T v iv l ei om det!
L a er te s.
Hvad angaaer Hamlet og han- E lflo v -fja - ,
z
i
gaae)
H o ld det fo r M odens S k ik , et S p i l i B lo d e t, E n M a rts v io l i V aa rn a turen s Ungdom,
T id lig , kort varende, sod, ei bestandig, V e llu g t vg T id s fo rd riv fo r et M in u t s E i meer.
^ O p h e l i a . M meer, end det?
H a m l e t .
Ansee det ei for m eer!
N a tu re n , som den vorer, aroer ei b lo t
T i l Kod og S e n e r: a lt, som dette Tem pel vover, . Udvides S jæ lens indre Syssel med.
' Maastee han nn D ig elsker: nn besndler i E i nogen Falskhed, S v ig , B edrageri
^ Hans V illie s D y d ; men tcvnk saa paa hans Hoihed, O g fryg t, hans V illie er ei hans egen!
^ T h i han er selv Trcel af sin hore B y r d ; ' 1- H an kan ei kaare fo r sig selv, som Folk -l) L- A f ringe S t a n d ; th i paa hans V a lg beroer
D e t hele NigeS Sikkerhed og Sundhed, I ; 'Og derfor maa hans V a lg og lyde ad
^ H in t Legems Nost og B u d , hvis Hoved han er.
H v is han da siger, at han elster D ig ,
T o r kun D in Klogskab troe det for saa v id t, S o m han paa sit sceregne S te d , fin S t illin g - Kan sande det i D a a d : det kan han knn, ' N a a r hele Danm arks Stem m e fo r det er.
j Detaenk nu, hvad D in LE re kunde lide,
H v is D n troskyldigt lytted' t i l hans Sange, T g mistede D i t H je rte , eller aabned'
, F o r hans Ustyrlighed D in kyste S k a t.
F ry g t det, O p h e lia ! fry g t det, elstte S s s te r!
- H o ld D n forsigtigt om D in Lwihed V a g t,
^ i A t fa rlig A ttraa e s P i i l D ig ei kan naae.
! Fvrsigiigst M o er ofte a lt for gavm ild,
H N a a r hun sin Andighed fo r M aanen b lo tte r
! H S e lv Dyden undgaaer ei en S k u m le rs S la g .
F o r oste saarer Ormen D aarens Speede, F or deres fagre K nopper aabne sig,
Og i Ungdommens klare M orgendug
E r g iv tig M e ld u g fa rlig s t; th i veer varsom ! P aa F ry g t beroer den bedste S ik k e rh e d ;
Ungdommen lid t g jo r O p ror mod sig selv.
' O p l) e l i a . Jeg denne gode Levre gcemme ffa l
S o m V o g te r fo r m it H je rte ; men m in B ro d e r!
G jo r ei, hvad somme stramge Prcester gjore ! D e vise mig den steile S t i t i l H im 'le n ,
M e 'n s , som de stolte, u b lu ' Verdens D jM r, D e vandre Lystens rosenstrpcde V e i, '
Og cendse ei sin egen La?re.
L a e r t e s .
F ry g t ei fo r det ! — Jeg a lt fo r lcvnge Lyverz — M e n see, der er m in F a de r!
( P o l o ni n s trceder in d ).
T ifo ld Velsignelse er doppelt N a a d e ; T ilfa ld e t smiler end ad eet Levvel.
P o l o n i u s .
E nd her, m in S o n ! O m b o rd ! o m b o rd ! Fy, stam D ig I S e ile ts S k u ld e r sidder V in d e n a lt,
M a n venter paa D ig . D e r — G u d signe D i g !
(lcvgger sin Haand paa L a e r t e s s e s Hoved.) Og indprent disse-faa Form aninger
I D in E r in d r in g ! G iv ei Tanker Tunge, - ' Og a ld rig en umoden Tanke H a n d lin g !
-Va?r vel omgamgelig, men ikke l a v !
D en V e n , D u har, naar D u D i - V a lg har provet, Ham med S ta a lh a g e r t i l D in S jcel D u feeste!
M e n svcvk D in Haand ei ved at rcekke den
H ve r nys udklcvkket, skcvglos B ro d é r! V o g t D ig ' F o r Ophav t i l en T v is t! men, est D u i den,
S a a for den, saa D in M o d p a rt D ig maa fr y g te ! Laan H ver D i t O re, men kun Faa D in S te m m e ! H or ester H vers Naad, men bevar D in M e n in g !
Bekost D in K la p n in g , som D in P u n L formaaer, M e n ei p h a n ta s tift; rig , men ikke broget!
T h i Klædningen forkynder ofte M a n d e n ; O g 'F ra n k rig s hoie Nangspersoner ere H sist fine og 'ndsegte, soer i dette.
B o r g ei, og laan e i ! Laaner taber tid t S aa ve l sig selv, som V e n n e n ; ved at borge
D u siovgjer v iis Sparsommelighed^ Odd.
M e n , frem for A lt , vcrr cerlig mod D ig selv!
Og da maa folge ret, som N a t paa D a g : D n kan mod In g e n vcere falsk. Lev vel, Og min Velsignelse D ig dette k ry d re !
L a e r t e S . Jcg ydmygst tager Asfled, ardle H e rre !
P o l o n i u s . . D i g vinker T id e n ; D in e Folk D ig bie,
L j a e r t e t ' .
Lev vel, O p h e lia ! H n fl godt, hvad jeg H a r sagt D i g !
' ^ O p h e l i a . D e t er i min Hukommelse indlukket,
S o m om D n stiv bevared k o g le n t i l den.
L a e r t e S . Lev v e l!
( L a er t e s gaaer).
P o l o n i u s .
Hvad er det, han 'har sagt t i l D ig , O p he lia ?
^ O p h e l i a .
M e d D m Tilladelse, et O rd om P rin ce n .
^ ^ P o l o n i u s .
M ln T ro , ret vel betamkr!
D e t er mig-sagt, at han har tid t, som senest I Lpndoin med D ig ta lt, og at D u selv
H a r meget f r i t og gavm ild t la a n t ham A re . H v is det saa er, — som man m ig .h a r fo rta lt,
O g t i l
Advarsel
for m ig - 7 maa jcg sige,L u ei forstaaer D ig selv saa grant, som det S ig egner for D in L E re og m in D a tte r .
Hvad er imellem J e r? S u g D u mig S a n d e n !
O p h e l i a .
H an har, min s?dle H e r r e ! n y lig t givet M ig ikke saa Beviser paa sin Am hed.
P o l o n i u S .
S in A m h e d ? B a h ! D n , ta ler som et B a rn , D e r end er ufors-gt i flige Far-er.
D u troer da, —" hvad D u kalder — hans Beviser O p h e l i a .
Jeg veed ei, F a d e r! hvad jeg skulde troe.
P o l o n i u s.
S a a her m ig ! T ro , D u est e t B a rn , som tog F e r godt B e v iis de T in g , der dog bevise
S le t ingen T in g ! B e v iis D ig klogere!
T h i ellers (a t jeg ei stal jage L iv e t' A f dette stakkels O rd ) vilst D u tilsidst
Bevise grant og kla rt, D u cst en D a a re .
O pH e li'a.
H a n om sin K s rlig h e d har t a lt t i l m ig,
M e n , F a d e r! dog paa « r lig V i i s og M aade.
P ol o ni u s.
N e i, kald det u v iis M o d e ! — See m ig en G a n g ! O p h e l i a .
O g han skadested' sine O rd, m in F a d e r ! 2 det han ved hver H im 'le n s Helgen svor.
P o l o n i u s.
J a ! S n a re r t i l a t fange S nepper med. Jeg veed, N a a r B lo d e t bramder, laaner S ja tte n Tungen
R e t odselt Eder. Disse B lu s , som give
M e e r Lys, end I l d , hvis Lys og I l d er' kolde, S e lv , me'ns de skinne, maa D u ikke ansee F o r I l d . F ra nu a f vasr lid t knappere
M e d D in jo m frn 'lig e N ce rvsre lse ! ^
H o ld D u D i t Selskab meer i P r iis , og spring es Afsted strax, naar D u kaldes! H vad nu angaaep
P rince H a m le t! tamk da. om ham, han er uug, -Og har et meget storre S p ille ru m ,
End D ig kan g iv e s ! K o rt, O phelia, T ro ei hans E d e r ! D e er' Maeglere, E i af den Farve, deres Klceder vise,
M e n Fristere med hoist urene B onner, D e r klinge rene, fromme Lovter lig ,
F o r bedre at bedrage. F rem for A l t — .
F ra nu af, re n t nd sagt, jeg v il ei have, . A t D n en ledig S tu n d bortodfler t i t
2 lt tale med, og laane H a m le t -Vre. ^ A d ly d ! Jeg det befaler. H o re r D u ?
Kom m e d ! . ' ^
O p h e l i a .
Jeg stal adlyde, adle H e rre !