er vigtigt at få mulighed for at komme til at snakke med folk, vise hvem man personligt er, få mulighed for snakke med folk, det giver rigtig meget. Selvfølgelig skal man selv være åben, og man skal være lidt stædig. Jeg kan også godt forstå samfundet på en måde, på grund af alle de erfaringer, de desværre negative skræmmende eksempler på muslimers opførsel, så passer folk jo på, så vil man ikke løbe en risiko. Men heldigvis er vi jo ikke ens alle sammen. Jeg har valgt bevidst at undervise som lærer i den danske folkeskole, for jeg vil ikke være med til opbygge parallelsamfund. Men bare diskussionen om tørklædeforbud får en til at tænke ”bliver jeg nu tvunget til at skifte til privatskole?”. Men det bliver måske sidste udvej, hvis tørklædet bliver forbudt i folkeskolen.
Har der været en udvikling i forhold til muslimske kvinders uddannelse og arbejde?
I hvert fald det at der kommer flere kvinder ikke nødvendigvis med tørklæde, men flere kvinder uddanner sig, og at man bevæger sig væk fra det med at det ikke kan betale sig at læse, hvis man ikke kan få praktikplads.
Det jeg håber på er, at eleverne kan se, at det er muligt at komme længere op i systemet end bare være på bistand eller have ufaglært arbejde, at det er værd at forsøge at gøre sig umage, at have mål i sit liv, ikke opgive så nemt og bare sige de ”vil ikke have os alligevel, hvorfor skal jeg så bruge tid på at læse, jeg får alligevel ikke en praktikplads”. Så bare det, at jeg er der, deler stilling med mine danske kolleger, at der er plads til mig, det håber jeg eleverne tænker over. Hvis hun kan undervise, selv om hun ikke er født i Danmark, så kan jeg også.
Gensidige fordomme
Jeg er perfektionist også, jeg vil gerne yde en indsats, være forbillede, vise, at det ikke er så sort, som det ser ud nogle gange. De forkerte forestillinger gælder begge veje. Det man mest ser i medierne er, hvordan det danske samfund ser på muslimer, men det gælder jo også den anden vej.
De tænker ”de kan ikke lide muslimer” og så begynder fordommene fra den anden side. Det, eleverne hører derhjemme, er ikke altid positivt. Men jeg synes, at skolen har gjort så meget, at eleverne kan se, at de er blevet accepteret på deres præmisser, så hvis de skulle være påvirket af deres forældre, så kan det godt være de er i modsætning til det danske samfund, men ikke til deres danske kammerater. Så jeg har aldrig oplevet problemer i forhold til skolen, til kammeraterne. Men der kan være andre, der ikke kender nok til muslimer, som tænker, at de alle sammen er dårlige.
Sådan nogle diskussioner har vi haft med nogle af de store elever. Hvis danskerne ikke interesserer sig nok for at høre, hvordan det er at være anderledes, hvorfor nogen reagerer så voldsomt som de gør, så er det klart, at kløften kan vokse.
Sociale arrangementer på skolen
Blå mandag, der er det skolens politik, at det er en social begivenhed, hvor alle er med. Jeg kan ikke huske, at der skulle være nogen, der har meldt fra. Til jul har vi juleklippedag, de store klasser står for æbleklasser, og de små kommer og køber. Så går de alle sammen op i det. Det samme med vores helligdage, til Eid plejer muslimerne ikke at komme, men så fandt vi på, at muslimerne kommer med mad op på skolen, så kommer de andre og spiser hos dem. Så fortæller vi, hvorfor vi spiser sammen, hvad festen går ud på. Det er så vigtigt at overveje, hvordan man inddrager, hvordan man viser respekt for den anden side af samfundet, så eleverne tænker ”de vil have mig alligevel, der er plads til mig alligevel”.
Lejrskole
Lejrskole, det kommer an på, hvordan man ”sælger det”. Lægger vægt på, at det er et socialt arrangement, at eleverne lærer meget. Der er så vidt jeg ved ikke en eneste, der melder afbud, vi har virkelig ikke de der problemer, hverken med lejrskole eller med idræt. Vi havde en pige, som ikke måtte komme med, forældrene insisterede, men til sidst fandt vi ud af, at det var fordi hun tissede i sengen. Det var svært for forældrene at åbne op og fortælle, hvad problemet var. Men det havde ikke noget at gøre med hendes religion. Hun kom med til sidst.
Hvor spørger du, når du er i tvivl?
Jeg forsøger så vidt muligt at holde mig til koranen, at prøve at tolke og læse den selv, fordi det er meget tilfældigt, hvilken tolkning man kommer i kontakt med. Jeg ønsker ikke at blive påvirket, jeg vil gerne være selvtænkende. Jeg ved som troende menneske, at mine evner kommer fra Allah, det må jeg stå til regnskab for. Det er så let at tage en lille del af en sætning og sige ”dræb”, ”had”, men i hvilken kontekst? Den første sætning i Koranen er ”læs”. Det er den type sætning, der fangede mig i Koranen, ”læs”, ”uddan dig”.
Må manden slå sin kone?
Det er virkelig nogle ekstreme situationer, hvor kvinden er alt for langt ude, på vej til at ødelægge kernefamilien, på vej til utroskab, for eksempel. Hvis man kan se signaler, men ikke kan snakke hende til fornuft, og manden har nogle gode argumenter. Men det er stadig dialog og argumenter, der gælder, men jeg ser ikke, at min mand har ret til at bestemme over mig, så længe jeg ikke gør noget forkert. Og jeg kan heller ikke se min mand påtage sig den rolle. Det er igen respekt. Jeg ved ikke, om det hænger sammen med vores kultur, vores opdragelse. To som har valgt hinanden, at en skal have mere ret end den anden, det ville være kunstigt for mig, det er for mig ikke ægteskab, det er tvang, det er umenneskeligt. Hvis man tolker Koranen, som jeg ser det, så handler det om ens egen relation til Gud. De gerninger man laver står man selv til regnskab for. Min mand, han skal ikke stå til regnskab for mine fejl, han kan måske advare mig eller påpege nogle fejl, men det er i sidste ende mig, der skal acceptere det eller afvise det. Jeg synes ikke generelt, at manden skal have mere ret end en kvinde. En kvinde kan være lige så klog som en mand.
Er der forskel på mænd og kvinder?
Man kan tage et eksempel som arveret. Manden har flere forpligtelser overfor familien end kvinden, når vi snakker om den økonomiske del. Det kvinden arver er hendes eget, men han skal dele det han arver med sin familie. Kvinden behøver ikke dele sin arv med sin mand. Så hun er beskyttet, det var vigtigt især i gamle dage, hvor kvinden ikke var ude på arbejdsmarkedet.
Utroskab og straf
Jeg ved ikke hvor aktuelt det er , det er ikke så nemt, det der med stening. Altså det er ikke fordi jeg synes folk skal gå rundt og kaste sten på hinanden… men igen skal der være nogle vidner, der skal være fire der ikke har med hinanden at gøre, det skal være virkelig argumenterende, før man går i gang med det. Jeg tør ikke danne et billede af det i mit hoved, hvor voldsomt det kunne være, men der skulle virkelig være noget slemt og som sagt der skulle argumenteres for det, for at man kunne straffe en på den måde. Jeg tænker, at hvis man trods alt nåede dertil, at en kvinde har fortjent den straf, så skal man måske alligevel overveje, hvad fik hende til at gøre det, jeg synes ikke man bare skal kaste sig ud i det. Det kan være sygdom, det kan være mange ting. Jeg tør ikke kommentere
mere, jeg har ikke viden nok. Men islam er for mig logisk, der er logiske forklaringer, der er ikke en eneste lov eller ordre som ikke har en logisk forklaring. Men igen hvordan tolker man?
Hvilke værdier lægger du vægt på som underviser?
Mit forhold til eleverne og forældrene er baseret på tillid. Der er ikke nogen, der er bange for mig – selv om jeg underviser i fysik (griner). Nu underviser jeg også i biologi. Der kan man spørge, om forældrene vil være bange for, at jeg lægger mit eget syn på det, i undervisningen, i forhold til evolution og sådan? Men nej, når jeg underviser i Darwin, så er det videnskab. Når jeg tænker skabelseshistorie som privatperson, så er det ud fra religion, så er det selvfølgelig i forhold til Guds magt, men jeg er ikke kommet så langt, at jeg har sat dem op imod hinanden. Jeg skelner meget skarpt i min tænkning, jeg har ikke problematiseret det. Det er Darwins arbejde og hans overbevisning, det skal jeg vide noget om. På den anden side har man den anden holdning, privat.
Han skal have lige så meget lov til have sin egen holdning og teori som vi andre. Men når jeg underviser er det videnskab.
Er der nogen fag, som en muslimsk kvinde ikke bør udøve?
Kassedame. Med fuld respekt for kassedamen, men hvis man vælger at tage tørklæde på, så kan jeg ikke se, at man samtidig vælger at sidde ved en kasse og udsætte sig selv for noget, man kunne undgå. Altså for eksempel gøre rent, det ville jeg hellere end at kaste mig i noget, som er på grænsen til at være farligt for en. Hvorfor risikere det, hvis man har mulighed for noget andet?
Man skal prøve at undgå kontakt med fremmede mænd, hvorfor tager man tørklæde på, jeg vil gerne skjule mit private, og hvis man alligevel vælger at udstille sig selv, når man kunne vælge andet, måske sidde på et kontor. Der er mange job, som ligger naturligt for en kvinde, og som man kan vælge i stedet for at vælge det der minefelt og så problematisere det. At man vælger at gå så langt man kan, men bliver indenfor rammerne.
Men har du ikke også kontakt med mange mænd og store drenge i kraft af dit arbejde som folkeskolelærer?
Jo, men jeg ser det som min opgave som muslim at opdrage. . Jeg synes det er meget dejligt at være lærer, man er med i den opdragende rolle. Hvordan kan jeg læne mig tilbage og forvente, at det danske samfund opdrager børnene, og så bare kritisere det danske opdragelsesmønster? Så må man selv gå med ind i det. Hvordan kan man gøre det, så det er nemmere både for samfundet og eleverne? Jeg føler virkelig at det at være med så godt man kan, det vægter jeg højest, snarere end det at synde. Selvfølgelig, der er en problematisk ting, jeg har ikke helt gjort det op med mig selv, men det med at give hånd til en mand… jeg er ikke så meget… og så tænker jeg også, der kommer tyve forældrepar, de der bakterier, og så sidder vi der og spiser, jeg kan ikke nå ud og vaske hænder, det er ikke så smart at give hånd så mange gange. Men omvendt, hvis jeg ikke giver hånd, tænker folk så ”er det fordi jeg er en mand?”, ”hun har mit barn i skolen”, igen er det et spørgsmål om tillid. Ja nu nævnte jeg kassedamen, men jeg er jo i virkeligheden lidt i samme situation. Med tørklædet signalerer jeg, at jeg ikke vil have med andre mænd at gøre end min egen. Og så kommer de mænd og giver hånd, og jeg giver tilbage. Men igen, det handler om respekt. Hvis det bliver årsag til at skubbe folk væk fra mig, at de får fokus på det i stedet for det faglige, så vælger jeg at gøre det, jeg afviser ikke en hånd. Mange ville sige ”helt ærligt, kan du høre dig selv, at være muslim og så leve med så mange afvigelser!” Men igen, det er sværere at praktisere i et land, som ikke har de samme rammer, så er det bedre at gøre det med en begrundelse, at begå de ”fejl”
bevist, men så hjælpe på andre områder. Så der er mere gavn ved det end ulemper. Det er nemmest
at sige ”nu trækker jeg mig tilbage, jeg vil leve som en ordentlig muslim, jeg vil ikke have noget med det danske samfund at gøre”, men så skulle man vælge et andet sted at bo end Danmark. Og omvendt, jeg tror at det at bo i et mere muslimsk samfund, et arabisk samfund, det ville jeg have svært ved. Jeg har værdier som på nogen områder er meget anderledes end i arabiske samfund.
Valg af ægtefælle
Vores opgave som forældre er at lære vores børn, at vi er muslimer, hvad vil det sige at være muslim, ikke gøre noget så de får identitetsproblemer, så det er en naturlig del af deres identitet, at de er muslimer. For en muslimsk kvinde er det jo forbudt at gifte sig væk fra islam, så det bliver vi også nødt til at fortælle dem. Om de nu vælger at høre efter, det er virkelig svært at vide.
At være muslim i Danmark
Jeg kunne tænke mig, at vi mere dyrkede den naturlige samhørighedsfølelse, at det her er deres land, også når de er muslimer, at de kan se deres plads i det danske samfund, så de ikke behøver at blive bekymrede for det. At der også er nogen med anden etnisk baggrund som journalist, tv-vært, folkeskolelærer. Det at man kan se, at der er nogen, som har nået det øverste lag i samfundet, det er meget motiverende, jo flere jo bedre. Så er det dem, der ligesom sætter dagsorden, åbner døre for de kommende generationer, fortæller at det ikke er farligt at være muslim i Danmark alligevel.
Vil en folkeskolelærer være mere tilbøjelig til at sammenstykke en hybrid identitet end en lærer på en muslimsk friskole, som hele dagen går sammen med trosfæller? Intet kan konkluderes ud fra et kvalitativt studie som dette, men det er alligevel interessant at sammenligne ovenstående profil, en folkeskolelærer, med de efterfølgende profiler fra en muslimsk friskole.