Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hauff, Wilhelm.; Oversatte efter den nyeste Originaludgave af L. Flamand.

Titel | Title: Wilhelm Hauff's udvalgte Skrifter

Alternativ titel | Alternative title: Udvalgte Skrifter.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i det Poppske Officin, 1833 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

130022081722

-

>

i

I

>

/

I

i ''' 1

^ 5^

af

udmærkede Forfatteres udvalgte

Skrifter.

Udgivet

a f

L . ^ l s m a n v .

Forste B in d .

W . H a u f f ' s udvalgte S k rifte r, 1ste B in d .

K j o b e n h a v n.

T r y k t , paa U d g i v e r e n s F orkag, i det P o p p f f e O fficin.

1833 .

. . ' ^ ^ '' ^.

,r^

S-

L

i^- ^ H

^ r r ? ^ u p

^ 'Z- ^

, - - ,

o ^ ^ <

-!>-

/ '

^ ^ - 4 ' i?' ^ ^ -

»

>1 ^ ^ ^ ^

! ' « L-7

. » » »( ? ^ ^ , . ^

S/r'.

.6ni^' 3isr ^s.? L ^u . M

« B L ^

>

W ilhelm H a u ff's

Oversatte 'efter den nyeste

Originaludgave,

af

L F N a m a n v .

Noveller.

Wiovenyavn.

, paa Oversoetterens F o rla g , i det P o p p s k e O ffic in . F s r s t e B i n d

1 8 3 3

S

d ^ 7 zz tt H. tt? j n ^ t M

' ^

s - L ^ - > r

s^stttt ns6 sNn's'-lzcrL

s o

. M ' . L d K

.6 tt? T

?

!. 1'-

.m A ^ Q <;<; o(k rr»^sv(7. ooc<

J o d e n A

K a r n e v a le t i S t u t t g a r t v a r aldrig tilfo r n blevet hoitide- lig h o ld t med saa stor G la n d s og P ra g t, som i A a re t 1 7 3 7 . N a a r en Frem m ed traadte ind i de uhyre S a le , der vare opbyggede og p ra g tfu ld t decorerede t i l dette D ie m e d , n aa r han overskuede de mange T usinder a f glimrende og glade M a s q u e r, horte hvorledes M crngoens L a tte r og S a n g overdovede Musi'kchorenes ta lrig e F a nfa re r, da troede han ikke at vcere i W u rte m b e rg , i dette stroenge, alvorlige W u rte m b e rg , som va r blevet strcrngt ved en iv r ig , ofte a scetiff P ro te s ta n tis m e , der hadede Forlystelser a f denne A r t som Levninger a f et andet R e lig io n s p a rti; og a lv o r­

l i g t , ncesten m s rk t og ssrgm odigt veo den betænkelige S t i l l i n g , ved den Elendighed og A rm o d , h vori en a l­

mæ gtig M in is te rs , systematiske Kunstgreb havde bragt det.

D e n meest p ra gtfu ld e a f disse Glædesdage va r vist­

nok den to lv te F e b ru a r, paa hvilken S tifte r e n og O p fin ­ deren a f disse Forlystelser og saa meget A n d e t, der just ikke opvakte L y s t, J o d e n S u s s , C abinetsm inister og F in a n tsd ire cte u r, h o itide ligh o ld t sin Fodselsdag. H ertugen havde paa denne D a g s M o rg e n sendt ham alle S la g s

F o rc e rin g e r; men den behageligste for Cabinetsm inisteren v a r vel et E d ic t , der bar denne Glcedesdags D a t u m , et E d ic t , som fo r evig T id frito g ham fo r a lt A nsva r fo r den forbigangne T id og F re m tid e n . H in e u ta llig e Crea- tu re r a f enhver S t a n d , R e lig io n og A ld e r, som han havde p la n te t i bedre Moends S te d , beleirede hans T ra p ­ per og Forgem akker, fo r at lykkeonske h a m , og mangen

oerekjcr, brav Embedsm and blev paa denne D a g dreven a f F ryg te n , ved T ro d s at gjore sin F a m ilie ulykkelig, t i l at afloegge H aandkys i Jo de n s H u u s .

D e samme M o tiv e r fyldte ogsaa Carnevalsfalene om A fte n e n . F o r hans Tilhcrngere og V e n n e r v a r det en Glcedesfest, som de endnu ofte toenkte a t hoitideligholde;

M c e n d , der hadede ham i S tilh e d og offentlig m aatte cere h a m , svobte sig skjcrrende Teender i deres D o m in o e r , og droge med Kone og B o r n hen t i l Daarskabens pragtfulde F o rs a m lin g , overbeviste o m , at deres N a v n e vilde blive in d fo rts i Registeret og H u lle rn e noie bemcerkede; men Folket ansaae disse Dage som D ro m m e tim e r, i hvilke de kunde glemme deres trykkende Elendighed i Sandsernes R u n s ; de beregnede ikke, at den hoie P r i i s , de m aatte betale fo r A dgangen, blot va r en n y , indirecte A fg iv t, som de ydede Jo de n .

D enne A fte n s G la n d s p u n k t v a r det D ie b lik , da Floidorene sprang op, en fo rv e n tn in g s fu ld S tilh e d hvilede over F o rs a m lin g e n , og endeligen en M a n d paa o m tre n t fyrgetyve A a r , med paamldende, markerede A nsigtstræ k, med glindsende, funklende D in e , der sioi liv lig t og lurende

, .-S W M "

s

^ igjennem Rcekkerne, traadte ind i S a le n . H a n bar en hvid

^ D o m in o og en hvid H a t med purpurrods Fjedre, paa hvilken

" han havde hcestet den sorte M a s q u e fljo d e s lo s ; der va r in te t p ra g tfu ld t ved ham uden en usædvanlig stor S o lit a ir , som ved

^ Halsen sammenholdt den p urpurrods B a ju te a f S ilk e flo r, der '' fa ld t ned over D o m in o e n . H a n fo rte en smekker, siin t-

bygget D a m e , som , kloedt i et med G u ld og Mdelstene

^ overlcesset orientalsk Costum e, drog alles D in e paa sig.

^ . " H e r r F in a n ts d ire c te u re n ! H e rr M in is te re n l " hviskede M oengden, da han fo rn e m t hilsende skred igjennem Rcek- m kerne, der aabnede sig v illig t fo r h a m ; og da han v a r

^ kommen m id t i Hovedsalen, hilsede T rom peter og P auker h a m , en ikke ubetydelig D e e l a f M a sq u e rn e Lilklappede ham B if a l d , imedens m a n saae Andre vende sig bort som fra et u tu g tig t S ku e sp il. A lm in d e lig syntes derimod dt den Deeltagelse, hvormed m an betragtede den skjonne k Dsterlcenderinde, der v a r kommen med M in is te re n . H anS e" Levemaade v a r a ltfo r bekjendt t i l , a t ikke de Fleste skulde

ke have aner under den rigtsmykkede D am em asque een a f es hans V e n in d e r; b lo t derom syntes m an at voere uenig,

tt hvilken a f disse en saadan Udmoerkelse var bleven t i l D e e l;

l, den ene syntes fo r lille t i l denne F ig u r , den anden for corpulent fo r denne nydelige T a ille , den tredie fo r tu n g , s t i l at skride saa let og mcesten ^svcevende over G u lv e t , og

2 en fjerde, ved hvilken m an endeligen vilde standse, kunde

!t ikke eie disse glindsende sorte H a a r, der fa ld t i rige Lokker ned om den stolte N a k k e , ikke dette herlig e , dunkle D ie , e som m an saae lyse frem under M a s q u e n .

Mcengden p le ie r, n a a r dens N y s g e rrig h e d ikke strax bliver tilfre d s s tille t, ved Lejligheder a f saa glim rende og stmcnde Beskaffenhed, som dette C a rn c v a l, ikke lcenge at staae stille ved e e n G jenstand. " N a a r hun tager M a s - auen af, v il m an jo sce d e t," sagde m a n , uden a t fljoenke D a m e n ltrngere Opmoerksomhed, end der v a r fornoden, fo r at bemoerke, a t h u n stilte sig hen t i l en M e n u e t.

M e n tre unge M e e n d , der stode orkeslose bag de D a n d - sendes Skcekker, syntes endnu u afladeligt a t see efter hende.

"H v e m m on det dog kan vcere!" raabte-den ene Ukaalm odig; "jeg vilde gjerne kjobe halvtredsindstyve B i ­ letter a f den forbistrede J o d e , naar han vilde sige m ig, hvad det er fo r en P ig e , han saaledes in d fo rts som en

Fyrstinde i S a le n . " >

" H e r r B ro d e r l " svarede den A nden, i det han under T a le n ikke vendte sit D ie -fra DsterlccnLerinden, " H e r r B ro d é r, u s r v ls R s io n n e u r ! disse Modsigelser kan seg ikke forene, om jeg ogsaa hos C a rte siu s' selv havde studeret Logiken tilligem ed e v g ito , e iZ o s u m ; en saa uscrdvanlig siin S k a b n in g , denne H o ld n in g , disse, efter de nyeste og fornemste R e g le r, afm aalte Bevægelser, denne M a a d e , a t bevoege Haandledet ru n d t og spillende, som jeg b lo t har seek i de betydeligste C irkle r i W ie n og P a r i s ; denne A n ­ stand , hvormed hun beer Nakken . . . . "

" G u d forbande m ig , D u har R e t , H e r r B r o d e r ,"

afbrod den Lredie h a m , " a lt dette og— komme med S usS paa-W allet! N e i, en flig C ontrast er a ld rig fore­

kommen m ig i m it L i v ! " ! .

" U f v o rt Bekjendtskab, " vedblev den T re d ie , " a f vore Kredse kan hun ikke vcere; th i hvis det ogsaa skulde vcere sa nd t, hvad m an hvisker t i l h in a n d e n , a t allerede mangen elendig K a r l a f en Fader har sendt sin D a tte r med en S u p lik t i l J o d e n , saaledes b lo tte r ingen sin Skjcendsel fo r Verden, at han v il sende sit kjodelige B a r n paa B a l med denne M a z e tte !"

" J e g beder D ig fo r H im m e le n s S k y ld , H e rr B ro d é r, ta l ikke saa h s it , han har sine S p io n e r o v e ra lt, og han er just ikke vor V e n ; tcenk paa D in F a m ilie , v il D u gjore D ig ulykkelig? M e n sandt er det, det kan ikke vcere nogen P ig e a f bedre S t a n d , og dog er hendes Vcesen for anstcendigt fo r en B o rg e rd a tte r. M e n h o ld t, hvo er den S a ra c e n e r, som kommer der imod os? H a n s T u rb a n s Farve er jo den sam m e, som Jo de n s C harm ante bcer!"

D e unge M cend vendte sig om og saae en rank, velvoxen M a n d , der, klcedt som en S a ra c e n e r, ud­

mærkede sig ved sit Costumes simple P ra g t, saavelsom ved G a ng og H o ld n in g fra de lavere M a s q u e r. Ogsaa han syntes a t have la g t Moerke t i l de unge M c e n d , th i han gik langsom t imod dem og nolede med at skride forbi dem.

"H v a d er D i n P a ro le ? " spurgte den ene a f de unge M c e n d , der troede a t kjende en V e n i M a s g u e n ; "h a r D u b lo t D i t A l l a h t i l F e ltra a b , eller veed D u ellers nogen S e n te n c e ."

" 0 3 u 6 e 2 m u 8 ju v e n o s d u m 5u m n8, " sva­

rede S arace n e re n, i det han stod stille.

. " D e t er h a m , det er h a m !" raabte to a f disse

unge H e r r e r , og rystede Saracenerens H a a n d ; " g o d t, at v i gave den P a ro le , jeg havde ellers in te t Tegn, hvorpaa jeg kunde kjende D i g ; th i jeg var saa vis i m in S a g , ar D u var her som B o n d e , at jeg har veddet med E a p i- ta ine n om en Flaske, at D u m aatte vcere en B o n d e !"

"Lader os troede hen r il B u f f e t t e t , " sagde den A n ­ den, "jeg har her Een at forestille D ig , B ro d e r G ustav, der gloeder sig t i l D i t Bekjendtskab, og D u veed, i M a s - guer kjender m an hinanden ikke g o d t."

" V e n , " svarede G u s ta v , "jeg tager ikke M a s q u e n a f , jeg har m ine G ru n d e ; saa behageligt denne H erres Bekjendtskab vilde voere m ig, saa maa jeg dog opsoette det t il lm o rg e n ."

" O g hvis det n u v a r P in a s s a , om hvem D u saa ofte har s p u rg t? " svarede h iin .

"P in a s s a ? med hvem D u har slaaes? N e r, det g jo r en Forskjel i T in g e n , ham v il jeg see og hilse; men — m in M a s q u e tager jeg b lo t a f i to Dieblikke og i en a f­

sides K ro g a f S pisesalen."

" V i ere tilfre d s e , B ro d e r S a ra c e n e r," svarede Ca- p itaine n . " M e n lader os forst begynde paa den anden Flaske, da skal D u ogsaa skrifte G ru n d e n , h vo rfo r D u ikke v il lade D i t A n sig t lyse fo r D in e V e n n e r !"

6)

I S pisesalen, som de v a lg te , vare b lo t faa M e n ­ nesker, th i m an solgte her blot udssgte B in e , sine F ru g te r

og varme D rik k e v a re , imedens de stsrre S kæ nkestuer, hvor m an kunde faae simpel V i i n , D l og dreiere S p i ­ sevarer, trak den storre Mcengde t i l sig. I et H je rn e a f Vcerelset va r et B o rd t o m t , hvor Saraceneren kunde, naar han vendte R yggen imod den ovrige D e e l a f S a le n , uden Fare fo r a t blive k je n d t, aftage M a s q u e n . D e valgte denne P la d s , og da de fyldte G la s stode fo r dem, toge de to unge Krigsmoend M a sq u e rn e af, og E a p ita in e n begyndte: " H e r r B ro d e r, jeg har den W r e , a t forestille D ig her den uforlignelige C avalier P in a s s a , sin T id s be- rsmteste Fegtemester; th i det lykkedes ham , ved en uim od- staaelig T e rts -O .v a rt-T e rts , at gjore m ig , betoenk m i g , Amicistordenens S e n io r , lro i's d e e o m h n t — i Leipzigs uforlignelige Rosendal. H a n h a r, ligesom je g , fo rla d t M u s e rn e , har sjunget: " V i l ei M in e rv a have m ig , saa maa B e llo n a for m ig sorge," og har om byttet den gamle H u g g e rt og dens uhyre S tik p la d e , hvorpaa han pleiede a t spise sin F rokost, med en hertugelig wurtembergsk Lieutenants Paradekaarde."

" D e t B y tte er ikke ild e , H e rr von P in a s s a , og m it Foedreland kan onske sig t i l Lykke ved d e t," sagde S araceneren, i det han bukkede sig fo r den nye Lieute- n a n t. " N a a r I endeligen v il troede i vor Tjeneste, saa er denne Lobebane den behageligste. D e n E iv ille har paa denne T id lid t U d sig t, n aa r han ikke v il kjobe et Embede fo r firetusinde G y ld e n , eller for sin S a m v ittig h e d og sit cerlige N a v n a f J o d e n . M e n disse tynde Vrceddevcegge have D re n — lader os tie, v i kunne dog ikke oendre det.

H v o r ganske anderledes ere Eders F o rh o ld ! H e rtu g e n er en ta p p e r.H e rre , som jeg undede en S t a t med togange h u n d re d tu sin d e K rigsm cendz fo r os — er han for stor.

K rig e n er hans F o rn o ie lse , et R e g im e n t i Vaabenglands hans Gloede; desvoerre har han kun sjelden en ledig T im e fo r os a n d re , og deraf kommer d e t, at disse J o d e r og Jodechristne fore Scepteret. H a n ansees fo r en stor G e ­ neral, han har u d fo rt skjonne V aabengjerninger med P rin d s E u g e n ; og en ra n k , ung M a n d , med et A r i P anden, M o d i D ie t , som I , H e rr von P in a s s a , er ham t i l enhver T id velkommen i hans H c e r."

"H v a d Saraceneren kan tale fo rn u ftig om J o d e r og C h ris tn e l" sagde C a p itaine n . " M e n aabn D i t V is ir og v iis D in e F a r v e r ; m in K am m erad bor n u ogsaa vade, med hvem han ta le r ; dette er den kloge, retskyndige, fo r­

træffelige H e rr D o e t o r )'uin5 u ti'iu s H u e Lanbek, kjodelig S o n a f den beromte P ro v in cia lco n su le n t Lanbek, hvem han er substitueret som A c tu a r iu s ; en fo rtræ ffe lig K n o s , x a r o lo 6 'k o r in o u r ! naar han ikke i den senere T id pro- stituerte sig ved et besynderligt M e la n c h o lie , endnu fo r­

træ ffelige re , n aa r H erren ogsaa havde indprentet ham S a n d s fo r det smukke K jo n . "

Lanbek tog ved disse O rd M a s q u e n a f og viste den nye Bekjendter et rodmende A n sig t fu ld a f hoi S k js n h e d . Under T u rb a n e n fremsnege sig gule Lokker og ombolgede hans Pande ukunstlede og upudrede. E n dristigt boiet Ncese og morke, blaae D in e gave hans A n sig t et U dtryk og en dyb A lv o r , der stod i overraskende Modsigelse med

IS

de blode H a a r., og deres lyse Farve. M m dis.se A n s ig ts ­ træks og disse D in e s . Strcenghed formildedes ved et beha­

geligt Trcek om kring M u n d e n , da han svarede: "J e g aabner m it V is ir og viser Eder et A n s ig t, der byder Eder ret hjertelig velkommen. Je g drikker dette G la s paa Eders Velgaaende, men derpaa v il I undskylde m ig , at jeg bryder o p ."

" ? i o x o s n a drikker D u t o ," raabte E a p ita in e n med comisk P a th o s , i det han. tog en uhyre Gadedorsnogle ud a f Lom m en og strakte den, mod Saraceneren som et S c e p te r; "h a r D u saa liden W re fry g t fo r D i n S e n io r, at D u formaster D ig t il, at udstikke G la s i n io c o , uden at de o rdentligt ere dicteerte D ig a f Proeses? O t e m - P o r s , o n io i'0 8 ! H v o r er S k ik og D rden bleven a f b la n d t disse N usser? P in a s s a ! i vor L id var det dog anderledes! "

D e unge M cend loe over denne den fo rd u m s A m i- cistseniors beklagelige R im in is c e n c e ; men E ap ita in e n saae Lanbek stivt i D ie t og sagde: " H e r r B ro d é r! tag m ig det ikke ilde o p , men i D ig har der allerede lcenge stukket noget, som en Feber, og iaften kommer det t i l en C r is is ; jeg har allerede ta b t een Flaske fo r D i n S k y ld , men jeg to r voedde om t i n y e ; vcer cerlig, G ustav — D u har allerede vceret her iaften som B on d e , og D i n G a m le veed in te t a f Saraceneren at sige."

G ustav rodmede, rakte V ennen fin H aand og t ilv in ­ kede ham et J a .

" F o r en U ly k k e !" raabte E a p ita in e n ,- " S o n , hvad

harj D u fo r. H v o skulde troe det om den stille A c tu a ri- u s ? forandre D ra g te n paa C a rn a v a le t! O g saa cengste- l i g , saa hem m elighedsfuld, saa a fb ru d t; v il D u maaske Jo d e n t i l L iv s ? "

D e n Adspurgte rodmeve endnn stcerkere og tog M a s - quen h u r tig t f o r ; men inden han endnu kunde svare, sagde N eelzingen: " H e r r B ro d e r, D u bringer m ig paa det rette S p o r. H v o r har I tvende, D u og Dsterloenderinden, som F inantsdirecteuren fo rte ved A rm e n , kjobt T o ie t t i l Eders T u rb a n e r ? G ustav, G u s ta v !" tilfoiede han, truende med Fingeren — " D u boer ligeover fo r Joden,jeg voedder, D u veed, hvo den stolte D a m e er, som han har med sig."

" H v o r skulde jeg vide d e t!" mumlede Lanbek under sin M a s q u e .

" Ik k e a f S te d e t, forend D u siger d e t," raabte Ca- p ita in e n ; "o g bliver D u ved a t voere tro d sig , saa lister jeg m ig hen t i l Dsterlcenderinden og hvisker hende i O re t, a t Saraceneren har in d vie t m ig i sin H em m elighed."

" D e t g jo r D u ikke, n a a r jeg a lv o rlig beder D ig , om a t lade det vcere," svarede den unge M a n d , som det syn­

tes, meget a lv o r lig t ; "o g hvis jeg io v rig t to r troe F o rm o d ­ ninger, saa er det Lea Oppenheim er, M in is te re n s S o ste r.

O g n u A d ie u ! hvis I skulde mode m ig i S a le n , saa kjende I m ig ikke, og Neelzingen, h vis m in Fader skulde sporge . . .

" S a a har jeg ikke seet D ig , det forstaaer sig," sva­

rede denne. Saraceneren reiste sig og gik. M e n V e n ­ nerne saae paa hinanden, og In g e n syntes at v id e , om

han havde h o rt ret eller hvorledes han skulde forklare a lt dette. " H a r da J o d e n en S o s te r? " spurgte P in a s s a .

" F o r nogen T id siden ta lte m an om, a t han havde taget en S oste r t i l sig, dog holdt m an hende endnu fo r ganske ung, fo rdi h un intetsteds lod sig s e e s v a r e d e N eel- zingen eftertæ nksom , "o g hvor han rodmede! H e rr B r o ­ d er, D u skal see, der lader Fanden engang igjen en fo r­

n u ftig D re n g gjore en dum S t r e g ! "

3 .

Lanbek streifede, da han havde fo rla d t V ennerne, om kring i S a le n ; hans B l i k soer u ro lig t hen over M oeng- den, hans A n s ig t glodede under M a s q u e n , og m oisom - m e lig t m aatte han ofte lede efter Aandedrcettet, saa trykkende v a r L u fte n i S a le n , og saa tu n g t laae F o r­

v e n tn in g , Lcengsel og Angst paa hans H je rte . Tcettere og meer stormende var Moengdens Troengsel, da han kom i M id te n a f den anden S a l ; med M o ie ffjo d han sig endnu lcenge ig je n n e m , men endeligen blev han u v ilk a a r- lig t revet med a f S tro m m e n , der troengte sig hen t i l en S id e , og inden han vidste a f det, stoo han ved et S p i l ­ lebord, ved h vilke t S u s i spilte K o r t med nogle a f sine F in a n ts ra a d e r. S to r e G u ldd yn g er laae paa Bordene, og den nysgjerrige Moengde betragtede den beromteste M a n d i deres Land og meddeelte hinanden hviskende og m um lende Bemoerknknger over de uhyre S u m m e r , som h a n , uden at forandre en M i n e , tabte eller v a n d t.

G ustav havde endnu aldrig seet den M cegtige saa ncer, som n u , da h a n , standset a f M o e ng d e n, der stod om kring ham som en M u u r , nodedes t i l u v ilk a a rlig a t betragte ham . H a n tilstod sig selv, a t denne M a n d s A n s ig t var a f N a tu re n fo rm e t skjont og cedelt, a t endog- saa hans P a n d e , hans D in e ved V a n e n at herske havde erholdt noget Im p o n e re n d e ; men fje n d tlig e , frastodende R y n k e r laae im ellem D ie n b ry n e n e , h vo r den frie P ande sluttede sig t i l den vel dannede Ncese, det lille K nevels­

b a rt kunde ikke skjule et ondskabsfuldt Trcek om kring M u n d e n ; og virkelig roedsom forekom den unge M a n d en hces, tv u n g e n L a tte r , hvormed Len jodiske M in is te r ledsa­

gede G evinst eller T a b .

Im e d e n s H e rre rn e , omgiven a f M ce n gd e n , spillede, og syntes a t vente paa noget, traadte en M a n d i B o n d e ­ d ra gt fra S te in la c h frem a f de Nysgserriges Ncekker; en gam m el H a t paa H o ve d e t, en grov blaa T r o ie , en rod Vest med store T in k n a p p e r, gule S kin d b u xe r og sorte S tro m p e r udgjorde hans simple C ostum e; men han bar en meget s tin , godt m a le t M a s q u e . H a n stottede sig, paa B o n d e m a n e e r, med Haanden paa en fem Fod hor K n o rte sto k, lagde Hagen paa Haanden og sagde i en vel efterlignet S te in la c h e r - D ia le c t :

" M a n g e Penge har I liggende d e r, H e rre ! har I fo rtje n t dsm allesammen se lv? "

M in is te re n saae sig om kring, og bestrcebte sig fo r a t smile over denne M a s q u e frih e d . Maaske va r denne Lej­

lighed ham kjerkom m en, fo r a t give sig et S k in a f P o -

p u la r ite t, th i han svarede meget v e n lig t: " G o d A fte n , L a n d s m a n d ."

"E d e rs Landsm and er jeg ju st ik k e ," svarede B o n ­ den med megen R o lig h e d ; "S m a u s e n e pleie soedvanlig ikke at klcede sig som je g ." E n doempet L a tte r flo i igjen- nem Tilskuernes M cengde; men M in is te re n syntes ikke a t bemoerke d e t, th i meget nedladende vedblev h a n :

" D u er v it t ig , m in V e n ."

" G u d bevare m ig , a t jeg skulde voere Eders V e n , H e rr S L s s , " svarede B o n d e n . " V a r j e g Eders V e n , saa gik jeg nok ikke med denne daarlige T ro ie og hullede H a t ; Z g jo r..jo Eders V e n n e r rig e ." ^ .

" N a a , saa maa hele W u rte m b e rg voere m in V e n , th i jeg g je r det r ig t , " sagde S u s s , og kedsagftze sine O rd med en hoes, ubehagelig L a tte r. ' i

" I er en M v e rd e n s G u ld m a g e r,'' svarede B o n d e n .

" H v o r skjenne ece ikke disse D u c a te r ! H v o r mange fattig e Folks Sveddraaber gaae der vel paa et saadant G u ld ­

stykke?"

" D u er m ig 'e n heel K a r l ! " raabte S u s s , r det han ro lig t vedblev at spille.

N e to p som B on d e n vilde svare, tiltr a k en ny S k ik ­ kelse sig den alm indelige Opmærksomhed. D e t v a r en M a n d , hvis Costume noesten v a r ligesom B on d e ns , b lo t havde han et la n g t spidst Skjceg om kring H agen og bar en K jo le med B o rd te r. B onden saae nogen T id fo ru n d re t paa h a m , rystede derpaa hans H aand og ra a b te : " E i

H a n s ! hvor kommer D u f r a , og saa p yn te t og pudset?

D u lig n e r jo slet ikke meer een a f o s ! "

" D e t kommer d e r a f," svarede H a n s , i det han tog sig en P r iis a f en S o lv d a a s e , " a t jeg har taget Tjeneste hos en fornem H e r r e ."

" H v e m er da D i n H e rre ? " spurgte B o n d e n .

" E n R a k k e r; men en fornem . T ro c r D u han flaaer a lm in d e lig t Q v e e g , Heste, H unde og deslige? N e i , han

flaaer M e n n e ske r, og desforuden er han K o r tfa b rik a n t."

" K o r t f a b r ik a n t ? " raabte B o n d e n .

" J a vist, th i alle K o r t i Landet maae m an kjsbe a f h a m , han stempler d e m ; men han er ogsaa G a rv e r."

"H v o rle d e s d e t? "

" I h n u , .alle G arverne i Landet maae kjobe garvede H u d e r a f h a m ; men han er ogsaa et M y n k s te m p e l."

"H v a d fok noget? et M y n ts te m p e l? "

" J a , han g jo r alle de P e n g e , dkr e re 'i L a n d e t."

" D e t er L o g n ," sagde B o n d e n , " D u v i l nok sige, han g jo r A l t i Landet t i l P e n g e ; men derfor er han endnu in te t M y n ts te m p e l. I W u rte m b e rg gives der b lo t e e t M y n ts te m p e l, som har paatrykket Landet sit

N a vn e trce k."

H id in d til havde Mcengden b lo t m u m le t B if a ld , men ved den sidste H e n ty d n in g paa M y n te n udbrod den i en h o i L a tte r; den M oegtiges Pande formorkedes noget, men endnu bestandigt vedblev han r o lig t a t spille.

M e n h v o rfo r har D u ladet D i t S k jc rg voxe saa spidst?" spurgte B on d e n videre, "d e t seer jo ganske jodist u d ."

, " D e t er n u saadan M o d e / ' svarede H a n s , "siden Joderne ere blevne Mestere L L a n d e t; om en ko rt T id b liv e r jeg reent t i l en J o d e ."

D a H a n s havde sagt disse sidste O r d , raabte en meget lydelig S te m m e fra den tykkeste H o b : " V e n t endnu et P a r U g e r, H a n s , saa kan D u blive cegte c a th o lsk!"

H v o der nogensinde har h avt det skrækkelige S y n , a t see en T snde K r u d t , antcendt ved Uforsigtighed eller med Forscet, springe i L u fte n i en folkeriig G a d e , har dog neppe seet en saa soelsom S c e n e , som d e n , disse

>s faa hemmelighedsfulde O rd frem bragte. M in is te re n sprin­

g e r, bleg som et L iig , op fra sit Soede; han kaster K o r- tene med et rasende B l i s paa B o r d e t: "H v e m siger det?

Le griber h a m , i H e rtu g e n s N a v n ! " raaber han og styrter, som..dreven a f en u syn lig M a g t , ind paa M ce n g d e n ; hans Ledsagere, ikke m indre bestyrtede men betænksommere, gribe ham i.-A rm e n , troekke ham tilb a g e , og soge a t berolige ham, — hans dunkle B lik v il bore sig igjennem Mcengden, in for at trceffe Gjenstande^n fo r hans R a s e rie ; M a s q u e rn e

^ m um le fortroedeligen og trykkes hid og d id ; men da den bt frygtede M a n d udstrcekker Haanden efter B onden og raaber:

" S a a skal D u . indestaae m ig fo r h a m ," er han pludseligen

^ om ringet a f en truende Moengde, "M a s q u e frih e d , J o d e ! "

.n horer m an i hule, fa rlig e T o n e r, B o n d e n og hans K a m -

^ merad ere i et D ie b lik adskilte fr a h a m , fo rsvu n d n e , og lige saa h u r tig t som han fo r blev o m rin g e t, er han igjen

^ fo rla dt, th i Mcengden adspreder sig, jaget a f. en hemmelig .> F r y g t , t i l alle S id e r.

Trcengselen rev G u sta v Lanbek b ort med s ig ; hans Tanker fo rv irre d e s , det v a r ham endnu ikke m u lig t , a t forestille sig ty d e lig t, hvad der kunde have foraarsaget dette følsom m e O p tr in . S aalcdes stod han nogle Dieblikke hensjunken i T a n k e r, da han pludseligen folce sin H a a nb greben a f en a n d e n ; han saae sig o m , Dsterleenderinden stod fo r ham .

4 .

" H v o r fr a stammer Nosen paa D i n H e it, M a s q u e ? "

spurgte Dsterleenderinden' med fljcelvende S te m m e .

" F r a S o e n T ib e r ia s , " v a r Saracenerens S v a r .

" H u r t i g ! fo lg m ig ! "

raabte

D a m e n og smuttede igsennem M cengden. H a n fu lg te , i det han med M s ie trcengte sig igjennem M a s g U e rn e , og b lo t hendes T u rb a n viste ham a f og t i l V c ie n s hans H je rte bankede stcerkere,

hans

^{D re} hsrte endnu den sidste Lyd a f denne sode S te m m e , og hans D ie saae ingen anden G jenstand end hende. I en morkere K ro g a f den anden S a l standsede

hun og vendte sig om .

"G u s ta v , jeg besvcerger D e m , hvad er forefaldet med M in B ro d é r? F o lk hviske overalt hans N a v n ; jeg veed ikke, hvad de sige, men jeg tcenker, der er in te t G o d t ; har han h a v t K la m m e ris ? A k ! jeg veed d e t, disse M e n ­ nesker hade v o rt F o lk ."

D e n unge M a n d va r i p iin lig Forlegenhed. S k u ld e han paa eengang forstyrre

denne

elffvcerdige S k a b n in g s

uskyldige V ild fa re ls e ? S k u ld e han sige hende, a t W k r - tembergernes Forbandelse hvilede over hendes B r o d e r , a t de bade fo r alle Mennesker og b lo t udelukkede ham a f deres B o n , at det v a r blevet t i l S k ik , a t bede: "F a d e r, fo rlo s os sra det Onde og fra J o d e n S u s s ? " — " L e a , " sva­

rede han meget fo rle g e n , " D e re s B ro d e r blev forstyrret i sit S p i l a f nogle M a s q u e r, og havde en O rd strid , som maaske netop paa dette S te d v a r paafaldende; cengst D e m ikke."

" H v o r jeg dog er en taabelig P ig e ! " sagde hun,

"jeg har saadan fcele D r o m m e , og saa er jeg den hele D a g saa sorgmodig og nedflaaet. O g saa irrita b e l er jeg, at A l t forskrækker m ig , a t jeg a ltid strax tcenker paa m in B ro d e r og tro e r , at der kunde vcere tils to d t ham en

Ulykke."

" L e a , " hviskede den unge M a n d , fo r a t adsprede disse T a n k e r, "e rin d re r D u , hvad D u lovede, hvis v i modtes paa C arnevalet? vilde D u ikke skjcenke m ig en eensom T im e , i hvilken v i kunde sladre ret meget sam m en? "

" J e g v il d e t!" sagde hun efter nogen Betcenkning.

" S a r a , m in A m m e , staaer ved Udgangen, og skal ledsage m ig . M e n h vorhe n ? "

" D e r fo r har jeg s o rg e t," svarede h a n ; " fo lg m ig , Lab m ig ikke a f S y n e ; ved In d g a n g e n tilh o ir e ."

D e n jodiske M in is te r havde med opsi'nderisk G enie, da han arrangeerte C arnevalet i S t u t t g a r t , og lod disse S a le h u rtig t opreise a f Trcee, sorget fo r, a t der, ligesom r store Huse og S lo tte , stodte mmdre Vcerelser t i l S a le n e ,

hvor smaae C irk le r kunde fortcere et A fte n s m a a ltid , uden netop a t maakte astcegge deres A nco g n ito i den alm indelige Spisesal. Lanbek havde paa tredie H aand og im od t i l ­ strækkelig B e ta lin g vidst a t forskaffe sig N e g le n t i l et a f disse Beerelser; en lille C o lla tio n stod allerede i Beredskab, og Lea glcedede sig over den unge Christens A rtig h e d , der havde g jo rt sit Bedste, fo r a t tilfredsstille en i Kjokkensager erfaren D a m e s S m a g , uagtet det lille V c rre ls e , der b lo t indeholdt et B o r d og nogle faa S to le a f let T r< re , kun frem bod liden Beqvem m elighed.

" H v o r gleeder jeg m ig , fo rd i jeg endeligen kan af- leegge den besværlige M a s g u e ! " sagde h u n , da h un traadte in d med sin A m m e ; hun saae om kring efter et S p e il, og da h u n blot bemcerkcde tom m e Vrceddevergge, tilfoiede h u n sm ilende: " D e maa tjene m ig istedet fo r et S p e il, G u ­ s ta v , og ffige m ig , om Trcengflen har fo rstyrret m in H a a r p y n t? "

H e n ry k t og med stammende B lik k e betragtede den unge M a n d den skjsnne P ig e . M a n kunde kalde hendes A n s ig t Fuldendelsen a f orientalske Treek. D enne Regel- mcessighed i de fine A n s ig ts træ k , disse underfulde dunkle D in e , beflyggede a f lange S ilk e h a a r, disse dristigt hvcrlvede, glindsende sorte B r y n og de dunkle Lokker, der dannede den yndigste Contrasi imod den hvide Pande og den skjonne H a ls og endnu nieer fremhcevcde Foreningspunktet a f disse yndefulde L rc e k , de sine rode Lceber og de skjsnneste hvide Teender; T u rb a n e n , der slyngede sig om Lokkerne, de kost­

bare P e r le r , der omkrandsede H a lse n , det tillokkende og

dog saa ftedelige Costume a f en tyrkisk D a m e — A l t dette ftemvirkede et saa magisk T r y lle r is , a t den unge M a n d troede a t fte et a f hine herlige S y n , som TaSso beskriver, a t den Neisendes Phankasie m a le r sig ved Hjemkomsten.

''S a n d e lig e n ,'' raabte han, " D u ligner T ry lle rin d e n A rm id a , og saaledes teenker jeg m ig D i n S ta m m e s D s t - tre, da I endnu beboede C anaan. Saaledes va r Rebecca og Je p h ta s D a t t e r . "

" H v o r ofte har jeg ikke sagt d e t," bemcerkede S a r a ,

" n a a r jeg saae m it B a r n , m in Lea i hendes P r a g t ; Poscherne og F ifle b e e n sfljo rte rn e , de hoibcelede Skoe og alle M odevarer klcede hende la n g tfra ikke saa godt som denne D r a g t . "

D u har N e t , g o d e . S a r a , " svarede den unge M a n d ; "m en ftet D ig her ved B o r d e t; D u har a ltfo r bccnge levet blandt C h ris tn e ,. t i l a t D u skulde gyse fo r denne Punsch og disse K a g e r; underhold D ig godt med disse T in g . "

S a r a , der kjendte Naboens S in d og M a n e e r, rceg- rede sig ikke lcenge, og forbarmede sig over Kukkenbagercns K un stp ro du cte r; den unge M a n d derimod satte sig nogle S k r id t fra hende ved S id e n - a f den skjonne Lea. " O g n u o p rig tig , P ig e , " sagde h a n , " D u har B e k y m rin g e r;

D u kunde igaar neppe tilbageholde D in e T a a re r, og igjen idag svcever der paa denne Pande en S k y , som jeg saa gjerne vilde adsprede. E lle r troer D u maaske

ikke, vantroe B a r n , at jeg er D i n V e n og gierne vilde g,ore A l t , fo r a t o pm un tre D ig ? "

» J e g veed det j o , o , jeg seer det jo bestandigt, og oasaa igjen id a g ,» sagde h u n , i det hun med M o ie be­

kæmpede sine T a a re r, "o g det g jo r m ig jo saa lykkelig.

D a D e hilst- m ig den fsrstegang ved v o rt Havegjcerde, da D e siden, det var i Begyndelsen a f O c to b e r, ta lte med m ig over G jeerdet, og sidenefter bestandigt va r saa venlig og f o r t r o lig , fle t ikke som andre Christne imod os, da vidst- jeg ret v e l, at D e mener det godt med m ig ,

„ g - det er m in eneste, stille Lykke!" D a h u n havde sagt disse O rd snege enkelte T a a re r sig ud a f hendes stjgnne D in e , i det hun bestrcebte sig , a t see ve n lig t og

smilende paa ham .

" M e n d e s u a g te t, . . spurgte G usta v.

" M e n desuagtet er jeg ikke lykke lig , ikke ganske lyk­

kelig. I F ra n k fu rt havde jeg m ine Legesostre, m m egen V e rd e n , fo rla n g ie in te t a f den ovrige. Jeg tcenkte ikke c«er vore F o rh o ld , det krcenkede m ig ikke, a t de Chrlstne foragtede o s , jeg sad i m in lille S tu e blandt V enner, cg onfled- m ig I n t e t a f A l t , hvad der va r udenfor.

M m B ro d e r lod m ig hente t i l sig t i l S t u t t g a r t . M a n 'sagde m ig , a t han va r bleven en stor H e rre , a t han regjercde et Land, i hanS H u u s gik det h e rlig t og glceve- lig t t i l , og de Christne levede med h a m , som v i ib la n dt o s ; jeg tilsta ae r, det glcedede m , g , naar m ine V eninder siUdrede m in F re m tid saa g lim re n d e ; hvilken P ig - vilde i

m it S te d ikke have glerdet sig?

vr T a a re r afbrode hende paa n y , og den unge M i n d f o lt e , fu ld a f Medlidenhed med hendes K u m m e r, a t det ez var bedre, at lade hendes T a a re r have f r it Lob nogle br- Dieblikke. I det menneskelige B r y s t gives der en Folelse,

»Iiz> som g jo r os vemodigere end enhver anden K u m m e r , jeg rk, kunde kalde den M edlidenhed med os selv: den overvoelder o s , naar v i ved vore tilin te tg jo rte Forhaabningers G ra v sti skue tilbage t i l de D a g e , da disse Forhaabninger endnu

cs, blomstrede, naar v i tilbagekalde de glade T a n k e r, kied ch, hvilke v i gik en blid F re m tid im ode; sandeligen, denne

^ b ittre Contrast har vist mangengang oplsst stoerkere H je r- ter i Vem od end den skjonne Jodindes H je rte .

§ti, " J e g har fundet A l t anderledes," vedblev Lea, e fte r' en P a u se ; " i m in B ro d e rs H u u s er jeg eensommere end i m in B a rn d o m . Je g to r ikke tage D e e l i. hans B a lle r h li og store Selskaber. M usikken lyder t i l m it eensomme

^ Voerelse, m an sender m ig Kager og sode V in e , som t i l et B a r n , der endnu ikke er gam m elt nok, t i l at komme i Selskaber. O g n aa r jeg beder m in B ro d e r, at lade m ig engang tage D e e l deri, i det mindste, i hans H u u s , M , saa afflaaer han m ig det enten ganske k o ld t, e lle r, naar M han netop er i u n d e rlig t L u n e , forskroekker han m ig ved l h« sit S v a r . ''

M "H v a d svarer han d a ? " spurgte V n g lin g e n sxcrndt.

M " H a n seer lcenge og sukkende paa m ig , hans D in e

^ fordunkles, hans Ansigtstroek blive morke og melancholske, W han sva re r: a t jeg ikke ogsaa maa gaae fo rlo re n ; jeg

2 *

stal bede uafladeligt t i l vore Fcedres G u d , a t han v il be­

vare m ig, reen og fro m , paa det , at m in S jc r l kan blive et reent O ffe r fo r h a n s S jc e l."

"L a a be lig e O v e rtro e !" raabtc den unge M a n d fo r- t^cedelig; "d e rfo r skal D u a lts a a , stakkels P ig e , frasige D ig alle L ive ts G lc rd e r, fo r a t h a n . . . . "

" H a r han da saa g ro velig t forsyndet sig ? " spurgte Lea, da hendes V e n h u rtig t afbrod, som ved et ubestndigt O r d ; "h v a d skal jeg da afsone? S lig e henkastede O rd gjore m ig saa u ly k k e lig : det forekommer m ig d a , a t der sv-rvcr en eller anden Ulykke over m in B r o d e r , a t A lt , hvad han foretager sig, ikke er re t.' I n g e n v il underrette m ig d e ro m , ogsaa S a ra s O rd kan jeg ikke u d ty d e ; th i

n a a r jeg fporger hende d e ro m , soger h un a t undgaae at , svars, eller kalder ham hem m elighedsfuldt: v o rt Folks

H ccvn e r."

" H u n er ikke k lo g ;" svarede den unge M a n d fo r­

le g en ; " D i n B ro d é r har , som R y g te t gaacr, et mcegtigt M o d p a r t is ; mange a f hans F in a n s o p e ra tio n e r blive dad­

lede. M e n fo r hans S k y ld ' k a n D u sove r o lig t ; " t il- foiede han med b itte r L a tte r; "H e rtu g e n har idag givet ham et F r ip a te n t, som sikkrer ham for enhver Fare og ^ ethvert A n s v a r."

" O hvor jeg takker den gode H e r t u g ! " sagde h u n , o p m u n tre t, i .det hun strog de morke Lok.'er fra den kvide P a n d s ; "saa er der altsaa In g e n han behover at fr y g te ? D e C h ristin kunne ikke forfolge h a m ? — D e

svarer ikke? Tilstaae det k u n , G u s t a v , D e bcer N a g Lit m in arme B r o d e r ?"

" D i n a r m e B ro d é r? han det, saa kunde jeg maaske cere ham fo r hans Forstands S k y ld ! M e n hvad kommer D in B ro d é r os ved ?" vedblev Lanbek med et m o rkt S m i i l . " J e g elsker D i g , om ogsaa alle onde E ngle vare D in e V ro d r e ; men e e n T in g maa D u love m ig , Lea; giv m ig H aanden derpaa." ..

> >

H u n saae fo rv e n tn in g s fu ld og kjerlig paa h a m , i det hun lagde sin H a a n d i hans.

" V e d aldrig meer D in B r o d é r ," vedblev han,

" a t indfors D ig i hans Selskaber. H v ilk e G ru n d e han ogsaa h a r, saa er det G o d t fo r D i g , at D u ikke kommer der. S a a meget kan jeg forsikkre D ig , " tilfoiede han med funklende D in e , "vidste je g , at D u havde veeret der blot en enestegang, saa ta lte jeg ald rig et O rd meer med D i g . "

Forskrækket og med T a a re r i D ie t vilde h un netop bede om O p lo s n in g paa denne nye G aade, da en lydellg O rdstrid i Sideværelset forstyrrede de Elskende. Flere Mcend syntes a t vcere i Troette med P o lit ie t , m an havde sprcengt D o re n t i l k a b in e tte t, og over dette In d g re b i E arnevalsretten stredes der med Hceftighed.

" M i n G u d ! det er m in Faders S te m m e ," raabte den unge Lanbek, " lis t D ig med S a r a over i S a le n , P ig e ; Lager N o g le n t i l D o re n med E d e r, maaske seeS vi siden ig je n ." H a n trykkede h u rtig t et K y s paa den over­

raskede Leas P a n d e , tog sin M a s q u e fo r A n s ig te t, og

inden b u n kunde komme rig tig t i l sig selv ester denne pludselige F o ra n d rin g , va r Lanbek allerede styrtet ud a f

D o re n . I C o rrid o re n , som han n u betraadte, stod a l­

lerede en tyk Menneskemasse om kring den aabne D o r t i l Sidevæ relset. Tydeligere horte han sin Faders vcegtige, dybe S te m m e ; han stodte og trcengte sig igjennem som en Nasende, og kom endeligen ind i Voerelset. Fem gamle H e rre r, hvem han kjendte ret godt som hcederlrge M oend og hans Faders V e n n e r, stode om kring den gamle P ro v in c ia lc o n s u le n t Lanbek; N o g le trcettedes, A ndre sogte a t berolige. D e t va r paa den T id en fa rlig S a g , at komme i S t r id med P o l i t i e t ; det stod under den jodifle M in is te rs soerdeles Beskyttelse, og m an fo rta lte flere Ex- empler p a a , a t brave, rolige B orgere og Em bedsm and v a r e , b lo t fo rd i de havde modsagt en a f dette hemmelige P o litie s Tjenere eller fo rh in d re t en V o ld s g je rn in g , blevne kastede flere Uger i Foengsel; siden havde m an lo s la d t dem igjen med den tom m e Undskyldning, at det va r skeet a f en Feiltagelse. M e n den gamle Lanbek syntes ikke at kjende nogen F ry g t fo r disse M ennesker; han paastod, at P o li­

tie t skulde strax forlade Vcerelset, og det va r maaske kom m et t i l noget voerre end en O rdstrid, h vis ikke i dette D ie b lik en ganske anden Gienstand havde tiltru k k e t sig P o litie a n fo re re n s Opmoerksomhed. D e n unge Lanbek havde ncesten trcengt sig stem ved S id e n a f Faderen, og va r beredt, hvis det skulde komme t i l H å n d g rib e lig h e d e r, at understotte kra ftig den gamle H e rre . H a n havde netop bundet sin M a s q u e fastere, fo r ikke at tabe den i H a a n d -

M as al-

:!i!

H

he Ml!

ly

,b

nril!

c h

ll-W

tl5 iif5 Pi!

N^jl!

d!tl!

t K ick!

eder, istop

and-

gemcenget, da P o litie a n fo re re n saae ham og raabte med hoi S te m m e , i det han pegede paa h a m : " I H ertugens N a v n , griber T yrken der, det er den N e tte ."

Overraskelsen og sex A rm e, der pludseligen omslyngede h a m , gjorde ham voergelos. S a a noer sin F a de r, der kunde have reddet h a m , vovede han dog ikke, blot ved en L y d , at give sig tilk je n d e , fo rd i han frygtede sin Faders Vrede endnu meer end Jo de n s V o ld .

D e gamle H e rre r bleve stumme a f F o ru n d rin g over denne Begivenhed; P o litie a n fo re re n b le v, da han havde opnaaet sit D ie m e d , hofligere, og undskyldte sig , hvorfor hine takkede koldt og a fm a a lt. V illie lo s lod den unge M a n d sig fore b o rt; M c e n g d c n , som havde forsam let sig udenfor D o r e n , adskiltes, men mange saae ham n y s g e r­

rige ind i D in e n e , fo r at gjoette, hvo det var, som m an rev her ud a f den offentlige Fornoielse. G ustav horte, da han blev fo r t videre b o rt, et svagt S k r ig ; han saae sig om , og troede a t have seet ved Lampernes svage S k in den skjonne Dsterlcenderindes T u rb a n . S m e rte lig t bevceget gik han videre, og fo rs t, da den kolde V in te rn a t berorte ham skjcerende, opvaagnede han a f sin B ed o ve lse , og oversaae ikke uden B e k y m rin g de F o lg e r, som hans F a n ­ genskab kunde have.

S.

P olitiebetjenterne havde bragt S araceneren, fo rm o ­ dentlig med Hensyn t i l hans sine og kostbare Klcedning,

ind i O fficierstuen paa Hovedvagten. D e n vagthavende O ffic ie r anviste ham med en vranten C o m p lim e n t, en -Lcenk i den fjerneste K ro g a f Voerelset t i l Sovested, og troet a f sin O m streifen paa B a lle t, fa nd t den unge M a n d dette Leie ikke fo r h a a rd t, t i l snart at in d slu m re .

T ro m m e fla g vaagnede ham noeste M o r g e n ; søvndruk­

ken saae han sig om kring i det ode Vcerelse, betragtede snart sit haarde Leie, snart sin D r a g t, og ssrst efter nogen T id kunde han erindre sig, hvor han v a r , og hvorledes han v a r kommen her. H a n traadte hen t i l V in d u e t, endnu v a r A l t stille paa Pladsen udenfor Hovedvagten, og blot det C o m p a g n ie , der netop uden fo r hans V in d u e trak op t i l A stosning, asbrod den morke Februarmorgens S tilh e d . Im e d e n s T ro m m e rn e paa Gaden, ta u g , horte han S tifts k irk e n s Klokke flaae otte, og denne Lyd tilbage­

kaldte ham a lt det Ubehagelige og Foruroligende i hans S t illin g . " S n a r t v il han sporge ester D i g , " tcenkte h a n , "og hvor ubehagelig v il han overraskes, naar han h o re r, a t D u er ikke kommen hjem in a t."

I den gamle P ro vin cia lco n su le n t Lanbeks H u u s gik A l t en saa regelmcessig G a n g , a t denne Tildragelse upaa- tv iv le lig m aatte gjore en forstyrrende V irk n in g . P a a denne T id pleiede den gamle H erre allerede i mange A a r at spise sin F rokost; med det forste Klokkeflag traadte, tillig e ­ med T je n e re n , der bragte K a ffe e n , ogsaa hans S o n in d ; m an ta lte om D agens N y h e d e r, om F orretningernes G a ng , og i h iin T id lod den almcegtige M in is te r det ikke mangle paa S t o f t i l flige S a m ta le r. Underholdningen

va r regelmæssig t i l Ende med Frokosten; A ctuaren kyssede den G am les H aand og gik derpaa, den ene D a g som den anden, Klokken eet Q v a rte e r paa n i t i l Cancelliet. D e n ­ ne H usets mangeaarige Scedvane mindede G ustav sig i dette D ie b lik . " N u bringer J o h a n Kopperne," sagde han t i l sig selv, " n u seer han fo rv e n tn in g s fu ld t i l D o re n , fordi jeg endnu ikke er in d tra a d t, n u lader han m ig kalde; — at jeg dog skal volde den gode G a m le denne T E rg re lse !"

H a n kastede fo rtry d e lig sin T u rb a n fra sig, flottede H o ­ vedet paa H a a n d e n , og besluttede, at sporge O fficieren, saasnart han lod sig see ig je n , om Aarsagen t i l sin A r ­ re s t!"

T rom m erne lede paa n y, A flo sn in g e n drog bort, han horte Gevcererne scettes hen, og kort efter traadte en O f- si'cier ind i det halvmorke Voerelse. H a n kastede et fly g ­ tig t B lik paa Fangen i K ro g e n , lagde H a t og Kaarde paa B o rd e t og satte sig ned. . Lanbek., der ikke gad tale t i l ham fo rs t, gjorde en Bevcegelse, fo r a t tilkjendegive, at han ikke loengere sov. " L o u s o u r, m in H e r r e !" sagde O ffic ie re n , da han bemcrrkede d e t, " v i l D e maaske dele m in D e s e u n e r med m ig ."

S te m m e n syntes G ustav bekjendt; han reiste sig, traadte h o flig t hilsende ncerm ere, og med et F o ru n d rin g su d ra a b siode begge de unge M cend fo r hinanden. " L a r o lo 6 '1 io u - u e u r , H e rr B r o d é r ! " raabte C a p ita in von Reelzingen,

" D i g havde jeg ikke troet at sinde h e r! hvorledes kom ­ mer D u i A rre s t! D e t veed G u d , B lankenberg havde

ikke Uret, da han paastod, at D u resikerede et eller andet,

contra rationem."

"J e g gad sporge D ig , E a p ita in ," svarede den unge M a n d , "hvorfor jeg sidder her? mig har inter Menneske sagt Aarsagen, hvorfor man har arresteret m ig ; D u har jo L a g t , Neelzingen; jeg beder D ig , D u maa dog vide . . .

» 'v ie u me § 3 r6 e ! jeg?" raabte Capitainen smi­

lende, "troer D u , at han becrrer mig med sin soerdeles Estim ation og Confidence? N e i, H err B ro d e r! da jeg lsste a f, sagde Lieutenanten, som havde havt V a g t: ovenpaa sidder Een, som er bragt herhen paa udtrykkelig Befaling fra karnevalet. H an pleier soedvanlig at bcere sig saa- ledes ad."

"H ve m pleier at bcere stg saaledes ad ? " spurgte 8an- bek blegnende.

"H ve m ? " gjentog h iin hviskende," D in Svoger in

§xe, Jo d e n."

"H vorledes?'' vedblev Lanbek rodmende, " D u troer, han selv? Jeg haabede h id til, at en Feiltagelse maafle fandt S te d ! D u har vel hort om det O p trin , som fore­

faldt med Joden > kort efter at jeg havde forladt Eder- man raabte noget om at blive catholsk, og da foer F in a nts- ministeren op . . .

"H vad siger D u ? " afbrod Capitainen ham med al­

vorlig M in e , i det han traadte ncermere t il Vennen og greb hans Haand. " D e r var det altsaa? os har man

fo rta lt det anderledes; hvorledes gik det t il? hvad raabke m a n ? "

Lanbek blev ikke lidet fo ru n d re t over den A lv o r lig ­ hed, som han lceste i sin ellers faa m u n tre og sorglose V e n s A n s ig ts træ k ; han fo rta lte Begivenheden, saaleoes som han havde vceret D ievidne t i l den, og saae, hvorle­

des V ennens N y s g e rrig h e d meer og mcer t ilt o g ; hvorle­

des hans B lik k e bleve fy rig e re ; men da han beskrev, hvor­

ledes S u ss ester h iin t gaadefulde Udraab blev rasende oa sprang op. da fo lie han C apitainens H aand kram pagtigt a t rore sig inden i hans. "H v a d fcrtter D ig saaleoes i Bevcegelse?" spurgte G ustav fo ru n d re t; "h v o rfo r fo ler D u saa megen Interesse ved nogle 6 a rn e v a ls lo ie r, der­

t i l S lu tn in g e n gaae ud paa en eller anden D a a rstab ? N a a r jeg ikke vidste, a t D u er evangelist, saa vilde jeg troe, at m in B e re tn in g havde forncermet D ig . "

" H e r r B r o d é r ! " svarede C apitainen, i det han soate a t skjule sin A lvo rlig h e d bag et ligegyldigt S m i i l , " D u kjender m ig j o , m ig interesserer A lt i V e rd e n , og jeg er uhyre n y s g je rrig ; desuden er M e g e t a lvo rlig e re , end m an troer, og i et S p o g ligger ofte B e ty d n in g ."

"H vorledes mener D u d et? " sagde A ctuaren fo ru n ­ d re t; "hvad g jo r D ig saa esterteenksom? H a r D u igjen G jceld? K a n jeg maaste tjene D ig med n o g e t? "

" B r o 'e r lille , " svarede S o ld a te n , " D u maa i de sid­

ste Uger have vceret forsoerdeligt forelsket, ellers vilde vist D i t klare B lik have bemcerket saa m eget, som ikke en­

gang kunde smutte fo rb i m it lette S in d . S i i g m ig en-

gang, hvad siger D i n H e rr P a p a om disse T id e r? T a le r D u a ld rig med Oberst Roder hos h a m ? B a re ikke i Fredags Astes Preelaterne i Eders H u u s ? "

" D u ta le r i Gaader, E a p it a in ! " svarede den unge M a n d forbavset. "H v a d flu id e m in Fader have a t be­

stille med en Oberst a f Livescadronen og med P rc e la te r? "

" V e n , g jo r det k o r t ! " sagde R eelzingen; "ansee m ig ikke fo r letsindig i flige T i n g ; jeg v il ikke p aatving- m ig Eders F o rtro lig h e d , men jeg kan sige D i g , a t jeg des­

uagtet vced tem m eligt meget, og — p a r o io 6 'I io n n o u r !"

tilsoiede han, "jeg tcenker derom, som det sommer sig for en Adelsm and og m in P o r t d'Epee."

" H v a d vedkommer m ig D ik gamle Adelsdiplom og D in nye P o r t d'E p ee ? " svarede A c tu a re n fo rtry d e lig ;

"og hvor kommer D u t i l a t broule med flige T in g for m ig ? J e g sig-r D ig , a t jeg ikke sorstaaer en S tavelse af A l t , hvad D u der siger saa h em m e lig h ed sfuldt, og kan give D ig m it O rd derpaa, og dermed basta, H e rr von R e e lzin g e n !"

"O mon O len !"

raabte h iin sm ilende, " H e r r B r o d e r , v i cre ikke meer i Leipzig, dette Dcerelse er ikke den guddommelige R aadskjcelder, men en V a g ts tu e ; v i ere ikke meer M u se rn es D y r k e r , men D u er hertuge­

lig A c tu a r, og jeg — S o ld a t, men V e n n e r ere v i endnu i N o d og D s d . D e rfo r veer fo rn u ftig og b ru u s ikke meer saadan op som fo r . Je g tro e r D ig jo paa D i t O cd, a t D u I n t e t veed; men D i n Fader havde handlet rig tig t, naar han havde forberedt D i g ; D in A m o u r t i l J o d in d e n e>

r netop n u begyndt paa en ubelejlig T i d ; v i bede D ig A lle , j lad D i n C harm ante fa re , D u kan dog a ldrig tcenke paa

nogen fo rn u ftig og cerefuld Forbindelse med hende. . . izr "H v a d veed I da om dette F o rh o ld ? " afbrod den ir- unge M a n d ham m ork og f o r b itt r e t , "jeg synes, saa-

lcenge jeg ikke endnu har fo rla n g t Eders N aad i denne ir; S a g , burde I billigen beholde EderS F o rm a n in g e r fo r

Eder selv."

^ D e n fyrig e unge S o ld a t vilde, fo r at tjene sin

^ V e n , netop svare noget i samme T o n e , da m an bankede paa D o re n . C a p ita in e n aabnede, og en a f hans S e r - geanter kaldte ham ud. G usta v horte dem tale nogle h O r d , og saae V ennen kort efter vende tilbage med fo r- ls, styrret M in e : " D u erholder et u n d e rlig t D e s o g ," h vi-

^ skede han t i l h a m , "h a n trceder strax in d , og jeg w a a ui ikke vcere tilstede."

^ " H v o ? m in F a d e r? " spurgte G ustav bestyrtet.

" H a n kom m er," sagde C apitainen, i det han h u rtig t tog sin H a t og Kaarde a f B o r d e t , " J o d e n S u s s l "

)!tt

! il -

ilir;

V 6.

Uden fo r D s re n t i l Ofsicierstuen havde C apitainens

^ T je n er aftaget M in is te re n den spanske K a p p e , og han , traadte n u ind, prcrgtigt og fo rn e m t kloedt, som det ester

? den L id s S k ik passede sig fo r en Lykkens og en H e r-

tu gs U ndling. H a n bar en rod K jo le , besat med G u ld ­ tresser og Q v a s te r, de guldbroderede O pslag naaede t i l A lb u e rn e , og den Guldbrocadesvest ned t i l Knorerne.

E n k o r t, bred Kaarde med et rig t besat G reb hang ved hans S id e , en mcrgtig S to k understotlede hans H a a n d , og paa de lysebrune Lokker, der rullede la n g t ned i N a k ­ ken, sad en lille H a t a f f lin t sort V o x d u g , smykket med G u ld og hvide Fjedre. D enne moerkvoerdige M a n d s Tccek v a re , betragtede i Noerheden, rig tig n ok noget fo r skarpe, t i l at kunne kalde skjonne og behagelige, men de vare oed- lere end hans Embedsforelse, og udsoedvanlige; hans m o r- kebrune D i e , der skuede f r it og stolt o m k rin g , kunde endog gjoelde fo r f f jo n t , hans hele Voesen imponerede og det vilde endogsaa have havt noget Voerdigt og O p - hoiet, naar ikke et lumsk, fje n d tlig t Troek om kring de stolt hoevede Loeber havde tilin te tg jo r t dette I n d t r y k , og op­

fy ld t M a n g e n , der modte ham , med en lo n lig G ysen.

E a p ita in e n stod ubevoegelig og med m ilita iris ? H o ld ­ n in g ved D o r e n , med H a tte n i den ene, Kaacdegrebet i den anden H aand, da M in is te r S u s s traadte in d . D enne tog fln H a t af, m onstrede, flo tte t paa sin S to k , S o ld a ­ ten med et skarpt B l i k , og sagde derpaa kort og med sagte S te m m e : "D e re s N a v n ? "

" H a n s von Neelzingen, C a p ita in i den anden G re - nadeerbataillons tredie C om pagnie."

" M a n har studeret?" vedblev Jo de n noget h o f­

ligere.

" J u r a i Leipzig," svarede C apitainen med m ilita i- r if f Korthed.

"H vorlcenge har H e rr C apitainen t je n t? "

" E e t A a r og to M a a n e d e r; forst veo . . .

" G o d t , " a'brod M in is te re n ham med en naadig Haandbevcrgelse; " D e kan gaae."

C a p ita in Neelzingen skjulte sin TCrgrelse over denne Paddehats stolte Vcesen under en dyb C o m p lim e n t og gik. S k je n d t A ctuaren in te t kjendte t i l M enneskefrygt, bankede dog hans H je rte , da han n u var alene med den M a n d , fo r hvem et heclt Land skjcrlvede i overtroisk F ry g t.

H a n rodmede u v ilk a a r lig t, da denne saae lcenge og pro- vende paa ham, og gav ham Leilighed t il, ogsaa at m o n ­ stre hans Ansigtstræ k og hist og her a t sinde n o g le , der erindrede ham om den skjonne Lea. M in is te re n satte sig endelig i en Lcenestoel, som G arnisonens Ofsicierer havde anskaffet sig t i l deres Beqvem m elighed, og gav Saracene­

ren nedladende et V i n k , a t han kunde soette sig paa en Boenk, der stod i Ncerheden.

"U nge M a n d ," sagde han, "h v is Eders egen R o lig ­ hed og Velfcerd er Eder k je r, saa svar m ig o p rig tig t og cerligt paa d e t, jeg v il sporge Eder o m ; th i I kan let tcenke, at det ikke v il falde m ig vanskeligt, at overbevise Eder om enhver Usandhed, som I vover a t fre m b rin g e ."

" J e g er hertugelig wurtembergsk A c tu a r iu s ," svarede den unge M a n d , " og den E e d , jeg som B o rg e r og C h ri­

sten . . .

1 .3 1 3 8 6 2 e o ls ; " fa ld t Jo de n ham i O rd e t, " I

vilde ikke voere den forste, der brod sin Eed. H v e m vare de to M a s q u e r, som ig a a r, ved m it S p ille b o rd , under­

holdt sig med hinanden t i l P u b lik u m s M o r o ? I veed det, I stod ncermest ved m ig ."

" D e t er m ig ikke bekjendt, D eres E xce lle n ce /' sva­

rede G u sta v med fast S te m m e .

" Ik k e bekjendt?" raabte M in is te re n . "B e tce n k vel, hvad I siger, jeg staaer her som Eders D o m m e r ; kjendte I ingen paa S te m m e n ? "

" I n g e n . "

" I n g e n ? " vedblev hun hceftigere. "E d e rs Fader skulde I ikke kjende paa S te m m e n ? "

" M i n F a d e r ! " raabte den unge M a n d blegnende;

dog fattende sig, tilfoiede han efter en P a u se : " D e tager fe il, H e rr F in a n ts d ire c te u r, eller rettere sagt, D e er fle t underrettet, m in Fader er en r o l i g , sat M a n d , og hans Eharacteer, hans Embede, khans A ld e r forbyde h a m , at more P u b lic u m paa en M a s g u e ra d e ."

" D e s k u l d e forbyde ham d e t , " svarede h iin med lynende D in e , "o g jeg skal finde M id le r t i l at forbyde ham det. Je g veed ret godt, at jeg er disse P ro v in c ia l- herrer en T o rn i D ie t, og det b lo t a f den eneste G ru n d , fo rd i de ikke kunne re g n e , forstode de a t m u ltip lic e re li- gesaa godt som je g , saa vilde D e see, hvad der gavner Landet. M e n endnu er S p ille t ikke u de , og jeg skal vise disse Rebeller, hvem de ere og hvem je g e r."

" H e r r F in a n ts d ire c te u r!" raabte den unge M a n d med Vredens Nodm e paa Kinderne.

, ⁴¹

" H e r r A c tu a r iu s ? " svarede S u s s med et sposk S m i i l .

" M i n Fader er en M a n d a f A § r e v e d b l e v G u ­ stav uden at lade sig skrcemme a f den M cegtiges stolte

M i n e ; " D e ta le r om R ebeller? H v o r kan D e sige, at m in Fader ikke a ltid har tje n t H e rtu g e n t r o ? H v o r to r

D e vove, at kalde ham en R e b e l? "

" V o v e ?" gjentog S u s s leende. " H e r er T a le n ikke om noget Vovestykke, H e rr A c t u a r iu s ; men Rebel er Enhver, der blot tjener Landet og ikke H e rtu g e n ; han er H ertugens T jener, men han tjener ham f l e t ; dog det skal ikke lcenge blive saaledes. I kan forresten sige H e rr P ro - vincialconsulenten, Eders Fader, at jeg ret godt veed, hvad de to M a s q u e rs Hensigt v a r , og a t de havde g jo rt A f ­ tale med den T re d ie ; jeg kunde m a t ligesaa godt have ladet arrestere h a m , som E d e r, og naar jeg i k k e gjorde det, saa har han blot J e r a t takke fo r denne S k a a n se l."

" M i g ? " svarede den unge M a n d fo ru n d re t; "m ig ? og er det maaske ogsaa S k a a n s e l, a t je g , uden at have begaaet nogen Forbrydelse, har m a a tte t tilb rin g e N a tte n i dette Voerelse?"

" N e i l " vedblev h iin med et v e n lig t S m iil , "det v a r blot foranstaltet fo r at afkjole Eder efter Eders Rendez­

v o u s ." H a n gottede sig nogle Dieblikke over U n g lin - gens Forlegenhed og vedblev derpaa: " D e t gode V a r n , hvor har hun anraabt m ig paa sine Knoee om a t redde E d e r! hun troede ikke andet, end a t I var foengflet fo r