Lars Hedegaard Kristensen
Studier i
erhvervsfinansieringsret
Sikkerhed i fordringer Efterstillede kreditter
Jurist- og Økonom forbundets Forlag
2003
Studier i erhvervsfinansieringsret
1. oplag
© 2003 by Jurist- og Ø konom forbundets Forlag A lle rettigheder forbeholdes.
M ekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller m angfoldiggørelse a f denne bog eller dele h eraf er
uden forlagets skriftlige sam tykke ikke tilladt ifølge gæ ldende dansk lov om ophavsret.
O m slaget er tilrettelagt a f M orten H øjm ark Tryk: N arayana Press, G ylling Indbinding: N ordisk B ogproduktion, H aslev
P rinted in D enm ark 2003 ISB N 87-574—0923-4
Jurist- og Ø konom forbundets Forlag L yngbyvej 17
Box 2702 2100 K øbenhavn Ø T elefon: 39 13 55 00 T elefax: 39 13 55 55 e-m ail: fl@ djoef.dk
Indhold
F o r o r d ... XV O v e rsig t o v e r a n v e n d te f o r k o r t e l s e r ... XVII K a p ite l 1. E rh v e rv s fin a n s ie rin g s re tte n .
F re m stillin g e n s m e to d e og o p b y g n in g ... 1
1. Erhvervsfinansieringsretten ... 1
2. A ftalefrihed og præ ceptivitet i erh v e rv sfin a n sie rin g sre tte n ... 4
3. Frem stillingens m etode ... 5
3.1. R e ts d o g m a tik ... 5
3.2 Em piri ... 7
3.3. K reditgiversynsvinklen ... 8
3.4. Nogle grundlæ ggende a n ta g e ls e r... 9
4. N æ rm ere om frem stillingens em ne og o p b y g n in g ... 12
Del I. S im p le f o r d r in g e r som k r e d itg r u n d la g ... 17
K a p ite l 2. G e n e re lt om s ik k e rh e d i sim p le f o rd rin g e r ... 19
1. M eddelelseskravets f u n k tio n e r ... 19
1.1. A lm indelige b e m æ r k n in g e r ... 19
1.2. Den tid s -o g prioritetskonstaterende funktion ... 23
1.3. Den offentliggørende f u n k tio n ... 24
1.4. Den rådighedsbegræ nsende f u n k tio n ... 27
1.4.1. A lm indelige b e m æ rk n in g e r... 27
1.4.2. Inkassofuldm agt til overdrageren m .v... 32
2. Krav til m eddelelsens indhold ... 40
3. M eddelelsens afsender og a d r e s s a t... 43
4. T inglysning som alternativ s ik rin g s a k t... 45
K ap itel 3. B y g g e r i t r a n s p o r t e r ... 49
1. In d le d n in g ... 49
51 51 51 51 54 59 62 62 63 65 66 66 66 70 71 74 75 77 77 81 85 85 85 85 89 91 91 94 95 98 98 99 100 101 101 109 109 110 Byggelån og forhåndslån ...
2.1. M ellem finansiering ...
2.2. Byggelån ...
2.2.1. B yggelånets karakteristika ...
2.2.2. B y g g elån stran sp o rter...
2.3. Forhåndslån ...
Betaling af entreprenører og leverandører ...
3.1. B etydning for entreprenørtransporten som sikringsobjekt . . . 3.2. Betaling a c o n t o ...
3.3. Betaling efter en b e ta lin g sp la n ...
T ransportform erne ...
4.1. H o v ed tran sp o rt...
4.1.1. G enerelt om hovedtransport ...
4.1.2. R ettigheder og pligter for transporthaver ...
4.1.3. R ådighedsproblem et ved hovedtransport ...
4.2. E fte rtra n s p o rt...
4.3. V ideretransport ...
4.4. Sekundæ r transport ...
4.4.1. G enerelt om sekundæ r tr a n s p o r t ...
4.4.2. R ådighedsproblem et ved sekundæ r t r a n s p o r t ...
G ensidighedsforholdet. N egligeringsretten ...
5.1. Indledning ...
5.2. Æ n d rin g sre tte n ...
5.3. N egligeringsretten ...
Flere transporthavere indbyrdes. Problem typerne ...
Identifikation a f den transporterede (del af en) fordring ...
7.1. P ro b le m stillin g ...
7.2. Hvilken f o rd rin g ...
7.3. En del af en fordring ...
Placering i prioritetsræ kken ...
8.1. O versigt over m o m e n te rn e ...
8.2. P a n tsæ tn in g sa fta le n ...
8.3. Den deklaratoriske regel ...
8.4. Pantsæ tters k o m p e te n c e ...
8.5. E k s s tin k tio n ...
Den prim ære transporthavers kreditudvidelse ...
9.1. P ro b le m stillin g ...
9.2. Særlige aftaler prim ært a f g ø r e n d e ...
9.2.1. A ftaler m ellem transportgiver og transporthaverne.
T ra n sp o rte rk læ rin g e rn e ... 110
9.2.1.1. Den prim æ re tra n s p o rt... 110
9.2.1.2. Den sekundæ re tr a n s p o r t... 112
9.2.1.3. Særlige krav til m eddelelsen om en indbrudstransport ... 113
9.2.2. A ftaler m ellem den prim æ re og den sekundæ re tr a n s p o r th a v e r ... 114
9.2.3. D eklaratorisk regel om kreditudvidelsesproblem et . . . 117
9.2.4. A ftaleproblem et belyst ved U 1987.374 V ... 120
9.2.5. Særligt om uvedkom m ende gæld på forprioriteten . . . 126
9.3. A ndre kreditudvidelsestilfæ lde ... 130
9.3.1. Den prim ære transporthaver udvider kreditten i god t r o ... 131
9.3.2. Gæld, der opstår »autom atisk«, f.eks. renter, provision og om kostninger ... 132
9.3.3. Fordringer hidrørende fra tidligere påtagne forpligtelser. E v e n tu a lfo rp lig te lse r 133
9.3.4. Såkaldt »nødvendig k re d itu d v id e ls e « ... 134
9.3.4.1. A lm indelige bem æ rkninger om nødvendig kreditudvidelse ... 134
9.3.4.2. Specielt om nødvendig kreditudvidelse i b y g g e rifo rh o ld ... 135
10. O p ry k n in g s re t... 138
K a p ite l 4. F a c t o r i n g ... 141
1. In d le d n in g ... 141
1.1. Begreb og s y s te m a tik ... 141
1.2. Kort om norsk factoringpant ... 145
2. M otiver ved valg af factoring. Den factoringegnede virksom hed . 147 3. Forholdet m ellem factor og v irk so m h e d e n ... 151
3.1. I n k a s s o ... 151
3.2. B o g h o ld e r i... 156
3.3. R isikoafdæ kning ... 158
3.4. F in a n s ie r in g ... 159
3.4.1. F in a n sie rin g sg ru n d la g ... 159
3.4.2. Factors u d sk y d e lse sre t... 162
3.4.3. O m fanget af factors p a n te r e t... 164
3.4.3.1. Pengekrav ... 164
3.4.3.2. Salgsgenstanden i ejendom sforbeholdskøb . 165
3.4.3.3. Salgsgenstanden ved købers ophæ velse . . . 167
3.4.4. D eklaratoriske regler om forholdet m ellem overdrager og erhverver, når skyldneren ikke b e t a l e r ... 168
3.4.5. N ogle centrale aftalevilkår om finansierings- funktionen ... 172
3.4.5.1. G enerelt om kreditlofter ... 172
3.4.5.2. A rrangem enter m ed sikringskonto ... 172
3.4.5.3. A rrangem enter uden s ik rin g s k o n to ... 175
3.4.6. Factors s a n k tio n e r ... 175
3.4.6.1. Factors o p s ig e ls e ... 176
3.4.6.2. Factors o p h æ v e ls e ... 178
3.4.6.3. Factors ret til e rs ta tn in g ... 180
3.4.7. M om sspørgsm ål ... 181
3.4.7.1. F ak tu rafo rd rin g ern e... 181
3.4.7.2. Salgsgenstanden i ejendom sforbeholdskøb . 181 4. Sikringsakt ... 183
4.1. Særligt om m eddelelseskravet ved factoring og faktura belåning 183
4.2. Betaling til overdrageren ... 186
4.2.1. F e jlb e ta lin g e r... 186
4.2.2. O ppebørselsret for virksom heden ... 187
4.3. Sikringsakten ved international factoring ... 188
5. Pant i frivæ rdien i et factoringarrangem ent ... 190
5.1. Forholdet m ellem den sekundæ re panthaver og factor ... 191
5.2. Forholdet m ellem panthaver og virksom hedens kreditorer og a fta le e rh v e rv e re ... 195
5.2.1. »Sekundæ rt pant i fakturafordringerne«. M eddelelse til f a c t o r ... 195
5.2.2. »Sekundæ rt pant i s ik rin g s k o n to « ... 196
6. Forholdet m ellem factor og fa k tu ra sk y ld n e ren ... 198
6.1. V irksom hedens legitim ation ... 198
6.2. Indsigelser og m odkrav ... 199
6.2.1. Indsigelser og m odkrav fra virksom hedens s i d e ... 199
6.2.2. M odkrav fra factors s i d e ... 202
6.3. C ut off-klausuler ... 203
6.4. Passivitet m .v ... 206
6.5. Fakturaskyldnerens tilb a g e b e ta lin g sk ra v ... 211
7. O m stødelse i k o n k u r s ... 216
7.1. O verdragelse til sikkerhed eller til e j e ... 216
7.2. A nvendelse af KL § 70 ved factoring ... 222
7.2.1. Præ sentation af p ro b le m e t... 222
7.2.2. N ettom etoden ... 223
7.3 O m stødelse i forhold til sekundæ r p a n th a v e r... 232
K apitel 5. F inansiering ved koncerndannelse ... 237
1. In d le d n in g ... 237
2. A fta le g ru n d la g e t... 241
2.1. O versigt ... 241
2.2. A ftale om datterselskabets finansiering af m oderselskabet . . 241
2.3. A ftale om pengeinstituttets finansiering af datterselskabet . . 246
2.4. A ftale m ed r e v i s o r ... 246
2.5. A ftale m ed m oderselskabet om supplerende sikkerheder . . . 248
3. Kort om nogle fordele og ulem per ved finansieringsform en ... 249
4. D atterselskabets kreditor- og om sæ tningsbeskyttelse ... 251
4.1. B etydning for s e ls k a b so p sp litn in g e n ... 251
4.2. Det overdragnes id e n tite t... 251
4.3. S ik rin g sa k tsp ro b le m e r... 252
5. O m stødelse i k o n k u r s ... 257
5.1. O versigt over de enkelte t i lf æ l d e ... 257
5.2. O m stødelse a f m oderselskabets overførsler til datter selskabet 258
5.3. O m stødelse af datterselskabets betalinger til pengeinsti tuttet 259
5.4. M oderselskabets sikkerhedsstillelse over for penge instituttet 260
5.5. N edbringelse af m oderselskabets kassekredit ... 260
6. Identifikation ... 262
7. Andre form ålsbestem te datterselskaber ... 268
K apitel 6. Pant og m odregning i in d lå n s k o n ti... 2 71 1. In d le d n in g ... 271
2. M odregningsbetingelser. M odreg n in g sb eg ræ n sn in g er... 272
2.1. M odregning over for k o n to h a v e r ... 272
2.2. M odregning over for u d læ g s h a v e r... 276
2.3. M odregning over for konkursbo ... 285
2.4. M odregning ved kontrabog ... 288
3. Sikringsakten ved pant og aftalt m o d re g n in g ... 289
3.1. Pant i en indlånskonto ... 289
3.2. A ftaler om udvidet m odregningsadgang ... 294
3.3. Særligt om kontohaverens konkurs ... 296
Del II. D e p o ts ik k e r h e d e r ... 299
K ap ite l 7. G e n e re lt om s ik k e rh e d s d e p o te r ... 301
1. P ro b le m s tillin g ... 301
2. G enerelt om identifikation og in d iv id u a lise rin g ... 303
2.1. Kort om b e g r e b e r n e ... 303
2.2. Individualiseringskravets formål og i n d h o l d ... 304
3. G enerelt om råd ig h ed sb erø v else... 306
4. R ealisation af p a n t e t ... 308
K a p ite l 8. N ego tiab le d o k u m e n te r – s ik k e r h e d s d e p o te r ... 311
1. In d le d n in g ... 311
2. Pantebrevet som negotiabelt dokum ent ... 312
3. A ktiebrevet som negotiabelt dokum ent ... 315
4. O verdragelse til eje eller overdragelse til s ik k e rh e d ... 317
5. Identifikation og in d iv id u a lis e rin g ... 318
5.1. N ogle fo rm u le rin g s e k s e m p le r... 318
5.2. Sæ rligt om negotiable dokum enter i såkaldt sam ledepot . . . . 322
6. R ådighedsberøvelse ... 324
6.1. G enerelt om s ik r in g s a k te n ... 324
6.2. R ådighedsberøvelsens e ta b le r in g ... 326
6.2.1. A lm indelige b e m æ rk n in g e r... 326
6.2.2. Særligt om sekundært håndpant ... 327
6.3. R ådighedsberøvelsens o p re th o ld e ls e ... 330
6.3.1. A lm indelige bem æ rkninger ... 330
6.3.2. Særligt om pant i skiftende form uem asser ... 331
6.3.2.1. Problem et belyst ved U 1984.1071 H . . . . 331
6.3.2.2. Intet aftalt om sam m enhæ ng mellem sikkerhed og g æ l d ... 335
6.4. U dlevering af dokum enter til begræ nset form ål ... 339
K a p ite l 9. F o n d s a k tiv e r – s ik k e rh e d s d e p o te r ... 341
1. In d le d n in g ... 341
2. O versigt over re g istre rin g sp ro c e d u re n ... 343
2.1. K o n to s y s te m e t...343
2.2. A nm eldelse og prøvelse. R e a k tio n sm u lig h e d e r... ..346
3. Panterettens o m f a n g ...349
3.1. Pantsæ tningsaftalen ... ..349
3.2. Indestående på V P - k o n to e n ... ..350
3.3. Surrogater (udtræ kninger, s a lg s p ro v e n u e r)... ..351
3.4. A ccessorier (renter og udbytter) ... ..351
4. K reditor- og o m sæ tn in g sb esk y ttelse...353
4.1. O versigt over p ro b le m ty p e rn e ...353
4.2. Identifikation og in d iv id u a lise rin g ...353
4.3 Sikringsakt. R egistrering og rå d ig h e d sb e rø v e lse ... ..357
4.3.1. R e g is tre rin g ...357
4.3.2. R åd ig h e d sb e rø v e lse ...360
4.3.2.1. Pantsæ tters rådighed over pantsatte fo n d s a k tiv e r ..360
4.3.2.2. Pantsæ tters rådighed over salgsprovenuer m.v. (surrogater) ...365
4.3.2.3. Pantsæ tters rådighed over renter og udbytter (accessorier) ... ..366
5. Prioritetsforhold ved pant i fondsaktiver ... ..367
5.1. R egelgrundlaget ... ..367
5.2. O prykningsret ...368
5.3. O m b y tn in g ... ..369
5.4. R y k n in g s k la u s u le r... ..371
5.5. Den pantesikrede fordrings størrelse ... ..372
Del II I . E fterstillede k r e d it t e r... ..375
K apitel 10. G enerelt om efterstilled e k r e d i t t e r... ..377
1. In d le d n in g ...377
2. Finansieringsret og selskabsret. En o v e r s ig t...379
K apitel 11. T ilb a g etræ d elseserk læ rin g er... ..383
1. In d le d n in g ...383
2. Forskellige typer af tilbagetræ delseserklæ ringer ... ..385
2.1. K l lover D at stå tilbage for K 2 ... ..386
2.2. K l lover K2 at stå tilbage for (alle) andre k r e d ito r e r ... .388
3. Fordringer, som om fattes af tilbagetræ delseserklæ ringen ... .388
4. Betalinger. M odregning ...392
5. R etsstillingen ved D ’s k o n k u r s ... ..394
6. R etsstillingen ved D ’s tvangsakkord ... ..398
7. K 2’s k re d ito r-o g o m sæ tn in g sb esk y ttelse... ..399
8. O m stødelse ved K l ’s konkurs ... ..402
9. R egnskabsm æ ssig behandling ... ..405
K a p ite l 12. A n sv a rlig l å n e k a p i t a l ... ..407
1. In d le d n in g ...407
2. M otiver for optagelse og ydelse af ansvarlig lånekapital ... ..409
3. L åntagers kreditorer og e fte rs tillin g s v ilk å re t... ..413
4. Lånevilkår. D eklaratoriske og særligt aftalte v i l k å r ...418
4.1. O versigt over »atypiske« lå n e v ilk å r... ..418
4.2. L ångivers adgang til o p h æ v e ls e ... ..419
4.3. L ångivers adgang til o p s ig e ls e ...420
4.3.1. Løbetid aftalt og angivet i låntagers årsregnskab . . . . 420
4.3.2. Løbetid ikke aftalt, m en lånet m eddelt i låntagers års regnskab ..421
4.4. Låntagers adgang til in d fr ie ls e ...422
4.4.1. Løbetid aftalt og angivet i låntagers årsregnskab. R enter ... ..422
4.4.2. Løbetid ikke aftalt, men lånet m eddelt i låntagers å r s r e g n s k a b ..423
4.5. B etalingsvanskeligheder hos låntager ...424
4.6. U retm æ ssig tilbagebetaling af det ansvarlige l å n ... .425
4.7. Sikkerhedsstillelse for ansvarligt l å n ... .426
5. M odregning ...427
5.1. L ångivers m odregningsadgang ... .427
5.2. Låntagers m odregningsadgang ... .428
6. V irkninger i forbindelse m ed låntagers k o n k u rs ...431
6.1. Indtræ den af k o n k u r s ... .431
6.2. Indflydelse på bobehandlingen ... .433
6.3. K o n k u rso rd e n e n ... .434
7. L åntagers tvangsakkord ...437
7.1. O versigt over tv an g sak k o rd fo rm ern e... .438
7.2. Det ansvarlige låns betydning for a k k o rd d iv id e n d e n ... .438
7.3. Det ansvarlige låns stilling efter tvangsakkorden ...439
7.4. Ret til at stem m e ... .443
8. K apitaltab i aktie- og a n p a rts s e ls k a b e r... .444
9. R egnskabsm æ ssig behandling ... ..446
10. T vungen efterstilling a f lån fra hovedaktionæ rer og -a n p a rts h a v e re ... ..447
Del IV. S am m enfatning a f frem stillingens hovedresultater – p e r s p e k tiv e r in g 449
K apitel 13. S am m enfatning a f frem stillingens hovedresultater – perspektivering 451
1. Sam m enfatning af frem stillingens hovedresultater ...451
2. P e rs p e k tiv e rin g ... ..471
C orporate Finance Law . Sum m ary ... ..479
Litteratur (bøger) ... ..493
Forord
M ed hovedtitlen E rhvervsfinansieringsret er det tilkendegivet, at denne frem stilling om handler de retlige aspekter af finansieringsaftaler m ellem professionelle kreditgivere og deres erhvervsdrivende kunder. Frem stillingen er opbygget således, at der i de enkelte kapitler er taget udgangspunkt i konkrete finansieringsaftaler dels om sikkerhed i fordringer, dels om efterstilling for kreditgiveren. De to em nekredse er behandlet i henholdsvis kapitel 2-9 og 10-12. B ehandlingen af hvert enkelt em ne er udført som en studie af navnlig de problem er af sikkerhedsm æ ssig art, som den pågæ ldende finansieringsform giver anledning til. Et grundlæ ggende form ål m ed frem stillingen er at vise sam spillet m ellem specielle finansieringsaftaler og alm indelige obligationsretlige, tingsretlige og insolvensretlige regler.
A f hensyn til frem stillingens praktiske anvendelighed er gennem gangen af finansieringsform ernes retlige aspekter i vidt om fang udbygget med en beskrivelse af praktiske frem gangsm åder og hensyn – og med en gennem gang af konkrete form uleringseksem pler. Frem stillingen er tillige et retsteoretisk arbejde, men således at de teoretiske problem er i videst m uligt om fang er søgt anbragt i en praktisk sam m enhæng.
For arbejdet med frem stillingen skylder je g tak til en lang række personer med tilknytning til den finansielle sektor. Jeg er blevet m ødt m ed m egen velvilje og hjæ lpsom hed og har blandt andet i vidt om fang fået udleveret finansielle virksom heders interne »set-ups«, således at frem stillingen forhåbentlig derigennem er tilført den fornødne praktiske indsigt. Størstedelen af det m odtagne m ateriale – og oplysninger om m aterialets oprindelse – har jeg lovet at behandle fortroligt, men je g er bidragyderne stor tak skyldig.
M ange tak til professor, dr. jur. H alfdan Krag Jespersen, som har givet mig m egen inspiration til arbejdet. Professor, dr. jur. Torsten Iversen har gennem læst hele m anuskriptet og er kom m et med m ange forslag til forbedringer.
H erfor skylder jeg ham m egen tak. E ndvidere tak til professor, dr. jur. Jens Peter C hristensen, som har gennem læ st hele m anuskriptet og har væ ret mig en stor støtte både med sine m ange væ rdifulde råd og m ed sit engagem ent i
F orord
arbejdet. A nsvaret for eventuelle fejl og m angler, der står tilbage, er naturligvis helt og holdent mit eget.
D er er ikke taget hensyn til m ateriale offentliggjort efter den 1. novem ber 2002.
Lars H edegaard Kristensen
Oversigt over anvendte forkortelser
AFTL: A ftaleloven
AL: A ktieselskabsloven
APL: A npartsselskabsloven BGB: B ürgerliches G esetzbuch BSL: Bank- og sparekasseloven FAL: Forsikringsaftaleloven
FT: Folketingstidende
GBL: G æ ldsbrevsloven
H: H øjesteret
KAL: K reditaftaleloven
KBL: Købeloven
KL: K onkursloven
ND: N ordisk D om ssam ling NJA: Nytt Juridiskt Arkiv
NOU: N orges O ffentlige U tredninger NRt: N orsk Retstidende
RPL: Retsplejeloven
R&R: Revision & R egnskabsvæ sen SH: Sø- og H andelsretten
SOU: Statens O ffentliga U tredningar SvJT: Svensk Juristtidning
TflR: Tidsskrift for R ettsvitenskab TfS: Tidsskrift for Skatter og A fgifter
TL: Tinglysningsloven
U: U geskrift for Retsvæ sen
V: Vestre Landsret
VPHL: V æ rdipapirhandelsloven
0 : Ø stre Landsret
ÅL: Å rsregnskabsloven
KAPITEL 1
Erhvervsfinansieringsretten
Fremstillingens metode og opbygning
1. Erhvervsfinansieringsretten
M ed hovedtitlen »erhvervsfinansieringsret« er det tilkendegivet, at denne frem stilling angår de juridiske aspekter af erhvervsvirksom heders kreditopta
gelse hos professionelle kreditgivere som f.eks. pengeinstitutter og finansi
eringsselskaber. Som professionel kreditgiver anses i denne sam m enhæ ng også en hoved- eller eneaktionæ r (eller -anpartshaver), som yder kredit til
»sit« selskab, jf. om sådanne tilfæ lde navnlig nedenfor i kapitel 10-12.
E rhvervsfinansieringsretten spæ nder over store dele af privatretten, idet der opstår problem er af blandet obligationsretlig, tingsretlig og insolvensretlig art.
O bligationsretten beskæ ftiger sig med fordringsrettigheder, d.v.s. de rettighe
der, der kan gøres gæ ldende m od en bestem t person. Tingsretten beskæ ftiger sig m ed rådighedsrettigheder, d.v.s. de rettigheder, der kan gøres gæ ldende over en bestem t form uegenstand. T ingsretten underinddeles norm alt i en dynam isk del og en statisk del. Den dynam iske tingsret, der er et hovedem ne i denne frem stilling, vedrører reglerne om rettigheders (herunder panterettig
heders) overgang og erhververens (herunder panthaverens) retsforhold til tredjem and. Insolvensretten vedrører reglerne om retsforfølgende kreditorers m uligheder for at opnå fyldestgørelse, enten gennem universalforfølgning eller individualforfølgning mod skyldneren.
Inden for privatretten har navnlig form ueretten i en årræ kke gennem gået en »atom isering«, hvor stadig flere discipliner har skilt sig ud som selvstæ ndi
ge fagom råder. Dette er også sket med finansieringsretten, hvilket har været særdeles velbegrundet. Således rum m er finansieringsaftaler ofte aspekter fra så m ange fagom råder, at disse aftaler vanskeligt har kunnet beskrives inden
K apitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
for traditionelle faggræ nser. A llerede den sæ dvanlige opdeling af form ueret
ten i en tingsret og en obligationsret har m odvirket en sam let beskrivelse af m ange finansieringsaftaler: D ele af de enkelte kontraktstyper – de dele, som vedrører forholdet m ellem finansieringsaftalens um iddelbare parter – hører traditionelt hjem m e i obligationsretten. A ndre dele af kontraktstyperne – de dele, som vedrører forholdet til tredjem and (d.v.s. overdragerens om sæ tnings- erhververe og retsforfølgende kreditorer) – hører derim od hjem m e i tingsret
ten. Ved en opdelt behandling af en finansieringsaftale i dens obligationsretli
ge, tingsretlige og insolvensretlige enkeltdele vil der let ske tab af delem ner – og overblik – ligesom de sam m enhæ nge, der er m ellem f.eks. finansierings
aftalens obligationsretlige og tingsretlige dele, vanskeligere lader sig forklare.
D er skal straks nævnes et oplagt – og banalt – eksem pel herpå, nem lig det klassiske em ne »byggeri transporter«, der traditionelt har været det gennem gå
ende typeeksem pel i de panteretlige læ rebogsfrem stillingers afsnit om sikker
hed i sim ple fordringer. I så henseende har byggeritransporter væ ret velegnet som en praktisk udbredt transportform . Ved en ensidig fokusering på de sikkerhedsproblem er, som disse transporter rejser, tabes im idlertid let den pointe, at den faktiske værdi af en byggeritransport som sikringsobjekt først kom m er klart frem , hvis også de aftalte principper for fordringernes betaling (a conto eller i rater) – fordringens obligationsretlige regulering – inddrages.
B yggeritransporter er i øvrigt behandlet nærm ere nedenfor i kapitel 3.
D enne frem stilling bygger – som i øvrigt også visse andre finansieringsret- lige specialfrem stillinger – på den opfattelse, at de fleste finansieringsretlige em ner i kraft af deres udspæ nding over navnlig obligationsret, tingsret og insolvensret så at sige har en integreret karakter. M islykkes integrationen af et af de relevante fagom råder, fortabes m uligheden for en dæ kkende beskri
velse a f de pågæ ldende em ner.
Som titlen angiver, postuleres det, at det giver m ening at beskæ ftige sig m ed en særlig » er/iven’sfinansieringsret«. Postulatet støttes navnlig på tre forhold:
F or det fø rste er der en ræ kke lovregler, som slet ikke gæ lder for erhvervs- kreditter, men kun for forbrugerkreditter, jf. nogle kortfattede eksem pler nedenfor.
For det andet er der i m ange henseender forskel på de typer af finansi
eringsaftaler, som f.eks. pengeinstitutterne indgår med deres privatkunder og deres erhvervskunder. Dette forhold har i høj grad væ ret udslagsgivende for disponeringen af denne frem stilling. De behandlede aftaletyper har for langt størstedelens vedkom m ende norm alt erhvervsdrivende som kontrahenter. Med betegnelsen »er/z vervsfinansieringsret« er der im idlertid ikke taget afstand fra,
1. Erhvervsfinansieringsretten at erhvervsdrivende – m åske især m indre erhvervsdrivende – kan væ re i en sådan underlegen position i forhold til en professionel kreditgiver, at der kan være sam m e hensyn at tage som i en forbrugerkreditaftale.
F or det tredje påkalder en egentlig erhvervsfinansieringsret sig særlig interesse, fordi det er her, de m oderne erhvervsvirksom heders behov for kapitaltilførsel så at sige brydes med den klassiske form ueret, der i hvert fald for tingsrettens vedkom m ende i vidt om fang er udviklet og lovreguleret under ganske andre sam fundsforhold end dem , der består i dag.
U dsondringen a f en særlig erhvervsfinansieringsret er som antydet ikke udtryk for afstandtagen til forbrugerkreditretten og dette retsom rådes særlige regelvæ rk. På en ræ kke om råder kan der i øvrigt slet ikke m ed m ening sondres m ellem en »erhvervsfinansieringsret« og en »forbrugerkreditret«, idet visse regler gæ lder uden hensyntagen til forholdets karakter. N avnlig er det ved bedøm m elsen af, om der er opnået den kræ vede tinglige beskyttelse for en panteret, uden betydning, om kreditten er ydet til en forbruger eller til en erhvervsdrivende: G æ lder der et krav om sikringsakt, skal dette krav naturlig
vis under alle om stæ ndigheder opfyldes. (N oget andet er, at pant i visse tilfæ lde slet ikke kan aftales i forbrugerforhold, jf. f.eks. K A L § 21, der indeholder en hovedregel om forbud m od pant i det solgte i forbrugerkredit- køb).
De tingsretlige reglers særlige stilling er ram m ende udtrykt af K nut Rodhe i forordet til H andbok i sakrätt (1985) s. XX II, hvor R odhe erindrer følgende fra sin tid som studerende hos den svenske professor K arl O livecrona:
»Jag m inns hur han i undervisningen inskärpte hos sina lärjunger, att sakrätten är et system av spelregler, som m edborgerna har att följa. D en som ratter sig efter spelreg- larna vinner, den som inte rätter sig efter dem förlorar, även om det er aldri så synd om honom .«
M ens sikringsaktsreglerne ikke tager hensyn til parternes status, er forholdet et ganske andet i obligationsretten, hvor forbrugerne har en sæ rstatus i så m ange henseender, at der for læ ngst er udviklet en egentlig forbrugerret. O gså på kreditrettens om råde gæ lder der som nævnt særlige forbrugerregelsæ t, således at der kan siges at gælde en særlig forbrugerkreditret. H er skal blot nævnes kreditaftalelovens regler om pengelån sam t de særlige regler om m isligholdelse og henstand i kautionsforhold, jf. BSL § 41 a. H verken disse regler – eller andre særlige forbrugerbeskyttelsesregler – behandles im idlertid i denne frem stilling.
K apitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
2. Aftalefrihed og præceptivitet i erhvervsfinansieringsretten I erhvervsfinansieringsretten gæ lder et udgangspunkt om aftalefrihed, således forstået at det som udgangspunkt er op til parterne selv, hvorledes de ønsker deres indbyrdes forhold reguleret. Dette udgangspunkt gæ lder også m ellem f.eks. pengeinstitutter og deres erhvervsdrivende kunder. En afvejning af styrkeforholdet falder i de fleste tilfælde ud til de professionelle kreditgiveres fordel. E rhvervskunderne er im idlertid langt fra i sam m e om fang som privat
kunder beskyttet af præ ceptive lovregler. K reditaftaleloven er det klareste eksem pel herpå, idet lovens udgangspunkt om beskyttelsespræ ceptivitet i KAL § 7, stk. 1, alene gæ lder i forbrugerforhold. K reditoptagende erhvervs
virksom heder er dog selvfølgelig som alle andre beskyttet af aftalelovens ugyldighedsregler samt kravet om redelig forretningsskik og god praksis i lov om finansiel virksom hed § 3, stk. 1 – regler, hvis retsvirkninger heller ikke erhvervsvirksom heder på forhånd kan give afkald på at påberåbe sig. Noget andet er, at kravet om redelig forretningsskik m.v. næppe har helt sam m e indhold i forhold til erhvervsvirksom heder som i forhold til forbrugere. U d
trykt firkantet må erhvervsvirksom heder fra pengeinstitutternes side finde sig i en m ere hårdhæ ndet behandling end forbrugere. Dette kan eksem pelvis blive tilfæ ldet ved udform ningen og forståelsen af klausuler om pengeinstitutternes adgang til opsigelse og ophæ velse af kreditaftaler i tilfæ lde af m isligholdelse i erhvervs- henholdsvis privatkundeforhold.
Når det indledningsvis i dette afsnit er frem hæ vet, at der i erhvervsfinansi
eringsretten gæ lder et princip om aftalefrihed i parternes indbyrdes forhold, skyldes det, at sagen er en ganske anden, når det gæ lder fo rh o ld e t til tredje
m and. Denne pæ dagogisk vigtige pointe er allerede gjort af Lennart Lynge A ndersen og Erik Werlaujf: K reditretten, 3. udgave (2000) s. 22. Tredjem and skal naturligvis ikke tåle, at pantsæ tters og panthavers aftaler eller forestillin
ger om sikringsaktskravets indhold bliver afgørende for løsningen af en eventuel prioritetskonflikt. Det ville være undergravende for centrale om sæt- ningshensyn og invitere til allehånde kreditbesvigelser, om pantsæ tter og panthaver m ellem sig kunne afgøre, hvorledes der skulle forholdes, for at en given pantsæ tning nød kreditor- og om sæ tningsbeskyttelse. 1 forhold til tredjem and – i det tingsretlige forhold – er der behov for klare og faste regler, hvis indhold skal være upåvirket af aftalerne i partsforholdet – det obligations
retlige forhold. Den præ ceptivitet, der herm ed bliver tale om, når det gælder tredjem ands retsstilling, angår navnlig reglerne om sikringsakter sam t reglerne om om stødelse i konkurs. K ravet om foretagelsen af en sikringsakt bygger på en antagelse om, at det er lettere at behandle bevisspørgsm ål, som angår
3.1. Retsdogm atik foretagelsen af en sikringsakt, end bevisspørgsm ål om en aftales indgåelse og legitim itet, jf. M artinson: K reditsäkerhet i fakturafordringar (2002) s. 289. I m odsæ tning til aftalen m ellem pantsæ tter og panthaver er sikringsakten således et »udefra« konstaterbart faktum , hvor det eksem pelvis ved henven
delse til skyldneren for en sim pel fordring, kan konstateres, om m eddelelse efter G B L § 31 er givet.
D et skal nævnes, at den beskrevne præ ceptivitet ikke tvinger erhvervsfinan- sieringsaftalens parter til at vælge bestem te sikringsform er – m en den under
læ gger parterne ufravigelige regelsæ t, når de har etableret en given sikrings- form. Blot som et eksem pel – der i øvrigt også illustrerer forskellen til forbru
gerkreditretten – kan atter nævnes KAL § 21, der for forbrugerkreditkøb indeholder en hovedregel om forbud mod, at forbrugeren giver kreditsæ lgeren pant i det solgte til sikkerhed for købesum m en. H erm ed er tilsigtet et »en
strenget« system , der gør ejendom sforbeholdet til den relevante sikringsform i forbrugerkreditkøb. Reglen gæ lder ikke uden for forbrugerkreditkøb: På den ene side kan en sæ lger og en køber i erhvervsforhold vælge pant som sikrings- form – m en indgås aftale om pant, skal pantsæ tningsreglerne følges, for at panthaver nyder beskyttelse over for pantsæ tters retsforfølgende kreditorer.
På den anden side kan sæ lger og køber væ lge ejendom sforbeholdet som sikringsform – m en indgås aftale om ejendom sforbehold, skal ejendom sforbe- holdsreglerne følges, for at ejendom sforbeholdssæ lger nyder beskyttelse over for købers retsforfølgende kreditorer.
3. Frem stillingens m etode 3.1. R etsdogm atik
I den foreliggende frem stilling anvendes helt overvejende en traditionel retsdogm atisk m etode. Frem stillingen tager sigte på en undersøgelse af g æ l
dende dansk ret. H erved forstås de regler, der »egner sig til nu for tiden at anvendes a f retsudøvende m yndigheder«, jf. således Ussing: O bligationsret
ten, A lm indelig Del, 4. udgave (1967) s. 2 – og som derfor bør lægges til grund ved eksem pelvis dom stolsafgørelser. Ussing har i U 1934 B s. 292 udtrykt forholdet fyndigt i en anm eldelse a f to af A l f R o s s ’ værker. Hos Us
sing hedder det på anførte sted:
»Jeg er fuldl og fasl overbevist om , at del – hvad enten m an saa kalder det V idenskab eller ej – er nødvendigt at skrive dogm atiske F rem stillinger, der søger at frem stille
»gæ ldende R et«. [...] Det, vi p lejer at kalde gæ ldende Ret, har intet m ed Forestillinger
om en højere »G yldighed« at gøre, m en b etegner for dem , der frem stiller et Lands gæ ldende indre Ret under rolige R etsforhold, kun et System af R etsregler, der efter F o rf.’s M ening egner sig til nu for T iden at anvendes af de retsudøvende M yndigheder.
Det er dels O plysninger om L ove, D om m e og andet historisk Stof, der kan ventes at m otivere R etsafgørelser, dels U dtalelser om , hvad Forf. som R etsudøver vilde finde sig m otiveret til at gøre, og hvad han derfor anbefaler de retsudøvende M yndigheder at lade sig m otivere af. Efter min Mening er dette Kærnen i Juraen. [...¡Dogmatikerne kan derfor med Sindsro fortsætte deres Arbejde, men de bør selvfølgelig efterprøve, hvorvidt deres Tanker er paavirket a f metafysiske Ideer [M in udhæ vning]«.
Da form ålet m ed frem stillingen som næ vnt er at foretage en analyse a f gæ l
dende dansk ret, er der ikke foretaget videregående kom parative studier. Dog er norsk og svensk ret inddraget løbende. Å rsagen hertil er, at de behandlede grundproblem er i vidt om fang er fæ lles for de enkelte nordiske lande, og at der derfor form odningsvis er »m est at hente« ved inddragelse af retskildem a
teriale fra de to nævnte lande. I praksis er der dog også forskelle, som løbende vil vise sig i detailreguleringen a f de behandlede finansieringsform er. Således er norsk og svensk ret ikke blot en »gentagelse« af problem erne i dansk ret, men er ligeledes egnet til en perspektivering af de danske regler. Hertil kom mer, a t m an i svensk ret anerkender det såkaldte företagshypotek, som m ed
fører, at der via en registreringsordning kan gives ret til fortrinsvis fyldest
gørelse i de fleste af en erhvervsvirksom heds aktiver, og at m an i norsk ret bl.a. anerkender et såkaldt factoringpant, som ligeledes ved en registrerings
ordning giver m ulighed for pantsæ tning af en erhvervsvirksom heds udeståen
de fordringer (krav på »vederlag for varer og tjenester«).
M ed frem stillingen tilsigtes det at give en beskrivelse, som p.d.e.s. er praktisk og teoretisk dæ kkende for de behandlede finansieringsform er i deres helhed, m en som p.d.a.s. er sæ rligt koncentreret om de konkrete problem er, som i retspraksis og litteratur m å siges at være tyndt beskrevne, eller hvorom der efter retspraksis og litteratur hersker særlig tvivl eller uenighed. M ålet har væ ret dels at præ sentere det »sikre« stof i en kort, kondenseret form , dels at foretage næ rm ere undersøgelser af de særlige tvivlsspørgsm ål, der knytter sig til de behandlede finansieringsform er. I frem stillingen er der først og frem m est lagt vægt på praktikabilitet og relevans samt på at bidrage til løsningen a f konkrete retlige problem er.
D et følger af det anførte, at selv om frem stillingen er bygget op over en række enkelte kontraktstyper, er der ikke tale om, at de enkelte spørgsm ål inden for disse kontraktstyper er behandlet med sam m e intensitet. I så fald ville frem stillingen i øvrigt have væ ret langt mere om fattende, end tilfæ ldet er. D et er således først og frem m est de sæ rligt tvivlsom m e spørgsm ål inden Kapitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
3.2. Em piri for de enkelte finansieringsform er, der er behandlet nærm ere. Såvel retsprak
sis, m odstridende litteraturudtalelser, kontraktsm ateriale som interview under
søgelser »i m arken« har væ ret afgørende for, hvad der i denne forstand er anset som m ere tvivlsom m e spørgsm ål, således at en næ rm ere undersøgelse af netop disse enkeltspørgsm ål er blevet anset for tiltrængt.
3.2. Em piri
Til brug for frem stillingen er der indsam let et stort antal dokum enteksem pler vedrørende de behandlede aftaletyper.
De forskellige kontrakter er ikke offentligt tilgæ ngelige – bortset fra nogle tilfæ ldige optryk i U geskrift for R etsvæ sen m.v. – og m uligheden for at kom m e i besiddelse a f dokum enteksem pler har beroet på ren villighed hos kontraktsparter, advokater og finansielle virksom heder i hvert enkelt tilfælde.
D et følger heraf, at indsam lingen af kontraktsm ateriale ikke er sket efter på forhånd fastsatte principper, m en at der sim pelt hen er indhentet m ateriale, hvor det har væ ret praktisk muligt.
K ontraktspraksis er inddraget i frem stillingen på den m åde, at kontrakterne i vidt om fang har væ ret en inspiration til at tage konkrete problem er op. Det skal dog understreges, at der alene har været tale om inspiration til at tage problem er op m ed henblik på at underkaste dem en analyse. Et om fattende dokum entm ateriale er velegnet til at vise, hvor problem erne findes, m en det er som udgangspunkt uegnet til at bidrage til problem ernes løsning, hvor der ikke er indgået nogen aftale.
D et har ikke væ ret m uligt – og ville i øvrigt næppe heller være givende – at dyrke statistik på det indsam lede m ateriale. Det postuleres im idlertid, at m æ ngden a f indsam lede dokum enteksem pler har frem bragt et repræ sentativt m ateriale. Dette kan dog ikke dokum enteres. Den indvending, at indsam lingen har givet et »tilfæ ldigt« m ateriale, kan altså p.d.e.s. ikke m odbevises, men hævdes p.d.a.s. at være uinteressant: Form ålet m ed indsam lingen af m ateriale har ikke væ ret at tælle juridiske problem er, men at løse dem.
Om m an vil, kan m an sige, at inddragelsen af – inspirationen fra – de indsam lede kontrakter indebæ rer anvendelse af en retssociologisk metode. Det vil dog kunne hæ vdes, at en sådan m etodologi ikke bliver dokum enteret overbevisende i frem stillingen. Dette skyldes, at det næ vnte kontraktsm ateria
le som nævnt generelt er fortroligt, således at hverken dets oprindelse eller indhold har kunnet gøres offentligt tilgæ ngeligt. D et anførte kan siges at indebæ re, at der bag den i øvrigt konsekvent gennem førte retsdogm atiske metode i det skrevne »skjuler sig« et større, forudgående retssociologisk
K apitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
stykke arbejde i form af undersøgelser a f kontraktspraksis og gennem førelse af interview s m ed ansatte i den finansielle sektor.
I overensstem m else herm ed er frem stillingen udarbejdet m ed blik for, hvordan reglerne påvirker sam fundsforholdene på det helt jordnæ re plan i udform ningen af finansieringsaftaler. Den praktiske tilrettelæ ggelse af de forskellige kontraktstyper er i en række tilfæ lde beskrevet ganske nøje. In
spireret af de indsam lede finansieringsaftaler og retspraksis indeholder frem stillingen i øvrigt en række praktiske råd om sikringsarrangem enters tilrette
læggelse.
D om sanalyserne er nok søgt gennem ført således, at der på traditionel vis er søgt udledt retssæ tninger af dom m ene. D om sanalyserne er im idlertid i flere tilfæ lde tillige søgt gennem ført således, at der i alternative, tæ nkte scenarier er æ ndret på et eller flere faktiske forhold m ed henblik på at belyse, dels hvad et holdbart arrangem ent kunne have »tålt« af afvigelser fra den anvendte frem gangsm åde, dels hvad et uholdbart arrangem ent skulle have væ ret »til
ført«, for at en sikkerhed kunne have været opretholdt.
3.3. K reditgiversynsvinklen
Ved beskrivelsen af så at sige enhver aftaletype afhæ nger væ gtningen af de retlige og praktiske problem er nok så m eget af, hvilken parts synsvinkel der anlægges. M ed denne frem stilling er det tilsigtet at behandle både de profes
sionelle kreditgiveres og de kreditoptagende erhvervsvirksom heders proble
mer, der er søgt beskrevet så afbalanceret som muligt. Det er dog til stadighed tilstræ bt at læ gge vægten, hvor risikoen for juridiske fejl i arrangem enternes tilrettelæ ggelse er størst – og det vil ud fra en praktisk betragtning oftest være på kreditgiversiden. N avnlig når det kom m er til spørgsm ålet om, hvad der i givne tilfæ lde kræ ves til opnåelse af tinglig beskyttelse – et hovedem ne i frem stillingen – er vægten lagt på en behandling af problem erne, som de ser ud fra kreditgiverens (panthaverens) synsvinkel.
A nskuer m an finansieringsretten fra kreditgiverens synsvinkel, kan de forskellige krav m od den kreditoptagende virksom hed indplaceres i en fyldest- gørelsesræ kkefølge, som er bestem t af stillingen ved den kreditoptagende virksom heds konkurs:
Ø verst i denne ræ kkefølge finder m an de pantesikrede krav, der fyldest
gøres først.
D ernæst kom m er – idet der bortses fra visse privilegerede krav, jf. nærm ere KL §§ 93-96 – de sim ple kreditorkrav, der fyldestgøres efter et lighedsprincip, jf. KL § 97.
3.4. N ogle grundlæ ggende antagelser Selv hvis der ses bort fra konkurslovens regler om fortrinsstilling for privilegerede krav (jf. KL §§ 93-96, der ikke behandles her), kan der for en rent praktisk betragtning hævdes at bestå et m ellem om råde m ellem de to netop nævnte placeringer i fyldestgørelsesræ kkefølgen. Således kan en KL § 97- kreditors stilling forbedres på forskellig vis. uden at der gives sikkerhed i skyldnerens aktiver. Som ét eksem pel kan nævnes, at én kreditor accepterer at stå tilbage for en bestem t anden kreditor, således at dividenden på den fordring, der er trådt tilbage m ed, udbetales til den fordringshaver, der er trådt tilb ag e/o r, jf. om disse såkaldte tilbagetræ delseserklæ ringer nedenfor i kapitel
11. Reelt er der herm ed stillet et tredjem andspant m ed dividenden på den fordring, der er trådt tilbage m ed, og m odtageren a f løftet om tilbagetræ den er stillet bedre end andre sim ple kreditorer i fyldestgørelsesræ kkefølgen. Som et andet eksem pel kan nævnes, at kreditgiveren m åske nok er placeret på KL
§ 97-niveau i fyldestgørelsesræ kkefølgen, m en at den kreditoptagende virk
som heds forhold på det obligationsretlige plan er indrettet således, at der ikke stiftes andre kreditorkrav, som kan konkurrere m ed kreditgiveren i tilfæ lde af økonom isk sam m enbrud hos skyldneren. Etablering af en sådan enekreditor- status kendes fra flere typer af sikkerhedsarrangem enter, navnlig den såkaldte finansiering ved koncerndannelse, jf. herom nedenfor i kapitel 5.
Efter de sim ple kreditorkrav rangerer tilgodehavender, for hvilke fordrings
haveren har afgivet tilsagn om efterstilling. Sådanne tilsagn kan være givet enten i forhold til en enkelt kreditor (ved en tilbagetræ delseserklæ ring, jf.
herom nedenfor i kapitel 11) eller generelt i forhold til den kreditoptagende virksom heds sam tlige kreditorer (som ansvarlig lånekapital, jf. herom neden
for i kapitel 12).
N ederst i ræ kkefølgen rangerer egenkapitalen, der groft sagt er det beløb, som virksom heden »skylder« sin ejer.
3.4. N ogle grundlæ ggende antagelser
I frem stillingen opstilles ingen teser i sæ dvanlig forstand, m en frem stillingen hviler selvsagt på nogle grundlæ ggende antagelser:
Én grundlæ ggende antagelse er allerede præ senteret ovenfor – nem lig antagelsen om, at det giver m ening at beskæ ftige sig m ed erhvervsfinansi
eringsretten som sæ rligt retsom råde. D els fordi hensynene typisk er nogle andre end i forbrugerkreditaftaler, dels fordi der i finansieringsaftalem es m angfoldighed kan udfindes en ræ kke aftaler, som er erhvervstypiske og har deres egne sæ regenheder. V isse a f disse finansieringsaftaler er i øvrigt hidtil kun behandlet sporadisk, men ikke i sam m enhæ ng. D ette gæ lder således
K apitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
reglerne om tilbagetræ delseserklæ ringer og ansvarlig lånekapital, jf. henholds
vis kapitel 11 og 12.
En anden grundlæ ggende antagelse – som vil blive dokum enteret flere steder i frem stillingen – er følgende: N år de m ange forskellige specialregier om finansieringsform erne fra de traditionelle fagom råder sam les under et
»nyt« fagom råde, sker der let tab af arvegods fra navnlig form uerettens alm in
delige del. Den centrale – klassiske – form ueret ændrer selvsagt ikke karakter, fordi der i litteraturen foretages en udskilning af visse em ner, som behandles under overskriften »finansieringsret«, »kreditret« eller lignende. Det er derfor tilsigtet at foretage en undersøgelse af nyere dansk litteratur og retspraksis m ed henblik på at konstatere, om (1) dom spraksis, (2) litteraturudsagn og (3) dokum entpraksis står for en næ rm ere prøvelse i lyset af gæ ldende dansk form ueret. D er skal allerede her frem sæ ttes den påstand, at dette i hvert fald undertiden viser sig ikke at være tilfældet.
En tredje grundlæ ggende antagelse er, at det tjener et selvstæ ndigt form ål at gennem gå et antal sikkerhedsarrangem enter, som (næ sten) alle har overdra
gelse af pengefordringer som udgangspunkt, jf. næ rm ere nedenfor i afsnit 4.
Herved m uliggøres en løbende sam m enligning af navnlig sikringsakternes form ål og funktion. I denne frem stilling fokuseres nok så m eget på den sim ple fordring som sikringsobjekt – og m ed hensyn til den kræ vede sikringsakt fokuseres i høj grad på det såkaldte »rådighedsproblem «, d.v.s. spørgsm ålet om, hvilken råden det kan tillades pantsæ tteren at udøve over fordringen, uden at panthaveren m ister kreditor- og om sæ tningsbeskyttelse.
En fjerde grundlæ ggende antagelse er, at sikringsaktsreglerne fungerer bedst i enstrengede system er, hvor en valgt sikringsform kræ ver én – og kun én – sikringsakt. M ed andre ord bør det i videst m uligt om fang undgås, at sikkerhedsobjekter kan anvendes m ed to eller flere sikringsakter som ligevæ r
dige alternativer. I løbet af frem stillingen vil der blive præ senteret en række sikringsform er, hvor der kendes et system m ed alternative sikringsakter.
Sikringsakternes form ål er grundlæ ggende at m odvirke kreditorbesvigelser (i form af antedateringer og proform avæ rk) sam t at m odvirke skuffelser i om sæ tningsforhold, jf. nærm ere om disse hensyn nedenfor i kapitel 2, afsnit 1.
D et forekom m er ifølge retspraksis at være praktiske hensyn, som undertiden har ført til, at flere sikringsakter er anerkendt som ligeværdige. D et er et grundsynspunkt, at selv tungtvejende praktiske hensyn ikke fjerner den princi
pielle betæ nkelighed ved alternative sikringsakter, hvilket vil blive illustreret løbende i frem stillingen, hvor sådanne sikringsaktssystem er er anerkendt. Det er endvidere et grundsynspunkt, at system er med alternative sikringsakter overhovedet kun bør anerkendes, hvor sæ rdeles tungtvejende grunde taler
3.4. N ogle grundlæ ggende antagelser herfor, og at den foreliggende dom spraksis herom snarere bør fortolkes ind
skræ nkende end udvidende.
En fem te grundlæ ggende antagelse – som ligger i forlæ ngelse af det netop anførte – er, at hensynet til kreditten varetages bedst ved faste og klare regler på det tingsretlige plan, navnlig m ed hensyn til sikringsakter. K arakteristikken af de tingsretlige regler som »spelregler«, jf. citatet fra R odhe ovenfor i afsnit 1 kan således fuldt ud tiltrædes. K arakteristikken er træ ffende, fordi det netop kun lader sig gøre at gennem føre et spil, hvis der gæ lder klare regler herfor.
Idelige uklarheder om reglerne ødelæ gger spillet. Det er selvsagt særdeles uheldigt, hvis uklarheder får indflydelse på tilførsel a f likviditet til erhvervsli
vet. Dén, der yder kredit, bør principielt kunne gives et sikkert svar på, om et sikkerhedsarrangem ent nyder beskyttelse mod pantsæ tters kreditorer og aftaleerhververe. O m vendt bør tredjem and – der typisk ikke var deltager, da spillet startede – sikres de bedste m uligheder for at kunne konstatere, om spillereglerne er overholdt, eller om långiver og låntager har »fusket« m ed reglerne. – V ed anerkendelse af nye/alternative sikringsform er anføres ofte
»praktiske hensyn« eller »hensynet til finansieringen« anført som argum ent, jf. generelt om finansieringsretten M artinson: K reditsäkerhet i fakturafordrin- gar (2002) s. 31 og Lars-E rik Taxell: Panträtt i skuldebrev (1949) s. 1, der taler om de »reella övervägendenas betydelse«. Se også Staffan M yrdal:
B orgenärsskyddet (2002) s. 18, hvor det hedder at »det, grovt sett, sedan 1980-talet i rättspraksis (til stor del i enlighed med rekom m endationer i littera
turen [har] skett en ökad pragm atism vid tilläm pningen af borgenärsskydds- reglerna«. Denne udvikling genfindes på en ræ kke om råder også i dansk tingsret. G rundsynspunktet i denne frem stilling er im idlertid, at dom stolene bør være tilbageholdende m ed at bøje sig for de kastevinde, som navnlig blæ ser fra den finansielle sektor, der grundlæ ggende har én interesse: At så m ange aktiver som m uligt skal kunne belånes på den m åde, som er lettest for de finansielle virksom heder. Det er i praksis pengeinstitutterne, som »kom m er først til fadet« m ed sikkerheder, og her vil m an utvivlsom t forsyne sig lige så rigeligt, som dom stolene tillader. Foreløbig må det dog konstateres, at dom stolene har klaret opgaven og har opstillet klare typeløsninger for selv de mere atypiske tilfælde: M an kan selvfølgelig leve udm æ rket m ed, at eksem pelvis goodw ill kan pantsæ ttes efter løsøreregler, jf. f.eks. U 1993.857 H (selv om de to ting intet som helst har m ed hinanden at gøre). M an kan selvfølgelig også godt leve m ed, at vindm øller panteretligt sidestilles m ed bygninger, jf.
U 1993.191 V (selv om karakteristikken m åske ikke ram m er helt plet). Lidt vanskeligere er det m åske at kapere, når dom stolene ud fra »væ sentlige prakti
ske hensyn« tillader pantsæ tning af lejeindtæ gter af løsøre efter reglerne om
K apitel 1. Erhvervsfinansieringsretten
underpant, når TL § 47. stk. 4 (tidligere stk. 5) indeholder et udtrykkeligt forbud mod underpant i fordringer). Se således om det sidstnæ vnte spørgsm ål U 1984.1009 V og U 1986.858 H og næ rm ere om disse afgørelser nedenfor i kapitel 2, afsnit 4.
En sjette grundlæ ggende antagelse er, at aftalefrihed er gunstig for kredit
givningen, og at en forøgelse af kreditsikringsm ulighederne alt andet lige indebæ rer sam fundsnytte. Jo flere sikringsform er der tillades, desto flere individuelle kreditgivningsbehov kan opfyldes og desto større sam fundsnytte opnås. Dette grundsynspunkt er dog behæ ftet m ed den netop nævnte væ sentli
ge m odifikation hvad angår forholdet til tredjem and, af hensyn til hvem der bør gæ lde klare og faste regler på det tingsretlige plan, således at kreditorbe- svigelser og skuffelse af godtroende om sæ tningserhververe i videst m uligt om fang m odvirkes.
4. Nærmere om frem stillingens em ne og opbygning
Ved frem stillingen i det følgende tages udgangspunktet i konkrete finansi
eringsform er, således at gennem gangen i vidt om fang er em nebaseret. Ingen af de sikkerhedsarrangem enter, som tages op i denne frem stilling, er i forvejen ubehandlede i den juridiske litteratur – om end navnlig efterstillede kreditter i form af tilbagetræ delseserklæ ringer (kapitel 11) eller ansvarlig lånekapital (kapitel 12) hidtil er behandlet m eget sporadisk.
Alle frem stillingens em ner har pengefordringer som udgangspunkt, og det er pantsæ tning af disse fordringer, der næ sten over alt står i fokus. Ved be
handlingen af de enkelte arrangem enter er hovedspørgsm ålet, hvilke regler der gæ lder, når pengefordringer overdrages m ed henblik på tilførsel af likviditet til en erhvervsvirksom hed. En undtagelse til denne generelle em nebeskrivelse er kapitel 12 om ansvarlig lånekapital, der i hvert fald ikke i snæ ver forstand er udtryk for et kreditorskifte (selv om dividenden på den ansvarlige lånefor
dring udbetales til låntagers øvrige kreditorer). N år det ansvarlige lån alligevel er m edtaget i frem stillingen, skyldes det slæ gtskabet med tilbagetræ delseser
klæringen, som behandles i kapitel 11, og som er et »ægte« eksem pel på personskifte i skyldforhold.
D et er allerede nævnt, at der ved den kontraktsbaserede tilgang til de enkelte aftaletyper er tilsigtet en beskrivelse af det såkaldte »rådigheds- problem « ved fordringspantsæ tning. H erved forstås som angivet spørgsm ålet om, hvor m egen råden det kan tillades pantsæ tteren at udøve over fordringen, uden at det berører panthavers kreditor- og om sæ tningsbeskyttelse. Gennem
4. N æ rm ere om frem stillin g en s em ne og opbygning den em nebaserede gennem gang belyses dette spørgsm ål fra en række forskel
lige synsvinkler. R ådighedsproblem et går således som en rød tråd gennem frem stillingen af de forskellige typer af sikringsarrangem enter, idet problem et dukker op talrige steder og i forskellige forklædninger. A llerede i det indle
dende kapitel 2 foretages den første indledende undersøgelse af problem et i forbindelse m ed sim ple fordringer. H er skal forudskikkes den bem æ rkning, at dom stolene i nok så høj grad har lagt vægt på praktiske hensyn ved afgørel
sen af, hvilken råden for pantsæ tteren der er anset for forenelig med kreditor- og om sæ tningsbeskyttelse for panthaveren. Som det vil frem gå, opstår der også rådighedsproblem er i forbindelse med pant i negotiable fordringer (der f.eks. kan være pantebreve i fast ejendom , jf. herom kapitel 8) og i forbindelse med pant i fondsaktiver (der f.eks. kan være børsnoterede obligationer og aktier, jf. herom kapitel 9). For så vidt angår disse aktivtyper undersøges det navnlig, hvilke krav der kan stilles til rådighedsberøvelsen ved pant i skiftende form uem asser.
Den sidstnæ vnte undersøgelse giver også anledning til en næ rm ere behand
ling af det i dansk ret gæ ldende krav om individualisering/identifikation af pantet. N avnlig negotiable dokum enter og fondsaktiver er sæ rdeles velegnede som udgangspunkt for en sådan undersøgelse, idet disse væ rdipapirer netop ofte pantsæ ttes som »flydende« aktivm asser. O pm æ rksom heden skal her blot indledningsvis henledes på, at den i dansk ret gæ ldende hovedregel om forbud mod pant i tingsindbegreb, jf. T L § 47 b, stk, 1, alene er et forbud, som gæ lder underpant. T ingsindbegreb kan udm æ rket bruges som sikringsobjekt, hvis det sker ved håndpant.
Såvel rådighedsproblem et som individualiserings-/identifikationsproblem et har en generel karakter og kunne for så vidt have været behandlet »på tværs«
a f de enkelte finansieringsaftaler. En sådan frem gangsm åde kunne hævdes at ville have skabt en teoretisk bedre sam m enhæ ng i frem stillingen på disse to punkter. D enne teoretiske gevinst ville im idlertid i høj grad være opnået på bekostning a f frem stillingens praktiske anvendelighed – og som allerede anført er netop den praktiske anvendelighed uden tøven prioriteret højst.
Form ålet har nem lig netop ikke alene været at undersøge disse mere teoretiske problem er, m en i m indst lige så høj grad at knytte dem konkret til de enkelte behandlede finansieringsform er, hvor de forekom m er, således at de teoretiske problem er stedse anbringes i en praktisk sam m enhæng.
Som det vil frem gå af kapitelgennem gangen nedenfor, bliver der dog ikke tale om en aldeles kasuistisk behandling af f.eks. rådighedsproblem et og individualiserings-/identifikationsproblem et. D els vil der løbende blive konkluderet undervejs, dels introduceres hovedproblem erne i de kortere
kapitler, som indleder hver ny del af frem stillingen, og endelig vil der ske en opsam ling og sam m enfatning i frem stillingens afsluttende kapitel.
G rundlæ ggende falder frem stillingen i fire dele:
Del I vedrører sim ple fordringer som kreditgrundlag, og der foretages en gennem gang a f sikkerhedsarrangem enter m ed den sim ple fordring som sik- ringsobjekt.
Kapitel 2 er et generelt kapitel om sikkerhed i simple fordringer, hvor navnlig sikringsaktens – m eddelelseskravets – formål og funktion gennemgås. I tilknyt
ning hertil gøres nogle bem æ rkninger om m eddelelsens indhold – et generelt emne, der har betydning for samtlige de følgende finansieringsformer.
K apitel 3 vedrører det klassiske em ne byggeritransporter, hvor der navnlig foretages en grundig gennem gang a f den ikke altid lige overbevisende retspraksis på om rådet. O gså de uhensigtsm æ ssigheder, der undertiden fore
kom m er ved pengeinstitutternes praktiske tilrettelæ ggelse af sikkerhedstrans
porterne, påpeges.
Kapitel 4 om handler den systematiske fakturabelåning, der oftest kendes under betegnelsen »factoring«. Kapitlet indeholder en praktisk indføring i anvendelsesom rådet for denne finansieringsform. H erudover behandles de retlige relationer mellem factoringaftalens parter og fakturadebitorerne, i hvilken forbindelse der bl.a. foretages en analyse af sam m enhængen mellem en pantsat fordring og et m edpantsat ejendom sforbehold. Afslutningsvis behandles spørgs
m ålene om om stødelse i factoringforhold, der har været gjort til genstand for megen diskussion i de senere år.
K apitel 5 om handler finansiering ved koncerndannelse – et sæ rdeles om fat
tende em ne, der kunne gøres – og er blevet gjort – til genstand for en selv
stæ ndig afhandling. K apitlet fokuserer im idlertid på navnlig to forhold ved disse arrangem enter: Dels på rådighedsproblem et som følge af den tætte sam m enhæ ng m ellem de koncernforbundne selskaber, dels på udsagn i nyere teori, hvorefter arrangem entets holdbarhed skulle være truet, hvis det overdra
gende selskab indestår det erhvervende selskab for fakturaskyldnernes beta
lingsevne. D ette sidste synspunkt må til dels afvises.
Kapitel 6 om handler sim ple fordringer, der er kendetegnet ved, at erhver
veren og skyldneren er sam m e juridiske person, således som det ofte er tilfæ l
det for pengeinstitutters vedkom m ende (pant og m odregning i indlånskonto).
Praksis om pengeinstitutternes m odregningsvilkår gennem gås, og der gøres nogle bem æ rkninger om det særlige rådighedsproblem , når pengeinstituttet har fået pant i en fordring (en indlånskonto) m ed instituttet selv som debitor.
Del II vedrører pant i sikkerhedsdepoter. Efter et kort introducerende kapitel 7 gennem gås i kapitel 8 og 9 de to m est praktisk forekom m ende K apitel I. Erhvervsfinansieringsretten
4. N æ rm ere om frem stillin g en s emne og opbygning depotsikkerheder: N egotiable dokum enter og fondsaktiver. T em aerne i de to kapitler er de sam m e, nem lig dels spørgsm ålet om, hvilke retlige beskrivelses- krav der gæ lder ved pant i en flydende aktivm asse – herunder ved pant i en del a f en sådan m asse, dels spørgsm ålet om, hvilke krav der stilles til pantsæ t
terens urådighed, når der er givet pant i et såkaldt arbejdsdepot, hvor der løbende – f.eks. som led i en porteføljepleje – skal udtages og indlæ gges væ rdipapirer i depotet.
Del 111 vedrører efterstillede kreditter. Efter et kort introducerende kapitel 10 gennem gås i kapitel 11 og 12 de to klassiske form er for efterstilling: Dels den individuelle efterstilling (tilbagetræ delseserklæ ring) i forhold til en enkelt kreditor, dels den generelle efterstilling (det ansvarlige lån) i forhold til så at sige låntagerens sam tlige øvrige kreditorer. D er er skrevet m eget lidt om disse em ner i dansk ret, og det er skønnet, at en sam let frem stilling heraf vil have selvstæ ndig værdi. En tilbagetræ delseserklæ ring er en fordringsoverdragelse sui generis (dividendecession), og em net kunne for så vidt have været behand
let i Del I om sim ple fordringer. E fterstillingsvilkåret har im idlertid bevirket, at slæ gtskabet til det ansvarlige lån er nærm ere, og derfor er de to form er for efterstillede kreditter behandlet under ét (selv om tilbagetræ delseserklæ ringer rejser nogle af de sam m e rådighedsproblem er, som kendes fra alm indelige fordringsoverdragelser). En behandling af ansvarlig lånekapital synes netop nu at have m eget for sig, eftersom der i D anm ark i de senere år har udviklet sig et egentligt m arked for ansvarlig lånekapital, undertiden betegnet »m ezza
ninkapital«. D er gives bl.a. en række eksem pler på, hvorledes udbyderne af disse nye produkter anvender standardvilkår, som er helt uforenelige m ed en aftale om generel efterstilling.
Del IV indeholder kapitel 13 m ed en sam m enfatning af frem stillingens hovedkonklusioner. I denne del gennem gås kapitel for kapitel de væ sentligste em ner, som er blevet behandlet. D er fokuseres særligt på de tvivlsom m e, om diskuterede eller ubehandlede em ner, som er taget op i de enkelte kapitler, og de væ sentligste pointer fra de enkelte kapitler træ kkes frem. A fslutningsvis foretages en perspektivering af frem stillingens em ner, idet der gøres nogle bem æ rkninger om en pantsæ tningsform , som kendes fra bl.a. Sverige og England – nem lig det såkaldte virksom hedspant. Der gøres tillige nogle bem æ rkninger om en pantsæ tningsform , som kendes i N orge – nem lig det såkaldte factoringpant. Form ålet med inddragelsen af disse frem m ede ordnin
ger er ikke en generel prøvelse af deres hensigtsm æ ssighed i D anm ark, men en prøvelse af deres hensigtsm æ ssighed med hensyn til den aktivtype, som er den frem herskende i denne frem stilling: Den udestående pengefordring.
D e l l
Simple fordringer som kreditgrundlag
En gennemgang af sikkerhedsarrangementer
med den simple fordring som sikringsobjekt
KAPITEL 2
Generelt om sikkerhed i simple fordringer
1. M eddelelseskravets funktioner 1.1. A lm indelige bem æ rkninger
Da de em ner, der tages op i det følgende, har den sim ple fordring som sik- ringsobjekt, skal der her gøres nogle generelle bem æ rkninger om den m ed
delelse, som erhververen skal give til skyldneren for at opnå beskyttelse mod overdragerens retsforfølgende kreditorer og godtroende om sæ tningserhver- v ere,jf. G B L § 31. G rundlæ ggende er form ålet m ed m eddelelsen at m odvirke, (1) at overdrageren besviger sine kreditorer ved antedateringer og proform a- værk, og (2) at beskytte godtroende om sæ tningserhververe m od at lide skuf
felse i retsforhold. H vorledes dette næ rm ere sker, er beskrevet nedenfor i afsnit 1.2-1.4.
Den sim ple pengefordring – jf. herved gæ ldsbrevslovens kapitel 3 om sim ple gæ ldsbreve – er et sæ rdeles udbredt sikringsobjekt, som anvendes i en flerhed af sikringsarrangem enter. De generelle synspunkter, som anføres i dette kapitel, har således betydning for byggeritransporter (kapitel 3), fac
toring (kapitel 4), finansiering ved koncerndannelse (kapitel 5) og – til dels – for aftalt m odregningsadgang/pant i egen gæld (kapitel 6).
Sikringsakten ved overdragelse af sim ple fordringer er underretning (de
nunciation) til skyldneren om overdragelsen, jf. G BL § 31. B estem m elsen angår efter sin ordlyd kun sim ple gæ ldsbreve, men den anvendes analogt på andre sim ple fordringer – herunder på kravet på betaling for et entreprenørar
bejde, jf. herom nedenfor i kapitel 3, eller kravet på betaling af en købesum , jf. herom nedenfor i kapitel 4 og 5.
