Beslutning om kapitalforhøjelse

Selskabets virksomhed kan finansieres ved egenfinansiering eller fremmedfi-nansiering. Efter stiftelsen kan det vise sig nødvendigt, at de eksisterende sel-skabsdeltagere skyder flere penge i selskabet. Der kan tillige opstå et behov for, at der optages nye anpartshavere i selskabet, uden at de gamle anpartshave-re afstår deanpartshave-res anparter. Endelig kan det blive nødvendigt at foanpartshave-retage en anpartshave- retab-lering af anpartskapitalen på grund af et konstateret kapitaltab, jvf. ApSL § 52.

I alle disse situationer vil en forhøjelse af anpartskapitalen være en nærliggen-de løsning.

Som udgangspunkt er de regler, der gælder vedrørende tegning og indbeta-ling af anpartskapital i forbindelse med en kapitalforhøjelse, sammenfaldende med de regler, der gælder ved stiftelsen, jvf. herom ovenfor afsnit 2.3. Regler-ne om kapitalforhøjelse i anpartsselskaber svarer i øvrigt stort set til de for ak-tieselskaber gældende regler.

Anpartskapitalens størrelse skal fremgå af vedtægterne, jvf. ApSL § 5, nr.4), og en forhøjelse af kapitalen skal således ske ved en vedtægtsændring, der ved-tages af anpartshaverne på en generalforsamling, jvf. ApSL § 37. Anpartsha-verne kan træffe beslutning ved afholdelse af en egentlig eller en uegentlig ge-neralforsamling, jvf. nedenfor afsnit 5.1. Med hjemmel i vedtægterne kan det bestemmes, at bestyrelsen eller direktionen bemyndiges til, inden for nærmere fastsatte rammer, at udvide anpartskapitalen.³ Reglerne for anpartsselskaber adskiller sig fra reglerne for aktieselskaber, idet selskabets ledelse generelt kan få overdraget kompetencen til at træffe beslutning om en kapitalforhøjelse, i overensstemmelse med reglerne om delegation af generalforsamlingens beslut-ningskompetence, jvf. ApSL § 28, stk.1 samt nedenfor afsnit 5.1.1. Bemyndi-gelsen kan tillige være mere begrænset, således at den kompetence, der over-drages til ledelsen, i omfang svarer til den kompetence, der kan gives bestyrel-sen i et aktieselskab, sammenlign ASL § 37. En vedtægtsbestemmelse, der de-legerer kompetencen til at beslutte en kapitalforhøjelse til ledelsen, bør under alle omstændigheder tage stilling til spørgsmålet om de hidtidige anpartshave-res fortegningsret, jvf. nedenfor afsnit 4.2.2. Såfremt der består en vedtægts-hjemmel som nævnt, kan ledelsen på egen hånd anmelde en beslutning om ka-pitalforhøjelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med ApSL § 42.

3 Jvf. hertil Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’loven af 1996, s. 173 f.

Der stilles en række formkrav til beslutningen om kapitalforhøjelse. Der skal således tages stilling til, med hvilket beløb anpartskapitalen skal forhøjes, hvem der skal tegne de nye anparter, tegningskursen og det pålydende beløb for de nye anparter, fra hvilket tidspunkt de nye anparter skal give rettigheder i selskabet, samt hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen,⁴ jvf. hertil ApSL § 38, stk.1, nr. 1) – 5). De formelle krav til forhøjelsesningen er således lempeligere end de tilsvarende krav, der stilles til en beslut-ning i et aktieselskab, sammenlign ASL § 32.

Tidligere skulle indkaldelsen til den generalforsamling, der skulle træffe be-slutning om en kapitalforhøjelse, indeholde oplysninger om anpartshavernes fortegningsret, og generalforsamlingen kunne ikke træffe en beslutning, der af-veg fra indkaldelsen på dette punkt, jvf. ApSL 1973 §§ 18, stk.3 og 19, stk.2 in fine, samt ASL § 29, stk.3 og 30, stk.3 in fine. Disse bestemmelser er ikke vi-dereført i ApSL 1996. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal dog fortsat in-deholde oplysning om, at der er et forslag om kapitalforhøjelse på dagsorde-nen, samt angive den forventede størrelse af denne, jvf. nedenfor afsnit 5.2.2.

Der er imidlertid ikke længere et krav om, at indkaldelsen indeholder oplysnin-ger om, hvorvidt de hidtidige anpartshavere skal have fortegningsret til de nye anparter, og såfremt indkaldelsen faktisk indeholder oplysninger herom, vil ge-neralforsamlingen med den fornødne vedtægtsændringsmajoritet kunne træffe en beslutning, der afviger fra indkaldelsen. I anpartsselskaber består der ikke længere en pligt til at fremlægge aktuelle regnskabsoplysninger, såfremt be-slutningen om forhøjelse træffes på en ekstraordinær generalforsamling, sam-menlign ASL § 29, stk.2, og den nu ophævede ApSL 1973 § 18, stk.2. Enhver anpartshaver har dog ret til at stille spørgsmål til ledelsen på generalforsamlin-gen, jvf. nedenfor afsnit 5.2.4, hvilket naturligvis omfatter spørgsmål vedrø-rende selskabets aktuelle økonomiske situation i forbindelse med en foreslået kapitalforhøjelse.

Anpartsselskaber er ved en kapitalforhøjelse som ved stiftelsen afskåret fra at udbyde anparter i offentlig tegning. Tegningen af nye anparter sker således på den forhandlingsprotokol, der føres over beslutninger på generalforsamlin-gen, jvf. ApSL § 41. Tegning af anparter under forbehold er som udgangspunkt ugyldig, men tegningen er bindende og forbeholdet bortfaldet, hvis der ikke er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden kapitalforhøjel-sen bliver registreret, jvf. ApSL § 41, stk.2, jvf. § 10. Det er en forudsætning

4 Medens et anpartsselskab kun kan afholde de udgifter, der er forbundet med stiftelsen, af en overkurs, jvf. ApSL § 4, stk.1, 3. pkt., gælder der ikke tilsvarende restriktioner ved en senere kapitalforhøjelse. Selskabet kan således afholde de udgifter, der er forbundet med en kapitalforhøjelse også i situationer, hvor de nye anparter tegnes til parikurs.

4.2 Kapitalforhøjelse for registreringen, at der sker fuld indbetaling, inklusive en eventuel overkurs, jvf. ApSL § 42. Anmeldelse af forhøjelsesbeslutningen skal ske inden 12 må-neder fra beslutningen er truffet, jvf. ApSL § 42, 2.pkt.

Nye anparter skal ligesom ved stiftelsen tegnes til mindst parikurs, jvf.

ApSL § 13. Det er således sikret, at selskabet modtager reelle værdier, der mindst svarer til den nominelle forhøjelse af anpartskapitalen, som finder sted.

Ved en kapitalforhøjelse kan der, som ved stiftelsen, ske indbetaling enten kon-tant eller ved apportindskud. Sker indbetalingen af kapitalforhøjelsen ved ap-portindskud, skal der finde en uvildig vurdering af de indskudte aktiver sted, efter reglerne herom i ASL §§ 6, 6a og 6b, jvf. ApSL § 39, samt ovenfor afsnit 2.3.

Ved en kapitalforhøjelse er der tillige mulighed for, at der sker indbetaling ved gældskonvertering, jvf. ApSL § 40. Selskabets øverste ledelsesorgan skal gøre rede for årsagen til, at der gennemføres en gældskonvertering, og for tids-punktet for gennemførelsen af konverteringen, men der stilles ikke, som efter ASL § 33a, stk.2, krav om en særlig udtalelse fra revisor vedrørende den regn-skabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Problemerne omkring gælds-konvertering er sammenfaldende for aktie- og anpartsselskaber. Medens der ved apportindskud skal udarbejdes en vurderingsberetning, jvf. ovenfor, er det-te ikke tilfældet ved en gældskonverdet-tering. Det må derfor afgøres, om der er ta-le om en reel gældskonvertering elta-ler et camoufta-leret apport- elta-ler kontantind-skud, hvilket vil være tilfældet, hvis det allerede ved salg på kredit af et aktiv til selskabet er truffet beslutning om, at den således opståede fordring skal an-vendes til konvertering.⁵ Såfremt der kun er kort tid mellem et salg på kredit og en beslutning om gældskonvertering, vil det pege i retning af, at der er tale om en ulovlig omgåelse af vurderingsreglerne. Gældskonvertering indebærer en undtagelse fra det forbud mod modregning ved indbetaling af anpartskapital, som gælder ved stiftelsen, jvf. ApSL § 13, stk.2. Kravet om, at der skal indbe-tales et beløb, der mindst svarer til parikurs, jvf. ApSL § 13, stk.1, relaterer sig ved gældskonvertering til den konverterede fordrings nominelle værdi, og der kan således konverteres krone for krone, uanset fordringens reelle kursværdi måtte være under pari.⁶

Anpartskapitalen kan endelig forhøjes ved udstedelse af fondsanparter, hvorved forstås, at frie reserver konverteres til anpartskapital, jvf. ApSL § 43.

Frie reserver udgøres af beløb, der kunne have været udbetalt som udbytte, op-skrivningshenlæggelser i henhold til ÅRL § 30, stk.4, eller som er henlagt til

5 Se nærmere om gældskonvertering hos Werlauff, Selskabsret (3.udg.1997), s. 304 ff.

6 Jvf. nærmere hertil Gomard, Aktieselskaber & anpartsselskaber (3.udg.1996), s. 132 f, samt Werlauff, Selskabsret (3.udg.1997), s. 346 ff.

reserverne ved anvendelse af den indre værdis metode, jvf. ÅRL § 40. Beslut-ning om udstedelse af fondsanparter skal anmeldes inden 4 uger til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen. Fondsanparter skal som udgangspunkt komme alle eksi-sterende anpartshavere forholdsmæssigt til gode, jvf. ApSL §§ 14 og 34, stk.2, men vedtægterne kan indeholde en afvigende bestemmelse.