Vedtægtsændringer og indgribende beslutninger

Vedtægterne er et udtryk for den aftale om fælles drift af virksomheden, der er truffet mellem selskabsdeltagerne. Sædvanligvis kan aftaler kun ændres i en-stemmighed. Et så vidtgående krav ville dog medføre, at det i praksis ville bli-ve umuligt at ændre selskabers bli-vedtægter. Derfor fastholdes enstemmigheds-kravet kun ved en række særligt indgribende beslutninger. Vedtægtsændringer er imidlertid sædvanligvis mere vidtgående end almindelige generalforsam-lingsbeslutninger. Derfor kræver anpartsselskabsloven som udgangspunkt, at en vedtægtsændring forudsætter tilslutning fra et kvalificeret flertal af anparts-haverne. Forslag til en vedtægtsændring skal således i henhold til ApSL § 33,

35 Tilsvarende gælder i tysk ret, hvor det heller ikke udtrykkeligt fremgår af GmbHG § 33, at der ikke kan udøves stemmeret på egne anparter, jvf. Lutter/Hommelhoff, GmbHG (14.Aufl.1995), s. 378. Se udtrykkeligt den norske aksjelovs § 5-3, stk.3.

36 Har et anpartsselskab, hvor der findes et sådant vedtægtskrav, således undtagelsesvis er-hvervet egne anparter svarende til 10% af anpartskapitalen, og er samtlige anpartshavere mødt op på generalforsamlingen, vil vedtægtsændring kunne vedtages med tilslutning fra 2/3 af den repræsenterede stemmeberettigede kapital, dvs. 60% af den samlede an-partskapital.

37 Jvf. Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’loven af 1996 med kommentarer, s. 158.

5.4 Vedtægtsændringer og indgribende beslutninger have opnået tilslutning fra 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer for at være gyldigt vedtaget.

Aktieselskabsloven stiller et dobbeltkrav til vedtagelse af en vedtægtsæn-dring. I et aktieselskab kræves således, foruden tilslutning fra 2/3 af de afgivne stemmer, tillige tilslutning fra 2/3 af den på generalforsamlingen repræsentere-de stemmeberettigerepræsentere-de aktiekapital. Et tilsvarenrepræsentere-de dobbeltkrav fremgik af ApSL 1973 § 59, stk.1. Dobbeltkravet er imidlertid nu udgået af ApSL 1996, således at det kvalificerede flertal for anpartsselskabers vedkommende alene relaterer sig til de afgivne stemmer, jvf. ApSL § 33.³⁸

Denne lempelse af kravet til kvalificeret flertal forekommer uheldig. Det har været lovens udgangspunkt, at eksisterende selskaber ikke skulle have behov for at ændre deres vedtægter. I selskaber, der er stiftet efter ApSL 1973, hvor der forekommer stemmeløse anparter eller anparter med reduceret stemmeret, vil det kunne forekomme, at indehaverne af disse anparter har mistet en meget væsentlig ret, der tilkom dem efter 1973-loven: nemlig retten til at blokere for en vedtægtsændring. Disse anpartshavere må nu konstatere, at de ikke længere har indflydelse på forslag til ændring af vedtægterne. Såfremt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens antagelse måtte være korrekt, nemlig: at denne ændring kun vil have ringe betydning i praksis, ændrer dette ikke ved, at virkningen kan bli-ve af væsentlig betydning, for de – måske få – anpartshabli-vere, der faktisk blibli-ver ramt af ændringen. Det må antages, at behovet for minoritetsbeskyttelse er større i selskaber med få deltagere end i selskaber med mange selskabsdeltage-re, og dette gælder så meget mere for anpartsselskaber, hvor en minoritetsan-part ofte vil være usælgelig. Ophævelsen af dobbeltkravet ved vedtægtsæn-dringer stemmer ikke godt overens med disse hensyn.³⁹

38 Dette begrundes i bemærkningerne til loven på følgende måde (s. 24): »Denne ændring antages ikke at få væsentlig betydning i praksis, da anpartskapitalen typisk er fordelt på få anpartshavere med lige stemmeret«.

39 Man kan så glæde sig over, at dobbeltkravet i den nu ophævede ApSL 1973 § 59, stk.1 ikke synes at spille en stor rolle i praksis. Se hertil Kristian Mogensen, Håndbog for di-rigenter, (2.udg.1998), s. 136 med note 2. Kristian Mogensen anføre her om dobbeltkra-vet i den fortsat gældende ASL § 78, at: »ingen tager i denne henseende lovens ord al-vorligt. I såfald måtte det ved alle vedtægtsændringer kontrolleres, at to tredjedele af kapitalen stemte positivt, og man kunne end ikke erklære ændringerne for vedtaget, når alle afgivne stemmer er ja-stemmer; selv når ingen stemmer nej, kunne jo mer end en tredjedel af kapitalen undlade at stemme.« Gyldigheden af en lovbestemmelse bør selv-sagt ikke afhænge af, om den efterleves i praksis. Bestemmelsen varetager et reelt be-skyttelseshensyn i forhold til stemmesvage B-aktionærer, og bør naturligvis overholdes i enhver situation. I de mange situationer, hvor der ikke i selskabet er aktier eller anpar-ter med differentieret stemmeret, har dobbeltkravet ingen selvstændig betydning.

En beslutning om en vedtægtsændring, der er blevet mulig i et selskab, som er stiftet i.h.t. 1973-loven, i kraft af ophævelsen af dobbeltkravet til den kvalifi-cerede majoritet, er som udgangspunkt lovlig, såfremt ApSL § 33 er iagttaget.

Det må dog antages, at der i en sådan situation består en særlig grund til at un-derkaste den foretagne vedtægtsændring en grundig prøvelse med henblik på at konstatere, om den udgør en krænkelse af minoritetens rettigheder i henhold til generalklausulen i ApSL § 35. Domstolene bør i sådanne situationer ikke være tilbageholdende med at statuere en tilsidesættelse af et mindretals rettig-heder.

Som hidtil kan det i vedtægterne bestemmes, at kravet om kvalificeret majo-ritet ved en vedtægtsændring generelt slækkes, således at vedtægtsændringer gyldigt kan vedtages med et mindre flertal end 2/3. Vedtægterne kan ligeledes bestemme, at der stilles skærpede krav til den kvalificerede majoritet.

5.4.2 Særligt indgribende beslutninger

Såfremt man efter selskabets stiftelse ønsker at gennemføre en vedtægtsæn-dring, der fraviger lighedsprincippet i ApSL § 14 således, at det indbyrdes rets-forhold mellem anpartshaverne forrykkes, kan dette kun ske med tilslutning fra alle de anpartshavere, hvis retstilling forringes, jvf. ApSL § 34, stk.2. Visse be-slutninger er så indgribende, at de kun kan gennemføres med tilslutning fra samtlige anpartshavere. Disse typer af beslutninger er udtømmende opregnet i ApSL § 34, stk.1, nr. 1) – nr.5), jvf. straks nedenfor. Kravet om tilslutning fra samtlige anpartshavere i de nævnte situationer er ufravigeligt. I disse situatio-ner går anpartsselskabsloven videre i retning af at tilgodese minoriteten, end tilfældet er efter aktieselskabsloven, jvf. ASL § 79, stk.2, nr.1) – nr.4), hvor en vedtagelse af de tilsvarende vedtægtsændringer forudsætter tilslutning fra et kvalificeret flertal på 9/10.

Samtykke fra samtlige anpartshavere kræves som anført i fem situationer.

Det er således tilfældet, hvor anpartshavernes ret til udbytte formindskes til fordel for andre end anpartshaverne selv eller medarbejderne i selskabet eller dets datterselskaber, jvf. ApSL § 34, stk.1, nr.1). Det betyder, at der med almin-delig vedtægtsændringsmajoritet kan indføres en ordning, hvorefter medarbej-derne får andel i selskabets overskud. Anpartshaverne hæfter kun med deres indskud, jvf. ApSL § 1, stk.2. Det er kun muligt at pålægge de enkelte anparts-havere pligt til yderlige kapitalindskud i selskabet, såfremt det sker med samt-lige anpartshaveres samtykke, jvf. ApSL § 34, stk.1, nr.2). Anparter er som ud-gangspunkt frit omsættelige. En omsættelighedsbegrænsning kan indføres med samtykke fra alle anpartshavere, jvf. ApSL § 34, stk.1, nr.3). Den tidligere re-gel, hvorefter en majoritetsanpartshaver kunne pålægge en minoritet på under 10% pligt til indløsning, er ikke videreført i ApSL 1996.⁴⁰ Bortset fra den

situ-5.5 Minoritetsbeskyttelse