• Ingen resultater fundet

„ staa*

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 191-195)

184

»

„ o v e r at see D e re s N a a d e , det er nu kaade

„ vist og sandt, saa vilde hun dog, naar

hun

„ horde, at D eres N aade va r lsbet bort fra

„ H e r r e n , , — " H u n t a g e r F e y k , H o n o u r ! „ svarede S o p h i e , " hun agter en Faders M y n - ,, dig hed meget mindre end je g ; th i da hun

„ n s d t e mig saa meget, at jeg ffu ld e tage med

„ h e n d e t il London, og jeg da ncegtede a t tage , derhen uden m in Faders T illad e lse , saa loe

hun mig ud med F o ra g t, kaldte mig en tosset , Landsbyepige, og sagde: at jeg vilde blive en allerkiereste K o n e , siden jeg kunde vare saa lydig en D a tte r. D e rfo r tv iv le r jeg ikke paa, at hun jo baade v il tage imod m ig og beffytte m ig , in d til m in Fader kan blive nogenledes , rim e lig ig ie n , naar han m a rk e r, at jeg er

ude a f hans M a g t. „

„ V e l nok, F rs k e n !,, svarede H o n o u r , men, hvorledes tanker D e re s N aade at komme bort? H v o r v il de saae Heste eller V o g n f r a ; fo r R o b e r t v il vist ikke lade D eres egen Hest komme ud a f S ta ld e n uden H errens udtrykke­

lige B e fa lin g , siden alle Tjenestefolkene have ,fa a e t et lille . N y s o m , hvorledes S a g e rn e

„ ftaae imellem H erren og D e m . „ " J e g har

„ i S in d e at tage F lu g te n og gaae b o rt, ime-

„ dens D orene endnu ere aabne „ svarede S o ­ p h ie , " mine B e e n ere G u d skee Lov i S ta n d

„ t il at bcere m ig : de have baaret m ig mangen

„ e n lang A fte n efter en F io lin , og det i ikke

„ meget behageligt S elskab, og de v il vist hielpe ,, mig i at lsbe bort fra saa afskyeligt er S e lska b

„ fo r m it hele L iv. „ " O H im m e l, F ro ke n !

„ veed D eres N a a d e , hvad D e siger?,, raabte H o n o a r , "ta rn ke r D e at gaae om kring paa

„ Landet om N a tte n , og det a lle n e ? ,^ " I k k e

„ a lle n e ! , , svarede Frokenen, " H u n har jo lovet ,> m ig , at giore mig S elskab. „ " J a v is t! „ svarede H o n o u r , " jeg v il folge D eres N aade

,, hele V erden igiennem ; men det va r ncesten

i

„lig e s a a godt fo r D eres N a a d e , at D e v a r

„ allene, fo r jeg er saa ikke i S ta n d t i l at forsvare

„ D e m , om nogle R overe eller andre flette F o lk ,, skulde mode D e m . J a , jeg vilde blive lige-

„ s a a forfæ rdelig forskrækket, som D e re s N aade,

„ fo r de vilde vist nok tage os begge to med

„ V o ld . B etom k desuden, F ro k e n ! hvor koldt

„ det er nu om N a tte n , v i vare jo i S ta n d t i l at

„ f r y s e

fryse ih ie l. „ " E n god f r i f f G a n g ,, svarede S o p h i e , " f f a l nok beffytte os imod K u ld e n ,, og dersom H u n ikke kan fors?are mig im od

„ s le tte F o lk , H o n o u r ! saa f f a l jeg forsvare

„ hende; derfor v il jeg tage en P is to l med m ig ,

„ og der ligger a ltid r o , somere ladte, p a a S a -

„ le n . ,, " S e d e F ro k e n ! D e forffrcekker m ig

„ m e e r og meer „ raabte ^ o n o u r , " D e r e s

„ N a a d e v il dog vist ikke vove at ffyde den a f !

„ j e g vilde heller lsbe, hvad Fare det ffu ld e

„v c e re , end D eres N aade ffu ld e giore d e t.,,

„ H v o r f o r d e t? ,, svarede S o p h ie smilende,

„ v il d e hun ikke ffyde en P is to l a f, H o n o u r !

„ p a a enh er,som vildeantaste hendes

2

E r e ? „

„ E e n s M r e , F ro k e n !,, sagde ^ o n o u r , " e r ,, i S andhed en dyrebar S k a t , i scer fo ro s stak­

k e l s Tjenestepiger, fo r man kan ncrsten sige, a t , , den er vo rt Levebrod; men jeg har et dodeligt

„ H a d t i l alle Skydegevcehr, fo r der ffc e r saa

„m a n g e Ulykker med d e m .„ " J a , j a . ' „ sagde S o p h i e , " j e g troer nok jeg kan holde

„ hendes

2

E re sikker, uden store Om kostninger,

„ og uden at tage noget S la g s V aaben med

„ o s ; fo r jeg har i S in d e at tage Heste i d m

„ forste

„ fsrste B y e , v i komme t i l , og v i blive neppe

„ anfaldne paa Veyen verhen. S e e r hun vel, , , H o n o u r ! jeg har da besluttet at tage bort, og ,, dersom hun v il folge med m ig , saa lover jeg

„ hende, at belonne hende efter m in alleryderste

„ Evne. „

D enne sidste Bevæ ggrund virkede stcerkere paa ^ o n o u r , end a lt det foregaaende; og da h n saae, at Frskenen havde fast bestukket d e t, saa hold: hun op at raade hende derfra. D e r - paa begyndte de at overlcgge M aaden og M id ­ lerne tst at udfore deres A nslag. O g her msdte

dem en meget haard V anskelighed, og denne v a r : hvorledes de skulde faae deres T s y med dem? M e n denne Vanskelighed overvandt F r s ­ kenen meget lettere end P ig e n ; th i naar en D a m e eengang har fattet den B e s lu tn in g at lsbe hen t il en E ls k e r, eller at lobe fra een, saa blive alle H in d rin g e r anseete fo r S m a a tin g . - H s iio u r derimod blev ikke tilskyndet a f saadan ttt Beoceggrund, hun havde ingen Henrykkel­

ser at haabe, og heller ingen Skrcek a tls b e fr a ; 0g foruden den virkelige V crrdie a f hendes M o r­

d e r, som udgjorde en stor D e e l a f hendes V e l­

stand,

stand, havde hun ogsaa en u rim e lig K ie rlig h e d r il nogle K io le r og andre T in g , fo rd i de enten klcedte hende ved, eller fo rd i hun havde faaet dem a f een eller anden sårdeles Person, eller fo rd i hun havde kiobt dem n y lig , eller fo rd i hun havde h a vt dem la n g e , eller fo r andre Aarsager , der vare ligesaa gode som disse, saa at hun kunde ikke taale at efterlade disse stakkels S a g e r , og udsatte dem fo r H e rr w e s t e r n s V re d e ; th i hun tvivlede ikke p a a , a l de jo vilde blive M a r ­ tyre r fo r hans R aferie.

D a den opfindsomme J o m fru s H s n o u r havde anvendt a l hendes V eltalenhed t il at raade Frokenen fra hendes Foretagende, men fa n d t, a t hun var fuldkommen u o ve rta le lig , saa kom hun tilfidst frem mediet M id d e l t il at faae hen;

des K la v e r b o rt; hun vilde n e m lig , mage det saa, at hun skulde blive jaget paa D s re n den samme A fte n . S o p h ie b ifa ld t dette M id d e l m eget; men tvivlede om , at hun kunde udfore det. " A a ^ F rs k e n ! „ raabte H o n o u r , " det

„ maae D e re s N aade overlade t i l m ig. V i

„ Tienestefolk vide meget vel, hvorledes v i skulle

„e rh o ld e den G u n st a f vore H erssaber; dog

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 191-195)