• Ingen resultater fundet

Fester og dansk drukkulter

In document AT VÆRE MUSLIMSK KVINDE I DANMARK (Sider 44-47)

TEMA 1: UDDANNELSE

1.4 Sociale udfordringer og løsninger

1.4.4 Fester og dansk drukkulter

Hvordan fungerer det sociale liv på gymnasier med over 20 % elever af anden etnisk baggrund? En studieleder beretter:

Hvis man skal tage det positive først, så synes jeg, at vores elever bliver nogle relativt åbne og tolerante mennesker, fordi de faktisk bliver præsenteret for noget, der minder meget om det samfund de skal ud og bevæge sig rundt i. Vi er et gymnasium, der rekrutterer socialt meget bredt, så vi har også mange etniske danskere, som ikke kommer fra uddannelsesvante miljøer. Så vi dækker på alle måder bredt. Det med etniciteten er jo så kommet til, og det synes jeg på mange måder er positivt.

Men det har selvfølgelig nogle konsekvenser, for der er meget stor forskel på den danske ungdomskultur og den ungdomskultur, som vores elever med anden etnisk baggrund har, eller som deres forældre gerne vil have at de havde. Der er der nogle sammenstød. Det er selvfølgelig noget, vi prøver at være meget opmærksomme på, men det kan være svært at gøre noget ved.

Det sociale liv på studieturene kan præges af dansk drukkultur. Det er dog forskelligt, hvordan pigerne har oplevet det. Her følger tre forskellige oplevelser:

Palæstinenser, med tørklæde

Jeg synes, danskerne drikker overdrevent meget. Vi var på en studietur med skolen, og jeg synes alle fra klassen bare drak sig fra forstanden. De var fuldstændig væk. Jeg vil ikke sige, at man føler sig som outsider, men vi var de eneste, der ikke havde drukket.. Bare det at de også piner sig så meget, efter de har drukket. Så det frister mig overhovedet ikke.

Afghaner, med tørklæde

De steder vi har været på vores studieture har vi ikke måttet drikke, men når vi kom tilbage til hotellet måtte vi selv bestemme, om vi ville gå ud eller blive på hotellet. Det var meget få der gik, så det var ikke et stort problem.

Palæstinenser, med tørklæde

R.: Det var ikke så slemt på vores studietur. Vores klassekammerater tager hensyn til at vi er muslimer, så de prøver også at dæmpe drikkeriet lidt.

I.: Så det er ikke sådan, at I har følt jer diskrimineret?

R.: Overhovedet ikke. Også fordi vi er 5 udlændinge og så 2 kristne, der heller ikke drikker.

Drukkulturen kan også hæmme muslimske pigers deltagelse i fester på gymnasiet:

Afghaner, med tørklæde

Hvis man skal lære de andre rigtig at kende, så tror jeg, at man skal være med til alle de ting de holder, fester og den slags ting, det er der, man lærer hinanden mest at kende. Men det er et problem i forhold til religionen, man kan ikke drikke sammen med dem, heller ikke gå på diskotek til kl. 12 om natten. Når man sidder i klassen mandag morgen så alt det man snakker om, det er om du var fuld i weekenden, hvor meget du har drukket og sådan.

Religionen fremhæves af flere som den væsentligste årsag til ikke at tage del i drukkulturen:

Palæstinenser, med tørklæde

R.: Alle fester handler om at drikke sig fuld. Nu skal jeg ikke generalisere, men folk er helt væk, så vi kan ikke rigtig deltage. Nogle gange arrangerer klassen selv fester, bowlingture og den slags, så deltager vi.

I: Hvad siger dine klassekammerater til, at du slet ikke drikker?

R.: Jeg har altid haft mine grænser, og det ved de også godt. Jeg synes det er dejligt at man godt kan sige ’jamen hun drikker ikke, så tager vi hensyn til det.’ Det er der mange af mine danske veninder, der gør, så jeg har ingen problemer med det. Nu mødes jeg jo heller ikke med mine danske veninder i byen, jeg går ikke på diskotek eller sådan, slet ikke. Jeg har ikke noget imod, at de drikker, bare jeg ikke selv gør det. Jeg ved at det vil jeg ikke. Det går imod vores religion, så hvorfor gøre det? Jeg har det lige så sjovt som de har det.

Tyrker, uden tørklæde

Der er jo den islamiske forståelse, der hedder at hvis du drikker alkohol, så vil det først blive renset ud af din krop efter 40 dage, der er du helt ren. Og hvis du dør indenfor de 40 dage så er det bare ærgerligt, så dør du hvert fald ikke som muslim. Den kan jeg ikke rigtig smide fra mig.

Det kan også være en sundhedsmæssig overvejelse:

Tyrker, uden tørklæde

Det er jo ikke særlig godt at de unge piger drikker og går i seng med en masse forskellige mænd.

Hvor sundt er det for dem? Hvor godt er det for dem? Nogen ting, tror jeg, man skal bevare og nogle andre tror jeg, man skal lade være med at afprøve.

Det kan dog også være restriktioner fra familiens side, der angives som umiddelbar årsag til ikke at deltage:

Afghaner, uden tørklæde

Altså vi holder jo nogle fester her på gymnasiet, det synes jeg er rigtig godt, for ligesom at få kontakt med de andre også. Jeg må ikke være senere hjemme end 11, men når der er open night og sådan nogle arrangementer på gymnasiet, så må jeg gerne være ude. Jeg drikker jo ikke selv, det gør jeg ikke. Men der er nogen piger fra klassen, der gør, og drenge der gør det, det er jo også normalt for dem. Det er ikke noget, jeg tager mig af, for det er jo alle der gør det, det kan man ikke sådan rigtig… Jeg har selv mange danske veninder, og de drikker også, også når vi er i byen. Når det der drikkeri begynder, så tager jeg hjem.

Endelig findes der også alevier:

Tyrker, uden tørklæde

Jeg tager både til fester og jeg drikker og mine forældre ved, at jeg har en kæreste. Mine forældre drikker også. Det er fordi der er to forskellige slags muslimer kan man sige. I Tyrkiet er der f.eks.

alevier og sunni. Alevier er ligesom shia, men alligevel ikke shia. Der står, at man faktisk godt må drikke, så længe man kan styre sig selv. Det er lidt anderledes med sunni muslimer. Man kan sige, at alevi tager både fra islam, buddhisme, kristendommen…alle de gode ting, der er blevet samlet og lavet som en under religion. Der er lige blevet udgivet en bog, den bliver også trykt til dansk, så man kan læse om det.

En studievejleder udtrykker, at man på gymnasierne stadig søger nøglen til fremme af mere socialt samvær:

Vi kan ikke lige pludselig sige, at nu holder vi fester uden alkohol f.eks. Eller det kunne vi godt, men det vil ikke være særlig klogt, for så skulle det være noget man ligesom var enige om at sige, at nu synes vi at det er sådan man gør på gymnasierne. Det betyder at mange, især vores piger med anden etnisk baggrund, de deltager ikke. Nogle gør det selvfølgelig, men der er en del, der ikke gør det. Og jeg tror ikke nødvendigvis altid, at det er fordi de ikke må. Jeg ved hvert fald fra nogle af mine elever, at det også er fordi de ikke har lyst til det, fordi de simpelthen synes, at de andre bliver dumme at høre på, hvilket de jo har fuldstændigt ret i. Det er ikke den måde de gerne vil være sammen på. Men det har jo i en eller anden udstrækning en konsekvens, for det betyder, at der er en del af elevmassen, der ikke har den oplevelse fælles med resten. Så der er da en tendens til, at i fritiden, der er de mest sammen med andre muslimske piger. Ikke kun, men mest.

Forslag ”Vi er begyndt at arbejde med ideen om at holde arrangementer uden alkohol.”

En anden studievejleder foreslår alkoholfrie fester:

Når de ikke må komme til sociale arrangementer, så er det jo fordi danskerne har en heftig alkoholkultur. Det er da tankevækkende. Vi er begyndt at arbejde med ideen om at holde arrangementer uden alkohol. Egentlig ikke bare af hensyn til de muslimske elever, som ikke vil drikke, som ikke vil se på det. Hvis de er rigtig konsekvente, må de jo ikke engang være sammen med folk der drikker. Men de danske unge kunne nu også godt trænge til at blive lidt tørlagte en gang imellem. Vi har for eksempel en velkomstfest, hvor der er elever med alle mulige religiøse baggrunde, og den er altid alkoholfri, det er faktisk en af de sjoveste fester vi har. En af de mest varme, hjertelige fester. Så det kan altså godt lade sig gøre. Det er en mulighed for dem, for netop at få den der sociale kontakt, som er så nødvendig for at de gennemfører deres uddannelse.

In document AT VÆRE MUSLIMSK KVINDE I DANMARK (Sider 44-47)