Bestyrelsens virke

Anpartsselskabsloven af 1973 indeholdt en række regler vedrørende bestyrel-sens virke, der i vidt omfang svarede til de regler, der fortsat er gældende for aktieselskaber. Aktieselskabslovens regler er et udtryk for almindelige grund-sætninger vedrørende afholdelse af møder.⁹ Uanset de fleste af disse regler nu er udgået af anpartsselskabsloven af 1996, må det således konkluderes, at de ophævede regler fortsat er et udtryk for gældende ret for anpartsselskaber, der har en bestyrelse.

Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand. Kompetencen til at vælge formanden kan med hjemmel i vedtægterne henlægges til andre, jvf.

ApSL 1973 § 38, stk.1 (ASL § 56, stk.1). Bestyrelsen har pligt til at fastsætte en forretningsorden, der indeholder nærmere regler om bestyrelsens arbejde, jvf. ApSL 1973 § 38, stk.4, og den fortsat gældende ASL § 56, stk.4. ASL § 56, stk.5 indeholder en række punkter, der skal være taget stilling til i

forretnings-9 Jvf. Gomard, Aktieselskaber & anpartsselskaber (3.udg.1996), s. 208.

3.2 Bestyrelsen ordenen. Bestemmelsen gælder kun for børsnoterede selskaber, men den må antages at have en vis modeleffekt ikke blot for aktieselskaber, men tillige i et vist omfang for anpartsselskaber,¹⁰ omend typen af anpartsselskabets virksom-hed kan medføre, at en så detaljeret forretningsorden bliver unødvendig. Så-fremt der er en bestyrelse i et anpartsselskab, har denne således fortsat en pligt til at fastsætte nærmere retningslinier for sit virke i en forretningsorden, men omfanget af denne kan variere efter omfanget af selskabets virksomhed.

Bestyrelsens formand varetager indkaldelse af bestyrelsens møder i over-ensstemmelse med de intervaller, der er fastlagt i forretningsordenen. Forman-den har pligt til at sikre sig, at samtlige medlemmer af bestyrelsen modtager indkaldelsen og har pligt til at indkalde til møde på begæring af ethvert med-lem af bestyrelsen eller direktionen. Direktører har møderet og taleret på besty-relsens møder, men ikke stemmeret, jvf. i det hele ASL § 56, stk.2 analogt. De beskrevne formalia vedrørende afholdelse af møder er deklaratoriske i den for-stand, at de kan tilsidesættes, såfremt samtlige medlemmer af bestyrelsen kon-kret giver samtykke hertil.

Anpartsselskabsloven af 1973 indeholdt i § 39 en regel om quorum ved be-slutninger i bestyrelsen. En tilsvarende regel er fortsat gældende for aktiesel-skaber, jvf. ASL § 57. Efter ASL § 57 er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af alle medlemmer er til stede. Bestemmelsen slår endvidere fast, at bestyrelsen ikke må træffe beslutninger, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Da reglen om quorum er af væsentlig betydning for samtlige bestyrelsesmedlem-mers mulighed for at varetage deres pligter, må den antages at være fortsat gældende for anpartsselskaber, der har en bestyrelse.¹¹ Alle bestyrelsesmed-lemmer har en væsentlig interesse i at kunne deltage i bestyrelsens møder, at kende til trufne beslutninger, samt i at kunne sige fra over for beslutninger, som de finder, vil kunne indebære et erstatningsansvar. En quorumregel forhin-drer, at en gruppe af bestyrelsesmedlemmer kupper beslutninger igennem i de øvrige medlemmers fravær. Quorumkravet gælder også i anpartsselskaber, hvor nogle bestyrelsesmedlemmer ikke har stemmeret. Reglen kan ikke fravi-ges. Dog kan der i vedtægterne fastsættes et højere quorumkrav.

Såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig, træffes beslutninger ved afstem-ninger blandt de fremmødte medlemmer. Hvert medlem af bestyrelsen har som udgangspunkt en stemme. Et forslag anses som vedtaget, når der ved afstem-ning blandt de fremmødte medlemmer er opnået et simpelt flertal for forslaget, hvorved forstås flere ja, end nej stemmer, sammenlign ASL § 57, stk.2 og

10 Jvf. Paul Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret (5.udg.1997), s. 232.

11 Jvf. således også Werlauff, Selskabsret (3.udg.1997), s. 561.

ApSL 1973 § 39, stk.2. Ved valg er den kandidat, der har opnået flest stemmer, valgt. Vedtægterne kan tillægge formandens stemme afgørende vægt i tilfælde af stemmelighed, og der kan stilles krav om, at beslutninger vedrørende særli-ge emner skal træffes med kvalificeret majoritet.

I selskaber, hvor der ikke stilles krav om, at der skal være en bestyrelse, kan anpartshaverne frit vælge, om de ønsker, at selskabet overhovedet skal have en bestyrelse, og i bekræftende fald hvor mange medlemmer, der skal være i be-styrelsen. Hvis anpartshaverne frivilligt opretter en bestyrelse, må de så meget mere have ret til i vedtægterne at fastsætte nærmere regler for den stemmeret, der tilkommer de enkelte bestyrelsesmedlemmer. I det omfang der er behov herfor, vil det således i selskaber med en frivillig bestyrelse være muligt at grænse enkelte medlemmers stemmeret helt eller delvist, eller at tillægge be-stemte medlemmer af bestyrelsen en vetoret. Der må dog være mindst et med-lem med fuld stemmeret i bestyrelsen. Det kan således eksempelvis bestem-mes i vedtægterne, at virksomhedens stifter har sæde i bestyrelsen, men at ved-kommende enten slet ikke har stemmeret eller har en forøget stemmeret. Alter-nativt vil det kunne bestemmes, at vedkommendes stemmeret er begrænset, så-ledes at den eksempelvis kun omfatter en vetoret vedrørende visse nærmere angivne spørgsmål. En sådan ordning vil kunne være medvirkende til at lette et generationsskifte i virksomheden. Virksomhedens stifter vil således i en over-gangsperiode kunne sidde med i bestyrelsen, inden ansvaret helt overdrages til næste generation.

Anpartshavernes ret til at fastsætte regler om de enkelte bestyrelsesmedlem-mers stemmerettigheder må dog underkastes visse begrænsninger. I selskaber, hvor medarbejderne har udnyttet deres ret til medarbejderrepræsentation, har de en væsentlig interesse i, at såvel bestyrelsens rolle generelt som det enkelte bestyrelsesmedlems rettigheder og pligter i selskabet ikke svækkes. I disse sel-skaber vil der derfor ikke være adgang til at træffe bestemmelse om ind-skrænkning i de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers stemmeret i besty-relsen, ligesom der ikke vil kunne gives ikke-medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen en udvidet stemmeret. Dog kan formandens stemme på sædvanlig vis tillægges afgørende vægt i tilfælde af stemmelighed. Er der medarbejder-valgte medlemmer af bestyrelsen, træffer bestyrelsen beslutninger under ana-log anvendelse af de for aktieselskaber gældende regler, jvf. ASL § 57, stk.2.

Hvert bestyrelsesmedlem har en stemme, og beslutninger træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer.

Består et anpartsselskabs øverste ledelsesorgan af mere end et enkelt med-lem, skal der føres en protokol over forhandlingerne samt over trufne beslut-ninger, jvf. ApSL § 21, der er ufravigelig. Efter mødet skal protokollen under-skrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Herved sikres dels, at der

3.3 Direktionen