TEMA 3: PRIVATLIV OG ÆGTESKAB
3.7 Polygami
blev respekteret af min familie og mine venner fordi vi er ’gode muslimer’, det er det vi prøver på.
Vi har en status og jeg skal bryde det hele. Men jeg var klar, og jeg synes, at det var nødvendigt, for jeg kunne ikke være under et tag, hvor vi var to fremmede. Islam har bakket mig op, for islam siger ikke, at det er strengt forbudt at blive skilt.
Der er som det ses i ovenstående stor variation i respondenternes tilgang til skilsmisse.
Det gælder i forhold til oplevelsen af, hvor slemt det er, hvor stort presset fra familien er, og hvorvidt man fortrinsvis refererer til islamisk eller dansk skilsmisse. Tørklæde eller ikke tørklæde lader ikke til at spille den store rolle. Tværtimod bærer den nok mest assertive kvinde tørklæde. Hun trækker også på begge referencer, i det hun juridisk set får en dansk skilsmisse, men moralsk og følelsesmæssigt refererer til islam, ”Islam har bakket mig op, for islam siger ikke, at det er strengt forbudt at blive skilt”. Man kan ikke generalisere ud fra denne undersøgelses statistiske grundlag, men det er dog ikke indtrykket, at de fleste respondenter og deres bekendte refererer til islam først og fremmest. Nogen gør, nogen gør ikke, nogen refererer til begge retssystemer. Faktisk fremhæver en konvertit, at mange synes, det danske retssystem er nemmere at finde ud af end det islamiske:
De plejer ikke at være ret gode til at sno sig, de arabiske kvinder, i forhold til deres rettigheder. Til gengæld så har de ret store fordele med det danske retssystem heroppe. Det har de lidt nemmere ved at forholde sig til. Man går i retten, får sin skilsmisse, og så er det ude af verden.
Formålet med dette studie er først og fremmest at afdække variationen af tilgange. Dog kan selve afdækningen også lægge op til diskussion, især i forhold til de konkrete situationer, hvor mænd ikke accepterer en dansk skilsmisse, men kun anser en skilsmisse for gyldig, når de har givet kvinden en talaq og løst hende fra det islamiske ægteskab.
Sådanne forhold kan diskuteres ud fra FN’s Kvindekonventions ordlyd ” alle kontrakter og alle andre private dokumenter, hvis retsvirkning tager sigte på at indskrænke kvinders retlige handleevne, skal anses for ugyldige.” Hvordan skal man forholde sig? Det er en diskussion, som hermed gives videre til jurister, politikere og andre borgere.
Kvindekonventionen, Kapitel IV, Artikel 15, p. 3
3. De deltagende stater er enige om, at alle kontrakter og alle andre private dokumenter, hvis retsvirkning tager sigte på at indskrænke kvinders retlige handleevne, skal anses for ugyldige.
respondenter selv refererer til det. I tråd med den kvalitative, eksplorative metode blev emnet altså uddybet med nogle respondenter. Hvis det ellers er relevant ud fra et empirisk grundlag, er det også et interessant emne at diskutere i forhold til ligestilling.
Ifølge islamisk ret kun er polygyni, der er tilladt, altså at manden har ret til at tage op til fire koner. Polyandri, ”flermanderi”, er altså ikke tilladt. Polygami tillades i Koranen i vers 4,3, men det skal dog understreges, at det er en stående diskussion indenfor islamisk jura, om den tilladelse også skal gælde i dag, og hvis ja, under hvilke betingelser.18 Men hvordan ser billedet ud i Danmark? Det kommer an på, hvorfra man taler. En dansk konvertit i starten af tyverne lever selv i et polygamt ægteskab som kone nummer to til en arabisk mand. Hun har følgende konversation med intervieweren:
I.: Det er tilladt for mænd at tage to, tre eller fire koner, men hvis han så er bange for at han ikke kan gøre det ordentligt, kan han jo bare tage en. Det er en tilladelse manden har fået. Det er fra Gud han har fået den tilladelse. Der er selvfølgelig også nogle krav til manden, hvis det er at han gør det, det skal være retfærdigt med tid og penge og… På en måde bliver det selvfølgelig svært, når der så kommer følelser ind i det…det er da lidt hårdt, men jeg er overrasket over, at det egentlig fungerer så godt, som det gør. Jeg tror, det har været mere akavet for ham faktisk. Han er hele tiden ude, han går hele tiden…(Griner) Den ene dag var jeg sur på han, og den næste dag var hun sur på ham, så stakkels ham går bare væk. Men det går faktisk rigtig godt. Men det er ikke alle muslimer, der kommer i samme situation. Der vil også være nogen, hvor det er sådan, at kvinderne ikke kan sammen. Men for os, der fungerer det rigtig godt.
I: Så du har ikke noget imod at være kone nummer to, men hvad hvis han kom og sagde, at nu har han en tredje?
R: Nej nej….(Griner) Men så ville jeg heller ikke kunne sige noget.
I: Ville du også acceptere det?
R: Ja så længe han ville kunne gøre det ordentligt. Hvis han ikke kan gøre det ordentligt, så skal jeg nok komme efter ham. Men hvis han kan gøre det ordentligt, så har jeg ikke noget at skulle have sagt.
Spørgsmålet er, hvor udbredt respondenterne mener, fænomenet er i Danmark. En respondent fortæller om en personlig oplevelse:
Jeg ramte et ømt punkt ved at tale om tolken med de to koner. Så kom jeg til at sige, at jeg personligt vil ikke acceptere det. Flerkoneriet, som alle accepterer. Og det var åbenbart den røde streg. Så var der selvfølgelig en masse folk, der kom hjem til os og sagde ’Det har din datter gjort’, overfor mine forældre. Det var hele familiens skyld, at jeg var endt sådan.
18 Sami Zubaida (2006) Ret og magt i den islamiske verden, København: Vandkunsten, p. 190 og p. 199
En ting er, at denne unge kvinde i sit miljø kan blive hængt ud, fordi hun finder flerkoneri uacceptabelt. Noget andet er, hvor udbredt fænomenet er i praksis. Det er der flere bud på:
Konvertit, med tørklæde
Flerkoneri angår jo en mindre gruppe, og jeg har det sådan, at hvis ikke de lægger nogen til last…Om du har en kone nummer to i forhold til de islamiske forskrifter eller om du har en elskerinde, jeg kan ikke se, at der er den store forskel. Men der har været nogle eksempler, hvor han har haft flere koner, hvor de hver bor alene og kunne få dobbelt socialhjælp fordi de var enlige mødre. Den går ikke.
Tyrker, uden tørklæde
Der en voksende gruppe af kvinder som gifter sig med en mand der allerede er gift. De får den her imamvielse, for så bliver de mere accepteret i samfundet. De har åbenbart ikke noget alternativ. De bliver udstødt, hvis de er blevet skilt og står som alene kvinde, det er ikke særlig heldigt. Hellere leve en tilværelse, hvor de får en identitet, så tilhører de til et sted. og så bliver de anerkendt og accepteret. Og det er jo sørgeligt, at det finder sted i Danmark. Jeg tror, hvis man kunne gør tallene op, hvilket er meget svært, så er det nok meget højere end vi tror.
Konvertit, med tørklæde
Det er noget, jeg har set rigtig meget af, der var jo en periode, hvor det blev mode. Jeg tror, det er fem-seks år tilbage, det er ligesom om der gik mode i det her, det var vildt, jeg tror næsten det var hver andet par, jeg kender, hvor manden fik en kone ekstra. Men når der så var gået et års tid eller sådan noget, så fortrød han, eller også blev han skilt fra den første. Jeg tror faktisk der var (pause, tæller) der var 12 fra min omgangskreds, hvor manden fik en kone ekstra. Men der er kun 2 ud af de 12, der stadig lever sammen. Hos alle de andre er den første kone gået. Når manden så er kommet rendende tilbage et år efter, hvor han egentlig havde fundet ud af at kone nummer et faktisk var bedre, så har hun sagt, ’jeg skal ikke have dig tilbage’. Fordi her kan hun jo få sin danske skilsmisse.
Araber, med tørklæde
I: Kender du nogen, der har giftet sig med flere koner?
R.: Ja.
I: Hvor mange kender du ca., der har giftet sig med flere?
R: Det ved jeg ikke. Et par stykker.
I: Hvad synes du om det?
R Jeg ved det ikke. Man kan ikke sige noget, hvis det står i Koranen, det er bare hvis han har en god grund til det.
I: Dem du kender, hvordan gør de det rent praktisk? Bor konerne sammen eller?
R: Nej, de bor ikke sammen.
I: Så de har hver deres lejlighed, og så bor han lidt på skift eller?
R Ja, to dage hvert sted. Han skal være retfærdig.
I: Så han skal bruge lige meget tid hos dem?
R Ja.
I: Dem, der gifter sig med flere, er det meget de ældre, eller er det også de helt unge?
R De ældre tror jeg.
I: Så de unge vil ikke gøre det så meget?
R Nej, de har ikke nok penge til at gifte sig med en anden.
I: Så det handler også om, hvis man ikke har råd til at have to koner, så gør man det heller ikke?
R: Nej.
Et par stykker har selv fået tilbuddet:
Syrer, med tørklæde
R.: Der var en, der tilbød mig at blive kone nummer to, her i Danmark. Jeg blev sur på ham og sagde nej.
I: Var det en ældre mand?
R.: Nej, han var faktisk 22. Så tilbød han mig en affære, men nej det gider jeg heller ikke at finde mig i. Jeg kan ikke lide det med at blive gift med flere, hvis ikke der er nogen grund til det.
I: Kender du andre her i Danmark, som har flere koner?
R.: En arabisk lærer på den skole, hvor jeg gik før, han er lige blevet gift med nummer to. Jeg ved ikke hvorfor, der er ikke nogen grund, for han har børn.
Konvertit, med tørklæde
Min ex-mands nye kone har i sin ægteskabskontrakt skrevet under på, at hvis jeg vil tilbage til ham, så må hun indordne sig under det. Det havde jeg ikke gjort. Og jeg skal heller ikke tilbage til ham, selv om muligheden er der. Men det er da grotesk. Det er også derfor mange af kvinderne sidder fast, for mange af dem kender slet ikke deres rettigheder. De er jo opvokset i den her kultur. Det har så været min fordel, jeg er kommet udefra og har lært arabisk. Jeg har kunnet sige ’det der, det er kultur, det har intet med islam at gøre! Hvorfor finder I jer i det? Det burde være en selvfølge det her, det er jeres rettigheder.’ De aner faktisk ikke noget om det. Og mændene passer det selvfølgelig meget fint. For i og med at hans nye kone har indgået ægteskabet på den her præmis, så har hun allerede givet tilladelse til, at han gifter sig med en mere. Der dummede hun sig, det havde jeg ikke gjort. Allerede inden de skrev under på den her ægteskabskontrakt, der skulle hun have tilføjet i sin ægteskabskontrakt, at hvis han vil have kone nummer to, så skal hun have sin talaq. Generelt, så plejer der ikke at stå meget på den islamiske ægteskabskontrakt, ud over at ægteskabet er indgået den og den dato, det og det årstal. Medmindre kvinden er opmærksom på sine rettigheder. Så kan hun selvfølgelig tilføje dem. Men hvorfor i alverden skal kvinden gøre opmærksom på sine rettigheder? Det gør man jo heller ikke i et dansk ægteskab, vel, altså der respekterer man hinanden. Det kan da ikke være rigtigt at kvinden skal gøre opmærksom på sine rettigheder for at undgå at blive undertrykt? Det er noget, jeg har set rigtig meget af.
Der er på dette punkt ikke nødvendigvis nogen overensstemmelse med at gå med tørklæde eller ej og så holdningen til flerkoneri. Ovennævnte respondent med tørklæde mener for eksempel ikke, det er noget, man som udgangspunkt skal acceptere. Endvidere kan der være meget tvetydige holdninger, alt efter om man taler om fænomenet generelt, eller om man spørger den enkelte, hvorvidt vedkommende selv ville acceptere det:
Tyrker, uden tørklæde
De skal kunne opfylde visse kriterier for at kunne blive gift med kone nummer 2 eller 3. Der ved jeg hvert fald at der skal være noget medgift og så skal det være officielt, det må ikke være hemmeligt.
Hvis manden skal have kone nummer 2, så er det ikke sådan at han bare kan indkalde 2 vidner og en imam og gøre det hemmelig, niks. Så skal han gøre det officielt, sådan at alle ved det. Det er de kriterier, men der var også noget om hvis konen er syg, at den første kone er syg, men det er ikke alle imamer der går efter det der.
Direkte adspurgt ville samme person dog ikke acceptere det selv:
Det er jo den værste ydmygelse, en kvinde kan blive udsat for, at dele sin mand med en anden kvinde. Jeg kan slet ikke sætte ord på det, det er forkasteligt.
Ifølge en enkelt respondent er der dog også frigjorte karrierekvinder, som bevidst vælger det:
Konvertit, med tørklæde
Faktisk er det sådan, at i den arabiske del af verden, der er det ved at være sådan, at kone nummer to er karriere kvinder. De gider ikke alle de forpligtelser og gider ikke at komme dødtrætte hjem hver aften og kigge på en mand, der sidder og ser fjernsyn. Det ville ikke genere mig, overhovedet ikke, men det skulle være under ordentlige forhold. Men det vil ikke genere mig, det ville det ikke.
Derimod ikke sagt, at man ikke skal se kritisk på det. Der er jo folk, der sviner både den ene og den anden til og lander i nogle uheldige situationer.
En sådan situation beskrives af en anden respondent:
Konvertit, med tørklæde
Jeg har faktisk en veninde, en konvertit, hvis datter er 17 år. Datteren møder den her søde danske fyr, og bingo siger det. Men en dag finder forældrene ud af, at hun er ikke hos kusinen, som hun skulle sove hos. Så møder de op på sygeplejeskolen, hvor hendes veninde siger, jamen hun er nok sammen med kæresten. Det var jo en skandale, det var katastrofalt, Det endte med hun kom hjem, hun stak af et par gange, hun blev hentet med politi og det hele, hun var ikke myndig på daværende tidspunkt. Så ville de så først have haft hende gift med en eller anden fætter i Emiraterne. Så var det så meningen, hun skulle have haft den her operation, så det så ud som om hun var jomfru. De kunne ikke gifte hende her i miljøet, for folk de snakkede jo, alle vidste det, og det var jo skandaløst. Og de blev ved med at køre rundt i, hvad hun havde gjort. Jeg sagde, prøv lige at lægge det væk, hun HAR GJORT, prøv lige at kigge fremad, hvad gør vi så nu? Sket er sket, det er der ikke noget at gøre ved, vi er mennesker alle sammen. Vi laver alle sammen fejl. Hun er ikke andet end en stor teenager, hun har mødt kærligheden, hun aner ikke hvad det er, hun har været indespærret hele sit liv. De måtte aldrig noget, de unger. Skulle hun et eller andet sted hen, skulle hun følges af en bror, der har heller ikke været noget tillid. Men det endte faktisk med, at hun ikke kom til Emiraterne alligevel, men blev gift med en ægypter i den anden ende af landet, som kone nr. 2. Hun er 18 år i dag. Han er meget ældre end hende. Der var ikke nogen støtte hjemmefra, hun blev bare låst inde i ventetiden. Hun måtte ikke komme ud, telefon måtte hun ikke have, hun måtte ikke komme i kontakt med nogen, for hvad nu hvis hun stak af igen. Derfor forsøgte jeg at gå ind og snakke med hende, så hun ligesom kunne komme ud med sine frustrationer. Hendes kommentar til ægteskabet med ægypteren var ”jeg gennemfører det her, fordi det er min vej ud”. Det er helt ufatteligt, det overhovedet kan ske, det er i Danmark, hendes mor er dansk.
Her kan det måske være på sin plads at minde om Kvindekonventionen:
Kvindekonventionen, Kapitel IV, Artikel 16
1. De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og skal, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, især sikre:
• a) samme ret til at indgå ægtskab;
• b) samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke;