Utroskab og straf

respondenter, at der i deres nærmiljø generelt er mere vold, end de fleste bryder sig om, ikke kun mod kvinder, men også imellem drenge og mænd:

Det er ikke sådan at man sætter sig ned og snakker om tingene, det gør man ikke herude. Man slår hinanden. Der er også nogen gange knivstikkeri med i det. Jeg har selv set det.

Det bekræftes af en ung pige, som er flyttet til samme boligområde:

I det her miljø var det sådan, at folk ikke bare diskuterede, men kom op og slås. Når der er en konflikt, så snakker man ikke om det, man slås. Så det har været rigtig hårdt at flytte herud. Men nu har jeg vænnet mig til det.

Endelig nævner en folkeskoleleder, at man på hendes skole er opmærksom på følgende problematik:

Vi har familier i afmagt, som har svært ved at opdrage deres børn i Danmark, fordi de ikke kan aflæse koderne i det danske samfund. Problemet kan blandt andet være at de slår deres børn, fordi de kommer fra kulturer, hvor korporlig afstraffelse indgår som en naturlig del af opdragelsen.

Disse problemstillinger bør behandles i et særskilt studie, da dette studie ikke handler om vold i udsatte boligområder, eller om opdragelsesmetoder i familier i afmagt.

Det er ens privatliv, jeg synes ikke andre skal blande sig – det er to personer, de kan selv finde ud af hvad de skal gøre. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal stene dem, så kan de jo bare gå fra hinanden og blive skilt hvis de gerne vil.

Uden tørklæde

Hvis det sker skulle manden spørge sig selv hvorfor hun har gjort det. Måske er det hans fejl, måske er han ligeglad med hende. Hvis det er hans fejl, så skal der ikke ske hende noget, så må han bare blive skilt, så hun kan blive gift med den hun elsker. Men selv hvis det ikke er hans fejl, så kan han ikke straffe hende, ingen har ret til at straffe andre, det er kun Gud, der må straffe.

Med tørklæde

I: Stening kan du jo ikke finde i Koranen, det kan du ikke. Det har jo været en normal straf i mange lande og der er en hadith, der siger at profeten en dag så, at der var en af de jødiske minoritetsgrupper, som var ved at stene en kvinde, hvor han siger ’Det er Moses’ straf, den er forældet i vore dage’. Jeg har det sådan, at så længe du ikke finder det i Koranen, så er der ikke nogen, der kan komme og sige at det er islamisk. Der sætter jeg grænsen

Stening findes ganske rigtigt ikke i Koranen.

Vers 24,4 nævner hundrede piskeslag som straf for utugt, men ikke stening.

Til gengæld nævnes stening forholdsvis ofte i de autoritative hadith-samlinger af Sahih Bukhari og Ibn Muslim¹⁵. Konvertitten er her kommet til at bytte om på rollerne, da den nævnte hadith iscenesætter jøder, som ikke mere vil praktisere stening, og Muhammad, som beordrer steningen udført.¹⁶ Men samtidig føler hun sig jo ikke bundet af hadith, da hun kun betragter Koranen som autoritativ. Andre informanter positionerer sig forskelligt:

Med tørklæde

Straffen i et muslimsk land er at hun bliver stenet, jeg har ikke set det, men hørt om det. Men det er Gud, der bestemmer om han skal straffe hende efter Dommedag, hun får en hård straf der. Det samme hvis en mand er med en mand.

Uden tørklæde

15 Bilag 3

16 Bilag 3

Koranen, 24,2

”Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!”

Selvfølgelig skal utroskab være strafbart. Moralsk er det jo meget forkert overfor din egen partner, at have et andet forhold kørende ved siden af. Det er meget dobbeltmoralsk og destruktivt for ens egen personlighed. Det er jo nok mest det, og samvittigheden der er forbundet med det. Men der er mange, mange arabiske kvinder, jeg kender, og kurdiske kvinder, som er gift og har børn og går med tørklæde, men som har en elsker ved siden af. Det er efterhånden meget udbredt. Og man hvisker og tisker om det, og der er mange der ved det. Men det er ikke noget man tør at råbe højt, netop pga. de konsekvenser det har. Jeg kender en kvinde, der var sammen med sin elsker, så fandt hendes bror og hendes mand ud af det, hvorefter de bliver stukket med en kniv, hende og hendes elsker. Manden og broderen kom i fængslet.

Med tørklæde

R.: Jeg ved ikke rigtig hvilken holdning jeg har til det. Hvis du er utro, så er det ud, så er det skilsmisse og så må det være det. Jeg ser ikke rigtig en løsning i at straffe eller noget, det er jo mellem de der to mennesker, det har intet at gøre med alle mulige andre.

I.: Men nu snakkede jeg med en, som sagde, man skulle stenes, hvordan vil du forholde dig til det udsagn?

R.: Det er rigtigt nok, at ifølge religionen er det det rigtige at gøre. For mig er det fint nok, hvis man er i sit eget land. Men hvis man er her i Danmark, så er det noget helt andet, der gælder. For eksempel, så var der den sag om hende, der blev voldtaget i Saudi-Arabien, hun blev pisket, men der tænker jeg, det er de regler de har, at hun må ikke gå ind i fremmed mands bil, og de regler, dem kendte hun, før hun gik ind i bilen, og så må hun jo tage konsekvensen af det, hun har gjort.

Mændene er jo også blevet straffet, det er jo ikke kun hende. Mændene er også blevet pisket og er kommet i fængsel, og sådan er det. Men det var jo nogle regler, hun kendte, det er ikke noget, hun var ubevidst om og ikke vidste hvad var.

I.: Så stening, det skulle kun være et sted, hvor det var en meget tydelig regel, og man vidste det?

R.: Ja. Hvis man ved at det er sådan det foregår, så ved du, at du ikke skal gøre det.

Med tørklæde

Ifølge sharia så vil det være, at både hende og manden som hun har været utro med, skal stenes. De sætter altid vægt på, at det er kvinden, der skal stenes, men det er faktisk begge parter. Men hvis man kender sharia rigtig godt, så ved man også, at det vil være næsten umuligt at give nogen sådan en straf. For det første skal der være vidner på…Så må det jo foregå udenfor. Ifølge islam må man kun banke på tre gange ved en person og hvis vedkommende ikke lukker op og man kan høre dem derinde, hvis ikke de lukker op, så skal man gå. Så på den måde ville det jo næsten være umuligt, med mindre det var noget der foregik ude på gaden. . En ting jeg lige skal tilføje er, at man skal se dem være sammen, det skal ikke være dækket af et tæppe eller noget, så man skal kunne se det hele og det er rimelig svært. Der er faktisk også en historie, jeg tror det var Omar, en af profetens efterfølgere. Jeg tror nok at det var Omar, så vidt jeg husker. Så sagde han, at han havde set en dame, der var sammen med en mand. Han havde set det hele, så det var helt hundrede procent. Så spurgte de så om der var andre vidner til det, så sagde han ’nej der er ikke andre vidner til det’. Så

sagde de ’så skal du tie stille om det’, så sagde han ’Jamen jeg har set det, jeg har set det med mine egne øjne’. Så sagde de ’Du skal tie stille og aldrig tale om det igen, fordi der ikke er andre vidner på’. Men altså stening, det var noget der blev gjort, hvis der var vidner på og det var helt sikkert at alt blev vist. Så det må betyde, at det var sket ude på gaden. Ellers ville det være umuligt. For jeg tror heller ikke…Om det så er manden, der kommer hjem og ser det, så er det vel kun manden og så er det vel dækket af en dyne eller et eller andet andet. Det er næsten umuligt vil jeg sige, at få nogen dømt efter den lov. Men det er vel også for at bevare den der moralske… Det er jo også for at forhindre folk i at gøre sådan noget. Men man kan så også sige, at hvis sådan noget foregår ude på gaden, så er det rimelig langt ude, ifølge mange hvert fald. Det forhindrer vel sådan noget. Det er hvert fald ikke klogt at gøre det i et land, hvor de har sådan en lov.

Med tørklæde

Jeg ved ikke hvor aktuelt det er , det er ikke så nemt, det der med stening. Altså det er ikke fordi jeg synes folk skal gå rundt og kaste sten på hinanden… men igen skal der være nogle vidner, der skal være fire der ikke har med hinanden at gøre, det skal være virkelig argumenterende, før man går i gang med det. Jeg tør ikke danne et billede af det i mit hoved, hvor voldsomt det kunne være, men der skulle virkelig være noget slemt og som sagt der skulle argumenteres for det, for at man kunne straffe en på den måde. Jeg tænker, at hvis man trods alt nåede dertil, at en kvinde har fortjent den straf, så skal man måske alligevel overveje, hvad der fik hende til at gøre det, jeg synes ikke man bare skal kaste sig ud i det. Det kan være sygdom, det kan være mange ting. Jeg tør ikke kommentere mere, jeg har ikke viden nok. Men islam er for mig logisk, der er logiske forklaringer, der er ikke en eneste lov eller ordre som ikke har en logisk forklaring. Men igen hvordan tolker man?

Med tørklæde

I gamle dage var det stening til døde, men i dag kan man ikke tillade sig at gøre det, fordi der ikke er en islamisk dommer, så derfor siger man at der er en gud der straffer. Det samme gælder for en mand. Man kan ikke tillade sig det i dag fordi det engang har været gældende. Sharia kan man ikke bruge i dag, det er et andet samfund, en anden kultur, tradition, samfund, alt er anderledes. Der er ikke nogen qadi (islamisk dommer) i dag, så Gud straffer på Dommedag.

Med niqab:

I.: Mener du, at man skal straffes for utroskab?

R: Ja, det synes jeg. Først og fremmest er det islamisk at straffe utroskab, og sådan er det. En anden ting er, at det er tilladt at blive skilt. Du kan godt blive skilt, hvis du ikke er lykkelig i dit ægteskab. Hvis du går ud bag ryggen på nogen…manden har ret til at gifte sig med flere, hvis han har de behov. For kvindens vedkommende, det kan hun selvfølgelig ikke gøre, men så må hun bede om skilsmisse, hvis hun ikke føler, at hendes behov bliver dækket ordentligt. Men hvis hun går bag om ryggen på ham, så er det at kvinden kan risikere at blive gravid med en anden mands barn, og det bliver noget roderi. Familien den bliver fuldstændig splittet, når det bliver opdaget og det ødelægger en masse ting.

I: Men hvis det var en bevidst handling, hvad for en straf synes du så er passende?

R: Så er det jo stening er det ik’ –

I: Mener du også netop i forbindelse med sådan noget her, at hvis kvinderne gør noget dumt, at de skal straffes for det?

R: Ikke mere end mændene. Jeg mener, at det er det samme for kvinden og manden. Nogen gange er kvinderne islamisk set bedre stillet end mændene er, f.eks. hvis en kvinde har været utro og er blevet gravid så skulle hun stenes, men først når hun har født barnet og indtil barnet er blevet ammet og til han kan klare sig selv, uden moren, den frist har hun, hvorimod manden….

Med tørklæde

I.: Mener du, at man skal straffes for utroskab?

R.: Man skal stenes.

I.: Er det, fordi det står i hadith?

R.:Det ved jeg ikke, jeg ved bare at man skal stenes, lige som hvis en pige ikke er jomfru, så skal hun også stenes, ligesom bøsser og lesbiske.

I.: Jamen, skal man også stenes, hvis man ikke er jomfru?

R.: En kvinde skal stenes, hvis hun mister sin mødom. Medmindre hun bliver gift med den person, hun har været sammen med. Ellers kan hun jo blive ved og blive ved og blive ved, og så kan man jo risikere sygdomme.

Opsamlende kan det konstateres, at hele viften af mulige standpunkter er blevet dækket.

Skalaen går fra en respondent, som anser utroskab for alene at være en privatsag, uden at det har noget som helst med religion eller straf at gøre, til en respondent, som fastslår stening som den korrekte straf. Denne respondent udvider for øvrigt steningsstraffen til at omfatte homoseksuelle og piger, der har haft førægteskabelig sex, hvilket der ikke umiddelbart er belæg for i hverken Koranen eller Hadith. De fleste respondenter befinder sig i mellemgruppen og argumenterer fortrinsvis juridisk med henvisning til islamiske kilder. Argumentet er enten, at stening kun kan udføres i sjældne tilfælde, eller at det ikke er en relevant straf, så længe der ikke er nogen legitim islamisk autoritet til at håndhæve shari’a. Ovennævnte citater repræsenterer den vifte af svar, som respondenterne har givet.

Flere respondenter end de her citerede har i lange passager gjort rede for forskellige hadither angående stening. I bilag 3 angives det, hvor man kan finde de hadither, respondenterne refererer direkte til. Da flere genfortæller de samme hadith, er der ingen grund til at reproducere de pladskrævende passager her.

Fra denne rapports forfatter skal her igen lyde en metateknisk bemærkning. Det har været et metodologisk standpunkt ikke at ville begynde at fortolke på respondenternes udsagn.

Dette princip håndhæves også her. Da diskussionen om ”stening” kan virke krænkende eller chokerende for nogle læsere, ville det være nærliggende at begynde at bortforklare nogle af udsagnene eller helt fjerne dem fra undersøgelsen. Det ville dog have været et brud på den metodiske linje. Det drejer sig her om at gøre rede for den vifte af holdninger, som er repræsenteret i forhold til et display-punkt. Respondenternes svar skal ganske enkelt fremlægges med en tilfredsstillende typologisk repræsentativitet. De fleste af respondenterne er voksne, myndige kvinder, solidt forankret i deres værdisæt og i stand til at argumentere for deres valg – hvad enten de er positive, negative eller indifferente overfor hellige skrifters budskaber. Det ville være mangel på respekt for respondenterne at begynde at censurere deres udsagn ud fra en forventning om nogle læseres mulige reaktioner, og det er derfor heller ikke sket. Udsagnene er kortlagt som de er, så man kan ikke afvise, at ovennævnte vifte af argumenter findes i Danmark i dag, men der er heller ikke nogen grund til at generalisere, da der ikke gives undersøgelsesbelæg for generaliseringer i kvalitative studier som dette.