G ak hen, og n'v dem fra hinanden!
D e t v il jeg m e d ; og, prater D u om B je rg e , S a a dyng D u M illio n e r Tonder L a n d .p a a oS, I n d t i l ro r E ra v h o i, svidende fin Pande
3 Io n e n s B ra n d , gjor Ossa t i l en V o r te ! 2 a ! har D u Lyst at prale, v il jeg bronte
S a a godt, som D u .
D r o n n i n g e n .
D e t er det pure V a n v id ;
A n fa ld e t varer kun et L i e b l i k ; . T aalm odig derpaa, som den omme T u e ,
F o r' den sit gyldne Ungepar udklcrkket har, H an sidder tans med sorgnedboiet Hoved.
H a m l e t .
H or, H e rre ! hvi behandler D n mig saa?
Jeg a llid elsted' D i g ; men lige M e g e t!
Lad Hercules selv gjore, hvad han k a n ! K a t mjane v il, og H und v ii gaae i V a n d .
. (gaaer).
K o n g e n .
^eg heder D ig , folg med ham, m in H o r a t io ! —
( H o r a t i o a a a e r).
( t i l L a e r t e s ' . T a a lm o d ig !. hu,? vor T a le i G a a r A ftes 2 Fcerd med V e r k e t! — Gode G e rtrn d , sorg for, ' A t N ogle troligen D in S o n bevogte! ^ .
Daa denne G ra v et sjeldent M in d e ligge - ^ E n ro lig T im e snart os forestaaer!
D i Taalm od ove v il', in d til den siaaer.
(de gchae).
Anven Scene.
E n S a l i Kongeborgen.
H a m l e t.
N n N o k om dette. H o r nu her det A n d e t! — T n mindes vel endnu den hele T in g
-H o r a't i o.
Mindes den, min Prince?
H a m l e t.
D e r var en A r t af Kamp her i m it H je rte , D e r S evn mig negled'; vcerre, tyktes mig, Jeg laa, end O prersm am - i D vierne.
Jeg hovedkuls soer op, og priser vcvre
M in Hovedknlshcd— , j a ! vi maae erkende, V o r Ubesindighed tid t godt os tje n e r ;
N a a r alle vore dybe P la n e r blegne,
Og det ffa! ls re os: der er en G uddom , S o m la?gger ned flu Skaberhaand paa a l - ' V o r I d , hvorlunde v i den end tilhugge.
H o r a t i o .
D e t vist nok er..
H a m l e t . i
Op af m it R u m jeg soer,
M i t Skaerf omkring min Sem andskjole bandt jeg, I M e rk e t famled' jeg at finde dem ;
Jeg fandt m in S k a t, fik fa t paa deres Pakke, Og gik saa ned i m it Lukaf igjen,
H v o r jeq, da Frygten glemte Hoflighed, S a a dristig var, at bryde S e g le t fo r
D e n hele F uldm agt, hvor jeg fandt, H o r a t io ! E n Konge-Niddingsstreg, en streng B e fa lin g , — M e d mange alffons G rnnde spcrkket ud,
S o m D a n m a rks Held, ja ! E ng la n d s med angik, S a m t Syndens Dnssemcrnd og N isse r i m it L iv , S a a , naar den forevises, ffulde moren,
Og uden mindste G ra n af T id at spilde, J a ! ei en G ang t i l Boddelexens S lib n in g , M i t Hoved hnggeS af.
H o r a t i o .
E r det m m ig t?
H a m l e t.
H e r O rdren e r ; lers den, naar D u faaer T i d ! M e n vilst D u hpve, hvad jeg gjorde saa?
H o r a t i o .
J a ! det er just m in B p n .
H a m s e t .
I flig t et G a rn as N idingsstrcger hildet, A t, f-rend jeg var mægtig n i at g jo re .
! E t F o rsp il r il en Tanke, havde man ' Degyndt raa S tykker selv, jeg satte m ig,
! O p tig te d ' en ny Fuldm agt, strev den sm ukt;
^ E n G ang, lig vore S talsm am d, jeg det holdt j F o r S kam , at skrive smukt, og strakte saare i A t glemme denne K u n s t; men, V e n ! nu tje n te
Den mig, som L ird ra b a n t. H e r ! vilst D u vide In d h o ld e r af. M t S k r iv r ?
H o r a t i o » l m in gode P r in c e !
' H a m l e t .
D e ri vor K onning hoiL besocerger E nglands F y rs te : d a a sandt, hau er ham trofast S kattekonuing,
-u a sandt, ftm V e iifla b mellem dem stal groe
Med P alm e rs F to r ; saa sandt, som Fred fremdeles d k a l b.vre try g t sin A r e - K r a n s , og stande,
d o m Dindetegn imellem dem — og mangt et
^ d a a s a n d t s om end af lige vcg tig t In d h o ld , -7- 1 D a ffngs, uaar han har fte t og tender O rdren,
L K lu d e n alstsns Unterssgelse,
f Han laker Overbringeren henrettes,
^ ei en G ang tilsteder T id dem t i l A t st,itte.
H o r a t i o .
, H vorlunde har D u det forseglet, P rin c e ?
i ^ Ha ml e r ,
l vgsaa heri spcred' H im le ns M a g t je g ; j 4-hi i min P u n g jeg.havde det S ig n e t,
^ S o m v a r m in Faders, og som v a r M o d e l - Kor dette D anm arks S e g l. N n lagde jeg
! M i t D re v i Form , som h in t, skrev uden paa, Forsegled' det, og lagde det saa hen.
M in S k iftin g ei man kendte; n»ste D ag V o r t C -fla g stod, og hvad faa derpaa fulgte, l D e t veedst D n a lt.
H o r a t i o . .
S a a a ltfa a E nildenstern
Og Nosenkrantz gaae nu fln Ded imede.
H a m l et.
J a , D e n ! de beiled' jo t i l denne P ost.
D e rere ei m it S a m v id ;
D e selv fremledte D s d e n ; fa rlig t er det, S a a sn a rt en lavere N a tu r gaaer m ellem T o storke Fjenders S te d og vride K lin g e f,
. H o r a t i o . O , hvilken K on n in g er dog denne?
H a m l e t .
T ro e r D u
E i, at mig T id e n nu t i l
Daad sremstynder?
H a n , som mm stonuing flog, m in M o d e r flrn d e d ', H a n , som flg flod frem mellem m in Forhaabning . O g mine Fadres K ro n e ; han, som angtcd'
M e d egne H in d e r efter dette L iv , O g med flig t blendende B e d ra g e ri;
K a n 'jeg ei for m it S a m v id det forsvare, A t jeg betaler ham med denne A rm ?
O g er det ei en Helveds - S y n d , at lade S l i g K r r f t i vor N a tu r aarsage end
M e e r Skade?
H o r a t i o .
O m feie T i d sra E ng la n d han det veed, H vo rlu n d e Sagen der er endt.
H a m l e t.
K u n f-ie T id ; m in M e lle m tid e n e r ;
Og en M a n d s L iv er, som t i l E n at taelle. — M e n t r o , H o r a tio ! jeg er deist bedrevet,
A t jeg forglem te mig imod L a e rte s ; T h i i min egen S a g , som i et S p e il,
Jeg hans S a g s B ille d seer; jeg v il bestræbe M i g for hans G unst at v in d e ; ja , i S a n d h e d ! HanS K u m m e rs heie Tone rev m ig hen
2 Lidenstabeus H im m e lflu g t.
- - ' . H o r a t i . o . ^ ^ .
T y s t ! S t i l l e ! . Hvo kommer der ?
O s r i ck trcrder ind.
O o r i c k .
Heist velkommen tilbage t i l . T anm ark, naadige P r in c e !
H a m l c t '
Jeg takker D ig ydm ygen, H e rre ! — Kender T u denne M y g ? '
H o r a t i o .
-N c i, m in gode P rin c e !-
-H a m l e t . ^
.D in S t illin g -fr des herder ig cre ; th i det er en Last, at dk"de haln. H an bar meget Land, og det fru g tb a rt. Lad
* t D y r blive Dvrenes H e rre ! hans Krybbe v il va?re, jein KonningenS Tallerken. T e t er en K ra g e ; m en, som jeg
siger, han har rige D enddelfer af S k a rn .
^ - O 5 r i c f .
Sode P r iiie e ! dersom det var D in Hoihcd b e lcilig t, 'stltlde l jrg meddele D tg Noget fra H.rus M ajestæ t.
> - H o ni l e t . .
^ Jeg v il la a n c O re t i l det, H e rre ! medAandens helel>j.- ' meerksomhed. Scor D in Hue paa det rigtige S t e d d e t er
' Hovedet.
' O S r i c k .
Jeg takker D ig , naadige H e rre ! det er meget hedt.
Ha ml et.
N er, tro m ig ! det er meget k o ld t; V in d e n er nordlig, ' O L r i c k .
J a , det er rig tig e n nok tcmmcligcn koldt, naadige H e r r e !
i H a m l e t . .
! M e n dog synes mig, det er meget lum m ert og h e d t; eller
! vgsaa m it Tem peram ent —
- O L r i c k.
O verordenligen, m in P rin c e l det er meget lum m ert, som
! vm det v a r, — jeg veed ikke , hvorlde. — M in P t jnee ! - H ans M ajestæ t bpd mig sige D ig , at han har indgaaet
/
et stort D tddem aal paa D in H a a n d ; Sagen er denne, m in H e n c ! —
H a rn l e t
(n oder ham t i l at scette.H atten paa).' Jeg besvcrrger D ig , httst paa —
' O e r i c k .
N e i, m in gode P rin c e ? b lo t for m in M ageligheds S k y ld , det forsikrer jeg. M in H e rre ! Laertes er nyligen kommen her t i l H o ffe t; t r o , m ig ! han er en fuldkommen C a va lie r, fu ld a f de forskelligste A p p e rlig h e d e r, meget blid i O m gang, og stor i A nsta n d; i S a n d h e d ! fo r at jeg stal tale re t foleligen om ham, da er han A delstandens'S okort eller A lm a n a k ; th i D u vilst sinde,- at han indeholder enhver Fuldkommenhed, som en C avalier buster at sce.