/
et stort D tddem aal paa D in H a a n d ; Sagen er denne, m in H e n c ! —
H a rn l e t
(n oder ham t i l at scette.H atten paa).' Jeg besvcrrger D ig , httst paa —
' O e r i c k .
N e i, m in gode P rin c e ? b lo t for m in M ageligheds S k y ld , det forsikrer jeg. M in H e rre ! Laertes er nyligen kommen her t i l H o ffe t; t r o , m ig ! han er en fuldkommen C a va lie r, fu ld a f de forskelligste A p p e rlig h e d e r, meget blid i O m gang, og stor i A nsta n d; i S a n d h e d ! fo r at jeg stal tale re t foleligen om ham, da er han A delstandens'S okort eller A lm a n a k ; th i D u vilst sinde,- at han indeholder enhver Fuldkommenhed, som en C avalier buster at sce.
L ae rle s?
^H ans P u n g er han givet ud.
Just ham, H e rre !
O s r i c k . , H o r a t i o .
( a f s i d e s )
allerede tv 'm ; alle sine gyldne O rd har 'H a m l e t (kil Osrick).
O s r i c k.
Jeg veed, D n est ei uvidende — - H a m l e t .
Jeg mistede. at D u vidste det, H e rre ! dog, paa m in M r e ! vm D u end gjorde det', vilde del ikke meget anbefale nrig.
— N n v e l/H e rre ?
O s r i c k . ,
D n est ei uvidende o m , hvilken Apperlighed Laertes be
sidder — .
Ham l et.
D e t ts r jeg ei tilstaae, for at jeg ei stal sammenligne mig med ham i A p p e rlig h e d ; t h i, at kende et Menneske n-ie, er, at kende sig selv.
Os r i c k .
Jeg m ener, H e rre ! i hans V a a b e n ; th i i den R o s , de have lagt paa ham t i l hans Belem ring, er han mageres.
H a m l et.
Hvad er hans V aaben?
O s r i c k . R a p ir og D a g g e rt.
H a m t e t . D e t er to Vaaben. N n v id e re !
O s r i c k.
K o n n in g e n , m in Herre! har veddet med ham VM fer barbcriste Hesie, imod hvilke han har stillet t i l P a n t , som ' jeg h e re r, ser franske N a p ire r og D a g g e rte r,- med deres.
T ilb c h s r , saasom: D a lt e . G e h a n g , o. s. v. T re af B a - reteierne ere, raa min T r o ! meget dyrebare fo r Phautasien, meget godt svarende t il K aardeiasterne, eg h-ist delicale B ^ re le ie r og as en meget adel Opfindelse.
' H a m l e t .
Hvad kalder D il Vceretsi?
H o r a t l o (afsides).
Jeg vidste n o k , D n maatte opbygge D ig ved RandgloS- serne, inden D n blevst scrrdig.
O s r k c k . . . . .
D ^rre t-ie t, m in H e rre ! det er Gehamgevne.
H a ml e t .
N n d a : ser barbariste Heste imod ser franste K aarder, deres T ilb e d e r og tre B r r c to ie r af en a?del O p fin d e ls e ; det er det franste Veddemaal imod det Danste. H v i er dette sti-let r il P a n t, som D n kalder det?
O 6 r i c k .
V o r K c.rning har veddet, at i et D o n z in S te d mellem D ig , m in P rin c e ! og ham stal han ikke give tre S to d forud for D ig ; han har veddet paa tolv mod n i, og det vild e ' b rin ges r il eieb'.ikligA fgjsrelse, dersom D n , m in .va nd ig e P r in c e ! r i te v r r e saa naadig at svare t il det. '
H aml e t.
H vorlunde da, om jeg svarer N e i?
" O s r i c k .
Jeg m e n e r, m in P rin c e ! D in Persons
Fremstilling til
V kddeniaal.'ts Afgjerelse.
r Ha ml e t .
- M in H e r r e ! jeg v il spadsere her i H allen.
Hvis
-e t behager HanS M a je stce t, er det nn den T id paa Dagen, da jeg tager frist L u ft. Lad R a p irerne bringes h id , den crdte H erre vcere v illig t i l d e t, og Kongen sit Forfcet tra , saa r i l jeg vinde fo r h a m , om jeg k a n ; hvis ikke,vil
jegikke vinde A ndet, end m in S kam , og vvertallige S to d .
O S r i c k.
S k a l jeg melde det saalnnde?
H a m l e t.
D e t maa v r r e M e n in g e n ; baldyr det med hvad
Blom«
st
r, D i t D id har Lyst t i l !O s r i c k .
Jeg anbefaler n ig t i l m in naadige P rin te s Tjeneste.
(g a a e r).
H aml e t.
D in T je n e r, D in T je n e r! — H an gjor vel i . selv «r anbefale stg; der er ellers ingen L u n g e r, der ville tale
fo r. ham. '
H r i l t i 0 .
D e n ne V ib e !eber bort med LEggestallcn paa Hovedet.
m i e t .
^ H an gjorde C o m p lim n ire r for sin M oders B rystvorte, ferend ban diede den. S aalnnde har han (og mange Flere af samme A ngel, som jeg veed, vort Afskums-Old er forga
bet i) blot lcrrt T idens M e lo d i og Klangen af Selskabs
to n e n ; et S la g s gcrreude Sam m ensurium , som ndaander de flaueste vg mest gennemviftede T a n k e r; og, puster D u b lo t ri! dem, for at prpve dem, saa briste Boblerne.
i E n H e r r e træder ind.
H e r r e n .
M in P rin c e ! H ans M ajestcrt anbefalede stg t i l D ig ved den unge O srick, som melder h am , at D u venter ham her r H allen. H a n sender mig, fo r ar erfare, om D in H n staaer Ul a t segle med Laerles, eller- om D u vilst ndscrrte det.
H a m l e t.
Jeg er m it Forsat t r o , og del fslger Konuingens D L llie . b r det ham b e le jlig t, saa er jeg rede, nu eller naarsom- helst, forudsat, jeg er saa vel oplagt, som nu.
H e r r e n .
D o r Konning og D ro n n in g og A lle komme hid.
I en lykkelig T id .
H a m l e t . H e r r e n .
D ronningen beder D ig tale venstabeligen t i l Laertes, fprend I begynde a t segle.
H a m l e t.
H un giver mig en god Lcrrdom.
(H e rre n gaaer).
> Hc> r a t i o.
D u vilst tabe Lette D edtsm aal, m in P rin c e !
<
Ham let.
Jeg kroer det ikke; siden han drog t i l F rankerige, har jeg vcrret i idelig O ve tse ; jeg v il nok vinde i Kampen.
M e n D u kanst aldrig troe, hvor ilde A lt staaer t i l her om
kring m it H je r t e ; men det har I n t e t at betyde.
H o r a t i o . J o , m in gode P rin c e ! —
H a m l e t.
D e t er kun N a rre ri ; men det er saadant et S la g s A h- nelse, som vilde maaskee forurolige en Q vin d e .
H o r a t i o.
Dersom D i t S in d har Ahnelse om N o g e t, saa adlyd del i Jeg v il forebygge, at de komme h id , og sige,
at
D u est r: oplagt.H a m l e t .
Ikke et O r d ! D i foragte V a r s le r ; paa Forsynets D itlie heroer S purvens F a ld ; hvis det siat vcrre nu, sial det ikke komme; hvis det ikke sial komme, sial det va?re n n ; hvis del ikke ffal va?re nu, v il det dog komme; at va?re rede, det er A lt . S id e n in te t Mennesie veed, hvad han forlader, hvad siger det ham, at han forlader d e ttid lig e n ? L a d g a a e !
K o n g e n , D r o n n i n g e n , L a e r t e s , H o f m o r n d , O v r i c k , og F - i g e med R apirer o. s. v. troede ind.
Kongen.
Kom , H am let, kom, tag denne Haand af m ig !
(han loegger L a e r t e s s e s Haand
i H a m l e t s ) .
H a m l e t .
T ilg iv m ig, H e r r e ! jeg har feilet mod D i g ; T ilg iv , saa sandt D u esten Adelsm and!
H ve r M a n d her veed, og D n har vistnok hsrt, A t jeg er straffet med et mcegtigt V a n v id . Hvad jeg har g jo rt,
E v n , kunde H je rte , LE re, Hevn hos D ig Ophidse, det, rilstaaer jeg her, var V a n v id . D u r det da Hamler, som svrucrrmed' D ig ? N e i. H am let c i; hvis Ham ler er berevet
S ig selv, og sra sig s<iv, og han fornærmer
LaerteS, g js r ei H am let d e t; rrei, H a m le t
D e t uegter; hvo fornærmer d a - — H ans V a n v id . H v is saa, er H am iet blandt dem, som fornærmes.
D en arme H am lets V a n v id er hanS Fjende. ' 1 dette SelstabS Paaher
Jeg fragaaer, at jeg tsnkte O n dt mod D ig . Undstyld mig da i D in e cedle Tanker,
A t jeg har over Huset skudt m in P i i t , Og saarede m in B ro d é r!
L a e r t e s .
M i t H je rte har D u fyldestgjort, som mcegtigst , 2 denue S a g t i l Hevn mig skulde d riv e ;
M e n , hvad m in 2 E re aUgaaer, tra d e r jeg T ilb a g e, og v il ei F o rlig indgaae,
F s r' a?ldre M s u d , af en navnkundig Hceder, Fredsvilkaar har ved flue Udsagn fastsat, S o m mig m it N avn bevare ubesmittet.
T i l den T id tager jeg imod D i t Venstab M e d Venskab, og v il ei det bryde.
H a m l e t .
Jeg fro modtager det, og fre id ig t med D iA Jeg kannper denne Droder-Veddekamp.
G iv os N a p irc rn e ! Kom b id !
L a e r t e s . Kom , een t i l m ig !
H a m let.
L a e rte s! jeg stal vcerge om D in Hceder;
I min Uvidenhed D in Dygtighed, E n S tje rn e lig , i tykkest N a tte m n lm , S k a l straale doppelt k la rt.
L a e r t e S . D n skemter, P rin c e !
H a m l e r . N e i, ved m in H a a u d !
K o n g e n .
Ung Osrick, giv dem V r r g e ! — Frænde k D u veedst jo Veddem aalel?
Haml et .
J o , K e n n lu g ! meget v e l;
K or M eget paa m in svage Haand D u vedder.
K o n g e n .
Jeg frygter e i; jeg har jo seet J e r B e g g e ; — M e n , siden han har taget r il i 'Kunsten,
T i har saalunde Veddcm aalct a fta lt.
L a e r t e 6 .
N e i, denne er fo r tung, giv mig en anden!
Ha m l e t.
Jeg denne re t godt lid e r. T is s e K lin g e r E r ' dog vel lige lange?
O S r i c k.
J a , m in P rin c e !
(de lave sig t i l at fegte).
K o n g e n .
Scot T ig re n e paa dette B o r d ? — H v is H a m ie t D e l fkrste eller anket S to d mon' give,
S a a og, naar han det Tredie gjengjcvlder, id alle Skansernes K artove r tordne?
P aa Ham els bedre Aandedrag vor K onning E n S k a a l stal drikke, og i B s g 'r e t kaste
E n P erle , rigere, end nogen, fire
S am fuld e Konger bar' i D anm arks K ro ne . G iv Dlikkebcrg're hid, og lad Hcvrpanken S a a r il Trom peten tale, og Trom peten T il^ h a m , som udenfor Kanonen styrer, Kanonen saa r il H im 'ltn hoit, og H im 'le n T i l Jorden, Konningcn for H a m le t d rik k e r! — V e la n , begynd'! — eg, D om m ere, g iv ' A g t !
(de fegte).
Kom an!
H a m l e t.
L a e r t e S.
V e la n , m in P incc?
H a m l e t.
L a e r t e S.
N e i!
' H a m l e t . F a ld e r D o m !
O S r i c k . E t S te d , og det et S to d hoist rent.
L a er t e S.
N u vel L a! — vm igjen I - ,
K o n g e n .
H o ld ! giv mig D i n ! H a m le t, denne P e rle
E r D i n ; det er D in S k a a l. — G iv ham hanS B a g e r.
(T ro m p e te rn e lyde, og Kanonerne lssnes udenfor).
H a m l e t .
F o rs ti v il jeg fegte denne Dyst l i ! Ende.
S a t det t i l S id e l i d t ! K o m ! — N ok et S ts d .
i (de fkgN>.
Hvad siger D u ?
L a e r t e s . E t S to d , et S to d , det tilstaaer jeg.
K o n g e n . ' '
D o r S s n v il vinde S c ie r.
D r o n n i n g e n . H a n er fed,
Og lid t stakaandet. — H a m lc t! D ro n n in ge n E t B a g e r tommer paa D i t H eld.
— " H a m l c t .
M in adle D ro n n in g
' K o n g e n .
G e rtrn d , drik det e i!
D r o n n i n g e n .
Jeg v il, m in K o n n in g ! jeg beder; lad m ig ! ' K o n g e n .
(assidks).
D e t er E iv lb a g e r e t; det er for sildigt.
H a m l c t .
3eg tor endnn ei drikke, D r o n n in g ! — s t ' - > ; D r l ? n n i n a e n .
K n " . lad mig lt n c Ecctr''.'. ar L il ^
L a e r t e S .
N u stal leg ramme ham, min K o u m 'n g t K o n g e n .
2 cg tt oer det ei.
L a e r t e S
(a fsid es).
Og dog m it Sam vidS Stem m e taler riskslen 2m vd det.
H a m l e t . K om tredie G ang,
L a n le S ! H id in d til har D n knn spaset;
Jeg l'cder, sted nu med D in bedste K r a s t!.
Jeg fryg te r, fo r en P og D n anseer m ig.
L a e r r e s . D e t mener D u ? — Kom a n !
(de fegte).
O s r i c k . I n t e t poa nogen af S id e rn e .
-L a e r t e s . N u vegt D i g !
( L a c r r e s saarer H a m l e r ; derpaa r Haandmenget embrcre de R apirerne, og H a m l e r saarer L a e r - r c S).
K o n g e n . S k il dem ad! D e er' i Hede.
H
a m l
et.
N e i, kom ig je n !
. (D ro n n in g e n fa ld e r).
O s r i c k .
H a , serg for D ro n n in g e n !
H o r a t i o.
D e blede Begge. — P r iu c e ! hvorlunde er det?
O s r i ck.
H v v llu n d e er det fa t med D ig , LaerteS?
L a e r r es .
kovseppen i stn egen S n a re fangen b le v ; M in egnen Ramte mig ved L iv r t stiller.
H a m ! e r.
Head ia lt. 5 D ro n n in g e n ?
, K o n g e n .
D a hun saae B lo d , hun fa ld t L A fm a g t.
D r o n n i n g e n . O nei, ner, D rik k e n ! — Elstte H a m le t!
O D rik k e n , D r ik k e n ! — Jeg forgivet e r!
^ ->
^ H a m l et .
O N id in g s s tre g ! — H a ! lad nu D sren lukkeS!
(d » e r).
Foncederi! Opspor det!
L a e r t e s .
( L a e r t e S fa ld e r).
H e r er det, H a m le t! — H a m le t! D u est D o d s e n s ; A l V erdens Lægekunst kan D ig ei frelse;
E n T im e s L iv D u har ei i D i t B r y s t;
-orrcoder-V aabenet er i D in Haand,
M e d blvrrer S p id s , fo rg iv te t; Namken vendte S ig mod mig selv? S ee m ig ! jeg ligger her,
Jeg stal ei meer opstande; G iv t D in M o d e r d ra k ; Jeg kan ei m eer; vor K on n in g , K onning ene
A t dadle er.
H a m l e t .
H v a d ! Klingcspidsen med s o r g ir te t! — G iv t, S a a gjer D i t V e r k !
(stikker K ongen).