Kapitel 9. Koncernret
2.2 Stiftelsesdokument og vedtægt
Et anpartsselskab stiftes ved en aftale mellem en eller flere personer – stifterne.
Denne aftale skal nedfældes i et særligt dokument kaldet stiftelsesdokumentet.
Stiftelsesdokumentet skal indeholde et udkast til selskabets vedtægter, jvf.
nærmere nedenfor afsnit 2.2.2. Der skal tillige gives oplysninger om:
stifternes navne, navnene på medlemmerne af selskabets ledelse samt revisor, anparternes fordeling på stifterne, tegningskursen for anparterne, samt oplys-ninger om de stiftelsesomkostoplys-ninger, der skal bæres af selskabet, jvf. ApSL § 6. Endvidere skal det oplyses, såfremt der kan tegnes anparter mod apportind-skud, hvorved forstås indskud af andre formueværdier end kontanter, jvf.
ApSL § 7, stk.1, samt nedenfor afsnit 2.3.2. Endelig skal stiftelsesdokumentet indeholde oplysninger om særlige rettigheder eller fordele, der tildeles stiftere eller andre, jvf. ApSL § 8, stk.1. Som bilag til stiftelsesdokumentet skal ved-hæftes dokumenter, hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, jvf. ApSL § 8, stk.2. Aftaler vedrørende stiftelsen forpligter kun selskabet, såfremt de fremgår af stiftelsesdokumentet, jvf. ApSL § 8, stk.3.
Anpartsselskaber kan som hidtil afholde udgifterne til stiftelsen af de mid-ler, der indbetales til selskabet som anpartskapital. I modsætning til tidligere forudsætter dette dog nu, at omkostningerne dækkes af et beløb, der er frem-kommet ved tegning til overkurs. Tegnes anparterne således til parikurs, kan selskabet ikke afholde stiftelsesomkostningerne, jvf. ApSL § 4, stk.1, 2.pkt,2 hvorfor disse må betales af stifterne selv.
Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysninger om eventuelle særfordele, som skal tilfalde stiftere eller andre, og om aftaler med disse personer, der er af væsentlig økonomisk betydning for selskabet, jvf. ApSL § 8, stk.1 og stk.2, der
1 Den nu ophævede bestemmelse i ApSL 1973 § 3, stk.2, der svarede til den fortsat gæl-dende ASL § 3, stk.2, indeholdt en udtømmende opregning af de juridiske personer, der kunne optræde som stiftere. Man har ikke fundet det nødvendigt at videreføre denne be-stemmelse, hvorfor enhver fysisk eller juridisk person eller offentlig enhed med den for-nødne retsevne kan optræde som stifter af et anpartsselskab. Et selskab, der selv er un-der stiftelse, kan ikke optræde som stifter. Hele stiftelsen vil således blive afvist, såfremt en af stifterne udgøres af et selskab under stiftelse, jvf. hertil Erhvervsankenævnets ken-delse, Journal nr. 1996.155.766.
2 Denne regel er indført for at sikre, at den fulde anpartskapital er til stede, jvf. Bemærk-ningerne til lovforslaget, s. 21.
2.2 Stiftelsesdokument og vedtægt i alt væsentligt svarer til ASL § 6, stk.1, nr.3) og nr.4), samt ASL § 6, stk.3 og stk.4.
2.2.2 Vedtægterne
Stiftelsesdokumentet skal indeholde et udkast til selskabets vedtægter. An-partsselskabsloven opstiller en række beskedne mindstekrav til indholdet af vedtægterne, jvf. ApSL § 5. Vedtægterne skal således som minimum indeholde oplysninger om selskabets navn, hjemsted, formål, anpartskapitalens størrelse, anpartshavernes stemmeret, selskabets ledelse, selskabets regnskabsår, samt valg af revisor. Selskabets vedtægter skal desuden indeholde oplysninger om eventuelle fravigelser af lovens deklaratoriske bestemmelser. Det drejer sig ek-sempelvis om en eventuel pligt til indløsning af anparter eller begrænsning af anparternes omsættelighed, jvf. ApSL § 15 eller begrænsninger i bestyrelses-medlemmers og direktørers individuelle tegningsret, jvf. ApSL § 24, stk 3. I øvrigt skal det anføres i vedtægterne, såfremt der skal ske en fravigelse af den formelle lighedsgrundsætning, jvf. ApSL § 14.
I dansk ret er den materielle selskabsret, der gælder for interessentskaber og kommanditselskaber, ikke reguleret ved lov, hvorfor selskabsdeltagerne har en meget stor aftalefrihed, når de skal fastlægge selskabets vedtægter. Føl-gelig får vedtægterne og fortolkningen af disse en stor betydning. For aktiesel-skabers vedkommende er reglerne i aktieselskabsloven forholdsvis detaljere-de. Der er derfor kun i begrænset omfang mulighed for at fravige lovens stemmelser i vedtægterne, hvorfor fortolkning af disse har relativt mindre be-tydning.
Med anpartsselskabsloven af 1996 placerer anpartsselskaber sig midt mel-lem disse yderpunkter. En lang række bestemmelser i loven er fortsat præcepti-ve, og kan derfor ikke fraviges i vedtægterne. 1996-loven har imidlertid på an-dre punkter udvidet anpartshavernes muligheder for at tilpasse selskabets ved-tægter til virksomhedens faktiske behov. Herved får vedved-tægterne og fortolknin-gen af disse en noget større betydning end hidtil, og en noget større betydning end det er tilfældet for aktieselskaber. Hvor der tidligere i vidt omfang kunne anvendes standardvedtægter ved stiftelsen af et anpartsselskab, bør denne fremgangsmåde nu anvendes med forsigtighed. Dette gælder navnlig i selska-ber, der af en eller anden grund afviger fra lovens idealbillede, som er et sel-skab med meget få selsel-skabsdeltagere.
Ved udarbejdelsen af 1996-loven har det været en målsætning, at det, når der ses bort fra spørgsmålet omkring anpartskapitalens størrelse, ikke skulle være nødvendigt at ændre vedtægterne i selskaber, der er registreret efter 1973-loven.3 Der kan naturligvis være god grund til, at sådanne selskaber overvejer de muligheder, der følger af den nye lov. Det bør i denne forbindelse
bemær-kes, at det almindelige princip om minoritetsbeskyttelse, som er fastslået i ApSL § 35, vil kunne medføre, at en vedtægtsændring, som er blevet mulig på grund af foretagne ændringer af ApSL 1996 i forhold til ApSL 1973, materielt findes at udgøre en sådan utilbørlig fordel for nogle anpartshavere, at en vedta-gelse af ændringen vil være i strid med § 35.
Anpartsselskabslovens bestemmelse vedrørende selskabets navn er flyttet frem til ApSL § 2, men er i alt væsentligt en gentagelse af ApSL 1973 § 123.
Anpartsselskaber har pligt til og er eneberettigede til at benytte betegnelsen
»anpartsselskab« hhv. forkortelsen »ApS«, jvf. ApSL § 2, stk.5. Det forekom-mer ofte, at et kommanditselskab har et anpartsselskab som komplementar. Så-danne selskaber skal til deres navn føje selskabsbetegnelsen »XX ApS og Co.
K/S« eller »K/S XX ApS og Co«.4
Pligten til at benytte selskabsbetegnelsen som et led i virksomhedens navn er imidlertid kun en ordensforeskrift. Der opstår i praksis ofte tvivl om, hvorvidt en person, der har leveret varer, har indgået aftale med den person, der bestilte varerne eller med et selskab. Spørgsmålet må afgøres ved en konkret vurdering af medkontrahentens berettigede forventninger om, hvem der er vedkommendes aftalepart. Anvendelse eller manglende an-vendelse af selskabsbetegnelsen vil naturligvis indgå i denne vurdering med en vis vægt, men det faktum, at en person har anført selskabsbetegnelsen i et enkelt brev til medkontrahenten, betyder ikke i sig selv, at vedkommende ikke kommer til at hæfte personligt over for medkontrahenten.5 Der må foretages en samlet vurdering af de oplysninger, medkontrahenten havde til rådighed ved aftalens indgåelse. De juridiske problemer, der opstår, når det skal afgøres, om det er et anpartsselskab, eller den handlende person, der hæfter for en foretagen leverance, er sammenfaldende for aktieselskaber og anpartsselskaber. Det er imidlertid oftest ved mindre virksomheder, hvor der opstår tvivl, om det er selskabet eller selskabets indehaver, der hæfter for en foretagen leverance. Mindre virksomheder drives som bekendt ofte i anpartsselskabsform.
Ved anmeldelsen af selskabet vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretages en prøvelse af, om det anmeldte navn er identisk med navnet på en virksom-3 Jvf. Bemærkningerne, s. 17.
4 Dette er fastslået i Erhvervsankenævnets praksis, jvf. Schaumburg-Müller og Werlauff, Industriministeriets Erhvervsankenævn (1994), s. 69 f. Et sådant ApS skal i sit formål angive, at selskabet skal deltage som ansvarlig selskabsdeltager i et kommanditselskab, men anpartsselskabets formålsbestemmelse behøver ikke at omfatte den virksomhed, der udøves af kommanditselskabet, jvf. Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’loven af 1996 s. 70 f.
5 Se nærmere Werlauff, Selskabsret (3.udg.1997), s. 254 ff.
2.2 Stiftelsesdokument og vedtægt hed, der allerede er registreret i et af styrelsens registre.6 Navnet skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre registrerede virksomheder.7 Med hensyn til bi-navne er der sket den ændring, at anmeldelse af mere end i alt fem bibi-navne for et enkelt selskab nu koster et gebyr på 1.000 kr. per binavn, jvf. ApSL § 2, stk.4.8 Regler om filialers navne er nu flyttet til ApSL § 68, der vedrører filialer af udenlandske selskaber, som opererer i Danmark. For så vidt angår en filial af et dansk anpartsselskab må det konkluderes, at ApSL § 68 stk.2 finder tilsva-rende anvendelse, hvorfor der for filialens vedkommende til selskabets navn skal føjes betegnelsen »filial«.9
Ved et anpartsselskabs formål forstås en angivelse af hvilken virksomhed anpartsselskabet lovligt kan beskæftige sig med. Et anpartsselskab kan benyt-tes til næsten alle former for erhvervsvirksomhed.10 Er anpartsselskabet et mo-derselskab, jvf. ApSL § 3, skal dets formålsbestemmelse dække den aktivitet, der udøves i datterselskaberne, jvf. hertil UfR 1966.31H. Skal anpartsselskabet indgå som komplementar i et kommanditselskab, skal dette fremgå af anparts-selskabets formålsbestemmelse, men kommanditanparts-selskabets virksomhed behø-ver ikke at være omfattet af anpartsselskabets formål. Med hensyn til spørgs-målet omkring anpartsselskabers formål adskiller de juridiske problemer sig ikke fra de, der gør sig gældende ved aktieselskaber.
Anpartskapitalens størrelse skal fremgå af vedtægterne, ligesom der skal ta-ges stilling til den stemmeret, der tilkommer de enkelte anpartshavere, jvf.
ApSL § 5, nr. 4) og nr. 5). Det kræves ikke længere udtrykkeligt i loven, at det skal fremgå af vedtægterne, hvorvidt anpartskapitalen er fordelt på flere anpar-ter, og i givet fald, hvor store de enkelte anparter er, sammenlign den nu ophæ-vede ApSL 1973 § 4, stk.1, nr.5). Hvis anpartskapitalen skal være fordelt på flere anpartshavere, skal dette fremgå af anpartshaverfortegnelsen, der som ud-gangspunkt ikke er offentligt tilgængelig, jvf. ApSL §§ 16 og 17. Størrelsen af de enkelte anparter skal ligeledes fremgå af anpartshaverfortegnelsen, jvf.
6 Dette er en ændring i forhold til den tidligere ApSL 1973 § 123, stk.2, hvorefter navnet kun skulle adskille sig fra allerede registrerede aktie- og anpartsselskabers navne. Æn-dringen er nødvendiggjort af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu tillige registrerer virksomheder efter lov om erhvervsdrivende virksomheder.
7 Se Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’Loven af 1996 med kommentarer, s. 33 ff for en fyldestgørende redegørelse for den navneretlige praksis.
8 Dette skyldes ifølge bemærkningerne til loven, at nogle selskaber har anmeldt et meget stort antal binavne, jvf, s. 21.
9 Jvf. forudsætningsvis Bemærkningerne til lovforslaget, s. 20 og for aktieselskabers ved-kommende ASL § 153, stk.5.
10 Se om de særlige brancher, hvor et anpartsselskab ikke kan anvendes som juridisk ram-me, hos Sneholt, Rosenberg og Thomsen, ApS’loven af 1996 med kommentarer, s. 70.
Det drejer sig bl.a om virksomhed som translatør og tolk og om hyrevognskørsel.
ApSL § 16, stk.1, 2.pkt. I selskaber med en anpartskapital, der er større end 500.000 kr., skal anpartshaverfortegnelsen være offentlig tilgængelig, jvf.
ApSL § 17, stk.1. Da anpartskapitalens størrelse, bortset fra mindstekravet, kan fastsættes frit af anpartshaverne, er det frivilligt, om man ønsker at give of-fentligheden indblik i anpartshaverfortegnelsen.
Bortfaldet af ApSL 1973 § 4, stk.1, nr.5) betyder, at det eneste sted, hvor der nu skal være anført oplysninger om anpartskapitalens fordeling på anparter og anpartshavere, er anpartshaverfortegnelsen. Det betyder ligeledes, at hvor ved-tægterne ikke regulerer spørgsmålet, vil en ændring i anpartskapitalens forde-ling på anparter kunne ske, uden at der dertil kræves en vedtægtsændring med kvalificeret flertal.
Hvis der er flere anparter, skal der være knyttet de samme rettigheder til hver enkelt anpart, jvf. den formelle lighedsgrundsætning, der kommer til ud-tryk i ApSL § 14. Der kan ske fravigelser fra lighedsgrundsætningen. Der kan være knyttet forskellige rettigheder til hver enkelt anpart. Sådanne forskelle kan eksempelvis vedrøre stemmeretten, eller retten til udbytte. Såfremt nogle anparter tildeles flere stemmer end andre, skal dette fremgå af vedtægterne.
Den praktiske betydning af, at den tidligere ApSL 1973 § 4, stk.1, nr.5) nu er udgået af loven, synes beskeden. Der er naturligvis ikke noget i vejen for, at anpartshaverne vælger at anføre antallet og størrelsen af de enkelte af anparter i vedtægten.11
Ved en »No par value share« forstås en aktie, der blot repræsenterer en brøkdel af den samlede aktiekapital, men ikke noget fast beløb. Det må anta-ges, at der ikke med bortfaldet af ApSL 1973, § 4, stk.1, nr.5) er skabt hjemmel til at oprette et anpartsselskab med sådanne »no par value«-anparter.
2.3 Tegning og indbetaling af anpartskapitalen