• Ingen resultater fundet

H a m let

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 161-170)

/

et stort D tddem aal paa D in H a a n d ; Sagen er denne, m in H e n c ! —

H a rn l e t

(n oder ham t i l at scette.H atten paa).' Jeg besvcrrger D ig , httst paa —

' O e r i c k .

N e i, m in gode P rin c e ? b lo t for m in M ageligheds S k y ld , det forsikrer jeg. M in H e rre ! Laertes er nyligen kommen her t i l H o ffe t; t r o , m ig ! han er en fuldkommen C a va lie r, fu ld a f de forskelligste A p p e rlig h e d e r, meget blid i O m ­ gang, og stor i A nsta n d; i S a n d h e d ! fo r at jeg stal tale re t foleligen om ham, da er han A delstandens'S okort eller A lm a n a k ; th i D u vilst sinde,- at han indeholder enhver Fuldkommenhed, som en C avalier buster at sce.

L ae rle s?

^H ans P u n g er han givet ud.

Just ham, H e rre !

O s r i c k . , H o r a t i o .

( a f s i d e s )

allerede tv 'm ; alle sine gyldne O rd har 'H a m l e t (kil Osrick).

O s r i c k.

Jeg veed, D n est ei uvidende — - H a m l e t .

Jeg mistede. at D u vidste det, H e rre ! dog, paa m in M r e ! vm D u end gjorde det', vilde del ikke meget anbefale nrig.

— N n v e l/H e rre ?

O s r i c k . ,

D n est ei uvidende o m , hvilken Apperlighed Laertes be­

sidder — .

Ham l et.

D e t ts r jeg ei tilstaae, for at jeg ei stal sammenligne mig med ham i A p p e rlig h e d ; t h i, at kende et Menneske n-ie, er, at kende sig selv.

Os r i c k .

Jeg m ener, H e rre ! i hans V a a b e n ; th i i den R o s , de have lagt paa ham t i l hans Belem ring, er han mageres.

H a m l et.

Hvad er hans V aaben?

O s r i c k . R a p ir og D a g g e rt.

H a m t e t . D e t er to Vaaben. N n v id e re !

O s r i c k.

K o n n in g e n , m in Herre! har veddet med ham VM fer barbcriste Hesie, imod hvilke han har stillet t i l P a n t , som ' jeg h e re r, ser franske N a p ire r og D a g g e rte r,- med deres.

T ilb c h s r , saasom: D a lt e . G e h a n g , o. s. v. T re af B a - reteierne ere, raa min T r o ! meget dyrebare fo r Phautasien, meget godt svarende t il K aardeiasterne, eg h-ist delicale B ^ re le ie r og as en meget adel Opfindelse.

' H a m l e t .

Hvad kalder D il Vceretsi?

H o r a t l o (afsides).

Jeg vidste n o k , D n maatte opbygge D ig ved RandgloS- serne, inden D n blevst scrrdig.

O s r k c k . . . . .

D ^rre t-ie t, m in H e rre ! det er Gehamgevne.

H a ml e t .

N n d a : ser barbariste Heste imod ser franste K aarder, deres T ilb e d e r og tre B r r c to ie r af en a?del O p fin d e ls e ; det er det franste Veddemaal imod det Danste. H v i er dette sti-let r il P a n t, som D n kalder det?

O 6 r i c k .

V o r K c.rning har veddet, at i et D o n z in S te d mellem D ig , m in P rin c e ! og ham stal han ikke give tre S to d forud for D ig ; han har veddet paa tolv mod n i, og det vild e ' b rin ­ ges r il eieb'.ikligA fgjsrelse, dersom D n , m in .va nd ig e P r in c e ! r i te v r r e saa naadig at svare t il det. '

H aml e t.

H vorlunde da, om jeg svarer N e i?

" O s r i c k .

Jeg m e n e r, m in P rin c e ! D in Persons

Fremstilling til

V kddeniaal.'ts Afgjerelse.

r Ha ml e t .

- M in H e r r e ! jeg v il spadsere her i H allen.

Hvis

-e t behager HanS M a je stce t, er det nn den T id paa Dagen, da jeg tager frist L u ft. Lad R a p irerne bringes h id , den crdte H erre vcere v illig t i l d e t, og Kongen sit Forfcet tra , saa r i l jeg vinde fo r h a m , om jeg k a n ; hvis ikke,

vil

jeg

ikke vinde A ndet, end m in S kam , og vvertallige S to d .

O S r i c k.

S k a l jeg melde det saalnnde?

H a m l e t.

D e t maa v r r e M e n in g e n ; baldyr det med hvad

Blom«

st

r, D i t D id har Lyst t i l !

O s r i c k .

Jeg anbefaler n ig t i l m in naadige P rin te s Tjeneste.

(g a a e r).

H aml e t.

D in T je n e r, D in T je n e r! — H an gjor vel i . selv «r anbefale stg; der er ellers ingen L u n g e r, der ville tale

fo r. ham. '

H r i l t i 0 .

D e n ne V ib e !eber bort med LEggestallcn paa Hovedet.

m i e t .

^ H an gjorde C o m p lim n ire r for sin M oders B rystvorte, ferend ban diede den. S aalnnde har han (og mange Flere af samme A ngel, som jeg veed, vort Afskums-Old er forga­

bet i) blot lcrrt T idens M e lo d i og Klangen af Selskabs­

to n e n ; et S la g s gcrreude Sam m ensurium , som ndaander de flaueste vg mest gennemviftede T a n k e r; og, puster D u b lo t ri! dem, for at prpve dem, saa briste Boblerne.

i E n H e r r e træder ind.

H e r r e n .

M in P rin c e ! H ans M ajestcrt anbefalede stg t i l D ig ved den unge O srick, som melder h am , at D u venter ham her r H allen. H a n sender mig, fo r ar erfare, om D in H n staaer Ul a t segle med Laerles, eller- om D u vilst ndscrrte det.

H a m l e t.

Jeg er m it Forsat t r o , og del fslger Konuingens D L llie . b r det ham b e le jlig t, saa er jeg rede, nu eller naarsom- helst, forudsat, jeg er saa vel oplagt, som nu.

H e r r e n .

D o r Konning og D ro n n in g og A lle komme hid.

I en lykkelig T id .

H a m l e t . H e r r e n .

D ronningen beder D ig tale venstabeligen t i l Laertes, fprend I begynde a t segle.

H a m l e t.

H un giver mig en god Lcrrdom.

(H e rre n gaaer).

> Hc> r a t i o.

D u vilst tabe Lette D edtsm aal, m in P rin c e !

<

Ham let.

Jeg kroer det ikke; siden han drog t i l F rankerige, har jeg vcrret i idelig O ve tse ; jeg v il nok vinde i Kampen.

M e n D u kanst aldrig troe, hvor ilde A lt staaer t i l her om­

kring m it H je r t e ; men det har I n t e t at betyde.

H o r a t i o . J o , m in gode P rin c e ! —

H a m l e t.

D e t er kun N a rre ri ; men det er saadant et S la g s A h- nelse, som vilde maaskee forurolige en Q vin d e .

H o r a t i o.

Dersom D i t S in d har Ahnelse om N o g e t, saa adlyd del i Jeg v il forebygge, at de komme h id , og sige,

at

D u est r: oplagt.

H a m l e t .

Ikke et O r d ! D i foragte V a r s le r ; paa Forsynets D itlie heroer S purvens F a ld ; hvis det siat vcrre nu, sial det ikke komme; hvis det ikke sial komme, sial det va?re n n ; hvis del ikke ffal va?re nu, v il det dog komme; at va?re rede, det er A lt . S id e n in te t Mennesie veed, hvad han forlader, hvad siger det ham, at han forlader d e ttid lig e n ? L a d g a a e !

K o n g e n , D r o n n i n g e n , L a e r t e s , H o f m o r n d , O v r i c k , og F - i g e med R apirer o. s. v. troede ind.

Kongen.

Kom , H am let, kom, tag denne Haand af m ig !

(han loegger L a e r t e s s e s Haand

i H a m l e t s ) .

H a m l e t .

T ilg iv m ig, H e r r e ! jeg har feilet mod D i g ; T ilg iv , saa sandt D u esten Adelsm and!

H ve r M a n d her veed, og D n har vistnok hsrt, A t jeg er straffet med et mcegtigt V a n v id . Hvad jeg har g jo rt,

E v n , kunde H je rte , LE re, Hevn hos D ig Ophidse, det, rilstaaer jeg her, var V a n v id . D u r det da Hamler, som svrucrrmed' D ig ? N e i. H am let c i; hvis Ham ler er berevet

S ig selv, og sra sig s<iv, og han fornærmer

LaerteS, g js r ei H am let d e t; rrei, H a m le t

D e t uegter; hvo fornærmer d a - — H ans V a n v id . H v is saa, er H am iet blandt dem, som fornærmes.

D en arme H am lets V a n v id er hanS Fjende. ' 1 dette SelstabS Paaher

Jeg fragaaer, at jeg tsnkte O n dt mod D ig . Undstyld mig da i D in e cedle Tanker,

A t jeg har over Huset skudt m in P i i t , Og saarede m in B ro d é r!

L a e r t e s .

M i t H je rte har D u fyldestgjort, som mcegtigst , 2 denue S a g t i l Hevn mig skulde d riv e ;

M e n , hvad m in 2 E re aUgaaer, tra d e r jeg T ilb a g e, og v il ei F o rlig indgaae,

F s r' a?ldre M s u d , af en navnkundig Hceder, Fredsvilkaar har ved flue Udsagn fastsat, S o m mig m it N avn bevare ubesmittet.

T i l den T id tager jeg imod D i t Venstab M e d Venskab, og v il ei det bryde.

H a m l e t .

Jeg fro modtager det, og fre id ig t med D iA Jeg kannper denne Droder-Veddekamp.

G iv os N a p irc rn e ! Kom b id !

L a e r t e s . Kom , een t i l m ig !

H a m let.

L a e rte s! jeg stal vcerge om D in Hceder;

I min Uvidenhed D in Dygtighed, E n S tje rn e lig , i tykkest N a tte m n lm , S k a l straale doppelt k la rt.

L a e r t e S . D n skemter, P rin c e !

H a m l e r . N e i, ved m in H a a u d !

K o n g e n .

Ung Osrick, giv dem V r r g e ! — Frænde k D u veedst jo Veddem aalel?

Haml et .

J o , K e n n lu g ! meget v e l;

K or M eget paa m in svage Haand D u vedder.

K o n g e n .

Jeg frygter e i; jeg har jo seet J e r B e g g e ; — M e n , siden han har taget r il i 'Kunsten,

T i har saalunde Veddcm aalct a fta lt.

L a e r t e 6 .

N e i, denne er fo r tung, giv mig en anden!

Ha m l e t.

Jeg denne re t godt lid e r. T is s e K lin g e r E r ' dog vel lige lange?

O S r i c k.

J a , m in P rin c e !

(de lave sig t i l at fegte).

K o n g e n .

Scot T ig re n e paa dette B o r d ? — H v is H a m ie t D e l fkrste eller anket S to d mon' give,

S a a og, naar han det Tredie gjengjcvlder, id alle Skansernes K artove r tordne?

P aa Ham els bedre Aandedrag vor K onning E n S k a a l stal drikke, og i B s g 'r e t kaste

E n P erle , rigere, end nogen, fire

S am fuld e Konger bar' i D anm arks K ro ne . G iv Dlikkebcrg're hid, og lad Hcvrpanken S a a r il Trom peten tale, og Trom peten T il^ h a m , som udenfor Kanonen styrer, Kanonen saa r il H im 'ltn hoit, og H im 'le n T i l Jorden, Konningcn for H a m le t d rik k e r! — V e la n , begynd'! — eg, D om m ere, g iv ' A g t !

(de fegte).

Kom an!

H a m l e t.

L a e r t e S.

V e la n , m in P incc?

H a m l e t.

L a e r t e S.

N e i!

' H a m l e t . F a ld e r D o m !

O S r i c k . E t S te d , og det et S to d hoist rent.

L a er t e S.

N u vel L a! — vm igjen I - ,

K o n g e n .

H o ld ! giv mig D i n ! H a m le t, denne P e rle

E r D i n ; det er D in S k a a l. — G iv ham hanS B a g e r.

(T ro m p e te rn e lyde, og Kanonerne lssnes udenfor).

H a m l e t .

F o rs ti v il jeg fegte denne Dyst l i ! Ende.

S a t det t i l S id e l i d t ! K o m ! — N ok et S ts d .

i (de fkgN>.

Hvad siger D u ?

L a e r t e s . E t S to d , et S to d , det tilstaaer jeg.

K o n g e n . ' '

D o r S s n v il vinde S c ie r.

D r o n n i n g e n . H a n er fed,

Og lid t stakaandet. — H a m lc t! D ro n n in ge n E t B a g e r tommer paa D i t H eld.

— " H a m l c t .

M in adle D ro n n in g

' K o n g e n .

G e rtrn d , drik det e i!

D r o n n i n g e n .

Jeg v il, m in K o n n in g ! jeg beder; lad m ig ! ' K o n g e n .

(assidks).

D e t er E iv lb a g e r e t; det er for sildigt.

H a m l c t .

3eg tor endnn ei drikke, D r o n n in g ! — s t ' - > ; D r l ? n n i n a e n .

K n " . lad mig lt n c Ecctr''.'. ar L il ^

L a e r t e S .

N u stal leg ramme ham, min K o u m 'n g t K o n g e n .

2 cg tt oer det ei.

L a e r t e S

(a fsid es).

Og dog m it Sam vidS Stem m e taler riskslen 2m vd det.

H a m l e t . K om tredie G ang,

L a n le S ! H id in d til har D n knn spaset;

Jeg l'cder, sted nu med D in bedste K r a s t!.

Jeg fryg te r, fo r en P og D n anseer m ig.

L a e r r e s . D e t mener D u ? — Kom a n !

(de fegte).

O s r i c k . I n t e t poa nogen af S id e rn e .

-L a e r t e s . N u vegt D i g !

( L a c r r e s saarer H a m l e r ; derpaa r Haandmenget embrcre de R apirerne, og H a m l e r saarer L a e r - r c S).

K o n g e n . S k il dem ad! D e er' i Hede.

H

a m l

e

t.

N e i, kom ig je n !

. (D ro n n in g e n fa ld e r).

O s r i c k .

H a , serg for D ro n n in g e n !

H o r a t i o.

D e blede Begge. — P r iu c e ! hvorlunde er det?

O s r i ck.

H v v llu n d e er det fa t med D ig , LaerteS?

L a e r r es .

kovseppen i stn egen S n a re fangen b le v ; M in egnen Ramte mig ved L iv r t stiller.

H a m ! e r.

Head ia lt. 5 D ro n n in g e n ?

, K o n g e n .

D a hun saae B lo d , hun fa ld t L A fm a g t.

D r o n n i n g e n . O nei, ner, D rik k e n ! — Elstte H a m le t!

O D rik k e n , D r ik k e n ! — Jeg forgivet e r!

^ ->

^ H a m l et .

O N id in g s s tre g ! — H a ! lad nu D sren lukkeS!

(d » e r).

Foncederi! Opspor det!

L a e r t e s .

( L a e r t e S fa ld e r).

H e r er det, H a m le t! — H a m le t! D u est D o d s e n s ; A l V erdens Lægekunst kan D ig ei frelse;

E n T im e s L iv D u har ei i D i t B r y s t;

-orrcoder-V aabenet er i D in Haand,

M e d blvrrer S p id s , fo rg iv te t; Namken vendte S ig mod mig selv? S ee m ig ! jeg ligger her,

Jeg stal ei meer opstande; G iv t D in M o d e r d ra k ; Jeg kan ei m eer; vor K on n in g , K onning ene

A t dadle er.

H a m l e t .

H v a d ! Klingcspidsen med s o r g ir te t! — G iv t, S a a gjer D i t V e r k !

(stikker K ongen).

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 161-170)