Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Beeken, Jens Lorenz.; samlede og udgivne af J.
L. Beeken.
Titel | Title: Gravblomster : en udvalgt Samling af nye
og ældre Gravminder over gode, fortjente Dannemænd og Danneqvinder, og elskede Hedenfarne
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1-2
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Udgiverens Forlag, 1825-1829 Fysiske størrelse | Physical extent: 1-5 i 4 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
130021921956
*
V ,V
- >
' .'' -'.
>.
. M ' > M/
> '..^ , - < ' - M , '
« ....
. : '.
M '. L."
» > » M.
^ s'.! M>.,°
L- .LP.iL-L!,...
EM
, -'- ^L' L"-.' ? -
""R5LL-.
M E N U E N - , . Mi,"'-'." P» '- " LLMK^'''
.' R 8M s
» L - .Mx- - .. '?M
- . ' « L . "
> M
' M
r MMMMMM -
.. - /'" -E
W^D8 . M M .... >W
- - ^ A
. M L ' ,
'M M 'L
'»''-MM,
?^8>A?.t'>'x. --r',M .
, .-Ml
. -.—M , ,,- L '
- ' '» , ' .
L. ' - ' ''. /
k'M
M G M B..?/
' M M - /..'E
'i.L-'^AMKL
. . .
KM.
O r s v b l o n r s 1 e r .
,
En udvalgt Samling af nye og celdre
/
Gravminder over gode, fortjente Dannemcend og Danneqvinder,
og elskede Hedenfarne.
S a m l e d e og u d g i v n e . af
I . L. B e e k e n.
/
Forste B ind.
Nj s hc ny a v n.
Trykt paa Udgiverens Forlag,
s i > <
hos Fabritius Tengnagel.
r - <
i -
^ i
1 8 2 6.
M ^ 2 . ' -7
. - >- -
/- ^ ^ ^
^ '
?7 -j'^
'kx> »r G > >^I
>
tz R
' ',?!
/MA7 7 '
.'LB
'-z».M' > , - °
- s M
/ ^L/N
X
. >'.? E,
M ' -
W - E- ° '
> ^ ^ . W
Nr M i^ >!
»> . ^ ' '-
' - ' ^ ^ '
* 7 K^" M? /-'-- ^. '
!->
/
!ZX
' ' W
-7v^/15 /'r-
» - ' -
*
K «, » , u L" ^ L ^ v ' - -
'- 5 O »>' ^ ,
- K ^ ? ' W ( I N'Z
' s / < ^ ^
^ -'? F ^ ^
l -
: fj
.«> ^
, ' '
' * x
, /
.< >" -< » ^ V . !' ^ ' - !/ i>o
l7. .
,. -
. / t ' ' - z - ) ' b . '
,>
«. . . ' /» i. " 7 ' ^ ' ^ .
.- . ->^^' . ..
.» - ^ - - « '
^ ^ »
x *
' - 7 '> -
i . - - - * ^ ^
«
/
- R e g i s t c r .
... Pag.
9^abye, Jomfru . . * 4 4- * 4 4 4 27. - Aagesen, I . A. C. . * * » 4 4 4 4 210. » -- Altewelt, Pharmaceut * 4 4 4 4 » 4 240 — 241.
Arentz, Etatsraad » . * * 4 . 4 » « 4 202.
Arentzen, Madam . . * * 4 » 4 4 4 226.
. . . -
Vaden, F r u . . . . * * » » 4 4 4 88 — 89»
Bagger, Student . . * » * . 4 4 4 4 77 " 80.
Bartholin, Fru . . » * 4 . 4 4 4 » 220.
Baue, Fuldmægtig . . 4 » 4 4 » 4 4 47.
Wauditz, Stadsmcegler 4 4 4 4 4 » 4 20. - Beck, General . . * * 4 4 4 4 4 41.
Wcckmann, Amtschirurg « 4 4 ' 4 4 4 241.
Becken, Madam . . . 4 . 4 4 4 » 4 4 224 — 226.
Begtrup, Provst . . 4 4 4 4 4 4 4 49.
Behrcns, Madam . . * * 4 »4 4 4 4 23.
Wentsen, Christian. « * » ,» 4 4 4 4 219.
Bentsen, Jomfru . .' 4 * . / 4 4 4 2Z8- Berg, Justitsraad . . « * * / » 4 4 133- Berg, Universitets - Bogbinder 4 « . » 212.
Bergcnhout, Pastor' «- v -
4 4 4 4 4 4 4 1L9.
Berling, Bogtrykker . 4 4 / 4 4 4 4 82 — 83.
Beyer, Madam . » 4 4 » 4 4 4 4 64.
Bille, Ernst. . . . ^4 4 4 4 » 4 4 183.
Bille Brahe, Grevinde' 4 4 « 4 4 4 4 55-
1
Wisted, Anker . . . » * * » . * » « - 20Z.
Blad, Madam . . . . 4 4 4 4 4 4 » 91. -- s Blem, Architect . . 4 * 4 4 4 » 4 . 137
Blok, Fru . . . . » , 4 4 » 4 4 139-
»
Boe Boesen, Adjunkt. . . * 4 * 4 4 1 5 .
Bohn, I . A. . . . . . . 4 4 * 4 4 1 1 0 . Bondesen, Pastor . . , . - . » » 4 » 1 8 . Brandt, Strandingscommissair / » » » 2 1 5 .
Brockdorff, Regimentschiurg 4 » 4 4 4 1 2 0 . Bruun, Candi dat . . . . » 4 * » 4 8 5 -
Bulow, Fru . . . * 4 » 4 4 1 8 7 «
B u ll, Jomfru . . . . . * 4 4 4 » 2 Z I — 2 Z 2 .
Busck, Justitsraad . . . * < 4 S 1 7 0 . Bschcr, Viinhandler . . . 4 4 4 4 4 I 7 7 .
Worgesen, Fuldmoegtig . . » O » 4 4 I 8 l -
Callisen, Conferentsraad . 4 4 4 « 4 6 — 1 0 . Clausen, Student . . . . . » 4 * 4 4 4 8 .
Colard, I . C. . . . . . » * » 4 4 7 6 . Collstrup, Grosserer . . . . 4 4 4 4 4 4 6 .
C. W . . - . . . . . . 4 ' * 4 » 1 2 4 ,
Danneskjold- Samsse, Greve » 4 * 4 4 2 9 — 3 4 «
Didrichsen, Justitsraad « . 4 4 * 4 4 H Z «
Engelmann, Snedkermester. 4 4 4 4 ' 4 1 2 5 . Fabrickus, Biskop . . . . 4 4 4 4 4 I i 8 »
Fallesen, Pastor . . . . 4 4 4 » 4 1 4 6 — 1 4 7 . Faxse, Madam . . . 4 4^ 4 » 4 1 5 4 -
Feddersen, Geheime-Conferentsraad 4 4 4 I I O . Fielsted, Fru . . . 4 4 4 4 1 5 1 .
Fladberg, Fritz . . . 4 ' 4 4 4 4 1 4 8 . Fogh, Malermester . . . . 4 4 * 4 4 7 3 « Foldmar, .Hans . . . . 4 4 * 4
7 i «
Frost , Fr u . . . 4 4 4 4 4 5 9 «
Funch, Justitsraad . . . 4 4 4 4 4 6 7 « Gammeltoft, Grosserer . . 4 4 4 4 4 1 7 5 « Gjellerup, Madam . . . 4 4 ' 4 4 4 1 5 2 . Giesemann, Professor . . ' 4 4 4 4 4 9 6 . Grimmelund, Jomfru . . 4 4 4 4 4 2 3 7 «
Grsnfelds, Capelmusicus 4 * 4 4 . * 4 ' - 3 3 . Guldencrone, Geheime - Conferentsraad . 4 I 2 Y 4
Gutfeld, Provst . . . * 4 * * 4 1 0 2 — I O Z .
Haack, Skuespiller . . . 4 * * 4 1 ? 8 .
Hammerich, Peter Fredrik 4 4 * * 4 4 2 0 6 — 2 0 7 .
Hammond, Amtsprovst. . 4 ^ ' * » 4 4 1 5 7 » Hansen, Coffardicapitain 4 * * 4 4 .4 1 2 2 . Harboe, Grosserer ^ . . 4 4 * 4 4 4 1 4 2 . Helm, Overlcer.er . . . 4 4 * 4 4 4 l 6 . Helstrup, Madam . . . . 4 4 * 4 4 * . 2 2 § . Hemmer de, Stiftsprovst 4 4 4 4 4 4 4 2 .
Hemmer de, Madam . « G 4 4 * 4 4 2 2 8 . Hoff, Pastor - . . . 4 4 * * 4 6 8 . Horn, Greve . . . . 4 4 * * * 4 1 6 3 .
Hornbech, Peter . . . 4 4 * » 4 2 0 1 .
Hsck, Jomfru . ' . . ' . 4- 4 * 4 » 2 3 4 ^ 2 3 5 . Howinghoff, Jomfru . . ' * * O 1 9 2 .
Jessen, Admiral . . . 3 7 .
Jessen, Frsken . . . * ch » * * O I H 0 .
Johnsen, Organist.. . . 4 4 4 » ' 4 »
Jurgensen, Madam. . . 4 4 * 4 2 2 9 4 Juul, M ajor « . . . » * A - 4 O 1 6 3 - Jsrgensen, C. L. . . 4 » 4 4 « 4 1 1 3 .
Kall, A. Etatsraad . . 4 » » * 4 ' 4 1 7 2 . Kastrup, Madam . . . 4 4 O » 4 4 62.
Kieruls, I . P . . . . 4 » 4 4 * - 4 112.
Klingberg, Justitsraad . 4 4 4- 4 4 G 167.
Knoblauch, Madam . . G 4 O 4 4 24.
Kolderup - Roscnvinge, Etatsraad . . . 143 — 144.
K raft, Capitain - Lieutenant . . . 119. ,
Krat)!, ^5, ->5. . . . 163*
Krieger, Hilmar . . . 179.
Kuhn, ^prleege . . . 84^
«
4 ' '4 » » 44 Lange, Pastor . . . .
Lenschau, Kammerassessor . . . . . Lilienskjold, Fru . . . . . . Lindberg, .Skibscapitain . . . . Linstow, Geheime - Conferentsraad
Linstow, .Kammcrherrinde Lobek, Bagermester
Lorentzen, Andreas Lund, Grosserer
Lund, Mollermester . . . . Lynge, Fru . . . .
4
4
4 «
4 4 4 ^ 4
4 4 4 » 4 4 4
4 4 4 4 4 4 4
4 » » 4 4 4 4 4
4
4
181
.
24.
188.
135.
108.
86
.
171.
143.
43.
214.
126.
Maase
v. d.,
Kammerfrsken . . . . . Mauritzen, Jomfru . . . . Meier, Bygningscommissalr . . . - « Meilbye, Dannebrogsmand . . . . Meyer, Stud. Lyp. . . . . Meyer, Capitain . . . . M ittak, Smedemester . . . . M ourier, Cancelli - Secretair . . . . . Moller, Madam . . . . Mark, Madam>. . . . . . . . . '. .5 i 156.
Ii3 - 114.
149.
185- 179^
117.
92.
60.
Nannestad, Provst . . . « 160.
Nannestad, Provstinde . . . ,26.
Nimb, B rbr. 145.
Nistrup, Capitain . . . 187.
Normann, Kammerherre . . . 170.
Obelitz, F r u . . . . D ir it, Just i t sraad. . . . Olrog, F r u . . « . . . . Olsen, Frsken . . . . Opdrup, Hans
188- 141.
65.
93 95-
242.
Palm, Fru . . . . . Petersen, Madam . . .
i5»- 25-
Petersen, Cancellie - Secretair * 4 4 4 4 84- P ih l, Observateur . . . » » 4 4 » 22.
Platou, Secretair . . . . 4 4 » 4 » 45- Posselt, Regiments-Chirurg * 4 4 4 4 243-
Pram, Etatsraad., . . . * 4 * 4 4 97 ' - 100.
Prosch, Madam . . . . * 4 4 4 » 155- Ovalen, Waldemar von. . » 4 4 s
4 4 165.
Raadevad, Madam . . . * 4 4 4 » 127.
Raae, Madam. . . 4 4 » 4 4 151.
Nafn, Froken . . . ' 4 4 4 4 2Z0.
Ravn, Secretair . . . . 4 4 4 4 20.
Reisler, Sprogloerer . . . * 4 4 4 4 170. ^.
Richelieu, F ru . . . . . * - » 4 » 22Z.
Rind, Skuespiller . . . 4 4 » 4 4 172.
Rosenkrantz, Statsminister . 4 4 4 4 4 r — 5- Rost, Jomfru . . . 4 4 . 4 4 236.
Rosted, Kammerraad . . >4 4 4 4 » 19.
Rostock, Bogtrykker . . . 4 4 » 4 4 136.
Rottbsll, Etatsraad . . « 4 » 4 4 4 135- Rousing, C. W . . . . . -4 4 ' 4 4 4 161.
Rung, Kammerraad . , . 4 » 4 4 4 216.
<
Schartou, Grosserer . . . -4 4 4 4 4 45- Schmettau, Greve . . . » 4 » 4 4 - 40.
Schou, Ludvig Petrinus . -4 4 4 4 4 138- Schubart, Jomfru . . . -4 4 4 4 4 58.
Sedlazek, kongl. Pensionist 4 4 4 4 4 75.
Seehusen, Bankgraveur... . 4 4 4 4 4 204.
Sihm, F ru . . . . 4 4? » 4 4 87- Simonsen, Hedevig . . . 4 » 4 4 4 128.
Skrandrup, Madam . . « 4 4 4 4 4 56.
Smidt, Etatsraad . . . -4 4 4 4 4 44- Smidt, Jsenkrcemmer . . 4 4 4 4 4 8i-
Sneedorff, Admiral . . . » 4 4 » 4 193 '— 200.
k '!
>' , Sommer, Regimentschirurg. » G 4 » 4 42.
1 - Stoud, Etatsraad . . . .
I 4 - 4 -4 4 » 41.
n , Steimann, F r u . . . . . . 4 4 -4 . » « y i.
'i.
!! ! Stub, Jomfru . . . . . . 4 .« 4 4 6 i.
i Stoehr, Hsrkrcemmer . . . ' * 4 » V 4 -4 2Z.
Ssegaard, Jom fru. . . . . . 4 * - 4 - 4 4 Zli.
41 > Ssht, Jomfru . . . . . » 4 4 4 » 57.
^ Thaarup, Thomas. . . . 4 4 4 » ' 4 97.
^l - > Teilmann, Past or . . . . * 4 4 4 4 I l6 .
! Terkelsen, I . I . . . . . 4 4 4 4 4 n i . j Thonniiig, kongl. Naad . «' « 4 « 4 4 I Z I . ':
n
! i!
^ Trock, Skibscapitain . . ' .
> ' .
4 4 4 4 A 2 —
2 I Z L I !
I Ullmann, I . C. . . . . . 4 -
4
» - 4 4 1 8 3 .
i °.
_!
> ^ I
* » 4
Vordran, Conferentsraad. .
»
* -4
. ?
4 » 4 I 0 Y .
n
! Wagner, C. F . W. . . . . 4 4 » 4 4 7 6 . »I
! ^ ! W all, Skibscapitain . . . « 4 ' 4 4 6 9 . , i Walter, Laura.. . . . « » S ' 4 » 4 2 4 7 .
>'
! > Weitzmann, Generalmajor . » » 4 4 » 6 5 .
Wendt, Tegncloerer . . . 4 4 4 » 4 2 4 6 .
! Wiesener, Livchirurg' - . .' 4 4 4 « 4 5 o ' l
i E Wiibroe, Jomfru . . . 4 4 » 4 4 2 7 -
- !
>i Winkel - Horn, Eapftain . . » » 4 4 4 2 0 8 .
!
> i.
' Winterber, Skibscapitain . 4 4 4 4 4 2 1 .
f Winterfeldt, A d m i r a l . » -4- 4 4 4 1 7 4 . Wivet, Etatsraad 7 . . 4 4 4 4 4 i Z Y .
!
! v
Wormfljold, Conferenceraad 4 4 4 4 4 i l — 1 4 - 4 1
^ Delund, Jomfru . . . ' . 4 4 4 4 2 6 .
I
i Drsted, Fru . . . . . . . 4 » » 4 4 9 0 . -
l -
s I
L
^ - -
G r a v b l o m s t e r ' f o r
1 8 2 4 .
. ^
,
N i e l s RosenLrantz.
(Geheime-Statsminister-) -
^ ^ t o l t , Foedreland'. sig foler Hver, hvis Hjerte Warmt siaacr for A lt, hvad hccderkroner Dig-, Naar Synet af en sjelden Borger lcertc,
At Danmark end xaa Oldtids Dyd er r ig ! A t herligt frem af sekeladlet Stamme
Fremblomstrer Dig til Held en oedel Mand, Som freder tro i kierligt Brhst den Flamme, Der blusser hsit for D rot og Fædreland!
Ham hellig Agt indvier Dodens Vaare, Naar himmelstegen er Hans rene Aand;
Ham bli'er et Hcrderspant den varme Taare, Som rinder paa Hans Jordlivs brudne Baand;
Ham favner Stjerner hist, hvor Sandheds Engel Med Gladens Frugt for Lsnnens Evighed
Sin Dyrker rakker huld den Lilliestoengel, Som her omblomstred' alt Hans rene Fjed.
I. Hcrfre. ' A
O, Fadreland! R srt vidne hver Din Borger, At Sandheds» Taaren her Din Smerte skrev!
Han tcelle der blandt Danmarks bittre S orger, At Rosenkrantz saa brat os rovet blev!
Bed Gravens Rand, hvor Jordens Hob af Gladcr A l Rang og Magt og Glimmer synke hen,
» *
Din Skytsaand knceler her, og stille groeder:
"A k ! Hvo, som Han, var vccrd at eie den!"
Hans Ahner var Hans Vandels lyse Stjerne, Tro ledte den t il ZErens Maal Hans Fjed;
Han saae dens Glands i svundne Seclers Fjerne, Og aldrig for Hans B lik den dalte ned;
i
Hans blanke Skjold — det var Hans faste Dyder, Hans aabne Hjelm — Hans redelige Sjel,
Hans hoie Byrd — en Gjald, som helligt byder At virke tro for Fadrelandets Vel.
Ei straalte paa et -bedre, stsrre Hjerte Vel Ordners Glands med mere Foie frem!
Hans aabne, lyse Fard — Hans Vandel karte, At sand Fortjeneste Ham rakte dem;
Hans Fsrstes Gunst — den blev Hans Hjertes Lykke, Europas Agt — Hans Kundskabs sanddru Tolk,
Hans Selvbevidstheds Fryd — Hans Virkens Smykke, Hans L o n - a t elskes af det Danske Folk.
Dets Held, paa Fred og Flidens Frugter bygget, Dets Hader, skabt ved virksom Borgerdyd, : I Troskabs Ly for Uroes Storm betrygget —
Ved Thronens Fod var Maalet for Hans Fryd;
* *
Sin KongeS Tolk — saa stod for Nationer
Med arlig Hu — med jernfaft Dyd Han frem ; At Folkets Kjerlighed grundfaster Throner,
Det larte Han — den Danfke Statsmand — dem.
Saa svandt Hans Borgerliv — O ! at Hans Hjerte Saa blidt, saa omt kun slog paa Jorden faa —
Glad i sin Ncrstes Fryd, rs rt ved hans Smerte, Udfoldet klart for hele Verden laae!
I huuslig Kreds-den sjeldne ALgtemage, Elskværdig ved enhver Privatmands D y d ,
Saa gav en Himmel Han sin Hustru's Dage,
I
Saa leved' Han for sine Venners Fryd.
O ! Salig, hvo som Han t il Hvile stunder!
O ! Salig, hvo som Han fortjener den!
E t Dieblik i Morkets Skjsd Han blunder, Da favner Lyset atter Dydens V en;
Da haver sig fra Stjerne og t il Stjerne
Hans rene Aand med Viisdoms Himmelflugt!
Hans Minde straaler klart i Tidens Fjerne, Skjondt langst Hans Die er paa Jorden lukt.
"H v o r hviler Stsvet" — sporger Du med Taarer
" A f Den, hvis Liv var idel Hadersdaad?
Hvor er den Grav, hvor Hjertets Veemod kaarer S in Ret at oine Trost i Smertens Graad?
Hvor bares frem paa Konstens Marmorvinge, Jndvked' trygt t il Seclers Varetagt,
De sanddru' Trak, der skal som Monster bringe Hans skjonne Navn t i l sildigst Esterflagt?" '
A 2
O ! Vend D it B lik didhen, hvor Himlens Bue Omhvcelver cetherreen den fr i' N a tu r!
Da skal Hans Hvilested D it Die skue,
Men fjernet er det fromt fra Stadens M uur.
En Perlekrands omslynger der Hans Minde,
D iid : Lakkens Taarer — de udgjor' dens Voerdj E t Mausolee Du paa Hans Grav v il finde,
B iid : det er bygget paa Velsignelser!
Der hviler Han — noer Herrens stille Tempel, I Jordens aabne, Alle lige, S kjsd ;
Som p ra lfri' Storhed var Hans Lives Stempel, Saa fulgte den Ham trolig i Hans Dsd.
Som en begrcedt — en evig savnet Fader A f Hundrede, hvis Held Han skabte frem,
Saa hviler Han — og Graven, som oplader
S in Favn for Ham — bli'er Glcedens Grav for dem.
Der hoefter Oldingen sit vaade Ske
Fra Armods Vraa paa sin Velgjorers Grav;
Der Spredes Moder sukker mod det Hoie:
" O , Gud! Hvi tog Du dog den Hjoelp, Du gav?"
Der Bondens Sved, hvis Arbeid' Han velsigned' Med kjerlig Hjoelp i Trangens tunge Kaar,
Udbryder r o r t: "F o r os den Gud Han ligned', Som giver Host, naar kun vi crrligt saaer!"
Der, hvor Hans Stov i Kredsen af de Kjere, Hvis Vel nedlagdes i Hans milde Haand, "
Nu flumrer sodt — hvor tusind' Taarer boere Velsignende t il Lsnnens Gud Hans Aand —
O ! kommer der, med salig Andagt, Alle, Som Adelsvcerd i Hjertets Adel seer!
Varmt Eders Taare skal paa Graven falde, Thi jordet blev Dans lyse Monster her.
Stands, Harpeflag! I Fædrelandets Kummer, I Dydens Veemodsgraad hendser din Lyd;
Det Minde, som omstraaler lyst Hans Slummer, Henpeger som et Monster paa Hans Dyd.
Og Du, o Danmark! Du, Skjoldungens Rige,
Hvis Fryd, hvis Roes,Ham kun paa Hjertet laae!
Lad varmt den Bon fra hver Din Son opstige:
At Dyd og Storhed t it sorenes s a a !!!
D. D rin k Seidelin.
o s e n d r a n t z .
^ v a d seer jeg hist! — den lange Ssrgeffare,
Hvi stirre vaade Blikke, blandt den, saa til Jorden ned Hvo var det da, som De t il Hallen bare?
Var det en TEdel — som fortjente Alles Kjerlighed?
Ja, lyder det fra Vnglings — Oldings Laber:
Delgjoreren, den adle Rc-senkrantz, er ikke meer! — Fornyed' Taarer sees hvert Die vader,
Og paa den blege Kind man Sorgens hele Udtryk seer For Forsten, Folket, Han udsved' og udbredte,
For Hiin Retskaffenhed, for Disse daadrigt Gavn:
Thi vil jeg Himlens.Trost, for Alle Dem nedbede.
Som savne Ham — og som velsigne her Hans Navn!
H e n d r i k ( L a l l i s e n .
(Conferentsraad og General-Directeur over Chirurgien.)
^^v a d er det for Luer paa Tidens Strsm Med straalende Glands,
Som svcrve med Skyggen af Livets Drom I Bslgernes Dands,
Som tolke vor Tanke fra Gravens Nand Paa AZtherens Fjed,
Som teendes og slukkes i Stsvets Land Ved Gravens Bred?
Nys brcendte en Fakkel saa klar og reen I Mulm og Nat —
Ved Skinnet man fandt under Muld og Steen Den lsnlige Skat.
Den lyste saa lcenge og vidt paa Jord, Som Himmelens Brud —
Som Stjernen, der smiler saa hsit i Nord, Den straalede ud.
Saamangen en Vandrer paa Jorden fandt Ved Fakkelens Glands
De tornede Veie t il Herder — og vandt En Evighedskrands —
Men Stormene sused' saa vildt og brat Om Danias Strand ,
Og Flammen udslukkes i Dsdens Nat Ved Gravenes Rand.
Da ssrgende TEskulaps Ssnner stod' Blandt falmede Lsv,
Og Taarer nedrunde ved Gravens Fod Paa Oldingens Stov.
Men-Fakkelen toendte et Lys i Nord I Mulm og i Nat,
Hvorved man kan sinde paa dunkle Jord Den lsnlige Skat. .
Derfor vil vi binde en Mindckrands Af Blomster og Lov,
Hvormed vi paa Jorden ved Lysets Glands V il krone Hans'Stsv.
G ronholr;.
Z e n d r i k (L a llis e n .
-^)vad var det for en venlig Stjerne, Som dalede i Nattens Fjerne?
Var det et vildsomt Stjerneskud, Som flukte Livets Lampe ud?
Det blev saa underligt paa Jorden, Det blev saa tyst og msrkt i Norden, Det blev saa skummelt overalt,
Som Lyset ned med Stjernen faldt.
Dog hist endnu paa dunkle Strsmme E t S m iil omstraaler Livets Dromme—
E t S m iil paa Tidens vilde Hav Vor S ti oplyser t il vor Grav.
Og dette Lys vor Lcerer toendte, Hvis klare Lampe nylig brcendte.
Men som i Nattens Mulm og Slud I Dsdcns Nat er slukket ud.
Og msrkt vi kaste Blikket over
Den dunkle Sky paa Livets Vover, Den Sky, som morkner vore Fjed Paa Livets S t i ved Gravens Bred.
Derfor i Stsvcts Land herneden V i mindes Ham i Evigheden,
Og ved Hans brudte Vandringsstav V il sprede Blomster paa Hans Grav.
aar skal da min Lid faae Ende?
Naar min Aand tilbagevende?
Brister dog, I Baand, i t u ! Slipper los omsider n u .
Sjelen af sin Fcengsclsmuur, Fuglen af sit Fuglebuur!"
Saa hiin fromme Olding sukked' Da Ham Dsden Diet lukked'.
Han sov ind med sneehvidt H aar;
Danmark grader ved Hans Baar.
Ingen S o rg dog trykker ned.
Laaren er kun L jc rlig h e d ! Lykkelig og alderstegen
Stod Han kongelig som Eegen.
Kun Beundrings Laareglands Falder i Cypressens Krands.
L h r. Skårup.
Ved Callisens Orav.
I s '
9
Ungling, Gubbe/ Viv og Mand — Horer dem ved Kistens Rand!
Jeg var B a rn , ForceldrcS Lykke, Solens Glcede, Vaarens Smykke;
Da kom Dsden med sin Lee, Lrued' mig med bittre Vee, Lallisen i Favn mig tog, Dsden t il sin Hule jog.
Jeg var B r u d ; min Brudgom smilte, V i t il Herrens Altar ilte.
M at jeg standsed' paa min V e i;
Rosen blegned', dufted' ei.
Lallisen sin Hjcelp mig bod — Rosen blussed' atter rod!
Jeg var F a d e r; Dsden trued;
Ved min Seng jeg Flokken skued.
Arme Pige, stakkels Dreng!
Da treen Helten for min Seng, Har mig Liv af Kilden ost;
Barnet blev ei saderlsst. '
Du, som trsstet har saa Mange, Hsr Laknemlighedens Sangel Lcenge Dsden skaante Dig,
E i Han torde noerme sig;
Han har ikke Leen brugt:
Du faldt af som moden Frugt.
Verden skatter Lcegens Loere:
Skal Ham Ormen da fortcere?
Ssnderlemme disfe Been Under denne kolde Steen?
O, kun Jorden vorder J o rd : Sscelen t i l sin Skaber soer!
Krandser Graven, Son og Datter, Som sik Fader, Moder) atter.
Sundhedsurter! voxer fkjsnt,
Dcekker Ham med Haabets Gront!
Lcrrke! soet paa Graven Dig, S jung: er udsdelig!
Gehlcnschiagcr.
H e n d r i k C a llis e n .
F
ra timeligt Lusmsrkeliv, gjennem Dodens Nat, Du svoeved' t il Evigheds dagslyse Rige.E i sorger Hygcea; thi Du efterlod en Skat, Meer vcerd, end Politica's klsgtigste Krige.
A. O.
Ved (L a llis e r/s G r a v .
amler Eder, Store med de Smaa, Plukker Eviggrsnt og Lov til Graven;
Flcrtter Krandse af Kjcerminder blaa, Og med dem omslynger Vandringsstaven.
Brudt den cr — den tunge Byrde faldt, Opfyldt blev den adle Oldings Langsel:
Aanden svang sig af sit dunkle Fangsel,
T il sit Fadreland, af Gud hjemkaldt. ' '
*
I , Han frelste, gaaer t il Graven hen:
Ssn med Fader, Datter med Din Moder, Elsker med Din Elskte, Ben med Ven,
S lagt med Slagtning, Broder med Din Broder ; Og velsigner Ham, Hans Daad, Hans Navn,
Dybt i Eders Hjerter gjem Hans Minde, Tanken, hvad Han var, lad ei forsvinde, Skjsndt Han sover dybt i Gravens Favn.
Og Enhver Han ledte ved sin Haand, Tro og elskelig, som Ven og Lcerer;
Hver Han gavned ved sin lyse Aand,
T il den sidste Stund Hans Minde cerer!
Slyng omkring Hans Urne Eege.lov, Loer den unge Vandrer'Ham at ligne, At og Han maae Callisen velsigne,
Og med Vemod dvale ved Hans S to v t
I . R. Lachendorph.
P e d e r w o r m s k j s l d .
(Conferentsraad og Deputeret.) Skjebnens Bog staaer engang skrevet:
V ort Kjsd skal vorde M u ld ;
Held Den, som da har dydigt levet, Ham vorder Graven huld;
E t Havblik efter Stormens Aar, E t Forbud paa en himmelsk Vaar.
Bag simple M uur i Dodens Have,
Der staaer en lille G rav; , Her lagde mellem FLdres Grave
En Vandringsmand sin Stav,
Hvis Liv var Dyd, hvis Dod var Ro,' Hvis Aand var Gud og Danmark tro.
Med Fryd Han Dagens Hcelding stued', T h i cedel var Hans I d ;
Reen V il'ie i Hans Hierte lued', Og starp var Mandens V id ; , I Pligten tro, i Hjertet mild,
E i Alder morkned' Aandens I ld . I syvti Aar vi saae Ham vandre I Stevets Kredse her;
I dem Han virked' stjont for Andre, Og randt sit Danmark kjer.
Giv' Gud, at hvert et Adelsnavn,
Som Hans, maa folge almeent S a v n !
O, w o rm s k js ld ! stor Du var som Fader, Som Ven, som Embedsmand,
Derfor et Navn Du efterlader, Som grsnnes i D it Land;
Og gid hver Mand ved Lhronens Fod, Som Du, maa vorde viis og god!
Sov sodt da i D it lune Gjemme, E i Stormen rcekker D ig ;
,E t narste Old vil Dig ei glemme, Dets Ord er' vore liig :
"Hans Liv var Dyd, Hans Dod var Ro, ,
"H an var sin Gud og Konge tro ."
P e d e r w o r m s k jo ld « .
L
yder atter Sc-rgeqvadet udi Norden;Selv mens Daarens Blomster mylre op af Jorden;
Medens tusind' Larker, siunge frydelig? —
— Hvo beredte, hisset, man det msrke Kammer?
Hvo har Krav paa Smertens Klager, Taarer, Jammer, Som i viden Kreds saa lydt udtaler sig? —
— "N y s en adel Mand man staded' der t i l Hvile, ''B lid i Dsden som i Livet monn' Han smile
"Bed en reen og salig Gud hengiven Tro. —
" D e r Han, tr a t af Livets Sysler, Dagens Trangsler,
"Stunded' hen, med Sjelens hoie, Indre Langsler,
" T i l et daadrigt Livs sorsnskte Maal og R o ." —
"Lange huldt Hans Evner monne Danmark baade;
"Lonnet ved Hans milde Konges store Naade,
"Vandt Han hadret Mandens Borgerkrone her. —
"Derfor — om Hans S kjo ld, nu Eeg og Laurbar vinder,
"B la n d t Cypresser Glemmigei om Urnen binder,
"Tolkende: hvad her Han v a r, hvad hist Han e r !" —
<L. S sb o rg .
P e d e r w o r m s k j o l d « .
srge-Budskab lyder trindt i Landet, Patriotens Sorg med Taare blandet, Fsdeland degrader Tabet af en Ven, Han ei findes lettelig igjen.
Den, som aarle, sildig, tunge Kald opfylder.
Og hvis Virksomhed hver Borger hylder, For sit oedle Sind af Alle kjer,
Ham vi savne, o! Han er ei meer!
,Som et Monster for de sande Gode
Var Hans Liv i Kald paa denne Klode;
B lid Han Manges Byrder letted', Skyldfri var Hans Liv, uplettet.
Iblandt Tidens Storme stod Han ro lig ; Dyden hegnede omkring Hans B o lig ; E i berust af Lykken man Ham fandt;
Gjennem Flid Han Borger-Kronen vandt.
Alles Agt Dig fulgte t il Din H vile , Med Cypressen t i l Din Grav vi ile : O, den 2Edle, som var Staten huld,
w orm skjold nu er dcekt med Gravens M u ld ! For Guds Throne nu D it Regnskab lettes.
A f hans Herlighed D in S jel nu mattes;
V i velsigne v il D it elskte Minde, T il bag Graven vi Dig atter findel
Lund,
Skovrider.
P e d e r w o r m skjold.
D
anmark sorger: alt Han sover!Statens Ven! Algodheds Lyst!
Sagte gynge stille Vover
Ham mod Fredens blide Kyst.
Hvad Han var — jeg tolker ikke:
Indre Bcerd ei males kan;
See De mange vaade Blikke!
Nngling lev og do som H an!
o^Ni2kL.5^?77L
( ^ .d ju n e li Ledelse L o ld in A e n s is .)
^ a i n e o n d a l le n u is - ja n i sin e p o n d e rs u in d i-a n i ieri^a lu a in - verc^ve l i d i a lle ru rrr s u r k å l e u n i v io lis tlo r ild io rid u s ,
^ v a n i ^vas Aleda d a l u v id a ! D u d u r n ki'aelus e n in i e o r^ o re la d id o leri'ss ^ e rd id e ra s e u n e la ^ v e A audia-
in e re e d e in ^ v e o p e ru n i. ^ a n i e a ^ ia l ^v ie s b a s s u m , eoi'da d o lo rid u s
-Lolvens pressa. F e r is ! xr-ceniia ^vern. n ia n e n l sineerss L d e i- s e d u lila lis e l
irn x iA rw ) s lu d ii L n o d ilis a i-liu rn , vilss u n d e e x o r ilu r ju d a r . ( lu llo r is einei-es a ssid u i x iis -
L l i o ! s^arAe l u i - e a n d id a ! l a e ^ i n i s ! N ee lu - I ^ lo r a ! neAes- d is e i^ u li s a e ru n i
^ u s lo x o n e re ilo s e u lu n i!
6 .
D .ee lor Ledolse.
ZanS Bredahl Zelm.
(Overlarer.)
- ^ v c m kraver atter Jorden i sit Skjed?
For Hvem udsendes atter Dsdningbaaren?
Er Hende Livet mindre kjert end D s d ? Og Smilet mindre vard end Laaren?
E r Gravens Taushed da saa rig t et Bytte For Livets Stemme i den travle Hytte?
Hun kraver den — hvem ei Hun kunde drage
Fra Himlens Lovsang — ved sin Glands tilbage.
Hun kraver den — der, fljondt selv Skolemand, Gik tungt i Skole i sin Prsvestand.
Saa har, o J o rd ! Du moderligen handlet;
T hi da Du tog Ham i din kolde Favn,
Da blev Hans Haab t i l Salighed forvandlet — Den Salighed, som er D it eget Savn.
I . Isrgensen.
I . J ohns e n.
(Organist.)
D
unkle Cypresse min Harpe omslynger, Tonerne runge veemodigt og mat ;Boreas huult mellem Gravene synger, Sukke hendse udi Kummerens N a t; — Laarer.frempkple og vade Din Tue,
Luna nedstraaler og tilsmiler Fred,
Gruppen oplyses: paa Himmelens Vue Lhroner mit Haab om.Udsdelighed. —
»
Ja du, som våbner den Svage med Stykke, Haab! Tryllerinde! med Seraphens Rost
Hvidsked' du t il mig: "D u evig mig dyrke, Himmelens Fred skal da qvage D it Bryst;
Du skal ham sinde i Lysenes Egne, Mode Din Oldings forklarede Aand,
Hvor Blomster dufte, som Secler ci blegne; — Her knyttes t il ham med ny' Rcsenbaand."
Trsstet jeg hcever mig hsit over Sorgen, Kaster mit B lik mod ZEtherens Blaa,
Skuer Elyseums smilende Morgen,
Trylles ved Haabet: did engang at gaae.
Griber saa Harpen, om ZEdlingen qvceder, Aephyr hensmelter i Tonernes Klang
Bed Laarepilen, der veemodig grader.
T il Harpens Toner min Hymne jeg sang:
" »
''O lding, Du blegned', Alfader Dig vinked'!
B lid over Roser hensvceved' Din Aand,
E i Dodens Glavind den radsom tilblinked', Blidere Tryllestav lsste dens Baand,
Lulled' Dig, Tratte, i himmelike Slummer, In d til Basunens almagtige Lyd"
Ryster Olympen, da vi, fjern fra Kummer, Jublende samles t i l Glade og F ryd." —
< -
"Fader, Du blegned'! smt, barnligt vi favne Azylet, hvor elskte Stsv blev henlagt,
Smeegtende Fadersmiil veemodig savne.
Kold stirrer Sletternes brogede Pragt.
7. H<rste. B
E t Epitaphium voer du, Kjerminde,
Huld skal du smile mod Himmelens Blaa!
Liig Haabets blide og stjsnne Gudinde,
Liig Fadersmilet, der hildsed' de Smaa." —
"ZEdling, Du blegned'! O Dyd, du ham tabte Perl, stille Laare, paa Kjermindens Blad!
Kom, Dydens Genier, som Dyden skabte, Omsvoev hver Borger, der Gubben tilbad!
Trofast og nordisk flog TEdlingens Hjerte, Trofast og nordisk paa Dannemarks B a l, Rastlos Han toendte hiin himmelske Kjerte, Som lyser Brsdre t il Himmelens H a l."
"Rung, Harpetone, yoitidelig, stille Hen over Dana's smilende Vang
Slaa, Philomele! din himmelste T rille, Sm t den hensmelte i Zephyrens Sang.
Sov sodt, o Olding! paa Blomster Du hvile, Sov sodt, o Fader! smiil ned t il de Smaa!
Sov sodt, o ALdling! snart t i l Dig vi ile, Svinge os op over Azurens B la a ."—
E . B o n d e s e n .
(Prast.)
^>-^aa segnede, Du Gode! Kjere!
Hvorfor? Det Almagts Stemme bod.
Du var en Mand, — D it Kald t il A§re, — For mig, og dem, D it Samfund nod.
19
Din Vandel var foruden Brsde, Derfor faldt Taaren da Du dode.
R o s t e d.
(Kammerraad.)
n cedel Mand gik bort fra Jorden, Da Rosted sank i Stovet ned;
Ved Viisdom og Naturens Orden Han moden var til Himlens Fred.
Dog ak! med Sorg og bittert Savn De Elskte navne nu D it Navn.
Som Embedsmand Du ssgte Elccder I Dyd og ftrang Retskaffenhed.
M D in Konges Gunst var Dig t il Hader, Men sandest Lsn var Hjertets Fred:
Den folger Dig t il Himmelen, Hvor jordisk Glade svinder hen.
Som Menneske og Statens Borger I mindre Kreds Du skabte Held;
Fortrolig selv med Livets Sorger, - Du dcelte Manges Vce og Vel,
Som nu ved Gravens dunkle Fard Med Taarer vidne om D it Vard.
» Dog, Trssten straaler fra det Hoie:
Du Gode er udsdelig!
At snarlig, efter Livets Moie De Kjere samles skal med Dig,
Og der skal evig vare ved ' De rene Aanders Kjerlighed.
' _____ Nielsen.
B 2
- L
2
T. A . Laudi t z.
(Stadsmcegler og Major ved det borgl. Artilleris
^)eg har Sorgen seet og al dens Jammer, Bauditz! da D it Liv Du aanded' ud:
Moder, Bsrn, jeg saae fortvivle i det lille Kammer, Hvor Din Sjel steg op til Gud.
Christian! sidste, sidste Gang Du folger
E lflte Fader, ikke ved Hans Haand, nei, Hans det kolde Lug.
Grced, kun, Dreng, grced! Ingen vil jo, Du skal dolge Smerten over, at Han reves bort fra Dig.
Gusta hos den stakkels Moder bliver hjemme.
Trsste Hende, lille Pige! hvilken herlig Daad!
Ikke bed' Du Hende Sorgen glemme.
Kun at lindre den ved Graad.
Huustro uden Huusbond, med forladte Smaa, Ssg Du Trsst hos Himlens Gud, hos Alles Fader!
Han, der sender Haab i uslest' Vraa, Han ei Dig, ei Dine Bsrn forlader.
p. Ege-e Saabye.
A n d r e a s I r e n i u s R a v n .
(Sccretair.)
ort fra Hustru, Bsrn og Venner rev B rat Dig Dsden, midt i Kraftens Alder;
Dog ei uberedt Du kaldet blev:
Rede er den 2Edle, naar Gud kalder.
J a , min Ravn! som Faa Du ocdel var:
B lid , oprigtig, hjcelpsom, fast, beskeden, Religionens Prccg Din Vandel bar;
Moden var Din Aand for Evigheden.
I . Rrngl)
C h r i s t i a n I V i n t e r b e r . (Skibscapitain.)
^^^snderbrudt er Vandringsstaven, Mork og trang sig aabner Graven
Med sin dybe R o ;
Men, o see, paa Englevinger Sjelen frigjort sig opsvinger
H oit t il Himlens Bo.
> >
Fader! Du har vundet Seier, A lt, hvad herligt Jorden tier,
Er for Dig kun Lånt.
Troet Du var af Verdens Moie, Kummer msrknede D it Dier
Rolighed Du fandt.
i
Moder med de blege Kinder!
Hvorfor mon Din Taare rinder Nu saa bitterlig?
Groed ei, os jo Trsst blev givet:
Doden Indgang er t il Livet Hist i Himmerig.
D e r v i knccle ved Guds Throne, Vinde Livets fljs n n e Krone —
F a d e r! Den du v a n d t:
J a ! hvad v i kun dunkelt flu e r Straalende fo r D ig nu luer —
— Livets S oel oprandt.
See, dens S tra a le r gjennemlyse Gravens M u lm — vi v il ei gyse
F o r den blege D s d .
N e j, du kom fra Lysets Rige, F o r d it B ud maa Sorgen vige,
Fred boer i d it S k jo d .
I . R. winterder.
I a c o b P i h l.
(Observator ved det kl. astronomiske O bservatorium .)
^ t c rrlig t H je rte banked' i D i t B ry s t, Og venlig Tale paa D in Loebe boede;
D in S je l var aaben, som D i t S ie lyst,
D u elfled' varm t det S kjonne og det Gode.
B ag S tjc rn e b c rlte t er D u nu hos Gud, H v is S torhe d fro m t D i t O le t i t beflued', N a a r N attens S o le sendte S tra a le r ud,
Og Han i H je rte t, som paa H im len lued'.
Fred om D in lille G ra v paa denne J o rd , H o it yver Grave D u bag S tje rn e r boer!
