Hvorfor går man med tørklæde?

Specielt konvertitterne argumenterer meget bevidst for, hvorfor det er vigtigt at dække sig til. En af dem går selv i niqab og søger så vidt muligt at leve i overensstemmelse med sunna, dvs. Muhammad og hans koners sædvane, som disse står beskrevet i Hadith og Koranen:

Altså jeg ved, at det er sunna for profetens koner gik tildækket, og det er også derfor vi gør det jo.

Jeg tager aldrig handsker på, men mit ansigt er helt tildækket. Ens ansigt og ens hænder mener jeg ikke er obligatoriske. Der er nogen, der siger, at det er obligatorisk, men jeg har det sådan, at jeg ikke er hundrede procent sikker på det og vil ikke sige til nogen, at de skal eller at det er en fejl, at de ikke gør det. Men jeg har det bedst med selv at gøre det, fordi hvis det er sådan, at det er det rigtige så…Better safe than sorry ik’? Jeg har det godt med at have det på, og jeg har altid godt kunne lide det. Sammen med min mands familie havde jeg den ikke på. Nogen har den på, hvor det kun er foran deres mænd eller børn at de tager den af. Foran hans brødre f.eks. eller hans søstres familie eller sådan noget, så er jeg ikke tildækket.

Denne konvertit besidder præcise referencer til sunna. At en kvinde skal tildække alt, undtagen hænder og ansigt står beskrevet i hadith såsom:

Narrated Aisha, Ummul Mu'minin: Asma, daughter of AbuBakr, entered upon the Apostle of Allah (peace_be_upon_him) wearing thin clothes. The Apostle of Allah (peace_be_upon_him) turned his attention from her. He said: O Asma', when a woman reaches the age of menstruation, it does not suit her that she displays her parts of body except this and this, and he pointed to her face and hands.²²

For at være ”better safe than sorry” vælger hun også at tildække sit ansigt, ligesom hun opretholder kønsadskillelse i sit hjem, så hun ikke bliver set af andre mænd end familiens.

Derved efterlever hun bogstaveligt Koranens bud om, hvordan gæster hos Muhammad skulle gebærde sig:” Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra den anden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for dem.” (33,53)Endvidere er hun bekendt med, at der er nogen familiemedlemmer, som kvinder ifølge Koranen godt må vise deres ansigt, som det siges i vers 24,31:

“De må kun fremvise deres pryd for deres ægtemænd, deres fædre og deres svigerfædre, deres sønner og deres ægtemænds sønner, deres brødre og deres brødres og søstres sønner, deres kvinder, deres slavinder, mandlige tjenere uden kønsdrift og børn, der intet ved om kvinders private kropsdele.”

Denne konvertit er den eneste informant, der er så bogstavelig i sin efterlevelse af sunna.

En anden konvertit sætter dog også grænsen ved hænder og ansigt:

Det vil være en påklædning som er løs, og så må man gerne vise hænder og ansigt. Hvor der også er nogen der mener, at man også skal dække ansigtet. Men i Koranen står der, at de gerne må vise hænder og ansigt. Så det er bare, hvis man vil gøre noget ekstra.

Som ovenfor nævnt er det dog ikke et Koran-vers, men en hadith, som stipulerer, at man må vise hænder og ansigt. Så denne konvertit har integreret påbuddet, uden dog at have en hel præcis reference. En af de andre konvertitterne bruger en metafor for at forklare, hvorfor en kvinde skal tilsløre sig:

Det emne der altid kommer op er tørklædet. Folk synes jo, at det er mærkeligt at man skal bære tørklæde. Men det er også fordi den vestlige opfattelse er anderledes på den måde, for som muslim ser man jo den muslimske kvinde som værende meget dyrebar. Et eksempel kunne være, hvis man havde en rigtig rigtig dyrebar diamant, så ville man ikke bare lade den ligge fremme på bordet.

Men man sætter den i en fin pose og passer på den. På samme måde ser man også muslimske kvinder som noget dyrebart og man skal ikke bare lade andre lege med hende. Så er der også det, at man gerne vil ses som en person og ikke bare et objekt.

Endnu en konvertit mener, det er passende med tørklæde, og forklarer med dagligdags eksempler, hvor hendes grænser går:

22 Hadith af Abu Dawud, bog 32, nr. 4092; Book 32, Number 4092:

http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/hadith/abudawud/032.sat.html

Jeg har altid haft fast arbejde, selv om jeg har tørklæde på. Jeg tror ikke altid at det er tørklædet, der spiller en rolle her. Det er lige så meget danskkundskaber og andre faglige færdigheder og evner til at begå sig socialt. Jeg tror, at det bliver overdrevet det med tørklædet. Men hvis man først begynder på det også, at sige ’Vi kan ikke få dem ud på arbejdsmarkedet, men nu skal vi også bestemme hvilken slags tøj de skal have på’, så er vi jo lige ved at have iranske tilstande. ’Du kan ikke få et job, hvis ikke du har en bestemt slags tøj på’. Jeg kan måske godt se nogle arbejdspladser, hvor det ikke er så smart. Men en dragt kan jo tilpasses. Cowboybukser kan jo både være slasket, afslappet og elegant og det kan piger med tørklæde da også. Der er jo ingen, der siger at vi behøver at rende rundt og ligne noget katten har slæbt ind, fordi vi har et tørklæde på. Jeg er imod alle mulige forbud, hvad angår påklædning. Det er ikke noget regeringen skal blande sig i.. Jeg synes ikke, at der er nogen regeringer overhovedet, der skal bestemme, hvad for noget tøj folk skal have på. Så er det lige meget om det er den danske eller iranske regering, det synes jeg ikke, de skal. Til gengæld kunne jeg forestille mig, at man kunne begynde at få lidt ondt over det, hvis man havde en stor gruppe af kvinder, der tildækker deres ansigter og på samme tid forlanger at få bistandshjælp.

Det kan jeg godt forstå, hvis man bliver ophidset over. Men hvis hun går derhjemme og ikke ligger nogen til last, så kan jeg ikke se, at det rager nogen, hvad tøj hun har på. Samtidig kan jeg godt synes, det er utrolig distraherende at sidde med en flok studerende med etnisk dansk baggrund om sommeren, hvor brysterne vælter ud af kraven på dem og jeg kan sidde og glo dem op mellem benene. Det synes jeg heller ikke er pænt. Jeg har det sådan at alt midt imellem… Men jeg kunne aldrig finde på at blande mig i det. Det er noget jeg holder for mig selv, for det er jo ikke mit problem.

En konvertit, som selv går i jilbab, argumenterer således for tildækningen:

Hvis nu alle jordens kvinder gik tildækket, hvor meget utroskab og voldtægt tror du så, der ville være? Jeg tror det ville være minimalt. Fordi der ikke er det der blikfang.

Hun giver ikke præcise referencer, men man aner et ekko af Koranens bud om at muslimske kvinder skal ” trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke forulempet.”(33,59)?. Denne præmis accepteres dog ikke af alle respondenterne. Den tekstnære tilgang, hvor man søger at følge sunna, profetens og hans koners sædvane i for eksempel påklædning, fremprovokerer følgende bemærkning hos en tyrkisk kvinde:

Jeg kender en gruppe tyrkiske kvinder, som kalder sig selv meget religiøse, som mødes en gang imellem, hvor de sidder og reciterer Koranen. Så diskuterer de nogle meget små petitesser, sådan noget som ’hvad gjorde profeten? hvad havde han på af tøj? Hvad havde hans kone på af tøj?’ De lever så meget i fortiden, at det virker drænende for mig. De kan ikke bruge den viden til noget som helst. . Jeg synes, at det virker så tåbeligt. De kan ikke relatere det til sig selv, til deres liv og til de udfordringer, der ligger i det danske samfund. Det er bare en virkelighedsflugt set med mine øjne .

En anden tyrker (uden tørklæde) har det fint med at gå klædt som hun gør:

Jeg tror hverken, at min religion hænger i mit hår eller i min påklædning. Hvis jeg kan være bekendt med at klæde mig på som jeg nu gør, så er det sikkert fordi jeg synes, at det er pænt til mig eller fordi jeg har lyst til det. Selvfølgelig betyder det noget for mig, hvad jeg har på. Man skal

selvfølgelig også have gefühl og manér. Jeg kunne aldrig finde på at komme til en begravelse i lårkort nederdel.

Det samme gælder en afghaner:

Der er rigtig mange regler i Koranen, man må for eksempel ikke gå med bukser, der sidder stramt men det gør jeg, fordi, ja det har jeg altid gjort, også i Afghanistan. Jeg går heller ikke med tørklæde. Der er nogen familier der ikke har haft det særlig godt der, og de gik med tørklæde, og de gør det også her. Men min familie har altid været en af de rigtig rige familier, så jeg har lært det fra min mor, hun går sådan klædt, og jeg går også med normalt tøj på. Man behøver ikke gå med de der lange kjoler.

Modsat har flere af pigerne, med eller uden tørklæde, en idé om, at deres eget valg er acceptabelt, men at det ville være endnu bedre, hvis man dækkede sig mere til:

Afghaner, uden tørklæde

Det er bedre at have tørklæde på, men det er ikke nødvendigt her i Danmark.

Palæstinenser, med tørklæde

Jeg har tørklæde på, men så er der nogen der har jilbab eller burka på, det er ikke noget man skal, men hvis man har det på, så tæller det kun som bonus.