I V e s t e r n , " efter det,-som passerede imellem
„ D e re s Sosterson og hende, kom forst hele
„ S a g e n op.- H e rr B l i f t l var aldrig saa- , , snart gaaet, forend Horeungen kom og luftede ,, omkring Huset. D a jeg pleyede at lide ham ,
„ s o m en Jceger, tankte jeg kun lid t p a a , a t ,, han hele Tiden gik paa K ry b e fty tte rie efter
„ m in D a tte r. „ " J e g vilde i S andhed have
„ o n f t e r , , sagde A ltv c e u d , " a r D e ikke Havde
„ g i v e t ham saa megen Leylighed t i l at vare ,, hos hende, og naar D e v il lade mig vederfa
r e s R e t, saa maae D e tilstaae m ig , at jeg
„ har a ltid vcxret im o d , at han ftu ld e vcere saa ,, meget i D e re s H u u s , e n d ftio n t jeg maaebe- ,, kiende, ar jeg havde ingen M is ta n k e t il ham i
„ d e n Henseende.,, " E y , fo r D ie v e le n !,, raabre I V e s te r n , " hvem kunde have rankt det ?
„ H va d Fanden havde hun med ham at g io re :
„ hankom der jo ikke fo r at frie t i l hende, han
„ kom der fo r at tage paa J a g t med m ig . , ,
„ M e n e rd e td a m u e lig t,, s a g d e A ltv c e rd , " a t
„ de a ld rig ftu ld e have opdaget nogle Tegn t i l
„ K ierlighedim elleM dem ,daD edogsaaedem saa
„ofte sammen?,, "Aldrig i mil Liv, saa
„ sandt som jeg helaber a t blive salig „ raabte W e s te r n , ^ je g har aldrig seet saa meget som ,, at han har kysset hende i m it hele L iv , og det
„ v a r saa la n g t fr a , at han giorde meget a f
„ hende, at han pleyede snarere at vare mere
„ r a n g s , naar hun va r i S e lska b et, end nogen
„ T i d e lle rs, og P ig e n va r a ltid mindre h o flig
„ imod ham, end imod de andre unge M e n n e -
„ sker, som kom i H u se t; fo r hvad det anqaaer, ,, saa er jeg ikke saa let at n a rre , som somme
„ andre,det maae D e nok troe, mingode N aboe. „ A lr v c e r d kunde neppe bare sig fo r at lee ved dette, men han befluttede dog at giore V o ld paa sig selv; th i han kiendte Mennesket fuldkom men v e l, og havde a lt fo r megen Levemaade og a lt
fo r godt et H ie rte t i l at stede Junkeren fo r H o vedet i hans nrrvcerende Omstændigheder. D e r - paa spurgte han W e s te r n : hvad han v ild e , a t han ffu ld e giore ved denne Leylighed. H v o r t il den anden svarede: at han vilde h a v e , at han ffu ld e holde Kncegten fra hans H u u s , og ar han vilde selv gaae hiem og lukke Toyten in d e fo r han havde besluttet, ar hun ffu ld e giftes med H e r r B l i f i l t i l T ro d s fo r hende selv. D e rp a a
F 4 ruffede
8 L
ruskede han H e rr B l i f i l i H a a n d e n , og fto e r', a t han vilde ingen anden S vigerson have.
S t r a x derefter tog han Afsseed, sigende: hans H a u s var i saadan en U orden, at han maatte
skynde sig hiem , fo r at passe paa, at hans D a t ter ikke lob fra h a m ; og dersom han fandt I o s n e s ved Hans H uus,saa vilde han, det satte han en Eed paa, saaledes tage ham i Tieneste, at han ikke skulde faae Lyst t il saadant noget mere.
D a A ltv c e r d og B l i f i l vare igien allene, fu lg te der en lang Taugshcd imellem dem ; og Dette hele R u m opfyldte det unge Menneske med S u k , som kom deels a f d e t, at hans H aab slog ham fe y l, men fornem melig a f H a d ; t h i I o n e s 'o Lykke foraarsagede ham stere B ekym
ringer , end G o p h ie s T a b .
Tilsidst spurgte hans M o rb ro d e r h a m , hvad han havde i S in d e at g is re , og han sva
rede med fslgende O rd : " A a , m in H e rre !
X
„ k a n man spsrge o m , hvad S k r id t en E lsser
»
„ v il g is re , naar F o rn u ft og K ierlighed viser
„ h v e r s in V e y ? J e g fry g te r, at han i denne
„ T vivlraa d ig h e d a ltid v il folge den sidste. F o r-
„ nusten befaler m ig , at lade alle Tanker fare
„ om
„ om et Fruentim m er, som e lffe r en anden: m in
„ K ierlighed derimod befaler mig at haabe, a t
„ hun med Tiden kan forandre hendes T ilb o ye -
„ lighed t il G a v n fo r m ig. M e n her begriber
„ jeg ogsaa, at man kan grore mig en In d v e n -
„ d i n g , som vilde ganske afskrække mig fra a t ,, tcenke mere derpaa, dersom den ikke kunde
„ fuldkommen besvares. J e g meener den U b il-
„ lig h e d , som der er i at gisre sig Umage f o r ,
„ a r stikke en anden u d , og berove ham et
„ H i e r t e , som han syntes allerede at besidde;
„ men H e rr W e s te r n s bestemte B e s lu tn in g v i-
„ ser, at jeg i dette T ilfa ld e kan, ved at gisre
„ d e t , forfrem m e alles Lyksalighed, ikke a ll ene
„F a d e re n s , som saaledes v il blive befriet fra
„ d e n hsyeste G ra d a f E lendighed, men begge
„ de andres, som det vist vilde vare ude m ed,
„ dersom de sik hverandre. Frokenen er jeg v is
„ p a a , vilde blive ulykkelig i alle Henseender;
„ t h i foruden d e t, at hun mister den storste i. D e e l a f hendes egne M id le r , sira bliver hun
„ ikke allene g ift med en P ra k k e r, men de faa
„ M i d l e r , som hendes Fader ikke kan tage fra
„ hende, ville endog blive rilsime paa den T s s ,
8 5 „ s o m
„ som jeg veed, han omgaaes med endnu. — >
„ J a , det er ikkun lid e t; fo r jeg tiender h a m ,
„ og veed, at han er een a f de varste Menne-- ,, sker i V e rd e n ; og havde m in kiere M o rb ro - der faaet det a t v id e , som jeg saalange har
„ g i o r t mig Umage fo r at f f iu le , saa maatte D e
„ f o r lange siden have flaaet H aanden a f saa
„ v id tlo ftig en K n a g t. „ " H vo rd a n „ sagde A ltv c e u d , " har han g io rt noget som er v a rre ,
„ end det jeg allerede veed? S i i g mig det! jeg
„ beder D ig . „ " N e y „ s v a re d e B lis tl, " n u
„ e r det fo rb i, og maaffee han har sortrodt
„ det. „ " J e g befaler D ig det, som en P lig t „ sagde A l t v c r r d , " at fortcelle m ig , hvad D u
„ meene,. „ " D e veed, H e rre ! „ sagde B l j f t l ,
„ at jeg aldrig har v a re t ulydig imod D e m ;
„ men det gjsc mig o n d t, at jeg talede derom ,
„ siden det nu kunde see ud, som jeg gjorde det a f , , H evngierrighed, da der dog a ld rig , H im le n
„ skee T a k , er opkommen saadan en B e v a g -
„ grund i m it H ie rte ; og dersom D e noder m ig
„ t i l at aabenbare det, saa maae jeg forstgisre F o r-
„ bon hos D e m fo r ham om F orladelse.,,
„ J e g v il ikke vide a f noget V ilk a a r at sige „