In d e h o ld e t adskillige S a m ta le t.
^ e n M o rg e n , da H e rr J o iie s reyste, kaldte Freken W e s te rn S o p h ie ind L hendes K a m mer, og fortalte hende forst, at hun nu havde er
holde! hendes F rihed a f hendes F a d e r, og gav stg derpaa t il at holde en lang Foretcesning fo r hende om HEgtestanden, som hun afhandlede ikke som en romansk P la n t i l en Lykke, der har stn Oprindelse a f K ie rlig h e d , eftersom Poeterne beskrive den: ikke heller talede hun noget om de KyeMeed, som Theologerne lcere os at troe, at den er indstiftet fo r med saa hellig M y n d ig h e d : hun betragtede den snarere fom en B a n q v e , som fors nuftige Fruentim m er satte deres M id le r i med den sterste Fordeel, fo r at faae storre R enter a f dem, end de ellers kunde vente.
D a Freken W e s te rn holdt op, svarede S o p h i e : " at hun va r meget lidet i S ta n d t i l
„ at disputere med en D a m e a f hendes Fasters
„ store Kundskab og E rfarenhed, i Besynder
l i g h e d om noget, som hun havde ramkl saa ,, lidet paa, som HEgtestanden. „
„ D i
-„ D isputere med m ig , m it B a r n ! , , sva
rede den anden, " d e t venter jeg i S andhed
„ ikke heller. J e g sikulde i al S a nd h e d kun have
„ meget tiden N y tte a f at have seer V erden, der-
„ som jeg skulde disputere med een a f D e re s
„ A ld e r. J e g har paataget mig denne U m age,
„ fo r at undervise D e m . D e gamle P h ilo so -
„ p h e r , som fo r E x. S o c r a t e s og A lc ib ia -
„ des og andre, pleyede ikke at disputere med ,, deres D isciple. D e maae betragte m ig, som
„ S o c r a t e s ; jeg sporger D e m ikke om D eres
„ M e n in g , men jeg underretter D e m allene om
„ m in. „ . O g a f disse sidste O rd v il Losseren uden T v iv l stutte, at hun havde ligesaa lidet last S o c r a c e s 's som A lc ib ia d e s 's P h ilo so p h je ; Men v i kunne i S andhed ikke tilfredsstille hans N ysgierrighed i den Henseende.
„ M a d a m ! , , raabte S o p h i e , " je g har
„ aldrig b ildt mig ind at stride imod nogen a f
„ D eres M e e n in g e r, og jeg h a r, som jeg sagde
„ D e m , endnu a ld rig tcrnkt paa denne S a g ,
„ o g sikat maasikee heller a ld rig tanke paa
„ den. „
„ S o
-„ S o p h i e ! -„ svarede hendes Faster, " det
„ er i S andhed meget daarkigt at forstille D e m
„ saaledes fo r m ig. D e F ranjke sikal ligesaa
„ snart faae mig t i l at troe, at de tage frem -
„ mede B y e r ind allene fo r at forsvare deres eget
„ L a n d , som D e kan bilde m ig in d , at D e
„ endnu aldrig har tcrnkt fo r A lv o r paa 2Egte--
„ standen. H v o r kan D e lade, m it B a r n !
„ som D e vilde ncegte, at D e har tcrnkt paa at
„ indgaae et F o rb u n d , da jeg tiender det P a r -
„ tie saavel, som D e enstke at indgaae det med?
„ E t Forbund der er saa u n a tu rlig t, og strider
„ s a a meget imod D e re s F ordeel, som et en-
„ kelt Forbund med de F ra n ^ e vilde stride imod
„ Hollændernes Fordeel! men dersom D e hid-
„ in d til ikke har tcrnkt paa denne S a g , saa fo r-
„ sikrer jeg D e m , at det nu er den hsye T i d ;
„ th i m in B ro d e r har bestukket strax at siutte
„ T r a c ta te n med H e rr B l i f i l , og jeg er en
„ S la g s G a ra n t i denne S a g , og har lovet D e -
„ res S a m tykke . „
„ M a d a m ! , , raabte S o p h i e , " d e t er
„ d e t eeneste T ilfc rld e , hvori jeg hverken kan
„ a d ly d e D e m eller min F a d e r; fo r det er et
„ P a
r-„ P a r t i e , som jeg behover kun at tcmke meget ,, lidet paa, fo r at afsiaae det. „
„ D ersom jeg ikke v a r ligesaa stor en P H !-
„lo s o p h , som S o c r a c e s se lv,, svarede F rs - ken W e s te r n , " s a a vilde D e overvinde m m
„ Taalm odighed. H va d In d v e n d in g e r kan D e ,, have imod den unge H e rr B l i s t ! ? „
„ E n meget grundig In d v e n d in g , efter
„ m in e T a n k e r ,, svarede S o p h ie — " j e g
„ hader ham. „
„ V i l D e da aldrig lcere at bruge O rd
„ r e t ? , , svarede Fasteren. " D e burde i S a n d - ,, hed raadfsre D e m m e d B a ile /s D ic tio n a ir e ,
„ m it B a r n ! D e t er u m u e lig t, at D e kan hade
„ e n M a n d , der ikke har forurettet D e m .
„ V e d at hade meener D e derfor ikke andet,
„ end at D e ikke kan lide h a m , og l)et er ingen
„ tilstrakkelig Aarsag t i l ikke at gifte sig med
„ ham. J e g har kiendt mange P a r , som kunde
„ siet ikke lide hverandre, men levede dog meget ,, smukt og vel sammen. T roe m ig, m it B a r n !
„ jeg veed det bedre end D e . J e g tro e r, D e
„ maae tilstaae m ig , at jeg har seet V e rd e n , og
„ d e r er ikke een a f mine B e kie n dte re , som jo N . A a r g . I . B . m . H . K „ h e lle r
, 4 4 '
„ heller v il have, at man skal tro e , a t hun ikke
„ k a n lid e , end at hun kan lide hendes M a n d .
„ D e t M odsatte er ganske a f M o d e n , og saa-
„ d a n romansk S la d d e r , at man kan ikketaale
„ at tanke derpaa. „
„ I S a n d h e d , M a d a m !,, s v a re d e S o - p h ie , " jeg v il aldrig gifte m ig med en M a n d ,
„ som jeg ikke kan lide. N a a r jeg lover m in
„ F a d e r, at jeg a ld rig v il indgaae noget G iste r-
„ maal im od hans V i l l i e , saa tanker je g , at
„ j e g kan haabe, han v il heller a ld rig tvinge
„ m ig imod m in Tilboyelighed. „
„ T ilb o y e lig h e d !,, raabte Fasteren med megen H idsighed, " T ilb o y e lig h e d ! D eres F o r-
„ vovenhed bestyrtser m ig. E t ungt F ru e n tim -
„ mer paa D e re s A ld e r , og U g ift, at tale om
„ T ilb o y e lig h e d ! M e n , hvad endog D eres T i l -
„ boyelighed kan v a re , saa har m in B ro d e r nn
„ besiuttet d e t; og siden D e ta le r om T ilb e ye - / , lig h e d , saa v il jeg raade ham at haste med
„ T ra cta te n . — T ilboyelighed! „
D e rp a a kastede S o p h ie sig ned fo r hen
des F o d d e r, og Taarerne begyndte at trille ud a f hendes ffinuende K y n e ; hun bad hendes
F aster:
F a s te r: " at have M edlidenhed med hende, oz
„ ikke at blive saa vreed og o p b ra g t, fo rd i hun
„ ikke vilde samtykke i at giore sig selv ulykkelig,
„ og anfsrde ofre, at det angik hende allene,
og
„ a t det var hendes Lykke, der blev sal paa S p i l . „
Ligesom R ettens M id le r , naar de, efter den M yn d ig h e d , deres O rdre giver dem, have gre- bet en ulyksalig S k y ld n e r, see paa alle h a n s T a a - re r uden at rs re s , imedens at den elendige Fange forgieves soger a t opvcrkke M edlidenhed, forgieves forer hans kierlige K o ne frem , som nrr beroves hans S e ls k a b , hans lille staddrende D re n g eg forskrækkede P ig e , som Aarsager t i l M odstand paa hans S id e : de gode H e rre r der
im od ere blinde og dove t il alle Elendigheder, have sig hoyt over alle Bevceggrunde a f M e n n e ffe -
K ie rlig h e d , og bestutte at overgive deres yn kva r- dige B y tte i Arrestforvarerens H am der:
. Saaledes va r den politiske Froken ikke mindre blind imod G o p h r e s T a a r e r , ikke mindre dov imod alle hendes B e n n e r , og ikke mindre bestemt t i l at overgive den skicelvende P ig e i A rre s tfo rv a re re n s ,B lis tls , Hcmder. H u rr
K r svarede
svarede med megen H e ftig h e d : " D e t er la n g t
„ f r a , S o p h i e ! at det angaaer D e m allene
„ D e re s Andeel er den mindste, eller i S a n d - ,, hed dog den mindst vigtige. D e t er D eres
„ F a m ilie s 2 E re , som man bor see paa i dette
„ F o rb u n d , D e er allene In s tru m e n te t. B i l -
„ d e r D e D e m in d , F roken! at man tanker ,, allene paa Prindfessen, naar man fo rm a h le r
„ to K ongeriger med hverandre, som naar en
„ Prindsesse a f Frankerig bliver form ahlet med
„ S p a n ie n ? R e y , det er mere et P a rtie im el-
„ lem to K o n g e rig e r, end imellem to Personer.
D e t samme M e r i store F a m ilie r, som vore.
„ Forbundet imellem F am ilierne er det fornem-
„ meste. D e burde agte D eres F a m ilies 2 E re
„ hoyere, end D e re s egen P e rso n ; og dersom en
„PrindsesseS Exempel ikke kan indgive D e m
„ disse adle T a n k e r, saa kan D e dog i S a n d -
„ hed ikke beklage D e m , da D e ikke bliver be-
„ handlet va rre end alle Prindsesser. „
„ J e g haaber, M a d a m ! „ svarede S o p h ie , " at jeg a ldrig M l giore noget, som M l
„ vanare m in F a m ilie ; men hvad H e rr B l i s t l
„ a n g a a e r , da har jeg bestemt m ig imod h a m ,
„ og
,, og ingen M a g t M l formane noget fo r ham
„ hos m ig , i hvad der endog M l folge paa. „ N u havde H e rr ) lV e s te r n , som havde vceret saa ncrr, at han havde h s rt den storste D e e l a f den foregaaende S a m ta le , ingen meer Taalm odighed tilb a g e ; han bred derfor ind i K am m eret iven heftigste Vrede,og M e e g : " D i e -
„ velen annamme m ig, M l D u ikke rage h a m ;
„ han annamme m ig, M l D u ikke! det er saa me-
„ meget D u veed— det er saa meget D u veed —
„ J a , D ievelen annamme m ig , M l D u ikke!
F re k e n ^ V e s te rn havde samlet en tilstræk
kelig F orraad a f V r e d e , fo r at bruge den rit S o p h i e ; men nu anvendte hun den g a n M paa J u n k e re n : " M e n , m in B r o d e r !) , sagde h u n ,
„ det er dog forskrcekkeligt, at D e v il blande D e m
„ i en S a g , som D e havde ganske overladt
„ m ig at afgiore. Hsyagtelse fo r m in F a m ilie
„ har kommet mig t i l at paatage mig at voere M e l
le m h a n d le r , fo r at rette de politiske F e y l,
„s o m D e har begaaet i D e re s D a tte r s O p d r a g e ls e ; fo r det er D e m , m in B ro d e r! det
„ er D eres bagvendte O pfsrsel, der har oprykket
„ a l den S « d , jeg i forrige T id e r havde saaet i
K z „ hendes
„ hendes spcede H ie rte . — D e t er D e m selv,
„ s o m har larrt hende at vcere u ly d ig .,, —
„ F o r D ie v e le n ! , , raabte Junkeren, og S k u m met stod ham ud a f M u n d e n , " D e var i S ta n d
„ t i l at overvinde Fandens Taalm odighed selv?
„ H a r jeg nogen T id lcert m in D a tte r at vcere
„ u l y d i g ? — H e r staaer h u n ; tael nu oprig-
„ t i g , m in P ig e ! bad jeg D ig nogensinde ae
„ vcere ulydig imod m ig ? H a r jeg ikke g io rt a lt,
„ hvad jeg kunde, fo r at foye og fornsye D i g ,
„ og fo r at faae D ig t il at adlyde m ig ? O g hun
„ va r ogsaa meget lyd ig imod m ig, imedens h u n
„ v a r et lille B a r n , forend D u tog hende t i l
„ D i g , og fordervede hende ved at opfylde hen
des H oved med et heelt B u n d t H o fg rille r. —
„ H v a d — hvad — hvad — horde jeg ikke,
„ ar D u fo rta lte hende, at hun ffu ld e opfsre , , sig ligesom en Prindsesse? D u h a r g io rt P i - , , gen t i l en W h i g , og hvorledes ffu ld e d - , , hendes F a d e r, eller nogen anden, kunne vente
„ nogen Lydighed a f hende? „ " M i n B r o -
„ d e r ! , , svaredeFrsken
Western
med en meget fo ra g te lig M in e , " jeg kan ikke b e ffrive D e m den„ F o r a g t , jeg har fo r