I o n e s havde vceret der, som J o m fru s
^ o n o u r havde fo rta lt hende, og havde virkelig hendrevet to T im e r der om M orgenen i tungsin
dige Tanker om hans S o p h i e , men var gaaet rid a f H augen a f een D e r , just da hun kom in d a f en anden. S a a a t de ulykkelige A y e b lik k e , som hun havde brugt t il at forandre B aandene, havde fo rh in d re t Elskerne i at modes paa den T id : en meget ulykkelig Hcrndelse, hvoraf mine smukke Læserinder ikke ville forsomme at drage sig een eller anden meget n yttig Lorrdom. O g her forbyder jeg strcrngelig alle Kunstdommere a f M andfolkene at blande sig i en Omstændig
hed, som jeg har ansort allene fo r D am ernes S k y ld , og som de allene have F rihed t i l at giore Anmæ rkninger over.
/
kraftet a f S o p h i e , som ikke altene gik glip a f at see den, hun elskede; men var endog saa ulykkelig, at hun var nsdt t i l at pynte sig, fo r at tage imod den, hun hadede.
O m Efterm iddagen underrettede W e s te r n hans D a tte r forste gang, om det han havde i S in d e ,, og fortalte hende, at han vidste meget v e l, at hun havde hort det for af hendes Faster.
S o p h ie saae meget a lv o rlig ud derved, og kunde ikke holde nogle T a a re r fra at stikle sig op i hendes A y n e . " K o m , k o m !,, sagde w e s te rn , " in g e n a f disse tossede P ig e -G rim a c e r,
,, jeg veed a l t , hvad D u kan sige; m in S oster
„ har fo rta lt mig det alisammen. „
„ E r det m u e lig t,, sagde S o p h i e , " a t
„ m jn Faster kan have forraadt mig allerede. „
„ E y , e y ! „ sagde w e s t e r n , " forraadt D ig .
„ I h ! D u forraadte D ig jo selv i G a a r ved
„ B o r d e t: mig synes D u viiste D in T ilboye-
„ lighed tydelig nok. M e n I unge P ig e r veed
„ a l d r i g , hvordan I ville have det: saaledes
„ grader D u n u , fo rd i jeg v il gifte D ig med
„ den M a n d , som D u elsker! jeg husker meget
„ g o d t, a t D in M o d e r klagede og hvinede lige-D 5 „ s a a d a n ;
^ „ saadan; men det var altsammen fo rb i inden , , fire og tyve T im e r efter B ry llu p p e t. H e rr
„ B l i s t ! er en rask ung K a r l, og v il snart giers
„ Ende paa D in e Q va lm e r. S a a , flink m u n te r!
„ j e g venter ham hvert H y e b lik . „
N u var S o p h ie overbeviist om , at hen
des Faster havde fo rt fig å rlig op imod hende, og besluttede derfor at holde den ubehagelige E f termiddag ud paa saa ferm en M a a d e som mue- l ig t , og uden at give hendes Fader den mindste M is ta n k e i V e rd en .
H e rr B l i s t ! kom s n a rt, og strax efter gik H e rr W e s te r n u d , og lod det unge P a r vcere allene.
Herpaa fulgte en lang Taugshed, som va
rede ncrsten et heelt Q v a rte e r; th i h a n , som skulde begynde S a m ta le n , besad a l den upassende Beskedenhed, som der er i Undseelse. H a n forsogte ofte at ta le , og ligesaa ofte undertryk
kede O rdene, just da han vilde fremfore dem.
Tilsidst brod de ud i en S tr s m a f la n g t hentede og hoyt stemte C om plim enter, som paa hendes S id e bleve besvarede med nedslagne r§)yne, halve B u k , og et og andet heftigt O rd . H e rr B l i s t l s
U
erfa-Uerfarenhed om Fruentim m ernes M aade a to p - fere sig paa, og hans heye Tanker om sig selv, kom ham r il at ansee denne Opssrsel fo r et be
skedent Sam tykke i det, han vilde anholde o m ; og da S o p h ie reiste sig op og gik u d , fo r at forkorte et O p tr in , som hun ikke lcrnger kunde
holde u d , saa tilskrev han dette blot hendes Undseelse, og trostede sig m c d , at han snart
skulde faae nok a f hendes S elskab.
H a n var virkelig fuldkommen vel fornoyet med hans Udsigt t il at det vilde lykkes h a m ; th i den hele og fuldkomne Besiddelse a f hans K ie -
resteS
H ie rre , som romanske E lv e re fo rd re , havde han ikke engang noget B e greb om.Hendes M id le r og hendes Person va rd e t reneste hans H nsker gik ud paa, og dem tv iv
lede han ikke om snart at faae en fuldkommen Rettighed t i l , siden H e rr w e s t e r n v a r ret fo r A lv o r forpikket paa P a r tie t, og han vel vidste, at S o p h ie var a ltid foerdig t il at adlyde hendes Faders V illie paa det noyagkigfte, som og, at
hendes Fader vilde endnu fordre stsrre Lydig
hed, om det behovedeS. D enne M yn d ig h e d d e rfo r, tilligemed de P ndigheder, som han ind
bildte
6c>
^ bildte sig, der var ved hans Person og S e ljV a b , maatte u fe y lb a rlig , tcrnkte h a n , giore Lykke hos en ung D a m e , hvis Tilboyeligheder han ikke tvivlede o m , vare ganstbe frie.
T i l I o n e o havde han ikke den allermindste M is ta n k e , og jeg har ofte forundret mig over, a t han ikke havde den. M aafkee han forestil
lede sig, at den Caracteer, I o n e s blev tilla g t i overalt i Landet, (med hvor stor R e t maae
Lce-! seren selv domme) at han var een a f de vildeste K a rle i E n ge lla nd , maatte giore ham forhadt
i
^ a f en D a m e , som besad den meeft exemplarifke
! D y d . M a a ffe e hans M is ta n k e var bleven dysset i S s v n ved G o p h ie s og I o n e s 's O p fo rse l, naar de vare alle i S e lffa b sammen.
Endelige« var han, og det var det fornemmeste, fuldkommen overbeviist o m , at der var ingen,
l
' som kunde vare ham i V eyen. H a n bildte sig
! in d , at han kiendte I o n e s fra G runden a f ,
> og havde virkelig meget ringe Tanker om hans
i
F o rsta n d , fordi han ikke saae mere paa sin egen Fordeel. H a n frygtede da fler ikke for, at J o lle s
^ elffede S o p h ie , og de Bevceggrunde, som hans
> Fordeel kunde indgive ham, troede han, vilde
Z kun
H >
^ '
^ !
I ' !
t !
, !
6 r
kun formaae lidet hos saa dum en K a r t.
Des
uden tankte B l i s t l , at han endnu stod i god Forstaaelse med M a r i e S - g r i m , og troede v irk e lig , at han rilsidst vilde tage hende; th i I o n e s havde virkelig e lffe t ham fra hans B a r n dom a f , og havde ikke holdt noget hemmeligt
fo r ham, in d ril hans Opfersel iH e r r A lt v c e r d s S y g d o m havde ganffe f f i l t ham ved hans H it r t e ; og.den T ra tte , som opkom imellem dem ved den Leylighed, og fom endnu ikke var fo r
l ig t , havd? foraarsaget, ar H e rr B l i s t ! ikke vidste noget a f den F o ra n d rin g , der va r gaaet fo r sig i den K ie rlig h e d , fom I o n e s tilfo rn havde havt fo r M a r i e .
A f disse Aarsager saae H e rr B l i s t l a lt- saa intet, som kunde hindre hans Lykke hos S s
-i
p h ie . H an forestillede sig, at hendes Opforsel vilde vare ligesom alle andre unge D a m e rs ved den forste O p v a rtn in g , deres E lf f e r gior dem , og den havde ogsaa svaret t i l d e l, han ven
tede sig.
H e rr M e s te r n gjorde sig Umage fo r at komme E lffe re n i M o d e , naar han kom ud fra sin Kiereste; han fa nd t ham saa stolt over
hans
hans Lykke, saa forelsket i hans D a tte r , og saa fornoyet over den M a a d e , han var bleven imodtaget paa, at den gamle M a n d begyndte a t springe og dandse omkring i S a le n , og at udtrykke hans heftige Glcede ved mange andre forunderlige K ru m s p rin g ; th i han havde ikke den ringeste M a g t over nogen a f hans Liden
skaber, og den a f dem , som engang fik F o r- rrin n e t i hans S i e l , henrev ham t il de vildeste yd e rlig h e d e r.
S a a s n a rt s o m B I if t l reyste bokt, og dette skede ikke uden efter mange hjertelige K y s og O m favnelser, som H e rr IV e s te r n overosede ham med, gik den gode J u n k e r strap hen, fo r at soge om fin D a t t e r ; og aldrig saasnart havde han fundet hende, forend han udbred i den meest overdrevne Henrykkelse, bad hende, at hun vilde udvcelge, hvad fo r Klceder og J u veler hun behagede, og erklærede, at han ikke havde noget at bruge hans M id le r r i l , uden t i l at giore hende lykkelig. D erpaa caresserede han hende igien, og atter igien,m ed den edselste H m - hed, kaldte hende med de kiereste N a v n e , og forsikrede hende, at hun var hans eenefte G la
de vaa J o rd e n . D a
D a S o p h ie nu mcrrkede, at hendes F a der havde dette A n fa ld a fA m h e d , som hun fle t ikke vidste Aarsagen t i l , (th i A n fa ld a f H m h e d vare just ikke usædvanlige hos h a m , endsikient dette va r mere h e ftig t end scedvanlig) saa tcenkte h u n , at hun kunde aldrig faae bedre Leylighed t i l at aabne sit H ierte fo r ham end d a , i det mindste fo r saavidt, det angik H e rr B l i f t l ; th i hun saae a lt fo r vel fo ru d , at hun snart vilde blive nsdt t i l at forklare sig tydeligere.
E fte r at hun derfor havde takket Junkeren fo r a l den H m h e d , han bevidnede hende, saa lagde hun disse O rd t i l med etH yekast, som v a rfu ld t a f den ubeskriveligste H m h e d : " og er detmue-
„ l i g t , at m in Fader kan voere saa god at scette
„ al hans G la d e i hans G s p h ie s Lyksalig-
„ hed? ,, Og da ^ V e s te rn havde bekrceftet dette ved en stor Eed og et K y s , saa tog hun fa t paa hans H a a n d , fa ld t ned paa K n a e fo r h a m , og efter mange varme og heftige Ecklceringer om hendes K ie rlig h e d og P l i g t , bad hun ham , a t han ikke vilde gisre hende t i l den elendigste S k a b ning paa J o rd e n , ved at tvinge hende t il a t gifte sig med en M a n d , som hun havde saa stor
A fffy e
A fs k y e fo r. " D e t t e beder jeg D e m o m , m in
„ kiere F a d e r!,, sagde h u n , " for D eres S k y ld
„ saavelsom fo r m in egen, siden D e er faa me- ,, get god at sige m ig , at D eres Lyksalighed be-
„ roer paa m in . , , "H v o rle d e s ? H v a d ! , , sagde W e s t e r n , og gloede v ild t paa hende.
„ O , m in F a d e r!,, blev hun ved, " ik k e a l- , , lene D eres arme G o p h ie s Lyksalighed; men
„h e n d e s L iv selv, og hendes Vcesen beroer
„ p a a , at D e tilstaae hende denne B e g ie rin g .
„ J e g kan ikke leve med H e r r B l i s t l : at tvinge
„ mig t i l dette G ifte rm a a l, vilde vcere ar dråbe
„ m ig. „ " D u kan ikke leve med H e rr B l i -
„ s t l ! „ sagde w e s t e r n . " N e y paa m in ^ E re
„ kan jeg ik k e !,, svarede S o p h ie . " S a a doe
„ d a , og v a r fo rd o m t!,, raabte han, og stedte hende fra sig. " O , m in F a d e r!,, raabte S o p h ie , og tog fa t paa Folden a f hans K io le , ,, hav M edlidenhed med mig : see ikke saa g ru m t
„ r il m ig , og tael mig ikke saa haardt t il. —
„ K a n D e vcere ubevcegelig ved at see D e re s
„ S o p h ie i denne forstrcekkelige Tilstand ? K a n
„ den beste Fader ssnderstide dette H ie rte , v il
„ han drcebe m ig med den piinligste, grummeste
„ og
„ og meest tcerendeDsd? „ " H ille m a n , H ille«
„ m c ? n ! „ raabte J u n k e re n , " l u t t e r S lid d e e
„ S la d d e r ! lu tte r P ige-K neeb. D r c e b e D ig l
„ o ja vist nok, v il G ifte rm a a l dråbe D ig .? ,^
„ A k , m in F a d e r!,, svarede S o p h i e , " saa-
„ d a n t et G ifte rm a a l er parre end Tw deu
„ han er m ig ikke engang lig e g y ld ig , jeg hadeir
„ og a fffy e r ham. „ — " O m D u nu havde
„ aldrig saa megen Afskye fo r h a m , saa skal
„ D u have h a m .,, D e tte bekrceftede han med en E e d , som er a lt fo r gyselig r il at igienrageS h e r, og efter mange eftertrykkelige F orsikrin
ger sluttede han med disse O rd : " J e g h å rd e -
„ sluttet dette P a r tie , og dersom D n ikke sam-
„ rykker d e ri, saa v il jeg ikke give D ig e n S t y -
„ v e r , ikke en reneste S k illin g ; ney, pm jeg
„ endog sage, at D u var fcrrdig at doe a fH u n ^
„ ger paa G a d e n , saa vilde jeg dog ikke veder-
„qvcege D ig med en M u n d fu ld B r e d .. D e r
„ er m in faste B e flu rn in g , nu forlader jeg D ig ,
„ og saa kan D u betcrnke D ig derpaa.,, H e e sleed han sig les fra hende med saadan en V o ld somhed,.ar hendes A nsigt stedte imod G u lv e t;