Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Korfitsen, Valdemar.; af Sv. Sv. [i.e. Valdemar Korfitsen].
Titel | Title: Dramatisk Nips af Sv. Sv. : Vaudeviller og
Farcer fra Saisonen 1870
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Israels Forlag, 1870 Fysiske størrelse | Physical extent: 1-2 i 1 bd. (16, 20 s.).
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
' , ' 4 -
8 v . 8 v .
^ ' a ^ a t i l k ^ i p s l ' r . 1 ' ^ . M O .
Vaudeviller og Farcer
fra Saisouen 1870.
af
8 v . 8 v .
N r. 1.
Nag Nutikm 8oadageftermlk)k)ag.
O rig in a l Farce med Sange i een Act.
lForste Gang opfort i A p r il 1870 i FrederikSbergs Morskabstheater).
P r : s : H k . '
K jobcnhavn.
I s r a r l s F o r l a g .
Raadhusstrcrde 9.
1 8 7 0 .
1
7 M
Lag Lutiken -Zondageftermiddag.
C a t h r in e , I M a r i e , I . ^
r deres Karester.
A b e lo n e , / O l e , K a rl.
Handlingen forcgaaer bag Butiken Sendageftermiddag.
(E n tarvelig meubleret S tu e ; T o re i Baggrunden oa tilvenstre;
r D vre n tllvenstre en Glasrude med S h irtin g s fo rh a n g ; H vider med Cigarkasser etc., Kaffesoekke etc.)
Fsrste Scene.
S o m m e r og C a t h r i n e
(komme meget hurtigt; begge ere i stiveste Puds.) . ^ o m n i e r (seer paa Uhret). D o d og P in e ! Klokken er fem M in u tte r over 4. D e har aabnet allevegne (scetter Hatten omhyggeligt i et Hattefouteral). D e n er jo ty d e lig !
C a r o l i n e (muggen). D e t er r a r t , saadan at flu lle hccnge l Klokkestrengen.
S o m m e r . Ved T u h va d , sodeste C a th rin e ! jeg yktig sgu meget heller om Halsen paa D i g , men det kan man ikke leve af i Langben (trakter Handskerne as).
Original Farce i een Act med Sange.
Personerne:
C a t h r i n e . O g v i, som r ig tig fkulde moret os idag!
S o m m e r . J a v e l, m in S n u t, men det kan v i godt gjore alligevel (begynder at tage Toiet af: S lip s , Manchetter og senere Frakken). Jeg stal nok gjore a ll M i t fo r at underholde D ig paa den allerbehageligste M aade.
C a t h r i n e . M e n det er dog ikke i Skoven, Peter.
S o m m e r . D e t er en uim odsigelig Sandhed, a lle r- Leiligste C athrine, men nu vilde engang m in onde Engel, at P rin cip a le n fik den forrykte I d e , at han selv v ild e i Skoven idag, cg saa maatle Peter blive hjemme (tager For
klade paa).
C a t h r i n e (haanligt). D in onde E n g e l!
S o m m e r . J a , m in ende E n g e l! medens m in gode Engel sendte m ig m in egen sode lille Cathrineblom m e, og saa blaser jeg a lt de! Andet et Stykke.
C a t h r i n e (leende). D u er a ltid lige glad.
S o m m e r . J a , naar bare Pigebarnet morer sig, og nu leer D u jo nok saa lystigt. — J a , jeg maa ud og tage Skodderne fra . G iv m ig et K ys t i l M u n d fo rra a d paa Veien (kysser hende). F a rv e l saalange! G jo r D ig det nu saa behageligt som m u lig t, m in E n g e l!
Jeg stal gjore mig det saa behageligt som m u lig t!
J a , del er let nok sagt, at gjore sig det behageligt, men det er ikke saa let g jo rt, naar man stal sidde her og kukke
lu re bagved Butiken hele Aftenen istedenfor at komme ud i C h a rlo tte n lu n d og dandse hos G ro n d a l og spise tila fte n over S ta ld e n . G ud ved, hvad Le Andre nu siger, naar de horer, at v i ikke kan ta'e med. D e t er da ogsaa den fordom te P rin c ip a ls S k y ld . A ltid stal han paa F a rte n ! Naesten hver evige S on da g er han ude med Kone og B o r n , og naar han saa endda kom hjem t i l Klokken 4, nei G od m o rge n! Kommer han hjem hveranden S o n d a g , maa P eter vcere meget glad. S k jo n d t Peter er da nu a ltid glad. D e t er et velsignet H u m e n r, han h a r, den
Anden Scene.
C a t h r i n e (alene).
sode D re n g . D e t er da ogsaa det, der har besnceret m it unge H je rte ; fo r jeg havde saamcen a ld rig toenkt paa at handle her i B u tik e n .^ Jeg sogte ovre paa det andet H jo rn e — der er en S ven d med saadan et de ilig t krollet H a a r ; det har P eter nu forresten osse; men han derovre ha r rennok ikke P eters G em ytlighed. D a saa m in P e ter kom her, gik der jo strax et fry g te rlig t R y af ham m el
lem alle N abolagets P ig e r ; saa maatte jeg n a tu rlig v is osse ned og see ham, og saa blev jeg her med det Sam m e, og nu ja, nu er jeg hans egen C athrineblom m e, som han kalder m ig. A a, han er rennok m ageslss!
M e l . : „ D e r vanker en Ridder etc."
D e ro vre paa H jo rn e t en Ungersvend staaer, Svedsker og syltede B lo m m e r!
H an haver det dejligste krollede H a a r, M e n det er dog inte Peter Som m er.
N e i, Peter, som staaer nu derinde ved sin Disk, Svedsker og syltede B lo m m e r!
H a n er rennok ganske anderledsens polisk, O g derfor jeg bare her nu kommer.
F o r Peter han tale r saa sodt og saa m ild t O m Svedsker og syltede B lo m m e r.
H a n anbefaler A lt, hvad man kjober, saa snildt — J a , der er kun een Peter S o m m e r!
O g flyer man med ham fra den kvalme B u tik T i l Skoven en D a g i Skjcrrsom m er,
S a a m orer man sig rennok, og det, saa det har S kik, F o r han har a ltid spcekkede Lommer.
D a forste G ang v i håndled' hernede med Lyst O m Svedsker og syltede B lo m m e r,
D a blev der en J u b e l og K la n g i m it B ry s t, I H je rte t blev der lu tte r Skj-rrsom m er.
O g d e rfo r jeg siger med H je rte t i G lo d , A t hvad og h vo rda n det saa kommer,
5
S a a er jeg nu Hanses i L iv og i D s d — J a , derpaa kan du stole, Peter S o m m e r!
Trcdic Scene.
C a t h r i n e . S o m m e r (med hinanden om Livet).
B e g g e (med Pathos).
O g derfor ^ ^ siger med H je rte t i G lo d , A t hvad og hvordan det saa kommer, S a a er hun nu Hanses i L iv og i D s d — J a , derpaa kan D u stole, Peter S o m m e r!
S o m m e r . D e t kan jeg lide D ig f o r , m in P ig e, og de rfo r v il D u heller ikke tage D ig denne manquerede S o n d a g fo r ncer.
C a t h r i n e . N e i, fo r d i n S k y ld ikke, P e te r!
S o m m e r . D e t v a r kjont sagt! (trakker et stort Krcemmerhus frem). S o d Poppedreng! H v a fla Poppe- drengcn ha'e? (hun leer) B olser ska' Poppedrengeu h a e ! (hun kysser ham og lager Krcemmerhuset). D e t er sgu P r im a va re r, og de sorsover L ive t og forove r Teenderne.
C a t h r i n e . J a , det er det S lik k e r i, der har f o r dærvet dine, Peter.
S o m m e r . Jeg er en S lik m u n d , ved D u nok (kysser hende). M e n hvad stal man forresten med alle de 3 2 T a n d e r? jeg kan godt hjcelpe m ig med mine elleve og en h a lv.
C a t h r i n e . N e i, hvad stal man med d e tM o ie t — S o m m e r . N a a r man med lid t kan vcere fornoiet.
— U f! der kom Nogen i B utikcu . Peter S o m m e r flyver ud som en S o m m e rfu g l (lober ud).
Fjerde Scene.
C a t h r i n e (alene).
J a , S o m m e rfu g le n a tu r er der i ham ! Kanstesens lid t fo r M e g e t af det Gode. Hvem er nu det, der er derude?
6
(trakker Gardinet fra Glasruden og kiger ud) — n a a ! det er kun en lille D re ng . J a , fo r jeg holder flet ikke a f a lt det K i x , han g jo r med alle mulige F ruen tim m er. H a n siger, at det horer med t i l Professionen, at en Urtekræmmer- svend, der ikke kan gjore K ix , er li'esaa u m u lig som en Bagersvend, der heller ikke forstaaer det. — D e t er dog nogle deilige B olser, han gav m ig ! D e smelter fo rm e lig t i M u n d e n . M e n jeg vilde dog foretrcekke en B o e u f over S ta ld e n , men del blev der nu ikke noget af dengang.
Femte Scene.
C a t h r i n e . S o m m e r med O l e (ved Orene).
S o m m e r ( til Ole). H v o r b liv e r han a f , fljcendige S la v e ?
O l e . A vi'ste ilte , Klokken hun v a r m ier end tre j, da hun v a r halvgaaen fir '.
S o m m e r . O , hvo r Menneskenes B o r n dog kunne vcrre troedfle! D u har n a tu rlig v is heugivet D ig t i l vilde F orlystelser, O le , ladet D ig besncrre af en eller anden lyshaaret Evadatter t i l at gaae med hende paa Alleenberg.
F y D ig an, D u flemme S k a rn !
O l e . Nce, a har ilte ; a v a r hos m in M oster.
S o m m e r . S t ille i H a lle n ! — ( til Cathrine) B i l D u ha'e flere Bolscher, m in egen B o lle ?
C a t h r i n e . N e i T a k , P ete r! Kræmmerhuset er halv fu ld t endnu.
S o m m e r . Kager da?
C a t h r i n e . J a T a k ! et P a r Napoleonskager v a r ikke saa gale endda.
S o m m e r . O g en Kop Chocolade — h v a '?
C a t h r i n e . Lad gaae!
S o m m e r . O le ! Denne Kvindes Onsker ere m ig en Lov og D ig en B e fa lin g . H ent det F orno dn e! F ire N a poleonskager og Chocolade. F o rs v in d !
O l e . J o u ! men flu ' a ilte ha'e Penge?
S o m m e r . U'seligt M a m m o n ! jo ! H e r er en T r e
mark. (Ole gaaer.)
Sjette Scene.
C a t h r i n e . S o m m e r . S o m m e r .
M e l . : „M e n nu ve la n ! vor Skjcebne v i forene", af „D e n fvage S id e ."
C a th rin e ! kan din Peter D u forlade,
A t han har narret D ig fo r Skovens gronne K r a t?
N u faaer D u Kager her og Chocolade,
O g hvad D u ellers b lot D ig onste v il, m in S kat.
D u stal saae saa mange K ys, S o m dine Rosenlceber v il forlange.
C a t h r in e . G u d ! h vo r D u er god!
S o m m e r . J a , J e s s '!
D e t kan D u gjerne sige tvende Gange.
(Butiksklokken rin g e r.) M e n jeg maa b o rt, ak^ b o r t ! th i P lig te n kalder!
(Ved G lasruden.)
S e e r D u den hulde M o , som der med D o re n gik?
C a t h r i n e .
M e n hor, jeg g jo r et strcekkeligt R abalder, I f a l d D u courer nu fo r meget der, din S t r ik !
S o m m e r . A ld r ig i L ive t, sodeste S usanne!
(leder ud.)
Syvende Scene.
C a t h r i n e . (K o rte s te r) J e n s e n , D i d r i k s e n , L i n e , M a r i e (i Procession).
C a t h r i n e . H a n er rennok u fo rlig n e lig , det ka n in a n gjerne sige to G ange. Sikken et H um eur der er i ha m !
C h o r.
(as Processionen: Jensen forrest med hcevet Stok, dervaa Line oa M arie, sidst Didriksen.)
M e l.: „ I,n k a ris le n n e ."
V i v i l afsted, v i v il t i l Skoven, F o r v i v il see den kjcere S ta ld , V i v il os tum le ret forvoven I S lo tte n lu n d s den lyse H a l.
H o s N ie ls H usar en B o e u f v i os tager, J a , med en P o rte r t il, jo , det smager.
Frem ad M arch e! kun fre m ! B i stal vise dem,
H va d v i er fo r G u ita r — den stal blive flem ! J e n s e n .
Jeg siger b lo t: Hva'behager!
C h o r.
Jeg siger b lo t: H va'behager!
C a t h r i n e . J a , jeg siger osse: hva'behager?
J e n s e n . H v o rfo r det?
C a t h r i n e . F o r Peter jeg kan inte ta'e afsted.
D e F i r e . Hva'behager?
J e n s e n . In g e n P assiar, m in E ng el!
C h o r.
O g hist t i l G ro n d a ls raste T o n e r D e r v i l v i svinge oS i T a c t Im e lle m pcene M a n d og Koner.
H e r kommer Glcedens v ild e J a g t!
F o r v i er Urtekrcemmersvende,
O g det er F olk, som de jo nok kjende.
D e har godt H u m e n r;
Glcedens fulde B o r
F riste r deres Klude lige, t i l de doer, J a , t i l deres glade Ende. :,:
C a t h r i n e (der stadigt har kiget ud ad Glasruden). N u staaer det Asstum derude og joner med den T o s .
9 J e n s e n . H va d fo r en S m e d ! D i d r i k s en. S ta a e r han i B utike n?
M a r i e og L i n e . I d a g ! D e t er jo hans Udgangsdag.
C a t h r i n e . Jam en P rin c ip a le n bad ham om at tage T oure n idag, fo r han ffulde i Skoven.
J e n s e n . D e t skulde han jo med, kunde han jo have sagt.
C a t h r i n e (ved Glasruden). U h ! nce! se! der tog han hende under Hagen.
M a r i e . D u skal inte vcrre ja lou x, m in P ig e ! det betaler sig sgu' inte.
C a t h r i n e . Jam en jeg elsker ham saa h o it. U f ! (knuger Kræmmerhuset sammen) Jeg kunde blive rasende.
" M a r i e . H va d er det, D u har der?
C a t h r i n e . B o ls e r! M e n nu kan jeg ikke faae en mer ned.
L i n e . S a a lad os faae Kræmmerhuset.
C a t h r i n e . Bcers'go'! (giver dem det.)
M a r i e . N e i, det er ogsaa lid t vanskeligt fo r D ig at spise flere, fo r der er ikke saa meget som bag paa en N egl. (De lee.)
J e n s e n . J a , saa kan man see, at Frokenen virke
lig er nlykkelig, (kalder ud i Butiken) S o m m e r! (Sommer jodler udenfor). N u kommer han.
C a t h r i n e . D e t v a r da ogsaa paa T iden.
Ottende Scene.
D e F o r r i g e . S o m m e r .
S o m m e r . Vcerer velkomne, I cedle K vin de r og tapre M ce n d !
J e n s e n og D i d r i k s en. G oddag, D u ! G oddag!
S o m m e r (bukkende for Damerne). F ro ke n Berthelsen!
hvorledes skal jeg udirykke m in Henrykkelse over h m ! h m ! (mumler heftigt) — og Froken S o lb e r g ! dito, d ito !
C a t h r i n e . D i t Afskum ! T u g jo r mig ulykkelig.
S o m m e r . J e g ! m in candiserede C athrineblom m e!
hvorledes d a ?
10
C a t h r i n e . D u g jo r J u x med alle F ruen tim m er.
S o m m e r . J a , J u x ! men D ig alene elsker jeg. — J a , mine V e n n e r! I har vel h o rt, at jeg har faaet F o r fa ld ? D e t er m ig u m u lig t at svoerme med Eder i C h a r
lo tte s B og elund heute Abend.
J e n s e n . D e t er da ogsaa S a ta n t i l M a n e r af din P rin c ip a l.
S o m m e r . D o d og P in e , Jensen! Sikke deilige Tcender, D u h a r!
M a r i e . D e h a r saamcen ogsaa kostet ham 3 0 D a le r.
S o m m e r . M e n de S tu m p e r, han havde, havde nok kostet hans P rin c ip a l mere end dobbelt saa M eget.
J e n s e n . D u stal da ikke blcere D ig med din O verflodighed.
S o m m e r . Elleveogenhalv, m in V e n ! det er lige h a lv to lv .
J e n s e n . M e n derfor faaer D u ikke dobbelt In d s a ts . S o m m e r . A a j o ! naar jeg v il betale den.
L i n e . H o r , H r . S o m m e r! D e er saadan en feiende H e rre . E r det nu vel flotte V uxer, Didriksen der har paa?
S o m m e r . L E r lig t ta lt — n e i! N e i, se disse, m in V en, de udhcever Form erne, de viser M usklerne!
(slaaer sig paa Laarene.) Dandse med ham, der har saadan B uxe r paa! — hvad siger D u , C a th rin e ?
C a t h r i n e . Jeg siger, der kom Nogen i B utiken.
(S om m er nd.) M a r i e . D e t er kjedeligt, at H r . S om m e r ikke kan ta'e med; han er saa morsom.
J e n s e n . Ja vist er det kjedeligt, men det passer sig ikke fo r m in Kjcereste at beklage sig derover.
M a r i e . D e t kan jeg da gjerne.
J e n s e n . H va d siger D e , Froken Berthelsen?
L i n e . M ig er det ligefedt, naar v i bare kommer assted, at det ikke b liv e r t il Lamperog ligesom forleden, da v i ikke kom lcengere end t il Siseboden.
D i d r i k s e n . Klokken v a r jo bleven saa mange, sode Line.
L i n e . T ro e r T u kanstcsens inte, Klokken gaaer idag.
D i d r i k s e n . J o — m m —
S o m m e r (der kommer i det Samme). D e t v a r en ung dannet M a n d , der ikke v a r fu lg t med T ide n og de r
fo r onskede at blive underrettet om, hvad Klokken monne vcere, og saa vilde han gjerne have et P a r Svedsker i T ilg if t . Begge Linsker opfyldtes. N a a ! der har v i O le.
Niende Scene-
D e F o r r i g e . O l e (med Chocolade og Kager).
M a r i e . V i har nok faa 't Spenderbuxerne p a a i d a g ? S o m m e r . J a , Noget maatte der da gjores i A n ledning af den rode P la ka t og Festens In d s tillin g . Scet det der, O le .
O le . J v u ! (scetter det).
S o m m e r . Jeg ved ikke, om Dam erne maaske skulde onfke en Kop Chocolade med?
M a r i e og L i n e . N ei T a k ! lad os bare komme af st ed!
S o m m e r . M e n D e , mine H e rre r! M a a jeg ikke byde D em et G la s af vores crgte gamle P o r tv in , London m rkt?
J e n s e n . Kom nn ikke med das, S o m m e r! U rte - krcemmerportvin kan vcere meget god fo r vores Kunder, men cerligt t a lt drikker v i den sgu' ikke gjerne selv.
S o m m e r . H v o r D u er brosig idag, gode Jensen!
L i n e . O g saa bidende.
C a t h r i n e . D e t kommer n a tu rlig v is as det nye G e
bis. M e n hor, O l e ! her er jo ingen Napoleonskager.
S o m m e r . H vo rle d e s! O le ! Forrcederj
O le . J a , de haede itte NapolionSkaver, sa'e J u m - fruen, og saa sto' der en ong S p r in g fy r , som spore, om dj da itte haede B ism arkskaver. Ncr, sa'e hun, og grinte, de haede ilte Tom arkskavcr, men de haede Enmarkskaver, og da a nu fku' ha'e li'e fo r ien M a rk , saa to ' a den sture der.
C a t h r i n e . E n gammel Julekage!
O le . Nce, den ka' da ilte re itig godt vcere saa gammel, at den skn' vcere fra Ju le n av.
S o m m e r . D u er et Fce, O le ! D e t er en J u le kage, som er bagt igaar.
O l e . E n Julekave ved M id so m m e rstid .
J e n s e n . I Julim aa ne d, m in G u d ! D e r fo r er det jo en Julikage.
O l e . N a a saadden.
S o m m e r . J a , gaa D u nu lid t ud i B utiken.
E r der Noget, D u ikke ved Besked med, kan D u kalde Paa mig.
O l e . J o n , men er et F jerdingspund itte saa m oiet som — ce — ce —
S o m m e r . O tte Lod — jo ! P i l a f!
Tiende Scene.
D e F o r r i g e (uden) O le .
D i d r i k s e n . H o r S o m m e r! det er sgu' en S kam af D ig , at D u ikke tager med.
M a r i e . Aa j a , H r . S o m m e r! lad O le lukke B u tike n . P rin cip a le n kommer jo ikke hjem fo r Klokken 10.
C a t h r i n e . Sode P e te r! fo r m in S k y ld !
S o m m e r . U m u lig t! Aanden er redebon og K jo de t er strobeligt, men — jeg to r Fanden gale m ig ikke. H v o r lif lig t kunde det ikke vcere at svinge disse Ungmoer i en stormende G alopade under de hundredaarige Bogetrceer, og Lysten t i l dette Gode haver jeg vet, men -— jeg to r Fanden gale mig ikke. (synger med Pathos):
M e l . : „ S o v fe d t!" I . Glaser.
Hist i C h arlo tte s B ogelund, N a a r det mod Kvcrld mon lide, A t fcerdes der en fly g tig S tu n d Ved disse K vin de rs S id e — D e t er helr sodt at tcenke paa!
M e n n e i ! jeg kan ei flippe.
M in P rin c ip a l at see stal faae.
A t Peter er en Klippe.
H ist i C h arlo tte s B ogelund A t sidde over S ta ld e n O g glccde O r e der og M u n d O g faae sig E n paa Skalden — D e t er helt sodt at tcrnke p a a ! M e n n c i! jeg kan ei slippe.
M in P rin c ip a l at see stal faae, A t Peter er en Klippe.
H ist fra C h arlo tte s Bogelund A t kjore t i l S lu ke fte r
O m N a tte n, fo r en liden S tu n d A t prove O lle ts Kroefter — D e t er helt sodt at toenke paa!
M e n ne i! jeg kan ei slippe.
M in P rin c ip a l at see stal faae, A t Peter er en K lipp e.
Ellevte Scene.
D e F o r r i g e . S o r e n s en.
J e n s e n . H v o r b liv e r D u dog af, Ssrensen?
D i d r i k s e n . H v o rfo r seer Du-" saa den u d ?
S o m m e r . H v o r har D u g jo rt Kjcereste?
C a t h r i n e . E r D e syg?
M a r i e . E r Abelone syg?
L i n e . H va d er D e gal f o r ?
i s o r e n s e n (der har staaet ganske rolig). Jcg cr gal i m it Hoe'de, som jeg kan blive. D e r kommer hen t i l A b e l o n e Klokken 3 og v il hente hende; saa hun faaet den I d e , at hun heller v il i T iv o li med mig alene. S a a blev jeg gal og sagde, at en A fta le v a r en A fta le , og vilde hun ikke i S koven, saa kunde hun la'e vcere, fo r saa tog jeg alene med J e r. S a a sagde h u n : B cerSgo'! O g saa gik jeg, da jeg nu engang havde sagt det.
S o m m e r . D e t v a r ta lt som en M a n d , S o rc n -
ck.
,
M I— ^— --s e n ! S tra m m e T o ile r , ellers flaner de bagud. N u ganer D u altsaa i Skoven.
S o r e u s en. N e i, jeg har hverken Lyst t i l det Ene eller t i l det A n d e t; jeg er gal i Hoe'det.
J e n s e n . D o d og P in e , S o re n s c n ! E r D u m in V en ?
S o r e n sen. D e t ved D u . (Haandtryk).
J e n s e n . V i l D u bevise m ig det?
S o r e n sen. Jam en ikke i Skoven.
J e n s e n . N e i herhjemme.
S o r e n sen. Jeg v il helst vcere ene.
J e n s e n . D e t stal D u ogsaa faae Lov t il. S o m m ers P rin c ip a l er taget u d , og S o m m e r stal derfor vcere hjemme. B i l D u staae fo r ham i de fire fem T im e r.
S o m m e r . D e t gaaer sgu' ikke an.
A l l e . S n a k om en T in g !
S o m m e r . D e t v il Sorensen heller ikke, kan jeg see.
S o r e n s e n . J o , gu' v i l jeg saa! og din P rin c ip a l v i l sgu' ikke blive vred fo r det. H an kjender m ig jo , siden jeg i hele to A a r har p ille t Rosiner hos ham.
J e n s e n . S o re n se n ! Jeg er din fo r e v ig ! (Omfavnelse). S o m m e r! tilla d e r D u ? (tager Forklo det af ham og hcenger det om Sorensen). V o e rs'a rtig ! D g nu i T o ie t, S o m m e r, i S om m e rto ie t.
J e n s e n .
M e l . : „T ra ra ! T ra ra ! T ra ra !" af „E n Fortid".
O g nu afsted t i l et lystigt K nald.
C h o r.
H e rfra ! H e r fr a ! H e r fr a ! J e n s e n .
T i l Skovens H a l og Husarens S ta ld . C h o r.
H u r r a ! H u r r a ! H u r r a ! 14
15 J e n s en.
O s folger vel Glcede og Lykke og Held, Champagnen stal slaae sine lystigste S m « ld .
C h o r.
H u r r a ! H u r r a ! H u r r a ! F a rv e l! F a r v e l! F a rv e l!
(D e ville A rm i A rm storme ud, da de i D oren mode Abe- lone).
Tolvte Scene-
D e F o r r i g e . Abelone (bonedagtigt udmeiet).
A l l e (undt. S or ens en). A belone!
S o r e n s e n . A b e lo n e !
A b e l o n e . J a , A b e lo n e ! ' det er m ig selv.
S o r e n s e n . J a , nu har jeg taget S om m e rs T o u r idag.
M a r i e o g L i n e . D e t v a r da kjedeligt, at Abe
lone ikke kan komme med os nu.
S o m m e r . J a , sua tvinger m in LE re m ig t il at blive.
A b e l o n e . Jeg b liv e r helst hjemme.
S o r e n s e n . S a a er D u dog m in egen Abelone.
M a r i e (afs. t il L in e ). S a a stal v i da ikke plages med den B on de jolle (hoit). D e t v a r da kjedeligt, sode A b e l o n e ! (kysser hende).
L i n e . J a r ig tig kje d e lig t! (kysser hende).
C a t h r i n e . F a rv e l, sode A b e lo n e ! (kysser hende).
V i l D u ha'e Chocolade, saa staaer der en Kop der.
A b e l o n e . T a k ! jeg holder ikke af Sukkerlade.
S o r e n s e n . Jeg stal nok sorgc fo r, al hun faaer, hvad hun troenger t il.
A l l e . F a rv e l! — F a rv e l! — G od F ornoielse! — F a rv e l!
Z
8
-
M e l.: „Lll, se ns pevse, guel tresår.^
F re m a d ! afsted med fre id ig t M o d ,
^et er v o rt S in d , cg let v o r F o d ! I S koven v i springer.
C h o r.
M usik og D a n d s , Champagneknald V o r m untre V a lfa r t pryde f la l — H a ! H je rte t oz Aandeu faaer V in g e r!
(Ritournslle.)
E fte rtryk af Sangene forbydes, offentlig Opforelfe »den F o r
fatterens Tilladelse ligeledes; angaacndc det Sidste henvende man sig t i l F orligge ren .
I . C o h e n s Bogtrykkeri.
E ftertryk af Sangene forbydes, offentlig Opforclse uden Forfatterens Tilladelse ligeledes; angaaende det Sidste henvende man sig t i l F orliggeren.
I . L o h e n s Bogtrykkeri.
Paa Dyrehavsliakkeu.
O rig in a l Farce med Sange i een Act.
Personerne.
S a l d i n g , Blaarjode.
B e l l a , hans D atter.
T r a m p l i n o, Beriderdirecteur.
F r e d e r ik , Berider.
M a d a m e J a k e l.
T y r o l e r s e r d i n a n d , en Stemme.
J f r . P e t e r s e n , Teltholderske.
O le K v i n t , fhv. Baadsmandsmath.
P e t e r , hans Sosterson.
H e rre r og D am er fra Kjobenhavn.
Handlingen foregaaer en Lordagasten paa Dyrehavsbakken.
(Scenen forestiller et P a rti af Dyrehavsbakken. T ilh s ire i F o r
grunden et T e lt med B o rd og Boenke udenfor; over Indgangen er der m alet: „ J f r . U. F. Petersens O lh a lle ". — I Baggrunden
Mester Jakels T e lt, Skydebaner etc.)
Forske Scene.
S a l d i n g (i P jerrothabit, sidder' paa den ene S id e af Bordet med en kort Pibe i M unden). J s r . P e t e r s e n (sidder strik
kende paa den anden S id e .)
S a l d i n g . N ei, den gaaer in te ! D e kan troe m ig, om D e v il, J f r . Petersen, den gaaer inte i Lcengden her
ude, den riv e r ud i en lang Flcenze.
J o m f r u e n . J a , det er jo ogsaa gyseligt, fom B e ire t har vceret ia ar. D e t har jo ncesten ikke vceret O ven tsrre en eneste D a g . M a n har gaaer og soppet i Vand her
ude t i l op over Anklerne.
4
S a l d i n g. J a , det er den rene Vandgang.
J f r . M a n scrlter A llin g t il, hvad man eier og har.
S a l d i n g . J a , jeg har nu inte N o ' e t , men eg vilde jo gjerne ha'e L id t, og nu har jeg vce't B la a rjo d e i over ryve samfulde A a r — det er-en lang T id , J f r . P e tersen — og det har bog a ltid smidt L id t af sig, men den er rennok flo i iaar.
M e l.: Finalen af 2den Act af „D e n hvide D a m e '.
J a . flo i den er og bliver, Her gaaer man om og driver M ed lu tte r tomme M aver, Aa, som el rent Ladaver, F o r Folk man inte seer.
Nei, de kommer inte mer.
N u gaaer de paa Fredsberre, Odeon, den er vcerre!
O g paa Alleenberre, Des skal vos nok fo rdlrrre — J a , J o m fru ! jeg si'er: F o i!
Den er rennok «kelt flo i!
Her maae v i gaae og sulte, As Nod og T ra n g forful'te.
J o , det er sgu' en stolt T id ! M a n sjcldent faaer et M a a ltid Undtagen netop, naar M a n skal t il at irde B la a r.
O g B la a r er inte no'en ncrrende Fode f v r et forsultent M a n d fo lk . N e i, jeg si'er bar e: der er K lid i Hvede
tvebakkerne !
J f r . J a , det maa D e nok sige, S a ld in g , og h o r ! sig m ig saa engang, S a ld in g : er det ikke rædsom »a pp etit
lig t at faae al den N o g i M u n d e n ?
S a l d i n g . J o , den er flets inte angenem; men hva' g jo r man inte fo r Foden? Forresten har jeg jo osse tcenkt paa selv ar opgi'c Håndteringen som B la a rjo d e . D en smaa P eter — De ved nok: han. som g jo r G ym e- rastik hos m ig — han har jo et godt O ie t i l m in B e lla , som hopper lid t paa Line, men jeg har sagt ham, at han
5
kun faaer Tosen, hvis han kan aflose mig som B la a rjo d e . Jeg v il ha'e, at den In d tæ g ts k ild e , ih vorve l den nu er noget sloi, dog stal blive i F am ilien.
J f r . D e t er meget rig tig t, S a ld in g . D e t kan blive bedre, forend man troer.
S a l d i n g . N u gaaer han jo cg over sig, men det kniber nok svcert fo r ha m . og det er sgu' heller inte faa- dan at lobe kil. Forresten er han af pcen F a m ilie ; hans O nkel har vcr't U nderofficier i H olm ens Tjeneste; men den smaa Peter har nok g jo rt sig udtilbens.
Anden Scene.
S a l d i n g . J f r . P e t e r s e n . T r a m p l i n o . T r a m p l i n o . M e in G o lt ! mein G v t t ! hvat stal jeg denn g jo re ? Jm orgen er det denn S on ntag , und v i skulde have en stur overordenlig Vorstellung paa den B e n , und so kann D e tcenke D e m , so gaaer m in P rim a do nna hen und lcegger sig i Barselseng — 8ac.rs! k o n t r o l de Fruentim m er stal denn ochso a ltid have denn B o r n ; del falder doch a ld rig os M a n d fo lk ind, saadan Narrestreger.
B ru n e tte ! B ru n e tte ! D u forvolde r mich et sturt T ab.
S a l d i n g . J a , det er fgu' ingen S p o g , H r . T r a m p lin o , fo r det er dog om S on d a g e n , man stal stumme Floden.
T r a m p l i n o . D e r i har D e denn Necht, m in gote S a ld in g ; om Sondagen stal man stumme denn Flode, oni Hverdagen har man knap denn afskummet Mcelk. H er er In g e n tin g at bestille uden at bestille B ie r und Pom m e- rantzer. E n Pommerantz, eller to Pommerantzer, J o m fr u !
J f r . S a a gjerue, H r . D ire c te u r!
T r a m p l i n o . O B ru n e tte ! o B ru n e tte ! hvad skulde nu de Narrestreger?
S a l d i n g . J a , der er K lid i Hvedetvebakkerue!
T r a m p l i n o . K lid t — K lid t?
S a l d i n g . D e r er M a lic e i S p ille t.
T r a m p l i n o . A h ja v is t! Und so er igaar m in
F orcerytter, Jean, faldet denn ned af den Hest, den K lo drian, und har stuvet sin ene Ben. V i er nu ia lt sex M a n d und en Fruentim m er tilbage, og hun kan denn ikke sidde paa en Hest; hun horer t i l P ersonalet, men hun staaer a ltid ved Indgangen — der kann hun — D o n n e r- w e tte r! — w o h l nicht abfallen. Jm orgen — G o tt be- w a hre ! — skulde v i give Jeanne d 'A rc eller Pigen fra O rle a n s , men hvo r faaer jeg unglickliche M a n n nu fa t i den P ig e ?
S a l d i n g . J a , der er, som jeg siger, K lid i Hvede
tvebakkerne!
T r a m p l i n o . V oldsom t K lid t!
M e l.: Directeurens Vise af „A lle mulige R o lle r".
Hvad skal jeg denn hitte Paa i dette F itte -
r i, jeg arme, arme D ire cten r?
A ltin g er berammet.
Skrevet er Program met,
S la a e t op paa vores Jndgangsder.
Ohne mich at varsle Gaae de hen und barste,
O g m in Forcerytter saaer et Spark, O g so wahr jeg staaer nu
H ier, i Vadsken gaaer n»
Baade Directenren und Jeanne d 'A rc.
O , m in Personale!
De er splittergale,
Hele Resten, ved den sode Gud.
M in B ajads er rcedsom, Han er bare med som
F yld, imens vi Andre puster ud.
Og de Andre ncesten D ra tte r ned a' Hesten,
Li'esaa fo rt de vel er kummen op.
N aar blot Pidfken knalder, De paa Enden salder,
J a , naar Hesten falder — i Galop.
J f r . J a , det er jo ikke r ig tig hyg ge lig t!
T r a m p l i n o . N e i, det er baade unhychlich und
»> . < - ' V » -H -
unglicklich. E t P a r Pommerantzer t i l , m in gode J o m fru Petersen!
J f r . S a a gjcrne, H r. D ire c te u r!
S a l d i n g . J a , D e kan troe, jeg spinder heller ikke S ilk e ved at cede B la a r .
T r a m p l i n o. D e t bilder De benn doch P ub licu m ind.
S a l v i n g . J a , jeg trcekker Silkebaand ud af H a l
sen, men det b liv e r jeg sgu' ikke rigere af. N e i! jeg er led og kjed af at stikke Folk B la a r i V in en e og m ig selv B la a r i M un de n. N e i, se der kommer m in E fte rfo lg e r.
T r a m p l i n o . A h, den klejne G ym nastiker!
Trcdic Sccnc.
D e F o r r i g e . P e t e r (i lid t lurvede Kloeder).
S a l d i n g . N aa, P e te r! hvordan gaaer det?
P e t e r . A a, jeg er saa daarlig.
S a l d i »g . S a a ? H va d feiler D u ?
P e t e r . Jeg er — u h ! — saa fu ld af R o g som en — u h ! — fliden Dampskorsten.
T r a m p l i n o . S o skal D e denn aabue Spjceldet.
P e t e r . N e i, og saa kan jeg ikke fordoie alle de B la a r . V a r det ikke heller fo r B e lla s S kyld , saa havde jeg fo r lceuge siden m eldt m ig fra Bestillingen, k lh ! jeg er saa da arlig.
M e l.: „D a m o n , m in D a m o n !" af „B e rth a s C laver".
B e lla , m in B e lla ! ak, hvor D u end gaaer, S a a tcenk paa din Peter, som tygger paa B la a r.
D u har i Flam m er m it H je rte lil tcendt, O g snart er jeg vistnok aldeles forbrcendt.
Kjcerlighedsflammer og Blaarenes B aal, D e t kan jo dog nok paa en M and gjore Kaal.
Flam m er og Rog, det er slet ikke sundt.
Uh nei dog! nu troer jeg minscel, jeg saaer O ndt.
S a l d i n g. S c rt D ig ned, P ete r, og faae D ig en
8
Pommerantz. ( J fr . flj«nker). E r det nu inte bedder med D ig ?
P e t e r . J o , det er li'esom lid t bedre — cg det vilde vist blive endnu bedre, naar jeg fik en t il.
S a l d i n g . J o m fr u ! en Pom m erantz!
P e t e r . D e t b live r jo nok g a lt igjen, naar jeg stal ila g med Blaarene.
S a l d i n g . M a n maa lide L id t fo r sin Kjoertighed.
N a a r H jertet flammer —
P e t e r . S a a er det ligegodt vcrm m eligt at faae M u n d e n fu ld af R og.
S a l d i n g . Husk paa, D u har ingen S t illin g , Peter.
P e t e r . O m Sondagen er jeg da Gymnasliker, og om Hverdagen har jeg je v n lig t Arbejde som Hest ved Caroussclbanen, cg den gaaer ogsaa t il Markederne.
S a l d i n g . P ie n del er ingen kunstnerisk Virksomhed, og saa er den saa forbandet usikker. S o m B la a rjo d e kan D u rejse E uro pa igjennem.
P e t e r . J a , naar jeg har Penge. N e i. jeg havde det bedre, da jeg v a r ved Beriderne og vartede Hestene op.
T r a m p l i n o. Kjender D e denn t il at rid e ? P e t e r . J o , jeg har vce't hos Hinne i to A ar.
T r a m p l i n o . H in n e ? H in n e ? — ah, H in n s . S a l d i n g . J a , F arvel, mine H e rre r! jeg maa lid t over og sce kil Gestceftet.
D e A n d r e . F a rve l. S a ld in g ! (Salding gaaer).
Fjerde Scene-
T r a m p l i n o . P e t e r . I s r. P e t er se n (strikkende). (Kort ester) F r e d e r i k .
T r a m p l i n o . D e kunde denn see gut u t som Fruentim m er.
P e t e r . Jeg mener, jeg seer ganske godt ud som M a n d fo lk .
T r a m p l i n o . G anz gewiss. D e kann denn ride lid t?
P e t e r . Aa j o !
F r e d e r i k (kommer). H r . D ire c te u r!
T r a m p l i n o. N aa, hvad er der denn nu, Frederik?
F r e d . Jeg skulde hilse fra M u s fie S ja k , at ha' ka' inte optrcede; den stcerke M a n d derovre, han, T ro ld m a n den, har stukket han et u v a rtig t blaat D ie ud.
T r a m p l i n o. E i, was w ill doch denn K e rl gie sich ifcrrd med den starke M a n n ? H a n m a a opirrede, han kan modte med Maske som Am ateur. D e t trcekker! Och D u , Frederik! D u stal imorgen vcrre denn Bryderkonge.
F r e d . A a, men H e rre je m in i! jeg faaer jo a ltid P r y g l. S id st i Aarhus havde jeg ncer brcekket Rygbenel.
T r a m p l i n o. E i w a s ! T a g dygtig med Pudder paa og W a lto n s paa Arme og B e n , M o p n in g e r , sture M u sch le r!
F r e d . O g naar de saa ta'cr paa me, saa gaaer det li'esom sidst: naar jeg stal gaae ud, saa sidder M usk
lerne paa Albuen og Lceggene paa Skinnebenene, og saa griner de ovenikjobet a' me'.
T r a m p l i n o . D a s genirt keiu grotzer G e ist! In g e n Schnak, Frederik! D u faaer denn en D a le r i Douceur, naar D u ikke dratter ligestrax.
F r e d . Jam en del gjor jeg ncesten altid.
T r a m p l i n o. O g saa faaer D u denn ligesaamechet Scebespiritus, som D u v il have bagefter.
F r e d . Scebespiritus!
T r a m p l i n o. J a , t il at gnide D ig med, men D u kann ochso drikke de t, indventig B ru g . Kom D e med mich, m in unge V e n ! D e stal imorgen debutere under D irecteu r T ra m p lin o som Jeanne d'A rc.
P e t e r . D e n v a r vcrrre! J a , forend at spise B la a r, saa v il jeg dog vcere et Fruentim m er.
(Tram plino og Peter gaae.)
Femtc Scene-
J f r . P e t e r s e n . F r e d e r i k .
J f r . D e t er et Je rn , Len T ra m p lin o k H a n ved a ltid at hjcrlpe sig.
9
F r e d . J a , det er r e ttig , men det gaaer gemenlig ud over mig. N u stal jeg igjen vcere Bryderkonge. Jeg maa ha'e mig en lille O pstram m er t i l den T o u r.
J f r . J a gjerne! Hvad stal det vcere?
F r e d . E n orenlig H ypenkradser! F o r det er dog det Vcerste, dette Bryderkongevcrsen; a lt det Andet ka' t il- nod gaae, men den er styg! den er re ttig styg!
J f r . B oe rs'a rtig!
F r e d . Tak, J o m fr u ! (han drikker; hun strikker).
M e l.: ,.Jm tiefen Keller sitz' ich hier".
N u sidder jeg ved desfe B o rd S o m skikkelig B e ri'er,
M en jeg te r bande paa, De troer M ig inte, naar je' si'er.
Hvad jeg i m it Engasjement Hos D irecteur T ra m p lin o H a r voe't. fo r seer De, sidste Gang D a var jeg nu A lbino.
J f r . A lb in o ! hvad er det fo r N oget?
F r e d . J a , det maa D e nok sporre om. D e t er saadan en H v id fo d t med rode D in e . Jeg havde saadan et la ng t h vid t H a a r paa H o jet, og saa havde je' roje Oline.
J f r . M e n hvordan fik D e dog rode D in e , M e n neske?
F r e d . J a , det maa D e nok sporre om. S eer D e, jeg gik nu inte i Seng om Aftningen, og saa vadflede jeg mig med Lud om M o rn in g e n , og saa fik jeg immervcek dyg tigt med at drikke. D e t va r nu det Sidste, der f o r sonede m ig med Albinoen.
S e , dengang var jeg hvid og rod.
Parykken, den var krollet.
J o , De ka' tro, at jeg var blod Og immervcrk lid t ollct.
Jeg ha'de der nu ganske godt.
M en derpaa han m ig smurte H e lt over — jeg bc' H ottentot;
De ved nok — as de S orte.
^ ^ - ' > V 7
11
J f r . Nei ho r , ved D e h va d ! forst H v id og saa S o r t.
F r e d . J a , je' ka' vise D em S o r t paa H v id t fo r 'et, fo r je' har Plakaterne. S e, saa har je' jo t i l stadig B r u g vce't B e ri'e r, og det er jeg flets inte saa gal t il, naar bare jeg sad lid t fastere paa Hesten.
J f r . Falder D e saa Ndt a f?
F r e d . N a a ! det v il jeg just inte si'e, men je' f lip per dog sjeldent fra 'et uden el P a r Gange, naar jeg er inde, og stal je' staae op paa D y re t, saa kommer der jo let et P a r Gange t il.
Forresten jeg t i l Stadighed M aa pudse vores Lamper, M en denne Bryderre'lighed, J o , den er rennok hamper!
D e r kommer saad'n en Smedetamp S o m denne hersens Blonstein, Han ta'er det som en retlig Kamp
Og klemmer mig fa lt i Tyndsteg'n.
J o , den er fcel, kan D e troe, men det ka' heller inte gaae i Lcrngden.
S a a faaer jeg Soebespiritus, M ed den ka' je' me' more.
M en jeg bli'er snart em iritus S o m — ja, som de Pastors'.
F o r kncekker jeg et Ben saa smaat Hos D irecteur T ra m p lin o , F o r L ivstid b li'e r jeg Hottentot, J a , eller kanske Albino.
F o r je' ved nok, at Directeuren la'er m ig inte gaae, naar jeg har kncekket Benene i hans B r s '.
J f r . D e t kan D e jo heller ikke.
F r e d . N e i, paa en M aade. J a , jeg maa nok over og prove mine M uskler t i l imorgen.
J f r . D e r kan forresten godt komme Folk senere;
det er jo Lordag og godt V eir.
F r e d . S a a kan man maafle bli'e vist frem som Kcempe iaften. F a rve l, J o m fr u ! (han gaaer).
J f r. F a rv e l, Frederik! (hun gaaer ind i Teltet.)
Sjette Scene.
O l e K v i n t (med Hatten i Haanden).
M e l.: „D e danske S v g u ile r " : „S e id a , G u tte r!" E. Horneman.
Naa, laa kom jeg da her i en S atans F a r t;
Dette D am ptoi paa S kin n e r er ganske ra rt.
D et g jo r sexten M ils F a rt i en V a g t — hu hei!
O g en Frisken blive r inte sosyg der — u f nei!
H u n kan sidde saa slot som i M u tte rs S kjod, Skuden lober saa jevnt som et Rundebrod B li'e r alligevel sosyg den Sm aa kanske, S a a kan det da bare vare i en Rogcvupee.
M en fo r m ig, som har v a 't saadan Baadsmandsmalh, E r Sejladsen omtrent som i en Passat.
Den er altidsens ens, der er ingen S jo v ,
M en jeg sad, den Onde han brandstage m ig, og sov!
J a , forbandet kjedeligt v a r T ogte t, men jeg sjuppede dog hen, hvo r jeg havde sat Coursen, og saa v a r det da baade S y n d og Skam at salte O n d t fo r Skipperen eller Skuden. N a a r jeg nu bare havde fa t i den Lommel, den Peter, m in Sosterson, som gaaer og kadreier herude som en anden P la dssjover, fo r jeg vilde jo nok ha'e ham med h je m ; han er dog m in Sosters K io d og B lo d , og dette Landstrygeri, det er jo v a rre , end om han havde fo rlis t baade Anker og R o r. H a n stal den Onde lyne m ig ogsaa med hjem, nu bandte O le K v in t og je g ; han stal la re Noget, saa kan han siden faae Len lille K ahyt, jeg har bygget, og satte B o i, og de andre S tu m p e r, naar jeg ikke mere kan landse paa Pumperne.
K v i n t , ikke sandt?
Syvende Scene.
K v i n t . J f r . P e t e r s e n .
Goddag, lille J o m fru , J o m fru Uf Petersen,
W - ^ 7 " ... ..
13
J f r . U lrica Fredericine Petersen, jo , t i l Tjeneste!
K v i n t . V ild e D e vcrre saa venlig at overlade m ig fo r to S k illin g hvid T ra a d og fo r fire S k illin g S to p p e garn ?
J f r . M e n her er saamcen ingen Traadhandel.
K v i n t . J o vist saa, lille Skjcelmsmester — forstaaer D e, E n o g e n h a lv! ff-or to S k illin g hvid T ra a d t i l at lappe en hu! T and ined og fo r fire S k illin g Stoppegarn
— n a ty rlig v is t i l at stoppe i Halsen.
J f r . N aa faadan! (gaaer ind).
K v i n t . M a n kan nok ikke knibe hende mange S t r e ger op i L ind en, fo r saa lober hun rundt.
J f r . V ccrs'a rtig !
K v i n t . M ange T a k ! Hvem er det, der kommer?
H u n seer mig saa apparti ud.
J f r . D e t er Mester Jakcl.
K v i n t . N a a , saa del er M ester Jakel, seer man det.
Ottende Scene.
O l e K v i n t . J f r . P e t e r s e n . M a d . J a kel . K v i n t . Goddag, Hoistcerede!
M a d . G od dag ! Jeg ved ikke af, at jeg kjender D em , m in Herre.
K v i n t . M i t N a vn er O le K v in t. Jeg har tid ligere vcrret Baadsm andsm alh, men hvor jeg faa har faret, i Olst eller Vest, saa har jeg a ltid tcenkk paa M ester Jakel og gjerne v ille t gjore deres behagelige Bekjendtskab.
M a k . D e t smigrer niig.
K v i n t . S a a D e er altsaa M ester Jake l?
M a d . J a , fo r O ieblikket paa en M aade. ( til J fr.) M in M a n d er i Byen idag, og saa maa jeg jo holde fo r, h vis der kommer Nogen herud, men nu vilde jeg gjerne ha'e en T a a r Kaffe, mens der er T id t i l det.
J f r . J a , jeg har varm t Vand derinde, (gaaer ind).
K v i n t . T e l v a r den O nde brandstage m ig da cu-
....- -
rie ust! S a a D e er M ester Jakel. E r D e g ift, maa jeg maaske vcere saa n ysg je rrig at sporgc?
M a d . J o .
K v i n t . H vo rd a n har da deres lille Kone det ? M a d . M in Kone!
K v i n t . Ja v e l, Deres K one! M a d a m Jakel n a ty r- lig v is . D e er jo M ester Jakel.
M a d . A a, han gamle U lk ! staaer han her og g jo r N a r ad Folk.
K v i n t . N e i kapseise m ig, om jeg havde tcenkt paa det, Mester.
M a d . Sikken E n ! (hun gaaer ind i Teltet):
K v i n t . S to p , S k ip p e r! G o d t O rd ig je n ! J a , maa ind i Kahytten og faae B alle n fla'et af M u tte r ,
sur blev hun sgu'. (han gaaer ind).
leg fo r
Nicndc Sccnc.
B e l l a (kort esker i korte Klceder.)
D e t er grusomt at tcenke sig! jeg har ikke seet Peter hele Dagen. H v o r barbarist ogsaa af Fader at v ille flille lo Elskendes H je rte r ad! F o r han har sat sig i H o vedet, at P eter stal kunne spise B la a r , forend han v il vide Noget af ham. H a n siger, de! er en S t illin g , der foder sin M a n d . A a ja ! Maaske kan B la a r voere meget ncerende fo r M anden, men Konen kan da endelig ikke leve a f de B la a r , han spiser, og Peter kan
ikke taale den Spise. B a re han ikke er bleven kvalt — aa G u d ! Peter kv a lt!
jeg ikke.
nu desuden fle t gaaet hen og er D e t overlevede
M e l.: „K a n a rifu g le n s Begravelse". E . Horncman.
sor B o ru .)
(Sange Skulde D ig , m in Peter, alk jeg miste
I den forske, friske UngdomSvaar;
D e t sorvist en P in d blev kil m in Kiste.
Ak! hvorsor stal D u dog spise B la a r?
P— T-7
.O ! v i T o, v i kunde ha'e det yn d ig t;
D it fo r m ig, for D ig m it Hjerte flaner.
O , m in Fader! o, hvor det er syndigt!
Ak! hvorfor flak han dog spise B la a r?
Kjarlighedens Glerder t i l °S vinke, H v is D u ei i Rog og D am p sorgaaer.
D u b li'e r dog vist som en roget Skinke.
Ak! hvorfor stal D u dog spise B la a r?
... I
1
I
Tiende Scene.
B e l l a . P e t e r (som Beriderske).
P e t e r , (syngende). „ V e l stod jeg fo r i R og og D a m p, i R o g og D a m p !"
B e l l a . P e te r! (Omfavnelse,. M e n hvordan er det dog, D u seer ud, sode P eter?
P e t e r . Jeg v a r noer bleven k v al t , sode -Le na.
M e n nu skal jeg optroede hos D irecteu r T ra m p lin o som Jeanne d'A rc.
B e l l a . H vad er det?
P e t e r . D e t ved jeg ikke r ig tig , men det er et — saadant emanci — emaneiperet F ruentim m er med en Fane.
B e l l a . M e n hvad v il Fader sige?
P e t e r . H a n finder sig nok i det, skal D u see, naar han forst seer, at jeg kan staae paa mine egne B e n , og jeg har jo vceret B eride r fo r — det v il sige Medhjoelper.
D u skulde bare see m ig ; jeg har en hvid Hest ja, jeg skal nok flaffe D ig ind paa tredie P la d s imorgen — den hedder noesten ligesom D u .
B e l l a . N crh ? ,
P e t e r . J o — o ! O g naar jeg rid er paa den, saa tcenker jeg a ltid paa D ig , B e lla . D en hedder N e lla .
B e l l a . Noeh?
P e t e r . J o ! (de staae med hinanden i Hcenderne).
M I
P e t e r .
M e l . : „ D a jeg gik ia fte s". „ E n S p u rv i Tranedands".
Lille, sode B e lla ! V a r det ikke vel, a'
Directeuren, han fik fat i m ig?
F arer jeg paa Nella, D u skuld' see de Sm crld, a'
Han kan slaae med P id fle n — hop o hei!
D e r er L iv og Sprceld a' P rim a S o r t, m in B e lla !
B e l l a Peter, fald blot ikke a'
P e t e r O n e i!
Zeg som P u lcin clla For har havt det Held a' Vcrre med engang paa den G alei.
B e l l a . E r D u fo r faldet af, Peter?
P e t e r . N e i , men jeg har fo r redet fom en lille P u lcin e lla , og da v a r jeg bundet t i l Hesten.
B e l l a . J a , det maa D u endelig ogsaa lade dem gjore her.
P e t e r . A a, P assiar, m in — O nke l!
Ellevte Scene-
B e l l a . P e t e r . O l e K v i n t .
K v i n t . H vad S a ta n , D re n g ! er D u nu bleven t i l et F ruen tim m er?
P e t e r . N e i, Onkel, men jeg er bleven B e rid e r, og im orgen skal jeg spille Dame.
K v i n t . D u er dog en forsoren Kncegt. D e t er n a tu rlig v is din Kjcrreste, fo r det horer sig jo t i l , na ar man er constrmeret.
P e t e r . J a , det e r, O n k e l; og det er saadan en sod P ig e. ( til Bella) N e i fo r den G a m le , d it lille F c r!
(hun neier hurtigt).
' i
K v i n t , lille J o m fru ?
B e l l a . K v i n t , han ker ?
B e l l a . Pet er . B e l l a , saa meget af
Kvint.
D e t er det sgu ogsaa. H vad hedder D e, B e lla S a ld in g .
O g D e v il ha'e saadan en Dogenicht som H an er flet ingen Degenicht.
D e r kan D u selv hore.
H an er m in egen lille Peter, og jeg holder ham (kysser dam).
J a , jeg kan jo nok mcerke, D e har det med gaacr nok ikke med bakkede F y r ? SyneS det v a r meget bedre, at Peter Hede. D e ^
D e dog »u forresten ikke, kom hjem med mig —
B e l l a . N ei, ne i! det synes jeg fle t ikke.
K v i n t . Jam en hor n n ! og lcerte et ordenligt Haand- vcerk, og saa, naar jeg engang fa ld t f r a , saa fik han ct sodt lille H u S , jeg har . et r ig tig t Dukkeskab, hvor De kunde ta'e Dem saa kjont ud ved Thevandsbcrdct. naar Peter om Aftenen kom hjem fra sit Arbeidc. D e r kunde de begge to ha'e -det som i Peutters Dragliflestusse. ^
B e l l a (langtrukkent). J a , det var jo en anden D ag.
H va d siger D u , Peter?
P e t e r . Jeg ved ikke rig tig , bvad jeg stal sige.
K v i n t . D u stal slet ikke lccgge -D it Hoved iblod m in D re ng , fo r D u er jo tosset; derfor maae v i Andre
tcenke fo r D ig . .
P e t e r . J o , jeg v il nok O nke l, men ,cg v il ride im orgen, og hver Sondag v il jeg herud — hvis nn blot ikke B e lla s Fader flaaer Haanden af mig.
K v i n t . A f hvad G ru n d ?
P e t e r . H an v il have. jeg stal spise B la a r.
K v i n t . V i l han ikke heller ha'e, D u skal gaae paa Grces. Spise B la a r ! D e t er kapseis- m ig dog det Dcerste, jeg har h o rt endnu! S k a l D u saa ikke drikke Lampeolie t il? det passer saa godt sammen.
P e t e r . J a , der er han selv.
K v i n t . P je rro t der ? P e t e r . J a v e l!
18
Tolvte Scene.
D e F o r r i g e . S a l v i n g . (Kortester) J f r . P e t e r s e n . K v i n t . I h ! men det er jo m in celdgamle Ven, Kanonjoden. G oddag, m in gamle V e n !
S a l v i n g . M e d hvem har jeg den LEre — jeg ved ikke —
K v i n t . A a, P assiar, m in E n g e l! K o m , lad os faae et P a r Dukker T ra a d og en S m u le S toppegarn.
J o m f r u !
J o m f r u e n . H va d er t i l Tjeneste?
K v i n t . T o Dukker hvid T ra a d og fo r fire S k il
lin g S to p p e g a rn ! J f r . H v ilk e t?
K v i n t . T oogenhalv, m in Allersomdeiligste!
S a l d i n g . (Opdager Peter i Dameklceder.) M e n hvad seer jeg? P e te r! D u er altsaa kjed a' —
K v i n t . A f at spise B la a r , jo ! M e n kom nu her, og lad os T o snakke lid t G am m elt sammen. (De satte sig ved Bordet; Peter og Bella tale sammen i Baggrunden.)
J f r . V c e rs 'a rtig !
K v i n t . M a n g e T ak skal D e ha'e! ( til Salding) S k a a l, D e ! H o r , rent ud sagt! det er skidt a l vcere D y re h a v s m a n d !
S a l d i n g . J a , det er ikke som fo r. D e r er K lid i Hvedetvebakkerne!
K v i n t . J a , de sidder fast i Halsen, kan jeg troe, h v is D e ellers faaer nogen herude. N e i, seer D e — J o m fr u ! M e r S y tr a a d ! (de tale sagte sammen).
Trcttcndc Sccnc-
D e F o r r i g e . T r a m p l i n o (kommer fra Siden med) F r e d e r i k (j T ricot med svare Muskler overalt). (Senere)
M a d . J a
kel
(og udenfor) T y r o l e r f e r d i n a n d . T r a m p l i n o . S e so, Frederik, nu er D u s'gu K a rl fo r din H a t.F r e d e r i k . Jeg vilde meget heller vcere A lb in o .
19
T r a m p l i n o. D u er denn et F aa re h o ve t!
F r e d e r i k . D e t er m o rd e rlig t, saa jeg sveder med de M uskler allevegne.
T r a m p ! i n o. D e t er meget g o d t! naar man denn erst kommer i Heden, sa ta'er man denn bedre fa t. S a a b liv e r D u denn maaske ikke kastet imorgen.
F r e d e r i k , (afsides) J o , det skal jeg da nok serge fo r, ellers skulde jeg vel gaae her og staaes med alle M e n nesker hele Ugen igjennem.
T r a m p l i n o . M e n der staaer jo m in Jeanne d A r c henne, m in P rim a do nna . A k! D i er denn mechel god.
D en Vorstcllung imorgen v il denn noch trcekke, hopper jeg.
K v i n t , (reiser sig) Jamen det b live r ogsaa sidste G ang, at Peter hjcrlpcr med at trcekke.
T r a m p l i n o . S o ? Hvem er D e ?
K v i n I . O le K v in t l i l Tjeneste, forhenværende B a a d s- mandsmath i M a rin e n s Tjeneste, hvis D e ellers v il m ig Noget.
T r a m p l i n o . N a i! jeg har gansk' og aldeles I n t e t med D em at gjore, men H r. Peter —
K v i n t . E r m in Svsterson med deres Tilladelse, og imorgen tager han hjem med mig.
T r a m p l i n o . A h so! S i u r Skade! H an har en stur T a le n t.
K v i n t . Dcsbcdre fo r D ig , m in D re n g ! S a a maae v i see at ajere det indbringende, det samme sture v a le n t.
B e l l a . S a a tager D u altsaa bo rt, Peter. (Han hcen-
ger med Hovedet). , . ^
K v i n t . H v e r evige eneste Sendag stiller v l som rig tig e O rlogsgaster, proberl ud ha lt, t i l Parade paa Bakken
— ikke sandt P ete r?
P e t e r . J o , O n ke l!
K v i n t . O g saa hilser v i paa F a m ilie n , ikke sandt, gamle K an on ?
S a l d i n g . D e t stal vcere mig kicert.
B e l l a . F a d e r! D u tilla d e r altsaa — S a l d i n g . J a v e l!
B e l l a . P e te r!
D , >2^'
P e t e r . Bel l a! (Omfavnelse).
T r a m p l i n o . E i w a s. P o u trs ! Laers uom lls llis n ! Jeg mister en Perle. D o n n e rw e tte r! en ren Akvi - A kvi —
K v i n t . A kva vit — ja ! Lad os faae lid t af den, J o m fr u ! Lad os faae hele N s g le t med T ra a d herind.
J f r. S a a gjerne. (Hun gaaer ind og henter en Klnkflaske).
K v i n t . S a a havde jeg dog lid t Fornoielse af den S v lp to u r ; jeg er s'gn saa glad — na a! del kan jeg lide, nu bliver her L iv i Kludene.
(Udenfor horer man nu den h«se T larin e t, den store Trom m e og Bakkenerne henne fra R ingridningen.)
S a l v i n g . D o d og P in e ! de spiller op derhenne.
S a a er der Folk isiglc.
M a d . Jakel (kommer lobende ud af Teltet op over Scenen med en Kastekop og en stor Kringle) D e r kommer Fol k!
T r a m p l i n o . P aa P la tz ! Frederik og Peter h ie r ! K v i n t . D e t er r ig tig t! Endnu staaer han under Commando.
C h o r.
M e l. : „P ib e n lpder, Trom m en kalder!" Wevse.
Clarinetten lu ftig t lpder!
Trom m en kalder hver kil S it . T e S ig n a le r H jertet frpder,
T h i saa vist og sikkert tpder De nu paa, v i faaer V isit.
Tag da Foden flinkt paa Nakken!
Gaaer del kvikt, v i faaer Donceur.
D e rfo r ingen B rp v l og Snakken, Kommer Folk engang „ paa Bakken" , Skal de see, her er Humeur.
(H ver lober t i l S it . Tprolerferdiuands Stemme bores uden
fo r: „ V c e r s ' a r t i g , m in e H e r r e r og D a m e r ! " — M a d . Jakels Dukker vise sig fra hendes T e lt i Baggrunden, og hendes Stem me raaber: „ K jc r r li g h e d og S u r s t e g , s o r g e l i g t D r a m a i f em o g e n h a l v A c t e r o. s. v. o. s. v ." T r o m petstod bag Scenen fra B eriderne, stor Trom m e, C la rin e l o. s. v.
— Herrer og D am er vise fig).
O l e K v i n t (tager Glasset, rciser sig, hilser ud t il P u b li- cum og siger): Velgaaende, Hoistcrrete!
