Fæstet i breve og domme

Hele teksten

(1)

Fæstet i breve og domme

A f Troels D ahlerup

I b e tra g tn in g a f d e n rolle, som fæ stev æ sen et h a r sp illet i d e t d a n s k e a g ra rs y s te m helt frem til d e sto re la n d b o re fo rm e r - j a e n d n u læ nge efter h a r d e ts æ ld re h isto rie d e n d a g i d ag givet fo rsk n in g en a n le d n in g til m a n g e p r o ­ b le m e r og ikke få d iv e rg e n se r, fo rm e n tlig isæ r fordi et så e le m e n tæ rt re tsfo rh o ld v a r s a m ti­

d en i d en g ra d v e lb e k e n d t, a t d et k u n sjæ ld e n t blev g e n s ta n d for eg e n tlig og d e ta ille re t lov­

g iv n in g . O g fra S k ån sk e L ovs k o rte o m ta le a f e tå rig e le je k o n tra k te r (d o g m ed m u lig h e d for forlæ ngelse a f le je m å le t) 1 og frem til C h r i­

s tie rn I I ’s lo v g iv n in g k e n d e r vi så re lidet til fæ stes in d g å else, så m eget m æ rk elig ere, som vi frem til ca. 1400 fin d e r en o m fa tte n d e re ­ g u le rin g a f fæ stes (lovlige) opsigelse, h v o r før- lov m.fl. b e s te m m e ls e r sn a re s t synes a t læ gge h in d r in g e r i vejen for b o n d e n s frie re t til at fra fly tte sit fæ ste (se h e ro m i d e t lig.).

Såvel fæstes in d g å e lse som ikke m in d s t dets o p h ø r er d e rfo r fo rts a t d rø fte lse v æ rd , og ta k ­ ket v æ re B e n ito S cocozzas a fh a n d lin g om F re d e rik I ’s fæ ste fo ro rd n in g a f 15232 er d e r

n u sa t en d e b a t i g a n g om d e tte c e n tra le e m ­ n e 3, h v o rfo r jeg h e r ku n y d e rst k o rtfa tte t vil b e rø re flere a f de d e ri rejste sp ø rg sm å l.

S ty rk e n i S cocozzas a rb e jd e ligger i h an s d e m o n s tra tio n a f k ild e k ritik k e n s og d e n for­

m elle logiks d e s tru k tiv e m u lig h e d e r ved p å ­ v isn in g en af, a t en la n g ræ kke to lk n in g e r ikke h v e r og en h a r tv in g e n d e n ø d v e n d ig g y ld ig ­ h ed , m e d d e t re s u lta t, a t h a n e n d e r i en k o n k lu sio n , d e r fo rlæ n g st er fo re g re b e t a f H e c to r E s tru p (1845) og sen ere a f såvel F ri- d e ric ia (1896) som A strid F riis (1 9 3 6 )4, a t fo ro rd n in g e n er og b liv e r en regel, d e r in d ­ sk æ rp e r, at indgåede aftaler skal overholdes (S co­

cozza op. cit. s. 196), m e d e n s disse afta le rs art (livsfæ ste eller evt. b lo t » å re m ålsfæ ste« ) ikke n æ rm e re fastslås a f fo ro rd n in g e n .

A t d en i og for sig g a n sk e » ah isto risk e « af­

h a n d lin g m ed h o v ed v æ g t p å dels d e t te k st­

kritiske, dels d e t h isto rio g ra fisk e, d e r ud over in d e h o ld e r en ræ kke » s m å ræ d s le r« 5, er i n æ r ­ v æ re n d e s a m m e n h æ n g m in d re v æ sen tlig t, og re n t re tsh isto risk tu r d e b e m æ rk n in g e n (op.

T ro els D ah leru p , f. 1925, professor, dr. theol., A arh u s universitet.

1

. § 238f., jfr. § 231 (m ed tre tings opsigelse for b ry d er), jfr. dog en noget an d erled es p o in teret frem stilling i A nders Sunescns p arafrase § 14-3f., ]fr. § 134. D et kan ikke udelukkes, at hovedsigtet var a t frem hæve, a t lejem ålet kun kunne opsiges én gang årlig t u n d e r fastlagt p rocedure, jfr. herom ndl. s. 293.

2. B enito Scocozza: »Blev d er in d fø rt livsfæste i D an m ark i 1523« (F ortid og N u tid 29, 1981, s. 184-201.

3. Således h a r Axel E. C h risten sen ibid. (1982) s. 672—81, og M ikael V enge ibid. (1981) s. 475—78 rettet kraftige indsigelser på adskillige p u n k ter, m edens F ran k Pedersen ibid. (1983) s. 97-110 h a r b id rag et

m ed adskillige relevante k o m m en tarer. _

4. H . E stru p : »D en historiske U dvikling o f Livsfæstet i D an m ark « , H T 1 V I s. 259-300; J . A. I n d e n c ia :

»A delsvæ ldens sidste D age« note 109 på s. X V I sam t A strid Friis i D BL (M ogens Gøye) 2. udg. V I I I s. 143 (genoptrykt 1980, 3. udg. V s. 454).

5. A lvorligst tu rd e her an g reb en e på J o h a n H vidtfeldt være (Scocozza op. cit. s. 191 f.). O m en d denne p roduktive forfatter givet h a r et og an d et at skulle stå til regnskab for, tu rd e det være velkendt for enhver, d er h a r arb e jd e t m ed d an sk historie i reform ationstiden, at h an besad en næ sten m onopolagtig viden specielt om C h ristiern I I ’s lovgivning, hvorfor han naturligvis ikke kunne begå en så elem entæ r b røler som at fejlcitere denne. M inim um sfæ stet på de otte å r findes i landlovens § 68 (jfr. M ogens R athsack: C h ristiern den an d en s landlov, H T 12 II s. 219), m en n atu rlig v is i det (utrykte) arn am ag - næ anske m an u sk rip t, d er tu rd e være at foretræ kke for det (trykte, m en) lidet pålidelige U ldall- m an u sk rip t. O m disse love se iøvrigt Troels D ah leru p i Festskrift til Niels Skyum -N ielsen (1981) s.

261 fT., jfr. også F ran k P edersen op. cit.

(2)

cit. s. 198), a t d e n n e a f m a n g e som n æ sten

» g ru n d lo v sa g tig « o p fa tte d e fæ ste b esk y ttelse sp iller en så u tro lig rin g e rolle i retsliv et, væ re y d e rst v æ rd ifu ld . T h i d e t er fo rm e n tlig alen e fo rfa tte re n s b esk e d n e in te re sse for h isto risk e m p iri, d e r fo rh in d re r h a m i g ru n d ig t a t un- d erb y g g e d e n n e u tv iv lso m t helt k o rre k te a n ­ tagelse; j a d e t tu rd e v æ re sæ rd eles b e m æ rk e l­

se sv æ rd ig t, a t fo ro rd n in g e n (m ig b e k e n d t) a l­

drig citeres i d a tid ig d o m sp ra k sis.

S om h æ v d e t a lle re d e a f H e c to r E s tr u p m.fl.

og h e r k ra ftig t fre m h æ v e t a f S cocozza s tå r fo ro rd n in g e n saled es som n o k et ek sem p el på, a t et v e lo rd n e t sa m fu n d ikke vil to le rere vil­

kårlighed (op. cit. s. 200), for m ig a t se en m a s­

siv slu tte n op om F u ssin g s g am le, ofte k ritise ­ red e these: » D a n m a rk v a r et R e tssa m fu n d « (1941), h vori selvfølgelig ikke ligger a n d e n r e a lite t, e n d at loven — dvs. en ræ kke a f alle p a r te r k e n d te reg le r - og ikke v ilk å rlig h e d e n skulle (b u rd e ) d irig e re tilvæ relsen.

V il m a n d e rim o d ud o v er en p å v isn in g a f h isto rik e rn e s m a n g e og g rove fo rsy n d e lse r6 g øre et forsøg p å a t b eg rib e , hvorledes d a tid e n s fæ stesystem »i v irk elig h e d e n « lu n g e re d e — hvilket i og for sig er en u o m g æ n g elig n ø d ­ v e n d ig fo ru d sæ tn in g for, a t m a n o v erh o v e d e t k an blive i s ta n d til a t tolke en lo v b e ste m m e l­

se og sæ tte d en in d i d en s re tte sa m m e n h æ n g

—, er d e r in g en a n d e n vej a t gå en d re n t e m p i­

risk a t v en d e sig til d e t k ild e m a te ria le , som tro d s S cocozzas p e ssim ism e (op. cit. s. 198) er for s to rt og o m fa tte n d e 7 til, a t je g såled es for­

a n le d ig e t k an gøre a n d e t og m ere en d a t tage d en a lle re d e a f E s tr u p (op. cit. s. 283 n o te 75) a n ty d e d e m e to d e o p og p å g r u n d la g a fh o v e d - sagelig try k t og le tte re tilg æ n g elig t m a te ria le forsøge a t in d k re d se d a tid ig a d m in is tra tiv og retslig prak sis.

A t n o g et så e le m e n tæ rt som fæ stevæ senet fo rts a t k an v æ re så p ro b le m a tis k , h a r u tv iv l­

so m t i ikke rin g e g ra d sin rod i d en d o b b e lt­

h ed , som S cocozza a lle re d e in d le d n in g sv is (op. cit. s. 184) giver u d try k for, a t b o n d e n p å d en ene side v a r lige så in te re sse re t i a t b e h o l­

de visse fæ stem ål, som h a n u n d e r a n d r e o m ­ s tæ n d ig h e d e r m å tte k æ m p e for sin re t til p å friest m u lig e m å d e a t k u n n e o psige sin g å r d 8.

M e n d e sv æ rre la d e r h a n stra k s d e tte a fg ø re n ­ de cru x ligge for d e r p å ale n e a t a rb e jd e ud fra d en a n ta g e lse , a t fæ ste b o n d e n p rim æ rt ø n ­ skede livsfæste, en linie, d e r hos S k ru b b e ltra n g er ført h e lt ud i, »A t livsfæ stet re t ofte blev til arv efæ ste« , h v ilk e t d e n n e en d o g lin d e r: »lå i sa g en s n a tu r« 9.

M en u d en helt og fu ld t a t fasth o ld e d e n n e d o b b e lth e d vil et h v e rt forsøg p å a t fo rstå d a ­ tid e n s a g ra rs y s te m g ivet s tra n d e . Selv p å v o rn e d sk a b e ts o m rå d e k o n s ta te re r vi, h v o rle ­ des b ø n d e r u n d e r et og sa m m e g o d ssy stem k ra ftig t v æ g rer sig ved a t o v e rta g e visse g å rd e og s a m tid ig er p a r a t til a t d ykke d y b t i k iste­

b u n d e n efter g o d e d a le re for a t o p n å fæste a f a n d re g å r d e 10.

I d e t sy d v estlig e S jæ llan d e rfa re r vi i 17.

å rh u n d r e d e (dvs. et o m rå d e u n d e r v o rn e d ­ sk a b e t og en p erio d e , h v o r »livsfæ stet« som p rin c ip v a r et fa k tu m ), h v o r forskellige fæ­

ste fo rh o ld d e r på én og sa m m e tid kan findes h er. E t — m ask e lid t a ty p isk — ek sem pel viser os en b o n d e , d e r efter et å r som p e b e rsv e n d hos sin onkel fæ stede g å rd i F lin te ru p , hv o r h a n n å e d e a t så ru g , in d e n h a n efter et p a r m å n e d e rs forløb forlod g å rd e n . D e rp å fæ stede h a n en (fo rm e n tlig b ed re ) g å rd i K rø g e ru p ; m en efter syv a r o p g a v h a n også d e n n e g ård for a t flytte til S ø rb y m a g le , h v o r h a n for­

m e n tlig o m sid e r fa n d t sin id e a lg å rd ; i h v e rt

fæ stet i breve og domme

6' (op I f & ? M tT h naV r bint f Se h; r ,OV " l " ' Utløve selvkritik’ idet * * m' nsandten

*

sent som 1981 en note (19) på s 2^7 forOTcl"'"«<''> al 1523 »livsfæsteforordningen«, omend b ln fc rd ig t.

7. Således M ikael V enge op. cit. s. 478 ad note 14.

8

. B etegnende nok h a n d le r lovgivningen frem til ca. 1400 specielt om førlov m.fl. p roblem er d er især synes at V1^ e hæ rnrnende for bondens frie fraflytningsret, således kong O lufs hån d fæ stn in g § 23 og se§desudnen n d f note 30 n: D ansk S tatsfo rv altn in g (1903) 620f. O m førlov in ni ^ kruf:,l:)eltrang : D et d anske L an d b o sam fu n d 1500-1800 (1978) s 21

10. B lan d t utallige lokalhistoriske eksem pler se f.eks. H olger M unk: R y tterb o n d en (1955) s. 58ff og K aren

Schousboe: K istefæ (Folk og K u ltu r 1981) s 24ff. ‘- o g iv a re n

(3)

fald blev h a n h e r til sin d ø d 15 å r sen ere (1685) som en i so g n e t a n s e t m a n d , d e r de sid ste fem å r h a v d e v æ re t k irk e v æ rg e 11.

O m v e n d t k u n n e m a n i og for sig u d m æ rk e t g o d t forestille sig b ø n d e r, d e r i k rise tid e r in d ­ sk ræ n k e d e ved a t (lytte fra en sto r (og u d g ifts­

k ræ v en d e ) g å rd til en m e re o v erk o m m elig b ru g s ty p e (v e n te d e m a n for læ nge, v a r det en e ste a lte r n a tiv a t ta g e til ta k k e m ed et h u s).

D et vil sige, a t livsfæste som p rin c ip og h y p p i­

ge fæ ste rsk ifter (N B p å b e s te m te g å rd e ) s a n ­ d elig ikke u d e lu k k e r h in a n d e n , h v o rfo r » s ta ti­

stik k er« o v er fæ ste læ n g d e r ikke a ltid er et så p å lid e lig t k ild e m a te ria le til d e n n e p r o b le m a ­ tik 12. M e n at også livs- og »arv efæ ste« p å d e n n e egn i og for sig a n s å s for et id e al (vel at m æ rk e, n å r d e t d re je d e sig om de » rigtige«

g å rd e ), fre m g å r k la rt a f d e tte k ild e m a te ria le , h v o r en g å rd - n æ p p e » h isto risk k o rre k t« - h æ v d e s a t h av e v æ ret i sa m m e fæ sterslæ gts b e sid d e lse i h e n v e d 300 å r ! 13

D e n n e b o n d e n s d o b b e lte ret til a t k u n n e blive p å sin fæ ste g ård , m e n k u n så læ nge h a n selv ø n sk e d e d e t (selvfølgelig fo ru d s a t en la n g ræ kke b e tin g e lse r), b e to n e s k la rt og u tv e ty ­ d ig t a f O s te rs s ø n W eylle (G lo ssa riu m J u r id i- cu m D a n ic o -N o rv e g ic u m , 1665 u d g ., s. 116- 21) m e d h e n v isn in g til K o ld in g re c e ss e n a f

1558 § 42.

O g d e n n e vigtige reces fo rb y d e r u d try k k e ­ ligt e n h v e r u d v isn in g a f fæ ste b ø n d e r, d e r y d er h e rs k a b e t, h v a d de er fo rp lig te d e til (h e rtil h ø re r e n d v id e re § 43 om en k e rs re t til e v e n tu ­ elt a t o v e rta g e g å r d e n ), og d e n er igen en

Troels Dahlerup

sim p el g en tag e lse a f 1551-re ce ssen (§ 9 og 10). O g no k h a r d en æ ld re reces a f 1547 en v æ sensforskellig tekst; m en d e n s § 36 fo ru d ­ sæ tte r dog, a t u d v isn in g a f fæ ste b o n d e n h a v ­ de en k o n k re t å rsa g , in ca su »for h a n s re tte forsøm m elses skyld«. D vs. a t fra d a a f er d e r ikke g ru n d til tvivl om , at de fæ stereg ler v a r i b ru g , som e fte rtid e n a n s å for at d re je sig om

»livsfæ ste«, h v o rfo r vi kan b e g ræ n se d e n e m ­ p irisk e u n d e rsø g e lse til i h o v ed sa g e n d en u m id d e lb a rt fo re g å e n d e p e rio d e tilb a g e til

1523.

D et fo re k o m m e r u m id d e lb a rt in d ly se n d e , a t k an c ellie ts k o p ib ø g e r, d e r i b e ty d e lig t o m ­ fang er b e v a re t fra F re d e rik I 's tid og m ed ste d se fæ rre la k u n e r fra C h ris tia n I I I ’s tid, u d g ø r en m u lig in d fa ld sv in k e l tro d s d ere s ofte re g e sta g tig e p ræ g 14. O g d e t viser sig d a stra k s , a t d e r i d isse kgl. p ro to k o lle r findes et u ta l a f »liv sb rev e« , hvilket u m id d e lb a rt synes a t b ek ræ fte a n ta g e lse n , a t 1 5 2 3 -fo ro rd n in g en ikke a u to m a tis k b e tø d livsfæ ste, d a i så fald s å d a n n e kgl. p riv ile g ie r b u r d e v æ re o v erflø d i­

ge. M e n fo rh o ld e t er d e sv æ rre ikke så enkelt;

thi i d en u d s træ k n in g de ofte y d e rst k o rte re ­ fe ra te r tilla d e r en lid t n ø je re an a ly se , ses d e t g ern e , a t disse b rev e skyldes sp ecielle o m ­ s tæ n d ig h e d e r, så led e s a lle re d e to b rev e a f 29.

m a rts 1523 (F r. I s. 3), h v o r d e t ene (a n g å e n ­ de k ø b sta d sjo rd ? ) g av a fg iftsfrih ed p å livstid, d et a n d e t v a r et a f de ikke h elt få b rev e p a hele tre liv. O g ikke b lo t v a r d e t en sta d fæ ste l­

se p å et kong H a n s ’ b rev til m o d ta g e re n s svi­

g e rm o d e r; m en id e t b re v m o d ta g e re n v a r d e t

11. L evnedsløb i S ørbym agle og K irk e ru p K irkebøger 1646-1731 I - I I (1963 68), udg. O le H ø jru p , det a n f gj* fir 598

12 Y d erm ere findes d er i d ette m ateriale ikke få eksem pler på den lidt m ere sofisticerede »Ø lsebym agle- m odel«, dvs. at en afdød b onde efterfølges a f sin enkes nye m an d , d er a tte r følges a f sin an d en kones m an d osv. osv. (m eddelelse på specialesem inar fra stud. m ag. L ars C h r. C h risten sen ), dvs. en type, d er kun y derst sjæ ldent kan indkredses i æ ldre tiders kildem ateriale (jfr. Aksel E. C h risten sen i Festskrift til E rik A ru p 1945, s. 148f.). Jfr. iøvrigt F ran k P edersen op. cit.

13. Ibid. nr. 845. Jfr. også d et m åske lidt specielle tilfælde (ibid. nr. 225), hvor en slæ gtning til N æstved- b o rg m esteren efter lang tids skolegang bedrev k ø b m andsskab i N orge og d e rp å var restanceskriver pa K a llu n d b o rg slot. M en skønt han sagdes at have fået ridefogedstillingen dér tilb u d t, afslog h an for at vende hjem og overtage fæ stegården efter sin ald ren d e fader (hvis position frem går af, at h an var savel sogne- og skovfoged som kirkeværge). O m g årdens størrelse (vel en » dobbeltgård«) se ibid s. 9.

14 U d g Erslev og M ollerup: K ong F rederik den Førstes d anske R eg istran ter (1879) og sam m e: D anske K a n c e llire g istra n te r 1535-50 (1881-82), her cit. Fr. I og C h r. I I I . U dgivelsesform en u n d erstreg er det regestagtige præ g; m en det h a r i næ rvæ rende sam m en h æ n g ikke væ ret m uligt at foretage sam m enlig­

ninger m ed de originale protokoller. J fr. hertil de noteagtige T eg n eiser fra C h ristia n I I I , in extenso udg. i D anske M agazin 3 IV -4 V I (1854-86).

(4)

jy sk e la n d stin g s s a g h ø re r, er vi h e r ovre i d en ta lrig e g ru p p e a f liv sb re v e m .v., d e r p rim æ rt v a r b e lø n n in g e r (evt. » p en sio n « ) til k ro n en s fo rtje n te fu n k tio n æ re r p å la v ere p lan .

O g held ig v is findes lejlighedsvis » d u b le t­

ter« (id e t vi a lle re d e for p e rio d e n 1530-32 h a r såvel R e g istre som T e g n e ise r b e v a re d e ), d e r h jæ lp e r os til a t fastslå, a t selv tilsy n e la d e n d e in d is k u ta b le »liv sb rev e« faktisk k u n n e d reje sig om f.eks. selv ejerg o d s (ib id . s. 412, d e r u d d y b e r fo rståe lsen a f s. 311). N å r såled es en J ø r g e n H o lst 1531 o p n å r et liv sb rev (m åske do g u d en afgift?), viser d e p a ra lle lle T eg n e l- ser os (ibid. s. 366, jfr. s. 292), a t d e r h e r v a r ta le om K o ld in g h u s lens ridefoged, sa m t (h v a d d e r v ist ikke sjæ ld e n t forekom ) a t d e r a lle re d e sad en fæ ste b o n d e p å d e n o m ta lte g å rd , dvs. a t p riv ile g iet s n a re re v a r et »forle- n in g sb rev « (p å g å rd e n s la n d g ild e ) en d et eg e n tlig t livsfæ stebrev.

E n enlig sta d fæ ste lse i 1523 a f et kong C h ri- stie rn s liv sb re v (ibid. s. 2) h a r ej h eller stø rre k ild ev æ rd i, d a b re v e ts in d h o ld ikke u d d y b e s (h v o rfo r kgl. m a je s tæ t viseligt tog et vist for­

b e h o ld ). O g i h o v ed sa g e n g æ ld e r d et, at h v o r d e r ikke er ta le om selvejergods eller b e lø n ­ n in g e r til (a flø n n in g e r af) fogeder og skrivere, vil d e t tit og ofte fre m g å a f b rev e n e, a t de v a r p å to eller tre liv (ibid. s. 143, jfr. s. 12, s. 46, s.

61 o.o.) eller en a r t v e n te b re v p å g å rd e n efter fa d e r eller sv ig e rfa d er (ibid. s. 403), dvs. n e t­

op ikke »klassiske« liv sfæ stebreve, m en p riv i­

legier m ed et v id e re g å e n d e in d h o ld .

D a også C h r is tia n I I I ’s R e g is tra n te r u d v i­

ser sa m m e billede, k u n n e m a n følgelig fristes til a t tro, a t h v erk e n F re d e rik I eller h a n s søn h a r ø n sk e t a t give b ø n d e r liv sb rev p å k ro n en s fæ ste g ård e, e n te n som en p olitisk b e slu tn in g , eller ev e n tu e lt fordi d e a n s å d e tte for overflø­

d ig t, id et p rak sis m uligvis a lle re d e h a v d e sik­

re t b ø n d e rn e tilstræ k k elig t?

I n æ rv æ re n d e s a m m e n h æ n g er d o g en a n ­ d en g ru p p e brev e a f nok så sto r v æ rd i, id e t de kongelige lensbreve n a tu rlig v is o p stille r en ræ kke

b e tin g e lse r (g ern e helt fo rm e la g tig t), som le n sm a n d e n h a v d e a t opfylde. N æ ste n som et levn a f fo rd u m s a g ra rk ris e p ro b le m a tik ses C h r is tia n 11I’s le n sb re v e ev in d elig t a t in d ­ sk æ rp e, a t le n s m a n d e n skulle holde go d set ved m a g t (h v o ra f bl.a. fulgte, a t h a n g jo rd e klogt i a t h o ld e p å b ø n d e rn e ), sa m t » at b ø n ­ d e rn e skulle ho ld es ved lov og ret«, evt. u d ­ d y b e t m ed et »og ikke fo ru re tte tje n e rn e « (C h r. I I I s. 116, jfr. s. 91, s. 106, s. 143 m .fl.), fo rm ler, d e r kun tje n e r til a t fastslå » re ts­

s ta tp rin c ip p e t« , m e n d e sv æ rre ikke o p ly se r os om , hvad d e r d a a n s å s for g æ ld en d e ret.

M e n sidst i å re t 1540 (8. nov.) u n d e rg å r le n sb re v sfo rm u la re rn e h y p p ig e re en m in d re , m e n givetvis ikke u v æ se n tlig æ n d rin g ved til­

føjelsen: »og ej u d fæ ste d e m a f d ere s g å rd e , al d en s tu n d de til g ode red e u dgive d ere s la n d ­ g ilde og h o ld e d ere s g å rd e ved m a g t« (ibid. s.

145f., s. 160, s. 168 o.o.) og efter en vis vaklen (i h v e rt fald i k an c ellie ts p ro to k o lle rin g ) e n ­ d e r d e tte m ed a t blive s ta n d a r d f o rm u la r 15.

F o r m ig a t se k an d e tte k u n b ety d e, a t om ikke før så fra nu a f v a r livsjæstet på krongodset a t a n se for n o rm e n , id e t d e r skulle en (ju rid isk h o ld b a r) årsag til, for at en kgl. le n sm a n d k u n n e u dvise en fæ ster a f h a n s g ård . Et e v e n tu e lt s m u th u l k u n n e do g tæ nkes a t fore­

ligge m ed h en sy n til ste d sm å ls- og førlovs- b e ste m m e lse rn e , id et en n y tiltræ d e n d e le n s­

m a n d m uligvis k u n n e finde p å a t kræ ve i h v ert et m ere eller m in d re sy m b o lsk » h u s­

b o n d h o ld « a f fæ stern e for a t a c c e p te re d eres forb liv en p å g o d se t (om d e tte se fig.). M en b lo t to å r se n ere tog le n sb re v e n e n u også h ø j­

de for d e tte p ro b le m ved a t u d v id e fo rm u ­ la re n m ed et »og ej p ålæ g g e d em ny fæ st­

n in g eller a n d e n ty n g e eller u d fæ ste d em « etc. (ibid. 1542 20 nov., d. 251, jfr. s. 253, s.

257 o .o .) . G a n sk e vist kan vi e n d n u en tid m ø d e d en tid lig ere 1540-form ular; m en fra 1547 o p træ d e r 1 5 4 2 -fo rm u la re n igen (ibid. s.

333), nu u d d y b e t og u d v id e t m ed et »eller tag e nogen ny h u s b o n d h o ld eller g årdfæ st-

Fæstet i breve og domme

15. U dførligt gengivne lensbreve se 1541 23/10, trykt i Da. M ag. 2 I s. 27, jfr. C h r. II I s. 202. Idet de i note 14 anf. udg av er som anført h a r reg estk arak ter, kan en lejlighedsvis m angel på denne fo rm u lar såvel skyldes udgiverne som kancelhskriverne; evt. h a r disse an set sig dæ kket ind, da såd an n e breve altid alsluttes med det helt generelle cum claus. consv. A ndre fyldigere lensbreve trykt i Falkm an: K ro n an s K y rk o rn as och P resterskapets inkom ster - (1848) II s. 16fT., s. 181'., s. 19f. m.fl.

(5)

n in g a f d em , u d e n de afdø p å g o d se t eller de fo rb ry d e d em « (ib id . s. 360), og u a n s e t om k a n c e llisk riv e re n h a r b ru g t (k o p ieret) d e n ene eller a n d e n fo rm u la r, er d e r g ivet ta le om c e n tra lm a g te n s k ra v til le n sm æ n d e n e om ste d se stø rre h e n s y n ta g e n til b ø n d e rn e og d ere s in te re sse r.

O g som 1547-recessen (§ 36) synes a t fo ru d ­ sæ tte »fo rsø m m else« som (lovlig) u d v isn in g s­

g r u n d (jfr. ovf. s. 282), u d stræ k k e s m ed rec es­

sen a f 1551 (§ 9 -1 0 ) disse fra først a f blo t på k ro n g o d se t k o n s ta te re d e reg le r til a t v æ re en rigslov m e d g y ld ig h e d for alt jo rd eg o d s u a n ­ set b e s id d e r, h v o rfo r b e s te m m e ls e n in d g ik i d e n for e fte rtid e n sp e cie lt a u to rita tiv e K ol- d in g re c e s a f 1558 (§ 4 2 -4 3 ).

E n d n u v id e re gik le n sfo ro rd n in g e n a f 1557, hvis re tn in g s lin ie r for k ro n g o d se ts b esty re lse i sin § 9 fo rb ø d a t u d v ise b ø n d e r »for en rin g e sag«, m e d e n s d e n § 10 fo rla n g te en vis h e n ­ s y n ta g e n til la n d g ild e re s ta n te r, ligesom dens

§ 11 k ræ v ed e b lo t » rim e lig « in d fæ stn in g a f b ø n d e r n e 16.

S åle d es fin d e r vi nok h e r fo rk la rin g e n p å , at F u ssin g ( H e rr e m a n d og F æ ste b o n d e , 1942, s.

80ff., spec. s. 85 f.) p å én g a n g k an finde k lare v id n e sb y rd om k ro n e n s n e g a tiv e h o ld n in g til forsøg p å a t k ræ ve fo rn y e t in d fæ stn in g al b ø n d e r ved ejerskifte og s a m tid ig m å erk e n d e, a t d e tte do g tit og ofte skete (m åsk e dog isæ r i de sk å n sk e la n d sd e le , hvis la n d b o fo rh o ld ikke alle synes h elt a t sv a re til, h v a d d e r iøv rig t v a r s æ d v a n e 17). T h i nok h a v d e 1551-recessen (g e n ta g e t i 1558-recessen) fa stla g t g en e relle reg le r for »livsfæ stet« i hele rig et; m e n de b e ­ ty d e lig t m e re sp e cific ered e (og b o n d ev e n lig e ) reg le r om sy ste m e ts p ra k tisk e tille m p n in g i le n sfo ro rd n in g e n 1557 h a v d e selvfølgelig p rin c ip ie lt k u n g y ld ig h e d for k ro n g o d se t, sel­

vom d e - d e tte s o m fa n g ta g e t i b e tra g tn in g - tæ n k elig t h a r k u n n e t fa a fs m itte n d e v irk n in g ,

Troels Dahlerup

d a ikke m in d s t d o m sto le n e m å h av e haft sv æ rt ved a t skulle a n v e n d e to sæ t n o rm e r for s a m m e re tsfo rh o ld .

R ettertingets dom m e

Gesåtze sind keine Vorgange, og u a n s e t a t lens- b rev e og fo ro rd n in g e r stæ rk t a n ty d e r, a t m a n fra S lo tsh o lm e n h a v d e b o n d e n s ve og vel p å sinde, h a r d e t selvfølgelig kun rin g e b ev isk ra ft for, h v o rled e s fo rh o ld e n e u d e i la n d e t i re a li­

te te n v ar. D erfo r er d e t a f b e ty d n in g , a t vi h a r et v e lb e v a re t, g a n sk e o m fa tte n d e og givetvis r e p ræ s e n ta tiv t m a te ria le til b ely sn in g a f d e n ­ ne p e rio d e s re tsp ra k sis, id e t dels d e t kgl. ret- te rtin g s d o m m e ca. 1537-44, dels de ta lrig e i p riv a te d o m ss a m lin g e r b e v a re d e re tsa fg ø re l­

ser, d e r k u n n e a n ta g e s at h av e p ræ c e d e n s k a ­ r a k te r, nu fo religger try k te og d e rm e d let til­

g æ n g e lig e18.

A lle re d e p å d et kgl. re tte rtin g s første (p ro ­ tokollerede) re jse d a g (30/3 1537) fin d e r vi fæ­

ste b re v e p å livstid (p å to liv) o m ta lt, o m e n d ikke i sig selv k o n tro v ersie lle , m e n alen e fre m la g t som d o k u m e n ta tio n for, a t b ru g e re n a f en vestjysk fæ ste g ård b esad d e n n e m ed re tte . Ikke blot h a v d e h a n såvel jo rd e je re n G u d u m klo sters som også R ib e b isp e n s b rev p å, a t en n a v n g iv e n k v in d e og d e re fte r h en d e s (nye) æ g te m a n d m å tte b e sid d e p å g æ ld e n d e g å rd p å livstid; m e n p å d e tte (ø jen sy n lig t n o ­ get e k s tra o rd in æ re ) g r u n d la g h a v d e de en d o g v æ ret i sta n d til a t o v e rla d e tre d je m a n d h a lv ­ d elen a f g å rd e n til b r u g (K R D I s. 3f.), en v id e re u d le jn in g , d e r eller synes s tre n g t for­

b u d t (jfr. ndf. n o te 26).

M en b lo t la d a g e efter (1 /4 ) d u k k e r p ro ­ b le m e t op p å en h id til g ern e ov erset, m e n gi­

v etvis h ø jst a k tu e lt m å d e , id e t vi h e r fin d e r et a f d e ta lrig e ek sem p ler, h v o r en selvejergård -

16. K rag -S tep h am u s: C h ris tia n I I I ’s H isto rie (udg. 1778) s. 261ff, spec. s. 263. A t forordningen også h ar væ ret b eh an d le t a f R igsrådet, er fastslået a f F rede Je n se n , H T 1979, s. 328f.

17. Således S k ru b b e ltra n g op. cit. s. 78, m åske på b a g g ru n d a f F ussing op. cit. s. 80 m ed henvisning til A rent B erntsen (D an m ark s og N orges fru g tb are H erlighed, 1650-56) II s. 128f. Jfr. således specielle forordninger re tte t til Blekinge såvel 1574 som 1585 (Secher: F o ro rd n in g er I s. 577, II s. 396) for at fa b rag t b etaling a f stedsm ål på linie m ed resten a f riget.

18. T roels D ah leru p : D et kgl. R ettertin g s D om m e og Rigens Forfølgninger fra C h ristia n I I I ’s T id I - I I (1 9 5 9 -6 9 ), her cit. K R D sam t D ansW D om m e 1375-1662, udg. E. R eitzel-N ielsen, til nu er udk o m ­ m et I-V (dvs. til 1596), 1978-82, her cit. DD.

(6)

efter a t h av e v æ re t i stø rste p a r th a v e r s b e sid ­ delse (givet im o d sk æ p p esk y ld til de øvrige p a rth a v e re ) - n u ø n sk e d es o v e rta g e t a f en a n ­ d en m e d eje r, d e r i m e lle m tid e n h av e e rh v e r­

v et sig en e n d n u stø rre a n d e l d eri (K R D I s.

14f.). E fter sæ d v a n lig re tsp ra k sis (se h e ro m D D I nr. 46, s. 140f., s a m t K R D I s. 51, n o te

1

) tild ø m m e s stø rste p a r th a v e r b esid d e lse n a f g å rd e n (m en n a tu rlig v is fo rts a t im o d sk æ p p e ­ skyld til m e d a rv in g e rn e ), id e t re tte n dog fa st­

slog, a t » d en g a m le m a n d « (m o n ta b e re n s fa­

d er?), d e r for tid e n b o r p å g å rd e n , skal blive s id d e n d e p å liv stid og n y d e og b ru g e sin a n d e l deraf.

E t lid t m ere k ild e n t p ro b le m o p sto d (5 /4 ), d a en so g n e p ræ st k la g ed e over, a t b isp e n (S tygge K ru m p e n ) h a v d e fra ta g e t h a m h an s a n n e k s g å rd og b o rtfæ ste t d en p å livstid til to b ø n d e r (d e r y d e rm e re y d e d e d ere s la n d g ild e til stifte t og ikke til p ræ ste n ). I b e tra g tn in g a f a t p ræ ste n do g h a v d e sin p ræ s te g å rd i h o v e d ­ sog n et, b ek ræ fte d e re tte n b ø n d e rn e s b e s id d e l­

se i h e n h o ld til d ere s liv sfæ steb rev , m e n dog kun in d til d e t in tr ik a te sp ø rg sm å l om s å d a n t g ejstlig t gods fa n d t en p rin c ip ie l lø sn in g (K R D I s. 24f.), fo rm e n tlig ad lo v g iv n in g en s vej, id e t d e r h e r i nok så høj g ra d v a r tale om et k irk ep o litisk som et la n d b o re tlig t p ro b le m (jfr. ned. s. 287).

S elv sa m m e d a g m ø d e r vi nok en sag om selvejergods (K R D I s. 25f.), h v o r b ru g e re n udvises, u a n s e t a t h u n ifølge d o m m e n s p ræ ­ m isser h a r o p fy ld t sine fo rp lig telser. E n s å d a n u d v isn in g k ræ v er ø je n sy n lig t en h elt speciel b e g ru n d e lse , n em lig d e n klassiske, a t ejeren (eller h a n s b a rn ) selv ø n sk e r a t b ru g e g å rd e n , d e n m ed tid e n faste sæ d v a n e re tlig e u n d ta g e l­

se sb e ste m m e lse v e d rø re n d e fæ stes uopsige- lighed fra ejeren s side (som iø v rig t også g e n ­ findes i m eg en m o d e rn e h u sle je lo v g iv n in g );

m en s a m tid ig er d e t v ist p å k ræ v e t m ed en

a d v a rse l im o d a t tro, a t d e n n e regel a ltid h a r k u n n e t u d g ø re en effektiv o m g å elsesm u lig - h ed , id e t d e t nok v a r de fæ rre ste adelsm and, d e r h a v d e b eh o v for selv a t o v e rta g e en tid lig e ­ re fæ ste g ård , h v o rfo r b e ste m m e lse n u tv iv l­

so m t i p rak sis i nok så høj g ra d h a r ta g e t sigte p å se lv ejerg o d set og d e tte s ikke u b ety d e lig e ejer-, b ru g e r- og fæ s te rp ro b le m a tik 19.

D esv æ rre er d o m s re fe ra te rn e ofte a ltfo r su m m a risk e til, a t vi fu ld t ud k an d ra g e sikre k o n k lu sio n er. N å r (ligeledes 5/4 ) en b o n d e udvises a f en se lv ejerg ård , som h a n tilsy n e la ­ d e n d e (k o rrek t) h a r fæ stet a f re tte ejer (og y d e rm e re selv b e s id d e r a r v e p a rte r d e ri), er å rs a g e n d en enkle, a t ejeren (a f » a k tie m a jo ­ rite te n « ) h a r p a n ts a t d en uafløst i 26 å r til sag sø g ern e, h v o rfo r re tte n til a t bo rtfæ ste g å rd e n n a tu rlig v is o v e rg å r til p a n th a v e rn e (K R D I s. 29, om u d v is n in g s p ro c e d u re n se n d f s. 293). O g d e s v æ rre er d e t u k la rt, h v o r­

v id t fæ stc m å let er in d g å e t før eller efter p a n t­

sæ tn in g en .

E n d o m ( a f 15/4) d re je r sig ligeledes om selvejergods, h v o r d e n m a n d , d e r h æ v d e r a t h av e fæ stet a f selv ejeren , d ø m m e s for a t h av e forfalsket fæ ste b re v et (K R D I s. 35f.). A f sp e ­ ciel in te resse i n æ rv æ re n d e s a m m e n h æ n g er do g isæ r, a t h a n h æ v d e r a t h av e ste d e t g å rd e n for 12 m k. (dvs. y d e t et s å d a n t ste d sm å l), sa m t a t ejeren h a r e rh v e rv e t sig et F re d e rik Es b rev p å g o d set, h v ilk et i R e g is tra n te rn e (Fr. I s. 108, ikke, som i K R D I s. 35 n o te 3 an fø rt, s. 136) ikke er til a t skelne fra »livs- eller a r ­ v efæ stebreve«, m e n som n u ta k k et v æ re d e n ­ ne d o m k o n sta te re s a t v æ re et fri- eller g en k ø b a f selvejergods, sa m t a t d e tte b rev h a v d e ko­

ste t 30 ø ksne (!), dvs. a t de o v e n o m ta lte kgl.

b e g u n stig e lse sb re v e u tv iv lso m t ofte h a r haft et fiskalt m otiv.

A t en enke (ligeledes 15/4) udvises a f sin fæ ste g ård , skyldes h elt en k elt, a t m o d p a rte n

Fæstet i breve og domme

19- .Jfr- savel F rederik I s forordning a f 1523 som (Ih ristiern IF s landlov (§ 68) huskede, at d er også fandtes b ø n d er b la n d t sam fundets m ange kategorier a f jo rd ejere, dvs. at også (selvejer) bøn d er kunne have fæ step ro b lem er. D a Scocozza (i fu s sin g s fodspor, op. cit. s. 47) synes a t opfatte 1547- og 1558-recessernes regel om, at adelen m åtte gøre sig sit gods »så n y ttig t som m uligt«, (Scocozza s. 189 og s. 199f.), således a t enhver kgl. fæ stelovgivning herm ed ikke nødvendigvis fik gyldighed på adels­

godset, skal h er blot henvises til H uitfelds k o n staterin g (1596 s. 179), a t »gods« her skal forstås som

»vare« (dvs. en handelsbestem m else) og ikke som »ejendom «, jfr. E. L adew ig Petersen i »R igsråd, adel og a d m in istratio n 1570-1648« (udg. K. J . V. Jesp e rse n , 1980) s. 155f., sam t den her i fig. b ehandlede retspraksis.

(7)

h a r jo r d d r o t te n s (bispens) lovlige fæ stebrev d e r p å , s a m t a t h e n d e s ire tte la g te bevislighe­

d e r an s es for falske ( K R D I s. 51 f.), en ny ttig p å m in d e l s e om ikke at tro, a t f æ s te p r o b l e m a ­ tik ken n ø d v e n d ig v is altid v a r et b o n d e / g o d s - ej e r m e lle m v æ r e n d e , id et d et store flertal a f re ts s a g e r a n g å r bønder, d e r strid e s om , hvem a f d e m , d e r er at b e t r a g te som rette fæ ster.

R e t e g e n a r te t v a r f o rh o ld e n e (19/4), d a la v ­ a d e l s m a n d e n M o r t e n R oe d ville udvise en fæ­

s te b o n d e n e to p u n d e r h e n v i s n in g til, at h a n selv ø n sk e d e a t b es id d e g å r d e n ( K R D I s. s.

55f.), og d e t u a n s e t at b o n d e n h æ v d e d e a t h ave fæstet a f ejerens (fo rm e n tlig b e fu ld m æ g tig e ­ de) svoger. T h i i sa gen in dgik ikke m in d s t en ræ kke sp ø rg sm å l, d e r v a r u d s p r u n g e t a f G r e ­ vens Fejde; således skulle p å g æ l d e n d e b o n d e h a v e e rh v e rv e t et sk ip p e r C l e m e n t s b r e v p å g å r d e n for sig selv, h u s t r u og b ø r n s livstid, hv o rfo r d et k a n v æ re v an s k elig t at afgøre, hvilke a f disse m o m e n t e r , d e r h a r vejet t u n ­ gest, d a re tt e n o p r e t h o l d t go d se jeren s (lovli­

ge) u d v is n in g a f b o n d e n .

Adskillige s a g er k u n n e som sagt især dreje sig o m p r o b l e m e r b ø n d e r im e lle m , især om h v e m d e r v a r a t a n s e for re tte fæster ( K R D I s. 86f.), eller h v e m d e r b e s a d forsva re t a f kir­

kegods og d e r m e d v a r b e r e ttig e t til at b o rtfæ ­ ste k ir k e jo rd e n ( K R D I s. 88f.). A f stø rre in te ­ resse er do g en sag ( a f 3 /5 ), h v o r en b o n d e h æ v d e d e at h a v e fæstet a f go d se jeren s h u s tr u , hv o refter h a n flyttede in d og b e g y n d t e at d r i ­ ve g å r d e n ( K R D I s. 144f.). M e n d a d e t anses for bevist, a t h u s t r u e n h a v d e gjort sit tilsagn betinget af, at h e n d e s m a n d side n ville bekræfte d e t ( h v a d h a n n æ g t e d e at g øre), og d a h u n følgelig tilbagebetalte b o n d e n de for ste d s m å le t erla g te penge, d ø m m e s b o n d e n til at flytte (og h a v e sp ø rg s m å le t o m sin u d s æ d i godse jerens m i n d e ) 20.

S e lv s a m m e d a g p å d ø t n m e s en tilsv aren d e sag m e d til s y n e la d e n d e et p å d et n æ r m e s te stik m o d s a t re s u lt a t ( K R D I s. 145f.). A tte r stride s to b ø n d e r om , h v e m d e r lovligt h a v d e

Troels Dahlerup

ste det en b e s te m t g å r d , id et d e n ene h a r fæ­

ste t a f d e n f ra v æ r e n d e godsejers ridefoged, d e n a n d e n (øjensynligt senere) a f go d se jeren selv. S elvom m a n m å sk e k u n n e fristes til at form ode , a t r e tt e r tin g e t som » klassedom stol«

b u r d e fastholde d e n adelige godsejers u i n d ­ sk ræ n k e d e m y n d ig h e d , er d e r s u n d g o d se je r ­ fo rnuft i r e su lta te t, idet d et fø r s t i n d g å e d e fæ- ste m å l op reth o ld es, d a d e t er f ore tage t a f g o d s­

ejerens » fu ld m y n d ig foged«. K o r t sagt, hvis ikke fogeden b e s a d en s å d a n dispositions- m y n d ig h e d (i h v e rt fald i go d se jeren s fravæ r), v a r h a n ikke at b e t r a g te som egentlig rid efo­

ged, og det virk er n æ s te n , som om retten

» u n d s k y ld e r« d e n u h e ld ig e godsejer, idet h a n s g e n n e m d o m m e n nullificerede (og se n e­

re in d g å ed e ) disp o s itio n siges at v æ re fo re ta ­ get u n d e r falske fo ru d s æ tn in g e r ( » v ra n g u n ­ d erv isn in g « , id et b o n d e n m å h a v e b ild t h a m ind, a t g å r d e n v a r fæsteledig).

N oget m e re indviklet er d e n følgende sag ( a f 15/4), d e r tilsy n e l a d e n d e b e g y n d e r m e d en b o n d e s klager over g o d s e je r b r u ta li te t , idet d e n n e ikke blot h a r b e s la g la g t nogle b o n d e n s b a r n tilh ø re n d e ejendele, m e n slået h a m selv, sat h a m i stok og jern og a f tv u n g e t h a m såvel et p a r øksne som et sø lvbæ lte s a m t y d e r m e r e a n l a g t proces (fordeling) for at la h a m u dvist a f fæ ste g å r d e n ( K R D I s. 198). Dvs. a t » u d ­ sm i d n in g e n « til s y n e la d e n d e k ræ v er lidt flere f o rm a lite te r en d alle de øvrige t v a n g s fo r a n ­

s ta ltn i n g e r (de h e r o m ndf. s. 293f.).

M e n trods d e t korte s a g sre fe rat far vi et tydeligt in d tr y k af, at d e r er tale om en for­

h e n v æ re n d e ridefoged, d e r (vist a f g odse je­

rens fader) h a r faet liv sbrev (vel a la » p e n s i­

on«) p å den o m s t r id t e fæste gård. M e n d a h a n ifølge g o dse jerens p å s t a n d ikke blo t s id d e r i r e s ta n c e m e d to års la n d g ild e , m e n y d e r m e r e ikke h a r aflagt fy ld estg ø re n d e r e g n s k a b for sin fogedtjeneste (vel i fad e re n s tid?), h a r g o d se ­ j e r e n nu g reb e t til disse tv a n g s fo r a n s ta l tn in - ger.

H ø jst s a lo m o n isk n å r re tt e n frem til et fo r lig

20. I og for sig er stedsm ål betegnelsen for selve »aftalen«; m en da d e n noi m alt indgik overrækkelsen a fe n ydelse fra bo n d en , far d en n e (gerne i penge eller øksne) - eller m åske sn arere hele »overdragelses- h andlingen« m ed alt, hvad dertil hørte — sn art ogsa denne betegnelse. O g da skiifthghed i stigende grad vin d er frem , ses »fæ stebrevet« ofte at kaldes (om ikke ligefrem være) en »stedsm ålsseddel« (se Jø rg e n H . A ndersen i H T 1974 s. 21).

(8)

i d e n spe gede sag i et forsøg p å at føre forhol­

de n e tilbage til tide n før strid e n , således at g o d se jeren får lov til a t b e h o ld e d e b eslag lag te øksne im od til gen g æ ld at give afkald p å re ­ s ta n c e rn e . M e n d e t øvrige gods skal tilb a g e ­ leveres, og livsbrevet bekræftes (im od s æ d ­ van lig skyld; o m ridefogedens »pen sio n « a le ­ ne h a r b e s tå e t i livstilsagnet på d e n s a n d s y n ­ ligvis så re gode g å r d , eller o m d e r h a r væ ret tale o m n e d s a t ydelse, fre m g å r ikke, d a d e t er selve retss ag e n u v e d k o m m e n d e ) .

M a n a n e r a n a f g r u n d s d y b forskel p å faders og søns h o ld n in g til d e n tidligere ridefoged, og d e t te forlig, d e r lidt vel optim istisk søgte at re ta b le re d e t o p rin d e lig e forhold (m åsk e fordi r e tt e n fan d t, a t g o d se je re n h a v d e o p t r å d t lige vel eg e n m æ g tig t; bl.a. v a r » b ø rn e g o d s« utvivl­

so m t a t b e t ra g te som b e tro e t gods, dvs. en

»p rivile geret fo rd rin g « ), viste sig ikke h o l d ­ b a rt. I 1539 kom sagen a t t e r for r e tte r tin g e t ( K R D I s. 509f.), h v o r go d se jeren hæ v d e d e, at nok h a v d e h a n b e s t r æ b t sig p å a t o v erh o ld e d e n for re tt e n i n d g å e d e aftale; m e n id et h a n fa n d t d e n utilfredsstillende i læ n g d en , h a v d e h a n p å h e r r e d s t in g e t s lu tte t et nyt forlig m e d b o n d e n , d e r skulle h av e lovet at fraflytte fæ­

ste g å r d e n im od b e t a li n g a f 40 mk. (n æ ste n en p e n d a n t til s te d s m å ls tilb a g e b e ta lin g ved fæ­

stes opsigelse). O g d e t te forlig o p r e th o ld e s nu a f re tt e r tin g e t ( u n d e r fo r u d s æ tn in g af, at et s å d a n t in d e n re tlig t forlig virkelig v a r in d g å ­ et). D et v a r kort sagt ikke altid lige n e m t for en go d se jer a t slippe a f m e d en fæstebonde.

D e r p å k o m m e r vi til Fyn, h v o r vi (30/5) m ø d e r nok en sag o m en bortfæ ste t p r æ s te ­ g å r d ( K R D I s. 200f.), og — f o rm e n tlig s om en følge a f re f o rm a tio n e n s iver efter at tv in ge de ofte i k ø b s tæ d e r n e b o e n d e so g n e p ræ s te r til at residere i dere s sogne p å l a n d e t - o p h æ v e s et a f d e n u d v a lg te biskop K n u d G y ld e n s tie rn e (dvs. post 1529) u d s t e d t livsfæstebrev, id et s o g n e p ræ s te n (d en g a n g som nu) m å a n t a g e s a t h a v e fo rtrin sr e t til selv a t b ru g e sin p r æ s te ­ g å r d (jfr. ovf. s. 285), u a n s e t a t d e r forelå et s å d a n t (NB fø rrefo rm ato risk ) biskoppe ligt livsbrev. M e n h e r er d e r først og fre m m e st

tale o m en kirkepolitisk afgørelse, d e r i r e a lite ­ ten i nok så høj g r a d r u m m e r en ret h å r d d o m over disse b i s p e a d m i n i s t r a t o re r s frem færd, en d d en specielt v e d r ø r e r fæ ste p ro b lem a tik - kens p rin cip p er.

I n æ r v æ r e n d e s a m m e n h æ n g tu r d e det inte- re ssa n te ste være, at id et s o g n e p ræ s te n anses for m i n d r e k y n d ig i l a n d b o r e t og i »la n d sen s sæ d v a n e « (se h e r o m ndf. s. 293 og s. 296), u n d e rs tr e g e s u n d ta gelsesvis d e n f o r m b u n d n e

» u d s m i n in g s p r o c e d u r e « ; thi id et b o n d e n b e­

s id d e r g å r d e n i god tro, skal h a n udvises to ting f ø r og et ting efter midsommer, form kra v, d e r n o r m a l t slet ikke o m ta le s, u tv iv ls o m t fordi de a n s å s for selvfølgelige for e n h v e r jo rd b ru g e r.

O g i tr a d i tio n e l stil forbydes det at fejde im od d en nye g å r d b r u g e r (in ca su so g n e p ræ ste n ) , en rege l21, d e r a n t y d e r, h v o r svæ rt d et ofte k u n n e v æ re for en j o r d b e s i d d e r a t k o m m e a f m e d u ø n sk e t b ru g er.

L æ r e rig er også en sag fra L a n g e la n d o m to b ø n d e r s strid om , h v e m d e r v a r at a n s e for re tte fæster a f en A n tv o r s k o v klo ster til h ø re n ­ de fæ stegård ( K R D I s. 215f.), id et vi nok e n g a n g ser, at p r o b l e m e t b e rø r te de specielle s e lv e je n d o m ss p ø rg sm å l. K la g e r e n synes fri­

villigt at v æ re fraflyttet d e n o m s t r id t e g å rd for at o v e rta g e driften a f e n selv ejergård. M e n d a h a n siden f ra d ø m te s en a f sine a n p a r t e r deri og således m is te d e sin »a k tie m a jo rite t« , m å tte h a n afstå b r u g e t d e r a f til en ny selvejerbesid­

der. D erfor ø n sk e d e h a n n u at v e n d e tilbage til sit g a m le fæste a f k lo ste rg å rd e n , h v o r p å h a n en d o g h a v d e selve J o h a n n i t e r p r i o r e n s b rev (form le rne »at nyde, b ru g e og beh o ld e m e d så skel, at h a n skulle d e n besid de, bygge og f o rb e d re og udgive sin la ndgilde « osv., er i h o v e d s a g e n de s a m m e u d try k , d e r g e n n e m K o ld in g r e c e ss e n 1558 § 42 k o n sta te re s at v æ ­ re s t a n d a r d f o r m u l a r ) .

H a n s m o d p a r t , efterfølgeren i fæ ste gården, v in d e r do g sagen, d a h a n d o k u m e n t e r e r at h a v e fæ stebrev a f A n tv o rs k o v klosters lens­

m and over d ettes la n g e la n d s k e gods, dvs. en ret nøje p ara llel til d e n tidligere a n fø rte sag (se ovf. s. 286), h v o r en f u ld m y n d ig fogeds fæ-

Fæstet i breve og domme

21. O m fraflyttende b ø n d er og fejdeforbuddet se Fyns V edtæ gt 1494 § 14 (A arsb eretn in g er fra G eheim e- arch iv et V s. 80), gentaget i recessen a f 1547 § 36 og herefter i 1558-recessen § 44.

(9)

ste o p r e th o l d e s im o d selveste go d se jeren s d is ­ positioner. M e n t a b e r e n b e v a r e r do g ret til at forla nge e v e n tu e lt til p r io r e n b e t a lt »steds- m å l« r e tu r , s å fr e m t h a n k an bevise, at p rio re n h a r m o d t a g e t et s å d a n t , efter a t d e n n e h a v d e b o r tfo r le n e t klo sterets la n g e la n d s k e gods og således fraskrevet sig sin u m i d d e l b a r e d is p o ­ sitio nsret.

F o r t s a t er f ra v æ r e t a f e n h v e r o m ta le a ff æ ­ stetidens længde f r a p p e r e n d e (»livsfæsteproble-

m a tik k e n « ); m e n a t et fæste n o r m a l t f ortsatte efter aftalte og s æ d v a n e r e tlig e retn in g slin ie r, indtil en a f p a r t e r n e ( p å lovlig vis) ø n sk e d e (kræ vede) d et a l b r u d t , an e s a f b e t o n in g e n af, a t d e t a f r e tte n g o d k e n d t e f æ ste m å l ( d e r synes f o re tag e t m u n d tl ig t, hvorfor d e n p å l e n s m a n ­ d e n s v egne a n s v a rlig e p e rso n lig t m ø d e r i r e t­

ten) n a tu rlig v is k u n h a r gyld ig h e d , sålæ nge h a n s forlening s t å r ved m a g t (om d e tte sp ø rg s m å l se n æ s tfø lg en d e sa g og n e d f s. 2 9 4 f.).

E n y d e r s t k o r tfa tte t refereret sag (vist fra 1541) viser ( K R D I s. 3 7 6 f.), at en b o n d e , d e r h æ v d e r at h a v e s te d e t sin g å r d for 20 mk., vel k a n tv in ges til at fraflytte g å r d e n ; m e n g o d ­ sejeren h æ v d e r a l d ri g a t h a v e bortfæ ste t g å r ­ d e n til d e n n e b o n d e , og y d e r m e re skal d e n n e (ulovligt) h a v e b o rtfj e r n e t adskilligt til g å r ­ d e n tilh ø re n d e m.v., p å hvilket g r u n d l a g g o d s ­ ejeren ved lavere in s ta n s h a v d e fået b o n d e n d ø m t fredløs. M e n at d e r fo rts a t ikke v a r tale o m egentlig » u d s m i d n in g « , ses af, at re tte n blot p å læ g g e r b o n d e n at fraflytte g å r d e n til 3.

p å s k e d a g , dvs. g o d t og vel et halv t å r frem i tide n, hvorfor g o d se je re n til g en g æ ld vil fra­

falde d e n p å b e g y n d t e fre dløshe dssag.

A f bety d elig m e re principiel in teresse er en fynsk retss ag ( a f 28 /9 1538) o m en b o n d e , d e r lovlig h a r fæstet en g å r d , som d e r p å blev solgt, hvorefter d e n nye ejer - trods b o n d e n s ( p å s tå e d e ) g e n t a g n e villig hed til at stede på n y 22 ikke blo t o p n å e d e u d v is n i n g s d o m , m e n også b e h o l d t re tt e n til a t rejse e r s ta tn in g s k r a v

Troels Dahlerup

i a n l e d n i n g a f b o n d e n s u b e re ttig e d e b r u g a f g å r d e n ( K R D I s. 43 7f.). H e r a f fre m g å r ty d e ­ ligt, at fæstet fortsat længe b e t ra g te d e s som en aftale im e lle m to parter, hvorfor d e t k u n n e bortfa lde , ikke blot ved b o n d e n s d ø d , m e n e v e n tu e lt også ved ejerskifte, ja, som d e n før­

n æ v n t e d o m viser det, også ved le n s m a n d s - skifte. F r a 1540erne k u n n e d e t sid ste do g ikke læ n g ere ske p å k ro n g o d se t, og m e d k ir k e g o d ­ sets g ra d v ise in d d ra g e ls e u n d e r k ro n e n s a d ­ m in i s tr a ti o n m å også d e t te p r o b l e m s n a r t h a ­ ve løst sig selv (om fornyet h u s b o n d h o l d ved ejerskifte se ovf. s. 283 og nedf. s. 290 og s.

295).

N o k en sag ( a f 2 /6 1539) b ø n d e r im e lle m om fæste ( K R D I s. 448f.) viser en enkes k a m p for at b e h o ld e sin nylig ( u n d e r G re v e n s Fejde?) afdøde m a n d s g å rd , hvilket m islyk­

kes, fordi m o d p a r t e n ikke blo t fre m læ gger h u s b o n d e n s (in ca su R ib e d o m k a p ite ls v æ r ­ gers) brev på tre liv, m e n y d e r m e r e påviser, at en k e n udvistes, fordi h u n dels h a v d e m is ­ ligholdt g å r d e n og dens skove m.v., dels ikke h a v d e ste d et p å ny efter m a n d e n s død. Dvs.

at e n k e r e n d n u ikke b e s a d ret til a u t o m a t i s k at fo rts æ tte fæ ste m å let, g a n s k e som e n d n u re ­ cesserne a f 1551 (§ 10) og 1558 (§ 43) k u n gav d e m ret til a t sidde til næ ste rette fa r d a g , m e d m i n d r e de d a genfæstede23 (se også næstllg.

sag).

G o d s u n d fornuft v a r d e r i d e n s a m tid ig e sa g ( K R D I s. 450f.), h v o r en fynsk b o n d e b ek lag e d e sig over at h a v e givet en okse (i ste d sm å l) for et bol, som h a n alligevel ikke kom i b esiddelse af. M e n go d se jeren frifindes, idet h a n påviser, at fejlen skyldes h a n s »dele- foged«, som (urigtigt) h a v d e m e d d e lt h a m , at bole t v a r fæsteledigt. O g se lvom d e t n a t u r l i g ­ vis pålæ gges h a m at tilbagegive b o n d e n en lige så god okse, fo rbe holdes u d try k k elig t h a n s eve ntue lle regres overfor d e n u heldige foged.

22. Dvs. at godsejerens p å sta n d om ald rig at have m odtaget hverken h u sb o n d h o ld eller landgilde a f bonden kan skyldes, a t han h a r nægtet at m odtage disse ydelser fra bonden, hvis rygte (efter godsejerens opfattelse) ikke synes det bedste.

23. F ø rst forordningen a f 23. okt. 1565 gav enken ret til at beholde sin afdøde m an d s gård uden ny indfæ stning, m en kun sålænge hun forblev ugift, og stren g t taget havde forordningen alene gyldighed på krongodset.

(10)

D e n p åfø lg e n d e sag ( a f 3 /6 1539), d e r også o m h a n d l e r en fogeds d is k u t a b le d isp o s itio n e r ( K R D I s. 452f.), ligger do g p å et langt høje re p la n , id et g o d se jeren v a r selveste rigens hof­

m e s te r hr. M o g e n s G øye, h a n s foged en a f Ø s tjy l la n d s f r e m t r æ d e n d e s to r b ø n d e r (og s a m tid i g h erred sfo g ed i T ø rr il d h e rr e d ) , hvil­

ket k a n h av e spillet ind i re tte n s overvejelser.

H e r bek lag e d e en enke sig over, at h u n ved sin m a n d s d ø d m is te d e fæ ste g ård en , hvortil fogeden sva re de, at h u n efter m a n d e n s d ø d ikke fæstede d en p å n y (hvilket m å b etyde, at h u n ikke erla g d e n y t s te d s m å l) . Efter »vor b ø n s skyld« (dvs. p å retten s, form e lt set kgl.

m a je s tæ ts o p fo rd rin g ) forliges sagen så for­

d e la g tig t for enken, a t m a n k a n ane, at foge­

d e n s positio n n æ p p e h a r v æ ret helt så sm uk, som d e t y d e rst k o rtfa tte d e s a g sre fe rat lader form ode. T h i e n k e n far nu ret til at genfæste g å r d e n im o d at u d r e d e de 20 r.gl., som den nye fæster h a v d e ste d e t d e n for, hvilke for­

m e n tlig skal a n v e n d e s til at stille d e n n u ved d o m m e n afviste fæster tilfreds m e d (og at d e t te blev fogedens p r o b le m , f r e m g å r a n t a g e ­ lig a f d e n om h y g g e lig e o m ta le a f h a n s stillen k a u tio n for n æ v n t e beløb). S ag en in dic erer, at enkers ret til (im od fornye t in d fæ stn in g ) at o v e r ta g e deres afdøde m a n d s g å r d e n d n u en tid v a r p ro b le m a tis k . M e n h v o r » b o n d e v e n ­ lig« (in casu »enkevenlig «) re tt e r tin g e t end er, k o m m e r vi ikke u d e n om , at d e r i alle tilfælde vil være en b o n d e , d e r skal fraflytte et fæste!

N ok er d e n n æ s te sag ( a f 12/6 1539) ju ri­

disk set en fæstesag ( K R D I s. 503ff.), m e n s a m tid i g et sidste v id n e s b y rd om d e n længe f lydende g ræ n se im ellem (især gejstlige in ­ stitu tio n e rs ) leje- og le n sb re v e og vitterlige fæ ste b re v e24. H e r d r e je r d e t sig om en M a r i b o klo ster tilh ø re n d e s to r g å r d i Ø s tjy l la n d , dvs.

et a f de tilfælde, h v o r d e t tu r d e væ re i den f je r n tb o e n d e j o r d e j e r s inte resse a t have et p å ­ lideligt la n g tid sf æ ste m å l, ligesom d e r o m ­ v e n d t v a r tale om en g å r d a f et s å d a n t o m f a n g

( g å r d e n - S e rrid s sle v g å rd - a n s å s sid en for en h o v e d g å r d ; allerede 1532 førtes d e r proces om besiddelsen, se Fr. 1 s. 399), at d e n n e to p fristede s to r b ø n d e r (og la v a d e ls m æ n d ) til en

»la ngt idsinvestering«.

Vel fre m læ gger sa gsøgeren a b b e d is s e n s fæ­

ste b re v a f 1533 m.fl. d o k u m e n t e r (bl.a. en kgl.

d o m a f 1532); m e n id et h a n s m o d p a r t kan frem læ gge a b b e d is s e n s b rev a f 1522 m e d m e ­ re d o k u m e n t a t i o n for, bl.a. at sagsøgerens sv ige rfa der h a v d e o p la d t fæ stem ålet, t il d ø m ­ mes h a n b r u g e n a f g å r d e n . M e n h a n s m o d ­ p a r t b e h o l d e r selvfølgelig r e g re sk ra v im o d a b b e d is s e n i a n l e d n i n g a f h a n s e v e n tu e lt e r­

lagte ste d sm å l for d et ved d o m m e n ugyldig- g jorte fæstemål. Iø v rig t o m ta le s b la n d t sagens a k t e r et in te r e s s a n t b rev fra a b b e d is s e n til den s e jre n d e p a r t (frem lag t som led i h a n s a r g u ­ m e n ta t io n o m at v æ re at a n s e for rette fæster), at så frem t h a n ø n sk e d e at sikre g å r d e n for ogsa h u s t r u og b a r n , m å tte h a n » y d e r m e re b etæ n k e klosteret, en d d et h a n fæstede g å r d e n for«. H e r a f m å vi d r a g e d en logiske k o nklusi­

on, at u n d e r » n o rm a l e « fo rh old ville h an k u n n e p å r e g n e a t b e h o ld e g å r d e n p å livstid for d e t o r d in æ r e s te d s m å l (m ed m i n d r e h a n o v e r t r å d t e fæ stevilkårene og følgelig blev lov­

ligt u dvist efter g æ ngs p ro c e d u re ); m e n fæste ud over h a n s egen levetid, in casu på tre liv, kostede s im p e lth e n noget m ere, d a d e tte v a r en e k s tr a o r d in æ r g u n s tig fo ra n s ta ltn in g , som ikke a u t o m a t i s k lå i fæstesystemet.

G a n s k e kort efter (17/6) m ø d e r vi en re­

g u læ r u d v isn in g ssa g ( K R D I s. 538f.), h v o r en vestjysk sysselprovst (som h u s b o n d for en sognekirke og d e n s fæstejord) o p n å r d o m over en tidligere fæster p å g r u n d a f m is lighold else (re sta n c e r, bortleje a f g å r d e n s jord m .v.), m e n først efter at h a n er g å e t rettens vej ved det lokale ting, h v o r h a n til slu t e n d o g h a r faet d e n uefte rrettelige fæster d ø m t for h æ r v æ r k (om d e n oftes y d e rst la n g s o m m e lig e » u d sm id - n i n g s p r o c e d u r e « se n e d f s. 293). M uli gvis h a r re tt e n d o g la d e t sig in flu ere a f d en udviste

Fæstet i breve og domme

24. Jfr. S teen stru p s berettigede kritik (i H l 5 V I s. 670) a f bl.a. E stru p s m iddelalderlige »fæstebreve«, idet disse hovedsageligt b estår a f adelige leje- eller lensbreve, jfr. herom også Aksel E. C h risten sen (F est­

skrift til E rik A rup, 1946, s. 136). M åske h a r disse »lejebreve« væ ret m ed til at opbygge »m odellen« for en senere tids egentlige fæstebreve; jfr. ovf. s. 282f. om vanskelighederne ved i K ancelliets protokoller at skelne im ellem de forskellige kategorier a f breve v edrørende jordegods.

(11)

fæsters a r g u m e n t a t i o n , at h a n redeligt h a v d e b e s t r æ b t sig p å at holde g å r d e n ved m a g t, y d e t la n d g ild e , respe ktive lovet at b etale (vel evt. r e sta n ce r? ). T h i d o m m e n m ild n e s »for vo r b øns skyld«, således a t b o n d e n blot skal flytte, h v o re fte r h u s b o n d e n fra fa lder sine ø v ­ rige krav ( m ed h e n s y n til h æ rv æ r k ssa g e n m .v .), så frem t h a n u b r ø d e li g t vil o v erh o ld e d e n n e aftale »for at d e t skulle k u n n e blive til v e n s k a b « m e lle m h a m og d e n nye fæster, dvs.

a t vi også h e r a n e r , at en o m s t r i d t u d v is n in g n e m t k u n n e føre til en »fejdelignende« s i t u a ­ tion (jfr. ovf. s. 287).

S pecielt stedsmålet, d et beløb (i pen g e eller ø k sn e ), d e r le d sa g e d e d e n læ nge blot m u n d t ­ lige aftale o m fæstes in dgåelse, spiller som ofte a n t y d e t en så vig tig rolle i fæstets historie, a t d e t tu r d e v æ re halsløs g e r n in g at d isk u te re d e t te i d e ta ille r u d e n k o n s t a n t at have ste d s ­ m å le t og d e tte s p r o b l e m a t i k for øje.

I 1542 (7/5) b e k la g e d e en fæster u n d e r Ri­

be d o m k a p ite l sig over tro d s p å s tå e t ( m e n ik­

ke irettela g t) livsfæ stebrev a t h a v e m å t t e t u d ­ r e d e et n y t s te d s m å l (p å hele fire øksne), da h a n s tid lig ere h u s b o n d o v e r d r o g forsva re t a f g å r d e n til en k an n ik e k o lle g a ( K R D II s. 74).

H v o r u r im e lig t d et en d u m i d d e l b a r t k u n n e lyde, at b ø n d e r n e ikke blot skulle b etale ved o v erta g els e a f fæstet, m e n også ved h u s b o n d ­ skifte25, er d e t en k e n d s g e r n in g , at m a n g e b ø n d e r ligefrem ønskede at yde husbondhold (fo rm e n tlig do g a f m e r e sym b o lsk k a r a k te r e n d d et egentlige fø rste g a n g s-ste d sm å l) for d e r ig e n n e m at gøre det h v e r m a n d vitterligt, at de fo rts at m e d rette b e s a d fæstet (jfr. ovf. s.

2 8 3 f.), dvs. a t v o rt noget a b s t r a k t e p r o b le m o m »livsfæste« n æ p p e h a r h a ft helt d e n e n t e n / eller k a r a k te r , d e t g e r n e gives i nyere f re m ­ stillinger.

D a d e n n e sag således (formelt) d r e je r sig o m (et s te d s m å l på) fire øksne, kan det ikke u n d r e , at selve f æ ste sp ø rg sm å le t o v e r h o v e d e t ikke b erø res i d o m m e n , d e r to ta lt frifinder d o m k a n n i k e n for b o n d e n s krav, id et d e t anses for bevist, a t o v e rd r a g e ls e n a f g å r d e n s forsvar fra d e n ene k a n n i k til d e n a n d e n ligefrem v a r sket efter b o n d e n s begæ ring! O g m e n s d e n

Troels Dahlerup

tid lig ere h u s b o n d v a r ikke-adelig, den nye selveste m e s te r C l a u s G jo r d s e n , d e r b å d e som p r iv a t godse jer og tid lig ere kgl. k an s ler h v e r ­ ken sa v n e d e politisk eller ju r i d i s k indsigt og følgelig v a r at a n s e for en m e re effektiv »for­

sv a re r« for k a p ite lsg o d se t og d e tte s b ø n d e r, er s a gsfrem stilling som r e s u lt a t p å in g e n m å d e u r im e lig på d a t i d e n s p r æ m is s e r. Blot h a r b o n d e n øje nsynligt ved n æ r m e r e efte rtan k e f o rtr u d t, ev e n tu e lt fu n d e t p r is e n for d e t nye h e r s k a b lige vel høj?

Disse m a n g e re ts s a g e r viser b l a n d t a n d e t, a t b ø n d e r n e i a l m in d e lig h e d og de vestjyske b ø n d e r i s æ rd e lesh e d ikke n æ r e d e større æ n g ­ stelse for selv g a n s k e kort tid efter G re v en s F ejd e a t træ kke dere s h e r s k a b for d e t kgl.

r e tte r tin g , i fald de følte sig f o ru r e tte d e . Lige­

ledes i 1542 (5/5) v a r en vestjysk fæster u til­

freds m e d at være u d v ist a f en h a l v g å r d , som h a n h æ v d e d e p å egen b e k o s tn in g at h a v e for­

b e d r e t betydeligt. N u v a r g å r d e n im id le rtid blevet bortm a g esk ifte t; m e n d e n tid lig ere ejer h æ v d e d e at hav e til b u d t b o n d e n en forligs- m æ ssig o r d n i n g m e d h e n s y n til såvel h a n s b y g n in g s u d g ifte r som h a n s s te d s m å l, hvilket b o n d e n ikke ville g å m e d til, m e n kræ vede d o m ( K R D I I s. 87 f.).

N ok o p r e th o l d e r d o m m e n d e som følge a f m ageskiftet f o re ta g n e d is p o s itio n e r og d e r ­ m e d den nye ejers u d v is n i n g a f b o n d e n ; m e n d e t pålæ gges u d try k k e lig t d e n tidligere ejer at tilbagegive b o n d e n d e n n e s ste d s m å l p å 5 d a ­ ler, »efterdi h a n h a v e r ikke b e s id d e t g å r d e n u d e n i tre år«. Dvs. at vi h e r m ø d e r p r in c i p ­ pet: stedsmålet som garanti for at k u n n e blive p å d e n fæstede g å rd . O g d e t te gør d et i alle rh ø je ­ ste g r a d forståeligt, at b o n d e n k u n n e have in teresse i a t yd e ofte g an s k e høje indfæst- n in g sb e lø b (i h v e r t fald for d e n type g ård e , som d et v a r u m a g e n v æ r d at s tr æ b e efter), idet s te d s m å le ts størrelse tæ nkeligt k u n n e gø­

re d et m i n d r e tillokkende for g o d se jeren at foretage » u d s m i d n in g « u d e n en lovlig årsag, d a i så fald ste d s m å le t k u n n e kræves tilb a g e ­ betalt.

E n d n u en indviklet og la n g tr u k k e n sag (af 14/5 im e lle m en sysse lprovst (p å en sogne-

25. O m Fussings næ ppe helt forståede k o m m en tarer til d e tte spørgsm ål, der vist især synes u d b red t i Skåne (A rent B erntsen I l s . 129) se ovf. s. 283 f., note 17.

Figur

Updating...

Referencer

Updating...

Relaterede emner :