Kapitel 9. Koncernret
2.3 Tegning og indbetaling af anpartskapitalen
ApSL § 16, stk.1, 2.pkt. I selskaber med en anpartskapital, der er større end 500.000 kr., skal anpartshaverfortegnelsen være offentlig tilgængelig, jvf.
ApSL § 17, stk.1. Da anpartskapitalens størrelse, bortset fra mindstekravet, kan fastsættes frit af anpartshaverne, er det frivilligt, om man ønsker at give of-fentligheden indblik i anpartshaverfortegnelsen.
Bortfaldet af ApSL 1973 § 4, stk.1, nr.5) betyder, at det eneste sted, hvor der nu skal være anført oplysninger om anpartskapitalens fordeling på anparter og anpartshavere, er anpartshaverfortegnelsen. Det betyder ligeledes, at hvor ved-tægterne ikke regulerer spørgsmålet, vil en ændring i anpartskapitalens forde-ling på anparter kunne ske, uden at der dertil kræves en vedtægtsændring med kvalificeret flertal.
Hvis der er flere anparter, skal der være knyttet de samme rettigheder til hver enkelt anpart, jvf. den formelle lighedsgrundsætning, der kommer til ud-tryk i ApSL § 14. Der kan ske fravigelser fra lighedsgrundsætningen. Der kan være knyttet forskellige rettigheder til hver enkelt anpart. Sådanne forskelle kan eksempelvis vedrøre stemmeretten, eller retten til udbytte. Såfremt nogle anparter tildeles flere stemmer end andre, skal dette fremgå af vedtægterne.
Den praktiske betydning af, at den tidligere ApSL 1973 § 4, stk.1, nr.5) nu er udgået af loven, synes beskeden. Der er naturligvis ikke noget i vejen for, at anpartshaverne vælger at anføre antallet og størrelsen af de enkelte af anparter i vedtægten.11
Ved en »No par value share« forstås en aktie, der blot repræsenterer en brøkdel af den samlede aktiekapital, men ikke noget fast beløb. Det må anta-ges, at der ikke med bortfaldet af ApSL 1973, § 4, stk.1, nr.5) er skabt hjemmel til at oprette et anpartsselskab med sådanne »no par value«-anparter.
2.3 Tegning og indbetaling af anpartskapitalen
2.3 Tegning og indbetaling af anpartskapitalen efter stiftelsen kan anparterne overdrages til andre. Tegning af anparter under forbehold er ugyldig. Såfremt selskabet er blevet registreret, uden at der er ble-vet gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, mister forbeholdet sin betydning jvf. ApSL § 10, der herved svarer til ASL § 7, stk.2. Stiftelsesdo-kumentet skal underskrives af stifterne.13
Tegningskursen ved indbetalingen af anparterne skal fremgå af stiftelsesdo-kumentet, jvf. ApSL § 6, nr.3). Som for aktieselskaber gælder, at tegning mindst skal ske til parikurs, jvf. ApSL § 13, stk.1. Herved sikres det, at der ved stiftelsen mindst tilføres selskabet værdier, der svarer til den i vedtægterne an-førte anpartskapital. Tegning af anparter kan ske til overkurs. I modsætning til aktieselskabsloven (jvf. denne lovs § 111) stiller anpartsselskabsloven ikke krav om, at beløb, der er indkommet som overkurs, skal indgå som bunden egenkapital i en overkursfond. Beløb, der fremkommer ved overkurs, kan såle-des frit anvensåle-des af anpartsselskabet. Med henblik på at sikre den fulde an-partskapitals tilstedeværelse er der dog indført en særlig bestemmelse i ApSL § 4, stk.1, 2.pkt., hvorefter selskabet kun kan afholde omkostningerne ved stiftel-sen, såfremt disse dækkes af et beløb, der er fremkommet ved indbetaling til overkurs.
2.3.2 Indbetaling af anpartskapitalen
En person, der i stiftelsesdokumentet tegner sig for en eller flere anparter, for-pligter sig derved til at indbetale et beløb, der svarer til antallet af anparter gan-ge tegningskursen. Selskabet kan ikke overdragan-ge eller pantsætte fordringan-ger på indbetaling af anparter, jvf. ApSL § 13, stk.3. Sker der en overdragelse af en endnu ikke indbetalt anpart, hæfter erhververen for restindbetalingen sammen med overdrageren, jvf. ApSL § 13, stk.4. Indbetaling af anpartskapitalen kan under ingen omstændigheder ske ved, at stifteren modregner sin pligt til indbe-taling med en fordring på selskabet under stiftelse, jvf. ApSL § 13, stk.2.14 På dette punkt er reglerne for anpartsselskaber mere restriktive end de tilsvarende regler for aktieselskaber, sammenlign ASL § 13, stk.2, der tillader, at modreg-ning kan finde sted efter bestyrelsens godkendelse, såfremt dette kan ske uden farer for kreditorernes tilgodehavender.
13 Stifterne kan ikke lade en fuldmægtig underskrive stiftelsesdokumentet. Såfremt en eller flere af stifterne er juridiske personer, stiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen krav om, at det dokumenteres, at de fysiske personer, der underskriver stiftelsesdokumen-tet, er bemyndigede hertil, jvf. Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’loven af 1996, s. 67 f.
14 Se hertil Rosenberg, Sneholt og Thomsen, ApS’ loven af 1996, s. 103, der anfører, at be-stemmelsen i ApSL § 13, stk.2 udelukker anvendelse af konkurslovens § 42 vedrørende modregning i konkurs.
Tidligere var der en række forskelle mellem reglerne om vurdering af ap-portindskud i hhv. anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven. Nu er reglerne for aktie- og anpartsselskaber imidlertid harmoniseret på dette punkt.15 Dette er sket ved, at ApSL § 7 indeholder bestemmelser, der svarer til ASL § 6, stk.2.
Kan indbetaling af anpartskapitalen ske ved apportindskud, finder reglerne i aktieselskabslovens §§ 6a og 6b vedrørende udarbejdelse af en uvildig vurde-ringsberetning anvendelse på anpartsselskaber, jvf. ApSL § 7, stk.2. Vurderin-gen skal være foretaget umiddelbart inden underskrivelsen af stiftelsesdoku-mentet.16 Som apportindskud kan under ingen omstændigheder anvendes for-dringer på stifterne eller en pligt til at levere en arbejds- eller tjenesteydelse, jvf. ApSL § 7, stk.1 in fine.
2.3.3 Efterfølgende stiftelse
Aktieselskabsloven indeholder i § 6c en regel om efterfølgende stiftelse, eller som det hedder på tysk: »Nachgründung«. Reglen, der stammer fra det andet direktivs artikel 11, har til formål at beskytte selskabets kreditorer mod, at reg-lerne om apportindskud omgås derved, at selskabet kort efter stiftelsen køber aktiver fra stifterne, som ellers skulle have været vurderet efter reglerne om ap-portindskud.
Anpartsselskabsloven af 1973 indeholdt ikke en tilsvarende bestemmelse.
Efter indstilling fra Selskabsretspanelet er en sådan imidlertid nu indført i an-partsselskabsloven, jvf. ApSL § 9.17 Bestemmelsen i ApSL § 9 svarer stort set til bestemmelsen ASL § 6c. Såfremt et anpartsselskab indgår en aftale om er-hvervelser fra en stifter eller anpartshaver, der er selskabet bekendt,18 og er-hvervelsen sker inden 24 måneder fra selskabets registrering, skal der udarbej-des en vurderingsberetning for de overdragne aktiver i overensstemmelse med reglerne herom i ASL §§ 6a og 6b, hvortil ApSL § 9, stk.2 henviser.19 Det er en 15 Se hertil Betænkning Nr. 1251 (1993), s. 77 ff, og Bemærkningerne til lovforslaget, s.
22, hvoraf det fremgår, at de enkelte ændringer i formuleringen i forhold til aktiesel-skabsloven alene er sket med henblik på at anvende en mere tidssvarende sproglig for-mulering.
16 I aktieselskaber skal vurderingen af apportindskud være foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling, jvf. ASL § 6a, stk.3. Efter Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens praksis er tre måneder ikke »umiddelbart inden«, jvf. Sneholt og Thom-sen, A/S’loven med kommentarer (5.udg.1994), s. 103. Da forskellen mellem ApSL § 7, stk.2 in fine og ASL § 6a stk.3 alene skyldes, at der ikke afholdes konstituerende gene-ralforsamling i et anpartsselskab, vil praksis vedrørende ASL § 6a, stk.3 kunne overfø-res uændret til anpartsselskaber.
17 Jvf. Betænkning nr. 1251 (1993), s. 54 ff.
18 Da kredsen af anpartshavere ofte er begrænset, vil et anpartsselskab kun sjældent kunne påberåbe sig, at det ikke var bekendt med, at overdrageren er anpartshaver.
2.4 Anmeldelse af selskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen