„ saa har G ifte rm a a l reddet m angt et F ru e n -
„ lim m er fra Undergang. „
S o p h ie forstod nok, hvad hendes Faster meertte; men hun holdt det ikke fo r raadeligt a t svare hende. Ik k e destomindre fattede hun den B e flm n in g at tage imod H e rr B l r f i l , og at opfors flg faa hoflig imod h a m , som hun kunde; th i paa dette V ilk a a r allene fik hun det Lofte a f hen
des Faster, at hun vilde holde den K ie rlig h e d hem m elig, som hendes flette S k ie b n e , snarere end noget Kneeb a f Frskenen, havde t il a l Ulykke
vdlokket a f hende.
nogen S t s y i den foranforte S a m ta le , og der v a r hun bleven staaende, in d til den fik Ende.
D a hun kom ind i V crre lse i, fandt hun S o p h ie staaende ganstke s tille , uden at bevoege s ig , og Taarerne trillede ud a f hendes S y n e . H v o r- paa hun strax kommanderede en tilstrækkelig M crngde T a a re r ud i hendes egne S y n e , og derpaa begyndte h u n : " H e r r e Ie m e n i, m in
„ allerssdeste F re k e n ! hvad er der pa aF crrd e ?,,
„ I n t e t ,, raabte S o p h ie . " I n t e t ! A a , kiere
„ F r e k e n ! , , s v a re d e Io m fru e H o n o u r , " d e t ,, maae D e ikke sige, naar D e re s N aade tager
„ stråledes afsted, og naar der har va re t saadan
„ en S a m ta le imellem D e re s N aade og Freken
„ w e s t e r n . „ " P la g mig dog ikke,, raabte S o p h i e , " jeg siger hende jo , der er ikke noget ,, paa Fcerde. — G ode G u d ! h v o rfo r blev jeg
„ f s d . „ — " N e y , F re k e n ! „ sagde Io m fr u e - H o n o u r , " D e stkal a ld rig faae m ig t i l a t
„ tro e , at D e re s N aade kan beklage D e m selv
„ stråledes fo l u et in te t. D e t er sandt nok, jeg
„ er kun en Tienestepige; men jeg har strå san-
„ delig alkid va re t D eres N aade tro e , og jeg , vilde tiene D e re s Naade med m it L iv , det er
' zr
„ nu baade v ift og sandt. „ " M i n kiere H o r ,, n o u r , , sagde S o p h i e , " d e t siaaer ikke i
„ D in M a g t al bevise mig nogen Tieneste; jeg ,, er forloren, uden R edning. „ " H im le n
for-„ byde d e t!,, svarede K am m erpigen, " m e n der- ,, som jeg ikke kan vare D e m t il nogen Tienesie,
„ saa siig mig dog, M a d a m e ! det v il dog vcere ,, mig nogen T ro ft at vide det, fo rt« ! m ig , sode
„ F r o k e n ! hvad er der paa Fcerde?,, " M i n
„ F a d e r,, raabte S o p h i e , " v il gifte m ig med
„ en M a n d , som jeg baade foragter og h a d e r., ,
„ O , kiere F ro k e n !,, svarede P ig e n , " h v e m ,, er den ugudelige M a n d ? F o r han er vist nok , , meget ond, ellers vilde D eres N aade vel ikke ,, foragte ham. „ " H a n s N a v n er F o r g ift
„ paa m in T u n g e !,, svarede S o p h i e , " D n
„ v il faae det a lt fo r snart at vide. „ S a n d t at sige, saa vidste hun det allerede, og derfor' frittede hun hende ikke heller meget i den H e n
seende. D e i paa blev hun saaledes ved: " jeg ,, v il ikke befatte mig med at give D eres N aade ,, noget R a a d , fo r dem veed D e re s Naade me- ,, get bedre, end jeg to r give mig ud fo r at sige
„ D e m , siden jeg er kun en Tjenestepige; men
D 2 „ j e g
„ jeg svcerger paa, at ingen Fader LEngelland skul- , , de gifte mig bort imod m in V illie . O g Junke-
„ ren er i S andhed saa god, at dersom han kun
„ vidste, at D eres N aade foragter og hader det
„ unge M enneske, saa vilde han vist ikke fo r
g a n g e , a t D e skulde tage h a m ; og dersom
„ D e re s N aade kun vilde give mig Tilladelse t i l
„ at fortcelle H erren der, saa — det er vist nok
„ det skikkede sig bedre, at det kom fra D e re s
„ e g e n M u n d ; men siden D eres N aade ikke
„ s k io tte r om at besmudse D e re s Tunge med
„ h a n s skidne N a v n — " H u n tager fe y l,
„ H o n o u r ! , , sagde S o p h i e , " m i n Fader
„ h a v d e allerede besluttet d e t, fsrend han fa n d t
„ fo r godt at tale t i l m ig derom .,, " Desto-
„ storre S k a m fo r h a m ,, raabre H o n o u r , " D e
„ skal gaae t i l S e n g s med M a n d e n og ikke med
„ H e r r e n ; og endskiont en M a n d kan varre en
„ meget anstcmdig M a n d , saa er det derfor ikke
„ s a g t , at alle F ru entim m er kan lide saadan
„ een. J e g er v is paa, at H erren vilde a ld rig
„ handler saaledes a f sig selv. D e t va r a t
„ snske, at somme F olk vilde ikke bryde sig om
„ a n d e t , end det, der angaaer dem selv; og jeg
„ troer
„ t r o e r ikke, de vilde synes meget vel o m , a t
„ blive tient paa samme M a a d e , om de vare i
„ a n d r e s S t e d ; fo r, endskiont jeg e rk u n e n T ie -
„n e s te p ig e , saa kan jeg dog ler forestille m ig ,
„ at man ikke kan holde lige meget a fa lle M a n d -
„ f o l k ; og hvad hielper det D e re s N a a d e , a t
„ D e faaer mange P enge, naar D e ikke kan
„ giore D e m selv den Fornoyelse at faae den
„ M a n d , som D e holder fo r den Smukkeste?
„ J a ! jeg siger intet mere ; men det er vist nok
„ en stor P u k , at somme F o lk ikke ere a f en
„b e d re Herkomst: ja , hvad det angaaer, da
„ skuld? jeg heller ikke selv kiere mig derom ,
„ men saa er dev ikke heller saa mange P e n g e ;
„ d o g , hvad siger det? D e re s N aade har jo
„ Penge nok fo r dem begge, og h v o rtil kunde
„ D e re s Naade anvende D e re s M id le r bedre;
„ fo r det er vist nok, enhver Maae tilstaae, at
„ h a n er den smukkeste, meest indtagende, a r
r i g s t e , rankeste, anstamdigste M a n d i V e r -
„ den. „ " H va d v il hun sige med a l denne
„ S la d d e r t i l m ig ? „ raabte S o p h i e med en meget a lv o rlig M in e , " har jeg nogen T id gi-
„ vet hende Tilladelse t il disse Friheder ? „ " N e y ,
D z „ M a
-„ M a d a m ! jeg beder om Forladelse, jegmeente
„ ikke noget ondt dermed,, svarede h u n , " men
„ den ftakkels K a r l har rig tig lsbet mig om i m it
„ H o v e d , lige siden jeg saae ham i M o rg e s .—
„ D e t er baade v ift og sandt, at dersom D eres ,, N aade bare havde leet h a m , saa skulde D e ,, have ynket ham. Ie g v ild e k u n o n ^ e , at der ikke
„ maatte hcendes ham nogen U lykke; for han har
„ ik k e g jo rt andet, end gaaer frem og tilbage
„ med Arm ene over K o r s , og seet saa tunghn- , , dig ud den hele M orgenstund, og jeg kan giore ,, m in Eed paa, at jeg havde ncrr gra d t over at
„ see h a m .,, " O v e r at see h ve m ? ,, sagde S o p h ie . " D e n stakkels H e rr I o n e s , , sva
rede ^ o n o u r . " S e e h a m ! nu, hvor saae hun
„ h a m ? , , raabte S o p h ie . " V e d C analen,
„ M a d a m ! , , sagde H o n o u r , " d e r har han ,, gaaet den hele M o rg e n , og tilsidft lagde han
„ s i g ned der, og jeg troer saamcen han ligger
„ der endnu. H avde det ikke vceret fo r S k a m
„ S k y l d , og fo r den Undseelse jeg bor have, ,, saalangejeg er P ig e : saa havde jeg rig tig gaaet ,, ned og givet mig i S n a k med ham. Lad
„ mig endnu gaae, Freken! og see, bare for LoyerS
„ S k y l d ,
„ S k y ld , om han er der e n d n u .,, " H u m ? „ sagde S o p h i e , " d e r ? ney, ney! hvad sikulde
„ h a n giore der? H a n er vist nok gaaet fo r
„ lange siden. D esuden, h vo rfo r — hvad — ,, hvorfor sikulde hun gaae og see efter det ? —
„ D esuden behsver jeg hendes H ie lp t i l noget
„ andet: gaae og hent m ig m in H a t og mine
„ Handsker. J e g v i l gaae en T o u r med m in ,, Faster i B u e g a n g e n , forend v i spise. „ H o - n o u r giorde strax det, fom blev hende befalet, og S o p h ie tog sin H a t p a a ; men da hun saae sig i S p e y le t, syntes h u n , a t B aandene paa H a t
ten ikke kladede hende, og fendre derfor P ig e n efter B a a n d a f en anden F a rve . D e rp a a igien- tog hun hendes B e fa lin g t i l
Honour,
at hunsiet ikke a f nogen Aarsag maatte forlade sit A r - beyde, siden det hastede meget dermed, sagde h u n , og sikulde vcere fcerdigt inden A fte n ; siden mumlede hun noget mere om at gaae ned i B u e g a n g e n , men tog just den modsatte V e y , og gik saa fa s t, som hendes spade sikialvende Lemmer kunde bare hende, lige hen imod C a-
nalen.
D 4 Io n e s
I o n e s havde vceret der, som J o m fru s
^ o n o u r havde fo rta lt hende, og havde virkelig hendrevet to T im e r der om M orgenen i tungsin
dige Tanker om hans S o p h i e , men var gaaet rid a f H augen a f een D e r , just da hun kom in d a f en anden. S a a a t de ulykkelige A y e b lik k e , som hun havde brugt t il at forandre B aandene, havde fo rh in d re t Elskerne i at modes paa den T id : en meget ulykkelig Hcrndelse, hvoraf mine smukke Læserinder ikke ville forsomme at drage sig een eller anden meget n yttig Lorrdom. O g her forbyder jeg strcrngelig alle Kunstdommere a f M andfolkene at blande sig i en Omstændig
hed, som jeg har ansort allene fo r D am ernes S k y ld , og som de allene have F rihed t i l at giore Anmæ rkninger over.
/