Familiens forventninger

Bioanalytiker - Business -

Tandlæge - Politibetjent -

Pædagog - Soldat -

Arkitekt - Mekaniker -

Jordemoder - Frisør -

Den humanistiske og samfundsfaglige profil er underrepræsenteret blandt de interviewede gymnasieelever. Til gengæld har de tre respondenter, som er i gang med eller har færdiggjort en universitetsuddannelse, alle valgt en humanistisk eller samfundsfaglig studieretning. To af dem begrunder deres valg på følgende vis:

Tyrker, uden tørklæde

I: I 10. klasse drømte jeg om at blive sygeplejerske. Men det ændrede sig, da jeg startede på gymnasiet. Der var nogle fag, jeg var helt vildt med, det var dansk, samfundsfag og historie. Hvor min lærer sagde til mig ’Jeg tror det er en god idé, hvis du studere statskundskab, det er du egnet til’. Jeg søgte så ind på statskundskab og på etnografi, fordi det også var noget jeg fandt meget interessant og spændende. Jeg blev optaget på statskundskab, hvilket også var min første prioritet, så det passede fint

Tyrker, uden tørklæde

I: Jeg studerer litteraturvidenskab, som virkelig har givet mig en personlig vækst. Jeg har fået en bedre indsigt i, hvad det betyder at være menneske. Hvordan er det vi er sammensat? Hvor man simpelthen skiller mennesket ud fra alt hvad der er kulturelt og normativt. Det er det rene menneske, fundamentet i mennesket. Det var så vigtigt for mig.

Tyrker, uden tørklæde

”Der er ikke nogen, der har spillet en rolle synes jeg. Det har været mit eget valg. Selvfølgelig hvis mine forældre havde været imod det, så havde det måske spillet en rolle, men jeg ved også hvor meget det betyder for mine forældre at jeg får mig en uddannelse og laver noget, jeg godt kan lide.

Så jeg vil ikke sige, at der er andre end mig selv, der har spillet en rolle. I starten var det lidt sådan noget med ’Ej du kan jo ikke blive politibetjent’ – de har presset sådan lidt, så jeg er blevet mere stædig: ’Det skal I ikke sige og nu gør jeg det’. ”

En underviser fra tandteknikerlinjen fortæller, at der er sket en markant udvikling i elevgruppen, i den forstand, at man indenfor de sidste to-tre år er gået fra at have næsten ingen til over 50 % tosprogede elever. Valget af uddannelse kan være betinget af mange faktorer, deriblandt indflydelse fra en studievejleder, fra familiemedlemmer og vennekreds. Dette kan være med til at forklare den pludselige succes, som for eksempel tandteknikerlinjen har fået:

Der er lidt prestige i den uddannelse, den bliver opfattet som halvakademisk. Det er det der tandlægeagtige, man arbejder i hvid kittel. De siger jo heller ikke de er i gang med en håndværksmæssig uddannelse, de siger at de studerer. Man kender nogen som anbefaler den uddannelse, som siger at så kan jeg rejse tilbage hvor jeg kommer fra og få et solidt grundlag for et økonomisk godt liv.

Ifølge en studievejleder fra gymnasiet fylder familiens ønsker og forestillinger faktisk ofte en del:

Studievejleder, gymnasium

I:. Nu har vi her på skolen hvert år et meget stort antal optagelsesprøver, meget større end andre gymnasier. Det er fordi rigtig mange med anden etnisk baggrund har bidt sig fast i, at de har ret til at vælge gymnasiet, og at det er der muligheden er. Deres families kendskab til det danske uddannelsessystem er uendeligt lille. Men de ved, at hvis man får en studentereksamen, så kan man få nogle af de der eftertragtede jobs, som der er prestige i og penge i og som også har den mulighed, at det går ud over landets grænser. Vi har holdt orienteringsmøder for kommende gymnasieelever og deres familie, med tolk, netop for at fortælle, at der fandtes andre uddannelsesmuligheder end gymnasiet for de unge mennesker. Når jeg så fortæller, at en faglært håndværker i Danmark tjener flere penge end jeg gør, på trods af, at jeg har en lang akademisk uddannelse, så tror de ikke på mig. De er sikre på, at det er noget, jeg siger for at lokke dem til et eller andet.

Forældrenes fordomme mod andre etniske grupper end deres egen kan også hæmme studievalget, som en studievejleder fra universitetet fortæller (angående en tyrkisk elev):

Forældrene er meget kede af, at hun læser arabisk, fordi tyrkerne opfatter sig selv som overlegne, mens araberne er sådan nogle underlegne nogen i tyrkisk opfattelse.

Specielt psykologi har fået nogle forældre til at opponere:

Med tørklæde

”Jeg har talt med min mor om, at jeg gerne vil læse psykologi, og jeg havde også talt med min far om det, men han var ikke så glad for det. ’Hvad skal du bruge det til’, sagde han, ’bliver det ikke for kedeligt i det lange løb?’ ’Hvad hvis du flytter fra Danmark, og du ikke rigtig kan bruge det til noget?’ De tænker jo meget på, hvordan det bliver, hvis vi flytter hjem til Somalia. Men jeg har nu en teori om, at mange somaliere godt kunne have brug for lidt psykologi i deres hverdag. I vores kultur, der er man meget lukket, man taler ikke tale om sine problemer, det er lidt et tabu. Jeg tror, det vil hjælpe dem. I vores tradition der er det meget sådan, at hvis der er problemer, hvis man har en depression, så taler man ikke om det, så er det bare noget der bliver lagt væk, fordi ellers ”så er man bare skør”.

Med tørklæde

Medicin, det er hvad jeg har allermest lyst til. Så det har ikke så meget med min uddannelsesvejleder eller mine veninder at gøre. Det er det jeg synes er interessant og det jeg brænder for.

T: Så det er ikke noget dine forældre blander sig i?

I: Nej ikke sådan rigtigt. De er glade for, at jeg siger, at jeg godt vil være læge. Men hvis jeg nu siger, at jeg gerne vil være psykolog, som jeg engang tænkte på, det er de slet ikke enige med mig i.

De synes ikke at jeg kan bruge det til noget, men hvis jeg skal være læge, så kan jeg bruge de. Mine forældre tænker sådan ’Hvad skal du med psykologi, du kan jo ikke bruge det nogen steder, så tror folk, at du selv er psykisk syg eller sådan noget’.

T: Hvad har fået dig til at synes, at det kunne være spændende med psykologi?

I: Det er ikke sådan noget jeg vil nu, men det var noget, jeg tænkte på da jeg gik i folkeskolen og i begyndelsen af 1.G. Men så har jeg ændret synspunkt, for jeg har jo naturvidenskabelig retning, så det hælder mest til, at jeg vil studere noget naturvidenskabeligt. Men hvis det var, at jeg havde en samfundsfaglig eller humanistisk retning, så tror jeg absolut at jeg ville have valgt noget med psykologi. Det synes jeg er rigtig interessant, for det er på en anden måde, end hvad vi er vant til at lære derhjemme. Hvordan man opdrager børn og hvordan man skal være overfor andre mennesker.

Det er noget helt andet.

T: Er der noget bestemt, du tænker på?

I: Opdragelse af børn ja. Det var faktisk det, der tiltrak mig mest. Jeg kan huske, da jeg gik i 8.-9.

klasse og omkring 1.g. der læste jeg meget om psykologi og var rigtig interesseret i det. Det gik op for mig, at jeg var meget tiltrukket af den måde man skulle opdrage børn på, fordi jeg selv havde små søskende. Jeg så mine forældre opdrage dem, og tænkte på, hvordan jeg selv er blevet opdraget... Måden hvorpå man opdrager børn i vores kultur, og generelt den mellemøstlige kultur, det er ikke så meget med, at man taler med børn. De har ikke så meget tid til det enkelte barn, fordi man har så mange børn. Man taler ikke så meget med børnene, det er bare ’dermed basta, det skal du gøre og sådan er det’. Børnene skal adlyde forældrene og det forældrene siger er det rigtige og

man må ikke stille spørgsmål til det. Sådan nogle ting, som jeg var lidt imod. Vi kan ikke se problemet i det, fordi vi er opvokset med det og sådan har det altid været. Man skulle altid have respekt for de voksne og alt hvad de sagde var det rigtige. Lige gyldigt om de har ret eller ej, så var det det... Men jeg vil nok opdrage mine børn på en lidt anderledes måde.

De to ovenfor citerede pigers oplevelse af, hvordan man ser på faget psykologi i deres nærmeste omgangskreds, kan måske være med til at forklare følgende forskel på tosprogede og danske piger, som opridset af en studievejleder::

Det er rigtig sjældent, at vi får en tosproget elev ind med depression. Nogen gange har jeg en fornemmelse af at man som dansk ung kalder tingene noget andet end de tosprogede ville kalde det.

Men der er også den mulighed, at på trods af de problemer og konflikter der kan ligge i at være tilknyttet sin familie, faktisk også er nogle ting, hvor man bliver båret igennem på en anden måde.

Jeg har ikke noget belæg for det, men vi er faktisk begyndt at snakke lidt om de i studievejledningen.

Jeg tror aldrig jeg har set en arabisk ung medicineret. Blandt de danske piger kan der sidde 5-6 stykker i en HF-klasse, som er på lykkepiller, i samtaleterapi osv. Det ser vi ikke blandt de tosprogede. Men vi ved ikke, om det er fordi det er tabuiseret, eller fordi de bare ikke er syge på den måde. Det kunne være et forskningsprojekt.