Underretnings- og informationspligter i koncernforhold 176

For aktieselskabers vedkommende pålægger ASL §§ 55 og 55a ledelserne i koncernforbundne selskaber en række indbyrdes underretnings- og informati-onspligter. De tilsvarende bestemmelser i ApSL 1973 (§§ 37 og 37a) er nu ud-gået af ApSL 1996.

ASL § 55 pålægger bestyrelsen i et moderselskab pligt til at underrette be-styrelsen i et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret, og pålægger desuden datterselskabets bestyrelse at give modervirksomhedens ledelse de oplysninger, der er nødvendige til udarbejdelse af et koncernregnskab. Bestem-melsen har sin oprindelse i det svenske 1941-lovforslag. Baggrunden var, at

9.3 Koncernreglerne i anpartsselskabsloven man ville sikre koncernledelsen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde et koncernregnskab, også i tilfælde, hvor datterselskabets le-delse kunne komme i konflikt med reglerne om tavshedspligt ved at videregive sådanne oplysninger.¹⁸ Underretningspligten skal endvidere sikre, at koncer-nens ledelser har mulighed for at udøve de pligter, der udspringer af koncern-forholdet.¹⁹

ASL § 55a slår fast, at moderselskabets ledelse har pligt til at informere dat-terselskabers bestyrelser om forhold af betydning for koncernen som helhed, samt om beslutninger af betydning for det enkelte datterselskab forinden ende-lig beslutning træffes af moderselskabet. Denne bestemmelse skal sikre, at dat-terselskabets ledelse har mulighed for at øve indflydelse på påtænkte beslut-ninger fra moderselskabets side. Der må træffes en konkret beslutning, om en oplysning er af en sådan karakter, at den er underlagt informationspligten.²⁰ Reglen i ASL § 55 om underretningspligt er bødesanktioneret, jvf. ASL § 161, medens overtrædelse af informationspligten i § 55a ikke er sanktioneret.²¹

Et moderselskab er som alle andre aktionærer berettiget til at træffe beslut-ninger af vidtrækkende konsekvenser for selskabets datterselskaber. Trufne be-slutningers materielle lovlighed skal bedømmes særskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt moderselskabet er underlagt en pligt til at informere datterselskabets ledelse. Det gælder i datterselskaber, hvor der er minoritetsdeltagere, navnlig beslutningernes overensstemmelse med generalklausulerne i ApSL § 27 (ASL

§ 63) og ApSL § 35 (ASL § 80).²² Bestemmelsen i ASL § 55a foreskriver ikke direkte en pligt til at foretage en høring af datterselskabets ledelse. Det fore-skrives blot, at der skal ske underretning af ledelsen inden endelig beslutning træffes. Det har imidlertid netop været formålet med bestemmelsen, at sikre datterselskabets ledelse ret til at påvirke koncernledelsens beslutninger, og det vil da også være naturligt for et moderselskab at give datterselskabets ledelse, der må formodes at være bedst orienteret om datterselskabets egne forhold,

lej-18 Jvf. SOU 1941:9, s. 682 f om udkastets § 210.

19 Jvf. Betænkning nr. 540, 1969 s. 104 f og Rosenberg og Thomsen, A/S’loven med kom-mentarer (5.udg.1994), s. 269.

20 Jvf. Rosenberg og Thomsen, A/S’loven med kommentarer (5.udg.1994), s. 269, der som eksempler på forhold, der er af en sådan interesse, at de er omfattet af informationsplig-ten nævner koncernens mulige ophør, udvidelser eller indskrænkninger i koncernens ak-tiviteter, samt optagelse eller ophør af virksomheder inden for bestemte brancher. Se til-lige Jens Drejer, R&R 1980, s. 426.

21 Se kritisk, Werlauff, Koncernretten (1996), s. 45.

22 Se om disse bestemmelsers betydning i koncernforhold hos Gomard; Aktieselskaber &

anpartsselskaber (3. udg. 1996 s. 75)

lighed til at udtale sig forinden endelig beslutning træffes af koncernledel-sen.²³

Ledelsen i et selskab kan ikke udøve sit hverv på forsvarlig måde, hvis den ikke har adgang til fyldestgørende oplysninger om alle selskabets forhold. Op-lysninger om soliditetsgraden for andre selskaber i koncernen kan således have stor betydning for et koncernselskab, der har store mellemværender med andre koncernselskaber.

I en koncern vil beslutninger af vidtrækkende konsekvenser for de enkelte datterselskaber ofte være blevet truffet af moderselskabets ledelse.²⁴ Dette er der intet unaturligt eller odiøst ved, men en følge af dette faktum bliver, at mo-derselskabets ledelse har pligt til på eget initiativ at informere det enkelte dat-terselskabs ledelse om væsentlige beslutninger af betydning for såvel koncer-nen som helhed, som for det pågældende selskab, og det vil ikke være muligt at nægte datterselskabets ledelse adgang til sådanne oplysninger.²⁵ Dette må gælde uændret, uanset bestemmelsen i ApSL 1973 § 37a nu er ophævet.

En vis koordinering af oplysninger på koncernniveau er foreskrevet i ÅRL § 61h, som bestemmer, at revisor i et moderselskab har adgang til relevante in-formationer om koncernen som helhed, og at ledelsen i datterselskaber har pligt til at give moderselskabets revisor de nødvendige oplysninger til gennem-førelsen af en forsvarlig revision. Udgennem-førelsen af denne pligt ville blive vanske-liggjort, hvis koncernledelsen kunne nægte et datterselskabs ledelse adgang til væsentlige oplysninger af betydning for det pågældende selskab.

Pligten til udarbejdelse af koncernregnskab medfører, at der fortsat består en pligt for et moderanpartsselskabs ledelse til at underrette et datterselskabs le-delse, såfremt et koncernforhold er etableret.²⁶ For et aktieselskab, der er dat-terselskab af et anpartsselskab, vil en sådan underretning tillige være en forud-sætning for, at ledelsen kan efterkomme en række pligter, således eksempelvis ASL § 53 vedrørende ledelsens pligt til at oplyse om aktie- eller anpartsbesid-delser i selskaber inden for samme koncern.

Den indbyrdes oplysningspligt mellem de enkelte ledelser i en koncern på-hviler såvel moderselskabets som datterselskabernes ledelser. Et datterselskabs

23 Jvf. Rosenberg og Thomsen, A/S’loven med kommentarer (5.udg.1994), s. 269, men mere vidtgående Werlauff, Selskabsret (3.udg.1997) s. 682, der antager en egentlig ret-lig pret-ligt til høring.

24 Hertil eksempelvis Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, (5.udg.1997) s. 386f og John G. Sørensen, R&R 1995 Nr.4, s. 9 og s. 11. Se tillige Frode Slipsager, Styring af udenlandske selskaber (1989) s. 20 ff.

25 Jvf. ApSL 1973 § 37a, 2. pkt.

26 Bemærkningerne til ASL § 55 henviser da også til en nu ophævet bestemmelse om kon-cernregnskab, jvf. Betænkning nr. 540, 1969 s. 27.

9.3 Koncernreglerne i anpartsselskabsloven ledelse er som hidtil forpligtet til at give ledelsen i selskabets moderanpartssel-skab de oplysninger, der er nødvendige for, at moderselmoderanpartssel-skabet kan udarbejde et koncernregnskab i henhold til årsregnskabsloven. Dette gælder også i tilfælde, hvor de pågældende oplysninger er underlagt tavshedspligt. En sådan oplys-ningspligt er blandt andet en forudsætning for, at moderanpartsselskabets års-beretning kan indeholde relevante oplysninger om koncernen som helhed, jvf.

ÅRL § 56 stk.4.

Den praktiske betydning af reglerne om underretnings- og informationspligt i koncernforhold må ikke overvurderes. Det er sædvanligt, at der sker en cen-tral styring af de enkelte koncernselskaber. I praksis vil informationspligten mellem de enkelte ledelser i en koncern ofte blive tilgodeset gennem et per-sonsammenfald mellem moderselskabets direktion og datterselskabernes be-styrelser.²⁷

Sammenfattende kan det konkluderes, at såvel underretnings- som informa-tionspligten i koncernforhold, som disse pligter er beskrevet i ASL §§ 55 og 55a, gælder uændret i koncerner, hvor et anpartsselskab er moderselskab, på trods af, at de hidtidige regler herom er udgået af ApSL 1996.²⁸

Bestyrelsesmedlemmer og direktører i et anpartsselskab er underlagt tavs-hedspligt for så vidt angår fortrolige oplysninger, som de har fået kundskab om under udøvelse af deres hverv, jvf. ApSL § 79, stk.1, 2.pkt. Denne tavsheds-pligt opretholdes imidlertid ikke i forhold til andre koncernselskabers ledelser.

Reglen i ASL § 55 er udtryk for en generel gensidig konsultationspligt i kon-cernforhold. Det er således ikke ubeføjet, at der udveksles fortrolige oplysnin-ger i såvel opadgående som nedadgående retning mellem koncernselskabers ledelser, og dette gælder selvsagt, hvor et anpartsselskab indgår i en koncern.

Er en fortrolig oplysning videregivet til et andet koncernselskabs ledelse, vil ubeføjet videregivelse herfra til udenforstående selvsagt udgøre en overtrædel-se af tavshedspligten.

27 Således for svensk ret allerede SOU 1941:9, s. 682, og tillige Kedner/Roos, Aktiebo-lagslagen Del II (5. uppl. 1995) s. 246 f. Se også Thorsen i Aakvaag, m. fl., Noen sentra-le emner innen norsk konsernrett (1994), s. 38.

28 I norsk ret findes den bestemmelse, der svarer ASL § 55, 2. pkt, vedrørende pligten for datterselskabets ledelse til at give moderselskabet de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde koncernregnskabet, i selskabslovenes § 6-16, stk.1. Denne bestemmelse finder anvendelse i koncernforhold, uanset moderselskabet er et aksjeselskap eller et all-mennaksjeselskap, jvf. selskabslovenes § 1-4, stk.1. De bestemmelser, der svarer til ASL §§ 55, 1.pkt, og ASL § 55a, gælder imidlertid ikke i koncernforhold, hvor datter-selskabet er et allmennaksjeselskap medens datterdatter-selskabet er aksjeselskap, (og vice versa).

9.3.4 Spørgsmålsretten i koncernforhold

Det er ovenfor (afsnit 5.2.4) antaget, at der fortsat gælder en præceptiv regel om, at anpartshaverne på generalforsamlingen kan stille spørgsmål vedrørende selskabet til ledelsen, der på sin side har pligt til at svare. Dette gælder på trods af, at den hidtidige regel om spørgsmålsretten nu er udgået af ApSL 1996, jvf.

ApSL 1973 § 57, og sammenlign den fortsat gældende ASL § 76.

ASL § 76 bestemmer, at aktionærerne ikke blot kan stille spørgsmål, der vedrører deres eget selskab. »Oplysningspligten gælder også selskabets for-hold til andre selskaber i samme koncern«, jvf. ASL § 76, stk.1 in fine. Spørgs-målsretten er af central betydning for minoritetsbeskyttelsen, og der er ovenfor afsnit 5.2.4 antaget, at der fortsat gælder en ufravigelig regel om, at anpartsha-verne har ret til at stille spørgsmål til ledelsen. Denne ret må i overensstemmel-se med hidtil gældende ret utvivlsomt omfatte ikke blot overensstemmel-selskabets egne for-hold, men tillige selskabets forhold til andre koncernselskaber, uanset om der er tale om aktie-eller anpartsselskaber.²⁹