TEMA 1: UDDANNELSE
1.5 Faglige udfordringer og løsninger
1.5.1 Fag, der driller
Mange af respondenternes faglige problemstillinger er de samme som for alle andre elever.
Mange danske gymnasieelever, uanset etnisk oprindelse, ville nok kunne genkende sig selv i følgende udsagn:
Afghaner, uden tørklæde
Socialt, det er rigtig godt, jeg synes alle er meget søde her på gymnasiet. Der er bare nogle fag, der driller lidt en gang imellem, men ellers er der ikke rigtig noget.
Mange unge fra gymnasiefremmede hjem vil nok også kunne nikke genkendende til en anden piges frustration:
Tyrker, uden tørklæde
Nogen gange føler jeg bare at jeg ikke kan komme ind på videregående uddannelser, jeg føler jeg ikke er god til at kommunikere med folk, det er det der bremser, sproget, derfor vil jeg også helst vælge naturvidenskab. Det er jo ikke fordi jeg er dårlig til dansk, men når man taler med højtuddannede mennesker, de forskellige udtryk, dem kender jeg ikke, så føler jeg mig bremset.
Også i klassen er jeg meget direkte, jeg tænker meget firkantet, nogen af de andre har en større, en bredere synsvinkel på nogen ting. Der er sådan nogle småting, der går mig på nerverne, og som jeg prøver at forbedre, men jeg ved bare ikke hvordan.
1.5.2 Demokratisk diskussionskultur
Indlæring af en demokratisk diskussionskultur fremhæves som vigtig af flere respondenter:
Vejleder, gymnasium
Det er for nogen en overvindelse at gå ind i den diskussionskultur, som findes på et gymnasium.
Studievejleder, gymnasium
De er ikke opdrage til diskussionskultur, og det frustrerer dem faktisk ind imellem, at vi som undervisere i Danmark meget har den der provokationskultur. Vi vil jo gerne provokere dem til at mene noget. Vi vil gerne provokere dem til at være i opposition til os. Det kan de ikke ret godt takle.
Nogen gange kan de sige ’Kan du ikke bare sige, hvordan det er? Du ved det jo godt. Det er dig, der er læreren, jeg skal nok lære det bare du fortæller mig, hvad det er jeg skal lære’.
En dansk konvertit ser det som en kulturel problemstilling. Det er ikke kun vigtigt, hvad man gør i skolen, men også hvad man gør i hjemmet:
Altså bare det med at man kan få lov til at sige hvad man mener, det er bandlyst i det arabiske miljø.
Der modsiger man ikke sine forældre. Mine børn er opdraget med at man må gerne sige hvad man mener, sådan er det, så er det sgu lige meget om man skal diskutere med mor så bjælkerne hopper.
Jeg mener, det er sundt. Jeg tror også, at et eller andet sted ligger angsten i at få dem fordansket.
Hvis de først bliver for danske så kan de ikke styre dem. Derfor kontrollerer man dem. Jeg vil sige, vi får respekten af vores børn fordi det er noget man ligesom opdrager dem med, det er noget man ligesom gør sig fortjent til, men i mange arabiske familier banker man respekt ind i hovedet på dem.
Hvis de har deres mening, så hedder det sig at de er uopdragne, at de svarer igen. Men hvorfor sidde og snakke den anden efter munden, i stedet for at sige det man mener? Det er da dobbeltmoralsk.
En studievejleder fra et gymnasium tilføjer:
Når vi siger demokrati til danske elever, så oplever de fleste danske elever jo også demokrati i familien. De oplever at blive lyttet til og at der bliver taget højde for deres mening i deres dagligdag
derhjemme. Så der kan du godt sige demokrati og de ved godt, hvad det handler om. Men når du siger demokrati til mange elever med indvandrer baggrund, så vil de sige ’Det er noget med at stemme om det’. Men at det også er en måde at leve på, det er sådan set vigtigere synes jeg end at diskuterer religion med dem. For religion er jo hvad vi gør det til. Det er vigtigere at tale om demokrati. At enhver bliver taget alvorligt og vi søger efter den bedste løsning. Og at det ikke er magt, der har ret. Men i det øjeblik det går op for pigerne, så får de også et eksistentielt problem.
For sådan er det jo ikke derhjemme nødvendigvis. Der er det jo magt, der har ret, hvor det er faren eller moren der bestemmer, i mange tilfælde.
Ovennævnte problemstillinger er nødvendigvis blevet forbundet med ”det at være muslim”, men med det at komme fra en gymnasiefremmed baggrund og fra en kulturel baggrund, hvor diskussionskultur ikke er en del af familiekulturen. Det er altså vigtig at have dette i baghovedet som en del af det felt, der er ved at blive tegnet op.
1.5.3 Forforståelsen
På visse punkter kan tosprogethed give nydanskere specifikke udfordringer, hvilket vejlederne beskriver:
Studievejleder, gymnasium
Det er jo et meget broget felt. Men en gennemgående problematik er, at det kan knibe med en forforståelse. Hvor man for eksempel sagtens kan finde ud af matematik, men man kan ikke finde ud af den sproglige formulering, der ligger omkring en problemformulering i matematik. Så kan der dukke nogle sproglige vendinger op, eller nogle ord op, som man slet ikke kender og som sætter én i stå med de samme. Vi er blevet klar over, at selve formulering af opgaven, også eksamensopgaven, det kan være en hurdle.
Som løsning på problemet med manglende forforståelse er der to forslag til løsninger. En studievejleder fra et gymnasium lægger vægten på, at modersmålsundervisningen skal tilbage:
Man kunne godt ønske sig, at man kunne tage modersmålsundervisningen op igen, så de havde en solid basis i deres modersmål. Så ville de have en base for at tilegne sig et første fremmedsprog, altså dansk.
En vejleder fra et andet gymnasium lægger mere vægt på, at der kun må tales dansk i timerne:
Noget af de vi forsøger på her, det er at have en eller anden form for fælles politik på området.
F.eks. accepterer vi ikke at der bliver snakket andet end dansk i klasselokalet, jo selvfølgelig hvis de har engelsk eller tysk, men vi accepterer ikke at de taler deres eget sprog. Når de bliver fornærmet over det, hvilket nogle af dem gør, så plejer jeg at sige til dem ’Hvordan har du det hvis du er i et land, hvor du ikke forstår sproget og dem lige ved siden af dig sidder og kigger på dig og taler et sprog du ikke forstår?’ ’Det er rigtig ubehageligt’ siger de så, ’det er derfor du ikke må, for alle vil
opfatte det som om, at du taler om dem, hvis du pludselig slår over i dit eget sprog og det vil vi for det første ikke have. For det andet formoder vi, at du gerne vil have en uddannelse og hvis du gerne vil det, så skal du tale dansk og sådan er det og derfor vil vi ikke have det’. Jeg tror der er mange af os, der ser igennem fingre med det, hvis der går to arabiske elever ned ad gangen i et frikvarter og snakker arabisk, for det synes jeg er okay. Men i klassen vil jeg ikke have det. Det er en af de steder, hvor vi lærere her på stedet har en fælles politik.
At det i nogle fag kan knibe med forforståelsen, er dog ikke et problem, der alene angår tosprogede:
Studievejleder, gymnasium
Helt op til omkring 19.-hundredetallet er europæisk kunst jo baseret på kristendommen, og det kan også være en hurdle for forforståelse. Så man skal lige en tur rundt om bibelhistorien også. Men det skal man faktisk også med de danske elever. Mere bibelhistorie, det kunne være fantastisk for os kunsthistorikere
Forforståelsesproblematikken kan også vendes til noget positivt:
Studievejleder, gymnasium
Jeg har oplevet i billedkunst, hvis de har projekter, at de pludselig skal til at finde ud af, hvordan man egentlig bliver døbt som kristen. Der kan dukke ting op, men nogen gange på en rigtig fin måde, for så kan muslimerne også fortælle, hvordan de bliver døbt. Det ved danskerne heller ikke.
Vi ved utrolig lidt om hinanden, når det kommer til stykket. Jeg vidste for eksempel ikke, at muslimer hvisker to bønner i hvert øre på barnet, og så er det døbt. Det er meget smukt. Og det med store bekostelige fester, det gør man slet ikke.
Men for at få indkredset, hvor der måtte være en forforståelse, som skal ekspliciteres, er det vigtigt, at eleverne samarbejder om at finde de punkter, og der kan opstå en ny problematik:
Studievejleder, gymnasium
Der er også en anden barrikade, nemlig at de ikke ret gerne vil bede om hjælp. De nikker og siger,
”det har vi forstået, men det har de ikke”.
1.5.4 Sprogstøtteundervisning
Sprogstøtteundervisning nævnes som essentiel i folkeskolen, blandt andet for at få bugt med forforståelsesproblemerne. Her trækker flere skoler på lærere, der selv har erfaring med tosprogethed:
Folkeskolelærer, med tørklæde
Vi gør meget ud af sprogstøtteundervisning på den skole, hvor jeg er ansat. Jeg har selv skullet lære dansk som fremmedsprog, men det er en fordel nu, for jeg kan trække på min personlige erfaring i sprogstøtteundervisningen.
1.5.5 Mangel på faglighed i folkeskolen
En muslimsk respondent kritiserer, hvad hun oplever som mangel på faglighed i den danske folkeskole, og i særdeleshed manglende krav til børn med anden etnisk oprindelse:
Folkeskolelærer , med tørklæde
Da jeg gik i folkeskolen var folkeskolelærerne egentlig mere pædagoger end lærer. Det var også det mange af os kunne se, at vi ikke fik en rigtig god undervisning hverken i dansk eller matematik. Det var meget, meget ringe. Hver gang jeg tænker på mine dansktimer, husker jeg vores lærer. Jeg kunne ikke engang noget grammatik, da jeg var færdig. I dag underviser jeg selv i dansk i folkeskolen. Lige da jeg startede, var der en klasse, som alle havde opgivet. Til den første forældresamtale sagde jeg til forældrene ’Hvis I tror, at jeres børn får en uddannelse efter 9. klasse, så tror i fejl. Jeres børn skal tage sig sammen, ellers får de intet’. Min kollega fortalte bagefter, at de danske lærere krummede tæer og var bange for, hvad resultatet blev. Men det blev rigtig godt.
Jeg var så konkret, jeg sagde det åbenlyst, at deres barns niveau var sådan og sådan. Efter det kom forældrene til alle forældresamtaler og vi havde nogle gode samtaler. Jeg synes bare, at det var succes i helheden, det var virkelig en succes, næsten alle de børn har fået en uddannelse i dag.
1.5.6 Praktiske fag og ligestilling
Fag som hjemkundskab, sløjd og håndarbejde kan være fag, hvor man arbejder med ligestilling på forskellige måder:
Folkeskoleleder
Vi har meget fokus på ligestilling, og vi prøver at arbejde med det på mange leder og kanter. Det vi gør konkret, det er for eksempel at vi taler om det til forældremøderne. Når vi har forældrene samlet har vi de ting oppe, og viser videoer af børnene, som har hjemkundskab for eksempel, for nu at tage noget meget praktisk. Og hvor kvinderne fniser meget, når de ser deres drenge tørre komfuret af, vaske gulv og stå ved opvasken og den slags. Der er vi jo inde på noget, som er nogle ganske almindelige familiemønstre, at drengene ikke hjælper med det huslige hjemme. Der arbejder vi med at gøre drengene glade for hjemkundskab, og så søger vi at bearbejde forældrene.
Så når mødrene sidder og fniser, så tager jeg det op og siger ’ja, I griner, fordi I ser Hassan tørre komfuret af, men det skal han, for det skal man i Danmark, og det skal I også vænne ham til derhjemme, det er ikke kun mor, der skal ordne køkkenet, det skal han være med til. Så arbejder vi med det ved at have delehold i for eksempel sløjd og håndarbejde. Der kører vi det kønsopdelt, og det gør vi lidt med vilje for at give pigerne plads til at folde sig mere ud, og for at give drengene plads til ikke at skulle spille Karl Smart overfor pigerne hele tiden. Det har vi faktisk stor succes med. Og det morsomme er at et fag som håndarbejde, drengene elsker det. De elsker at sidde og brodere, det gør de i 4. klasse, jeg har lige været nede og se det, de er vildt optagede af det og vil så
gerne lave det pænt. De synes, det er rigtig sjovt. Der vil jeg sige, at skolen jo lige præcis er et sted som giver gode rammer for at tage fat på en bearbejdning af de stive kønsroller. Jeg siger ikke, det er en let opgave, og jeg siger heller ikke, det altid lykkes. Men vi arbejder meget med det. Og så har vi nogle dygtige lærere der er uddannede omkring det her.
”…skolen er jo lige præcis et sted, som giver gode rammer for at tage fat på en bearbejdning af de stive kønsroller.”
1.5.7 Seksualundervisning
I forhold til seksualundervisning har en folkeskolelærer følgende erfaring:
Der har vi jo haft forældre, der ikke ville have at deres piger skal have seksualoplysning. Men det er en dansk folkeskole, og det er en del af et fag og derfor skal vi også have det. Men i modsætning til etnisk danske børn, hvor man tit går ind og siger, at vi tager en instruktør udefra til at komme og fortælle om det her, så var det helt afgørende for de her piger, at det var den klasselærer de var allermest tryg ved. Vi kørte det faktisk kønsopdelt. Men mit indtryk har været, at de klasselærere vi havde, har været rigtig gode til at håndtere de her snakke med pigerne. Pigerne, som de siger, de er måske endnu mere nysgerrige end etnisk danske piger, fordi for dem er det et så forbudt og lukket land. Så der kom mange spørgsmål, for hvor skulle de ellers få svar på dem. Men jeg synes generelt, at det er et svært område, også fra at pigerne er helt små, hvordan vi skal takle det, fordi de ikke har den naturlighed til deres egen krop, som vores børn er opdraget med. Vi oplever piger, der slet ikke har kontakt til deres egen krop, fordi man ikke er vant til at være nøgen. Og vi ser i stigende grad overvægtige etniske piger og så bliver det endnu sværere
Seksualundervisning kan også give konflikter, ikke bare mellem elev og skole, men også internt i muslimske familier:
Konvertit, med tørklæde
Jeg tror en af de største konflikter, min mand og jeg havde omkring vores teenagebørns skolegang, det handlede om seksualundervisning. Selvfølgelig skulle vores børn have seksualundervisning. Jeg har oplevet arabiske kvinder i min omgangskreds, som er blevet gift, men som ikke er blevet gravide.
De aner ikke hvordan pokker man gør. Jeg har måttet sidde og lære dem at tælle, ’hvornår var det lige du fik menstruation, så er det de og de dage.” De aner intet, de tror at ”det sker bare”. Jeg tror også det er derfor mændene flipper sådan ud med beskyttelse af pigerne og alt det der, for de tror simpelthen at pigerne kan blive gravide på tre sekunder, hele måneden igennem.
Her er FN’s Kvindekonvention på den muslimske mors side, da den stipulerer, at piger
skal sikres ”adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og og trivsel sikres, herunder oplysning og rådgivning om familie- planlægning.”
Kapitel III Artikel 10
h) adgang til særlig vejledning om, hvordan familiens sundhed og og trivsel sikres, herunder oplysning og rådgivning om familie-planlægning.
1.5.8 Biologi
I biologiundervisningen kan også evolutionsteori være et minefelt for den troende, ikke kun for eleverne, men også for underviseren:
Folkeskolelærer, med tørklæde
Mit forhold til eleverne og forældrene er baseret på tillid. Der er ikke nogen, der er bange for mig – selv om jeg underviser i fysik (griner). Nu underviser jeg også i biologi. Der kan man spørge, om forældrene vil være bange for at jeg lægger mit eget syn på det, i undervisningen, i forhold til evolution og sådan? Men nej, når jeg underviser i Darwin, så er det videnskab. Når jeg tænker skabelseshistorie, som privatperson, så er det ud fra religion, så er det selvfølgelig i forhold til guds magt, men jeg er ikke kommet så langt, at jeg har sat dem op imod hinanden. Jeg skelner meget skarpt i min tænkning, jeg har ikke problematiseret det. Det er Darwins arbejde og hans overbevisning, det skal jeg vide noget om. På den anden side har man den anden holdning, privat.
Han skal have lige så meget lov til have sin egen holdning og teori, som vi andre.
Også på gymnasiet kan nogle meget troende muslimer være tøvende overfor biologiundervisningen. Til gengæld mener en gymnasielærer ikke, de muslimske piger er kropsforskrækkede som sådan:
Studievejleder, ikke muslim
Det sjove er, at den muslimske kropskultur er meget mere konkret. Det der er tabubelagt er det sociale. Hvis du hører muslimer tale sammen om sex og krop osv. så kan de tale meget mere åbent end man vil i en dansk sammenhæng. Men det er når du gør det med de forkerte, at du gør det galt.
1.5.9 Historie
Ifølge en studievejleder har der for nogle ganske enkelte elever været vanskeligheder med at acceptere specifikke temaer:
Vi har måske oplevet en enkelt elev eller to, som udvandrer fra historieundervisningen, fordi de ikke tror på holocaust, for eksempel. Det er nogle meget få tilfælde.
1.5.10 Religionsundervisning
Religionsundervisningen fremhæves hyppigt, når det diskuteres, hvilke fag, der kan give vanskeligheder for nogle af de muslimske elever. En studievejleder fra et gymnasium fortæller: ”Jeg ved, at der nogen gange er nogle ret heftige diskussioner i religionstimerne.” At det ikke kun hænder på gymnasiet, uddybes af en religionsunderviser fra VUC:
Nogle muslimske studerende har en meget apologetisk holdning til islam, hvilket betyder, at de har svært ved at begribe en religionshistorisk tilgang til faget. Til eksamen klarer de sig typisk dårligt netop i islam, men bedre i andre religioner. Nogle er direkte missionerende (i pauserne), men det er meget sjældent piger. Enkelte muslimer er i stand til at tilegne sig den abstrakte tilgang til fænomenet religion, som forventes, og når det er tilfældet, er det næsten altid piger. Vi og mange religions-kolleger kan fortælle om timer, der er gået med diskussioner af islams gyldighed/sandhed i forhold til fx kristendom. Her er det en pædagogisk udfordring at fastholde læreplanernes krav om at behandle religionerne ”på et religionsvidenskabeligt grundlag ud fra et åbent og neutralt synspunkt”. Trods en dansk folkeskolebaggrund har rigtig mange svært ved at forholde sig til religion som et fænomen, der kan beskrives og analyseres. Og som i øvrigt ikke er en absolut størrelse, men eksisterer i mange varianter – geografisk og historisk. Typiske indvendinger mod lærebogens generelle oplysninger er ’min far siger, at Koranen siger..’ eller ’min onkel siger, at det ikke er islam at gøre sådan og sådan…’.
Det kan her være interessant at samstille underviserens udsagn med en muslimsk piges oplevelse af en religionstime. Hun peger på ikke-muslimers mangel på respekt for islam som generende og har så følgende dialog med intervieweren:.
I.: Respekt, det er jo et meget bredt begreb. Kan du give et dagligdags eksempel på det?
R.: For eksempel har vi om islam i religionsundervisningen nu, og når vi snakker om kvinders forhold i islam, så kommer nogen med respektløse spørgsmål. Om kvinder kommer i himlen, for eksempel. Så man gør grin med selve religionen, det synes jeg ikke er fair. Det er det, jeg mener med, at man skal respektere hinandens religion, og ikke sige sådan nogle ting.
I.: Hvad svarede du så, da nogen sagde sådan?
R.: Vi snakkede hele timen om kvinders forhold i islam. Vi har taget citater fra Koranen om kvinder, og der har vi også forklaret dem, hvad det betyder, og så kommer han med sådan noget. Islam respekterer både kvinder og mænd på samme tid. Islam går meget på at kvinder skal have det godt og ikke skal voldtages, for eksempel. Men jeg synes der er mange ikke-muslimer, der ikke forstår det, de tror kvinder er undertrykt i islam. Men jeg er selv kvinde, og jeg er ikke undertrykt, det synes jeg ikke selv.
Denne samstilling af synspunkter kan være med til at klargøre positionerne, og hvor den enkelte taler fra. Læreren taler fra et religionsvidenskabeligt synspunkt og ser det som sin pligt at respektere læseplanerne og videreformidle den tilgang til eleverne. Den muslimske pige taler fra den troendes synspunkt og ser det som sin pligt at beskytte islam mod kritik.