TEMA 4: AT VÆRE MUSLIM
4.1 Hvad definerer ”en god muslimsk kvinde”?
En studievejleder fortæller om, hvilken drejning, diskussionen mellem muslimer kan tage i religionstimerne:
Jeg oplever nogle gange diskussioner i klassen mellem muslimer, der har forskellige grader af religiøsitet eller forskellige baggrunde. Hvor der pludselig kan komme meget meget voldsomme diskussioner, indbyrdes imellem dem. De danske elever sidder og tænker ’Hvad foregår der? Det kan være sådan noget som, hvad står der egentlig i Koranen? Hvad er det vi skal og ikke skal?
Hvordan skal man efterleve Koranen? Hvornår er du en god muslim? Og det kan der jo godt være lidt mange forskellige holdninger til.
I forlængelse af dette er flere af de muslimske respondenter blevet spurgt, hvordan de definerer det at være en god muslim, og det at være en god muslimsk kvinde. Det giver dem mulighed for at sætte egne ord på begrebet ”god muslim” eller ”god muslimsk kvinde”, men samtidig også at opponere mod disse udtryk. De fleste accepterer dog præmissen, undtagen to tyrkiske respondenter uden tørklæde. Den ene er blevet præsenteret for udtrykket ”en god muslim”, og svarer:
Man kan ikke sige, hvem der er en god muslim og en dårlig muslim.
Den anden opponerer mod ”god muslimsk kvinde”, men godtager til gengæld ”god muslim”:
For mig er der ikke noget der hedder god muslimsk kvinde eller god muslimsk mand, der er det, at være god muslim. Og hvis jeg skal sætte ord på, hvad en god muslim er, er det først og fremmest rummelig, det er tolerance, det er den gæstfrihed ,som vi kalder det, men som hedder næstekærlighed i kristendommen. Det er omsorg, det er for mig det at være en god muslim. Og vide, at du har noget, der hedder en samvittighed. Jeg tror på at mennesker, der er religiøse har en
samvittighed som de bruger i høj grad. Ikke fordi ateister ikke gør det, men det betyder meget for mig, når jeg lægger mig om aftenen, at have ro i min samvittighed, og vide at jeg har ikke gjort noget, som har skadet nogen mennesker, eller jeg har ikke gjort noget skidt, det tror jeg er en del af det at være en god muslim. Det er hvad islam er for mig.
Men ud fra hvilke forestillinger definerer den enkelte så ”den gode muslim”?
4.1.1 At efterleve Koranen?
Flere refererer til Koranens bud som målestok for, hvem der er en god eller en dårlig muslim – hvad enten man følger reglerne eller ej. Her to afghanere:
Afghaner, med tørklæde
Først og fremmest skal man læse Koranen, alt står i den, den løser de fleste problemer. Ud fra den kan man også skelne mellem en god og en dårlig muslim.
Afghaner, uden tørklæde
Ud fra Koranen er der mange ting man ikke må og mange ting man skal gøre for at være den perfekte muslim. Jeg synes ikke at der er nogen, der er perfekte og det er jeg heller ikke. Men alligevel, jeg holder mig til nogle af de regler. Jeg drikker ikke, ryger ikke, lyver ikke. Min mor siger at der er nogen ting, man skal. Der er nogen ting man skal gøre, og der er nogen ting man slet ikke skal gøre, for eksempel at have en dansk kæreste, eller være sammen med en, før man er gift.
Det siger hun nogen gange.
Koranens betydning relativiseres af andre respondenter:
Kurder, uden tørklæde
Koranen har faktisk ikke så meget indflydelse, som man tror den har. Den står bare på reolen og så beder man og faster, ellers er det bare snik-snak om hvad gør man, og hvad gør man ikke som en god pige. Men man er god til at tage den frem, hvis der er nogen der angriber den. Så er man god til at sige ’nej sådan er det ikke og det er vores religion’. Så kommer prædikenen.
Tyrker, uden tørklæde
Koranen er ikke mit leksikon, det er ikke min livsguide på den måde. Jeg bruger faktisk ikke Koranen.
For andre er den dog en essentiel målestok i forhold til at definere, hvornår man er en god muslim, og hvad der er rigtigt og forkert:
Konvertit, niqab:
Koranen er ligesom en guide, jeg ved ikke lige om det er det flotteste ord… hvis min mand og jeg har nogle uenigheder så er det ligesom det vi går tilbage til for at se, hvem der har ret og hvem der ikke har ret. Det er det vores ægteskab er bygget på, det er der vi går tilbage for at finde ud af, for at finde en løsning, for at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Ellers vælger mange at fokusere på dele af Koranen eller den muslimske traditions præcepter:
4.1.2 At tro?
For nogle respondenter er det troen, der er i centrum:
En god muslim tror på Allah og på at profeten var hans efterfølger.
4.1.3 At overholde leveregler?
Flere af respondenterne lægger vægt på islamiske leveregler. For en palæstinenser er det endda levereglerne, der er det afgørende kriterium:
Islam opstiller nogle regler. Følger man de regler korrekt, så kan man jo ikke være andet end en god muslim.
En afghansk respondent udreder nogle af disse leveregler:
Når man har menstruation, må man ikke bage, man må ikke holde ramadan, man må ikke læse Koranen.
Men hele tre tyrkiske respondent opponerer:
R1: Det med at være en god muslim, det er ikke regler og restriktioner og alt det der censur, det er det ikke.
R2: Altså hvis man bare viser sig selv, hvor meget religionen betyder for en, så har det de andre siger ingen betydning.
R3: For mig er det ikke vigtigt hvad andre siger. Det vigtige er, hvad jeg selv føler for religionen og hvad jeg selv mener og hvad jeg egentlig selv tror på. Jeg er ligeglad med om min veninde f.eks.
siger til mig ’Du er altså ikke en god muslim for du har drukket alkohol’ eller et eller andet. Det kan jeg i bund og grund være ligeglad med, fordi jeg selv ved hvordan jeg ser på religionen og hvordan jeg føler det med hjertet og ikke med de handlinger, der kommer.
4.1.4 At respektere de fem søjler?
Ellers nævnes praksis af de fem søjler som vigtige for at være en god muslim:
Araber, med tørklæde
Man skal overholde de 5 søjler.
Tyrker, uden tørklæde
Man skal praktisere sin religion, det er vigtigt. Bede, faste, islams 5 søjler.
Somalier, med tørklæde
F.eks. det at bede, fordi det er den første søjle i islam, det synes jeg er vigtigt. Ikke fordi jeg gør det hundrede procent, men jeg synes stadigvæk at det er vigtigt.
En anden respondent måler også graden af religiøsitet i forhold til, hvor meget man beder:
Araber, med tørklæde
Jeg har mange veninder, der er en del mere religiøse end mig. Jeg har en dansk veninde, der er konverteret til islam og hun ved alt. Jeg synes, at jeg er lidt mindre religiøs, fordi jeg f.eks. ikke beder ret tit.
Men en enkelt informant er kritisk overfor lige præcis bønnen, sådan som hun ofte har oplevet andre muslimer praktisere den:
Tyrker, uden tørklæde
Det med alle reglerne, det er en alt for firkantet måde de analysere religionen på. Det er som om der ikke er så meget menneskelighed i det. Religionen kan blive et så materielt fænomen, at det slet ikke er i overensstemmelse med mere humanistiske behov. Og hver gang man gerne vil et eller andet så bliver viljen sat til side. At det er via bønner man opnår noget, det synes jeg, er meget urealistisk. Det er slet ikke holdbart, overhovedet ikke. Det er også derfor muslimer ikke når nogle steder i deres forståelse for skæbnen. Det har de virkelig mistet meget på. Det er den måde de fortolker skæbnen på, bare alle de ting de oplever, det er noget der er forudbestemt. Det kan jeg heller ikke forholde mig til.
4.1.5 At bære tørklæde?
For en del af informanterne er tørklædet en vigtig komponent af diskussionen om, hvad en god muslim er:
Araber, med tørklæde
Hvis man er kvinde skal man gå med tørklæde. Det er det grundlæggende, så er der også andre små detaljer. For eksempel, jeg har tørklæde på, men så er der nogen der har jilbab eller burka på, det er ikke noget man skal, men hvis man har det på, så tæller det kun som bonus.
Afghaner, med tørklæde
Man skal respektere hinanden, man skal samarbejde, man skal være som søster og bror, man skal også bære tørklæde.
Somalier, med tørklæde
Jeg synes det er vigtig at være en god muslimsk kvinde, hvis det er noget man har valgt at være. Jeg synes ikke at det nytter noget at man går med tørklæde og f.eks. ikke er særlig praktiserende, for det symboliserer at man faktisk er en muslimsk kvinde, når du bærer tørklæde. Du bærer et symbol og det skal man også praktisere oprigtigt synes jeg. Men jeg synes heller ikke at man skal være streng med det. Jeg synes ikke at det skal gå så meget ud over alle dine pligter i hverdagen. Men hvis du har valgt et symbol på islam, så synes jeg også at det er vigtigt at du udfører det på en korrekt måde.
En palestinenser understreger, at det ikke er nok bare at bære tørklæde:
Tit bliver jeg stillet spørgsmålet om tørklædet, ”hvem er bedst”, med eller uden tørklæde, men sådan hænger det jo ikke sammen. Jeg kan have tørklæde på, drikke alkohol, stjæle, lyve, men hende uden tørklæde gør det ikke.
En afghaner uden tørklæde har netop lagt mærke til tørklædepiger, der ikke er så dydige, som man skulle tro:
Der er nogen, der siger, at hvis man har tørklæde på, så er man en god pige. Jeg synes bare det er mærkeligt, jeg kender mange piger med tørklæde som har en kæreste, som ryger, drikker også nogen gange, også derhjemme så er de bare den lille engel, jeg siger det fordi jeg ved nogen der gør det.
En anden afghaner uden tørklæde afviser, at tildækningsgraden skulle være afgørende for, hvor god en muslim man er:
Hvis vi respekterer hinanden, er ærlige, med rent hjerte, så… Nogen muslimer bærer niqab, men de respekterer ikke andre, kristne for eksempel. Nogle muslimer tænker at vi ikke må røre ved eller snakke med kristne. Men for mig betyder god muslim at være menneskelig overfor alle.
En tyrker relativiserer ligeledes tørklædets betydning:
Jeg går ikke med tørklæde. Det er ikke fordi jeg ikke læser Koranen, for det gør jeg. Jeg beder engang imellem, jeg faster også. Det er ikke sådan at jeg ikke opfylder nogen af reglerne i islam.
Jeg følger nogen af reglerne, jeg går bare ikke med tørklæde.
Det er i dette studie et metodologisk valg at gå frem efter en spiraliserende proces, hvor det ene tema kan lede til det andet, og hvor man går i dybden med de enkelte temaer, efterhånden som respondenterne selv bringer dem på banen. Ud af ovennævnte temaer er det her valgt at gå i dybden med det, som lader til at optage pigerne mest, nemlig tørklædet.