ie rlig h e d kan voere ligesaa u rim e lig t, som det man fortceller, a t saadan en b lin d M a n d havde om S ka rla g e n s F a rv e n ; det kom ham for, at denne Farve lignede meget Lyden a f en T ro m p e t; og, maasikee K ie r
lighed i D in e Tanker ligner meget et Fad S u p p e eller en Oxesteeg?
Det andet Capitel.
Frsken w e s te r n s Caracteer. Hendes store Lårdom oz Kundskab orst V erd en , og et Exempel paa den dybe
S karpsindighed, hun havde faaet a f disse Fordele.'
Laseren har seet, at H e rr w e s t e r n , hans S s - per og D a t t e r , tilligemed delt unge I o n e s og
P rasten
P rusten gik tilsammen t il H e rr W e s te r n s H u n s , hvor den stsrste D e e l a f S elskabet hendrev A f - renen med megen Glcede og M u n te rh e d . S o p h ie var virkelig den eeneste a lvo rlig e P e rs o n ;
rh i hvad I s n e s a n g ik, da havde K ie rlig h e d vel taget hans H ie rte ganske i Besiddelse; men den behagelige T a n k e , at H e rr A lt v c e r d nn begyndte at komme sig , og hans Kierestes N a n - vcerelse, tilligem ed nogle kierlige H yekast, jom hun nu og da ikke kunde holde sig fra at give h a m , opmuntrede vor H e lt saa meget, at han tog D e e l i den Glcede, som de andre tre ud- v iis te , der vare maaskee saa m untre F o lk som
nogen i V e rd e n .
S o p h ie beholdt den samme A lv o rlig h e d i hendes A nsigt M orgenen efter ved Froeko- sien, som Hun ogsaa forlod tilig e re , end hun pleyede. Junkeren lagde ikke Mcerke t i l denne F o ra n d rin g i hans D a tte rs O pfsrsel. S a n d t a t sige, saa va r han ikke nogen M a n d a f en stor Skarpsindighed, endjkism han var noget a f en P o litik u s , og havde ro gange va re t Candidat ved et V a lg t i l Landets Beste. H a n s S o s te r v a r
en D a m e a f et ganske andet S la g s . H u n havde
A s levet
ro
levet ved H o ffe t og seet V erden. D erved havde Hun erhvervet sig a l den K u n d s ta b , som den omtalte V erden i A lm indelighed giver, og havde faaet en fuldkommen In d s ig t i S ceder, S æ d
v a n e r, Ceremonier og M o d e r. M e n hendes Lårdom gik endnu videre. H u n havde forbedret hendes Forsiand betydelig ved at studere: hun Havde ikke allene last alle de nyere Lystspil, S y n - gesiykker, O ra to rie r, Poesier og R om aner, hvilket Hun altsammen, bedsmmede paa en k ritis t M a a - d e ; men endog igiennemgaaet N a p in s E n g e ls la n d s h i s t o r i e , E c h a r d s ro m e rs te H is to r ie og mange fra n s te ^ le m o irs ^ o u r le r v ir a 1'dilroire. T i l disse havde hun lagt de fleste poli- tiffe B la d e og J o u rn a le r, som vare komne ud i de sidste ty v e A a r , hvorved hun havde opnaaet en ganske a rtig In d s ig t i p o litiste S a g e r , og kunde tale meget lcrrdt om Tilstanden i E u r o p a . D esuden var hun overmaade vel dreven i K ie r- ligheds-Lcrren, og vidste bedre end nogen anden, hvem der v a r Forstaaelse im ellem : en K u n d - s ta b , som hun destolettere kunde have, da hun a ld rig blev hindret fra at jage efter den ved no
g e t, som angik Hende selv; rh i enten havde
hun
n
hun ingen T ilb sye lig h e d e r, eller ogsaa hun v a r aldrig bleven fristet a f nogen, og det sidste er i S andhed meget rim e lig t; th i hendes mandlige
Udseende, da hun va r ncrsten sex Fod h s y , t i l ligemed hendes Scrder og Lcerdom, kunde gierne
hindre det andet K is n fra at ansee hende fo r et F ruentim m er, endskisnt hun havde S k is rte r paa.
M e n da hun havde betragtet S a g e n som en V id e n s k a b , faa kiendle hun fuldkommen vel alle de K unster, som smukke D a m e r bruge, naar de have i S in d e at opmuntre eller dolge deres K ie rlig h e d , tilligemed a lt det lange Anhceng a f
S m i i l , Ayensprog og B lin k e n o. s. v. stråle
des som disse Kunster nu anvendes i le deau m o n 6 e , endskisnt hun a ldrig selv havde udsvet dem. K o r t at sige: ingen S la g s Forstillelse eller paatagen M in e havde undgaaet hendes Opmærksomhed; men den adle N a tu r s aabne
og simple H a n d lin g e r kiendte hun kun lidet a f, da hun aldrig havde seet dem.
V e d H ie lp a f denne beundringsværdige S ka rp sin d ig he d , havde Froken w e s t e r n , efter hendes T a n k e r, g io rt en Opdagelse om noget i S o p h ie s S ie l. D e n fsrste A n le d ning h e rtil
tog
tog hun a f den unge Frokens O pfsrsel paa M a r ken , hvor S la g e t stod; og den M ista n ke som da opkom hos hende, blev meget bestyrket ved nogle A nm æ rkninger, som hun havde g io rt om A ftenen og M orgenen derefter. M e n da hun a ltid log sig meget i agt f o r , at man ikke stkulde fin d e , at hun havde laget F e y l, saa bar hun denne Hemmelighed hele storken D a g e i hendes B r y s t , og gav allene nogle halve V in k ved S m ile n , B lin k e n , N ik k e n , og ved nu og da
<tt lade falde et uforstaaeligt O r d , hvormed hun virkelig forskrakkede S o p h ie tilstrækkelig;
Men sin B ro d e r rsrte hun ikke det mindste.
D a hun nu endelig var bleven fuldkom
men overbeviist om , at hendes Anm æ rkning v a r sand, saa passede hun paa Leyligheden; og da hun e n .M o rg e n var allene med hendes B ro d e r , og han sad og floytede, saa afbred hun ham paa folgende M a a d e :
„ K ie re B r o d e r ! har D e ikke nyelig lagt
„ M crrke t i l noget meget overordentligt hos m in
„ ^ l i e c e ? , , " N e y jeg har ikke,, svarede W e s te r n , " er der nogen T in g paa Farde med P i g g e n ? / , " J e g tanker d e t,, svarede h u n .
rA
^ og det noget, som er meger v ig tig t. „ " E y ,
„ hun klager jo ikke over noget, og hun h a r
„ havt Sm aakopperne. „ " P ig e r , m in B r o -
„ d e r ! , , svarede h u n , " ere andre S ygdom m e
„underkastede end S m aakopperne, og de un-
„ dertiden meget vcrrre. „ H e r afbrod W e s te rn hende med megen A lv o rlig h e d , og bad hende, at hun vilde strax underrette h a m , om hans D a tte r feylede noget, og lagde t i l , ar hun vidste, han elffede hende mere end hans egen S i e l , og at han vilde sende B u d r il Ver--
/
dens E n d e , fo r at faae den keste D o n o r li ! hende. " N e y , n e y ! „ svarede hun smilende,
„ S ygdom m en er ikke saa f a r lig ; men jeg troer,
„ m i n B r o d e r ! at D e er overbeviist o m , at
„ j e g kiender V e rd e n , og jeg forsikrer D e m ,
„ at jeg har aldrig raget saa meget F e yl i m it
„ L iv, dersom m in K ie c s ikke er overmaade heftig
„ fo re lffe t. „ " H vo rd a n , fo r e lffe t! „ raabte w e s t e r n meget hidsig, " f o r e lf f e t uden at
„ lade mig det vide! jeg v il giore hende arves-
„ l s s , jeg v il jage hende ud a f m it H u u s
„ g a n f f e nogen, uden en S k illin g . E r det
„ Frugten a f al m in K ie rlig h e d og H m h e d fo r
„ hende.
hende? at forelske sig uden at sporge m ig om
„ T illa d e lse ! „ " M e n D e v il dog ikke ,, sva
rede Froken w e s t e r n , ^^jage denne D a t t e r , som D e elsker hoyere end deres egen S i e t ,
„ u d a f H u s e t, fsrend D e veed, om D e kan
„ b if a ld e hendes V a lg ? Lad os scette, at hun
„ havde just bestemt sig fo r den samme P e rs o n ,
„ som D e selv vilde enske, saa haaber je g , at ,, D e vilde ikke vsere vred. „ " N e y , ney! „ raabte W e s t e r n , " det vilde gisre en Forskiel.
„ N k a r hun gifter sig med den M a n d , som jeg v il
„ have, saa maae hun elske, hvem hun beha-
„ g e r, det v il jeg ikke bryde m it H oved med. „
„ D e t kalder jeg at tale som en fo rn u ftig M a n d ,, svarede S o s te re n , " men jeg tro e r, at just den
„ P e rs o n , som hun har v a lg t, er net op den
„ s a m m e , som D e vilde vcrlge fo r hende; jeg
„ v il asstaae a l den Kundskab jeg har om V e r -
„ d e n , om det ikke er saa, og jeg tro e r, m in
„ B r o d e r , at D e maae tilstaae m ig , at jeg har
„ dog nogen Kundskab. „ " J a v is t, m in
„ S e s t e r ! , , sagde W e s t e r n , "s e e r D u v e l,
„ jeg troer D u har ligesaa meget d e ra f, som
„ a l l e andre F ru e n tim m e r, og det er ogsaa
„ rig tig
U r ig tig nok Fruentim m erneS S a g . D u veed
„ jeg kan ikke raale, at hore F ruentim m er tale
„ om S ta a rs s a g e r; de hore os t i l , og S k jo rte r
„ burde ikke befatte sig dermed. S i i g frem , hvem
„ e r M a n d e n ? ,, " J o m c e n ! , , sagde hun, " D e
„ kan selv leede ham op, om D e saa behager: D e ,
„ som er faa stor en S ta a rs m a n d , kan ikke va re
„ meget forlegen. D e n D o m m e kra ft, som kan
„ trcenge ir.d i Fyrsternes C abinetter, og opdage
„ de hemmelige D rivesiedre, som drive de store
„ H iu l i alle Staatsmasikinerne i E u ro p a , maae
„ i S andhed uden megen stor Vansikelighcd kunne
„o p d a g e , hvad der gaaer fo r sig i en P ig e s
„ raae og udannede S ie k . „ " S o s te r! „ raabte J u n k e re n , " jeg har oste advaret D i g , at D u
„ sikulde ikke komme med de H o f-S lu d d e r t i l m ig.
„ J e g siger D ig , jeg forstaaer ikke det Vcev. M e n
„ j e g kan lcese m in J o u rn a l eller Londons A fte n -
„ post. D e t er sandt, der kan maasikee nu og
„ da vare et V e r s , som jeg ikke kan have no-
„ gen N y tte a f, fo rd i de halve B ogstaver ere
„u d e la d te ; men dog veed jeg meget v e l, hvad
„ der er meent dermed, og at vore S a g e r gaae
„ ikke saa vel, som de sikulde, fordi man lader sig
> „ bestikke
bestikke og forleede. „ " J e g ynker D e re s
„ Landsbye-Uvidenhed a f m it H ie rte ! „ raabte Frekenen. " G i o r D u d e t ? , , svarede W e s te r n , og jeg ynker D in Kiobsted-Lcerdom; jeg vild e heller vcere, hvad det ffu ld e vcrre, end en H o f- , m and, og en P re s b y te ria n e r, og en H anove- , ra n e r, som jeg troer nok, somme F o lk ere. „
E r det mig D e m eener!,, svarede h u n , " saa veed D e , at jeg er et F ruentim m er, m in B r o m e r ! og det siger jo ikke sto rt, hvad jeg
er. D esuden „ — " J e g veed, D u er et F ru e n tim m e r! „ raabte J u n k e re n , " og det ,< r vel fo r D i g , ar D u er d e t; havde D u vor
t e t et M a n d fo lk , saa forsikrer jeg D i g , jeg ffu ld e a lt have givet D ig el R a p fo r lcenge siden. „ " J a deri „ sagde h u n , " i disse , R a p ligger a l Eders indbildte O v e rm a g t,
EdersLegemer og ikke E dersH ierner ere stcerkere end vore: troe m ig , det er godt fo r E d e r, ar , J kan staae os; th i ellers havde vor Forstand , saa megen M a g t over E d e r , at v i ffn ld e
giore E der allesammen t i l d e t, som saa mange kloge, og v ittig e , og heflige F o lk allerede ere —
vore S la v e r. „ " D e r fornoyer m ig , a t '„ je g
„ jeg veed, hvad I har S in d e „ svarede J u n keren ; " men v i v ille tale mere om den S a g
„ en anden gang. S i i g m ig n u , hvad det er
„ fo r en M a n d D u meener, i Henseende t i l
„ m in D a t t e r ? „ " B ie et A y e b lik „ sagde h u n , " imedens jeg fo r d y e r den hersende F o r-
„ a g t , jeg har fo r D e re s K is n , ellers kunde jeg
„ oqsaa let blive vred paa D e m . S a a — n u
„ kom jeg afsted med at fluge den ned. O g n u ,
„ m in gode politiske H e rre ! hvad synes D e m
„ om H e rr B l i f i l ? Besvimede h u n ikke, da hun saae, at han laae uden Aande paa J o r -
„ d e n ? og da han kom t i l sig selv ig ie n , bleg-
„ nede hun da ikke, saasnarr hun kom hen t i l den
„ D e e l a f M a rk e n , hvor han stod? O g jeg
„ beder D e m r hvad kunde vel ellers vcrre A a r -
„ sag t il hendes Tungsindighed om A ftenen ved
„ B o r d e t . , M orgenen d e rp a a , og hele T id e n
„ derefter. „ " H illem cen! „ raabte Junkeren,
„ n u , D u erindrer m ig om d e t, husker jeg det ,, altsammen. D e t er vist nok saa, og jeg fo r-
„ n o y e r m ig derover a f m it ganske H ie rte ; jeg
„ vidste nok, a t S o p h ie v a r en god P ig e , og
„ vilde ikke forelske sig saaledes, at jeg skulde . I I . A a r g . i . B . i l . H . - B „ b l i v e
»
»
„ b live vred paa hende. J e g har a ld rig vceret , , saa glad i m it L iv ; th i intet kan ligge saa be--
„ qvem t, som vore Godser. J e g har allerede
„ havt det i m it Hoved fo r nogen T id siden, og
„ disse to Godser ere virkelig paa en vis M a a d e
„ allerede giftede sammen; ja det vilde vcere en
„ stor P n k at skille dem ad. D e t er sandt, der
„ er vel storre Godser i K o n g e rig e t, men ikke i
„ dette G re vska b ; og jeg v il heller staae noget
„ a f , end gifte m in D a tte r bort t i l Fremmede
„ og Ubekiendte. D esuden ere de sseste a f saa-
„ danne store Godser t fornemme H e rre rs Hcen-
„ der, og jeg kan ikke taale ar hore deres N a v n
„ engang. M e n , m in S o s te r! hvad v il D u
„ raade m ig at g is re ; fo r jeg v il tilstaae D i g ,
„ a t Fruentim m erne forstaae dette bedre, end
„ v i g ie r . , " A a ! D e re s ydmygste Tjenerinde,
„ m i n H e r r e !,, svarede Frskenen, " v i ere D e m forbundne, at D e dog ville tilstaae os, at v i due
„ t i l noget. S id e n D e alksaa behager at sporge
„ m i g t i l R a a d s , m in meget politiske H e rre !
„ s a a holder jeg f o r , at D e bor selvforestaae
„ P a rtie t fo r H e rr A ltv c e r d . D e r er ingen
„U anstcrndighed i , ad saadanne Forstag kom-
„ me fra Faderen paa nogen a f S id e rn e . I
„ H r . P o p e s O d y s ie e tilbyder K o n g A lc in o u s
„U læ s te s sin D a n e r. J e g behover ikke a t
„ advare saa politisk en P e rfo n som D e e r, a t
„ D e ikke maae sige, at D e re s D a tte r er fo re l- ,-s k e t; det vilde i S a n d h e d vcere im od alle
„ R e g le r. „ " V e la n ! „ sagde J u n k e re n ," jeg
„ v il da giore ham dette F o rs ia g ; men jeg g ive r
„ ham rig tig nok er R a p , dersom han afsiaaer m ig
„ d e t . , , " F r y g t ikke,, raabte Froken w e s te r n , " P a rtie t er a lt fo r fordeelagtigt r i l , a t
„ han stulde afsiaae der. „ " D e t veed jeg dog
„ ik k e , , svarede J u n k e re n , " A l r v o r r d er en
„ underlig K r a b a t , og Penge gior ingen V ir k -
„ ning paa ham. „ " M i n B r o d e r ! , , sagde F rokenen, " D eres P o litik bestyrtser m ig . V i l
„ D e da virkelig lade D e m bedrage a f det, F o lk
„ sige? Tcenker D e , at H e rr A lt v e e r d har ftsrre
„ F o ra g t fo r Penge end alle andre M e n u e n e r ,
„ fo rd i han siger det? S a a d a n en Lettroenhed
„ kunde bedre anstaae er a f os svage F ru e n tim -
„ m e r, end det vise K io n , som H im le n har dan-
„ net t i l Staatsmcend I S andhed, m in B r o -
„ d e r! D e vilde blive en smuk P le n ip o te n tia rin s i
B
s „ U n -^ U n d e rh a n d lin g e r med de F r a n ffe : de vild e
„ snart faae D e m t i l ar tro e , ar de toge B y e r
„ in d , blot fo r ar forsvare sig. „ " S o s te r! „ svarede Junkeren med megen F o ra g t, " lad
„ E ders V e n n e r ved H o ffet svare for de B y e r ,
„ s o m blive tagne; siden I er et F ru e n tim m e r,
„ saa v il jeg ikke legge E der det t il Last; fo r jeg
„ tanker, de ere klogere, end at de ffu ld e belroe
„H e m m e lig h e d e r t i l F ru e n tim m e r.,, D e tte ledsagede han Med faa haanlig en Latter, at hun ikke kunde holde det langer ud. H u n var hele T i den igiennem bleven saaret paa et om t S t e d ; ( th i hun havde virkelig en meget dyb In d s ig t i de T in g , og va r meget hidsig deri) og derfor brod hun ud i et R aserie, og erklarede, at hen
des B ro d e r var baade en T o lp e r og en D u m r ia n , og at hun vilde ikke blive en T im e langer
i
hans H u n s .E n d ffio n t Junkeren maaffee aldrig havde last M a c h ia v e l, saa va r han dog i mange Henseender en fuldkommen P o liric u s . H a n havde alle de vise Lårdom m e, som indprcenres saa vel i den p o l i t i f f P e r ip a t e t if f e S k o le i B - r s - A ll e e n , fuldkommen inde. H a n kiendte
Penge-
LI
Pengenes V a rd ie , og det eeneste man bor bruge dem t i l , n e m lig : t i l a t legge dem op. H a n havde ligeledes gode In d s ig te r, i Henseende t t l at satte den rette P r iis paa hjemfaldne G o d se r, Exspectanser, o. s. v. og havde ofte eftertanke, h vo r meget hans S osters M i d l r kunde belsbe sig t i l , og h vo rvid t det var m u e lig t, at han og hans Efterkommere kunde arve dem. D e tte v a r han a lt fo r klog t il at opofre fo r en lum pen V redes S k y ld . D a han derfor markede, a t han va r gaaet fo r v id t , begyndte han at tanke paa at forlige sig med hende ig ie n , og det v a r ikke heller meget va n ske lig t, siden Frskenen bar en stor K ie rlig h e d fo r hendes B r o d e r , en endnu storre fo r hans D a t t e r , og va r et overordentligt godt og m ild t F ruentim m er, e n d ffis n t hun blev a lt fo r let opbragt, naar man vilde fo rn a rm e hende, i Henseende t i l hendes politiske In d s ig ter , som hun gjorde sig meget t i l af.
H a n lagde derfor allerfsrst voldsom m eHan- der paa hendes Heste, og gav dem ingen Leylighed t i l at komme ud a f S ta ld e n , uden igiennem et
V in d u e , og derpaa vendte han sig t i l hans S s - s te r, smigrede og formildede hende ved at iglens,
B Z kalde
s r
kalde a lt d e t, han havde sagt, og ved, at paa- staae d e t, som va r lige tvertim od der, der havde opbragt hende. E n d e lig kaldte han G o p h ie s V eltalenhed t i l H ie lp ; og hun havde, foruden en meget yndig og indtagende M aade at tale paa, den F ordeel, ar hendes Faster horde hende med meget bevaagne og partiske A r e n .
U dfaldet a f a lt dette v a r en m ild S m iiL fra Froken w e s t e r n , som sagde: " M i n B r o
m e r ! D e er ret en fuldkommen C roat ; men ligesom disse have D e re s N y tte i KeyserindenS ,A r m e e , saa er der ogsaa noget G o d t hos D e m . J e g v il derfor endnu eengang under
d r i v e en F re d s-T ra cta t med D e m ; men see vel t il, at D e ikke bryder den paa D e re s S id e . I det mindste ror jeg dog haabe, siden D e er saa ypperlig en P o litik u s , at D e v il holde D e re s F o rb u n d ligesaa lcenge som de Franske:
in d til D e re s Fordeel frister D e m t i l at bryde , d e t.,,
D e t
Det tredie Capitel.
D e r indeholder to T in g , fom trodse Kunstdom
merne.
havde indrettet S a g e rn e med hans S oster saaledes, som v i Have seet det i det sidste C a p ite l, saa va r han saa utaalm odig efter a t bekiendtgiore A ltv c e r V F o rfla g e t, a tF re k e n W e s te r n havde den yderste Vanskelighed med a t forekomme, at han ikke fo r den S a g s S k y ld sikulde besoge M a n d e n saaloenge han va r syg.
H e rr A lk v c e rd havde just vceret indbuden t i l ar spise t i l M id d a g med H e rr w e s t e r n , da han va r bleven syg. H a n v a r derfor a ldrig saa-
snart stupper ud a f den T v a n g , han blev holdt i, da han brugte Lagemidler, forend han rankte paa
a t opfylde sit Lofte, hvilket han pleyede ak giore ved alle Leyligheder, saavel im od den Hoyeste som den Laveste.
I den T id , der v a r forloben imellem S a m * talen i det foregaaende C apitel og denne D a g , da de vare samlede ig ie n , havde S o p h ie ved nogle morke V in k , som hendes Faster havde g i
vet hende, faaet nogen F ry g t fo r - at denne skarpsindige Froken havde fattet M is ta n k e o m ,
B 4 at
a t hun elskede I o n e s . H u n havde derfor be
sluttet at benytte sig a f denne Leylighed, fo r a t udrydde a l saadan M is ta n k e ; og i denne H e n seende paakaqde hun sig en fuldkommen T vang i
hendes O p fe rfe l.
Forst strakte hun a t dolge hendes bankende tungsindige H ie rte vedat vise den yderste G la d e i hendes A nsigt, og den storste M u n te rh e d i hendes O p fo rs e l; og dernast henvendte hun hendes hele T a le t i l H e rr B l i s t ! , og lagde ikke det mindste M a rk e t i l den stakkels I o n e s hele D a g e n igiennem.
Junkeren var saa fornoyet over hans D a t ters O pfsrsek, at han spiiste nasten siet in te t ved B o r d e t, men brugte den meste T id t i l a t vente paa Leylighed t i l at give hans S oster T egn paa sit B if a ld ved V in k e n og N ikken.
D o g var hun i Begyndelsen ikke saa ganske fo r- nsyet med det, hun saae, som hendes B ro d e r.
K o r i at sige : S o p h ie overdrev hendes R o lle saa starkt, at hendes Faster blev i B e
gyndelsen tv iv lra a d ig , og begyndte at fatte M is - - tanke om , at det var et paakaget V asen a fhe n - des B r o d e r - D a t t e r ; men da hun selv var et
Fruen-
F ru e n tim m e r, som besad megen ftor K u n ft, saa regnede hun det snart ogsaa t il en fto r K unst h o r S o p h ie . H u n erindrede sig de mange T e g n ,
hun havde givet hendes B r o d e r - D a tte r paa sin M is ta n k e om hendes K ie rlig h e d , og in d
bildte sig, at den unge D a m e n u vilde benytte sig a f denne M aa d e , fo r at narre hende ud a f denne
M is ta n k e ved en overdrevenHeflighed; enTanke, som hun blev meget bestyrket i ved den yderlige M u n te rh e d , som ledsagede hendes heleO pfsrsel.
H e r kunne v i ikke holde os fra at anm arke, a t denne G ie tn in g vilde have havt meget storre
G r u n d , dersom S o p h ie havde levet t i A a r i Luften ved G r o s v e n o r - s q v a r e , hvor unge D a mer lcere det beundringsværdige rette S v in g paa
at narres og spoge med den Lidenskab, som er en meget a lv o rlig T in g i S k o v e og G r o tte r ,
hundrede M ile fra L o n d o n .
N a a r v i v ille opdage andres B e d ra g e rie r, saa kommer d e t, sandt at sige, meget an paa, a l vor K unst e r, om jeg tor bruge det U d tryk, optrukken med den samme N o g le som deres; th i
undertiden tager meget snedige F o lk f e y l, ved Der de bilde sig in d , at andre ere klogere, eller
B 5 med
med andre O rd , s to rre S k ie lm e r, end de virkelig ere. S id e n denne A n m a rk n in g er temmelig dybsindig, faa v il jeg oplyse den med folgende korte H istorie. T re Landsbyemwnd forfulgte en W i l c f h i r e - T y v iqiennem B r e n t f o r d . D a den Eenfoldigste a f dem saae, at der stod skre
vet under et S k ild r : w i l c s h i r e - H e r b e r g e , saa raadede han sine Selskabsbrodre at gaae d e r in d ; th i der var det rim eligst, at de vilde finde deres Landsmand. D e n anden, som v a r klogere, loe ad hans E enfoldighed; men den tre d ie , som v a r den klogeste, svarede: " l a d
„ o s dog alligevel gaae in d ; th i maaffee han
„ har ta n kt, at v i a ldrig ffu ld e falde paa, ar han
„ v i l d e gaae ind t i l hans egne L a n d sm a n d .,, H v o rp a a de gik in d , og sogte Huset igiennem , og forsemte derved Leylighed t il at faae fa t paa
i
T yve n , som paa den T id var kun et lider S tykke V e y foran dem, og som de alle vidste, kunde ikke lå s e ; men dette havde de ikke engang tankt paa.
Laseren v il tilg iv e en Udsvcevelse, h vo ri der meddeles ham saa u ffa tte e rlig en H em m elighed;
th i enhver S p ille r maae tilstaae, at det er meget nodvendigt a t vide en andens S p i l noye, fo r at
kunne
kunne gisre C ontra M in e r im od ham . D e tte kan desuden vise os en A a rsag: h vo rfo r m an ofte seer, ar en klog M a n d b live r bedraget a f een, som har en svagere Forstand, o g , h v o rfo r mange simple og uskyldige Caracterer blive i A l
mindelighed fle t forstaaede og fle t forebragte.
M e n det, som er det Væsentligste, e r: at dette kan gisre Reede fo r det P u d p , S o p h i e spillede Hendes politiske Faster.
D a M a a ltid e t v a r til. E n d e , og S e lska bet v a r gaaet ned i H a u g e n , saa tog H e r rW e s te r n , som nu var fuldkommen overbevist o m ,
u t d e t, hans S e ste r havde fo rta lt h a m , v a r sandt, H e rr A ltv c e r d t i l en S id e , og foreslog uden Omsvsb et P a rtie imellem S o p h ie og den
unge H e rr B l i s i l .
H e rr A ltv c e r d va r ikke een a f de M o e n d , Hvis H je rte r hopper i dem ved enhver uventet og pludselig Tidende om verdslig Fordeel. H a n s S ie ls H id s ig h e d v a r virkelig bleven dcempetved den P hilosophie, som anstaaer en M a n d og en C h ri
sten. H a n lod ikke, som han v a r fuldkommen oven over a l Fornsyelse og S m e rte , a l Glcede og B e k y m rin g ; men saa blev Han heller ikke
fo r-
forstyrret eller forstrækket ved enhver tilfceldiz V i n d , ved et hvert S m i i l eller enhver rynket P a n d e a f Lykken. H a n imodtog derfor H erc M e s te r n s F o rfla q uden nogen synlig Bevcegelfe eller uden nogen F orandring i hans Ansigt. H a n sagde: at denne Forbindelse va r saadan, som han oprigtig onstede den, og derpaa begyndte han en meget b illig Lovtale over den unge D a mes Fortjenester, erkiendte, at P a rtie t var for-- deelagtigt, og, ef erat han havde takket H erc M e s te c n fo r de gode T a n k e r, han havde om hans Sosterson, saa sluttede han med, at han vilde langes meget efter ar bringe denne S a g i R ig tig h e d , ifa ld de unge F olk kunde lide hver
andre.
M e s t e r n blev lid t fo rv irre t over H e rr A ltv c e r d s S v a r , der var ikke saa v a rm t, som han havde ventet det. D e n T v i v l : om de unge F o lk kunde lide hverandre, ansaae han med den yderste F o ra g t, og sagde: at F o ra ld re kunde best domme o m , hvad fo r P a rtie r der stikkede sig fo r deres B o r n ; hvad ham angik, da vilde han paastaae den meest hengivne Lydighed a f hans D a t t e r ; og dersom nogen ung K a r l
kunde
kunde afsiaae saadan en S e n g e -K a m m e ra t, saa va r han hans ydmyge T ie n e r, og haabede, ar der var ingen S kade fikeet.
A ltv c e r d strcebte at form ilde hans Hidsig
hed ved mange Lovtaler over S o p h ie , og erklce- rede: a t han tvivlede ikkepaa,at H e r r B l i f i i l jo med Gloede vilde tage imod T ilb u d e t; men der hialp altsammen in te t, han kunde ikke faae an
det S v a r a f J u n k e re n , end: — " je g siger
„ ik k e mere — jeg haaber ydmygst, ar der er
„ ingen S kade jkeet <— det er det a l t . ,, O g disse O rd iqientog han i det mindste hundrede
gange, inden de skiltes ad.
A ltv c e r d kiendte hans N aboe a lt fo r vel.
t i l , at han fkulde blive stedt over denne O p fo r
sel; og endj^iont han var saa meget imod den S tre n g h e d , som nogle Forceldre udvise imod deres B s r n , i Henseende t il deres G ifte rm a a l, at han havde besluttet a ldrig at tvinge hans Sestersons T ilb e ye lig h e d , saa var h a n d o g a lli- gevel meget fornoyet over Udsigten t il denne F o re e n in g ; th i hele Landet gav G ie n lyd a f S d - p h ie s B e re m m e lse r, og han havde selv hoylig beundret de usædvanlige Fuldkommenheder, hun
besad.
besad, baade i Henseende t i l S ie l og Legeme.
H v o r t il, jeg tro e t, man endnu kan legge hans B e tra g tn in g e r over hendes store M id le r , som han var a lt fo r fo rn u ftig t i l at foragte, endskism han v a r a lt fo r noysom t i l at lade sig fo rtry lle deraf.
O g her skal og v i l je g , r il T ro d s fo r alle gisende Kunstdommere i V e rd e n , gisre en Ud
svævelse, angaaende den sande V iis d o m , hvor- paa H e rr A ltv c e r d va r virkelig ligesaa stork et M y n s te r, som paa G odhed.
D e n sande V iis d o m bestaaer da ikke, (uag
tet a lt d e t, H e rr H o g a r t h s fattige P o e t kan have skrevet imod R ig d o m , og t i l T ro d s fo r a lt det, som nogen riig og fo ra d t Prcest kan have pradiket imod Fornsyelser) i at foragte nogen a f disse. E n M a n d kan i den sterste Oversiodig- hed a f M id le r gierne have ligesaa megen V i i s dom som nogen T ig g e r paa G a d e n , eller han kan nyde en smuk K one eller en oprigtig V e n , og dog blive ligesaa v iis , som den suureste M u n k i hele Pavedom m et, der begraver alle sine selska
belige Egenskaber, og udsulter sin M a v e , ime
dens han pidsker sin .R yg .
S a n d t
S a n d t at sige, saa er det rim e lig st, ar den viseste M a n d kan besidde alle verdslige V e l
signelser i en meget hoy G r a d ; th i ligesom den M a a d e lig b e d , V iis d o m foreskriver v s , er den sikkerste V e y r il at have den rette N y tte a f v o r Lykke, saa kan den og allene satte os i S ta n d t i l at smage mange Fornsyelser. D e n vise M a n d tilfredsstiller enhver B e g ie rlig h e d og enhver Lidenskab, imedens D a a re n opofrer alle de o v rig e , fo r at fsye og m atte een eeneste.
M a n kan indvende herim od, at Meget vise F o lk have va re t fo rfa rd e lig gierrige. J e g svarer: saa have de ikke varet vise i den rette Forstand. M a n kan ligeledes sige, a l de viseste M a n d have varet umaadelig hengivne t i l V e lly ster i deres Ungdom. H e r til svarer jeg: fan vare de ikke vise den gang.
K o rr at sige: V iis d o m m e n , h vis b a r
domme de, der a ld rig have v a re t i dens S k o le , have forestillet os saa vanskelige at la re , laree os allene ar udstrakte en simpel R e g e l, som man i A lm indelighed tiender og fo lg e r, endog i de laveste G ra d er a f L iv e t, lid t videre end m an alm indelig gior, og denne Regel e r: ikke at kiebe
fo r d y rt. M e n
M e n den, som nu tager denne Regel med sig ud paa Verdens store T o r v , og anvender Len bestandig t il
2
E r e , R ig d o m , Fornoyelser og andre B eqvem m eligheder, som dette T o rv frem byder, h a n , rer jeg sige, er en v iis M a n d , og maae erkiendes derfor i den M e e n in g , som V e rd e n tager O rd e t; th i han g isr det beste K io b , da han forskaffer sig alle T in g fo r en liden U m age, forer alle de gode T in g , jeg har ncevnet, hiem med sig, og beholder im idlertid selv hans H elfen, hans Uskyldighed og hans R yg te hele og holdne, hvilker dog er den a lm in delige P r i i s , som andre maae betale fo r disse Ting»
A f denne M aadelighed lcerer han ogsaato andre Lårdom m e, fom giore hans Caracteer fuldkommen, n e m lig : a ldrig at vcere overmande g la d , naar han har g io rt del beste K io b , etter nedflaaet, naar T o rv e t er tom t^ eller naar det, som falbydes, er saa dyrt, at han ikke kan kiobe det.
M e n jeg maae erindre m ig , hvad jeg skri
ver o m , og ikke misbruge den gode Kunstdom mers Taalm odighed. J e g v il derfor her giore
Ende paa dette Capitel.
D e t
Det fierde Capitel.
S o m indeholder adskillige merkvcerdige S a g e r.
^ ^ a a s n a r t som H e rr A lc v c e rd va r kommen
/
H iem , tog han H e rr B l i f i l fo r sig, og efter en liden F o rta le aabenbarede ham Det F o r fla g , H e r r W e s t r r n havde g io rt ham, og underrettede ham tillig e , hvor behageligt dette P a r lie vilde
vare ham.
S o p h ie s P ndigheder havde ikke g io rt det mindste I n d t r y k paa B l i f t l : ikke fo rd i hans H ie rte va r forud indtaget, eller fo rd i han v a r ganske ufslsom imod S k is n h e d , eller fo rd i han havde nogen M odbydelighed fo r F ru e n tim m e r.
M e n hans B egierligheder vare a f N a tu re n saa m aadelige, at han var i S ta n d t il let at under
trykke dem ved P h ilo so p hie, eller ved S tu d e r in g , eller paa andre M a a d e r, og at han ikke havde det allermindste Anstrsg a f den Lidenskab, som v i have afhandlet i det forste C apitel a f denne B o g , i hans hele Veefen.
M e n endM ont han v a r ganske f r i fo r
/
den blandede Lidenskab, som v i der afhandlede, og fom S o p h ie s D y d e r og S kisn h e d saa mcrr-
C kelig
kelig opvcrkkede, saa v a r han dog vel forsynet med nogle andre Lidenskaber, som lovede sig selv at blive fuldkommen tilfredsstillede ved den unge D a m e s M id le r . D e t va r Penge G ie r
rig hed og W rg ie rrig h e d , der delede Herredom
mer over hans S ie l imellem sig. H a n havde mere end eengang tcenkt paa, ar Besiddelsen a f diffe M id le r v a r en T in g , som va r nok vcerd at on ske sig, og han havde allerede la n g t borte dannet sig nogle Udsigter d e rtil; men der, a t baade han og Frokenen vare saa unge, og i sire den T a n ke : at H e rr M e s t e r n kunde gifte sig ig ie n , og saae flere B s r n , havde holdt ham fra at haste synderlig med at tragte derefter.
D e n n e sidste og vcrsetttligste In d v e n d in g v a r nu fo r en stor D e e l ophcrvet, Va F orflaget kom fra H e rr W e s te r n selv. B l i f i l svarede derfor H e r r A lc v c r r d , efter ar han havde be- tcenkt sig lid e t, a t G ifte rm a a l var noget, som han endnu ikke havde tcenkt p a a ; men a t han v a r saa overbeviist om hans Venskab og fader
lige O m sorg, a t han vilde underkaste sig hane behagelige V illie i alle T in g .
A l t -
A lt v c e r d va r a f N a tu re n en meget m u n ter M a n d , og hans A lv o rlig h e d paa denne T id reyste sig a f sand V iis d o m og P h ilo fo p h ie , og ikke a f d e t, at der fra Begyndelsen a f v a r noget P hlegm a i hans T em peram ent; th i han havde vceret meget fy rig i hans U n g d o m , og havde a f K ie rlig h e d g ifte t sig med et smukt F ru e n tim m e r.
H a n v a r derfor ikke meget vel fornoyet med det kolde S v a r , hans Sosterson gav h a m ; han kunde ikke holde sig fra at udbryde i B e ro m m c l- ser over S o p h ie , og lod sig forstaae m ed, a t han va r forsikret o m , at et ungt M enneskes H ie rte um uelig kunde imodstaae saa store P n - Ligheder, dersom det ikke var indtaget a f en a l
dre K ie rlig h e d .
B l i s i l forsikrede h a m , at han vidste ikke a f saadank at sige, og gav sig derpaa t i l at tale med saa megen V u s d o m og G u d s fry g t om K ie rlig h e d og G ifte rm a a l, at han vilde have stoppet M u n d e n paa enhver a f hans P a a ro - rende, som endog var meget mindre hengiver t i l andcegtige Felelser, end hans M o rb ro d e r. T i l - sidst var den gode M a n d fornoyet yve r, ot hanS Sosterson langt fra 'ik k e gio^de nogen In d v e n -
C 2 d in g
ding imod S o p h i e , men havde den Hsyagtelse fo r hende, som i stadige og dydige S ie le er en sikker G ru n d v o ld t i l Venskab og K ie rlig h e d ; og da han ikke tvivlede paa, at E lv e re n jo in den kors T id vilde blive ligesaa behagelig fo r hans Kiereste, faa forudsaae han stor Lykke paa alle S id e r ved en faa passende og onskelig F o r- eening. M e d H e rr B l i f i l s S am tykke skrev han derfor M o rgenen efter t i l H e rr w e s t e r n , og berettede ham, at hans Sosterssn havde med megen Taknemmelighed og G la d e taget imod F o rfla g e t, og at han v a r fa rd ig t i l at giore sin O p v a rtn in g hos den unge D a m e , naar hun vilde behage at tage imod ham.
W e s te r n var meget fornoyet over dette B r e v , og fendre strax er S v a r tilb a g e , h v o ri han bestemte den famme E fterm iddag t i l at giore Begyndelse med F r ie r ie t, uden at have ralet et
eeneste O rd derom t il hans D a tte r.
S a a s n a rt han havde affardiget B u d e t, begyndte han at lede efter hans Soster,som han sandt i fa rd med at lase og forklare Gazetten fo r P rasten S u p p le . D enne F o rkla rin g va r han nodt t i l at hore paa nasten f t heelt Q va rte e t,
Inden
inden han fik Lov t il at ta le ; og det kostede Ham meget at undertrykke hans naturlige Fremfusen
hed saa lange. D o g fik han endelig la n g t om lange Leylighed t i l at underrette Frskenen om, at han havde S a g e r a f yderste V ig tig h e d at med
dele hende, h v o rtil hun svarede: " M i n B r o -
„ d e r ! je g e r ganske r il D e re s Tieneste. S a -
„ gerne seer saavel ud i N o rd e n ^ at jeg har a l-
„ drig varet i bedre H u m e u r. „
D a Prasten derpaa g ik , saa underrettede H e rr A )e s te rn Hende om a lt d e t, der v a r fo r
re tte r, og bad hende, a t Hun vilde bekiendt-
< v
gisre det fo r S o p h i e , hvilket hun strax paatog sig med F orusyelse; men hendes B ro d e r maatte uden T v iv l takke de behagelige Udsigter i N o r den, som havde fornsyet hende saa m eget, fo r a t han ikke horde nogle A n m a rkn in g e r over hans O pfsrsel; th i han var. virkelig noget a ltfo r hastig og fremfusende.
D e t
Det femte Capitel.
H v o r i der fo rta lle s , hvad der tildrog sig imellem S o p h ie og hendes Faster.
fad og lcrste i sit K a m m e r, da hen
des Faster kom ind. S a a fn a rt hun saae F ro - ken t V e s te r n , lukkede hun B o g e n med saa me
gen I v r ig h e d , a l den gode Froken kunde ikke bare sig fo r at spoge: hvad det va r for en B o g , som hun syntes faa bange for at v ift frem ? " D e ,^m aae troe m ig , M a d a m e !,, svarede S o p h ie ,
„ det er en B o g , som jeg hverken M m m e r m ig
„ v e d , eller er bange fo r at tilstaae, at jeg har
„ last. D e n er skrevet a f en ung D a m e a f
„ S t a n d , hvis Forstand, efter mine T a n k e r,
„ er en
2
E re fo r hendes K io n , og hvis gode„ H ie rte er en 2 E re fo r den menneskelige N a -
„ ru r. „ Froken W e s te r n tog derpaa B o g e n f a t , men kastede den strax fra sig, sigende: —
„ J a , F orfatterinden er a f en meget god F a-
„ m i l i e ; men hun kommer ikke meget ib la n t
„ F o lk , som man tiender: jeg har aldrig lcest
„ den; for de beste Kunstdommere sige, der er
„ ik k e meget i d e n .,, " J e g to r ikke, M a -
„ dame!
„ d a m e ! satte m in M e e n in g „ sagde
Sophie,,
„ imod de beste Kunstdom m eres; men m ig snnes,
„ der er megen N a tu r i den, og paa mange ,, S te d e r saa megen sand A m h e d og D e lic a -
„ tesse, at den har kostet mig mangen en Taare. „
„ E y ! saa v il D e da saa gierne grade „ sagde Fasteren. " J e g holder meget a f en om F o -
„ le ls e „ svarede S o p h i e , " og v il gierne be- ,, tale den med en T a a re , naar det skal vare. „
„ V e l nok! men v iis m ig ,, sagde Froken W e s te rn , " hvad D e laste, da jeg kom in d ; der
„ va r noget meget om t i det, troer jeg, og adskil- ,, lig t om K ie rljg h e d ogsaa. D e b liver ro d ,
„ m in kiere S o p h ie . A h , m it B a r n ! D e skulde
„ låse B o g e r , som kunde la re D e m lid t F o r-
„s tille ls e , som kunde undervise D e m , hvorle-
„ des D e skulde skjule D e re s Tanker lid t
be-
„ d r e . „ " J e g haaber, M a d a m e !,, svarede
Sophie,
" a t jeg ikke har nogen T a n k e , som„ j e g har nedig at skamme mig ved ar'aaben-
„ b a r e . „ " A t skamme D e m v e d !,, raabte Freken w e s t e r n , " ney, jeg tanker ikke D e
„ har nogen T a n ke , som D e behover at skamme
„ D e m ved, og dog blev D e ro d , m it B a r n !
C 4 „da
„ d a jeg ncevnede det O rd : K ie rlig h e d . K ie re
„ S o p h i e ! vcer vis p a a , at D e har ikke en
„ Tanke, som jeg jo er meget vel underrettetom,
„ o g det ligesaavel, m it B a r n , fom Fransik-
„ mcendene om vore B e v K g e lfe r, lcenge forend
„ v i fuldfore dem. Tcrnkte D e , m it B a r n !
„ - a t de kunde bedrage m ig , fo rd i de har vceret i
„ S ta n d t il at bedrage D e re s Fader? Forestil- ,, ler D e D e m , at jeg veed ikke Aarsagen, hvor-
„ fo r D e overdrev D eres Venskab imod H e rr ,, B l i s t l saa meget i G a a r ? J e g har seet lid t
„ fo r meget a f V erden t il at lade mig saaledeS
„b e d ra g e . N e y , b liv nu ikke rod igien. J e g
„ s ig e r D e m , det er en K ie rlig h e d , som D e
„ har ikke nodig at skamme D e m ved. — D e t
„ e r en K ie rlig h e d , som jeg selv b ifa ld e r, og
„ som jeg allerede har bragt D eres Fader t il at
„ bifalde. J e g har i S andhed allene tcrnkt ,, paa D eres T ilb s y e lig h e d , fo r jeg vilde a ltid ,
„ at man skulde foye den, om m ueligt, etrdffiont ,, man derfor maakte opofre hsyere Udsigter.
„ K o m , jeg har noget N y t at fortcelle D e m ,
„ fom v il fornoye D e m lige ind i S ie le n . G io r
„ m i g r il D e re s F o rrro e lig e , saa v il jeg paatage
„ m ig
„ m ig at gisre D e m saa lykke lig , som D e re s
„ meest udstrakte ø n s k e r kan forlange d e t.,,
„ H u n , M a d a m e !,, sagde S o p h i e , og saae mere tosset ud end nogentid i hendes L iv , " jeg
„ veed ikke, hvad jeg skal stge. — H v o rd a n
„ M a d a m ! skulde D e have fattet M is ta n k e
„ om — " In g e n Uanstcrndighed „ svarede Frsken I V e f t e r n . ^ B e tc rn k , at D e taler t i l
„ een a f D eres eget K io n , t i l en Faster, og
„ jeg haaber, D e er overbeviist o m , at D e ta le r ,, t il en V e n . B e tc tn k , at D e aabenbarer m ig
„ i n t e t andet, end d e t, som jeg veed allerede, ,, der som jeg saae tydelig i G a a r igiennem den
„kunstigste Forstillelse, D e havde paataget
„ s i g , og som maatte have bedraget enhver, ,, der ikke havde kiendt V erden fuldkom men.
„ Betcrnk endelig, at det er en K ie rlig h e d , som
„ j e g meget b ifa ld e r.,, " N u , M a d a m ! , , sagde S o p h i e , " D e kommer saa uforvaren-
„ d e s og pludselig paa een. I S a n d h e d ,
„ M a d a m ! jeg er ikke blind — og det er v is t, ,, dersom det er en F e y l, at see alle menneskelige ,, Fuldkommenheder samlede — M e n er det
„ m u e lig t, at m in Fader, og D e M a d a m , kan
C i «s-e
„ f t e med mine S y n e ? , , " J e g siger D e m
„ j o „ svarede Froken W e s t e r n , " a t v i bi- ,, falde det ganske, og D e re s Fader har be-
„ stemt, at D e skal rage imod D eres E lffe r i
„ E fterm iddag. „ " M i n F a d e r! i E fte rm id - ,, d a g ! „ raabte S o p h i e , og med eet fo rlo d B lo d e t hendes A n s ig t.,, — " J a , m it B a r n ! , , sagde Frekenen, " D e tiender m in B ro d e rs
„ heftige Tem peram ent. J e g aabenbarede ham
„ d e n K ie rlig h e d , som jeg forst opdagede hos
„ D e m den A fte n , D e besvimede paa M a rk e n .
„ J e g saae den, da D e besvimede. J e g saae
>
„ d e n strax, da D e kom t i l D e m selv ig ie n ;
„ jeg saae den om A ftenen ved B o rd e t, og M o r -
„ aenen efter ved Froekosten: ( D e veed, m it
„ B a r n ! at jeg har seer V erden) nu v e l, jeg
„ underrettede aldrig saasnart m in B ro d e r der-
„ o m , forend han strax vilde endelig foresiaae
„ det fo r A ltv c e r d . H a n foreslog det i G a a r,
„ o g L lt v c e r d gav sit S am tykke d e rtil (fom
„ han vist nok ogsaa burde, og det med G la d e )
„ og i E fte rm id d a g , siger jeg D e m , maae D e
„ tage D e m den beste M in e paa, D e har. „
„ I E fte rm id d a g !,, raabte S o p h i e , "k ie re
„ Faster,
„ Faster! jeg mister mine S andser afS krcek. „
„ O , m in K ie re !,, svarede F rokenen, " D e v i l
„ snart komme t i l D e m selv ig ie n ; fo r det er
„ vist nok, han er ret en smuk K a r l . , , " J a ,
„ jeg m aaetilstaae,, s a g d e S o p h ie , "je g k ie n -
„ der ingen, der har saadanne Fuldkommenheder.
„ S a a tapper og dog saa o m , saa v ittig uden
„ a t fortorne nogen, faa mennestekierlig, saa ,, hestig, saa a rtig , saa smuk! hvad siger d e t,
„ at han er a f ringe S ta n d , i S a m m e n lig n in g ,, med saadanne E genffaber som disse? „ " A f
*
„ r in g e S ta n d ? H v a d meener D e d e rm e d ,, sagde Froken w e s t e r n , " H e rr B l i s t ! a f ringe ,, S t a n d ? , , S o p h ie blegnede LHyeblikketved dette N a v n , og igientog Vet med en svag S te m
me. H vorpaa hendes Faster raabte: " H e r r
„ B l i s t l , ja vist H e rr B l i s t ! ! hvem h a r v i
„ e lle r s ta lt o m ? „ " G o d e G u d ! , , svarede S o p h i e , og var fcerdig at segne om kuld, " om
„ H e r r J o n e s tcenktejeg; jeg er v is p a a , jeg
„ tie n d e r ingen som fortiener — " J e g fo r-
„ sikrer D e m ,, raabte Fasteren, " - a t D e n u f o r -
„ strakker mig igien. E r det H e rr J o n e s og
„ ikke H e rr B l i s t l , s o m D e e lffe r ? ,, " H e r r
„ B l i -
„ B l i f i l ! , , igiemog S o p h i e , " i S a n d h e d ,
„ d e t er u m u e lig t, at det kan vcere D e re s A l-
„ v o r ; dersom det er det, saa er jeg det elen-
„ digste Fruentim m er i V e rd e n .,, N u stod Frsken W e s te r n ganffe taugs et S y e b lik , og der sprang G nister a f rasende V rede ud a f hen
des S y n e ; langt om lcenge samlede hun al den S ty rk e , hendes S te m m e havde, og udtordnede det folgende med uartikuleret Lyd.
„ O g er det da m ueligt, D e kan tanke paa
„ a t vancere D eres F a m ilie , ved at forbinde
„ D e m med en Horeunge? K a n de w e s t e r -
„ n e rs B lo d underkaste sig saadan en B e s m it-
„ telse! dersom D e ikke havde Forstand nok t i l
„ a t indffrcrnke saadanne skammelige T ilbeye-
„ lig h e d e r, saa tcrnkte je g , at vor F a m ilie s
„ ^ E re ffu ld e have hindret D e m fra at lade saa
„ n e d r ig en K ie rlig h e d faae den allermindste
„ F re m g a n g ; og meget mindre kunde jeg fore-
„ stille m ig , at D e kunde vare saa fripostig a t
„ tilstaae den i mine S y n e . „
„ M a d a m ! „ svarede S o p h i e , og ffie l- vede, " d e t , jeg har sagt, har D e aftvunget
„ m ig. J e g erindrer ikke, a t jeg har ncevnet
„ H e rr
„ H e rr J o n e s 's N a v n med B if a ld fo r nogen
„ tilfo r n , og jeg skulde heller ikke have g io rt
„ det n u , havde jeg ikke ra n k t, at han havde
„ havt D eres B if a ld . H v a d endog mine T a n -
„ ker vare om dette ulykkelige unge M enneske,
„ saa havde jeg havt i S in d e at tage D e m med
„ m i g i G ra v e n — i den G r a v , hvor jeg fin -
„ d e r , at jeg nu allene bor soge m in R o e lig - ,, hed. „ — H e r segnede hun ned i hendes S t o e l, svsmmede i T a a re r, og vriste i a l den rorende T augshed, der er i stum B edrovelse, et O p tr in , som maatte have re rt det allerhaar- deste H ie rte .
A l denne omme S o r g opvakkededog ingen M edlidenhed hos hendes Faster. N u fo rfa ld t h u n tvertim od t i l den heftigste rasende V r e d e :,, — " O g jeg vilde h e lle r,, raabte hun med den heftigste S te m m e : " f o lg e E der t i l
„ E d e r s G r a v , end jeg vilde see, at I vana-
„ rede E der selv og Eders F a m ilie ved saadant
„ e t P a rtie . O , H im m e l! kunde jeg nogen
„ T id h a v e ra n k t, at jeg skulde have levet og
„ hore, at en B ro d e rd a tte r a f mig tilstod, a t
„ hun elskede saadan en K g r l? J e r den forste —
„ ja , M am m eselle W e s t e r n ! I er den fsrste
„ a f E ders N a v n , som nogeNtid havde saa kry-
„ bende en Tanke. E n F a m ilie , der er saa be-
„ kiendt fo r de fo rn u ftig e F ru e n tim m e r, der har ,, va re t i den „ — H e r blev hun ved et heelt Q v a tte e r, in d til hun endelig, efterår hun sna
rere havde udtommet hendes Aande end hendes V re d e , sluttede med, at hun vilde strå-: gaae h e n , og fortcelle hendes B ro d e r det.
S o p h i e kastede sig derpaa ned fo r hendes F o d d e r, rog fa t paa hendes H a n d e r, bad hende med hendes gradende T a a re r ar delge der, som h u n havde faaet ar vide a f hende, i B e tr a g t
ning a f hendes Faders hidstge Tem peram ent, og bevidnede, ak ingen Tilboyelighed skulde no
gen T id formaae hende t i l at giore noget, som kunde fortorne ham.
Froken W e s te r n stod et A y e b lik og saae paa hende, og da hun var kommen t i l sig selv ig ie n , sagde h u n : ar der va r kun eet V ilk a a r , hvorpaa hun vilde holde det hemmeligt fo r hen
des B ro d e r, og dette v a r : ar S o p h ie stulde tage im od H e r r B l i s t ! om Efterm iddagen, som hen
des E ls k e r, og ansee ham fo r den, der skulde
blive hendes M a n d . D e n
D e n stakkels
Sophie
v a r a lt fo r megeti
hendes Fasters M a g t t i l at afflaae hende detreent u d ; hun var nodt t i l at to ve, at hun vilde tage ^ imod H e rr B l i s t ! , og vare saa hoflig imod ham som m u e lig t; men hun bad hendes Faster, a t m an
ikke
vilde haste med B ry llu p p e t. H u n sagde: at Here B l i f i l behagede hende ikke det mindste, og at hun haabede, at man kunde fo r- maae hendes Fader t i l , ikke at gisre hende t i l det elendigste F ruentim m er.Froken W e s te r n forflkkrede hende, a t P a rtie t va r a fg io rt, og ar in te t kunde ellerskulde hindredet. " J e g maae rilstaae „ sagde hun, jeg
„ ansaae det forst, som noget der var lig e g y ld ig t;
„ j a , jeg havde endog nogle S k ru p le r i den H e n s e e n d e , som jeg dog virkelig overvandt, ved det
„ jeg tcenkte, at det stemmede fuldkommen over-
„e e n s med D e re s egne T ilb o ye lig h e d e r; men
„ n u anseer jeg det, som den onskeligste T in g
„ i V e rd e n , og der skal ikke et H y e b lik a f ,, Tiden blive spildt ved denne Leylighed, der-
„ som jeg kan giore noget d e rtil. „
S o p h ie svarede: "Opsæ ttelse to r jeg i
„ det mindste haabe M a d a m , baade a f D e re s
