Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hornum, Christen Johansen.; af Chr. J. Hornum.

Titel | Title: Marie eller de to Søsterpiger : original Roman

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Ernst Lund, 1871 Fysiske størrelse | Physical extent: 862 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

Marie

eller

de to 8s5teepiger

Origiual Roman

Horllum.

Kjobenhavn.

Trykt hos E r n s t Lund.

K apitel I

D e n h e m m e l i g h e d s f u l d e N a t .

^ e t var en kold og taaget Novembermorgen, G aderne saae saa tomme og ode ud, de faa T ranlygter brcendte vel endnu med svagt Skjoer; men det var tydeligt at de sang deres sidste V ers, og m aatte vige fo rM o rg en - dcrmringen. Voegteren paa N orrebro havde i Ro og M ag faaet sig en liltt Luur og forlod nu den P o r t, der var hans soedvanlige Tilstugtssted for at underrette Gaden Beboere om, at nu var Klokken slaaet fem.

I den stille M orgen kunde ingen Lyd undgaae Voegterens skarpe G ren, han standsede Pludselig, da han horte en Snorken, der syntes at komme fra en Kjalder«

hals, og noermede sig Lyden.

„A ha," udbrsd han, „det er bekjendte F o lk .'

„M ads Henriksen," raabte han, idet han ruskede i den Sovende, „ D u maa ikke sidde h er."

„N ej," raabte M a d s, der soer op i Forflrakkelse,

„hvad er d et? G js r mig intet O ndt — jeg har In te t gjort, jeg vil ikke dråbe B a rn e t, det skal ikke kastes paa B aalet — "

„ D u drommer M a d s, D u har ikke sovet Rusen ud endnu, staa op og gaa hjem, kommer P olitiet, kan det let hcende fig, at det gjor kort Proces og bringer

D ig — ja jeg vil ikke fige, hvorhen?«

„H vor er jeg ? " spurgte M ads med bedende S tem m e.

„ P a a N srreb ro , ikke langt fra dit H jem ."

„T ak, Tak, saa vil jeg gaae hjem til T rine, og,"

tilfoiede han, da han begyndte at finde fig tilrette i Omgivelserne, „jeg er saa forfrossen, det skal gjsre godt at komme i S e n g . Farvel, V a g te r."

„T ag din DEske med D ig ,« raabte V agteren ester ham.

„ J e g har ingen W fle," svarede M a d s , idet han blev ved at gaae."

„V ist har D u fa a ," sagde V agteren, „den stod ved S id en af D ig , da jeg kom."

D et gav et Ryk i M a d s, da han herte dette, han grundede et Oieblik, medens N attens Begivenheder lob rundt i hans Hoved, „fluide det virkelig vare mere end en D rs m ," tankte han ved fig selv.

„ J o ," udbrod h a n , „n u husker jeg det, det var reent gaaet mig af Glemme."

„Tak skal D u have," vedblev han idet han forsig­

tigt tog Wsken under Armen og skyndte sig bort.

Vcrgteren fulgte ham med V inene, indtil lomgere op i G aden en D s r aabnede fig, og M ad s blev luk­

ket ind.

„A k," sukkede Vcrgteren ved fig selv, „tilfidst fin­

der jeg ham vist frossen ihjel her p aa denne Trappe, det er et stakkels godt S k in d , som der ikke er O n d t skabt i."

M ads Henriksom var nu i fit Hjem og blev glad, da han igjen saae fin H u s t r u ; hun var saa vant til at hendes M and kom filde hjem, men denne G ang forekom det hende, at der var noget paafaldende ved ham, han var ikke beruset, men alligevel saae han bleg og med­

taget ud.

„Hvad er det for en Wske, D u der kommer med,"

spurgte hun.

„ J a , det er en lang H is to rie /' svarede M ads langtrukken, som om han endnu tvivlede, om R atten s Begivenheder dog ikke vare en D rs m , „ la d os fsrst komme op, vi kunne ellers let saae Barneskrig paa T rappen."

6

D et var hans Kone fuldkommen uforstaaelig, hun greb W flen og skyndte fig op.

N ysgjerrig aabnede hun den og udbrod:

„ D u store G ud! E t lille B a rn ."

„ J a , " sagde M ads, der udenfor havde hort K o­

nens U draab, „og det er en forunderlig H istorie."

„ E r det dit B a rn ," raabte Konen, idet hun saae paa ham med et spsrgende B lik.

„ J a eller Nei, som man vil tage det," svarede MadS alvorlig.

„A k," sagde Konen gradende, „h ar jeg ikke Hyre nok med at skaffe Foden til den lille C arl, hvor har jeg ikke flabt for at faae H uusleien betalt den forrige Uge, og D u som ikke i de ni sidste A ar har bragt mig en eneste S k illin g , D u bringer mig nu et spadt B arn — og hvad betyder dette?"

„ K ja re K one," svarede M adS bevaget, „ D u tviv­

ler da aldrig om min Troflab. B arnet tilhorer ikke mere mig, end det tilhorer D ig. H or mig fsrst og dom mig s a a ."

„U h , h a ," vedblev han, idet han soer med H aan ­ den over P an d en , „denne N at glemmer jeg aldrig, jeg gyser ved at tanke derpaa. S a a e jeg ikke B arnet her for mine O in e, vilde jeg kalde det en forfardelig D rsm , men — "

„A k," tilfsiede han, idet han soer op, „det er en F slge af min Drukkenskab."

„M en nu, nu svarger jeg ved A lt, hvad helligt er, at aldrig mere skal en D raabe Broendeviin vade

mine Laber. D et er den rene Ulykke," sukkede han.

„G ive G ud, at D u vilde holde din E d ," tilfsiede Trine med et veemodigt Udtryk.

„ T il mit sidste A an d ed rat," svarede M ads i en Tone, som betog hans Kone enhver Tvivl.

H an satte sig ned og begyndte:

„ H s r nu, i E fterm iddags eller rettere sagt igaar E fterm iddags, da jeg som sadvanlig havde begivet mig fra Kulpladsen hen til S t . A nna P la d s og stod uden­

for den sadvanlige K jald er, msdte jeg en meget fiin- kladt H erre, han saae paa mig med et skarpt Blik, lige­

som han vilde mig N oget, og jeg standsede, han sagde imidlertid In te t og gik fin Vei; men da jeg gik ned i K jalderen vendte han sig om og saae efter mig, og jeg hsrte nu, at han sagde til fig selv; han seer ud dertil, ham kan jeg bruge, eller saadant Noget, thi jeg brod mig jo ikke om ham , som jeg aldrig fer havde seet, og loengteS blot efter a t komme ned i Kjcrlderen for at faae min T srst stukket."

„ D a jeg havde siddet i Kjcelderen om trent et K varteer, kommer der en anden M and ned og fortceller

om den samme Herre, at han ogsaa havde m aalt ham stivt med G inene, og seet, hvor han var gaaet ned, og flere af Gjersterne fortalte det Sam m e. Vi troede nu, at det var E n , der h -rte til P o litie t, og som gik paa J a g t efter en eller anden G a v ty v , men glemte snart den fine H erre, da vi bleve Flere, og der blev givet rundt.

„ V i drak og vare lystige, saalaenge E n havde en eneste S k illin g , og da Klokken var over elleve, gik jeg tilligemed et P a r Andre o p ; vi stilles ad og hver tog fin V e i; men snart seer jeg , at den fine Herre gaaer bagefter mig. J e g standsede og spurgte ham, om han vilde mig Noget, om det kom ham ved, at jeg var fuld, det var jo ikke hans Penge jeg havde drukket op, han svarede I n te t, men gik overpaa den anden S ide af Gaden.

„ 3 e g begyndte nu igjen min K ry d sfa rt, og det gik ikke hurtigt, flere Gange maatte jeg stille mig op ved en P o r t for at samle Krcefter, og der kunde vel voere gaaet en god T im e, da jeg gik igjennem Porten forbi Skildvagten og kom ud paa N srrebro.

„ I Ravelinen var der ikke et eneste Menneske al sre og fuldstændigt m srkt, jeg gik til saa stcrrkt jeg kunde, men pludselig hsrte jeg en Vogn komme og der blev raabt til mig, jeg styrede ufin K urs uden at svare,

men forend jeg vidste af det, var jeg omslynget as to Jernarm e.

„3 eg slog om mig, skreg og ra a b te : vred D u , det er den starte M ads Henriksen, men en Anden kom til greb mig i Benene, og i en F a rt kastede de mig ind i den lukkede Vogn, jeg b rslte saa hoit jeg kunde;

men de stoppede et Torklade i M unden paa mig, bandt mine H ander og tillukkede V induerne, saa jeg ikke kunde see det mindste, og afsted gik det nu i en rygende G a lo p ."

„ D e t er rad so m t," udbrod Trine rystende og saae paa fin M and, som om hun tvivlede om hans Forstand.

„ J a , " begyndte M ads atter, „jeg kom selv til at ryste som et E spelov, og i et G ieblik gik min RuuS bort, Forskrakkelsen bortjog den; men det var for I n ­ tet at regne imod det der fulgte ester.

„ D a Vognen havde k jo rt, jeg antager det kunde vel vare et P a r Tim er, men hvorhen den kjorte, eller ad hvilke Veie, er jeg ligesaa uvidende om som det nyfodte B a rn , der ligger i Wsken, holdt den stille; jeg horte, at en P o rt blev a a b n e t, og derind kjorte Vognen.

„Hvorm ange der var i Vognen, vidste jeg ikke, men nu markede jeg, at der havde v aret T o , E n sad ved

S id en af mig, og E n ligeoverfor. D er blev nu bundet et B ind om mine G ine, og man tog mig under Armen og ledte mig ind.

„ J e g rystede og skjoelvede og kunde ikke fase eet eneste O rd frem ; men den, som havde mig under A r­

men, sagde flere G ange til mig, at jeg ikke skulde vcrre bange, man vilde mig intet O n d t, jeg skulde blot fslg e;

og nu gik det op ad Trapper og ned ad T rapper i en Evighed, og mere dod end levende trak man afsted med mig.

„Endelig horte jeg nogle Nogler rasle og en D s r blev lukket op, jeg -lev fs rt derigjennem, og en M and, der talte i et fremmed S p ro g , jeg ikke forstod, sagde nogle O rd til min F orer, strax blev B indet lssnet fra mine G ine, og det var for mig, som om jeg v ar fal­

den fra Skyerne. D et lob rundt for mig, jeg kunde hverken sandse eller samle og troede, at det Hele var en D r s m ; men saa saae jeg pludselig, at den ubekjendte, fine H erre fra S t . A nna P la d s stod foran mig. H an saae paa mig med det samme stive B lik, han om A f­

tenen havde betragtet mig m ed, og jeg kom til at skjoelve i den G ra d , at jeg noer var falden omkuld;

men paa et Vink af Herren blev jeg af en kjoempestor T jener fo rt hen til en S to l.

„ Je g tog nu M od til mig og saae mig omkring.

n

jeg befandt mig i en stor og proegtig S a l, i Loftet hcrngte to Lysekroner, men kun i den ene var der toendt et P a r Lys, saa at Alt var begravet i et H alvm srke, derimod brcendte i en stor Kamin et B a a l, fom u d ­ bredte saadan en V arm e, at en heel Oxe godt kunde

steges ved den, og voerre blev det, da Tjeneren p aa H errens B efaling aabnede Laagen til K am inen, en utaalelig Hede strsmmede nu u d , og den broendende I ld kastede et Lysfljcer over Vcerelset, saa det saae heelt forunderligt u d ; et B o rd stod dcekket til To, Herren gjorde et Vink til Tjeneren, at han ffulde fo r­

lade Vcerelset og ncrrme fig til mig.

„D e sorbauseS, kan jeg tcenke?" sagde han.

" J e g er voergelos i D eres M a g t," svarede jeg,

„og var jeg ene med D em , troer jeg. D e vilde troekke det korteste S t r a a ."

„Jeg vred ikke, hvorledes jeg fik M od til at sige dette; thi det lob mig koldt ned ad R yggen, saa for- ffroekket var jeg; men Herren smilte og bsd mig tage P la d s ved Aftensbordet.

„G iv mig heller Noget at drikke,- sagde jeg, „jeg er saa tsrstig.

„H erren ringede, og strax kom den koempestore Tjener ind og modtog B efaling, og efter faa Vieblikke bragte han en Flaske og G laS ind paa en Presenteer-

bakke af skinnende S o lv , satte den paa B ordet, bukkede og forlod Vcrrelset.

„ M in usalige Lyst til at drikke tog atter O ver- haand, og jeg tomte den hele Flaste liflige V iin, og havde han givet mig en til, havde jeg drukket den ; thi jeg v ar p a ra t til A lt, jeg troede aldrig, at jeg var fluppen ud.

„ B i fad i lang Tid og vexlede ikke et O rd , men pludselig soer H erren op og lob frem og tilbage paa G u lv et; fra et Voerelfe, som stodte op til S alen 'hortes S u k og jam rende G raad .

„U h, h a ," afbrod M ads fig selv, idet han tcrnkte x paa hvad han havde oplevet denne N a t; Trine sad med '

spandt Opmærksomhed og ventede, og efter et Gieblik fortsatte h a n :

„H erren standsede foran m ig, hans G ine stirrede vildt i Hovedet, og idet han hoeldte en heel Pose, fyldt med Guldpenge ud paa B ordet sagde h a n : S ee her, dette G uld, er D it, n aar D u vil^gjore, hvad jeg befa­

ler D ig. — Zeg kunde ikke svare og vendte mine G ine bort fra det glimrende G uld. — H orer D u , det er

D it, sagde han atter med filtrende Stemm e, n aar D u udforer min Befaling. N a a, svar nu, eller — "

„ N a a r det stemmer overeenS med min S am v ittig ­ hed og min W re ," fremstammede jeg og, jeg veed ikke

hvorledes det v a r, jeg var fcerdig ved at synke i Jo rd en .

„ H a ," lo hun h aa n lig t, „d in W re og S a m v ittig ­ hed, de ere vist sor lcenge siden flo ite n ," og i det Sam m e gik han hen til D o ren , hvorfra den jamrende Lyd var kommen, og trak et Dortcrppe tilside, han vin­

kede og en D am e, som havde Fortvivlelsen malet i A n­

sigtet, kom tilsyne, barende et lille B a rn paa Arm en.

„H an greb den uskyldige S k ab n in g , „kast den paa Ild e n , og G uldet er d it."

„H an stirrede vildt paa mig, og D am en faldt paa K n « og hulkede og vred fine H an d er, men jeg reiste mig op og tog M od til m ig; „u m u lig t, sagde jeg, „ a t det kan v are D eres M ening.

„ G jo r, som jeg siger," raabte han rasende.

„ E n D ranker er je g , og en S la g sb ro d er, men Himlen bevare mig for at blive en M o rd er."

„T ag B arn et og gjor, hvad jeg befaler D ig ."

„D rcrb mig om D e v il, men B a rn e t drceber jeg ikke."

„ H a n greb mig i Armen med fin Jern h aan d og raabte: „ J e g giver D ig Valget enten at adlyde mig, og G uldet er dit, eller et evigt, morkt F angsel, fom D u sorst skal forlade som Liig."

„N ei," raabte jeg, „broend mig med gloende T a n ­ ger, piin mig med alle de P iin fler, der er til — jeg g jer det ikke. Zeg er i D eres M ag t, D e kan behandle m ig, som D e vil, men aldrig stal Nogen tvinge mig til at troede alle guddommelige og menneskelige Love under F o d d e r."

,,H an vilde atter fare imod mig, men betcenkte fig og gik med hurtige S k rid t frem og tilbage og kastede fig derpaa krafteSloS ned paa en S t o l ."

„ O ! G ud formilde dit haarde H jerte," jamrede D am en, »o! droeb ikke den Uskyldige, vort B a rn s Blod vil raabe til Himlen om Hoevn; jeg kan ikke udholde det, jeg bliver afsindig — heller end det, vil jeg lide den forsmædeligste S tr a f .

„H erren vendte fig om mod hende og drog et dybt S u k .

„ B e tra g t denne M ands faste B illie,* vedblev hun,

„han gyser tilbage for denne skroekkelige H andling, o ! hvormeget mere maa da ikke Faderhjertet rceddeS."

„ V o rt Liv vil voere fortabt, og vort store Familie­

navn for evigt bedoekket med S kjoendsel," sagde H erren.

„ G u d tilgiver et F e jltr in , men ikke et forsatligt M o r d ," svarede D am en, og idet hun reiste fig, til- foiede hun med fikker og fast S tem m e: „N u vil jeg

handle, nu kommer Turen til mig, — og hellere vil jeg lide hele mit Liv igjennem.

„H vad vil D u d a ," fremstammede H erren.

„ J e g vil tale med denne M an d , jeg vil — "

„ H o r et Vieblik, solg mig herind,« sagde Herren og med vaklende S kridt gik Begge ind i Voerelset ved G iden af.

„ J e g var nu alene, og den kolde Gysen lob mig ned ad R yggen; som fastnaglet sad jeg til S to le n og rystede; jeg prsvede paa at reise mig. men mine Been vilde ikke boere mig. E fter en halv T im e- Forlob kom de atter ind, med faste S k rid t noermede D am en fig nu til mig. H un bar nu en Maske for Ansigtet, og det er mig en Umulighed at sige, hvorledes hun saa ud, f s r havde jeg vel sret hendes Ansigt, men i det M srke, hvori hun stod, kunde jeg ikke rig tig t skjelne hendes AnfigtStroek.

„ M in gode M a n d ," sagde h u n , „ D e re s faste og bestemte V a g rin g har reddet det uskyldige B a rn — ja, det har reddet os. D e maa voere en D ranker, som D e selv siger, D e e r; men D e er en å rlig M and.

D et er mig en Umulighed at fortcelle Dem G runden, hvorfor dette B a rn maa skaffe- afveien, men vil D e tage det, vil D e beskytte det, saa byder jeg Dem dette G uld, her ligger.

„ J e g vidste ikke, hvad jeg fluide svare, jeg mcrg- tede ikke at faae et O rd frem.

„ D e har fortjent dette uSle G uld to G a n g e /' vedblev hun, „ D e har ikke villet tjene det ved en F o r­

brydelse, D e er en a rlig M an d ; stig n u , om D e vil modtage B a rn e t."

„ J e g tovede et Gieblik og gav derpaa mit M inde;

hurtig forsvandt hun nu atter, men kom strax igjen med denne store W fle, hun rakte den til Herren og sagde nogle for mig uforstaaelige O rd til ham, han aabnede Laaget og bsiede fig ned over B a rn e t, som

laa deri, og sagde et P a r O rd.

„H er er B a rn e t," sagde hun grad en d e, „G u d velfigne Dem og den Uskyldige og v a r god mod det.

D et sover trygt og vaagner forst op im orgen, o! G ud v a re lovet, den Sovedrik, det fik for et P a r Timer siden, skulde bringe det til at sove den evige S s v n , men nu vil det atter vaagne op, o! hvor er mit S in d ikke lettet.

„H erren lagde G uldet i Posen og gav mig den, hun rakte mig W flen, jeg modtog den; men hele min Krop rystede, og hvad der dengang bevagede fig i mit

In d re er mig en Umulighed at beskrive.

„ S a a s n a rt Vognen kjsrer D ig b o r t," sagde H erren »

til mig, „forlade vi dette S te d og vende D anm ark s for evigt Ryggen, A lt er beredt til vor Asreise, og

! naar D u kommer til dit H jem , vil vi vcere flere M ile borte, enhver Efterforskning er derfor unyttig, ingen levende Sjoel uden D u veed N o g et, om hvad her er

! passeret.'

„Jeg veed ligesaalidt som det sovende B arid her i Wsken, hvor jeg er, eller hvem D e e r," svarede jeg, f „men denne N at glemmer jeg aldrig, aldrig har jeg k oplevet saameget i mit hele Liv, som i denne N at, og

nu forst foler jeg mig lettet ved Tanken om at komme

; herfra, thi jeg troede, at jeg var styrtet i en A fgrund, i af hvis Svcelg jeg ingensinde vilde komme o p .'

„ J e g vilde nu gaae, men blev holdt tilbage af dem Begge.

„Lov mig, svoerg m ig," udbrod hun grcedende,

^ „at D e vil voere god mod B a rn e t, tilgiv mig D u Lille min Ubarmhjertighed — men jeg kan ikke A ndet."

„ I Wsken vil D e sinde et B rev, som vil meddele Dem de O plysninger, som ere nsdvendige, og nu F a r ­ vel, hulkede hun.

J e g blev nu atter bunden for Vinene og sort

! bort, men jeg kom en anden Vei ned i P o rten end >

ben, jeg var kommen op; thi der var ikke noer saa-

Marie. z.

mange T ra p p e r; to K arle leflede mig ind i Vognen, og jeg herte H errens Stem m e, der rakte mig ALflen og Posen.

Afsted gik det nu med Lynets Hastighed, og sorst La vi vare komne langt bort, tog man B indet fra mine S i n e , rNen jeg saae iigem eget, thi det var boelgmork

N at.

„ D a jeg havde kjort en halv Tim estid, sslte jeg en ulidelig T orst, Tungen var noerved at klcrbe fig fast til G anen, saa to r v ar jeg i H alsen; jeg tog M od til mig og vendte mig til min Ledsager, som sad ved S id en af

mig i Vognen.

. E r det ikke m uligt, at jeg kan saae lidt Drikke­

vand," sagde jeg.

„N ei," svarede han, „det kan D e ikke, men V im

— del kan D e saae saameget as. D e lyster."

.H a n kaldte paaK udffen og fik en Flaske, som han gav mig. D et var den lifligste V iin, som jeg nogen- finde har drukket. Jeg satte den sor M unden og tom le den ud til fidste D raabe.

. D a jeg havde drukket, blev jeg overvoeldet as S s v n og sov, lige indtil Voegteren valkede mig paa Trappen et P a r S ted er herfra; og saameget jeg end anstrangte min Hukommelse, er det mig en Umulighed at huske det Mindste as, hvorledes jeg er kommen der.

„M en S ag en er ikke vanskelig at forstaae, jeg har ester Rusen sovet som en S teen , og man har sat mig a f Vognen paa det S te d , hvor m an tog mig, og saa toenker jeg, jeg af gammel V ane har krydset op til det saedvanlige Hvilested, hvor jeg h ar tilb rag t mangen en god N a t."

M ads standsede her fin Fortoelling, stottede fin P ande paa H aanden og henfaldt et Dieblik i alvorlige Tanker, derpaa udbrsd han, idet han reiste fig o p :

„M en jeg lover, det stal blive den sidste Aften, nogen levende Sjoel stal see mig d er; aldrig, aldrig stal jeg soette et G la s Broendeviin til mine Loeber, o ! hvad har jeg ikke fo rb ru d t, og hvad er S kyld i det andet end min usalige Drukkenskab."

H ans Kone saae paa ham med Forbauselse, aldrig fsr havde hun h s rt saadanne O rd af fin M an d s M und, og hvilken ubegribelig F orandring var der ikke foregaaet med ham , og Alt som F slge af een eneste N a ts B e­

givenheder.

E fter en Pause begyndte M a d s a tte r:

"A lt forekommer mig som en D rsm , og jeg kunde um uligt troe derpaa, hvis jeg ikke saae ALsken med B arn et staae her paa B o rd et."

„M en stig m ig," udbrsd T rine, „hvorledes bjergede D u Msken — det er mig ubegribeligt, at D u i

den T ilstand, D u har voeret i , kunde passe paa den "

„D et er ogsaa mig ubegribeligt," svarede M ads,

„Bcegteren fandt den ved S id en af m ig, og havde han ikke givet mig den, havde den staaet der endnu."

. J a , " vedblev han alvorlig, „det vilde atter voere en F slge af min Drukkenskab, om B arnet var bleven staaende og var frossen ihjel, og." tilfsiede han med G ysen, „saa vilde jeg have voeret en M o rd er, saa kunde jeg ligesaa godt have kastet B arn et paa Ild e n , og — "

„N ei, nei," afbrsd hanS Kone ham, „tal ikke fas­

tede-, M a d -, D u m aatte have passet paa den lille Spoede, der var overleveret til din O m sorg; men D u har viist, at D u ikke er nogen M o rd er, D u har ikke villet scelge din S am vittighed- Fred for Penge eller G uld, og jeg takker H im len, at D u har bragt mig B arn et og overvundet Fristelsen."

„M en ," udbrsd M ad s efter et Diebliks Taushed, .h v o r er Guldpengene, hvor er den Pose med G uld, m an gav mig, — jeg er ulykkelig, hvis den ikke findes, den skulde voere til at bestride Udgifterne ved B a rn e t- Opdragelse."

„D en er m uligt i Wsken," sagde T rine, som gav fig i Foerd med at tomme den; her fandtes soruden

B arn et, indsvsbt i en flin og varm Kaabe, en heel Deel B ornetoi, det omtalte B rev, en Tegnebog med to hundrede D aler og paa B unden en lille Kasse af J e r n , omhyggeligt tilnaglet, saa at den ikke kunde aab n es;

paa dens Laag stod indridset: Forbandelse hvile over den, som aabner denne Kasse sorend d. 1. November 1 8 6 4 . Posen med Guldpengene var derimod intetsteds at sinde.

„D en har Kudsken eller Tjeneren stjaalet," udbrod M ad s aldeles ude af sig selv, han rev sig i H aaret, floi omkring som en Rasende, „med denne S u m vare vi paa engang rige Folk," raabte han, „det er atter en

Folge a f min Drukkenskab."

„G iv D ig tilfreds, kjcere M a d s," trostede hanS Kone ham , „ere Pengene borte, saa ere de borte, lad oS ikke tabe M odet for det. D u har vel sat Posen i Vognen, medens D u sov, og Tjeneren har i Morket ikke kunnet see den eller maaskee ikke engang vidst af, at D u skulde have den. D u maa ikke v are u retsard ig , og D u kan jo um uligt vide, hvor den er bleven af.

O g sandt at sige," tilfoiede Trine med et S u k , „vilde jeg ikke bryde mig det Mindste om at eie disse Penge, som ere brugte til at friste D ig med, ja jeg foretroekker at v a re fri for dem."

M ads saae paa sin Kone med Forbauselse, hvor-

lidt havde de ikke »nflet stg — ikke at voere rig e , saa- vidt gik deres Dnsker ikke, — men dog at eie saameget, a t de ikke behsvede at plages af altfor store Ncerings- so rg e r; og nu forte hun en saadan Tale. D et kunde han ikke forstaae, og aldrig havde han h s rt det kor, men nu forst gik det op for ham, hvilken en S k at han havde riet i sin Kone, han havde lige indtil nu voeret blind for al den Overbcerenhed og al den Kjoerlighed, hun havde viist ham .

.F r a idag af," udbrod M ads bevceget, „stal L i n Villie ogsaa v«re min, leg vil gjore mig selv um yndig, jeg har handlet som en Afsindig og Rasende, min F o r­

stand har voeret omtaaget a f D rik og Fortvivlelse, men nu — o ! blot det ikke er for silde."

,.N ei," afbrod Trine ham , „det er aldrig for silde, endnu er det tidsnok at vende om og forandre din Levemaade, og D u skal see, der er Velsignelse deri, naar D u alvorlig v il."

„ N a a r jeg alvorlig vil," raabte M a d s , „jeg har svoret og svoerger engang til, at aldrig mere flulle mine Lceber voedes med Broendeviin eller andre stcerke Drikke."

„M en," sagde Trine efter et Giebliks T aushed,

„lad os nu ikke tale mere herom, lad os nu lcese B re-

vet og see, hvad det indeholder, jeg loengeS efter at faae Noget at vide om dette stakkels B a rn ."

Hun aabnede Brevet og laste det, det var skrevet med en rystende H aand og lod saaledes;

..D e kjare Mennesker, som modtage dette lille uskyldige B a rn , bonfalder jeg om at lede og beskytt'e det som DereS eget. G uds store Velsignelse v are E ders Lon, og jeg vil, saalange jeg lev e r, i alle mine B sn n er til ham, anraabe ham om N aade og

Velsignelse for Eder og det lille B a rn .

„Ak, mit Hjerte er n a rv e - at briste, jeg er fortvivlet; hvor haardt er det ikke at vriste den uskyl­

dige H jalpelose fra M oderhjertet, at overlevere det til Fremmede, hvor den maaskee vil lide N sd og Elendighed, jeg gyser ved at tanke d erp a a, langt, lan g t hellere m aatte det kjare B a rn v are dod, saa vilde det Lidelser v a re endte, og saa vilde det have det godt, og dog har jeg frelst det fra D sd en , jeg kunde ikke A ndet; thi — o! jeg rad d es ved at tanke d erp a a, jeg ryster over hele Legemet, jeg m arker endnu D aalet, fom var bered: for det, jeg greb der­

for det sidste H aab, jeg overgav det til ham, som viste, at der under den simple Troie sad et adelt og menneskekjarligt Hjerte, o ! tag D ig saa af B arn et,

24

Plei Let og for det paa gode V eie; aldrig i dette Liv vil eller kan jeg hore det Mindste om det, det er som dod for m i g ; den haardeste ben tungeste Lod.

er tilfaldet mig, at give Afkald paa min M oderpligt, aldrig at kunne trykke det til mit H jerte; og dog hellere det, end see det fortieres af B a a le t, jeg vilde ikke kunne udholde Tanken herom , jeg vilde veere vcerre, end det vildeste D y r, hvis det var fleet, og aldrig nogensinde vilde jeg kunne faae F red.

»O g dog plages jeg af S am vittighedsnag, den Uskyldiges Tilvarelse hviler tungt paa mine S kuldre, hvad og hvorledes det hanger fammen, er og bliver en Hemmelighed, F oraldrene tage den med i G ra ­ ven, og aldrig flal det aabenbareS for noget M en­

neske; enhver, Efterforskning vil vare fru g teslss og i det Gieblik, dette Brev lases, ere vi formodentlig udenfor D anm arks G randser.

» B arn et er endnu ikke d sbt; det er mit Gnske, at det flal hedde M arie, det er Navnet paa hendes af S o r g og Fortvivlelse dybt nedboiede M oder.

Gid G raven snart maa gjemme mig med min flrakke- lige Hemmelighed. G ud er naadig; men Menneskene haarde i deres D ow .

.D e n lille tillaasede Jernkasse tilh srer B arn et, den m aa ikke aabneS for den D ag og det A ar, som

er indridset paa Laaget. D er findes i den de O p ly s­

ninger, som ere nodvendige og nyttige, men kun for hende; alle Andre ere de til ingen N y tte; hvis der­

for hun ffulde doe forinden, da flal denne KaSse begraves med hende, og Vee den, som drister fig til at aabne den.

„V edlagte Tegnebog indeholder to hundrede R ig sd aler, det er mine sammensparede Naalepenge, de forflaae ikke meget, men det er A lt, hvad jeg for Tiden rier, den Pengesum , som B arn e ts F ad er lader medfolge i G uldrubler er tilstrækkelig til dets O p ­ dragelse.

„O g nu F arv el, mit kjoere, velsignede B a rn ; med et senderrevet og fortvivlet Hjerte stilles jeg fra D ig , selv kan jeg ikke gjore Noget for D ig , men jeg vil bede om N aade og B arm hjertighed for D ig , jeg vil bede, at D u maa falde mellem gode Mennesker, og dem vil jeg onffe alt G o d t; jeg bonfalder Eder at vcere god mod den Uskyldige, jeg kan ikke lonne E d er, som I fortjene; men G ud flal fikkerlig lonne Eder.

D en af S o rg dybt nedboiede M oder.

Med T aarer i V inene havde T rine lcest dette

B rev , og med dyb Bevcrgelse toenkte hun paa den ulyk- kelige M o d e r, hvert Menneske her paa Jo rd en havde dog fin P lag e, og de Rige og Fornemme vare ikke undtagne derfra; hun blev r s r t ved at fee det lille B a rn , som endnu laa i Msken og sov og sagde:

„G id vi kunne gjere Noget for denne lille Skab«

n in g ; vi have I n te t kunnet koste paa vor lille S o n og mangen G ang ikke havt Noget at give ham at spise, saa det falder jo haardt at faae E n til."

» O ! " udbrod M ad s, „jeg har jo svoret at blive et ordenligt og skikkeligt Menneske, og n aar jeg nu a r ­ bejder og anstrcrnger m ig, kan det, haaber jeg, nok gaae, og der staaer jo i Brevet, at der er to hundrede D aler i Tegnebogen, det vil ogsaa hjcelpe godt, det er laenge siden vi have havt saamange Penge mellem

Hoender."

. J a , " sukkede T rine, „det skal D u have Ret i, for aldrig saalcrnge vi have vaeret sammen, har jeg seet en Femdalerseddel, langt mindre to hundrede

D a le r."

. J a . " svarede M ads alvorlig, „det er sandt' nu, husker jeg det, mine Penge vare satte overstyr, for vi blev gift, o g , " udbrod han bevoeget, „kan D u tilgive mig, jo mere jeg toenker mig om, desto mere indseer jeg.

hvor flammelig jeg bar baaret mig ad, hvor uvcrrdig jeg har vceret D ig ."

„Kjcere M a d s," svarede hans Kone blidt, „jeg har sagt D ig , at det ville vi ikke tcrnke mere paa, lad os v are fornsiede med saadan, s»m d e le r gaaet. Rcrk mig Tegnebogen og lad mig see."

. J o . det er rig tig t," udbrsd de Begge paa een- g an g , „der er P en g en e, nu behsver vi ikke at troenge."

— — --- S o le n var nu ved at staae op, og skjendt In g e n as de To havde vceret i S e n g , fslte de dog ingen Troethed, tvertim od de uscedvanlige B egiven­

heder havde gjort dem aldeles aarvaagne, og aldrig havde M ads befundet fig saa godt som netop i denne M orgenstund, han havde nu forvundet N attens Roedsler, ja de forekom ham endog a t ligge langt tilbage i T i­

den, saaledes var det Ene fulgt S la g i S la g paa det A ndet; ban folte nu tilfalde, hvad det vil sige at have et kjarligt og hyggeligt Hjem og foresatte stg a l ­ vorlig at arbejde derfor.

Trine tog det lille B a rn ud af W flen og beredte et Leie for det i fin tarvelige S e n g , Leiet v ar h a a rd t; thi D yner vare der ingen af, paa den haarde Sengebund laae kun et Tceppe, som dcekkede Halmen men B a rn e t sov fast, det

markede ikke Forandringen fra de blsde P u d er og de varm e T ap p er, hvoraf det var revet op.

.A k ," udbrod T rine, „hvor ynke- jeg ikke over den lille Skabning, vaagnede D u nu op, og kunde D u tale, hvad ffulde jeg da troste D ig med, for har D u hvilet i E dderduun, nu flal D u hvile paa H alm ."

. M e n , ' afbrod M ads hende, „vi ville ffaffe det en bedre S e n g , vi ville voere god imod det og gjore for det, hvad vi kunne.'

M en Trine h srte ham ikke, hun var altfor for­

tabt i Beskuelsen af den Lille, i fit stille S in d var hun overbeviist om, at det maatte v are en P rindsesse; det Hemmelighedsfulde og Dunkle ved hele denne Historie beffjaftigede i den G rad hendes T anker, at hun n a r havde glemt fin sckdvanlige D ont, havde M ads ikke m in­

det hende om at tilberede hans og S o n n en s scedvanlige M orgendrik.

Hun skyndte fig ud, kjobte hos den narmeste Hoker F lsde og B ro d , betalte ham fin G ja ld og kom glad og tilfreds tilbage.

E fter at have lavet Thee, kaldte hun paa fin lille S o n , der try g t og roligt paa fit haarde Leie var sovet fra det Altsammen, fik ham i Skole og gav ham P enge- tik Hvedebrod.

D erpaa satte hun fig ved S id e n af sin M and for i FoelleSskab med ham at tage Bestemmelse om Huset- fremtidige In d retn in g .

K apitel 11

F l y t n i n g og B a r n e d a a b .

O p ad Form iddagen mistede Sovedrikken fin B irk, ning, og B arn et vaagnede.

«D et er et velsignet og velskabt B a rn ," udbrod den godmodige Kone, idet hun tog det paa sine Arme og bedcekkede det med K ys.

.H u n er en E ngel," sagde M ads r s r t, .sendt o- af G u d , som gjengiver mig den Kjcerlighed, som blev begravet med M aren. „ F o r D ig ," sagde han til fin Kone, „og for denne lille S kabning og vor egen S s n C arl skal jeg opoffre al min K jarlighed og aldrig be- drsve Eder mere."

„ J a , " svarede T rine, .saa stal jeg hele mit Liv igjennem velfigne denne N at, som har sendt os denne E ngel og fljoenket mig din fornyede Kjoerlighed," og idet hun fik T aarer i G in en e, faldt hun M anden om Halsen.

.D e t er mig en Gloede, at hun stal hedde M arie, det er min M oders N av n ," udbrod den gode Kone.

„M aren, M arie, det er E e t," sagde M a d s , .sa a er h u n ogsaa opkaldt, saa har vi igjen vor lille M aren ."

„ D a vi baade ville og flulle tage B arn et som vort eget, vil jeg ogsaa i Eet og A lt vcere dets M o­

der," sagde T rine, „og In g e n stal vide Andet end, at jeg er dets M oder. D erfor kunde jeg onfle at flytte, og det endnu id a g ."

„ S o m D u v il," svarede M ad s, „ D u veed jo, at jeg g js r A lt, hvad D u vil, at din Villie ogsaa er m in ."

„D et vilde ogsaa af andre G ru n d e , vcere mig en stor Gloede at forlade dette H u u s," sagde T rine, „de andre Beboere ere ikke de bedste, de ere vanskelige at komme tilrette med og sladderagtige og bagtaleriste; jeg h ar oplevet megen S o rg i dette Kammer, og naar vi flytte, mindes vi ikke saa let derom, enhver Krog her i Lejligheden fortceller mig ikke Andet end S o rg og

Bekymring, lad vs nu begrave alle tunge M inder og faste B o et andet S te d ."

M ads var som det forstod fig as fig selv. suldkom»

men enig med fin Kone heri, han gik ud for at laanc Adresseavisen hoS Hokeren, alle ledige Leiligheder bleve omhyggeligt gjennemgaaede, og man bestemte fig for en Kvistlejlighed, bestaaende af et V arelse og et Kjokken, beliggende i Vognm agergade.

Trine gav fin M and hans Frokost og satte as gam ­ mel Vane, uden at tcenke derved, en lille Flaske med B randcviin srem, M ads greb efter Flasken, men det var som om E n holdt hans H aand tilbage, han minde­

des fin E ed, og gjentog den i fit stille S in d og lovede at voere agtpaagivende paa fig selv.

D a han havde spiist, begav han sig ind til Byen for at faste den nye Lejlighed.

Aldrig saasnart var han kommen ned paa G aden, for han modte en af fine K am m erater, en gammel S virebroder, der ikke gav M ads Noget efter i den den Kunst at drikke. D a denne allerede havde seet ham, kunde han ikke. trakke fig tilbage, men saae til den anden S id e.

„G odm orgen, M ads Henriksen," raabte hans K am ­ merat med en grov B asstem m e, „hvorhen? det er den feile V ei."

.G odm orgen," svarede M ads.

„Kom ned, lad oS drikke en M orgensnaps sammen."

„N ei, ellers T ak," svarede M ad s, „jeg har ingen Tid, jeg stal til B y en ."

„ J a det stal jeg ogsaa, saa kunne vi folgeS ad ."

„M en jeg skal skynde m ig," svarede M ads undvi­

gende, „jeg stal strax hjem igjen."

„Hjem paa denne T id af D ag en , nei det bliver der nok ikke Noget af, D u er nok ikke rigtig klog eller har nok ikke rigtigt faaet sovet Rusen ud fra igaar A ftes. Kom n u , ingen V rs v l, og lad os faae en S n a p s ."

„N ei," svarede M ads i en bestemt Tone.

D et gav et Soet i M adS's Kam m erat, det havde han aldrig endnu oplevet; at M ads skulde fige nei, n aa r der blev budt ham en S n a p s , vilde han ansee sor den stsrste af alle Umuligheder.

„ E r D u gaaet fra Forstanden," udbrod han, „ja D u seer ud til det, D u seer ud som om D u havde seet S y n e r ved h sily s D ag — har din Kone voeret paa S p il, hun har ellers ikke voeret flem ved D ig efter det, jeg har h srt fige, men Pokker kjender F ru en ­

timmerne, dem kan man aldrig gjore Regning paa."

.L ad mig nu i F red ," bad M ads taalm odig, og da han ikke taalte at hore Noget om fin Kone, vendte han fig hurtig om og vilde gaae, den Anden greb ham i M rm et og raabte:

„Lad nu vcere med de N arrestreger, har D u in ­ gen Penge, saa har jeg, jeg har otte Skilling gjem, i min S k o , for ellers vilde Kjoerlingen have taget dem, da jeg iaftes kom hjem med en hsihoelet B jo rn ."

.J e g drikker ikke," erklcerede M ads i en endnu bestemtere Tone, „lad mig g aae."

H an s Kammerat blev uvilkaarlig flaaet over han- bestemte Erklcering og flap ham.

„G om D u v il,- sagde han, „er D u bleven saa fornem, bliver det din egen S k a d e," og idet han med Ginene fulgte M ad s, der skyndte fig ned ad G aden, trak han paa Skulderen og sagde til sig selv:

„Stakkel, det begynder allerede at rable for ham, han var ikke ved fin F ornuft, thi ellers vilde jeg voedde ti D aler mod en S k illin g , at M ads Henriksen ikke

havde afstaaet en S n a p s ."

„Hvad siger D u ," lsd en Stem m e bag ved ham, det var en anden af M a d s's Kam m erater, som havde hort, hvad der blev sagt, „er jeg rigtig vaagen, eller er jeg ved min fulde Fornuft, var det ikke den stoerke

Marie. I ,

M ads Henriksen, den stsrstr D ranker og S lag sb ro d er, som ikke vil drikke en S n a p s ."

» 3 a jeg staaer her og bar tabt baade M und og M a le ," svarede den Forste.

„A a, det h ar D u drom t."

„Nei, det er den rene S an d h ed ."

„H a, ha. den tykke Lassen har vel igaar A ftes, da vi gik fra K jalderen, faaet Fingre i ham og tr a n s ­ porteret ham paa S tig en ned i B rum m en, han bliver noget n a so iis, siden han er blevrn O verpolitibetjent."

„ D u tager seil," udbrod hans Kam m erat, „ M a d s ! kom hjemmefra, det saae jeg. han saae rigtignok N oget!

medtaget u d , men der er vidst Andet i Beten k med ham ."

„ J a , saa lad M ads vare M a d s," sagde den A n«, den, .m en den D a g har rigtignok ikke v are t til i der sidste otte A a r, jeg har kjendt ham, at han har nagtet t at modtage en S n a p s ."

„N aar vi traffe sammen paa Kulpladsen, stal jegtz nok kurere ham for de G riller," tilsoiede han, »og lad6

os saa komme ned og faae Halsen vadet."

Hermed forlod de to Venner Gaden og gik ned ii den narmeste Kjoelder.

--- Im idlertid var M ads kommen ind i B yem og havde leiet Lejligheden, Prisen var temmelig dyr,.i

Stedet var forfalden, og V arelset ikke i den bedste S ta n d , men den var dog at foretrakke for den, han beboede.

D a den var tom , kunde han flytte in d , n aar det skulde v a re , og han ilede hjem for at underrette Trine derom. D agen var kort, og man maatte skynde fig, hvis Flytningen skulde besorges den samme D ag .

Trine blev glad, da hun horte, at det allerede var afgjort, hun gav fig strax i F a rd med at pakke ind, men ak! her var ikke meget at pakke ind, et gam ­

melt Skab, et P a r gamle S to le og et B ord og en lede- loS S en g var Alt.

D ette var let besorget, lettere end de havde ven­

tet, og da de vare fa rd ig e , satte M and og Kone fig paa Trappen og ventede paa S e n n e n , der endnu ikke var kommet hjem fra Skole.

Endelig kom D rengen, og hvor undrede han sig ikke, da han saae de kjendte M eubler ligge i G angen, han tabte baade N ase og M u n d ; men hvor steg ikke han- Forbauselse, da han paa M oderen- Arm bem ar- kede det lille B a rn .

.V i flulle flytte, lille C a rl," sagde Moderen blidt,

„og denne lille P ig e her er din T ester, kom her og ser hende, hun er en E n g el, som Himlen har sendt

o s."

3 6

Den studsende D reng saae med store G ine paa den lille „ S o s te r" , og blev fsrst revet ud af fin F o r­

bavselse, da Faderen kaldte paa ham og bad ham hjoelpe sig, og kort efter begav den lille Fam ilie sig paa Veien til den nye Leilighed.

D et var Trine en stor Gloede, da hun satte Foden i den nye Leilighed; vel var denne meget simpel og forfalden og ikke stort bedre end den, de vare styltede f r a ; men herpaa kunde der raades B od, ingen Anstren­

gelse var i denne Henseende den gode Kone for stor, n aar hun blot kunde opnaae, hvad hun snskede, og her var gjort en Begyndelse dertil. Hele Fam ilien var kommet ud af de gamle Forhold og de gamle V aner,

et nyt Liv skulde begyndes, og hvad de for ikke h a v d e ! havt, det var ligesom faldet ned fra Himlen, nu havde - de faaet M idlerne.

D et forstaaer sig, to hundrede D aler ere ikke m eg et,, men i den strcebsomme og sparsommelige ArbeiderS t H aand bliver det en heel K apital.

De faa M eubler, de havde, bleve snart stillede paa <

deres P la d s, og da Alt var ordnet, gik Trine ud for i at kjsbe en S e n g til den L ille; og andre Ting, som r vare nsdvendige bleve ligeledes indkjsbte; der kom vel l hermed et stort H ul i Pengene, men de vare jo i G r u n ,«

den ikke deres, de skulde anvendes til Bedste for det t

lille B arn. og de fleste af hendes Jndkjob stode jo i Forbindelse dermed.

D a Trine atter kom hjem, tilberedte hun A ftens­

maden for fln M and og flne to B o r n , so n hun nu kaldte dem.

M aaltidet var tarveligt og simpelt, men det be­

kymrede hun fig ikke om , tvertimod glcrdede hun fig i sit stille S in d over nu at have rigeligt til at m atte de hungrende M unde, tidt og mangen G ang havde hun ikke enggng havt et Stykke B ro d at give fin lille S o n , naar han var sulten, og mangen en Aften havde hen- deS kjare D reng med G raad i V iet og en tom M ave logt stg paa det haarde Leie for at sove bort fra S u l ­ ten og Noden.

Men nu fluide A lt dette blive anderledes, det var ldetmindste hendes H aab, og dette H aab gav hende S tyrke, og med Tillidsfuldhed faae hun Frem tiden 'mode, hun var ikke loengere den nedboiede og bekym­

rede Kone, som maatte kampe for at skaffe det torre B rod, og som med Fortvivlelse maatte see fin M and D ag for D ag blive mere og mere forfalden.

Efter at have bragt B srnene tilsengs, satte hun sig ved fin M ands S id e ; han havde lange siddet taus

^ a l v o r l i g og saae baade daarlig og modfalden ud.

„K jare M adS," sagde hans Kone til ham, „ T u er saa tau s, T u er vist ikke rigtig rafl."

»Jeg feiler I n t e t , ' svarede M ad - med et S uk.

. T u seer dog saa daarlig u d ," vedblev Trine.

„Zeg har heller ikke G rund til A ndet, naar jeg tanker p aa, hvordan disse sidste ni A ar ere gaaede, hvor godt kunde vi ikke have havt det, og hvor lykkelig kunde vi ikke have levet - og Altsammen er det min

S k y ld ."

„D et gram m er m ig ," vedblev han efter en - P ause, — aldrig i de ni Aar vi have v aret sammen, har jeg tankt derpaa — m en /' sukkede han, „det er jo c

rim eligt nok, thi for, n aar der var Noget iveien, tog r jeg altid min Tilflugt til Flasken, med den slukkede jeg z min S o rg i jeg tankte kun paa mig selv, aldrig paa o D ig og vor lille C arl, nu indseer jeg det, men ak — " "

„Henfald dog ikke til saadan G rille r, kjare M ad S ," sagde Trine, idet hun greb han- H aand; denn rystede krampagtigt og var kold, og hun, som aldrig fsr r<

havde market saadant, kom til at gyse og trak finn!

H aand hurtigt tilbage.

„ D u er syg," udbrod hun, „lad mig vide, hvadsr der seiler D ig , kjare M a d s," sagde hun kjarligt.

„Ak," svarede han ro rt over fin Kones K jarlighed,^

„hvad jeg feiler, gives det intet R aad imod, og n u / sukkede han sagte for fig felv, „nu er det forfilde."

H an mcerkede, at hans Helbred var nedbrudt ved den uordenlige Levemaade han havde s o rt, Nydelsen af stcerke Drikke havde holdt han opreist, de vare blevne hans anden N a tu r, de vare ham en Nodvendighed — og dem havde han nu for bestandig vendt Ryggen, og det var derfor han udbrod: nu er det forfilde. Den Ed, han havde svoret, vilde han holde, han vilde vise, at endnu havde han AandSstyrke nok d e rtil, selv om det saa skulde koste ham hans Liv.

Trine ssgte at bringe Talen hen paa andre Ting og sagde:

.Jm o rg en stal vi vel have den Lille i Kirke, det er vel bedst vi ikke opsatte det lcrngere."

M ads svarede In te t, han sad endnu hensunken i fine merke B etragtninger.

.S y n e s D u ikke,' vedblev hun, »imorgen F o r­

middag kan D u vel nok gaae til P r a sten og bestille B arnedaaben."

„ J a , " svarede M ad s, „det bliver vel det bedste,

— det bliver maaffee min sidste G ang, men — '

„G iv D ig nu tilfre d s ," afbrod hans Kone ham,

„og v a r ved godt Mod, D u kommer ingen Vegne med saadanne G riller, naar D u nu i N at faaer sovet din

rolige S o v n , som D u ikke i mange Tider har saaet, skal D u see, det nok bliver bedre."

„G id det vilde," sukkede M ads tvivlende.

„M en ," vedblev han efter et Giebliks TauShed,

»i den Tilstand, hvori jeg er, og med de K lad rr jeg har paa, kan jeg ikke vcere bekjendt at komme tit N ogen."

„ J a det var d en g an g /' sagde han, idet han saae stivt frem for fig, og M indet om hans Ungdomsliv steg op for ham, „det var dengang, hjemme i min Faders G a a rd ; hvem fluide dengang ta n k e , at den stolte M ads Henriksen nogensinde skulde komme til at see saa- dan u d ; i en saadan D ra g t som denne vilde jeg for A lt i Livet ikke have gaaet til P rasten — men n u ,"

sukkede h a n , „ak ! hvor forandret, hvordan er det ikke gaaet ned ad Bakke med mig. og Altsammen er det min S k y ld ,"

„ V a r dog fornuftig M ad S ," udbrod T rine, „det bliver ikke bedre, fordi D u klynker og klager, imorgen skal jeg kjobe nye K lader til D ig. dem maa D u have, det er nodvendigt."

„ O g ," fortsatte h u n , „ n a a r D u saa bryder dit Bekjendlflab med dine gamle Venner, og n aar D u v i­

ser D ig i en ordenlig D ra g t, kan D u lettere faoe N o­

get at bestille."

,.Ak jeg faaer vist aldrig Noget mere at fortjene/"

sagde M ads modfalden.

Trine saae paa ham med et veemodigt Blik, hun vilde ikke tale mere med ham herom, og begyndte der­

for at tale om den lille P ig es D aab.

„ A t hun skal hedde M arie, er jo a fg jo r t/' sagde hun, „m en hun stal jo ogsaa have et E fternavn, og hvad skal det v a re ? "

J a det var ikke saa lige en S a g at bestemme dette, og hvem var F o rald ren e; det vidste formodentlig ingen levende S j a l .

At fo rtalle Prcesten S a g e n s Sam m rnhceng kunde let klinge, som om det var en Fabel, og desuden krympede Trine fig ved at indvie Andre i denne Historie, at udgive B arnet for deres eget, vilde hun ikke. men hvad ffulde der da gjsres.

— — D en naste D ag , da M ads Henriksen i fine nye K lad er indfandt fig hos P rasten , blev dette snart ordnet. S o m H ittebarn kunde den lille P ig e ligesaa gjerne kaldes M arie Henriksen, som med et hvilketsom- helst andet E fternavn, og med disse Navne blev hun saa indfort i Kirkebogen.

Sam m e Efterm iddag v ar B arn et i Kirke, ingen Faddere vare tilstede, Trine og hendes M and vare de Eneste. H andlingen foregik saaledes i den storfie

S tilh e d , og tavse vandrede de hjem til dere- simple B o lig , hvor de satte fig til det tarvelige M iddagS-

m aaltid.

Kapitel M.

M a d - H e n r i k s e n - H i s t o r i e .

P i have fortalt, at M ads Henriksen havde kjrndt bedre D a g e ; han var, om ikke sedt til Rigdom , saa dog as velstaaende F o rald re, og med den A rvepart, han havde kunnet vente fig efter dem, havde han kunnet leve et meget behageligt Liv. M en det var nu gåset med ham heelt anderledes, end Nogen havde troet.

V i skulle med saa O rd sortalle havs Historie.

H an var for omtrent en halv S n e e - Aar fiden kom­

men til Kjebenhavn fra fin Hjemstavn, en Bondeby paa S ja lla n d . H an s Fader var G aardm and og i Alm in­

delighed anseet for en rig M and, han tiede en stsrre

G aard , som var i fortrinlig D r is t, og som han havde gjort meget indbringende; derfor faae de andre B »n- der op til ham, og han var den mest anseete M and i S o g n et.

H an havde to G en n er, M a d - og h an - et P a r A ar ald re Broder. D a deres M oder dede, giftede F a ­ deren fig igjen, og fljsndt de to G en n er ikke syntes om i en aldre Alder at faae Stedm oder, forandredes dog Forholdet til Faderen ikke.

Denne saae med S to lth e d paa fine G e n n e r; de vare en P ry d for B yen, og overalt, hvor der var N o­

get paa F crrde, vare de med og bestandig de Fsrste.

D en aldste G e n ffulde naturligviiS have G aarden ester Faderen, han fluide bave den heel og holden.

D et vilde v a re en stor S k am , om denne G aard ffulde gaae ud as Fam ilien- H ander eller splittes ad, men den yngste S e n m aatte ogsaa have fig en G a a r d , og det var F aderen- stadige S o rg at faae dette ordnet, fsr

han dede.

H an havde, som sagt v are t gift to G an g e, og begge G ange faaet Penge med K onen, der kunde saa- ledeS blive en ikke ringe S u m til den yngste G s n , og med den anden Kone havde Faderen ingen B s r n ; men disse Penge forstog efter Faderen- M ening kun lid t;

han havde langt stsrre P la n e r, og naar det gjoelder om at skaffe sig en G aard, tilsidesatte V ender alle andre Hensyn.

Endelig tilbod en Lejlighed sig, og Faderen haa- bede at naae M aalet for sit Dnske.

I Byen dode der en G aardm and, efterladende sig en ung Enke, hendes G aard var vel noget forssmt, men hvad der manglede i saa Henseende, kunde Penge gjore godt meente Faderen.

F o r at ikke hanS P la n skulde flaae ham seil, gik han hen til Enken, allerede D agen efter at hendes M and var begravet, i den Hensigt at frie for S o n n en .

„T ag mig det ikke ilde o p ," sagde M adS Henrik­

sen- F ader, „ a t jeg kommer saa hastigt, jeg er bange for, at en Anden stal komme mig i Forkjobet, min S o n M ads vil nok forandre sig, han har en god Skilling til Bedste, og en smuk og stolt K arl er han jo, saa jeg syntes, at I to kunne passe sam men."

I gamle D age og tildeels endnu spurgte man ikke K jarlighed til R aads. Den S la g s S a g e r behandledes som en H andel, G ods og Penge gjorde U dslaget; en B ru d med mange Penge, selv om hun var styg som Arvesynden eller gammel og svagelig, stod i hsi K u rs, til Skjonhed og Ungdom toges intet Hensyn, Besiddelse

af G aard og G rund eller en stor S u m var det af- gjsrende.

P a a denne M aade betragtede ogsaa Enken det, hun blev ikke i fjerneste M aade ilde berort af Faderen- Forslag, tvertimod betragtede hun det som ganske i fin O rden Hendes forrige Wgteskab var indgaaet paa lignende M aade, hun havde, som en rig P ig e i en ung Alder, faaet en gammel M and, der ligeledes havde N o­

get til Bedste, og nu kunde hun for en F o ran d rin g - Skyld holde af at blive gift med en ung M a n d , men Noget maatte han have, det var den fsrste Betingelse, og det vidste hun jo , han havde, og i saa Henseende maatte Faderen give en omstcendelig F orklaring.

„ Z a saa er der In te t til H inder d erfo r," svarede hun, da hun havde faaet opgjort, hvormeget hendes til­

kommende M and kunde bringe med til det fcelleS B o ,

„m an troenger til E n, der kan paasee, at A lt gaser ordentlig til, der kan passe paa Tjenestefolkene og see til, at de ikke gaae og d riv e."

„ J a , saa er den T ing a fg jo rt," svarede M adS's Fader glad.

„ M e n ," tilfoiede han, da han gik, min S s n veed ikke Noget om den Ting endnu."

„ J a , det forstaaer fig ," svarede Enken, „det b li­

ver imellem os To indtil videre/'

E t P a r M aaneder efter Faderens F rie ri, spurgte han fin S e n :

„ N a a , M a d s, hvad synes D u om LarS Jensens G a a rd ? "

, Vm LarS Jensen- G a a rd ," svarede S e n n e n ,

„vil D u kjsbe den? J e g har ikke h srt, at Enken vil salge d en ."

„ P a a det L av ," udbred Faderen, „m en ," tilfsiede han med et polisk S m iil, „hun vil nok giftes "

„ V il hun gisteS," sagde M ads forundret, „en af mine Venner har hun reent ud sagt nei til."

„ J a , det troer jeg nok," lo F aderen, „sor hun vil vel ikke have to M a n d ."

„ J e g forstaaer D ig ikke," sagde S en n en .

„ J o , det stal jeg let forklare D ig ," svarede Fade.

ren, „sor hun vil have D ig ."

„ M ig ," udbred M ads forbauset.

„ J a , D ig , som jeg figer, og det er mit Onske, at D u gaaer hen og frier til hende."

„ J e g forstaaer det endnu ikke," bemarkede M ad - alvorlig.

„ J a jeg stal sige D ig d et," sagde Faderen, „jeg har friet sor D ig , D agen efter hende- M and blev begravet. D u h -re r, det er afgjort, og D u behovrr blot at sige, at D u kommer fra m ig; Alt er i O rden,

det staaer til D ig at bestemme, n aar B rylluppet flat staae."

„N ei, i Livet aldrig vil jeg gistrS med hende, hun kan vcere god nok og rig nok, men aldrig stal Nogen tvinge mig til at tage hende," raabte M a d - i en bestemt Tone.

„H vad siger D u ," streg F ad eren , idet han soer op.

„Zeg siger saameget, at jeg elsker en Anden, og om D u vil vide, hvem det er, stal jeg fortcrlle D ig , at det er H anS Jensens M a r e n / ' udbred S e n n e n ivrig.

„ D u elsker en fattig T e s , som ikke eier en eneste S k illin g , og sor en saadan T e - vil D u gjsre din Fader til en L sg n er," raabte den opbragte F ad er.

„ D u frier til L ars Jensens Enke, eller forlader paa Dieblikket m itH u u S ," vedblev han efter et Diebliks TauShed.

„ J e g har aldrig f s r nirgtet D ig L ydighed," sva­

rede M a d s, „m en her er Ulydighed mig en P lig t."

„H vad siger D u ? " raabte Faderen aldele- rasende,

„vil D u v are ulydig mod din Fader, og," tilfoiede han i en mildere T one, „tro m i-, at jeg langt bedre veed, hvad der tjener til dit B el, end D u ."

„ S k a l jeg da gifte mig med E n , jeg ikke elsker,"

raabte M ad s, ,,D u kunde da ligesaa godt sige til m ig : gaa hen og fri til og gist D ig med Jakob Nielsens G aard , eller hvilken G aard her i B yen, det stal vsere, som at befale mig, gaa hen og gift D ig med L ars Jensens Enke, thi det er G aarden, det gjcelder om, det er den, D u mener, jeg stal gifte mig med, og det stal aldrig i Evighed stee."

Faderen teede fig som en Rasende, han slog i B o r­

det, saa Flaster og G la s rullede paa G u lv et; men ro­

ligt vedblev S s n n e n :

„ D a hun giftede fig med L ars Jensen, var -e t, fordi han havde en G aard , hun holdt ikke mere af ham, end det S te v , jeg troeder p a a , og det lod Proesten hende ogsaa vide, da ^hun havde B ry llu p : en ung Dragkiste fuld af Linned og gode Kloeder indgik W gte- stab med en gammel forfalden G aard , sagde han, og havde R et, da han spurgte, hvad kommer der ud deraf, og hvortil sorer det."

„ S e e , jeg er nu as samme M ening, aldrig stal Nogen tvinge mig til at gifte mig med E n , jeg hader."

„ G je r D u ikke, som jeg siger,^ gjentog den hid­

sige Fader, „forlader D u paa Gieblikket mit HuuS, og jeg g jsr D ig arveleS ."

„M in M oders Arv kan D u ikke bersve m ig ,"

raabte M ads ude af sig selv — „G o d t, D u skal faae det, som D u onsker," og hermed tog han fin H at.

„ M e n ," tilfsiede han, da han gik ud af D o ren ,

„ D u skal komme til at angre din H aardhed."

Faderen troede, at han gik hen til L ars Jensens Enke for at frie, men det var ikke T o n n en s M ening, han gik over til fit K am m er, pakkede fine S a g e r ind, og en halv Time efter forlod han fit Foedrehjem for aldrig mere at betroede det.

Forinden han forlod Byen begav han fig til fin Kjoereste og fortalte hende Alt.

„ J e g drager nu ud og maa kcempe for mit B r o d ,"

sagde han meget bedrevet, „men aldrig skal jeg glemme D ig ."

„ D e t er min F aders S kyld, han har A nsvarer,"

tilfoiede han med B itterhed.

H ans Kjoereste blev dybt rystet over M a d s's B e­

slutning, hun faldt om hans H a ls og besvimede i hans Arme, og saa stoerkt et In d try k havde det gjort paa hende, at bun dode nogle D age efter.

D a M ad s, som i den Tid havde flakket om i O m ­ egnen, horte dette, svor han Hcevn. H ans S o rg kjendte

ingen Groendse, i fin store S m erte syntes han, at der

> L

50

v ar I n te t for ham at gjore, end at begrave fin S m erte i et bevceget og omtumlende Liv.

Faderen kom til ham for at forsone fig med ham, men M ads var uboielig, det var og -lev ham en Umu- lighed at vcrre hos F aderen, at omgaaes ham og sta­

dig see ham, Faderen bsnfaldt ham, men desto mere op«

hidset blev han. Tilfidst m aatte ethvert Forssg paa at bringe en Forsoning tilveie opgive-, hvis ikke M ads

M

aldeles skulde bringes til V anvid.

M ad s reiste til K jsbenhavn, hvor han tog Logis i en Gjcrstgivergaard.

F o r at drukne fin S o rg drak og spillede han D ag og N a t; de faa sammensparede Penge, han havde med fig, satte han snart overstyr.

H an havde stiftet Bekjendtskab med en heel Deel forfaldne Mennesker, som nod godt af hans Letsindig­

hed. D eres R aad fulgte han, han henvendte fig til Aagerkarle, og nu gik det lo s over hans M oders Arv.

H an var endnu ikke m yndig; men han- Venner vidste Bested, der gaves Aagerkarle nok, som laante rige Arvinger halvtredsindstyve D aler for et BeviiS for hundrede, en smuk F o rretn in g ; for fine femtusinde D a ­ ler fik han kun fem og tyve hundrede, og efter to A ars Forlob eiede han ikke en S killing mere.

Faderen havde imidlertid erfaret hans vilde Leve-

maade, han ssgte paa forstjellig M aade at hcemme den og gav Flere i Kommission at indvirke paa M ads og m uligt at see at faae ham paa bedre Veie. M en alle Bestræbelser i denne Henseende vare aldeles fru g - teslsse.

Faderen henvendte sig tilfidst til P o litie t og bad det om at tage sig af S ag e n .

M ads havde intet U lovligt begaaet, blev der svaret, at han havde sat fin Form ue overstyr, at han spillede og drak, kom ikke det ved.

M en hvorledes det gik til eller ikke. Faderen fik det Offentlige til at tage sig af S o n n e n , han blev til­

talt for Lssgjcrngeri, i lang Tid havde han ikke havt noget bestemt L o g is; men M ads svarede, han vilde tage Tjeneste i K jsbenhavn, og n aar han ernoerede sig selv crrligt og redeligt kom det ikke P o litiet ved, hvorledes han opforte sig.

F o r at blive fri for dets Efterstræbelser ssgte han Tjeneste og kom til at g jsre O pvartning hoS to H er­

skaber, men det var blot om Form iddagen, den ovrige Deel af D agen tilbragte han paa sin sædvanlige M aade.

D et ene S te d , hvor han kom til at gaae tilhaande, var hos en G eneralinde, og her tjente den P ig e, som senere blev hans Kone.

Endnu var M ads nemlig i Besiddelse af et smukt U dre og et belevent Voesen, han kom til a t opvarte, n aar der var Selskaber, og kom derved i noermere Be- ro rin g med T rin e , hun syntes godt om h am , og de blrve snart enige om at indgaae W gteskab.

Trine havde sparet sig en lille S u m sammen i den Tid, hun havde tje n t; den meente M ads var til«

strcrkkelig til at foeste Bo for og til at leve for det forste halve A arstid — men ak! Pengene fik snart

Veen at gaae paa.

I de forste M aaneder efter deres G isterm aal gik det meget godt, Trine elskede ham hoit, og med K ja r- lighrd sogte hun a t bringe ham paa den rette

V ei.

H an blev K uldrager, og dette Arbeide faldt ham, der nu i to A ar In te t havde bestilt, temmelig anstren­

gende; det Selskab, han kom til at omgaaeS, var heller ikke det bedste. P a a Kulpladsen, hvor han tilbragte det meste af D agen, vankede der mange S n ap se, og han kom tidt hjem med en lille R u u s, men T rine vidste, som sagt, at kaste Kjcrrlighedens Kaabe over fin M ands Udskejelser, og M ads opforte sig i G runden meget ordenlig.

Faderen havde imidlertid faaet hans G isterm aal at