»66
med hendes K ie c e , uden ved voldsomme M i d le r , som hun var overbeviist o m , ar S o p h ie var ikke fe m nok r il at imodstaae. „ " V e d , voldsomme,, sagde h u n , ^ meener jeg snarere hastige M id le r ; th i hverken bor eller kan v i ,forssge noget, fo r at in d flu tte eller fuldkom
men at tvinge hende. V o r P la n maae vcere indrettet t i l a l overrum ple, og ikke t i l at lobe
S to r m . „
D a dette va r besluttet, kom H e rr B l i f i l fo r at giore O p vartn in g hos sin Kiereste. A l
d rig saasnarr horde J u n k e re n , at han var kom
m en, forend han gik u d , efter hans S osters R a a d , fo r ar give hans D a tte r B e fa lin g e r o m , hvorledes hun burde tage imod hendes E ls k e r;
og dette giorde han med de bitterste Forbandelser og Trudseler om S t r a f , ifa ld hun var u ly d ig .
Junkerens Fremfusenhed kuldkastede a lt , hvad der kom ham i M o d e , og S o p h i e v a r , som hendes Faster saae meget viselige« fo ru d , ikke i S ta n d t il ar staae ham imod. H u n fa n d t sig derfor i at tage imod B l i f i l ; uagtet hun havde neppe M o d eller S ty rk e nok t i l at sige, a t hun samtykkede z og der var i S a nd h e d ikke
heller saa let en S a g at give en F a d e r, som h u n elskede saa meget, et reent A ffla g . Havde denne Omstændighed ikke vcrret, saa vilde hun maaskee have slupper med at vcere meget mindre fe rm , end hun virke lig v a r ; men det er ikke usædvanligt, at tilskrive Frygten allene de H a n d
lin g e r, som fo r en stor D e e l frembringes a f K ie rlig h e d .
F o r altsaa at opfylde sin Faders udtrykkelige B e fa lin g , tog S o p h ie nu imod H e rr B l i f i l s O p va rtn in g . J e g har lagt Mcerke t i l , at O p
->
tr in som disse ere meget lidet underholdende fo r Lceseren, naar de skildres med V id tlo ftig h e d . H e r v il jeg derfor holde m ig noye t il een a f H o r a tz 's R e g le r, der lcrrer Forfattere at fo r
bigase a lt det, som de miStvivle om at flette i et skinnende Lys. E n R e g e l, der efter mine T a n
ker er overmaade n y ttig , saavel fo r H istorieskri
veren som fo r P oeten, og som maatte i det mindste have den gode V ir k n in g , naar den blev e fte rfu lg t, at mangen et stort Onde ( th i saale- des kaldes alle store B s g e r ) derved blev foran
dret r il et mindre.
«.
L 5 Den
r 6 Z
D e n store K u n s t, som B l L f i l udviiste ved denne Sam m enkom st, vilde maaskee have form aaet S o p h ie t i l at have g io rt en an
den M a n d i hans Omstændigheder t i l sin F o r- troelige, og at have aabenbaret ham hendes H ie rte s hele H em m elighed; men hun havde fa tte t saa siette Tanker om dette unge Menneske, a t hun havde besluttet ikke at fortroe ham n o g e t;
t h i naar Eenfoldighed staaer paa sin Post, er den ofte K a r l fo r Snedighed. Hendes Opfsrset im od ham var derfor ganske tvu n g e n , og just saadan, som man i A lm indelighed foreskriver J o m fru e r den, naar een, som er bestemt t i l at blive deres M a n d , gier anden gang form elig O p v a rt
ning hos dem.
M e n endskisnt B l i s t l erkloerede fo r J u n keren, at han v a r fuldkommen fornoyet med den M a a d e , han va r bleven imodtager p a a , saa var dog W e s te rn , som tilligem ed hans S o - ster havde staaet paa L u u r og hort alle T in g , ikke saa vel fornoyet. H a n besluttede d e rfo r, i ' Folge a f den viise Frokens R a a d , at drive det saavidt som m n e lig t, og henvendte sig t i l sin t i l kommende S vig e rs s n i J a g t-S p ro g e t, og skreez
efter
efter et hsyl H o lla : " Ester hende, m in D r e n g ! ^
„ e f t e r hende, afsted, affted, saadan M l . det ,, vcrre. D e r ligger h u n , der ligger h u n , der
„ ligger hun. — A ld rig veere undseelig- eller
„ staae og gabe, M l jeg, M l jeg? — A l t -
„ v c r r d og jeg kan gisre det alrsammen a f i E f t
„ lerm iddag, og lad os saa holde B r y llu p i
„ M o rg e n . „
B l i s t l paatog sig den meest fornsyede M in e , og svarede: " D a der er ingen T in g i V e rd e n ,
„ min H e rre ! som jeg onsker saa heftig, som at
„ b l i v e forbunden med D e re s F a m ilie , naar
„ jeg undlager m in Foreening med den
elstkvcrr-„ dige og forlienestfulde S o p h i e , saa kan D e
„ lettelig forestille D e m , hvor utaalm odig jeg
„ maae vcere a f Lcrngsel efter at see m ig selv i
„ Besiddelse a f begge mine hoyeste H n M r .
„ Dersom jeg derfor ikke har overharngt D e m
*
„ nok i denne Henseende, saa maae D e attene t il-
„ regne m in Frygtagrighed d e r; lh i jeg var bange
„ fo r a l fortorne Frokenen, om jeg giorde m ig
„ Umage fo r at M n d e mere paa saa lykkeligt et
„ U d f a ld , end2Erbarhedens og Velanstcendig-
„ hedens R egler v ille tillade. M e n dersom
„ D e re s
„ D e r e s F o rb e n , m in H e rre ! kunde formaae
„ hende t il at fritage mig fo r nogle a f F o rm a li
t e t e r n e , , —
„ Fanden i V o ld med Form aliteterne „ svarede w e s t e r n , " det er lu tte r Pslsefnak og
„ Vcev. J e g siger D ig jo , hun f f a l tage D ig i
„ M o rg e n . D u v il nok loere at kiende V e rd e n be-
„ d r e siden, naar D u kommer t i l m in A ld e r.
„F ru e n tim m e rn e give a ldrig deres S a m ty k k e ,
„ gode K a r l! saalcrnge de kunne flippe fo r derr
„ det er ikke M od e n . D e rfo m jeg havde biet , , efter hendes M o d e rs S a m ty k k e , saa Havde
„ j e g v« re t U ngkarl endnu, den D a g i D a g
„ e r . — E fte r hende, efter hende, afsted, efter
„ h e n d e ! det er S a g e n , D u vilde K ra b a t!
„ J e g siger D i g , hun f f a l tage D ig i M o rg e n
„ tilig . ,,
B l i s t l lod sig da overvinde a f Junkerens valdige V e lta le n h e d ; og da de vare komne over- eens om , ar w e s t e r n ffu ld e flu tte Contracten med A ltv o e r d om Efterm iddagen, saa tog E l skeren h ie m , efter at han forst havde bedet dem iu d stan d ig , at de ikke vilde bruge nogen V o ld im od Frokenen, ved at haste ncesten paa samme
M a a d e ,
M a a d e , som en pavelig In q v is ito r beder S l u t - le re n : at han v il ikke bruge nogen V o ld im od
den K ic ttte r, som bliver overgivet t i l Ham , oz som K irke n allerede,har faldet D o m over.
O g sandt ar sige, saa havde B l i f i l ogsaa fa ld e t D o m over S o p h i e ; th i uagtet han havde ladet sig forstaae fo r I V e s t e r n , at han v a r meget vel fornsyet med den M aade, han v a r bleven modtaget paa, saa var han dog flet ikke tilfre d s dermed, uden fo r saavidt han derved v a r bleven overbeviist om hans Kieresies H a d og F o r
a g t, som igien Havde frem bragt ligefaa stor H a d og F o ra g t paa hans S id e . M a n kunde maaffee sporge: hvorfor han da ikke strax giorde Ende paa hans F rie ris ? Je g svarer: foreen,saa- velsom fo r a d fiillig e andre ligefaa gode A arsa- g e r, som v i nu ville begive os t il at aabenbare fo r Laseren.
E n d ffie n r H e rr B l i f i l va r ikke a f I o n e s's Temperament, eller fcerdig r il at spise hvert er Fruentim m er, han saae, saa var det dog langt f r a , at han manglede den Lyst, som man siger, a t alle D y r have tilfæ lles. Tilligem ed denne Lyst havde han ogsaa den sikionnende S m a g ,
som
som tiener t i l ar veyleede F o lk , naar de ville uds vcelge sig Fede for deres forskiellige Lyster, og den lerne ham at betragte S o p h ie , som en me
get nydelig M u n d fu ld , og at fee paa hende med den famme Lyst, som en K ra m s fu g l opvcekker hos en Epicurceer. M e n de B ekym ringer, som n u nagede G o p h ie s S i e l , forhoyede snarere hendes S k is n h e d , end formindskede den; th i hendes T a a re r giorde hendes A y n e klarere, og hendes B ry s te r hcevede sig hoyere ved hendes S u k k e . D e r er i S andhed ingen, fom har feet Skisnheden i sin hsyeste G la n d s , uden den, fom h a r seet den ulykkelig. B l i s i l saae derfor nu med stsrreB egierlighed paa denne menneskelige K ra m s fu g l, end da han saae hende sidst, og Hans B e gierlighed blev flet ikke formindsket ved den A fs k y s , han mcerkede, hun havde fo r ' M m . D e n tiente tvertim od snarere t i l at for- Hsye den Fornoyelse, han lovede sig i at rove alle hendes P ndigheder, da det vilde vcere en D rium ph - fo r h a m , foruden den V e lly s t, han vilde smage derved. J a han havde endnu nogle andre Ayemeed med at faae hendes Person fu ld
kommen i. sin M a g t ; men disse have v< a lt fo r stor
-
7
Z.
>
stor Asskye fo r t i l blot at ncrvne dem: og Hcetz- uen selv havde ogfaa sin D e e l i de Fornoyelser, som han lovede sig. A t kunne stikke den arme I o n e s u d , og skille ham ved hendes K ie rlig - Hed, v a r en nye S p o re t i l hans Foretagende, og lovede ham endnu een Henrykkelse meer i at nyde hende.
Foruden alle disse Hyemeed,som fo r nogle Personer, der giore sig S k ru p le r over alle T in g , kunde synes at smage fo r meget a f Ondskab, Havde han endnu een H ensigt, fom faa Lasere ville ansee med nogen stor A fskye. O g der v a r H e rr tV e s te r n s G o d s , som han vilde giveheelt og holdent t il hans D a tte r og hendes A fk o m ; rh i saa yderlig overdreven var denne omme F a ders K ie rlig h e d , at naar hans B a r n kun vilde samtykke i at vcere ulykkelig med den M a n d , han valgte hende, faa brod han sig ikke o m , hvor
d y rt han kiobre ham.
A f disse Aarsager onskede H e rr D l i s t l P a rtie t saa meget, at han havde i S in d e at bedrage S o p h i e , ved at stille sig a n , som ban elskede hende, og ligesaa at bedrage hendes Fader og hans egen M o rb ro d e r, ved at stille sig an, som
han
Han v a r elsket a f hende. H e r til benyttede han fig a f den gudfrygtige H e rr H a r r m a n n s R egler, som sagde: at naar de tA ye m e e d , man forescet- te r sig, er overensstemmende med R e lig io n e n , ssom 2Egtestauden virkelig er) saa kan det vcere ligem eget, hvor ugudelige end de M id le r ere, som man bruger d e rtil; ligesom han ved andre ' Leyligheder pleyede at anvende V ie re c k o P h i- losophie, der lånte: at Hyemedet er ligegyl
d ig t, naar M id le rn e , som bruges d e r:il, kun ere gode, og kunne bestaae med morastV Retskaffen
hed. S a n d t at sige, saa vare der kun faa B e givenheder i L iv e t, hvori han jo kunde drage Fordeel enten a f den eene, eller den anden a f disse store Lceremesteres Grundsæ tninger.
D e r behsvedes i S andhed kun lidet B e drageris- fo r at narre H e rr W e s t e r n , som
troede, at hans D a tte rs Tilboyelighed var a f ligesaa liden Betydenhed, som B lis t ! selv bildte sig ind. M e n da H e rr A lr v c e r d var a f en ganske anden M e e n in g , saa var det uundgaae- lig nodvendigt at forblinde ham. H r i bialp og- saa H e rr W e s te r n B l i s t ! saa vel, at det lykkedes ham uden V anskelighed; th i da S o p h ie s F a
der
der havde forsikkret H e rr A lc v c e r d , at hun havde stor K ie rlig h e d r il B l i s i l , og a t a lt d e t, han havde mistoenkt hende f o r , i Henseende tik I o n e s , var ganske falskt, saa havde H e rr B lL - s il ikke nodig at giore a n de t, end at bekrcefte Junkerens S igende, og dette giorde han paa saa tvetydig en M a a d e , at hans S a m v ittig h e d v a r
! ln S a lv o , og han havde dog den Fornoyelfe at bi-l bringe hans M o rb ro d e r en Logn, uden a l have l begaaet den Forseelse at fortcrlle ham den. D a
H e r r A ltv c e r d spurgte ham om S o p h ie s T il«
l boyeligheder, og sagde: at han vilde paa ingen r M a a d e vare med i at tvinge en ung D a m e tik
- et G ifte rm a a l, som var imod hendes V i l l i g ss saa svarede h a n : at det va r meget vanskeligt a t
h sorstaae, hvad unge D a m e r virkelig meente; a t H hendes Opfsrsel imod ham var fuldkommen saa
a r tig , som han snskede den; o g , dersom han H kunde troe hendes F a d e r, saa havde hun a l
^ den K ie rlig h e d fo r h a m , som nogen E lsker u!l kunde onske sig. " H v a d I s n e s a n g a a e r,,
^ sagde h a n , " som der gier m ig o n d t, jeg maak
^ „ k a ld e en S ly n g e l, endskiont hans O pfsrsel
„ im o d D e m , m in M o rb ro d e r, undskylder fu ld -- U .A a r g .I.B .U 1 .H . M „ k v M
-„ kommen denne T it e l; da maae hans egen F o r-
„ fcengelighed, eller maasikee visse ugudelige
„ H ensigter, have forledet ham t i l at rose sig
„ a f det, der ikkp va r sandt; th i dersom Froken
„ L V e s te rn havde baaret nogen virkelig K ie r lig -
„ hed t i l h a m , saa sikulde h a n , i B e tra g tn in g
„ a f hendes store M i d l e r , a ld rig have fo rla d t
„ hende, som D e dog have sikre Underretninger
„ om, at han h a r. O g endelig forsikkrerjeg D e m ,
„ m in H e r r e ! at jeg ikke fo r nogen T in g , ja ,, ikke fo r hele V e rd e n , vilde samtykke i at g ifte
„ m ig med denne unge D a m e , dersom jeg ikke
„ v a r overbeviist om , at hun b a r a l den K ie r-
„ lighed fo r m ig , som jeg kunde snsike m ig .,,
D enne ypperlige M a a d e at fo rta lte en Usandhed med H ie rte t allene, ved H ie lp a fT v e - tydighed og B e d ra g e n e , uden at giore Tungen sikyldig d e ri, har beroliget mangen en stor B e dragers S a m v ittig h e d ; og dog, naar v i be
lå n te , at det er A lvidenheden, som disse strabe a t bedrage, saa ville v i uden T v iv l marke, at det er kun en meget liden T re s t, som de derved kunne tilveyebringe sig, og at den kunstige og fine Forsikiel imellem ar m ed d e le en L s g n , og
a t
- t sige den, er neppe den ,Umage vorrd, som
den koster. . .
A lc v c r r d var meget vel tilfre d s med der
som H e rr W e s te r n og H e r r B l i s t l fo rta lte ham , , og derfor blev Tracraten esrer to D ages F o rlo b
flu tte t. ^ N u varder da ingen T in g tilbage a f det, I der burde gaae fo ra n PrcrstenZ F o rre tn in g , uden l det, P rocuratorerne har at bestille ved saadanne t Leyligheder; og dette truede at ville lqge saa
me-» gen T id op, at w e s t e r n tilbod sig heller at
ind-! gaae, hvad det stulde v a re , end at forhale det t unge P a rs Lykke. H a n tog sig virkelig saa hef- t tig a f d e t, og skyndede saa meget derpaa, at en t uvedkommende Person maane have sin tre t, a t t han va r mere Hovedperson i dette P a r tie , end ) han virkelig v a r ; men denneHidsighed var ham 1 n a tu rlig ved alle Leyligheder, og a l t , hvad han r tog sig paa, forrettede han saaledes, som om ) hans hele Lyksalighed i Livet beroede paa, at det g lykkedes ham.
Faderens og hans S v ig e rssn s foreenede
2
Overhoeng havde uden T v iv l o ve rtalt H e rr§ A ltv c e r d , som ikke heller kunde lide nogen Forha-?
j l Ung i at giore andre lykkelige, dersom S o p h i e
M r ikke
-H
«!:
li
«
i
i ^ i
>
ikke selv havde forekommet d e t, v e - a t gribe tik saadanne M id le r , som gjorde Ende paa den hele T ra c ta t, og skilte baade K irke n og Loren ved den T a x t, som disse viise In d re tn in g e r have fundet fo r got at legge paa det mennefVelige K ie n s Forplantelfe paa en lo v lig M a a d e . M e n derom mere i det ncrste CapUel.
D et syvende Capitel.
E n besynderlig B eslutning a f S o p h ie , og et endlm mere besynderligt Kneeb a f Z o m fm e
H onsur.
E n d s k is n t Jom srue H o n o u v v a r L soer hengi
ven t i l hendes egen F o rve e l, saa bar Hun dog nogen G odhed fo r S o p h ie . S a n d t a t sige, saa v a r det meget vanskeligt.for nogen at kiende Len unge D a m e , uden at elske hende. A ld r ig faasnart horde hun derfor denne nye Tidende, fom hun troede v a r meget vig tig fo r hendes F rs - ken, forend hun ganske forglemte den V re d e , h u n v a r blevett opbragt t i l fs r to D a g e siden, da S o p h ie paa saa ubehagelig en M a a d e jog hende fra sig , og lob hastig ind t i l hende, fo r stt underrette hende derom.
Begyndelsen a f hendes T a le v a r ligesaa k Hastig, som den M a a d e , hun kom ind i K a m - l meret paa. " S o d e F ro k e n !,, sagde h n , , „ hvad ranker D eres N aade vel ? J e g er i S a n d
-^ „ hed ganske ude a f m ig selv a f S krcrk, og dog
rroe-^ „ de jeg der var m in P lig t at fortcelle D e re sN a a d e
^ „ d e t, endskiont D e b live r maafkee vreed ders
^ , , f o r ; fo r v i Tienere kan ikke a lrid vid e , hvad
^ „ der v il gisre Herskabet vreedt, siden alnng b
li-„ „ ver la g t en stakkels T iener t il Last. N u a r
^ „ vortH erflkab ikke er i godt L u n e , saa kunne v i
^ „ v a r e visse paa a t blive fficeldre l d ; og jeg
^ „ k a n saa sandelig ikke undre m ig o ve r, a rD e ^
^ „ res N aade er i saa flet Lune, fo r D e maa nok
^ „ b l i v e bestyrtet og forskrcrkket derover,,
xx „ K ie re H o n o u r ! lad m ig dog vide, hvad det er,
^ „ uden nogen langer F ortale „ sagde S o p h i e .
! xx „
3
eg forsikrer hende, der ere faa T i n s o m jeg l x » , / bliver bestyrtet, og endnu fcerre, som jeg b li- k x x „ ver forffrcrkkelover. „ " M i n sode F ro k e n !,, tzlstsagde ^ o n o u r , " j e g horde, ar H erren laleder x „ , t i l Proesten S u p p l e om at faae B e v illin g e n i^ x ,, i E fterm iddag, og jeg horde i S andhed ar j xv, han sagde, at D eres N aade skulde have B r y l
-M z „lup
,8o
41), lu p i M o rg e n tilig . „ S o p h i e blegnede
ved
disse O r d , og igienloq med H e ftig h e d : " i M o r -
„ gen t i l i g ! , , — " J a , F re k e n !,, svarede den troe K am m erpige, " jeg v il giore m in Eed paa
„ a t jeg horde, a tH e rre n sagde det. „ " H u n
„ har beade bestyrrset og forskrækket mig saa
Me-
„ g e t ^ o n o u r , , sagde S o p h i e , " a t jeg er
„ fierdig at tabe L iv og A ande. H v a d skal jeg ,, giore i denne rcrdsomme T ils ta n d ? ,, " J e g
„ v ild e onsse, ar jeg va r i S ta n d t il at give
„ D e re s N aade et godt R a a d .,, " R a a d <
, , m ig d a !,, r a a b te S o p h ie , " k ie r e H o n o u v ! !
„ raad m ig ! tcebk, hvad hun vilde g io re , om i
„ hun v a r selv i den T ils ta n d .,, " J e g vilde z S a n d h e d o n sse ,F ro ke n !,, r a a b t e ^ o n o u r , i
„ a t D e re s N aade og jeg kunde bytte med hver- r
„ andre, men,eg meener, uden at D e re s N aads Z ssulde lide noget derved, fo r jeg vilde i S a n d * r
„ hed ikke onsse D e m det saa ondt, at D e ssulde s
„ komme t i l at tiene. M e n om det nu va r saa, at r
„ j e g va r i den T ils ta n d , saa ssulde jeg ikke r
„ finde nogen Vansselighed d e ri; fo r efter m in n
„ ringe M e e n in g - er den unge J u n k e r B l i f i l li
„ en meget smuk,behagelig og yndig M a n d .,, — ,, S la d d re
„ S la d d re mig ikke saadant noget d u m tT sy f o r ! „ raabte S o p h ie . — " D u m t T o y ! , , igientog
^ o n o u r , " H v o r f o r — nu ja , det er vist
„ n o k , det der er een M a n d s L iv re t, det kan
„ v a r e F o rg ift fo r en anden, og det samme er
„ ligesaa sandt om F ruentim m er. „ " H o
-„ n o u r ! -„ sagde S o p h i e , " j e g vilde heller
„ ja g e en D o lk ind i m it H ie rte , end nedlade
„ m ig t i l at blive den foragtelige K a r ls K o n e .„
„ G u d bevare m ig , F r e k e n !,, svarede H o - n o u r , " nu forskrcekker D e m ig i S a n d h e d , ,, saa jeg er fcerdig at miste m in Forstand. J e g
„ maae dog bede D eres N aade, at D e ikke v il lade
„ saadanne ugudelige Tanker opkomme hos D e m .
„ G u d bevare m ig ! jeg D c rlv e r i S andhed over
„ m in hele K ro p . M in fede Fcoken! bet«nk —
„ at blive ncegtet chriften J o r d , at blive begra-
„ v e t ude paa Landeveyen, at lade en S ta g e
„ blive drevet heel igiennem K roppen paa s ig ,
„ saadan som Forpagteren H a lfp e n n y blev t il-
„ r e e d t ved O x c r o s s , og han har rig tig nok
„ g a a e l og speget der lige siden den T i d ; fo r
„ d e r er a d ffillig e F o lk , som have seet ham .
„ D e t kan i S andhed ikke vare nogen anden
M 4 „ e n d
„ end Fanden selv, som kan bringe noget M e n -
„ neske saadanne ugudelige Tanker i H o ve d e t;
„ fo r det er vist nok ikke n a r saa ugudeligt a t
„ skade hele V e rd e n , som at skade sig selv, og
„ det har jeg h o rt sige a f mere end een P erson.
„ D ersom D e re s N aade har saadan en sorskrcek-
„ kelig M odbydelighed fo r den unge M a n d , og
„ hader ham saa m eget, at D e kan ikke taale
„ a t tcenke paa at gaae i S e n g med h a m ; fo r , , der kan i S andhed gierne vcere saadanne A n -
„ tip a th ie r t i l i N a tu re n , a t man vilde heller rers
^,ved en S k ru p tu d fe , end ved somme F o lk s
„ >Rrop,, >
S o p h i e havde vceret a lt sor meget henre
vet a f sine egne B e tra g tn in g e r t i l at give me
get agt paa den foregaaende ypperlige T a le , som hendes P ig e holdt fo r hende; hun afbrod hende d e rfo r, uden at give hende noget S v a r derpaa,
og sagde: " H o n o u r ! jeg Har^ bestemt m ig :
„ jeg har besluttet at forlade m in Faders H u u s
„ i denne A fte n ; og dersom hun har det V e n -
„ skab sor m ig , som hun saa ofte har roest sig
„ a f , saa g io r hun mig S e ls k a b .,, " D e t
„ v i l je g , F rs k e n ! og det t i l den anden Ende
„ a f
^ , a f V e rd e n ,, svarede H o n o u v , " m e n jeg
„ beder D eres N aade dog at betcenke F slg e rn e ,
„ inden D e foretager D e m nogen forvoven H a n d l i n g . H v o r n^eener D e re s N aade at tage
„ hen? „ " D e r er en D a m e a f S ta n d i Lon-
„ d o n „ svarede S o p h i e , " som jeg er noget i ,, S la g t med : hun opholdt sig i nogle M a a n e -
„ der paa Landet hos m in Faster. I a l denne ,, T id var hun .meget a rtig imod m ig , og v a r ,, saa fornoyet over m it S e ls k a b , at hun bad
„ m in Faster indstcendig om , a t tillade m ig at
„ reyse t i l London med hende. S id e n hun er
„ en meget bekiendt D a m e , saa v il jeg let finde ,, hende, og jeg tv iv le r ikke paa, at hun jo v il
„ tage meget vel og artigen imod m ig. „ " J e g
„ v i l d e ikke gierne, at D eres N aade skulde fo r-
„ lade sig fo r meget derpaa „ svarede H o n o u r ,
„ fo r den forste D am e jeg var h o s , pleyede a t
„ bede F o lk meget indstamdig ind t i l sig; men
„ naar hun siden horde, at de kom , saa magede
„ hun det stedse saaledes, at hun v a r ude a f
„ V e y e n . O g desforuden, om nu denne D a m e
„ endog vilde blive meget glad over at fee D eres
„ N aade, fo r alle M ennesker maae blive glade
M 5 „ over
184
»
„ o v e r at see D e re s N a a d e , det er nu kaade
„ vist og sandt, saa vilde hun dog, naar
hun
„ horde, at D eres N aade va r lsbet bort fra
„ H e r r e n , , — " H u n t a g e r F e y k , H o n o u r ! „ svarede S o p h i e , " hun agter en Faders M y n - ,, dig hed meget mindre end je g ; th i da hun
„ n s d t e mig saa meget, at jeg ffu ld e tage med
„ h e n d e t il London, og jeg da ncegtede a t tage , derhen uden m in Faders T illad e lse , saa loe
hun mig ud med F o ra g t, kaldte mig en tosset , Landsbyepige, og sagde: at jeg vilde blive en allerkiereste K o n e , siden jeg kunde vare saa lydig en D a tte r. D e rfo r tv iv le r jeg ikke paa, at hun jo baade v il tage imod m ig og beffytte m ig , in d til m in Fader kan blive nogenledes , rim e lig ig ie n , naar han m a rk e r, at jeg er
ude a f hans M a g t. „
„ V e l nok, F rs k e n !,, svarede H o n o u r , men, hvorledes tanker D e re s N aade at komme bort? H v o r v il de saae Heste eller V o g n f r a ; fo r R o b e r t v il vist ikke lade D eres egen Hest komme ud a f S ta ld e n uden H errens udtrykke
lige B e fa lin g , siden alle Tjenestefolkene have ,fa a e t et lille . N y s o m , hvorledes S a g e rn e