D e r indeholder to T in g , fom trodse Kunstdom
merne.
havde indrettet S a g e rn e med hans S oster saaledes, som v i Have seet det i det sidste C a p ite l, saa va r han saa utaalm odig efter a t bekiendtgiore A ltv c e r V F o rfla g e t, a tF re k e n W e s te r n havde den yderste Vanskelighed med a t forekomme, at han ikke fo r den S a g s S k y ld sikulde besoge M a n d e n saaloenge han va r syg.
H e rr A lk v c e rd havde just vceret indbuden t i l ar spise t i l M id d a g med H e rr w e s t e r n , da han va r bleven syg. H a n v a r derfor a ldrig saa-
snart stupper ud a f den T v a n g , han blev holdt i, da han brugte Lagemidler, forend han rankte paa
a t opfylde sit Lofte, hvilket han pleyede ak giore ved alle Leyligheder, saavel im od den Hoyeste som den Laveste.
I den T id , der v a r forloben imellem S a m * talen i det foregaaende C apitel og denne D a g , da de vare samlede ig ie n , havde S o p h ie ved nogle morke V in k , som hendes Faster havde g i
vet hende, faaet nogen F ry g t fo r - at denne skarpsindige Froken havde fattet M is ta n k e o m ,
B 4 at
a t hun elskede I o n e s . H u n havde derfor be
sluttet at benytte sig a f denne Leylighed, fo r a t udrydde a l saadan M is ta n k e ; og i denne H e n seende paakaqde hun sig en fuldkommen T vang i
hendes O p fe rfe l.
Forst strakte hun a t dolge hendes bankende tungsindige H ie rte vedat vise den yderste G la d e i hendes A nsigt, og den storste M u n te rh e d i hendes O p fo rs e l; og dernast henvendte hun hendes hele T a le t i l H e rr B l i s t ! , og lagde ikke det mindste M a rk e t i l den stakkels I o n e s hele D a g e n igiennem.
Junkeren var saa fornoyet over hans D a t ters O pfsrsek, at han spiiste nasten siet in te t ved B o r d e t, men brugte den meste T id t i l a t vente paa Leylighed t i l at give hans S oster T egn paa sit B if a ld ved V in k e n og N ikken.
D o g var hun i Begyndelsen ikke saa ganske fo r- nsyet med det, hun saae, som hendes B ro d e r.
K o r i at sige : S o p h ie overdrev hendes R o lle saa starkt, at hendes Faster blev i B e
gyndelsen tv iv lra a d ig , og begyndte at fatte M is - - tanke om , at det var et paakaget V asen a fhe n - des B r o d e r - D a t t e r ; men da hun selv var et
Fruen-F ru e n tim m e r, som besad megen ftor K u n ft, saa regnede hun det snart ogsaa t il en fto r K unst h o r S o p h ie . H u n erindrede sig de mange T e g n ,
hun havde givet hendes B r o d e r - D a tte r paa sin M is ta n k e om hendes K ie rlig h e d , og in d
bildte sig, at den unge D a m e n u vilde benytte sig a f denne M aa d e , fo r at narre hende ud a f denne
M is ta n k e ved en overdrevenHeflighed; enTanke, som hun blev meget bestyrket i ved den yderlige M u n te rh e d , som ledsagede hendes heleO pfsrsel.
H e r kunne v i ikke holde os fra at anm arke, a t denne G ie tn in g vilde have havt meget storre
G r u n d , dersom S o p h ie havde levet t i A a r i Luften ved G r o s v e n o r - s q v a r e , hvor unge D a mer lcere det beundringsværdige rette S v in g paa
at narres og spoge med den Lidenskab, som er en meget a lv o rlig T in g i S k o v e og G r o tte r ,
hundrede M ile fra L o n d o n .
N a a r v i v ille opdage andres B e d ra g e rie r, saa kommer d e t, sandt at sige, meget an paa, a l vor K unst e r, om jeg tor bruge det U d tryk, optrukken med den samme N o g le som deres; th i
undertiden tager meget snedige F o lk f e y l, ved Der de bilde sig in d , at andre ere klogere, eller
B 5 med
med andre O rd , s to rre S k ie lm e r, end de virkelig ere. S id e n denne A n m a rk n in g er temmelig dybsindig, faa v il jeg oplyse den med folgende korte H istorie. T re Landsbyemwnd forfulgte en W i l c f h i r e - T y v iqiennem B r e n t f o r d . D a den Eenfoldigste a f dem saae, at der stod skre
vet under et S k ild r : w i l c s h i r e - H e r b e r g e , saa raadede han sine Selskabsbrodre at gaae d e r in d ; th i der var det rim eligst, at de vilde finde deres Landsmand. D e n anden, som v a r klogere, loe ad hans E enfoldighed; men den tre d ie , som v a r den klogeste, svarede: " l a d
„ o s dog alligevel gaae in d ; th i maaffee han
„ har ta n kt, at v i a ldrig ffu ld e falde paa, ar han
„ v i l d e gaae ind t i l hans egne L a n d sm a n d .,, H v o rp a a de gik in d , og sogte Huset igiennem , og forsemte derved Leylighed t il at faae fa t paa
i
T yve n , som paa den T id var kun et lider S tykke V e y foran dem, og som de alle vidste, kunde ikke lå s e ; men dette havde de ikke engang tankt paa.
Laseren v il tilg iv e en Udsvcevelse, h vo ri der meddeles ham saa u ffa tte e rlig en H em m elighed;
th i enhver S p ille r maae tilstaae, at det er meget nodvendigt a t vide en andens S p i l noye, fo r at
kunne
kunne gisre C ontra M in e r im od ham . D e tte kan desuden vise os en A a rsag: h vo rfo r m an ofte seer, ar en klog M a n d b live r bedraget a f een, som har en svagere Forstand, o g , h v o rfo r mange simple og uskyldige Caracterer blive i A l
mindelighed fle t forstaaede og fle t forebragte.
M e n det, som er det Væsentligste, e r: at dette kan gisre Reede fo r det P u d p , S o p h i e spillede Hendes politiske Faster.
D a M a a ltid e t v a r til. E n d e , og S e lska bet v a r gaaet ned i H a u g e n , saa tog H e r rW e s te r n , som nu var fuldkommen overbevist o m ,
u t d e t, hans S e ste r havde fo rta lt h a m , v a r sandt, H e rr A ltv c e r d t i l en S id e , og foreslog uden Omsvsb et P a rtie imellem S o p h ie og den
unge H e rr B l i s i l .
H e rr A ltv c e r d va r ikke een a f de M o e n d , Hvis H je rte r hopper i dem ved enhver uventet og pludselig Tidende om verdslig Fordeel. H a n s S ie ls H id s ig h e d v a r virkelig bleven dcempetved den P hilosophie, som anstaaer en M a n d og en C h ri
sten. H a n lod ikke, som han v a r fuldkommen oven over a l Fornsyelse og S m e rte , a l Glcede og B e k y m rin g ; men saa blev Han heller ikke
fo
r-forstyrret eller forstrækket ved enhver tilfceldiz V i n d , ved et hvert S m i i l eller enhver rynket P a n d e a f Lykken. H a n imodtog derfor H erc M e s te r n s F o rfla q uden nogen synlig Bevcegelfe eller uden nogen F orandring i hans Ansigt. H a n sagde: at denne Forbindelse va r saadan, som han oprigtig onstede den, og derpaa begyndte han en meget b illig Lovtale over den unge D a mes Fortjenester, erkiendte, at P a rtie t var for-- deelagtigt, og, ef erat han havde takket H erc M e s te c n fo r de gode T a n k e r, han havde om hans Sosterson, saa sluttede han med, at han vilde langes meget efter ar bringe denne S a g i R ig tig h e d , ifa ld de unge F olk kunde lide hver
andre.
M e s t e r n blev lid t fo rv irre t over H e rr A ltv c e r d s S v a r , der var ikke saa v a rm t, som han havde ventet det. D e n T v i v l : om de unge F o lk kunde lide hverandre, ansaae han med den yderste F o ra g t, og sagde: at F o ra ld re kunde best domme o m , hvad fo r P a rtie r der stikkede sig fo r deres B o r n ; hvad ham angik, da vilde han paastaae den meest hengivne Lydighed a f hans D a t t e r ; og dersom nogen ung K a r l
kunde
kunde afsiaae saadan en S e n g e -K a m m e ra t, saa va r han hans ydmyge T ie n e r, og haabede, ar der var ingen S kade fikeet.
A ltv c e r d strcebte at form ilde hans Hidsig
hed ved mange Lovtaler over S o p h ie , og erklce- rede: a t han tvivlede ikkepaa,at H e r r B l i f i i l jo med Gloede vilde tage imod T ilb u d e t; men der hialp altsammen in te t, han kunde ikke faae an
det S v a r a f J u n k e re n , end: — " je g siger
„ ik k e mere — jeg haaber ydmygst, ar der er
„ ingen S kade jkeet <— det er det a l t . ,, O g disse O rd iqientog han i det mindste hundrede
gange, inden de skiltes ad.
A ltv c e r d kiendte hans N aboe a lt fo r vel.
t i l , at han fkulde blive stedt over denne O p fo r
sel; og endj^iont han var saa meget imod den S tre n g h e d , som nogle Forceldre udvise imod deres B s r n , i Henseende t il deres G ifte rm a a l, at han havde besluttet a ldrig at tvinge hans Sestersons T ilb e ye lig h e d , saa var h a n d o g a lli- gevel meget fornoyet over Udsigten t il denne F o re e n in g ; th i hele Landet gav G ie n lyd a f S d - p h ie s B e re m m e lse r, og han havde selv hoylig beundret de usædvanlige Fuldkommenheder, hun
besad.
besad, baade i Henseende t i l S ie l og Legeme.
H v o r t il, jeg tro e t, man endnu kan legge hans B e tra g tn in g e r over hendes store M id le r , som han var a lt fo r fo rn u ftig t i l at foragte, endskism han v a r a lt fo r noysom t i l at lade sig fo rtry lle deraf.
O g her skal og v i l je g , r il T ro d s fo r alle gisende Kunstdommere i V e rd e n , gisre en Ud
svævelse, angaaende den sande V iis d o m , hvor- paa H e rr A ltv c e r d va r virkelig ligesaa stork et M y n s te r, som paa G odhed.
D e n sande V iis d o m bestaaer da ikke, (uag
tet a lt d e t, H e rr H o g a r t h s fattige P o e t kan have skrevet imod R ig d o m , og t i l T ro d s fo r a lt det, som nogen riig og fo ra d t Prcest kan have pradiket imod Fornsyelser) i at foragte nogen a f disse. E n M a n d kan i den sterste Oversiodig- hed a f M id le r gierne have ligesaa megen V i i s dom som nogen T ig g e r paa G a d e n , eller han kan nyde en smuk K one eller en oprigtig V e n , og dog blive ligesaa v iis , som den suureste M u n k i hele Pavedom m et, der begraver alle sine selska
belige Egenskaber, og udsulter sin M a v e , ime
dens han pidsker sin .R yg .
S a n d t
S a n d t at sige, saa er det rim e lig st, ar den viseste M a n d kan besidde alle verdslige V e l
signelser i en meget hoy G r a d ; th i ligesom den M a a d e lig b e d , V iis d o m foreskriver v s , er den sikkerste V e y r il at have den rette N y tte a f v o r Lykke, saa kan den og allene satte os i S ta n d t i l at smage mange Fornsyelser. D e n vise M a n d tilfredsstiller enhver B e g ie rlig h e d og enhver Lidenskab, imedens D a a re n opofrer alle de o v rig e , fo r at fsye og m atte een eeneste.
M a n kan indvende herim od, at Meget vise F o lk have va re t fo rfa rd e lig gierrige. J e g svarer: saa have de ikke varet vise i den rette Forstand. M a n kan ligeledes sige, a l de viseste M a n d have varet umaadelig hengivne t i l V e lly ster i deres Ungdom. H e r til svarer jeg: fan vare de ikke vise den gang.
K o rr at sige: V iis d o m m e n , h vis b a r
domme de, der a ld rig have v a re t i dens S k o le , have forestillet os saa vanskelige at la re , laree os allene ar udstrakte en simpel R e g e l, som man i A lm indelighed tiender og fo lg e r, endog i de laveste G ra d er a f L iv e t, lid t videre end m an alm indelig gior, og denne Regel e r: ikke at kiebe
fo r d y rt. M e n
M e n den, som nu tager denne Regel med sig ud paa Verdens store T o r v , og anvender Len bestandig t il
2
E r e , R ig d o m , Fornoyelser og andre B eqvem m eligheder, som dette T o rv frem byder, h a n , rer jeg sige, er en v iis M a n d , og maae erkiendes derfor i den M e e n in g , som V e rd e n tager O rd e t; th i han g isr det beste K io b , da han forskaffer sig alle T in g fo r en liden U m age, forer alle de gode T in g , jeg har ncevnet, hiem med sig, og beholder im idlertid selv hans H elfen, hans Uskyldighed og hans R yg te hele og holdne, hvilker dog er den a lm in delige P r i i s , som andre maae betale fo r disse Ting»
A f denne M aadelighed lcerer han ogsaato andre Lårdom m e, fom giore hans Caracteer fuldkommen, n e m lig : a ldrig at vcere overmande g la d , naar han har g io rt del beste K io b , etter nedflaaet, naar T o rv e t er tom t^ eller naar det, som falbydes, er saa dyrt, at han ikke kan kiobe det.
M e n jeg maae erindre m ig , hvad jeg skri
ver o m , og ikke misbruge den gode Kunstdom mers Taalm odighed. J e g v il derfor her giore
Ende paa dette Capitel.