Betaling af entreprenører og leverandører

3.2. Betaling a conto hold til en særligt aftalt tidsplan eller på særligt aftalte stadier af byggeriet, jf.

§ 22, stk. 4. Hvis AB 92 er vedtaget, uden at der er aftalt noget sæ rskilt om betalingen, sker betaling a conto. B etaling efter en betalingsplan forudsæ tter således en særlig aftale herom . Fælles for de to betalingssystem er er, at der betales løbende – i rater – efterhånden som arbejdet skrider frem. I praksis er a conto-betalingssystem et det alm indeligt anvendte. Betalingsplansystem et har begræ nset praktisk anvendelse, m en bruges dog i et vist om fang ved m indre private byggerier (parcelhuse m .v.). A BT 93 om totalentreprise indeholder i

§ 22 bestem m elser om de sam m e to betalingssystem er, som er beskrevet i AB 92 § 22.

U anset hvilket af de to betalingssystem er der anvendes, skal entreprenøren efter aflevering frem sende en slutopgørelse over sit resttilgodehavende, jf. AB 92 § 22, stk. 7. N æ rm ere frister for frem sæ ttelse og betaling af slutopgørelse findes i § 22, stk. 8-10. H er skal blot nævnes, at slutopgørelsen skal betales senest 15 dage fra m odtagelsen, jf. AB 92 § 22, stk. 10 (A B T 93 § 22, stk. 10).

De ovenfor nævnte regler i AB 92 vedrører efter deres direkte form ulering bygherrens betalingsforpligtelse o v erfo r entreprenøren. En underentreprenørs krav på betaling fra hovedentreprenøren rejser im idlertid stort set de sam m e problem er, som er om talt i indledningen til dette afsnit. Problem erne er løst ved den vigtige bestem m else i AB 92 § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter AB 92 i underentrepriseforhold skal forstås således, at »bygherren« læses som hoved ­ entreprenøren, og at »entreprenøren« læses som underentreprenøren. M ed andre ord gæ lder for hovedentreprenørens betalingsforpligtelse over for underentreprenøren det ovenfor beskrevne a conto-betalingssystem (hvis AB 92 er aftalt) eller det ovenfor beskrevne betalingsplansystem (hvis dette er særligt aftalt). A ndre betalingssystem er kan selvsagt være sæ rskilt aftalt.

N edenfor beskrives først a conto-betalingssystem et (afsnit 3.2), dernæ st betalingsplansystem et (afsnit 3.3).

3.2. B etaling a conto

Ifølge den alm indelige betalingsregel i AB 92 § 22, stk. 1, kan entreprenøren én gang m ånedligt kræ ve betaling af bygherren. Senest 15 dage efter m odtagelse a f a conto-begæ ringen skal bygherren således betale det beløb, for hvilket der på byggepladsen er ydet kontraktsm æ ssige arbejder og m aterialer (jf. dog om forudbetaling af m aterialer nedenfor). B etaling for regningsarbej- der og ekstraarbejder sker som udgangspunkt ligeledes efter a conto- betalingssystem et, jf. AB 92 § 22, stk. 5.

B etalingsfristen på 15 dage for arbejder og leverede m aterialer, jf. AB 92

§ 22, stk. 1, giver bygherren – i praksis oftest dennes tilsyn (f.eks. byggeriets

K apitel 3. B yggeritransporter

arkitekt) – tid til dels at undersøge, om arbejder og m aterialer er kontrakts- m æssige, dels at ivæ rksæ tte betalingsproceduren, der navnlig kan være tids­

kræ vende for offentlige bygherrer. De 15 dage er løbedage, jf. § 22, stk. 11.

Fristen flytter ikke forfaldsdagen, som er den dag, a conto-begæ ringen kom ­ m er frem til bygherren. B etaler bygherren inden fristens udløb, kan der ikke kræves renter. Betaler bygherren efter fristens udløb, kan der kræ ves renter fra forfaldsdagen. Rentesatsen svarer til rentelovens.

En entreprenør kan efter de nærm ere bestem m elser i § 22, stk. 2, kræve fo ru d b eta lin g f o r materialer, som endnu ikke er leveret på byggepladsen.

Forudbetalingskravet kan angå såvel entreprenørens udgifter til indkøb af m aterialer som entreprenørens udgifter til produktion eller bearbejdning af m aterialer. M aterialerne skal naturligvis være kontraktsm æ ssige. De skal endvidere være indkøbt eller produceret/bearbejdet til brug for det konkrete byggeri, men det er ikke noget krav, at de er specialfrem stillede, således at de kun kan anvendes til dette byggeri.

Ifølge AB 92 § 22, stk. 3, kan a conto-betaling ikke kræ ves m ere end 20 arbejdsdage før m aterialernes anvendelse på byggepladsen, m edm indre andet frem går af entreprenørens tilbud. Fristen giver bygherren m ulighed for at overskue forudbetal i ngsbyrden. Bygherren kan i øvrigt forlange, at en entre­

prenør, som kræ ver forudbetaling for ikke-leverede m aterialer, stiller sikker­

hed over for bygherren for kontraktsm æ ssig levering, jf. § 22, stk. 2. Sikker­

heden skal være af en sådan art som nævnt i AB 92 § 6, d.v.s. for eksem pel en betryggende bank- eller sparekassegaranti. G arantien skal størrelsesm æ ssigt svare til den kræ vede betaling inklusive moms.

Bygherren kan kræve, at entreprenøren dokum enterer indkøbet, f.eks. ved forevisning af faktura. Bygherren kan derim od ikke kræve, at der er sket indivi­

dualisering af materialerne. Bygherren kan heller ikke kræve, at entreprenøren har fået leveret m aterialerne – endsige betalt herfor. Bygherren kan endelig ikke afslå forskudsbetaling under henvisning til, at materialerne er behæftet med ejendom sforbehold. M aterialerne må dog ikke være behæftet med ejendom sfor­

behold, når de leveres på byggepladsen, jf. AB 92 § 10, stk. 3.

Entreprenøren opgør selv sit krav og frem sæ tter kravet over for bygherren eller – i tilfæ lde af aftale herom – over for bygherrens tilsyn. Ofte honoreres kravet af bygherrens pengeinstitut, som har givet bygherren tilsagn om et byggelån, på hvilket der kan træ kkes på grundlag af fakturaer og arbejdssed- ler, som er godkendt af bygherren/tilsynet.

Hvis bygherren ikke kan godkende entreprenørens betalingsopgørelse, skal han straks give entreprenøren m eddelelse herom , jf. AB 92 § 22, stk. 12. Selv om opgørelsen ikke kan godkendes fuldt ud, skal bygherren betale entrepre­

3.3. B etaling efter en betalingsplan nøren dét tilgodehavende, parterne er enige om, jf. AB 92 § 22, stk. 13. B yg­

herren/tilsynet kan selvsagt næ gte at godkende opgørelsen, i det om fang entreprenøren ikke har udført det arbejde eller købt/produceret/bearbejdet de m aterialer, entreprenøren har faktureret. B ygherren/tilsynet kan ligeledes nægte at godkende opgørelsen, i det om fang m aterialer eller arbejder ikke er kontraktsm æ ssige. D et er im idlertid ikke en betingelse for bygherrens beta­

lingspligt, at der er tilført byggeriet en væ rditilvæ kst svarende til entrepre­

nørens a conto-begæ ring, jf. eksem pelvis ovenfor om krav på forudbetaling af m aterialer. O gså udgifter til h jæ lp e m id le r- eksem pelvis forskallingsm ateri- aler og stilladser – kan kræ ves betalt efter a conto-betalingssystem et, selv om disse hjæ lpem idlers tilstedevæ relse på byggepladsen ikke har forøget det delvis fæ rdige byggeris værdi.

Entreprenøren eller dennes transporthaver kan kræve berettigelsen af bygherrens tilbageholdelse af betalinger prøvet af en sagkyndig udpeget af V oldgiftsnæ vnet, jf. AB 92 § 22, stk. 14, jf. § 46. Den sagkyndige kan træffe beslutning om , at beløb, der om fattes af beslutningen, skal betales inden tre dage, jf. AB 92 § 46, stk. 7. En sådan beslutning er dog ikke eksigibel, og m anglende overholdelse heraf udgør ikke i sig selv m isligholdelse fra bygher­

rens side, jf. Betæ nkning nr. 1246/1993 s. 152 og Vagner: Entrepriseret, 3.

udgave (2001) s. 264. B eslutningen har heller ikke retskraft, d.v.s. at den ikke er bindende under en eventuel senere retssag eller voldgiftssag om spørgsm å­

let.

3.3. B etaling efter en betalingsplan

D er kan som nævnt kun kræ ves betaling i henhold til en betalingsplan, når en sådan er sæ rskilt aftalt, jf. AB 92, § 22, stk. 4. B etalingsplanen følger tidspla­

nen i kontrakten og fastsæ tter, til hvilke tidspunkter entreprisesum m en eller dele h eraf skal udbetales. B etalingsplanen kan i stedet angive, på hvilke stadier a f byggeriet betaling skal ske, f.eks. løbende i form af en sokkel-, murer, tøm rer-, snedker- og færdigrate.

V ed betaling efter en betalingsplan erlæ gges betalingerne – som ved a conto-system et – løbende i takt m ed arbejdets frem adskriden. En betalings­

plan øger – som a conto-system et – sikkerheden for, at entreprenørerne og leverandørerne betales i den ræ kkefølge, hvori de har bidraget til byggeriet.

To forskelle m ellem de to betalingssystem er skal frem hæves: For det første indeholder AB 92 ikke regler om løbedage ved betaling efter en betalingsplan.

H vis arbejdet er udført som aftalt, indtræ der bygherrens betalingspligt på de i planen angivne tidspunkter. B etalingspligten indtræ der endog uden forudgå­

ende begæ ring fra entreprenøren, jf. Betæ nkning nr. 1246/1993 s. 99. Årsagen

K apitel 3. B yggeritransporter

hertil er, at bygherren kender forfaldsdagene på forhånd og derfor ikke i sam m e om fang har behov for tid til kontrol af det udførte arbejde eller ivæ rk­

sættelse af betalingsprocedurer som under a conto-betalingssystem et, jf.

Vagner: Entrepriseret, 3. udgave (2001) s. 82. F or det andet er ingen del af raten forfalden, hvis arbejdet ikke har nået det aftalte stade (m edm indre den kontraktsm æ ssige fæ rdiggørelse skyldes bygherrens fejl eller forhold, som bygherren bæ rer risikoen for, jf. i denne retning H ørlyck: E ntreprise & licita­

tion, 5. udgave (1998) s. 195). D er gæ lder eksem pelvis ikke som ved betalin­

ger efter a conto-system et regler om krav på forudbetaling af m aterialer.

Ofte betales entreprenøren – som ved a conto-system et – af det pengeinsti­

tut, som har givet bygherren tilsagn om et byggelån, på hvilket der kan træ k­

kes på grundlag af fakturaer og arbejdssedler, som er godkendt af bygher­

ren/tilsynet.

Ved tvister om berettigelsen af bygherrens tilbageholdelse af betalinger gæ lder de ovenfor i afsnit 3.2 om talte regler i AB 92 § 22, stk. 12, 13 og 14, om bygherrens reklam ationspligt over for en betalingsopgørelse, som han ikke kan godkende, om bygherrens pligt til at betale uom tvistede dele af et krav og om enhver af parternes ret til gennem V oldgiftsnæ vnet at få udpeget en sag­

kyndig til at træffe (en ikke-eksigibel og ikke-retskraftig) beslutning om spørgsm ålet.

4. Transportformerne