Religiøse kilder

For at pejle sig ind på hvor respondenterne henter inspiration, er det første skridt at spørge respondenterne, hvor de søger råd, når de er i tvivl.

4.3.1 ”Min far siger”

De nydanske piger begrunder ofte deres valg med udtryk som ”min mor siger”, ”min far siger”, som det illustreres i citat af en somalisk gymnasieelev:

Jeg spørger altid min far, for han har læst Koranen, og så fortæller han mig svaret, som det er, uden at der bliver lavet alt muligt om. Og hvis han ikke kender svaret, så siger han at det ved han ikke. Han siger det er det rigtige at gøre, hvis man ikke kender svaret på det, så er der ingen grund til man selv skal svare på det. Hvis jeg nu stiller ham et specifikt spørgsmål og han ikke rigtig kan svare på det, så læser han det i Koranen, men hvis det ikke er der, for der er jo mange ting i Koranen som ikke ligefrem er opdateret. Og så er der jo, hvad hedder de nu, et fatwaråd det er dem der ved det meste, så prøver han at finde ud af det på den måde, eller også siger han du skal spørge nogle af de lærde, nogen der ved mere om det. Min far lærer os vores religion og fortæller hvad der er rigtigt og forkert, på baggrund af vores religion. For eksempel, så har han sådan en regel at du skal bede, der er ikke noget der hedder, jeg er hjemme hos dig men jeg beder ikke, det er noget du skal. Du skal bede, det er også fint nok, det gør mig ikke noget. Det han altid siger adskiller muslimer fra ikke-muslimer, det er det at bede. Men der jo ikke noget der tager tyve år at gøre, det er jo nemt klaret. Og Ramadanen, den skal vi overholde, ikke mine brødre, de er jo små.

For mig er det et skal, det er jeg også glad for, for det ville jeg gøre uanset om jeg skulle eller ikke skulle. Men hajj, det er jo ikke noget for mig nu, jeg er stadig ung, det har jeg ikke råd til. Det har mine forældre heller ikke, men de har tænkt sig at gøre det næste år, regner jeg med.

4.3.2 Satelit-tv

Men hvor får forældrene så deres inspiration fra? Ovennævnte informant fortæller, at hendes far får sin viden fra Koranen og fra et fatwa-råd. Medierne kan også være vigtige inspirationskilder som en palæstinensisk pige beretter:

R.: Jeg spørger mine forældre.

I.: Men ikke en bestemt imam?

R.: Det er fordi jeg ikke begår de der kæmpestore fejl, hvor man tænker åh nej hvor står jeg henne nu. Hvis det nu skulle ske en dag, så har jeg mine forældre til at fortælle mig, hvad jeg skal gøre og ikke gøre. Mine forældre ser meget satellit-tv, sådan nogle programmer der handler om religiøse spørgsmål, og der lærer de en del, ”nu skal du høre hvad jeg lige har hørt”. Jeg får hele tiden noget ny viden gennem mine forældre.

De arabiske respondenter nævner al-Jazira, MBC, LBC, og Future som deres foretrukne kanaler. Satellit-tv er også en primær reference for en afghansk informant:

Jeg kender en i USA, jeg tror hun hedder Simin Omar, hun kender islam godt. Hun har et program på afghansk TV fra USA, Arian Television.

4.3.3 Imamer

Andre henter deres viden om islam hos imamer:

Uden tørklæde

Vi har nogle bøger af nogle tyrkiske imamer, der er meget moderne tænkende, meget moderate, det er en fornøjelse at læse deres fortolkninger af Koranen. Jeg har meget stor tak til det religiøse…der er mange der siger til mig ’Jamen du kunne da ligeså godt være kristen eller jøde for det, du tror på er i alle religioner’. Det er muligt, men nu er jeg muslim, og det er det jeg vælger at være og jeg tror på at Koranen er den sidste bog og derfor også den, der ligesom har det hele i sig, den mangler bare at udvikle sig.

Med tørklæde

Jeg kender en imam, han hedder Muhammed. Jeg kan jo ikke bare gå tilbage til Koranen og læse, derfor har jeg brug for en der er god til at fortolke.

4.3.4 Koranen og Hadith

Andre går dog direkte til kilden:

Med tørklæde

Jeg læser i Koranen og i bøger på arabisk som behandler vores religion, som fortæller om kvinders rolle, om mænds rolle i samfundet, i et islamisk samfund men også i et vestligt, kristent.

Med tørklæde

Jeg forsøger så vidt muligt at holde mig til Koranen, at prøve at tolke og læse den selv, fordi det er meget tilfældigt hvilken tolkning man kommer i kontakt med. Jeg ønsker ikke at blive påvirket, jeg

vil gerne være selvtænkende. Jeg ved som troende menneske, at mine evner kommer fra Allah, det må jeg stå til regnskab for. Det er så let at tage en lille del af en sætning og sige ”dræb”, ”had”, men i hvilken kontekst? Den første sætning i Koranen er ”læs”. Det er den type sætning, der fangede mig i Koranen, ”læs”, ”uddan dig”.

Koranen kan for øvrigt sagtens være en vigtig reference for én, der aldrig har læst den:

Uden tørklæde

I: Jeg er helt vild med Koranen, selv om jeg ikke har læst den. Alt har en mening. Jeg synes det er så smukt og perfekt….Jeg kender mange som frygter den og frygter Dommedag. Det gør jeg også selv, men det er kun godt.

En konvertit sammensætter sin viden fra en vifte af kilder, som det fremgår af følgende konversation med intervieweren:

I: Hvis du så er i tvivl om noget i forhold til islam, hvor henvender du dig så henne?

R: Man kan jo læse bøger og hvis der er nogle gode hjemmesider som man ved er troværdige kilder. Ellers kan man jo også spørge til nogen, som måske har en viden indenfor det område, men så skal man bare huske at spørge, hvor det står henne og så tjekke efter selvfølgelig.

I: Kan du huske navnene på hjemmesiderne?

R: Jeg ved, at inde på islam.dk kan man skrive og stille spørgsmål. Så kan man skrive til dem, og så svarer de faktisk også.

I: Så der er ikke nogen engelske eller arabiske hjemmesider, du går ind på?

R: Mit arabisk er ikke så godt, men engelske jo. Men det er ikke, fordi der er nogle bestemte hjemmesider. Nej ikke rigtigt. Koranen læser jeg så på engelsk, fordi det er en bedre oversættelse.

I: Hvad med Hadith? Bruger du også dem?

R: Kun dem som der er stærke, altså der er rigtig rigtig mange som er svage. Det er også fordi vi som muslimer mener at efter profetens død, så var det at der var en mand…Hvad er det nu han hedder? Jeg kan ikke huske det, men han lavede alle mulige falske hadith for at ødelægge islam på den måde. Så man skal være meget opmærksom på hvilke hadith og hvor troværdige de er, altså hvilken styrke de har.

I: Hvad er det for nogle samlinger? Kan du huske hvad de hedder?

R: Muslim og Bukhari.²⁴ Det er bare de stærke. Det er fordi de tog til 10 forskellige byer og fandt 10 forskellige mennesker som ikke kendte hinanden og fik den samme viden derfra. Derfor er det rimeligt troværdigt.

4.3.5 Familietradition eller et bevidst politisk valg

Forældrene, imamen, et fatwaråd, Koranen, Hadith, bøger om islam, religiøse programmer på satellit-tv, eventuelt islamiske hjemmesider på nettet. Her er gennemgået et repræsentativt udsnit af udsagn, som er typiske for resten af informanterne. Kilderne er mangfoldige, og mange af pigerne er da også i kontakt med forskellige fortolkninger af islam i deres dagligdag. Undtagen for konvertitterne er referencerne dog ofte temmelig diffuse, og mange af pigerne hænger ikke spontant deres viden op på en bestemt islamisk strømning. Men derfor kan religion stadig godt betyde noget:

Med tørklæde

Vi er vokset op med religionen, så man tænker ikke så meget over det, om det er mig selv eller religionen, mine forældre eller religionen der spiller en rolle nu. Det er bare en del af mig, og så opfører jeg mig efter det. Men vi har stadig religion i tankerne, når vi træffer valg; for eksempel det med at være alene med en mand på en arbejdsplads, det synes jeg man tænker over, ikke kun på arbejde, også hvis man besøger nogen, der undgår man at være alene med en mand i et rum. Men det er ikke sådan at det er generende, det er meget naturligt.

En studievejleder på et gymnasium mener at have observeret en vis forskel på nydanske muslimer og konvertitters tilgang til islam:

De nydanske piger forsøger jo egentlig bare at leve op til det forældrene gerne vil have. Jeg tror de er mere bundet af familiens traditioner, end de er af hvad der står i Koranen. De er ikke fundamentalister på den måde, at de kan begrunde alt det de gør i religionen. Men de ved jo direkte og indirekte, hvad der forventes af dem og så prøver de at finde en rolle der passer i forhold til det.

Men konvertitterne skal til gengæld nok få læst Koranen. De eneste der har det her som et politisk valg, det er konvertitterne, som jeg ser det. Det er også dem, der skifter navn og som i virkeligheden er grænsesøgende.

Det billede bekræftes til dels i denne undersøgelse. For eksempel diskuterer to konvertitter lovgivning i forhold til dødsstraf:

R1: Islam har en lovgivning. Og hvis du f.eks. tager nogle af de lovgivninger, der er her i Danmark, som er lavet af mennesker, så kan det jo godt være problematisk. Det er fint nok at man kan finde ud af noget sammen, hvor man gør sådan og sådan, man skal bare følge islam. Men f.eks. er der ikke nogen af politikerne i Danmark, der går ind for dødsstraf. Så går de måske ind for noget andet,

24 Autoritative for sunni-muslimer; se evt. oversættelser til engelsk på University of Southern Californias hjemmeside: http://www.usc.edu/schools/college/crcc/engagement/resources/texts/muslim/hadith/

men så går de imod islamisk lovgivning i stedet for. I islamisk lovgivning er der dødsstraf for utroskab og sådan noget.

R2: Hudud straffe er jo ikke aktuelt i Danmark. Der er hverken nogen, der hugger hænderne af nogen eller nogen der stener nogen. Muslim eller ikke muslim, så tror jeg ikke det er noget, nogen ønsker. Men jeg tror, der er mange, der spekulerer over det med dødsstraf. Det hører jeg også i mine danske kredse. Jeg har også selv spekuleret på det. Hvorfor har man ikke dødsstraf? Er det noget kristent med at man ikke må slå ihjel? Hvorfor har man ikke det? Man er jo også dobbeltmoralsk i Danmark, for man peger jo fingre af lande der har dødsstraf, men man kan godt samarbejde med USA, som er et demokrati, som har dødsstraf i nogle stater.

En tredje konvertit, som omhyggeligt forklarer shari’as fordele, bliver spurgt, om hun selv ville kunne leve i et land som Saudi-Arabien eller Iran. Dertil svarer hun:

De bliver set som lande, hvor det bliver praktiseret, men der er ikke noget land i dag, hvor de praktiserer den korrekte sharia. Så er det sådan noget, hvor det egentlig er et diktatorship, hvor der bag facaden sker alt muligt andet. Der er også nogen lande, hvor de stener folk, hvor de overhovedet ikke har nogen beviser på at de har været utro, været sammen med nogen eller noget som helst. Så der er ikke noget land i dag, hvor de praktiserer den rigtige sharia. Men hvis der var et land, hvor de praktiserede det rigtigt og det er jo også svært, for det fortolkes forskelligt, men hvis det var et land, hvor jeg selv mente at det var fortolket rigtigt, så vil jeg have det godt med at bo der. Men det ville også være et land, hvor folk ikke stjal osv. hvor der var alle de gode sider, fordi folk ikke turde stjæle. Et sted hvor en guldhandler kunne lade sin butik stå åben, hvor han ikke behøver at frygte, at nogen kom og stjal hans guld. Så på den måde ville jeg bare se det som et samfund, hvor folk var trygge og havde det godt sammen.

Islamisk lovgivning og eventuelt en vision om et islamisk utopia er altså præsent og ekspliciteret hos de interviewede konvertitter, som det også blev bemærket i kapitlet om familielovgivning. Selv om det for mange nydanskere i højere grad er en familiemæssig reference, betyder det dog ikke, at islamisk lovgivning ikke er vigtig for nogen af dem. En palæstinenser siger for eksempel:

Vi har vores lov, så det er bare med ikke at gå over grænsen for vores muslimske love. Men samtidig lever vi jo her i Danmark. Jeg ville for eksempel ikke have noget imod at stemme til politiske valg, så længe det ikke er noget, der går imod vores religion.

Den dobbelte reference behøver ikke nødvendigvis at opleves som en konflikt. En anden palæstinenser, som har gjort rede for, hvordan kvinden skal adlyde manden, bliver senere i interviewet spurgt, om hun synes den islamiske lov på nogle punkter kan støde sammen med den verdslige lovgivning i Danmark, hvortil hun svarer ”jeg er ikke stødt på det”. Som hos flere andre respondenter er den enkelte ikke nødvendigvis bevidst om, at visse praksis, som hun finder naturlige, kan være i uoverensstemmelse med dansk lov, eller med internationale konventioner som Kvindekonventionen.