• Ingen resultater fundet

Imam 1

In document AT VÆRE MUSLIMSK KVINDE I DANMARK (Sider 191-198)

Case 3: At være imam i Danmark

5.3.1 Imam 1

1. Bør muslimske kvinder tage en uddannelse?

Ja, selvfølgelig. Islam støtter kvinder i at få en uddannelse, for islam viser, at kvinder udgør en stor del, ja mere end halvdelen af samfundet. Kvinden er et af de vigtigste punkter i islam, så vi tror at hele samfundet, 80 % af samfundet, det kommer fra kvinder. Hun kan lave alt, opdrage sine børn, og hvis kvinden ikke har en uddannelse, hvis hun er analfabet for eksempel, og ikke har lært noget, hvordan skal hun så hjælpe sine børn? Så det er meget vigtigt, jo mere uddannelse kvinden har, jo bedre bliver samfundet.

2. Er der nogen uddannelser / jobs, som er specielt gode eller specielt upassende for en muslimsk kvinde?

Det kommer an på hvad hendes arbejde skal være, og hvordan miljøet er, som hun bor i. Der er mange uddannelser hun kan tage, både socialrådgiver, pædagog og lærer, det er meget vigtigt, der er ikke nogen slags arbejde, hun kan sige nej til. Men der er selvfølgelig nogle begrænsninger. Hun kan ikke lave noget som er imod islam. Hun kan ikke at arbejde på en fabrik som producerer alkohol eller handler med andre firmaer som har med alkohol at gøre. Der er nogen ting som hun ikke kan lave eller uddanne sig til.

3. Er det i orden, hvis en kvinde har et arbejde, hvor hun er alene med en mand?

Det kan hun godt. Selvfølgelig er det bedre, hvis hun kan finde et arbejde med andre kvinder. Det er bedst, men hvis hun har et arbejde, hvor hun er sammen med mænd, så skal hun passe på sig selv.

Hun skal snakke med dem om begrænsede ting, hun skal ikke rejse med dem. På arbejdspladsen kan hun arbejde med dem, gå til møder med dem. Allah siger i Koranen at kvinden skal passe sit arbejde, det er meget vigtigt at hun har kontakt til andre kvinder. For Allah siger i Koranen at der er nogen mænd, som tænker på kvinder på anden måde, når du sidder med ham, nogen tænker på en dårlig måde. Så i stedet for at sidde med alle mænd, og man ikke ved hvem der tænker på en god måde, hvem der tænker på en dårlig måde, så er det bedst at lægge en grænse. Så jeg sidder ikke med nogen mand på den måde, men jeg har ret til at snakke med dem på arbejde, men der er nogle grænser. Ikke komme ind i dybden, og snakke om vores situation, om mit liv, min fremtid, nej, jeg kan kun snakke med ham om arbejde. Der er nogen mænd som tænker på kvinder en på anden måde, når han sidder med hende, seksuelt, og som begynder at snakke til hende på anden måde, som åbner Satan til dem, og så der sker noget forkert. Så i stedet for at vi kommer til det punkt, så lægger vi en grænse til det. I islam er det Haram at man er sammen med en kvinde uden at respektere de islamiske regler. Når man skal giftes , hvis han kender en pige, så går han til hende forældre og spørger om han må gifte sig med hende. Så kommer en imam og nogle vidner, man laver vielsesattesten, de sidder sammen, man arrangerer bryllup og inviterer mennesker for at bevidne at ham der er gift med hende der. Men det er ikke noget med at sidde anonymt, at han sover med hende og så bliver de gift bagefter. Det er haram i islam, det må man ikke.

4. De fleste af de interviewede piger går meget op i, at de skal være jomfruer indtil bryllupsnatten. Er det belæg for det i islam, eller er det mere et kulturelt element?

Koranen har behandlet den her sag før det sker – vi giver medicin før vi kommer til den der ting, før problemet sker. Vi tror som muslimer at nu vi er troende, vi er religiøse, så vi tror at en gud har skabt alt, og vi tror fra hjertet på, at Allah ved hvad der er godt for os. Og vi stoler 100% på, at når Allah har sagt at noget er haram, så ved han at det er godt for os. Det han har sagt er halal, det ved han er godt for os. Vi tror 100 % på, at ham der har skabt Koranen, har sagt det hele i i reglerne, hvad der er forbudt, hvad der er haram. Og vi ved , hvis han siger, I må gøre det sådan, så tror vi også det er rigtigt. Og når han siger det er forkert og vi ikke skal gøre det, så skal vi ikke gøre det.

Ligesom ham, der har produceret en bil, eller en computer, han sender en brugsanvisning med, han viser dig at du skal ikke komme med vand og hælde det ned over din computer, hvis vi siger nej vi skal ikke lytte til ham, vi kommer vand på computeren, så ødelægger vi den. Så vi tror på, at ham, der har produceret computeren, ved hvad der er godt for den. Allah har skabt mennesket, og Allah siger at manden og kvinden ikke må blive kærester før de er gift, have sex sammen, heller ikke gøre det i hemmelighed. Vi ved godt hvad der sker. Kig i verden nu, hvorfor er AIDS opstået? Fordi en mand er sammen med først den ene, så den anden. Og hvis en kvinde er sammen med den ene, så den anden, og hun bliver gravid, så ved vi ikke hvem der er barnets far. Allah har sat en grænse til det. At når en kvinde kan lide en mand, og en mand kan lide en pige, så går han til faren og spørger om hendes hånd, og faren spørger pigen ”Kan du godt lide ham?” hvis hun siger ja, ”Vil du gerne gifte dig med ham?” hun siger ja, så arrangerer vi bryllup så alle mennesker ved det. Så foregår det på en ren måde, ikke anonymt, hvor hun sover med ham, har sex med ham, to-tre år, og så smider han hende væk, hun går til læge med sygdom, en anden mand kommer og vil giftes fordi han tror, hun stadigvæk er en pige. Det er ikke rigtigt, det er haram. Selvfølgelig er der mange muslimer, som gør det alligevel, de ved ikke hvad Koranen siger, eller de har ikke Koranen i hjertet, så de gør det. De har sex med en pige, så går de fra hende, og så må hun på hospitalet og sys, det er jo snyd.

Så islam har lagt en grænse til det. Jeg kan snakke med dig foran andre mennesker, ikke mig og dig alene. Ligesom mellem klassekammerater, hvor de udveksler telefonnumre, ringer til hinanden og inviterer til at lave lektier sammen på værelset. Det er ikke tilladt, men i klassen må de gerne arbejde sammen og spørge hinanden.

5. Hvad vil du mene er en passende påklædning for en muslimsk pige/kvinde?

Selvfølgelig er der grænser til tøjet, det har Allah sagt, det har Profeten sagt. Den vigtigste ting er at kvinders tøj skal ikke være ligesom mænds tøj, fordi Allah har skabt mand og kvinde og der skal være stor forskel mellem mand og kvinde. For eksempel har manden skæg, det har kvinder ikke.

Manden går med bukser og skjorte. Kvinden skal ikke være ligesom en mand, hun skal ikke ligne manden. Manden har sin krop og kvinden har sin. Her kan du se at nogen mænd ikke har skæg, og nogen gange, når han går med sin kone, så ligner de hinanden. Allah har skabt mig sådan, hvorfor skal jeg ændre det? Men kvinden og manden kan kunne mærke forskel, det er meget vigtigt at mand og kvinde skal være lidt anderledes. De kan mærke med kærlighed når mand er mand og kvinde er kvinde. Han har skæg, han viser han er mand, og hun er kvinde, de kan mærke det når de er med hinanden. Men hvor er vi på vej hen? I denne tid begynder mand at gifte sig med mand, og en kvinde begynder at gifte sig med en kvinde. Sker det ikke her? Hvorfor forekommer det? Det er på grund af det, at vi ikke er bevidst om at manden har sit billede, og kvinden har sit. Så tøjet for kvinder, den første ting er at det skal ikke være som en mands. Tøjet, der er ikke nogen bestemte

farver, men det må ikke være tætsiddende, det skal være løst, for når det er tætsiddende, så viser det formerne. Sådan skal det ikke være ifølge islam. Islam beskytter, alle de problemer der kan opstå, man lægger en grænse før det sker.

Så tøj skal ikke være gennemsigtigt, du skal ikke din vise krop til andre mænd, som siger, oh, hun har en god bagklap, bryster og sådan. Ellers bliver kvinder ligesom varer. Når vi laver en reklame for mobiltelefoner, så ligger der en flot pige på en seng med mobiltelefonen. Kvinder bliver lige som en fodbold , de spiller med hende. I dag med ham, i morgen med ham, i dag skal hun ligge uden tøj for at sælge en mobil, i morgen skal hun gøre rent. Hun bliver ligesom et stykke legetøj.

Men islam beskytter kvinder. Islam siger til kvinden, ’du er en rigtig dronning, du er ikke en vare, du er kun til en, til din mand, han skal elske dig, du skal kigge på ham og han skal kigge på dig.

Han skal se din krop, ikke andre. Du er en blomst i huset, din mand giver dig selv vand. Du er ikke en blomst på vejen, hvor alle giver dig vand og du dør af det.’. Men problemet er at mange i medierne giver et dårligt billede af islam, de tror at islam presser kvinder, at vi slår kvinder, vil have at hun skal have tørklæde på i den varme sol, hvorfor faster vi og er sultne? Men det er ikke mig der har bestemt de her ting, det er ikke dig, der har bestemt det. Det er Allah, der har sendt en profet og har vist hvordan det skal være. For ham der har skabt mig, han ved hvad der er godt for mig, og han ved hvad der er dårligt for mig. Hvis jeg kommer og siger at tørklædet ikke er godt, så kommer jeg og siger at Allah tager fejl. Hvis jeg tror på ham, stoler på ham, at han ved hvad der er forkert for mig og godt for mig, skulle jeg så ikke gøre det? Så da Allah har sagt til kvinden, at hun skal have sådan en slags tøj på, at hun ikke skal vise bryster, så er det fordi han ved det er dårligt for hende selv først og så for samfundet. Men islam siger at kvinden er en dronning, og derfor skal manden komme med penge til hans kone, og han skal være alene til hans kone, det er kun ham der skal se hendes krop, det er kun ham der skal sove med hende, det er kun ham, der skal give hende vand, det er kun ham, som skal gå tur med hende. Allah beskytter familien, for at få gode børn, men hvis manden og kvinden går i byen hver for sig, bliver fulde og går med en anden hjem, så kommer AIDS, det er på grund af den slags ting. Så derfor har Allah sagt hvilket tøj kvinden skal have på, for at beskytte hende.

Allah opfordrer til at kvinderne skal bliver hjemme, og ikke klæde sig som i gamle dage. Du ved godt at kvinder før islam, de gik rundt uden tøj, i Mekka, til hajj. Så Allah har sagt til profetens koner at de ikke skal gøre som i jahiliyya. Og nu i dag kommer vi til jahiliyya igen. Det bliver ligesådan i dag, hvis du går til diskoteker og sådan.

Allah har sagt til profeten og hans koner og døtre og de muslimske kvinder, det gælder generelt for muslimske kvinder, at de skal tage jalabib på. Nu er der mange imamer der siger at det skal være hele ansigtet, der skjules. Andre siger at man må vise ansigt og hænder. Men tøjet skal være løst, så man ikke viser bryster og andet. For mig er løsningen midt imellem. For eksempel, min kone har tørklæde, hun viser ansigt. Nogen gange har hun bukser på med frakke lige ned over. Og hænderne viser hun. Vi er i Danmark, ikke i Saudi Arabien. Det kommer også an på miljøet.

Problemet er, at hvis en kvinde som ikke har tøj på, eller går klædt ligesom en mand, og viser alt af hendes krop, så vil dem som har dårligt hjerte begynde at kigge på hende på en anden måde, de følger hende, og der sker mange gange også nogen der gør noget dårligt mod kvinder. Det her tøj beskytter kvinder fra de andre mænd. Så Allah beskytter kvinder før der sker problemer, så han finder løsning før at problemet opstår.

Men er det så kvindens egne skyld, hvis der sker noget?

Ja, selvfølgelig. Hun har lavet en fejl, hun har taget nøglen til problemet, hun har åbnet for problemet.

6. En del af de interviewede piger kender andre piger, der er blevet gift ved imamvielse før de er myndige. Hvad bør en imam sige og gøre, hvis en pige under 18 kommer og siger, at nu vil hun gerne giftes?

Allah beskytter hende, før problemet sker. Hvis du kan lide at blive gift så kom til din far før du begår fejl. Hvis en pige på 14 år er udvokset, du ved den tid er varm, i stedet for at lave fejl bør hun komme til sin far og sige ”Far, jeg vil giftes, jeg kan ikke vente”. Så i stedet for at lave haram skal din far finde en mand til dig og du kan blive gift. Hvis du ikke kan lide ham, så ok vi finder en anden en. Men du skal ikke gå og lave fejl. Så Islam har lagt en begrænsning, en beskyttelse.

7. Flere af pigerne nævner, at de kender folk, som lever i polygame ægteskaber i Danmark.

Hvis der kommer en mand til dig og vil giftes med kone nummer 2, hvad vil du så sige til ham?

Hvis du kigger her i verden, hvor mange kvinder er der i verden, hvor mange mænd er der i verden.

Hvis alle kvinder skal have en mand, så skal hver mand giftes med 11 kvinder. Alle kvinder har ret til en mand, til at blive gift med en mand. Tror du ikke der er mange mænd i denne tid, der har mange kærester?. Sker det ikke?

Jo det ved vi jo

Hvorfor skal vi ligge under bordet? Hvorfor vil jeg lave noget bag om min kone? Hvorfor gør jeg det ikke åbent? Hvorfor sige det er dårligt, når nu manden har ret til fire koner. I islam har manden ret til at blive gift med fire. Ikke mere end fire. Du kan finde mænd nu, som har 7 kærester, eller 8.

Han sover i dag med en, i morgen med en anden. Men at jeg har ret til fire betyder ikke jeg skal giftes med 4. Som jeg sagde i starten: Allah kender menneskene indefra, for han har skabt dem.

Han ved hvad jeg tænker, hvad du tænker, han ved hvad jeg har i kroppen. Der er nogen mænd, som har en meget stærk seksualdrift, for eksempel. I stedet for at han går og laver fejl og får sygdom, så må han giftes med fire. Men der er begrænsninger. Du må ikke blive gift med fire, og så sove med en kvinde fem dage og med den anden kvinde kun en dag. 1 dag 1 dag 1 dag. Du skal betale deres udgifter på sammen måde. Hvis du kommer med 1 kilo appelsiner til den enes hus, skal du også komme med 1 kilo appelsiner til de andres. Det skal være helt ligeligt, 100 %.

Men hvis der kommer en mand til dig og vil giftes med kone nummer 2, gør du ham så opmærksom på de her ting?

Ja selvfølgelig. I Koran hvis du kan læse, der står at jeg har ret til at blive gift med 4, men at jeg skal behandle dem lige. Hvis jeg ikke kan det, skal jeg kun giftes med en.

Hvis kommer kvinde til dig og klager over forskelsbehandling, kan du så hjælpe hende?

Ja selvfølgelig, jeg skal snakke med ham, jeg skal presse ham, jeg skal fortælle om det til fredagsbøn, ikke ved at nævne ham, men generelt. Jeg skal vise hvad Koranen siger, og jeg skal gå

til hans hjem og sige ”pas på, du laver noget mod Allah, mod din kone”. For Allah har sagt det skal være lige, du skal komme en dag her, en dag der. Der er selvfølgelig forskel, hvis der i et hus er ni børn og den anden kvinde har et barn. Der er udgifterne forskellige, men det kan man regne sig frem til. Men til gengæld, kærlighed i hjertet, det kan man ikke bestemme. Men hvis du skal sove med den ene kvinde skal du også sove med anden. Kærlighed kan man ikke bestemme, og man får ikke straffe for det. For eksempel din kærlighed for din far og mor, det er forskelligt fra kærligheden til din mand. Men med kvinder skal jeg vise at jeg elsker begge to, eller alle fire, på samme måde.

8.Hvis en kvinde ikke er tilfreds i sit ægteskab, og gerne vil skilles, hvilke regler bør hun så følge?

Skilsmisse, det har hun ret til. Reglerne er at konen har ret til at blive skilt hvis hun kan sige at hendes mand laver noget dårligt. For eksempel, manden giver hende ikke hendes rettighed i sengen, kommer hver dag fuld hjem, mister penge, han slår hende, så har hun ret til at blive skilt fra ham fordi islam siger, det må han ikke, uanset hvad hun gør. Han kan ringe til hendes forældre og beklage sig til dem og siger din datter gør sådan og sådan, men han må ikke slå hende for små ting, eller for store ting. Men skilsmisse, der skal være på grund af vigtige ting. Har jeg gjort noget forkert mod dig, så skal du ikke pludselig ville skilles, vi kan finde en løsning, du må have tålmodighed. Hvis han kommer fuld hjem, ikke giver rettighed i sengen, går med en anden pige, så kan hun komme til imamen og blive skilt.

Men skal hun så give sin medgift tilbage?

Hvis manden ikke har lavet noget rigtig forkert mod kvinden, men der ikke er kærlighed mere, og hun vil ikke have ham, så har han ret til at få alt det tilbage, han har givet dig. Men hvis han er dårlig mod dig, slår dig, drikker, du har ventet og udvist tålmodighed, når du bliver skilt så giver du ikke pengene tilbage eller smykkerne tilbage, for der er ting hanhar gjort mod dig, som presser dig til at sige at du ikke vil have ham.

9. Hvordan vil du fortolke følgende Koran-vers: 4,34. ”Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.”

Det betyder at manden beskytter kvinden. Det betyder ikke at manden er bedre end kvinden. Allah har sagt at manden beskytter kvinder, det betyder ikke at manden er bedre end kvinden. Som jeg sagde fra starten: kvinden er meget meget vigtig i samfundet. Så derfor beskytter manden kvinden med udgifter, manden skal gå ud og arbejde og tjene penge og hjælpe hans kone. Allah har givet ham mere styrke, derfor skal han arbejde og tjene penge og give det til hans kone. I islam skal konen ikke arbejde og tjene penge for at hjælpe hendes mand. Men det er frivilligt for kvinden, om hun vil arbejde og tjene penge. Og hvis hun arbejder og tjener penge, så er det hendes rettighed.

Hun har lov til ikke at give penge til manden, men han skal give hende mad, og alt, alt skal være fra manden.

In document AT VÆRE MUSLIMSK KVINDE I DANMARK (Sider 191-198)