sidste A a r ; Tidsalderen - r bleven saa tilspidset, a t Bondens T aa er saa n-er ved Hofmandens H a - l, at den steder H u l paa hans F ro s tb M . — H ° ° r '--»S- h«r D n v-rrel G ro v e r?
Forste Gr a v er k a r l .
A f alle Dage i Aarek kom jeg t i l det den D ag, da salig Kong Hamlet overvandt F o rtin b ra s .
H a m l e t .
H v o r lcrnge kan et Mcnncsse ligge i J o rd e n , inden det
ra a vne r? s '
F o r s t e G r a v e r k a r l .
J a , dersom det rkke er raadent, korend det doer (som v i have mange reneriste L ig nn t i l D ags, som ncoppe kunne - holde ug, t i l de lcrgges i K is te ), saa kan det, m in S a n - te n ! nok holde sig saadan en 8 eller 9 A a rs L id . E n G a rv e r kan holde flg en 9 A a r .
H a m l e t.
H v i han meer, end en A n d e n ?
For f t e Gr av er k ar l .
J o , H e rre ! hansH nd er saa garvet af hans Haandverk, at . han kan holde V andet ude es ru m T id , og V a n d e t h o l
der svar stemt H u n s med de K ro p p e , som doe af H o r.
" H e r er et Hoved, som nu har ligget i Jorden i 2 3 A a r.
H a m l e t.
H v is var d et?
F o r s t e G r a v e r k a r l .
D e t var en ravruskende splittergal K a r ls ; h vis, tro e r D u , det va r?
H a m l e t.
J a , det veed jeg ikke.
F o r s t e G r a v . e r k a r l .
G id ham tim es al Landsens Ulykker, fo r gal S kelm han v a r ! H a n osede en G ang en Flaske rhinst V in ned paa m it Hoved. Denne selvsomme H jerneskal, H c ir e ! var Aoricks Hjerneskal, Kongens H o fn a r.
H a m l e .
(ta g e r Hjerneskallen i H aanden).
D e n n e ?
F o r s t e G r a v e r k a r l .
Ju st denne.
H a m l e t.
Ach, stakkels Y o ric k ! — Jeg kendte ham, H o ra tio . E n K a r l af uendelig Lystighed, og de ypperligste I n d f a l d ; han h a r baaret mig paa stn R yg tusinde G a n g e ; og h v o r skræk
k e lig t er dette ikke nu for m in In d b ild n in g s k ra ft.' M i t
H je rte vender sig i mig red det. H e r hang hine Losber, som jeg har kysset, jeg vccd c i, hvor ofte. H v o r ere nu D in e Skoser? D in e L u ftsp rin g ? D in e S a n g e ? D in e M » » - , terheds-Lyn, som a ltid plciede at v-kke T a ffe le ts L a tte rto r
den r /o ar D n siet I n t e t af det »n tilb a g e , hvormed D u , kan goll« D ig over D i t eget D -dninge - G r i n ? E re D in e Kawer re n t faldne in d ? S a a gak da ind »u i hendes -Helheds K am m e r, og slig hende, a t, »aar hnn lader sig sminkes en T om m e ty k , maa hn»'faae laadant et A nsigt t Faa hende t i l at lee ad dette! — H e r, H o r a tio ! stig mig
«en T in g ! . .
H o r a t i o . >
Hvad er det, m in P r in t e ?
H a m l e t .
T ro e r D u , A lerander saae saalnnde ud i J o rd e n ?
H o r a t io.
N etop saalnnde.
H
am l e t.
T g lugtede saalnnde? P u h !
(kaster Hjerneskallen ned).
H o r a l i o.
Netop saalnnde, m in P rin ce l
H a m l e t.
T i l hvilken lav Bestemmelse kunne v i synke ned, H o ra tio '. H v i kan In d b ild n in g s k ra fte n ei gaae paa S p o r efter Alexanders adle S le v , t i l den f in t e r , at man stopper et S p u n d s h u l med det?
H o r a t i o .
D e t v a r, a t betragte T in g e n a lt fo r spidsfindige,,, at be
tragt« den saalnnde.
H a m l e t .
N e i paa m iu T r o . ikke det A lle rm in d s te ; det er jo b>vl, at krige ham t id »icd tilstrækkelig Beskedenhed, ine
g n s 'Sands,'»ligheden er V e ivise r. S aalnnde gaacr det t i l . Alerander t e e d e , A lerander blev beg,aren, A lerander vender tilbage l i .
Stev
Slevet er J o r d ; a s Io rd gjere vi L e e r; og h vi kunde man ei med del L c c r, h v v r lil han blev forvandlet tilstops« en B ilp n d e ?D en hole Ccrsar, dsd, oploft t i l M u ld , E t H u l kan ftoppe t i l for V indens K u ld ; O , ac den Jo rd , kor hvem al Verden bnkked',
T ils id ft en Vceg for D in t're u s S to rm e lukked'!
M e n ty s ! men ty s ! t i l S id e ! — D e r er Kom iingen,
P r s s t e r o. s. v. troede ind i Ssrgeoptog. O p d e l i a s Lig bcrreS ind. L a e r ces og en S orgeffare f-lg e efter;
K o n g e n , D r o n n i n g e n , deres Zslge, o. s. v.
D ro n n in g e n , H o ffet. H vo er det, de solge?
O g med saa knapt tilm a a lre Kirkcssikke!
D e t er et Tegn, at Liget, som te solge, H a r med fo rtv iv le t Haand selv endt sit L iv .
D e t var as S ta n d . Kom, lad vs gaae t i l S id e E t S ie b lik , og hore t i l !
fg a a e r t i l S ide.m ed H o r a t l o ) .
L a c r t e S.
H vad andre Kirkestikke?
H a m l e t . D e t er Laertes, en hoift crdel A n g lin g . G iv A g t !
L a e r t e s .
Hvad andre Kirkestikke?
F o r s t e P r c e s t.
S a a v id t er hendes Jordefæ rd udstrakt,
S o m v i har F uldm agt. HendeS Dod var tvivlsom , O a, havde mægtigt B u d ei Loven kuet,
H u n i nviet J o rd var vorden nedlagt
T i l Domsbasunens G ja ld . F o r m ilde D onner V a r ' S k a a r og S te n og G ru s paa hende ka fted';
M e n her tilstedes hcnde Ustyldskrans Og den jom fruelige D lom sterftrening,
S a m t K la ng af Klokker, me'ns hun vorder t i l S i t H jem i viet J o rd henbragt.
L a e r t e s . T o r her ei M e re stee?
F o r s t e P r c e s t .
E i M e re tor der stee;
J o r d a r te n s H o iu d v i vanhelliged',
h v is v i et re y n ie n i og Fred fo r hende sang,
S om for de S a lig e , der doe i Fred. ,
L a e r c e s . - '
S aa lcrgger hende da i Jordens Skod, -Dg af det fagre, ubesmitted Kod
V io le r gro e! — H or mig, D u grumme Proest!
'M i n Soster stal i H im le n LSngel v^re , N a a r D u i Helved' ligger hylende.
H a m l e r . Hvad, den yndige O p h e lia !
D r o n n i n g e n (lirs e r B lo m s te r).
S o d t r i l den S o d e ! — N u lev v e l ! Jeg haabede', 3 D ig at have scet m iu H am lers V i v ;
D in Brudeseng at smykke, tcentte jeg, D vcene M o l og ei at stroe D i n G ra v .
L a e r r e s . '
D trefold V ce t i Gauge trefold falde
^ a a den Forbandede, hvis HelvedS-Udaad
Derovcd' D ig r? in crdle S a n s ! — H o ld Jorden ^ E n S tu u d tilbage, in d til jeg end eeu G ang
2 mine Arm e hende favnet h a r !
t'p r in g e r r G ra v e n ).
D yna S to v nn paa den Levende og Dede, T i l S le tte n verer t i l et B je rg , som seer H e it over gamle P e lio n vg det blaa D lym po s' hpit i H im 'le n ffjn lte H o v e d !
H a m l e r .
_ (tr« d e r fre m ).
Hvo er det,
H v is K um m er ta le r med flig t E fte rtry k ? H v is S o r rig s O rd P laneterne fremmane, S a a , lig forbansede T ilh o re r-S k a re r, 3 Skyerne de staae? See, her er jeg,
H a m le t af D a n m a rk !
(h a n springer i G ra v e n ).
L a e r t e s . Djawesen D in S jc rl annamme!
(han brydes med h a m ).
H a m l e t .
D u beder ikke g o d t! >
H o r ! bort med dine F ingre fra min. S tru b e ! T h i, siondt jeg er ei heed og hastigt sindet, H a r jeg dog noget F a rlig t inden i m ig ;
F ry g t det, hvis L u est m is ' T ag bort D in H a a n d ! K o n g e n .
G ak hen, og n'v dem fra hinanden!