Jeg har en D a t t e r ; h a r ; th i hun er m in, , Der> s o m 'e t fro m t og lydigt B a rn , mwrk dette!
H a r dette flyet m ig. S a m le r nu og f lu tte r !
" T i l den h im m e lske o g m in S jo e ls A s g u d , den y n d e r i g e s t e O p h e lia , —
D e t er et flet Udtryk er la vt U d try k ; y lid e r i g e s t e er et la v t U d try k ; men 2 stal hore M e re . S o m fo lg e r:
" T i l hendes y p p e r lig e , h v id e B a r m d ig te d e s d isse o. s. v.
D r o n n i n g e n . . F ra H a m le t dette kom t i l hende?
P o l o n i , u s .
M in gode D ro n n in g , tov l i d t ! Jeg er sanddru.
(laser):
" T v i v l k u n , o m S t j e r n e r g lo b e ,
"Om Solen rover sig! .
" J a t v i v l , o m D y d e r B r o d e ,
" M e n t r o , je g e ls re r D i g ! "
" O kcere O p h e lia l J e g e r m is s o r n o ie t med d is s t^
" V e r s . J e g s o rs ta a e r ei den R u n s t, a t rcelle m in t
" S u k ester M e t r u m ; m e n , a t je g elsker D i g h o ie s t/
" o h o is t B e d s te ! t r o d e t ! L e v v e l ! " . ^ -!
" D i n e v ig e n , d yre b a re ste D a m e ! >
" s a a loenge denne M a c h )tte ' " t i l h o r e r h a m ,
H a m l e r . Hoist lydig har m in D a tte r viist mig dette,
Og ydermere har hun mig betroet
H ans Eljkovsbonner, samt fo rta lt m ig, naar, , H v o r og hvorledes de. mon lyde.
K o n g e n . ,
M e n hvorlunde tog hun
D d mod hans K æ rlighed?
-P o l o n i u S .
Hvad^ troer D u om mig?
K o n g e n .
A t D u est en trofast, s rlig Tjener.
P o l o n i u s .
D e t onster jeg at vise. M en hvad maatte v -2 tcenke om mig, h vis jeg havde scet
H in Elstovsfngl paa F l u g t .— og jeg maa sige, Saaledes saae jeg den a lt, ser m in D a tte r
F o rta lte m ig derom — hvad maatte D u , -Og Hendes Mcejestcrt, m in kcere D ro n im lg , -
Troe, hvis jeg havde spillet S k n v e rp u lt Og Tegnebog, og stander stum cg deo, - Og seet paa denne F u g l? Hvad maatte I . V e l troe? N er, jeg t i l Sagen lige gik,
Og t i l m in unge Ftoken sagde je g :
' ' V i i d , at H a m l e t e r en P r i n c e , og o v e r D i n S t a n d ;
" S l i g t m a a e i s k e e ! " vg saa.besol jeg hende,
A t indelukke sig for hans Dessg, ' ,
Assiaae hvert Budskab og hvert E lsiovstegu.
Derpaa hun forte sig m it Naad t i l N y t t e ; Og han — kort sagt — da hun asviste ham,
F a ld t forst t i l Tungsind, saa t i l Faste, derpaa r .
> A l Sovnloshed, og derpaa i en Svaghed, S a a t i l Afsindighed, og gradeviis
T i l Ealeustabet, som ham mr forstyrrer, Og som vi Alle sorge over.
K o n g r v .
T roer D n ,
A t det er G runden?
3 * .
D r o n n i n g e n . D e t saare m u lig t er.. ,
. P o l o n i u s .
D a r der en T id — det gad jeg gerne vide ^ "
' D a jeg med U s b e d s a g d e :'" d e t e r s a a , " , N a a r det var anderledes? , .
K o n g e n . . E i det jeg mindes.
- P o l o n i u L (peger paa slt Hoved . og sin H a ls ).
T a g dette derfra, hvis det er ei saa!
N a a r jeg er forsi paa S po r,-sa a fla t jeg finde,
H v o r Sandhed ligger, om den end var f l j u l t : ' I Jordens M id p u n c r.
K o n g e n .
H vad M e re fln lle v i . ' ' . , 3 denne S a g forsege?
P o l o n i u L .
D u veedst, at tid t han gaaer tre, fire T im e r 3 G a le n e t.
D r o n n i n g e n . D e t g j- r han r ig tig t nok. ^
P o l o n i u s . N a a r S lig t nu steer,
S a a slipper jeg m in D a tte r ud t i l h a m ; ..
D a vcere D n og seg bag et T a pe t,
O g mcerke O r d ! H v is han ei elsker hende, >
O g ei derved er gangen fra sin S a m lin g , . - S a a gid jeg ei maa hjcelpe S t a t a t.styre , . . M e n p l-ie J o rd og holde M -g k u s t! ' .
K o n g e n . ,
D i ville pr-ve.
H a m l e t trorder ind, l«send«.
' Dronningen.
M « n ser, hvor sorgfuld dr« Ulykkelige D i r kommer lssendr! '
, ' P o l o n i u S . Jeg beder, gaaer tilside Begge
Jeg strar ham e n tr e r ! Ach, tilla d mig d e t !
( K o n g e n , D r o n n i n g e n oz F s lg e t gaae)^
> ' H vorlunde lever m in P rince H a m le t?
H a m l e t . ,
G o dt, G ud vwre lo v e t!
P o l o n i u s . ^
Kender D u m ig, P r in c e !
^ ' H a m l e n
Udmærket godt. — D n est en Fistehandler.
P o l o n i u s .
.N e r, cedle H e rre !
H a m l et.
S a a vilde jeg da puste, D u varst saa cerlig en M a n d .
P o l o n i u s .
S E rlig , m in P rin c e !
H a m l e t . . ,
J a , m in D e n ! at vwre cerlig, som V erdens Lob e r, det er, at vane een M a n d , segt ud blandt t i Tusinde. ^
. P o l o n i u s . D e t er meget sandt, m in P r in c e !
H a m l e t .
T h i , dersom S o le n avler O rm e i en ded H u n d , siden . den kysser et A ad se l, stendt den er en G u d — H a r D u
en D a tte r?
^ P o l o n i u s .
J a , m in P r in c e ! .
H a m l e t .
r.ad hende ikke gaae i S o l e n ! Frugtbarhed er en V e l
signelse; m en, da D in D a tte r kan boere F ru g t — m in .D e n , hav L ie med hende!
P o l o n i u S .
Hvad vilst D u sige dermed? (afsides)- A lt id er m in D a n e r den S t r e n g , han flaaer paa — dog kendte dan mig ikke i F erstningcn; han sagde, jeg var en Fistehand
ler. D e t er kommet v id t med h a m , saarr v id t ; oa. dog ' i m in Ungdom har jeg virkeligen liid t megen Elendighed
»
-fo r Elstovs S k y ld — om trent lkgesaa meget - , som han nu. Jeg v il tale r i l ham igjen. — H vad la?ser D u Her, m in P r in t e !
, - - <
H a m l e t . . O rd , O rd, O r d !
P o l o n i u s .
Hvad handle de om ?
" H a m l e t .
H a n d e l? mellem h ve m ?
P o l o n i u s .
Jeg mener hvad d e t, som D u lceser, in dholder, m in P r in c e ! '
H a m l e t.
Bagsvarrtelse, m in V e n ! th i den satyriste S ke lm siger h e r, at gamle Ma?nd have graat S kcrg ;. at keres Ansig
te r ere rynkede; a f deres i^ in e strommer Dernsteen og D lom m etrseS - G u m m i z og at de have stort Forraad as M a n g e l paa Forstand, ' tilligem ed hoist svage Haser.
S kon d t jeg nn tro e r a lt D e t t e , som et'. E vangelium , H e rre ! anseer jeg det dog flet ikke fo r anstændigt, at faae det saalunde prentet fo r sig- th i D n selv, m in gode H e r r e ! vilde blive ligesaa gam m el, som je g , ifa ld D u knude gaae baglåns, som en K rebs.
i
.
-i
i ,
'
-. ' P o l o n i u S .
S k je n d t dette Galstab er, det har M ethode. ^ M i n P rin c e ! V ils t D u ei gaae lid t ud i f r i L u ft?
H a ml et.
I n d i m in G ra v ?
P o l o ni'u s.
N e i, det er rig tig e n nok ude af f r i L u f t ' (afsides).
H v o r betydningsfulde stundom hans S v a r e re ! D e t er en Lykke, som' lid t træffer G alstaben, men som F o rn u ft og sund Forstand ikke saa heldigen forloses med. Jeg v il forlade ham og flugs tcrnke^paa et M id d e l t i l a t bringe et M ede i S ta n d imellem ham og m in D a tte r. — N a a - dige P r in c e ! jeg tager underdauigst Afsted.
H a m l e t .
D u kanst ikke tage N oget fra m ig , m in D e n ! som jeg hellere v il stilles ved?, undtagen m it L iv , , undtagen m it
L iv , undtagen m it L iv !
' . P o l o n i u S .
Lev vel, m in crdle H f r r e !
-H a m l e t . De
kedsommelige, gamle N a rre !R o s e n k r a n t z og G u i l d e n s t e r n
rrorde ind. ,
' ' P o l o n i u § .
I gaaer og soger om Prinee. H a m le t; der er han.
^ . R o s e n k r a n t z (ril Polymus),
G nds Fred, m in H e rre !
( P o l o n i n s gaaer)» '
G u i l d e n s t e r n .
M in crdle H e rre ! — . '
R o s e n k r a n t z .
M i n dyrebare H e rre ! —
H a m l e t .
M in e gode H jerhevenner! H vorlunde lever D n G u it- denstern? A h , Rosenkrantz! 2 gode K n o se ! hvorlunde gaaer det E der Begge? ^
R o s e n k r a n t z . .
S o m 2ordens. ubetydelige B o rn . / "
G u i l d e n s t e r n . .
E i a lt fo r megen Lykke er vor Lykke;
D i ere paa F o rtn na s H a t ei Knappen. ^ '
H a m l e t .
D v g heller ikke hendes S kosaaler?
R o s e n k r a n t z .
H e lle r ikke det, crdle H e rre ! , '
H a m l e ts
A ltsaa boer I i Ncrrheden af hendes M id ie , eller j M id p u n c te t as hendes Andest.
G u i l d e n s t e r n . '
2 a vist, v i ligge i hendes Skod.
H a m l e t . / .
. I FortnnaS Hem m elighed! J a , ganste 'rigtr'gen'z hun er en Skege. — Hvad N y t?
N o s e n k r a n l z .
In g e n 5 m in P rin c e ! uden, at Verden er bleven cvrlig.
H a m l e t.
S a a er Dommedag ncer. M e n Eders Nyhed er ikke sand. Lad mig spsrge E der om N oget, som angaaer E der iscer! H v o ri have I , mine gode V e-nner! forsyndet Eder mod F o rtu n a , siden hun sender E der herhid i Fcrngsel?
G u i l d e n s t e r n . Famgsel, H e rre ?
H a m l e t .
D a n m a rk er et Fængsel.
R o s e n k r a n t z .
S a a er Verden det ogsaa.
H a m l e t .
E t smukt e t, h vo ri der er mange Fangebnre, Fange- stuer og H u lle r - D a n m a rk er et af de D s rs te .
R o s e n k r a n h .
D e t er ikke vor M e n in g , m in P rin c e ! - H m l e t .
N n v e l , saa er det ikke noget Fwngsel fo r E d e r; th i der er in te t O n dt eller G o d t , . ude n , at M eningen gjyx det d e rtil. F o r mig er det et Fængsel.
R o s e n k r a n ! ; .
N u v e l, saa gjor Eders LErgan'righed det d e r t il; det cr for snarvert fo r Eders Aand.
H a m l e t . '
O E n d ! jeg kunde vcere indespærret i en N oddeflal, oa ansee mig selv som Konge over et uendelig* R ige,
naar jeg blot ikke havde D rom m e. i
G u i l d e n > t e r n .
O z , L S a n d h e d ! disse Drom m e ere LErga?rrighed; th i sflve den L E rg a rrig e s E rundvssen er blot Skyggen af en D i em.
H a m l e t . E n D rem selv er knn en Skygge.
N o s e n k r a n t z . ' -R ig tig e n ; og' jeg anseer LErgcrrrighedens E v e u ffa b .fo r saa lu fta g lig og let, at den kun er en Skygges Skygge. ..
f a m l e r '
Saaledes ere vore Tiggere da Legemer, og vore bredskul
drede H elte Tiggernes S kygg e r? S k u lle v i uu ikke gaae r i l H o ffe t? th i jeg kan. m in T r o ! ikke raisounere.
G u i l d e n s t e r n og N o s e n k r a n t z .
T i v ille opvarte L i g . , .
H a m l e t . '
D e t er ikke m in M e n in g . Jeg v il ikke regne E der ib la n d t mine ovrige T je n e re ; th i — for at ta le , som.cerlig M a n d , med E der — jeg bliver hoist flra?kkeligen opvarter.
M e n , sor at blive paa T e n fla b s ffagne V e i — hvad gjpre 2 i H elsingpr?
N o s e n k r a n t z .
D i ville bestge D i g , m in P riu c e ! D e t er v o rt hele Anliggende.
H a m l e t .
Jeg er saa tig g e fs rd ig , at jeg er endog fa ttig paa T a k ; men jeg takker E d e r , o g , i S a n d h e d , kcere D e n n e r ! m in Tak er endog fo r d yrt betalt med en S k illin g . H a r man ikke sendt B u d ester.Eder? E lle r , ere I komne ak egen T ilb o irlig h e d ? E r det et f r iv illig t Deseg? 'D e la n , v e la n ! -
H andler crrligen med m ig ! D e la n , velan ! J a , ta le r n u !
- G u i l d e n s t e r n .
Hvad flu lle v i sige, m in P rin c e ? H a m l e t .
A lt , hvad I ville — men det maa vedkomme Sagens M a n har kaldet E de r h id ; og der er en S la g s Bekendelse i Eders A asyn, som Eders Beskedenhed ikke har List nok r i l a t sa?tte S m inke paa. J t g vecd, at den gode K vn n in g og D ro n n in g have sendt B u d efter Eder.
- N o s e n k r a n t z . I hvad Liem eed, m in P rin c e ?
H a m l e t . .
D e t maae I - lcrre mig. M e n lad m ig besværge-Eder ved vo rt Broderskabs R e ttig h e d e r, red vo r'U n g d o m s S am
-X
^ 2 8
drægtighed, ved v o rt evigen bevarede Venstabs Forpligtelse, - og ved A lt. hvad Dyrebarere en bedre T a le r kunde lcvgge E der paa H je r te t, vcerer cvrlige og ligefremme imod m ig ! -
H a r man hidsaldet Eder, eller ikke? - ^
R o s e n k r a n tz ( t i l G uildenstern). ' ^
H vad siger D u ? , > ^
H a m l e t . ^
R e i, nu bar jeg A ie med E der. H v is I elsie m ig, ' saa holder I n t e t tilbage fo r m ig !
G u i l d e n s r e r n . '
M in P r iu c e ! man har hidkaldt os. ^
H a m l e t .
Jeg v il sige E d e r, h v o rfo r; saaledes stal je g , ved at komme E der i Forkober, befrie E der for at robe H em m elig
heden , og Eders Taushed mod Konningen og D ronningen stal ikke fslde en eneste F jeder. Jeg har i den senere T id ,
— men hvorfor, veed jeg ikke, — ta b t a l m in M unterhed, og givet S lip paa alle mine Legemsovelser; o g , i S an d
h e d ! det gaaer saa v id t med m it T u n g sin d , at denne her- ^ lige B y g n in g , J o r d e n , synes mig et u fru g rb a rt F o rb je rg ;
v
denne ypperlige Thronhim m ek, L ufte n, seer I ! denne kcvkke ^ - B efæ stning, som hwnger over o s , dette majestamste L o ft,
in d la g t med gylden I l d — nn, det synes m ig ikke at vcere A n d e t, end en fu l og pestagtig Klynge af D unster. H v il
ker Stykke Arbeid er ikke M e u n e ste t! hvor oedel ved F o r
stand, hvor uendelig i E v n e r ! i Skikkelse,.og Bevægelse, hvor udtryksfuld og beundringsvæ rdig! I H a n d lin g , hvor lig en Z E n g e l! i T a n k e , hvor lig en G u d ! det Skonneste i V e rd e n ; et M y n s te r blandt D y re n e ! O g dog — hvad er denne O vintessents af S to v e t fo r m ig ? M a n d behager mig ikke, — ei heller Q v in d e z — styndt EderS S m il sy
nes ar sige det. - ,
-N o s e n k r a n t z .
M in P rin c e ! der r a r ei saadant AEmne i mine Tanker.
H a m l e t .
Hv i lo D u
da,
da jegsagde:
" M a n d b e h a g e r m i g i k k e " ?/
R o s e n k r a n h .
Jeg tsnkte paa, m in P r in c e ! h vis M anden ikke behager D ig , hvilket Fastemaaltid Skuespillerne da ville faae hoS D ig . V i indhentede dem undervejs, og de komme hid, fo r a t tilbyde D ig im Tjeneste.
H a m l e t .
H a n , som spiller K o n g e n , stal virre velkom m en; H ans -' Majestcet stal faae S k a t af m ig ; den kcrkke R id d e r-s ta l bruge sit S v irrd og S k jo ld ; Elskeren stal ei sukke g r a tis ; den lystige M a n d stal ende sin N v lle r F re d ; den v ittig e Lommel stal saae dem t i l at le e , hvis Lunger ere ligesaa ' kildne, som den Brystsyges, og den unge P ige stal tolke sit H je rte f r i t , etter ogsaa det r im f r it V e rs stal hatte afstcd -svr det. H vad er det fo r S kuespillere?