„ d a m e ! satte m in M e e n in g „ sagde
Sophie,,
„ imod de beste Kunstdom m eres; men m ig snnes,
„ der er megen N a tu r i den, og paa mange ,, S te d e r saa megen sand A m h e d og D e lic a -
„ tesse, at den har kostet mig mangen en Taare. „
„ E y ! saa v il D e da saa gierne grade „ sagde Fasteren. " J e g holder meget a f en om F o -
„ le ls e „ svarede S o p h i e , " og v il gierne be- ,, tale den med en T a a re , naar det skal vare. „
„ V e l nok! men v iis m ig ,, sagde Froken W e s te rn , " hvad D e laste, da jeg kom in d ; der
„ va r noget meget om t i det, troer jeg, og adskil- ,, lig t om K ie rljg h e d ogsaa. D e b liver ro d ,
„ m in kiere S o p h ie . A h , m it B a r n ! D e skulde
„ låse B o g e r , som kunde la re D e m lid t F o r-
„s tille ls e , som kunde undervise D e m , hvorle-
„ des D e skulde skjule D e re s Tanker lid t
be-„ d r e . be-„ " J e g haaber, M a d a m e !,, svarede
Sophie,
" a t jeg ikke har nogen T a n k e , som„ j e g har nedig at skamme mig ved ar'aaben-
„ b a r e . „ " A t skamme D e m v e d !,, raabte Freken w e s t e r n , " ney, jeg tanker ikke D e
„ har nogen T a n ke , som D e behover at skamme
„ D e m ved, og dog blev D e ro d , m it B a r n !
C 4 „da
„ d a jeg ncevnede det O rd : K ie rlig h e d . K ie re
„ S o p h i e ! vcer vis p a a , at D e har ikke en
„ Tanke, som jeg jo er meget vel underrettetom,
„ o g det ligesaavel, m it B a r n , fom Fransik-
„ mcendene om vore B e v K g e lfe r, lcenge forend
„ v i fuldfore dem. Tcrnkte D e , m it B a r n !
„ - a t de kunde bedrage m ig , fo rd i de har vceret i
„ S ta n d t il at bedrage D e re s Fader? Forestil- ,, ler D e D e m , at jeg veed ikke Aarsagen, hvor-
„ fo r D e overdrev D eres Venskab imod H e rr ,, B l i s t l saa meget i G a a r ? J e g har seet lid t
„ fo r meget a f V erden t il at lade mig saaledeS
„b e d ra g e . N e y , b liv nu ikke rod igien. J e g
„ s ig e r D e m , det er en K ie rlig h e d , som D e
„ har ikke nodig at skamme D e m ved. — D e t
„ e r en K ie rlig h e d , som jeg selv b ifa ld e r, og
„ som jeg allerede har bragt D eres Fader t il at
„ bifalde. J e g har i S andhed allene tcrnkt ,, paa D eres T ilb s y e lig h e d , fo r jeg vilde a ltid ,
„ at man skulde foye den, om m ueligt, etrdffiont ,, man derfor maakte opofre hsyere Udsigter.
„ K o m , jeg har noget N y t at fortcelle D e m ,
„ fom v il fornoye D e m lige ind i S ie le n . G io r
„ m i g r il D e re s F o rrro e lig e , saa v il jeg paatage
„ m ig
„ m ig at gisre D e m saa lykke lig , som D e re s
„ meest udstrakte ø n s k e r kan forlange d e t.,,
„ H u n , M a d a m e !,, sagde S o p h i e , og saae mere tosset ud end nogentid i hendes L iv , " jeg
„ veed ikke, hvad jeg skal stge. — H v o rd a n
„ M a d a m ! skulde D e have fattet M is ta n k e
„ om — " In g e n Uanstcrndighed „ svarede Frsken I V e f t e r n . ^ B e tc rn k , at D e taler t i l
„ een a f D eres eget K io n , t i l en Faster, og
„ jeg haaber, D e er overbeviist o m , at D e ta le r ,, t il en V e n . B e tc tn k , at D e aabenbarer m ig
„ i n t e t andet, end d e t, som jeg veed allerede, ,, der som jeg saae tydelig i G a a r igiennem den
„kunstigste Forstillelse, D e havde paataget
„ s i g , og som maatte have bedraget enhver, ,, der ikke havde kiendt V erden fuldkom men.
„ Betcrnk endelig, at det er en K ie rlig h e d , som
„ j e g meget b ifa ld e r.,, " N u , M a d a m ! , , sagde S o p h i e , " D e kommer saa uforvaren-
„ d e s og pludselig paa een. I S a n d h e d ,
„ M a d a m ! jeg er ikke blind — og det er v is t, ,, dersom det er en F e y l, at see alle menneskelige ,, Fuldkommenheder samlede — M e n er det
„ m u e lig t, at m in Fader, og D e M a d a m , kan
C i «s-e
„ f t e med mine S y n e ? , , " J e g siger D e m
„ j o „ svarede Froken W e s t e r n , " a t v i bi- ,, falde det ganske, og D e re s Fader har be-
„ stemt, at D e skal rage imod D eres E lffe r i
„ E fterm iddag. „ " M i n F a d e r! i E fte rm id -,, d a g ! „ raabte S o p h i e , og med eet fo rlo d B lo d e t hendes A n s ig t.,, — " J a , m it B a r n ! , , sagde Frekenen, " D e tiender m in B ro d e rs
„ heftige Tem peram ent. J e g aabenbarede ham
„ d e n K ie rlig h e d , som jeg forst opdagede hos
„ D e m den A fte n , D e besvimede paa M a rk e n .
„ J e g saae den, da D e besvimede. J e g saae
>
„ d e n strax, da D e kom t i l D e m selv ig ie n ;
„ jeg saae den om A ftenen ved B o rd e t, og M o r -
„ aenen efter ved Froekosten: ( D e veed, m it
„ B a r n ! at jeg har seer V erden) nu v e l, jeg
„ underrettede aldrig saasnart m in B ro d e r der-
„ o m , forend han strax vilde endelig foresiaae
„ det fo r A ltv c e r d . H a n foreslog det i G a a r,
„ o g L lt v c e r d gav sit S am tykke d e rtil (fom
„ han vist nok ogsaa burde, og det med G la d e )
„ og i E fte rm id d a g , siger jeg D e m , maae D e
„ tage D e m den beste M in e paa, D e har. „
„ I E fte rm id d a g !,, raabte S o p h i e , "k ie re
„ Faster,
„ Faster! jeg mister mine S andser afS krcek. „
„ O , m in K ie re !,, svarede F rokenen, " D e v i l
„ snart komme t i l D e m selv ig ie n ; fo r det er
„ vist nok, han er ret en smuk K a r l . , , " J a ,
„ jeg m aaetilstaae,, s a g d e S o p h ie , "je g k ie n -
„ der ingen, der har saadanne Fuldkommenheder.
„ S a a tapper og dog saa o m , saa v ittig uden
„ a t fortorne nogen, faa mennestekierlig, saa ,, hestig, saa a rtig , saa smuk! hvad siger d e t,
„ at han er a f ringe S ta n d , i S a m m e n lig n in g ,, med saadanne E genffaber som disse? „ " A f
*
„ r in g e S ta n d ? H v a d meener D e d e rm e d ,, sagde Froken w e s t e r n , " H e rr B l i s t ! a f ringe ,, S t a n d ? , , S o p h ie blegnede LHyeblikketved dette N a v n , og igientog Vet med en svag S te m
me. H vorpaa hendes Faster raabte: " H e r r
„ B l i s t l , ja vist H e rr B l i s t ! ! hvem h a r v i
„ e lle r s ta lt o m ? „ " G o d e G u d ! , , svarede S o p h i e , og var fcerdig at segne om kuld, " om
„ H e r r J o n e s tcenktejeg; jeg er v is p a a , jeg
„ tie n d e r ingen som fortiener — " J e g fo r-
„ sikrer D e m ,, raabte Fasteren, " - a t D e n u f o r -
„ strakker mig igien. E r det H e rr J o n e s og
„ ikke H e rr B l i s t l , s o m D e e lffe r ? ,, " H e r r
„ B l i
-„ B l i f i l ! , , igiemog S o p h i e , " i S a n d h e d ,
„ d e t er u m u e lig t, at det kan vcere D e re s A l-
„ v o r ; dersom det er det, saa er jeg det elen-
„ digste Fruentim m er i V e rd e n .,, N u stod Frsken W e s te r n ganffe taugs et S y e b lik , og der sprang G nister a f rasende V rede ud a f hen
des S y n e ; langt om lcenge samlede hun al den S ty rk e , hendes S te m m e havde, og udtordnede det folgende med uartikuleret Lyd.
„ O g er det da m ueligt, D e kan tanke paa
„ a t vancere D eres F a m ilie , ved at forbinde
„ D e m med en Horeunge? K a n de w e s t e r -
„ n e rs B lo d underkaste sig saadan en B e s m it-
„ telse! dersom D e ikke havde Forstand nok t i l
„ a t indffrcrnke saadanne skammelige T ilbeye-
„ lig h e d e r, saa tcrnkte je g , at vor F a m ilie s
„ ^ E re ffu ld e have hindret D e m fra at lade saa
„ n e d r ig en K ie rlig h e d faae den allermindste
„ F re m g a n g ; og meget mindre kunde jeg fore-
„ stille m ig , at D e kunde vare saa fripostig a t
„ tilstaae den i mine S y n e . „
„ M a d a m ! „ svarede S o p h i e , og ffie l- vede, " d e t , jeg har sagt, har D e aftvunget
„ m ig. J e g erindrer ikke, a t jeg har ncevnet
„ H e rr
„ H e rr J o n e s 's N a v n med B if a ld fo r nogen
„ tilfo r n , og jeg skulde heller ikke have g io rt
„ det n u , havde jeg ikke ra n k t, at han havde
„ havt D eres B if a ld . H v a d endog mine T a n -
„ ker vare om dette ulykkelige unge M enneske,
„ saa havde jeg havt i S in d e at tage D e m med
„ m i g i G ra v e n — i den G r a v , hvor jeg fin -
„ d e r , at jeg nu allene bor soge m in R o e lig - ,, hed. „ — H e r segnede hun ned i hendes S t o e l, svsmmede i T a a re r, og vriste i a l den rorende T augshed, der er i stum B edrovelse, et O p tr in , som maatte have re rt det allerhaar- deste H ie rte .
A l denne omme S o r g opvakkededog ingen M edlidenhed hos hendes Faster. N u fo rfa ld t h u n tvertim od t i l den heftigste rasende V r e d e :,, — " O g jeg vilde h e lle r,, raabte hun med den heftigste S te m m e : " f o lg e E der t i l
„ E d e r s G r a v , end jeg vilde see, at I vana-
„ rede E der selv og Eders F a m ilie ved saadant
„ e t P a rtie . O , H im m e l! kunde jeg nogen
„ T id h a v e ra n k t, at jeg skulde have levet og
„ hore, at en B ro d e rd a tte r a f mig tilstod, a t
„ hun elskede saadan en K g r l? J e r den forste —
„ ja , M am m eselle W e s t e r n ! I er den fsrste
„ a f E ders N a v n , som nogeNtid havde saa kry-
„ bende en Tanke. E n F a m ilie , der er saa be-
„ kiendt fo r de fo rn u ftig e F ru e n tim m e r, der har ,, va re t i den „ — H e r blev hun ved et heelt Q v a tte e r, in d til hun endelig, efterår hun sna
rere havde udtommet hendes Aande end hendes V re d e , sluttede med, at hun vilde strå-: gaae h e n , og fortcelle hendes B ro d e r det.
S o p h i e kastede sig derpaa ned fo r hendes F o d d e r, rog fa t paa hendes H a n d e r, bad hende med hendes gradende T a a re r ar delge der, som h u n havde faaet ar vide a f hende, i B e tr a g t
ning a f hendes Faders hidstge Tem peram ent, og bevidnede, ak ingen Tilboyelighed skulde no
gen T id formaae hende t i l at giore noget, som kunde fortorne ham.
Froken W e s te r n stod et A y e b lik og saae paa hende, og da hun var kommen t i l sig selv ig ie n , sagde h u n : ar der va r kun eet V ilk a a r , hvorpaa hun vilde holde det hemmeligt fo r hen
des B ro d e r, og dette v a r : ar S o p h ie stulde tage im od H e r r B l i s t ! om Efterm iddagen, som hen
des E ls k e r, og ansee ham fo r den, der skulde
blive hendes M a n d . D e n
D e n stakkels
Sophie
v a r a lt fo r megeti
hendes Fasters M a g t t i l at afflaae hende detreent u d ; hun var nodt t i l at to ve, at hun vilde tage ^ imod H e rr B l i s t ! , og vare saa hoflig imod ham som m u e lig t; men hun bad hendes Faster, a t m an
ikke
vilde haste med B ry llu p p e t. H u n sagde: at Here B l i f i l behagede hende ikke det mindste, og at hun haabede, at man kunde fo r- maae hendes Fader t i l , ikke at gisre hende t i l det elendigste F ruentim m er.Froken W e s te r n forflkkrede hende, a t P a rtie t va r a fg io rt, og ar in te t kunde ellerskulde hindredet. " J e g maae rilstaae „ sagde hun, jeg
„ ansaae det forst, som noget der var lig e g y ld ig t;
„ j a , jeg havde endog nogle S k ru p le r i den H e n s e e n d e , som jeg dog virkelig overvandt, ved det
„ jeg tcenkte, at det stemmede fuldkommen over-
„e e n s med D e re s egne T ilb o ye lig h e d e r; men
„ n u anseer jeg det, som den onskeligste T in g
„ i V e rd e n , og der skal ikke et H y e b lik a f ,, Tiden blive spildt ved denne Leylighed, der-
„ som jeg kan giore noget d e rtil. „
S o p h ie svarede: "Opsæ ttelse to r jeg i
„ det mindste haabe M a d a m , baade a f D e re s
„og
„ o g m in Faders G odhed: D e v il i S andhed
„ give m ig T id t il at strcrbe, at overvinde den
„ store M o d b yd elig he d , jeg fo r ncervcrrende T id
„ har fo r hans Person. „
Hendes Faster svarede: at hun kiendte V e rd en a lt fo r meget t i l at lade sig bedrage, at hun va r overbeviist o m , at en anden havde hen
des K ie rlig h e d , og at hun vilde overtale H e rr M e s te r n t il ar haste med B ry llu p p e t faa meget som m ueligt. " D e t vilde i S andhed vcere en
„ stet P o l i t i k ,, lagde hun t i l , " at forlcenge en
„ B e le y rin g , naar den siendllige Arm ee var i
„ Ncervcerelsen, og der va r Fare fo r , at den
„k u n d e have den. N e y , ney S o p h i e ! , , sagde h u n , " siden jeg er overbeviist om , at
„ D e har en heftig K ie rlig h e d , som D e a ld rig
„ k a n tilfredsstille med 2 E re , saa v il jeg gisre
„ a l t , hvad jeg kan, fo r at mage det faaledes,
„ ar D eres F a m ilie ikke skal vcere bekymret fo r
„ D e re s
2
E r e ; fo r naar D e forst bliver g ift, saa„ v il saadanne T in g allene blive D eres M a n d s
„ S a g . J e g haaber, m it B a r n ! at D e v il
„ a ltid have Forstand nok t i l ar fore D e m o p ,
„som detanstaaer D e m ; men ffu ld e D e ikke det, ,, faa
„ saa har G ifte rm a a l reddet m angt et F ru e n -
„ lim m er fra Undergang. „
S o p h ie forstod nok, hvad hendes Faster meertte; men hun holdt det ikke fo r raadeligt a t svare hende. Ik k e destomindre fattede hun den B e flm n in g at tage imod H e rr B l r f i l , og at opfors flg faa hoflig imod h a m , som hun kunde; th i paa dette V ilk a a r allene fik hun det Lofte a f hen
des Faster, at hun vilde holde den K ie rlig h e d hem m elig, som hendes flette S k ie b n e , snarere end noget Kneeb a f Frskenen, havde t il a l Ulykke
vdlokket a f hende.