Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Shakespeare, William.; Oversatte af H. C.

Wosemose.

Titel | Title: William Shakspeares samtlige dramatiske

Verker

Alternativ titel | Alternative title: Samtlige dramatiske Verker.

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : trykt hos Jacobsen, 1834 Fysiske størrelse | Physical extent: 1-9 i 1 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

V 5 I X0l^65l.I65 6I6I.I0I5X V/V 1.-2.8 56 8°

1 1 5 6 0 8 0 1 0 8 0 0

f

!

6 l5 I-

L 4 '

M

lillism AHMsPesves

samtlige

M

M

W

M

O v e r s a t t e

N » < V ° ^ D D W M D M Z .

U o b e n h L d n , 1 8 3 4 .

Trykt hos Jacobsen, Sxrivggad« Str. 1«.

bO^S!

M L

t-A-

W W

-" 7>,

^ - r '

»A ^ ^ ik ,

-

«-

",

- > :

-,< >. .' - -,r- , .^> - ' ' / ^ - .. .'

k. ? ii -, . - r , -

'> «' . - >» . r. -

> >

/ . ' --. ' ?

1 /

- ^ »

.. >

^ r .« -- > '

!. , ' f

t .

l "

./

l-' l . " 'p > . l t-. '

>'''.

s - 7 . K

»- i.

' ^ ' , .'7

.7 ">.'-

i

^ ?

>

'.-

' ) - ^ '' ./ ..-

> -.

L.^U-

-

a m l e t .

Vrince sk Danmark.

S s r g e s p i l

M L i l l i a m S h a L fp e a r e . ( >

2 i i

-L .'1

es^ '' > 'I >

O v e r s a t

D . v . Mosemose.

-

W o b e n h s v n , 1 8 8 4 .

Tr»N hos Jacobsen, SpnnMden N r,

>^ '

P'

( ' i '

<

.- >

/

-

> t,

<

t-. - ^ ^-»-

. >v

'/ .-

v

^

"

/

c h

1ik

> ^ /

7.-

x

» , » ^ l ^

. X

' . /

f o r t a l e .

i b l a n d t Europas D igtere staaer nnegteligen W i l - ^ r i a m S h a k s p e a r e , o g , blandt denne Kampe- j aands dramatiske V e rke r, hans Ssrgespil overst. ! I Spidsen for disse fremtræder hans H a m l e t , ! som et malende Vidne om den ubodelige, britiske ; D ig te rs glimrende P h a n ta fi, A lt gennemtrcengende

Skarpsind, magtigen granskende Dybsind og noiagr tige Kundskab t il det menneskelige H jerte. M ed dette Ssrgespil begyndte ogsaa S h a k s p e a r e s classiske Fordansker for M e re , end 27 A a r siden, sin masterlige Oversættelse a f denne D ig te rs drama­

tiske Verker; og ingen Sagkyndig kan negte, at bedre knnde afdode P e t e r F v e r s o m ikke bevise sit K ald r il at vare denne Briterbardes Oversatter, end ved sin danske H a m l e t ; th i dette Ssrgespil er ligesaa sikker en Provesten for en O versatter, som dets H e lt er der f» r en Skuespiller a f fsrsie R ang.

Over 27 A a r ere heprundne siden den T id . V o r Literatur har lange fo lt S a vn e t a f en fuldstæn­

dig, tro og smagfuld Oversættelse a f S h a k s p e a r e s

» '

I I

» ^

dran ariske Verker. D e t er dette S a v n , Under.'

»

r-gneoe v il forsoge paa at afhjoelpe ved ncrrvcerende O ctavr Udgave, hvori Begyndelsen er gjort med

>

H a m l e t , P r i n c e a f D a n m a r k .

Foersom siger i Fortalen t il den forsir Udgave ' a f sit Verk (trykt 1806; den anden Udgave er fra 181/1): "M a n g e ville vel anser meget for Feil, som i m in Oversættelse er Forsat og P la n ; f. Ex. de Feil mod Versebygningen, jeg nu og da har tilla d t m ig. Disse begik jeg med velberaad H n , hvor jeg maarte vcere bleven m it M ynster mindre t r o , ved at undgaae dem." F o e r s o m s Overscrttelse a f S h a k, E spe a r e s Sorgespil i Almindelighed, og i S årdeles/

hed a f H a m l e t , er vgsaa a f alle Sagkyndige eri kendt for ar svare t il Pradicater " t r o " ; og In g e n a f S h a k s p e a r e s Fordanskere er tra n g t dybere ind i Digterkongens Aand, end denne aandrigeSkue«

spiller, der med samme Held trangte ind i H a m .'

r

l e t s Character paa den danffe Scene. Uagtet -

F o e r s o m "n u og da har tilla d t sig nogle saakaldte

F eil mod Versebygningen", fo r at blive sit M ynster

tro (hvilket enhver Upartisk maa billige), gives der

dog adskillige S te d e r, hvor han vilde vcere blevm

N I h int M ynster endnu troere, naar han havde tilla d t sig flere saakaldte F e lt, navnligen ved at blande de femfsddede Jamber med sexfoddede, for saa nole, som m uligt, at afproege Digterens Aand i Oversættelsen.

D e t er denne Frihed, jeg har taget m ig paa nogle

' ^

Steder, hvorved jeg haaber, at vcere bleven Grund«

testen endnu, lid t troere, end m in store M aster, paa -

- «

hvis Skuldre jeg har sogt at nuancere S h a k s p e a r e noget skarpere, end han tillod sig; yg timelig« , v iis ville Aandens klartseende Venner billige delt«

ligessa meget , som Formens blinde Tilhængere ville dadle,det.

D e Udgaver a f S h a k s p e a r e s dram atiffe Ver«

ker, som jeg har lagt t il G rund svr m in Overfort«

lelse, ere W a g n e r s og B v t h e s , hvoraf den For«

ste, som grunder sig paa M a l o n e s Lext, er ud­

kommen i Brannschweig 1801, og den Sidste i Lon­

don 1823. T il Oversættelsen a f H a m l e t har jeg tillige benyttet den orldste londonfke Udgave a f dette

Sorgespi! (a f 1603), udkommen i Leipzig 1825.

' Kobenhavn, i November 1833.

Oversetteren.

V e r f o n e r .

I

C la u d ru S , Konge af D anm ark,

a m le t, S o n a f den forrige K onge, og Vroderssn af d «

Nuværende. >

p o l s n i u s , -verste Kammerherre.

H o r a t i s / h a m le r s P e n . ,

Laerres/ polomusses Ssn.

V o lt im a n d , V " ^ C o r n e liu s , , H , f m « n d . '

R o s e n k ra n tz , ^

G u ild e n s t e r n , / ' O s ric k , e« H ofm and.

S n anden Hofm and.

^ x *

En Preest.

Mareellus, )

B e r n a r d o , )

Franc,sco, «n Soldat. ' '

Rernaldo, i poloaiueses Tienlstt- Er. Hrrding. El SratSbnd.

H a m le rs Faders Aaud.

F o e r in b r a s , PrindS a f Norge.

G ertrude,

L > p k c lia , p o lo n iu s s e s D a tte r. ^

H errer, F ru e r, Hovdinger,

Soldater.

S c e n e n : Helsingsr.

, ^

N L m l e t >

i

Prince a f Danmark.

, ^

Forste Art

Forste Scene.

Helstngor. Cn Skanse foran Kongeborgen.

F r a n e i s c o paa Post . B e r n a r d o træder ind.

L e r n a r d o . ' ,

» «

vem d e r-

F r a n c i s c o .

N c i, svar D u m ig ! staa der, og ncrvn D ig !

B e r n a r d o.

V o r Konning leve! " '

F r a n c i s c o., .

D u B e ru a rd o -

B e r n a r d o. ,

R ig tig t.

'F r a n c i sc o.

D u kommer punctligeir paa/K lokkeflet.

B e r n a r d o . .

k !

N n floz den 4olv. Gak i din .Seng, Francisev!

i Z

F r a n c i s c o .

T ak fo r A flo s n in g ! D e t er b itte rt koldt, O g jeg er hjertesyg.

B e r n a r d o.

V a r V agten ro lig ?

F r a n c i s c o .

E i en M u u s sig rorte.

' B e r n a r d o.

N u vel, god N a t !

I f a l d D u seer H o ra tio og M a rce llu s,

S o m have V a g t med m ig, bed dem at ile !

( H o r a t i o og M a r c e l l u S troede ind).

F r a n c i s c o .

Jeg tro er, jeg horer dem. — S t a a ! H o ld ! Hvem der?

H o r a t i o .

A f Landet V e n n e r.'

M a r c e l l u S .

Og DanerkongenS M am d.

God N a t !

F r a n c i s c o . M a r c e l l u S .

Lev v tl, D u vakre K ro g e r!

Hvem har D ig aflost?

F r a n c i s c o .

Dcrnardo har m in Post.

God N a t! (Francisco gaaer).

M a r c e l l u s .

H o lla , B e rn a rd o l

B e r n a r d o.

T a e l!

H v a d ! E r H o ra tio der? '

H o r a t i o .

E r Stykke af ham.

, B e r n a r d o.

Velkomne her, H o ra tio vg M a rc e llu s ! H o r a t i o .

N u ! Lod den T in g sig atter see i N a t?

9 »

B e r n a r d o.

Jeg I n t e t saae. ^

M a r c e l l u S.

H o ra tio siger, det er v o r . In d b ild n in g , O g han v il ingenlunde sartte Lid

T i l dette Ncrdsels-Syn, v i saae to G ange;

T h i har jeg bedet ham, at komme hid, Og vaage denne M id n a ts tim e med os,

A t han, hvis dette G jenfcrrd kommer atter, V o r t S y n bekrarfte kan, og tale t i l det.

H o r a t i o .

A a S n a k ! D e t kommer ei.

- B e r n a r d o.

S id ned en S t n lid !

Lad vs end een Gang storme mod det O re, S o m er saa starrkt forskanser mod v o rt S a g n ,

Om hvad v i saae to N artter.

' , H o r a t i o .

Og lad Beruardo saa fortælle det!

B e r n a r d o . A fvigte N a t,

D a samme S ie rn e hist, i Vest fra P olen, Just stod og lyste i hin K a n t af H im 'le n ,

H vo r nu den brander, saae jeg med M arcellus, D a Klokken just slog E e t —

M a r c e l l u s .

T y s ! S tan d s D in T a l e ! see, det kommer a tte r!

( A a n d e n kommer in d ).

. ' D e r n a r d o .

I samme Skikkelse, som salig K onuing.

M a r c e l l u s . D u boglcrrd er, H o ra tio ! T a e l t i l det!

B e r n a r d o.

S eer det vor Konuing lig t? .See ret, H o ra tio !

Ho r a t i o .

Heist lig t. — D c t knuger mig med F ry g r -a-guss So

i

B e r n a r d o.

T ilta le s v il det.

M a r c e l l u s H oratio, ta e l, r il d e t!

H o r a t i o .

Hvad est Dn^ som anmasser N a tte n - S tu n d D is I hvilken der begravne Danm arks Hoihed

Skred fordum fre m ? . '

T a e l! Jeg ved H im 'le n D ig besvcvrger. L a e l!

S ta a ! ta e l! ta e l! Jeg besvcerger D ig , o ta e l!

Hvad nn, H o ra tio ? D u ryster, o g 'e r bleg.

E r det. ei noget M eer, end p un r In d b ild n in g ? Hvad troer D u om det?

S a a sandt G ud le v e r! jeg ei kunde troe det, V a r ikke denne trygge, sanddru' Borgen

A f mine L in e .

M a r c e l l u S .

E r det vor Konning lig t?

H o r a t i o . S o m D n D ig selv.

S aa var det Harnisk, som han bar, da han D et stolle N o rrig flo g ; saa barstc hans Aasyn, D a paa det vrede Stcevne P olens K onning H an smed af Sla?den ud, og hen paa Isen. — A « t sclvsomt er.

, M a r c e l l u S

D e t er fortørnet.

B e r n a r d o

See ! D e t vandrer bort.

H o r a t i o .

( A a n d e n g a a e r ) ^V

M a r c e l l u S

D e t gik, og v il ei svare.

D e r na r d o

H o r a t i o

i r

M a r c e l l u s .

Saaknnde tvende Gange for,

L)g just i denne dode NatrenS T im e

G ik han med krigerstt S k rid t vor V a g t fv rb i.

H o r a t i o. " »

G ra n t veed jeg ikke dette at udto lke ; M e n , A lt tilsammen regnet, varsler det ' Selvsvmme Lava-Udbrud i vor S t a t .

M a r c e l l u s.

N u sidder ned, og slig mig, hvo det veed, H v i dette noie, strenge V agthold nu

S a a ^n a tlig t traetter LandetS U ndersaatter!

H v i gydeS hver Dag doa de M alm kanoner, H v i kobcS KrigSfvrraad fra fremmedt Land?

H v i presser man Skibsbyggere, hvis Slced ' E i stiller Sondag selv fra Arbejdsdagen?

Hvad er i Gce^e, at flig S ved og S kynding G jo r ' N a tte n selv t il DagenS ArbeidSscelle? . Hvo kan mig sige det?

H o r a t i o.

Jeg kan - e t ; i det Mindste,

S aa mnmleS d e r: V o r nyS afdode K onning, H vis L ille d nu lod sig for oS tilsyne,

B le v. som I veed, af FortinbraS i N o rrig , S om Kappelyst og Hovmod egged' op,

T i l Kamp udcrstet, hvor vor bolde H am let (V o r Verdensdel saalunde agtcd' ham) . S lo g F ortinbraS ih je l, som, efter Forbund, V ed S e g l og N idd'res Daabenlov stadfæstet, Forbrod med Livet a lt det Land, han aattr, T i l S e ie rh e rre n ; hvorimod vor K onning

Udsatte Land af lige Vcrrd, fom var - T ilfa ld e t FortinbraS t i l A rv og E ie,

H v is han vandt S e ir, just som ved samme E n in g , 2 K ra ft af denS AUiclerS In d h o ld , banS

F a ld t H am let t il. N u har ung FortinbraS , As friste Uu'gdomS I l d og S ty rk e fuld,

I N or riges Udkanter snappet sammen En F.'vk at Vovehalse uden H jem ,

Hor M a d c g Drikke t i l et Hcertog, som S k a l have Na?b og K lo e r ; og dette Tog (S a m soleklart det er for vor Negering)

Gaaer. for med vcrbnet Haand igjen at vinde F ra os der ucrvnte Land, hans Fader rå b te ; Og dette, metier jeg, er Hovedgrunden

T i l vore Rustninger, og K ilden t i l

V o r V a g t om N a tte n , samt forste Aarsag T i l denne Ilb u d s -H a s t og Larm i Landet.

P e r n a r d o.

. Jeg troer, det er ei Andet, end just dette;

D e t stemmer vgsaa med, at delte V arsel

G aaer vcrbnet ved vor V a g t, saa lig t hin Konning, S om var og er t i l disse K rig e Ophav.

H o r c i t i o .

D e t er e t-G ra n , som p irre r S jcrle n s S ie . I Nomas S eiersvalm ers bedste F lo r,

K o rt. for Len store J u liu s faldt, stod tomme Gravstederne, og Ligene i Lag'ner

S ig jamrede og hylede paa Nom as Gader.

M ed Jldslceb. S tje rn e r saaes, og Bloddng fa ld t;

I S o le n Jertegn stod'; den vaade S tje rn e , H v is M a g t N e p tu n i N ige h v ile r paa,

V a r syg af Dommedags Formorkelse,

^ Og, just deslige frvgtelige V a rfle r, . Herolder, foran Skcrbnen ilende,

P rologer foran T in g , som ncerme sig —

H a r Jord o g 'H im m e l her i S am fund viist . F o r dette Jordstrog, og for vore Landsmcrnd.

( A a n d e n kommer ig je n ).

M e n siitle! S e e ! igjen det kommer d e r ! Jea standser det, sial^ der end knuse mig. —

S ta a . S v n ! H v is D u har Lyd og D ru g af Stemme, Tael t il m ig !

/

-

1 3 _tz

H v is noget Gode D ig bevises' kan,

S o m D ig kan give N o , og Naade mig, T a e l t il m ig !

H v is D u d it Riges Fremtids-Skarbne veedst, S o m Kundskab om den m u lig t kan afvende, O . .tael!

H v is D n , ime'ns D n leved', har nedgravet ' Fravristen S k a t i Jordens Skod, hvorfor

2 Tander siges tid t at gaae igjen —

(H anen g a le rs.

S a a tael j — stat stille, ta e l! — S ta n d s d e t, M a rc e lln S !

M a r c e l l us.

S k a l jeg flaae t i l det med m in H ellebard?

H o r a t i o . Ja, hvis det ei v il staae.

> B e r n a r d o.

D e t er her.

H o r a t i o . '

D e t er her. ( A a v d e n gaaer).

M a r c e l l u s .

D e t borte e r ! ' —

V i krcruke det, da det er saa arrvcerdigt,

Om S k in af V o ld pi ville byde d e t ; > , T h i det, som Luften, ikke saares kan, ' '

Og vore S la g er' Ondstabs tomme Goglespil. '

B e r n a r d o.

D e t vilde tale, just, da Hanen goel.

H o r a t i o .

D a soer det sammen, lig t et syndigt. Barsen

V ed S am vids Ncrdsclsstemme. — D e t er mig fo rta lt, A t Hanen, som er Morgenens Trom pet,

M e d sin doit stingrende vg klare S tru b e

Opvcrkker DagenS G u d ; og ved denS Varselskald, D e l vcrre sig i H av, I l d , J o rd og L u ft.

H jem ile r hver fo rv irre r, vildsom Aaud t i!

S i t Fcengsel; og, at delte S agn er Sandhed, Beviste dette S y n tils trs tk c lig l.

M a r c e l r' u s.

D e t svandt, da Hanen goel. M a n siger eA A r a ltid , naar der lakker ad den A a rs lid ,

.H v o ri vor Frelsers Fodse!,'helligholdes,, H in M orgenfngl stal hele N a tten synge, Og da — man siger, ror ei Aander gaae, S u n d N a tten er, P la n e te r.fla a e da ei,

E i Trolddom rammer- H er kan ikke kogle; . S a a hellig og saa naaderig er T iden.

H or at i o.

S a a har jeg hort, og jeg tildeels det tro er.

M e n see! hvor M orgenen i Pnrpnrkaabe E a a e r over Duggen hist paa Gstens H o i.

' N u bryder o p ! og er m it Naad, at vi

D etroe P rince H am let, hvad i N a t v i saaez T h i,' ved m it L iv jeg svwrger, denne Aand, S kondt sinm den var mod vs, t i l ham v il tale.

Sam tykke I , at v i betroe ham det?

V o r t Veustab byder d e t; vor P lig t det egner.

M a r c e l l u s .

J a lad vs det, m in V e n ! jeg vecd, hvor v i

I denne M orgen bedst v ill' trcrffe ham. (de gaae).

Anverr Scene.

Riddersal i Kongeborgen.

I n d trcede K o n g e n , D r o n n i n g e n , H a m l e t , P o l o n i n s , L a e r t e s , V o l r i m a n d , C o r n e l i u s H e rre r, og F -lg e .

K o n q e n .

Skondt M in d e t om vor kcrre B ro d e r HamletS Dod Endnu er fris tt; ffondt det vor H je rte sommed'

A t ncrre S o rg , og a lt vo rt Kongerige A t bcere morke Kummers dybe Prcrg,

S a a har dog Overloeg saa v id t med H je rte t stridt, , A t v i med visest' S o rrig mindes ham

P aa samme L id , v i tcrnke paa os sclv:

D e rfo r vor fordums Frsnke, nu vor D ro n n in g , Medhersterinde i v o rt tavre Rige,

V i har — som var det — med nedslagen G lL d e , M e d eet frydvarflende, eet graadsyldt L)ie,

M e d Lyst ved G raven, S o rg ved DryllnpSbordet, M ed G lade, Vee, i lige S kaa le r veiet,

N u egtet. Eders V iisd o m ginge v i E i heller her forbi, dens frie Stem me

B ifa ld t jo S a g e n . H er vor T ak t i l M e l 2 nn maae vide, at ung F o rtin b ra s, ^ . S o m ikkun ringe dommer om vor M a g t,

Og troer, at ved vor kcere, salig B roders Dod V o r S ta t er rokket, og dens G rundvold losnet,

H a r drsmt sig her en Lejlighed t i l V in d in g , O g ci undladt at plage os med Dudstab O m at tilbagegive ham de Lande,

HanS Fader tabte med al R e t og S k je l

T i l vor hoist tapre B ro dé r. — Nok. om h am l — N u , bvad os selv og dette Mode angaaer,

E r-S a g e n denne: V i bar skrevet der

T i l N o rrig , Fvrtinbrasses Faders B roder, — S o m , sengesyg og yderst svag, har napve bort Om Drodersonnens P la n — at han v il standse Hans Fremgang vid e re ; da Hvervingen

Og hele Fvlketallet a lt er samlet

Udaf hans Underdaner; — og v i sende D ig , gode V o ltim a n d ! og D ig , C o rn e liu s ! A t bringe gamle N o rrig denne H ils e n ; E i givende J e r meer personlig Fuldm agt T i l Underhandling der, end J e r forundes 2 disse vid t forklarede A rtic le r.

F a rv e l! Lad I I foroge EderS I v e r !

C o r n e l i u s og V o l t i m a n d .

H er og i A lt v i gjore v il' vor P lig t . .

K o n g e n .

D i tv iv le ei derom. Lev vel af H je rte t!

( V o l t i m a n d og C o r n e l i u s

gast).

O g nu, Laertes! hvad har D u at sige?

D u ta lte om eu B e n ; siig den, L a e rte s!

D u ta ler ei med G ru n d t i l Daners K onniug, Og ta le r uhort. Hvad kan D u vel bede, S o m jeg ei byder D ig , for D u har bedet?

E i Hovedet er H je rte t mee'r beflcegtet, E i Haanden M unden mere trofast huld, - E nd D anerrigets Throne er D in Fader.

H vad onsier D u , Laertes? ,

L a e r t e s . H erre K o n n iu g !

E n gunstig O rlo v t i l at gaae t i l Frankrig, H v o rfra jeg villigen drog op t il Danm ark, F o r D ig ved Kroningsfesten. at betjene z

M e n nu, hin P lig t er rygtet, maa jeg tilstaae, M i t S in d og H u t i l Frankrig a tte r staae,

Og boie sig om gunstig, naadig O rlo v . K o n g e n .

D in Fader, har han samtykt? Hvad P olonkns?

P o l o n i u s .

H an har ved moisom Beden, Herre K o n n in g ! A fvriste t mig et sent F orlov, og jeg .

Tilsidst med nodigt J a hans B on besegled'.

Jeg beder D ig , o, giv ham Lov at reise!

^ K o n g e n .

R e is D u med G ud d a ! Tiden voere D in ,

O g al dens Lykke! B ru g den, som D ig. lyster!

M e n nu, m in Frcvnde, H am let, og min S o n ! —

^ , H a m le t (afsides), ,

L id t meer, end Frcende, mindre, end en S e n . K o n g e n .

H v i hcrnger Sorgens S k y endnu paa D ig ? H a m l e t .

N e i, H e rre ! Jeg for meget er i S olen.

D r o n n i n g e n .

M in gode H a m le t! Kast D u

Nattens

Og lad D i t B ie see, som V en,

paa

X

V

» »

S s g ei for stedse med de merke S in e D in cedle Fader i det 'sorte M u ld !

D u ve^dst, det gammelt e r : A lt Ksd er H - , O g, fo r at leve evigt, maae v i doe.

H a m l e c .

J a , det er gammelt, D ro n n in g !

D r o n n i n g e n . N u d a !

H v i syneS det D ig da saa selvsomt?

H a m l e t .

D e t s y n e s , D ro n n in g ? N e i, det e r ; jeg veed ei, Hvad s y n e s er. D e t er ei blot, m in M o d e r!

M in sorte Kappe, SorgenS M odedragt, E i heller S torm en af fremtvungne Sukke, E i heller fru gtb a r Taareflod i S ie t,

E i heller de r il Jorden slagne B lik

M e d alle K nm 'rens Form er, M o d er, S k in , S o m ret mig tolke kan; ja ! disse s y n e s ; T h i Mennesket kan eftergegle M in e r !

H in t i m it In d re flyer S kinnets P rn n k og P r a g t ; D e t er kuu S m ertens Skaberak og P yntedragt.

. K o n g e n .

S k s n t og rosvoerdigt er D i t H je rte , H a m le t!, S o m Fad'ren flig t et S orgevffer yder z

M e n , viid, en Fader tabte jo D in F a d e r;

H in Fader tabte fln, og for en T id

H an ved' fln Dyd forpligtede fin

Son -

T i l lydig S o rg ; men, blive ved< i Haardnakken K l^ge, er ugudeligt,

E r S tivsin d, er »mandig S o r g ; det viser E n V illie , som ei boier.sig for H im 'le n ,

E t S in d forsagt, og ei fln G ud hengivent, Og en Forsiand eenfoldig, ilde u n d e rv iift;

T h i hvad vi veed fla l flee, og cr saa acengs, S o m de mest gcengse T in g for vore Sanser,

H v i fla l v i lcogge det.paa H je rte med'

" .Smsiudet T ro d s ? F y ! . d e t er S yn d mod H im 'le n ,

S yn d .uod den Dode, S yn d imod N a tu re n ,

Og rve rt mod vor F o rn u ft, hvis hver Dags T e r t E r Fadres Dcd, og som har a ltid ra a b t

F ra fyrste Lig t i l den, som dyer i D a g :

S a a m a a d e t v c e r e ! — H er o s ! Kast t i l , Jordes D e n S o rg , som baader ei, og ansee os

R e t som D in F a d e rs T h i al Verden vide, D u t i l vor Trone est den Nærmeste! . Og med faa varm og adel K arlighed, S o m hnldest Fader barer t i l sin S e n ,

K nndgjor jeg dette. H vad D in A ttra a angaaer, A t gaae t il W itte n b e rg igjen tilbage,

D en er tvert mod vort Snste, og v i bede,, D o i D u D i t S in d og H u t i l her at b liv e !

H e r i vo rt S ie s S m il og L y D u vare V o r fyrste Hofmand, Frande og vor S y n !

D r o n n i n g e n .

Lad ci D in M o d e r spilde sine D y n n e r!

R eis ei t i l W ittenberg', b liv her, m in H a m le t!

H a m l e t.

Jeg v il i A lt adlyde D ig , m in D ro n n in g !

- . Ko n g e n .

N u , dette S v a r er vennchuldt og s y n lig t;

V a r , som v i selv. i D a n m a rk ! — K om , m in D ro n n in g ! V o r Ham lers, blide Foielighed smiler

I n d i m it H je r te ; derfor, det ril- H ader,

E i G ladens S k a a l i D ag stal Danm ark tymme, S om ei Kanonen Skyen stal fo rta lle ;

Og H im 'le n stal forkynde Kongens R n n s 3 S v a r af jordist Torden. Kom , fylg m ed!

( K o n g e n , D r o n n i n g e n , H errerne o. s. v . / P t o n i u s og L a e r t e s gaae).

H a m l et .

O , gid dog dette fo r — for faste Ked Heusmelte vilde, tye, t i l D ug oplyses! — O. gid den Evige ei havde sat

S i t Lovbud imod S e lv m o rd ! G u d ! o G u d !

,

r

H vo r leed, hvor flau og- frydlos synes m ig A l denne Verdens D o n t! F y ! F y ! den er en Ulnget Hauge, som groer op i F r o ;

K un geilt og cekelt Ukrud fylder den. . A t der kom s a a v id t ! Tvende Maaneder

K un dod; ja, ei saa lcenge; nei, ei tvende,

S aa herlig K o n n iu g ; en Apollo selv - - Im o d en S ko vtro ld ved den Andens S id e ;^

Han. fom saa ild fu ld t elstede m in M o d er, A t han ei taalte, H im 'lens V inde blæste

For koldt paa hendes Ansigt. H im m e l! J o r d . M a a jeg erindre d e t ! J a , hun hang ved ham, S om voxed' Elstovs T ilva?rt k)oiere

A f det, den ncrrtes ved; dog, for en Maaned,

Lad mig ei mindes d e t! — Svaghed, D it N avn e r Q v in d e t - E n -stakket M a a n e d ; fer de Skoe var' gamle, , Hvormed min stakkels Faders L ig hun fulgte,

L iig Niobe i G ra a d ; — n u ! hnn, just hun, O H im m e l! et fornuftlest D y r, det vilde

D og serget lcrnger — hun, g ivt med hans B ro d e r, . M in FaderL B roder, men saa u lig ham,

S om jeg er H erkules; og for en M a a n e d ; Me'nS S a lte t af de sande H yklertaarer End brsndte hendeS svolne A in e rode,

V a r hun a lt givt, — O D ja w e ls -H u i og Hast, A r jage saa afstep t i l Blodstam s-Senaen!

D e t er ei godt, og Enden bli'ev ei god;

M e n , brist, m it H je rte ! Tungen maa jeg binde.

H o r a t i o , B e r n a r d o og

M

H il D ig , o P rin c e !

. H a m s e t .

Der glcrder mig, at see D ig vel D u est H ' o r a t i o , — eller jeg har glemt mig selv.

H o r a t i o .

Just ham, m in P rin c e ! D m ringe Tjener'stedse.

> H a m l e t .

M in gode D e n ! jeg bytter dette N a vn med D ig Hvad bringer D ig fra W itte u be rg , H o r a tio ? — M arcelluS ? ^

M a r c e l l u s .

M in gode P r in c e ! — -

> . H a m l et.

. D e t glcrder mig, at-see D ig h e r; god A k te n ! — M e n h o r! hvad bringer D ig fra W itte n b e rg ?

H o r a t i o.

Lyst t i l at stulke lid t af Schole, P rin c e !

H a m l et .

E i gad jeg hort D in Uven ftge saa z E i heller stal D n saare dette O re V ed at betroe det D in e Karremaal

Im o d D ig selv. Jeg veed, D n stulker e i;

M e n hvad gjor D u i Helsingor? D n stal T ilg a v n s at drikke lcrre,' for D u reiser.

H o r a t i o.

Jeg kom at see D in Faders Ligfcrrd, P rin c e !

H a m l e t.

H o r, spot m.'g ikke, Ccholecamarade!

Jeg troer, D u kom at see m in M oders B ry llu p . H o r a t i o.

I Sandhed, P r in c e ! det fulgte snart derpaa.

H a m l e t.

P u u r Sparsomhed, pnur Sparsomhed, H o ra tio ! D e varme N etter M a d fra Jordefærden

B le v ' kolde sat' paa B ryllu p sb orde t. G id jeg I H im 'le n havde modt min vcrrfte Fjende

F o r denne Dag, H o r a tio ! — M in Fader, M ig tykkes, at jeg seer m in Fader.

H o r a t i o.

H v o r, m in P rin c e ?

H a m l e t .

I m in S jc rls B ie , D e n !

H o r a t i o . 2eg saae ham een G a n g ;

M in P rin c e ! det var en vakker, danniS K on n in g . H a m l e t .

H an v a r en M a n d , ! Tag ham i E et og A lt , HanS Lige ft? !-je g aldrig see igjen.

H o r a t i o.

M ia P r io r e ! jeg troer, jeg saae ham sidste N a t.

H a m l e t . S a a e ! H vem ?

H o r a t i o . P rin c e ! D in . Fader.

H a m l e t .

M in Fader, K o n n in g !

H o r a t i o.

T v in g D in Forundring t i l Opmærksomhed E n liden E tn n d , t i l jeg faaer D ig fo rta lt,

V aa disse tvende HerrerS V idnesbyrd, H in t Unberverk.

H a m l e t . F o r GudS E k y ld , lad mig hore!

H o r a t i o .

T o Na?tter vederfoer S lig t diSse Tvende, M a rce llu s og Bernardo hist paa V a g te n , ' 2 , N attens Legems dode M id ie .

E n Skikkelse, lig Konningen, D in FaderS, Iernklcvd, som dan. fra Hoved in d lil Fod,

S ta a e r for dem, og med H eltestridt gaaer langsom Og stolt fo rbi dem. Tvende Gange stred han

S a a tcet forbi de Frygtbeklemtes L in e , A t hanS H rr fo re r- S ta v dem kunde naae,

M e'nS de, som hartad fros t i l I s af Rædsel, S taa e stumme, og ei tale t i l . ham. D e tte M e d lo n lig Angst meddelede de mig,

Og tredie M id n a t holdt jeg V a g t med dem, D a , som de havde sagt, i samme S tu n d

Og samme Skikkelse (hvert O rd var Sandhed)

22

.

H in t S y n fremtræder.' Jeg D in Fader kendte M in hoire Haand er ei saa lig m in Venstre.

. ^ H a m l e r .

M e n , hvor var det?

M a r c e l l ^ u s . .

M in P rin c e ! paa Skansen, hvor v i vaagede..

H a ml e t .

D n ta led 'ikke r il det? ' H o r a t i o . J o , m in P r in c e !

M e n ei det svared' m ig ; dog een G ang syntes M ig , at det tottede sit Hoved op,

Og sig bevceged,' som det vUde ta le ; M e n netop da goel'M orgenhanen h o it/

Ved denne Lyd det pludseligen gos, Og svandt bort for v o rt S y n .

H a m l e t . D e t er hoist selvsomt.

H o r a t i o .

S a a sandt jeg lever, P r in c e ! det Sandhed er, V i have troet, at P lig te n forestrev os,

A t melde D ig den T in g .

H a m l e t .

I S andhed! J a , i Sandhed! det mig amgstert

^ E r' I paa V a g t i N a t?

A l l e .

J a , m in P rin c e !

H a m l e t .

I sagde: jernklced?

A l l e ,

J e rn k ls d , P n'nce!

H a m l e 1 . F ra Top t i l T a a ?

A l l e .

F ra T op t i l T aa, m in P rin c e !

H a m l e t .

Z da saae ei hans A nsigt? ,

-s .

H o r a t i o .

D jo , m in P rin c « ! HanS B ry n ie va r opstagen.

H a m l e t . H v a d ! saae han vred u d ?

H o r a t i o .

I HanS Aasyn var

M e e r S o rg , end Vrede, P rin c « ! -

H a m l e t . . ,

D lc g eller r-d ?

H o r a t i o .

N e i, saare bleg. -

. H a m l e t .

D g stirred' stivt pas E d e r?

H o r a t i o .

3 a , stivt.

^ H a m l e t .

^kg gad nok have v « re t der.

' H o r a t i o . D et-havde vist forfserdet D ig .'

^ H a m l e t .

S andsynligt,

S a n d > y » lig t! Tovede det lcvnge?

- H o r a t i o .

»sal-eng- man i M a g kan t - lle Hundred' ?

^ M a r c e l l u s o g D e r n a r d o

^ larnger, lsenger!,

' -c

Han« S k « g var g r a a l i g ^ ik k ! " '

. H o r a t i o .

var, som jeg h ,x stet det i HanS L i v , S o r t s,lvspr«ngt.

H a m l e t .

3«g v il holde D a g t i N a t ; Maastee det gaser igje'n.

. H o r a t i o .

Det vir jeg love fo r!

H a m l e t .

H v is

i

Ledle

D e t trcrder frem, da v il jeg tale t i t det, O m Helved gabed' end og bod mig tie. —

H v is I h in t S y n 'h a r h id in d til fo rd u lg t, ' D evarer det fremdeles da i Tavshed!

Og hvad'somhelst i N a t monn' ellers hcrnde, Leeg Mcerke t il det, men giv det ei T u n g e !

Jeg v il forskylde d e t; og lev nu v e l! - Jeg mellem elleve og to lv seer J e r >

P a a Skansen.

. A l l e .

D i ere D in e T j e n e r e m i n P rin c e ! H a m l e t .

N e i, V e n n e r , som jeg Eders er. Lev v e l!

( H o r a t i o , M a r c e l l u s o g B e r n a r d o . M in Faders Aand i J e rn ! A lt er ei rig tig t.

S v ig varfles mig. O , gid det var ncor M id n a t ! T i l den T id stille, S jc rl! Udaad b il' stige

F o r Lyset frem, om Jorden end dem dorkked'.

- - (gaser).

Trevie Scene.

C t Vorrelse i P o l o n i u s s e s HnuS.

i

L a e r t e s og O p h e l i a troede ind., L a e r t e s .

M i t Tok er bragt om bord; lev D u n» v e l!

' Og S oste r! »aar e» gunstig M edbor blaeser, Og der «r Lejlighed, D » maa ei sove,

M e n lad mig hore sra D i g !

Ophelia.

T v iv l ei om det!

L a er te s.

Hvad angaaer Hamlet og han- E lflo v -fja - ,

z

i

gaae)

H o ld det fo r M odens S k ik , et S p i l i B lo d e t, E n M a rts v io l i V aa rn a turen s Ungdom,

T id lig , kort varende, sod, ei bestandig, V e llu g t vg T id s fo rd riv fo r et M in u t s E i meer.

^ O p h e l i a . M meer, end det?

H a m l e t .

Ansee det ei for m eer!

N a tu re n , som den vorer, aroer ei b lo t

T i l Kod og S e n e r: a lt, som dette Tem pel vover, . Udvides S jæ lens indre Syssel med.

' Maastee han nn D ig elsker: nn besndler i E i nogen Falskhed, S v ig , B edrageri

^ Hans V illie s D y d ; men tcvnk saa paa hans Hoihed, O g fryg t, hans V illie er ei hans egen!

^ T h i han er selv Trcel af sin hore B y r d ; ' 1- H an kan ei kaare fo r sig selv, som Folk - l) L- A f ringe S t a n d ; th i paa hans V a lg beroer

D e t hele NigeS Sikkerhed og Sundhed, I ; 'Og derfor maa hans V a lg og lyde ad

^ H in t Legems Nost og B u d , hvis Hoved han er.

H v is han da siger, at han elster D ig ,

T o r kun D in Klogskab troe det for saa v id t, S o m han paa sit sceregne S te d , fin S t illin g - Kan sande det i D a a d : det kan han knn, ' N a a r hele Danm arks Stem m e fo r det er.

j Detaenk nu, hvad D in LE re kunde lide,

H v is D n troskyldigt lytted' t i l hans Sange, T g mistede D i t H je rte , eller aabned'

, F o r hans Ustyrlighed D in kyste S k a t.

F ry g t det, O p h e lia ! fry g t det, elstte S s s te r!

- H o ld D n forsigtigt om D in Lwihed V a g t,

^ i A t fa rlig A ttraa e s P i i l D ig ei kan naae.

! Fvrsigiigst M o er ofte a lt for gavm ild,

H N a a r hun sin Andighed fo r M aanen b lo tte r

! H S e lv Dyden undgaaer ei en S k u m le rs S la g .

F o r oste saarer Ormen D aarens Speede, F or deres fagre K nopper aabne sig,

Og i Ungdommens klare M orgendug

E r g iv tig M e ld u g fa rlig s t; th i veer varsom ! P aa F ry g t beroer den bedste S ik k e rh e d ;

Ungdommen lid t g jo r O p ror mod sig selv.

' O p l) e l i a . Jeg denne gode Levre gcemme ffa l

S o m V o g te r fo r m it H je rte ; men m in B ro d e r!

G jo r ei, hvad somme stramge Prcester gjore ! D e vise mig den steile S t i t i l H im 'le n ,

M e 'n s , som de stolte, u b lu ' Verdens D jM r, D e vandre Lystens rosenstrpcde V e i, '

Og cendse ei sin egen La?re.

L a e r t e s .

F ry g t ei fo r det ! — Jeg a lt fo r lcvnge Lyverz — M e n see, der er m in F a de r!

( P o l o ni n s trceder in d ).

T ifo ld Velsignelse er doppelt N a a d e ; T ilfa ld e t smiler end ad eet Levvel.

P o l o n i u s .

E nd her, m in S o n ! O m b o rd ! o m b o rd ! Fy, stam D ig I S e ile ts S k u ld e r sidder V in d e n a lt,

M a n venter paa D ig . D e r — G u d signe D i g !

(lcvgger sin Haand paa L a e r t e s s e s Hoved.) Og indprent disse-faa Form aninger

I D in E r in d r in g ! G iv ei Tanker Tunge, - ' Og a ld rig en umoden Tanke H a n d lin g !

-Va?r vel omgamgelig, men ikke l a v !

D en V e n , D u har, naar D u D i - V a lg har provet, Ham med S ta a lh a g e r t i l D in S jcel D u feeste!

M e n svcvk D in Haand ei ved at rcekke den

H ve r nys udklcvkket, skcvglos B ro d é r! V o g t D ig ' F o r Ophav t i l en T v is t! men, est D u i den,

S a a for den, saa D in M o d p a rt D ig maa fr y g te ! Laan H ver D i t O re, men kun Faa D in S te m m e ! H or ester H vers Naad, men bevar D in M e n in g !

Bekost D in K la p n in g , som D in P u n L formaaer, M e n ei p h a n ta s tift; rig , men ikke broget!

T h i Klædningen forkynder ofte M a n d e n ; O g 'F ra n k rig s hoie Nangspersoner ere H sist fine og 'ndsegte, soer i dette.

B o r g ei, og laan e i ! Laaner taber tid t S aa ve l sig selv, som V e n n e n ; ved at borge

D u siovgjer v iis Sparsommelighed^ Odd.

M e n , frem for A lt , vcrr cerlig mod D ig selv!

Og da maa folge ret, som N a t paa D a g : D n kan mod In g e n vcere falsk. Lev vel, Og min Velsignelse D ig dette k ry d re !

L a e r t e S . Jcg ydmygst tager Asfled, ardle H e rre !

P o l o n i u s . . D i g vinker T id e n ; D in e Folk D ig bie,

L j a e r t e t ' .

Lev vel, O p h e lia ! H n fl godt, hvad jeg H a r sagt D i g !

' ^ O p h e l i a . D e t er i min Hukommelse indlukket,

S o m om D n stiv bevared k o g le n t i l den.

L a e r t e S . Lev v e l!

( L a er t e s gaaer).

P o l o n i u s .

Hvad er det, han 'har sagt t i l D ig , O p he lia ?

^ O p h e l i a .

M e d D m Tilladelse, et O rd om P rin ce n .

^ ^ P o l o n i u s .

M ln T ro , ret vel betamkr!

D e t er mig-sagt, at han har tid t, som senest I Lpndoin med D ig ta lt, og at D u selv

H a r meget f r i t og gavm ild t la a n t ham A re . H v is det saa er, — som man m ig .h a r fo rta lt,

O g t i l

Advarsel

L u ei forstaaer D ig selv saa grant, som det S ig egner for D in L E re og m in D a tte r .

Hvad er imellem J e r? S u g D u mig S a n d e n !

O p h e l i a .

H an har, min s?dle H e r r e ! n y lig t givet M ig ikke saa Beviser paa sin Am hed.

P o l o n i u S .

S in A m h e d ? B a h ! D n , ta ler som et B a rn , D e r end er ufors-gt i flige Far-er.

D u troer da, —" hvad D u kalder — hans Beviser O p h e l i a .

Jeg veed ei, F a d e r! hvad jeg skulde troe.

P o l o n i u s.

S a a her m ig ! T ro , D u est e t B a rn , som tog F e r godt B e v iis de T in g , der dog bevise

S le t ingen T in g ! B e v iis D ig klogere!

T h i ellers (a t jeg ei stal jage L iv e t' A f dette stakkels O rd ) vilst D u tilsidst

Bevise grant og kla rt, D u cst en D a a re .

O pH e li'a.

H a n om sin K s rlig h e d har t a lt t i l m ig,

M e n , F a d e r! dog paa « r lig V i i s og M aade.

P ol o ni u s.

N e i, kald det u v iis M o d e ! — See m ig en G a n g ! O p h e l i a .

O g han skadested' sine O rd, m in F a d e r ! 2 det han ved hver H im 'le n s Helgen svor.

P o l o n i u s.

J a ! S n a re r t i l a t fange S nepper med. Jeg veed, N a a r B lo d e t bramder, laaner S ja tte n Tungen

R e t odselt Eder. Disse B lu s , som give

M e e r Lys, end I l d , hvis Lys og I l d er' kolde, S e lv , me'ns de skinne, maa D u ikke ansee F o r I l d . F ra nu a f vasr lid t knappere

M e d D in jo m frn 'lig e N ce rvsre lse ! ^

H o ld D u D i t Selskab meer i P r iis , og spring es Afsted strax, naar D u kaldes! H vad nu angaaep

P rince H a m le t! tamk da. om ham, han er uug, -Og har et meget storre S p ille ru m ,

End D ig kan g iv e s ! K o rt, O phelia, T ro ei hans E d e r ! D e er' Maeglere, E i af den Farve, deres Klceder vise,

M e n Fristere med hoist urene B onner, D e r klinge rene, fromme Lovter lig ,

F o r bedre at bedrage. F rem for A l t — .

F ra nu af, re n t nd sagt, jeg v il ei have, . A t D n en ledig S tu n d bortodfler t i t

2 lt tale med, og laane H a m le t -Vre. ^ A d ly d ! Jeg det befaler. H o re r D u ?

Kom m e d ! . ' ^

O p h e l i a .

Jeg stal adlyde, adle H e rre !

F je r v e Sceire.

S k a n s e n .

H a m l e t , H o r a t i o og M a r c e l l u s kede ind H a m l e t .

S k a rp t bider Luften z det er meget koldt.

H o r a t i o .

D e t er en sviende og b itte r K u ld e . H a m l e t . H va d er nu Klokken?

Horatio.

D e n er nok henved to lv .

Mar cel l us.

N e i, den er stagen.

H o r a't i o.

S a a ? Jeg har det er h o r t;

S a a lakker det da nu ad T iden t i l ,

D a Aanden plejede at gaae sin V a n d rin g .

(K lang af Trom peter og K anonflud i Kongeborgen

^ P rin c c ! Hvad betyder dette?

30

' i !

Ej-

- !

-

H a m l e t . ,

V o r K onning'vaager

I N a t, faaer sig en N n n s, og flaaer en S v ir a f ; D en srvdigen oplobne Vandgren ra v e r;

S o m nu han svcelger V in fra N h in , ndstryde^

Trom peten og Hcerpankerne saaledes H ans D rik k e -S e ire .

H o r a t i o.

E r det Landets S k ik ?

H a m l e t .

V is t er det saa; men, efter m it Begreb,

E ko n d t jeg er indfod, og opdragen t i l den — E r det en S k ik , man meer har L E re af A t bryde, end ar lyde. T h i i A s to g Best G jo r disse dorste S v ire g ild e r os

B la n d t andre F olk berygtede. D e kalde . O s Drnkkenbolde, og besudle os

M e d A g e n a v n e : og, i S a n d h e d ! dette D etager vore cedle Folkedyder,

S ko n d t hoist ndannede, al K r a ft og' M a r v . S a a hendes det jo tid t, at enkelt M a n d , P a a G ru n d af et og andet Modermærke, D e r ham mispryder, som fra Fodselcn

(H v o ri han er nsiyldig, da N a tu re n K an ikke vcrlge sin Oprindelse)

E n Overvegt af en Temperamentsfeik,

S o m tid t Fornuftens Vcern nedbryder; e M r E n V ane, som igennemtramger Formen

As gode S ced e r; at flig M a n d , som bcvrer Pra?g af en enkelt Lyde, vcere sig

N a tu re n s M c d g iv t, .eller Skcebnens S tje rn e , — ( V a r ' end hans andre D yder ren', som Naaden, Og heie, som de, Mennesket kan naac)

V i ! denne F n'I raa N yg tets Provesten D o g dybt ncdflvtte h a m ; et urent G ra n Væ rdien af den hele cedle Masse

V i ! t i l hans egen Skade siette nd.

i

i -

A a n d e n kommer ind.

Ho r a t i o . '

See, P r in c e ! der kommer d e n ! H a m l e t .

LEngle og Naadens Sendebi'd bevarer o s !

Esc D u cn Lysets A and? et M srkheds Vcosen?

F ra H im 'le n s L u ftn in g , etter Helveds Ild s to rm ? E r . from D in Hensigt, eller skadelig?

D u kommer i saa mystisk Skikkelse, A t jeg v il tale t i l D i g ; jeg v il kalde

D ig H am let, Fyrste, Fader, Danerkonge.

O, svar! lad mig ei doe i V lin d h e d ! S iig , H v i D in e Hellige, flrin la g te Been

H a r gennembrudt V o rla g e n e t; h v i G raven, H v o ri v i saae D ig ro lig lagt, har aabnet S in tunge M arm orstrube, fo r at kaste D ig op ig jc n !'H v a d stal det sige, 'a t

D u , dode L i g ! saaledes i fu ld t S ta a l ' J g je n besoger M aancns svage Dcem ring,

G jc r N a tte n rasdelig, og bringer os, N a turen s N a rre , t i l saa skrækkeligt

V o rt.In d e rs te at ryste med de Tanker, S o m ligge paa hin S id e Sjcvlens R ig e ?

S iig , .hvi L u gjor det? H v i? Hvad stal vi g js rc ? H o r a t i o .

D e n vinker D ig , at gaae t i l S id e med den, S o m rusted' den, at aabenbare N oget

F or L i g alene.

M a r c el l uS.

See, hvor vennescylt

D e n vinker D ig t i l meer afsides S te d e r!

M e n fplg den e i!

H o r a t i o . M i . nei, for al T in g ikke

H a m l e t . "

D e n v il ei ta le ; v e l! jeg splger den.

O m i, m in P r jlic e !

H o r a t i o»

H a m l e t .

H vad stal jeg frygte vel ?

M i t L iv je g .v c rrd t en Knappeuaat ei a g te r;

Og, hvad m in S jc v l angaaer, formaaer den J u te t, D a den er, som den felv^ udødelig? —

. D e n vinker a tte r m ig. Je g falger den.

H o r a t i o.

Hvad, om den fristed' D ig t i l S tm n m e n , P rin c e ? E tte r paa K lip p e n s rcrdfclfnlde T inde,

S o m beier stg ud over sine Fpdder, O g seer i. H a v e t? om den der antager E n anden, rcedsom Skikkelse, der tanniner

F o rn u fte n s M a g t, og d riv e r D ig t i l V a n v id ? Hnst, S ted e t lcogger i og fo r sig selv

R ig t Legetpi for Vildelse i hver

E n H jerne, som seer ned saa mange Favne T i l H avet, og dets B r p l dernede hyrer.

H a m l e t . .

D e n vinker m ig bestandigt; gaa! jeg M e r .

M a r c e l l u s .

. D n stalst ei gaae.

H a m l e t .

T a g T in e Hcender b o r t!

H o r a t i o.

S t y r D i g ! D n stalst ei gaae!

H a m l e t .

M in Skcvbne raaber,

Og g jy r den mindste Aare

i

(A anden v in k e r.) Bestandigt vinker den. — M cend! flipper m ig ! —

(riv e r sig fra dem- V ed G u d ! jeg gjpr en Aand a f den, mig hindrer — B o r t ! siger jeg. E a a ! —- jeg v il felge D ig .

(A a n d e n o g H a m l e t gaae).

H o r a t i o.

F o rtv iv le t vorder han ved disse T a n k e n

M a r c el lus.

Lad oS gaae m ed! hev bsr v i ham ei lyde.

H o r a t i o.

2 a , efter h a m ! — Hvad Udfald varsler det t e?,

M a r c e l ! u

.

N o g et er raadeut i den danfle S t a t .

Ho r a t i o .

D e rp a a v il H im le n raade B o d .

M a r c e l l u s -

K o m ! lad os folge h a m !

(D e gaae)>

M m t e S c e n e ^ .

En mecr afsides Del af Skansen.

Aanden og H am let komme tilbage.

H a m l et. . '

H v o r leder D » m ig ? T a e l! jeg gaaer e l lsn g e r.

^ A a n d e n .

H e r m ig !

H a m l e t.

D e t v il jeg.

^ A a n d e n .

T n a r t m in T im e kommer,

D a jeg t i l marteefnlde C vo ve llu e r M a a overgive m ig.

. . . H a m l e t .

Ach, arme Aand l '

Aanden.

Beklag m ig ei, men laan a lv o rlig t A ve T i l , hvad jeg aabenbarer!

H a m l e t .

Tael! det er min Pligt, at hare.

A a n d e n .

Dg Pligt, gt hevne mig, l,M D» Mer h-rt mig.

3 4

H v a d !

H a m l e t .

A a n d e n . Jeg er D i n Foders Aarid,

D o m t tild e n T id at gaae igjen om N a tte n , O g D agen over t i l i I l d at faste, ^

I n d t i l m in S yn d , i Livets D age poet,

Udbrcendt og renset er. V a r det mig ei forbudt, M i t Fcengsels morke Loudvm at fortolke,

Jeg kunde en F ortæ lling aabenbare D ig , H v is mindste O rd flog H a rv e r i D i n S ja»l, I s i D i t unge B lo d ; fik D in e O in e ,

L ig S tje rn e r, t i l at flyde ud af Banen, D e tykke Lokker t i l at flilleS ad,

Og hvert et enkelt H a a r staae paa D i t Hoveds S o m Borster paa det bistre P in dsvin. M e n H in Evighedens A fgrun d maa ei aabnes

F o r Kod og B lo d . L y t ! L y t ! o, ly t, h vis D t t H a r nogen T id D i n omme Fader e lfle t! —

H a m l e t.

O H im m e l!

A a n d e n .

D a hevn hans fule, u n a tu rlig ' M o r d !

H a m l e t.

M o r d ?

A a n d e n.

J a , fule M o rd — som hvert et M o rd er f u l t ; M e n m it hoist sult, uhyre, u n a tu rlig t.

H a m l e t.

I l da, og stig det, at jeg kan paa V in g e r, S o m Andagts eller E lflo vsta n ke rs suelle, B o r t fare t i l mm H e v u !

A a n d e n .

D u est jo flin k ,

O g D u varst dorflere, end fede Ukrnd,

S o m staaer og raadner hen paa Lethes Flodbred, H v is det ei vakte D ig . N u , H am let, h js r!

D e r siges, me'ns jeg sov i m in Frugthauge,

D a siak en S la ng e mig. H v e rt D a n m a rks A r e E r ved flig t L-gnbud om m in D yd bedraget

Hoist sicrndeligr. M e n viid , D u cedle A n g lin g l D e n S lange, som D i n Faders L iv har stukket, Bcvr' nn hans Krone.

H a m l e t .

O , m in p r o p h e lis k 'S js l! D in egen B r o d e r ;

A a n d e n .

J a , s)!ii Blodskcrnder, h in t u t u g t ig " D y r V ed V id e ts Trolddom , ved so.rforske G a ver - (O djævelskt V id vg G aver, som formaae

S a a at bedrage!) vandt t i l stcendig Lyst M in D ro n n in g s V illie , som saa dydig lodr

O , H a m le t! hvilket Fald var ikke d e tte ! . F ra mig, hvis Elskov var saa hoi og a?del,

A t Haand i Haaud den gik med selve Lovret, Jeg svor ved A lt a r e t ; og saa at synke

Ned t il en U slin g , hvis N a tu re n s G a ver M o d mine ringe v a re !

M e n , lig'som D yd e n aldrig rokkes kan,

Om U tugt end i himmelsk Form den frister, S a a V ellyst, selv t i l Lysets ZEngel knyttet, V i l M L t sig frasdse i en himmelsk S e n g ,

Og tye t i l Svinefode.

M e n tys', jeg troer, jeg lu g te r M o r g e n lu ft;

T h i lad mig ile ! M e 'n s jeg sov i Haugen, S o m altsd var m in S k ik hver E fterm iddag, S t j a l sig nnn B ro d é r paa m in trygge N o

M e d S a ft as D u lm e -U rt i Draabeflaske, Og i m it O rc s A abniug god han denne SpedalskhedSgivt, hvis K ra s t saa fje n d lig er

M o d Menneskernes B lo d , at snelt, som Q viksp lv, D e n farer gennem Kroppens P o rte , G a u g e ;

O g pludseligt det tynde, sunde B lo d D a styrkner og tilsammen lober, lig

D e n Nselk, h v o ri en S y re man udgyder.

S a a stede m ig ; stra.r satte sig en B a rk A f Udflet, !ig den arme Lazari,

M e d vann'lig Skorpe paa m it glatte Legem.

S a a blev jeg, sovende, ved Broderhaand

L iv , Krone, D ro n n in g , A l t paa een G ang rpvet>

I mine S ynders fnlde B lo m s trin g meiet, Foruden Sacranientet,. uberedt,

E i nydende den stdste O lie ,

Fornden o p g jo rt Regning, kaldt t i l Negnstab,.

M e d alle mine S ynd e r paa m it Hoved.

H a m l e t .

O strcvkkeligt! o l y k k e l i g t ! hpist strcekkeligtl

A a n d e n .

H a r D n N a tu r t D ig , da ta a l det ei ! '

L a d D a n m a rk s kongelige S e n g ei vcere ' E t U tu g ts -, et sorbryderstt B lodstam sleie!

M e n , paa hvad V iiS D u rygter dette Hverv,.

B e v a r D i t H je rte rent, og lad D i n S jc r l E i foretage N oget mod D in M o d e r !

M e n hende overlade D n t i l H im 'le n , O g Tornene, som boe i hendes B a rm ,

T i l Q v a l og N a g ! — og lev nn hermed v e ls Johannisorm en M o rg e ng ry forkynder,

D a nu dens kolde Lue blegner alt..

G u ds F re d ! G uds F re d ! GndS F re d ! erindre mig ! (forsvindcr)>

H a m l e t.

O hele Him'lens Hcrv! o Jord! Hvad Mere?

O g, stal jeg syre Helved' t i l ? O f y ! —

H o l d ! H old, m it H je r t e ! og I , mine S ener, Forcrldes ei med E et, men bcer' mig opreist! — - E rin d re D ig ? J a , arme A a n d ! saa lcenge

E rin d rin g boer paa denne vilde K lo d e !

E rin d re D i g ? J a , paa m it M in d e s T a v le - V i l jeg hver la v E rin d rin g flette ud,

H v e rt S p ro g as B yger, Lankebilled, In d try k ,.

S o m aglpaa^iven Ungdom prcrged' der.

Og ene D i n B e fa lin g leve stal .

H e r i m in H je rn e s B o g , ren og ublandet M ed lave T in g ! J a , ja , ved H im m e le n ! O , hoist fordervellge Q v in d e !

O S k u r k S k u r k ! smilende, fordmnte S k u r k ! — M in T a v le h id ! — bedst, at jeg striver d e t:

"A L man kan smile evigt S m il, og vcvre

" E n S k u rk ." — I D a n m a rk veed jeg, i det M indste, D e t kan gaae an.

See saa! D e r staaer D u , F arbroder!

D e r staaer: " G n d s F r e d ! G u d s F r e d ! E r i n d r

' ' - m i g ! " .

Jeg har jo svoret paa det.

H o r a t i o (udenfor).

P rin ce , m in P r in c e !

M a r c e l l u s (udenfor).

P rince H a m le t!

H o r a t i o (udenfor).

H im 'le n frelse ham !

- H a m l e t .

D e t stee!

M a r c e l l u s (udenfor).

H e id a ! H o lla ! m in P r in c e !

H a m l e t .

Heisa! H o lla ! mm G u t ! Kom, F u g l! K o m ! kom-!

H o r a t i o og M a r c e l l u s trcede ind.

. M a r c e l l u s . Hvorledes gaaer det, cedle H e rre ?

H vad N p t, m i,, P r i n c e O '

^ . H a m l e t .

O , h-ist fo run d e rlig t !

H o r a t i o . M in gode Prince, sort«! d e t !

H a m l e n N c i !

2 aatcnbare det.

H o r a t i o .

Jeg ikke, P rin c e ! ved H im 'le n ! ^

, M a r c e l l u s .

Jeg heller ikke, P r in c e !

. H a ru l et.

Hvad mene I ? K an Sja?len tcenke S l i g t ? M e n , v il I tie ?

H o r a t i o

M a r c e l l u S .

J a , ved H im 'le n , P rin c e !

H a m l et . '

D e r ingen N id in g boer i D a n m a rks R ige, M e d mindre, at han er en Erkesturk.

H o r a t i o.

M in a?dle H e r r e ! der behoves ei

E n Aand fra G raven, for os S l i g t at sige.

H a m l

t.

J a , r ig t ig t ! D n h ar R e t ; og nn, foruden Omstændigheder, tro er jeg, det cr godt, V i give Haand, og stilles, H ve r t i l S i t ,

I , hvorhen Eders D o n t og Buste ka ld e ; —

T h i hver M a n d har sin D o n t, sit Buste, h v o ^ a ir Endog de er', — og, hvad m in Ringhed angaaer, S e e r I , da v il jeg nn gaae hen at bede.

H o r a t i o.

D e t er kun v ild og svimmel L a le , H e rre ! H a m l e r .

D e t g je r m ig, sandeligen! ondt, I vre d es;

J a , sandeligt!

H o r a t i o .

L e r er ei G ru n d t i l V rede.

H a m l e t .

J o , ved S a n c t P a tric k ! jo, der er, H o r a tio !

Og megen G r u n d ! Hvad dette S y n angaaer, —- D a troer m ig, at d e t er en cerlig A a n d !

N u — Eders Lyst, at vide, hvad der er Im e lle m os, tving den saa godt, I kunne!

Og V enner! nu, s a /s a n d t I cre V enner,

S a m t Schole-, Vaabenbrodre, saa opfylder E n ringe D sn , jeg h a r !

H o r a t i o .

Hvad er det, cedle H erre? V i adlyde.

H a m l e t .

K nn dgjprer a ld rig , hvad I saae i N a t !

H o r a t i o og M a r c e l l u s.

R e i aldrig, P rin c e !

H a m l et .

J a , svcrrger derpaa!

H o r a t i o . I S a n d h e d ! a ld rig jeg I

M a r c e l l u s .

Jeg heller ikke, s a n d e lig t!

H a m l e t . Her paa mit Svcerd!

M a r c e l l us.

V i har a lt svoret, P rin c e !

H a m l et.

F o r A lv o r ! paa m it Svcerd, f»r A lv o r !

A a n d e n (neden n nd e i).

S vcerger!

H a m l e t .

H a ! h a ! ( A r t ! D n siger det ? E r D n der, god V e n ? V e la n ! — I hore denne K a r l i K eld'ren, —

Sam tykker i at svcrrge!

H o r a t i o .

N « v n Eden da, m in P rin c e !

H a m l et .

A t tale aldrig om, hvao I har seet!

Svcerg paa m it S v c r r d !

^ A a n d e n

S v L rg e r l

H a m l e t .

H i e e t u lr 'u in e ? v e l ! v i flifte Pladsen.

I H e rre r, kommer hid,

Og ligger atter Haanden paa mit Svattd!

Svcerg paa m it S v c rrd :

A r tale ald rig om, hvad I har h o r t!

A a n d e n (neden under)).

S vcrrg paa hans S v c rrd !

H a m l e t .

V e l sagt, D n gamle M u ld v a r p !

A rbeider D n saa snel^ i Jorden, D u ?

T i l Skansegraver D u e st'd yg tig . — N u da-^

Forandrer P la d s end een G ang, cvdle V e n n e r!

H o r at i o.

O D ag og N a t ! hoist ftemmedt er mig dette!'

H a m l e t.

O g byd det da velkomment, fom en Fremmed k D e r er fle r' T in g r H im 'le n og paa Jorden, M in V e n ! end D in e Phiiosopher drpmme.

M e n k o m ! - -

S o m for, faa her, svcrrg'! Naadens G ud J e r hjcesp- l H v o r scert og u nderligt jeg mig anstiller,

D a jeg maassee nn snart det finder tje n lig t, E n selvsom Masqne m ig at ta ge 'p a a ,

S v c rrg ', at, naar I da seer mig, I v il ald rig M e d Eders Arm e saadan overkors,

M e d flig en Hovedrysten, eller med

E n dunkel A tr in g , saasom: " J a , v i veed nok;

' ' V i kunde, hvis v i v i l d e e l l e r : " H v is

" D e t os at tale lysted'; der er" de, som,

" I f a l d de torde z" og saa videre,

A ld rig ved sli^t tvetydigt O rd a t robe,

A t I veed N oget med m ig ! S v c rrg ' paa dette, S a a sandt G u d hjskpe J e r i storste N o d !

A a n d e n (neden under).

S v c rrg e r!

H a m l e t .

H v il, h v il, u ro lig ' A a n d ! — N n anbefaler Jeg mig, med al m in Kæ rlighed, t i l E d e r;

Og, hvad saa fa ttig M a n d , som jeg, kan gM e,, F o r Kærlighed og Venstab J e r at v is ^

/

Skak, om G u d v il, ei mangle. - - E a a e r nu m ed!

Og, E ls k te ! stedse Fingeren paa Lårben!

N u T id e n er af Led — O Q v a l og Ondskab!

A l denne A rm stal scette den i Led N u Lommer, V e n n e r! lad os splges ad!

(de gaae).

Anden Aet.

F o r s te S cen e.

Sal i Po I onin s ses Huns. Polonius og Reynaldo

troede in d .

P o l o n i u s.

Reynaldo, giv LaerteS disse Penge O g V e r le r !

.N eyn ald o.

D e t fla l jeg, ardle H e r r e !

P o l o n i u s .

D u handler faare viseligt, N e y n a ld o ! H v is D u , fgr D u bestger ham, fo rh y re ^ H vorlunde han sig flikker.

R e y n a l d o . D e t agter jeg, m in H erre.

P o l o n i u s .

M in T r o ! G o d t s a g t! ret h e rlig t sagt! S eer Du;, S p s rg sorst, hvad D aufle cr nu i P a ris ,

H v o rlu n d e , hvem, hvad S ta n d , og hvor de sags, Hvad S elflab,. h v a d .F o rtc e rin g ; naar D u da

V ed denne n§ie Forskning seer, de kende M in S o n , da ryk lid t ucermere, og-spyrg L id t M e re i Sæ rdeleshed! Lad, som

D u har lid t Kendskab t i l h am ! sor C'xem pel: