Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): samlede af Lauritz N. V. Balslev og M. E.
Matthiessen.
Titel | Title: 100 Sange til Brug ved Foredragsmøder og
andre Sammenkomster samt i Skoler Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2
Udgivet år og sted | Publication time and place: Odense : Den Miloske Boghandel, 1881-83 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
Wft*
> ri v f t t
* i - <
>" *
il * **
• ...— ■ - I L .” w * "VV t
■’V f e r f 5 ’ " w « r > ^ 4 ^ u ; ? s '"'■'<
'■3^ f i '
t v ^ V j f ' w / u " ! ¥ $
\ 1 5 1
li ? J t m s « * > J k ^
* -Ao v>xVvS , ^
s « < > A ' ■ } t V * 1
* ^■"'**1 f r / t rt v- t* ^ f&vuNw*.
v
^ * A .J
' « 4 Lr a *~wi»r
/ > f f * isA „ 'v 1 < % '*•& ? a / $ £ ? ?
r & ^J, tfN ^ njjsj ^
‘ajn * r.7i"2L
^i(\
^p v <s
‘ii r s<SM >f-
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 53 8°
1 1 53 0 8 02024 0
- I - R e x .
100 Sange
(2den Samling) til Brag i
S k o l e r
samt ved
Eoredragsmøder
Og
andre Sammenkomster
samlede af
Lauritz N. V. Balslev og M. E. Matthiessen.
P ris : 35 Øre.
Odense.
Forlagt af den M i I «’ s k e Boghandel.
Trykt i det Milo’ske Bogtrykkeri.
1883.
F o r o r d .
^ f e d denne Samling Sange Have vi særlig haft S k o le n s Tarv for Øje, men dog og«aa tage'- Hensyn til Samlingens Brngbarhed ved F o r e d r a g s m ø d e r og andre S a m m e n k o m s te r, ved Siden af den tidligere udgivne Samling.
Med Hensyn til Brugen i Skolen have vi tænkt os, at Samlingen ikke blot kunde benyttes i Sang- limerne, men ogsaa til at lade Børnene lære udenad efter; idet mange Lærere ville have erfaret, at et historisk Emne kan blive i højere Grad levende
gjort, naar Sange derom ikke blot synges, men læ re s .
De blandede Sange i denne Samling maa nær
mest betragtes som et Supplement til den af os tidligere udgivne Samling „100 Sange*1, og b e g g e S a m lin g e r tilsammen antage vi ville findes at in d e h o ld e et b a a d e t i l s t r æ k k e l i g t og p a s s e n d e U d v a lg af S a n g e fo r S k o le n s æ ld re B ø rn .
I Haab om, at denne Samling maa finde samme velvillige Modtagelse, som er bleven 1ste Samling til Del. udgive vi den.
Haarslev, i April 1S83.
Lauritz N. V. Balslev. M. E. Matthiessen.
over dit Arbejd Forklarelsens Skin!
Sangen har Varme, og derfor den bryder Stivhed og Frost, saa det tø ’r i dit Sind.
Sangen har Evighed, derfor den skyder Fortid og Fremtid i Hob for dit Syn, aandcr uendelig Attraa og flyder bort i et Lyshav af Længsler og Lyn.
Saugcn forener, idet den fortoner Mislyd og Tvivl paa sin straalendc Gang;
Sangen forener, idet den forsoner kamplystne Kræfter i samstemmig Trang, Trangen til Skjønbed, til Daad, til det rene;
nogle kan gaa paa dens lys-lange Bro højere, højere, frem til det ene, som ikke aabnes for andet end Tro.
Fortidens Længsler i Frihedens Sange kaster vemodig en aftenrød Glans, Samtidens Længsler i Toner vi fange ind for en Eftertids sjælfulde Sans, Slægternes Ungdom i Sangen har Minde,
I. Bibelljistoriske Saijge.
I. Den hellige Skrift.
Som: Naturen holder Pinsefeat.
Tak, Herre! for Din Kirkebog, som Du os gav i Naade!
hvor er den rig paa Visdom dog og løser mangen Gaade!
hvor vidner den fra først til sidst om Dine store Under,
om Naaden3 Dyb, hvorover hist selv Engles Tanker grnnder!
Hvor lærer den os godt Din Vej og leder godt vor Tanke, at paa vor Pilgrims-Vandring ej den bort fra Dig skal vanke!
hvor trøster den os godt i Strid og stiller os for Øje
den Fryd, som efter Kampens Tid os venter i det høje.
Saa hjælp mig da, o Helligaand!
den Skrift, som ved Din Naade Profeters og Apostlers Haand optegned’ os til Baade, at læse ret i Kristi Tro og med et villigt Hjærte!
dens Lys og Trøst lad hos mig bo i Glæde og i Smerte!
Wexels
2 Paradis.
Som: Fryd dig du Kristi Brud.
Den Luft, hvori vi gaa, den Jord vi trine paa, den Mur af Hav og Bække, det sljærnepynted’ Dække blev fyldt med godt og Glæde til Adams Herresæde.
Her staar da Adam nu med Gud i Sjæl og Hu!
hvor hen hans Øje kiger, saa ser han sine Riger, al Jorden til sin Pleje, og Himlen til sin Eje.
*
Han ledte ej om Guld;
thi Sjælen, den var fuld af Himlens Art og Yndo, Begjærlighed og Brynde
til Gud, til Gud alene at elske og at tjene!
Her var Vorherres Pris, hans bedste Paradis, hans Leje, Gang og Sæde var fuld af Fre'd og Glæde, han havde kort at -sige, et lidet Himmerige.
Men Gud ske Lov og Pris!
et bedre Paradis
end det, som blev fordærvet, har Jesus os erhvervet, en Himmel uden F a re ! O, gid vi der kun vare!
Brorson.
3. Syndefaldet.
Som: Jesn Dine dybe Vunder Under Kundskabstræets Grene Eva vandrer barneglad;
hendes Tanker er saa rene som den hvide Roses Blad.
Ak! — da slog hun op sit Blik og paa Slangen Øje fik.
O, — hun standser, — stands dog ikke!
vogt dig dog for Slangens Blikke!
Men den gamle Løgnens Fader, styrtet ned fra Engles Tal,
n
Evas rene Uskyld hader;
for hver Pris hun falde skal!
— Lysten Evas Hjærte tog;
ned fra Grenen Satan drog Æblet da: — og Eva æder, mens Guds Engleskare græder.
»Hør, han taler, hvad er dette?
hørtes før, at Dyr fik Køst?
hør, hvor yndigt han kan flette sine Ord med Smil og Lyst!
Strængelig vor Gud forbød os at æde Frugten sød;
men at staa her ganske stille, det Han ej forbyde vilde !*
„Adam! kom og smag af Frugten;
Lysten ildner mig endnu!
se dog Glansen, indaand Lugten!
kom dog, hvorfor nøler du?“ — Adam synder, Slangen flyr, men som Himlens mørke Sky’r over Mands og Kvindes Hjærte ruger Synd og Skam og Smerte.
4 . Kain og Abe!.
S o a : Dagen gaar med raske Fjed.
Kain pløjed rask i Vaar, tænkte paa det næste, Abel gik og vogted’ Faar, tænkte paa det bedste!
Begge takkende i Høst Gud for Vinterføde, ofrede med Lovsangs-Røst liver sin Første-
Grøde.
Kain ofrede sit Neg, Abel Dæggelammet, Kains Tak var Tungeleg, Abels Hjærte flammed’!
Herren saa’ af Himlen ned, Straalen kyssed Lammet, Kain blegned’ barm og vred, skulde rød sig
skammet!
.Kain! Kain!“ sagde Gud; „bvi den mørke Mine?
Synd i Mørke ruges ud, dages brat til Pine!
Avind banker, vogt dig vel! E r hun først der inde, bun er Dronning, du er Træl, faar det besk
at finde!“
Abel gik og vogted’ Faar, skued Solen dale, Kain gav ham Banesaar under Vennetale!
„Kain! Kain!” sagde Gud; „hvor er nu din Broder, du gik med paa Marken ud: Sønnen af din
Moder!”
Skarnet svared’ : „Ej véd jeg, derpaa tør jeg sværge, hvorhen Abel drog sin Vej, var og ej hans
Værge!“
„Løgner!" sagde Herren god; „Udaad har du øvet, raaber ej din Broders Blod lydt til mig fra
Støvet?
bandsat fremfor Jorden du, fæleste Uhyre!
Hvor du pløjer, Klinte gro mer end Byg og Hvede!
trindt paa Jord om Sjælero du forgjæves lede!"
„Hu! det brænder mig som Ild!" hvinede den fule;
„fare maa jeg fra Dig vild, hvor jeg mig kan skjule."
Uden Anger, uden Bod, Kain gik til Grunde, flygtende fra Gud til Nod, han var af den
Onde!
Abel slumrer sødt i Løn, Gud ej glemmer Sine.
HaabetsLund er altid grøn, der er ingen Pine!
Bandsat være Jorden nu, for hun drak det dyre!
Grundtvig.
Paa Sletten ved Evfrat i Asialand, hvor nu kun bor Tiger og Løve,
der Kæmperne fordum med Dværgeforstand sig flokked’ for Kunster at prøve;
men Vorherre, Han var deres Mester.
5. Babelstaarnet
Mel. af Barnekov eller som: Dronning Dagmar ligger i Ribe syg.
De sagde: „Hvad aldrig man hørte tilforn, og ingen skal gjøre os efter:
af Tegl lad os bygge til Himlen et Taarn, et Mærke paa Menneskekræfter!
Og lad os om Taarnet saa bygge en By, som rummer os alle til Hobe,
om Floden da gaar over Bjærge paa ny, en Dyst vi paa Sletten tør vove!**
De havde end alle det dejligste Sprog, en Levning fra Paradisdage,
det Mennesket gjorde paa Verden fuldklog og spared’ ham megen Umage.
Da sagde Vorherre: „Nej holdt! ikke saa!
forvirre lad os deres Tale!u
Da kunde ej mer de hinanden forstaa, end Heste kan Haner, som gale.
Kun B a b e l , „Forvirring1*' kom alle i Hu, de skyldte hverandre for Skaden,
og Ba be l blev Navnet, og er saa endnu, paa Taarnet saavel som paa Staden.
Nu hver sine Veje med Na:; og med Sorg ndvandred’, som lige med lige;
kun Nimrod af Taarnet sig laved’ en Borg, og stifted’ det b a b e l s k e Rige.
Saa tit sig de kloge end flokke i By og taarne sig op imod Himlen, da skaber Vorherre et Babel paa ny,
som Avner adspreder Han Vrimlen;
for Vorherre, Han er deres Mester!
Grundtvig.
6. Abraham.
Som: Der vanker en Ridder mellem grønne Træer A b r a h a m sad i Mamre Lund:
han var en Hfyrde-Konning, saivet af Gud med egen Mund, og S a r a hed hans Dronning.
Kig paa Kameler, Køer og Faar det var den Drot med Ære, gammel derhos, snart hundred’ Aar!
Og hvis skal saa det være 1 Gud hayde sagt: „ J e g s a n d ø l i g vil i d i n Æ t v e l s i g n e
M e n n e s k e r s Kj ø n p a a J o r d e r i g! * Og Løgn kan Ham ej ligne!
Abraham sukked’ dog i Løn:
»Til Graven brat vi stunder, føder mig Sara nu en Søn, det er et stort Vidunder!"
Dagen var hed, men Herrens Ven sad svalt i Egeskygge:
bisset da kom tre Vacdrings-Mænd at ønske ham til Lykke!
Gjæstmild er og den Hyrds-Drot, vil Rejsen dem forsøde,
byder dem til sit grønne Slot, at hvile sig af Møde!
H e r r e n det var med Engle to, de lod sig det behage
Hyrden at gjæste, som var tro, Og Jordens Brød at smage.
H e r r e n da siger til Sin Ven, alt som Han bryder Brødet:
„ Na a r om et Aa r vi ses i gj en, h a r S a r a Søn p a a S k j ø d e t ! “ S a r a hun stod bag Dør og lo, saa faldt det hende fremmed;
Abraham tog det Ord med Tro, hans Haab ham ej beskjæmmed’!
Ordet udgik af Kongens Mund, som haver alt at raade; — Abraham sad i Mamre-Lund med Sønnen af Guds Naade!
Grundtvig.
7. Isak.
Mel. af Barnekov eller som: Hvad kan os komme til for Nød.
Der kom et Bud fra Himmerig til Herrens Ven paa Jorden:
■ H H H B
14
..Et Offer skal du bringe Mig paa Bjærgene mod Norden:
det er din elskelige Søn, for Jeg er selv din store Løn."
Saa prøver Gud de fromme.
I Dage to han rejste saa, som Støv ej færdes gjærne, den tredje først de Bjærge graa han skimted’ i det fjærne:
bad Trælle vente til han kom, og gik med Isak englefrom.
Men efter mangt et mødigt Fjed da Ungersvenden staramed:
„Min Fader! vi har Ild og Ved, men hvor er Offerlammet ?“
„For Lammet, Søn!“ var Heltens Ord,
„vel sørger Han, i Himlen bor.“
Nu stille gik det af igjen, til Bjærget var besteget, og da den gamle kom der hen, hvor Herren havde peget, da bygtc han et Alter brat at ofre der sit Hjærtes Skat.
Guds Engel raabte: „Abraham!
alt nok med Frygt og Fare!
du vilde trods al Sorg og Skam din eneste ej spare;
men spar ham nu, den Ungersvend!
ja, rør ham ej, du Herrens Ven!“
Saa prøved’ Gud i Himmerig Sin Ven, den sært udkaarne;
for selv Han vilde virkelig opofre Sin enbaarne
i Støvets Dragt, af Isaks Æt, for mange smaa til Børneret, til Arv i Himmerige!
Grundtvig.
8. Jakob.
Mel. af L. M. Lindeman.
Som Ørnen sidder paa højen Hald og fjider med Rov sin Rede, saa Ed om troned’ paa Seirs Bjærg, han var ikke god at bede.
Som Lammet hviler i Engens Skjød, hvor rislende Bækken rinder,
saa hviled’ J a k o b ved Jabobs Bred, omblaantt af bly Kjærminder!
I tyve Aar var han udenlands, han længtes nu efter Hjemmet, og Hjemmet efter saa lang en Tid det er baade kjendt og fremmed.
Det Bud, han skikked’ til Esav med Bøn om hans Gunst og Naade, igjen var kommet med kort Besked, som var ham kun slet til Maade.
„Din Broder sadled’ sin høje Hest, ham følger saa fager en Skare, ham følger fire Gang hundred’ Mand."
Hvo tør vel for Skytten svare!
Da sukked’ Jakob! „Min Faders Gud!
hvad kunde jeg mer forlange?
Jeg gik fra Hjemmet kun med en Stav, og Drot er jeg nu for mange!
Højlovet være Din Miskundhed!
Dit Ord er som Guld det rene;
men ej jeg havde saa'bange Kaar den Tid, da jeg var alene!
Saa frels mig, Herre! af Broders Haand som spænder den stærke Bue,
urørt af Barnet i Moders Skjød!
Mit Hjærte det maa vel grue."
Det var saa dejlig en Sommernat, han vidste knap, hvad han gjorde, han brødes længe med Himlens Helt forunderlig hvor han turde!
„Nu blegne Stjærner, det gryr ad Dag", saa mæled’ den Himlens Kæmpe, —
„nu slip Mig, Hyrde, nu er det nok, dit flammende Mod du dæmpe!"
„Jeg dog ej slipper", var Jakobs Svar,
„før kraftig Du mig velsigner!"
„Nu vel! dit Navn være Israel!
Guds Fyrster i Kamp du ligner."
Saa endtes Kampen, og Sol opgik for Himmel og Jord at straale;
snen halt var Hyrden, i Dysten haard af Led gik hans Hofteskaalel
l?aa Ganger stolt ander gylden Hjælm i Spidsen af Kæmper ranke,
i Solskin straavende Esav sig nærmed’ med blodig Tanke.
Syv Gange bukked’ sig Jakob dybt for Broderen tvillingbaaren;
det røre maatte selv Sual og Jærn af Øjet udperse Taaren!
Da sprang af Hesten den Bjærgedrot Og løb mod den lamme Hyrde Og hængte hulkende om hans Hals, som han havde tænkt at myrde!
Hvo sig fortrøster paa Himlens Gud, ham skal ingen Fare skrække;
for alle Hjærter staa i Guds Haand, Han leder dem som Vandbække!
Grundtvig
9. Josef.
Mel. af H. Nutzhorn.
Der sad en Svend i det sorte Hul, for synde det vilde han ikke;
Kong Farao svømmed’ i Sølv og Guld, hans Lyst var at æde 6g drikke.
Den Fangefoged var barsk i Hn og bister, det kan man nok vide, dog standam rører det Sten endnu, naar Ungdom og Uskyld de lide.
Den Fangevogter var Josef god, betroød’ ham Nøglerne mange, han ænsed’ ej, hvor han gik og stod, for Lykke var med den Fange.
Thi med ham var Gud i Himmerig, som alle Ting haver at raade, vel bie lader Han tit paa Sig, des mere dog vokser Hans Naade!
Det vared’ længe, to hele Aar, før Josef blev nævnet til Hove, thi der for Visdom det altid gaar:
at vinde ved intet at vove!
Kong Farao vaagned’ en Morgenstund, da var han saa ilde til Mode,
han drømte sært i urolige Blund, det tyktes ham ej for det gode!
»Til Kongen, Josef! til Kongen straks!"
gjenlød det i Fængselsgaarden".
Med Klæder rene, meb Kniv og Saks kom Pynten og Sagen i Orden.
»En Drøm jeg havde", var Kongens Ord,
»de lærde kan ej den forklare;
men du, jeg hører, med Visdom stor alt hemmeligt kan aabenbare."
Da svared’ Josef, den Svend saa prud, han kunde sin Tale vel føje:
„Hvo kan med Visdom foruden Gud Kong Faraos Hjærte fornøje!*
Den Drøms Udtydning fik Lov og Pris, med Raad gik han Kongen til Haande.
„Slet ingen som du er from og vis, du taler af Himmelens Aande.
Styr du mit Hus og reger mit Land!
du véd deres bedste at ramme;
kun paa min Trone din Overmand, vor Magt er forresten den samme!*
Saa langt fra Frænder og Fødestavn kom Josef til Hæder og Ære, som „Runeraader* et Adelsnavn ham Kongen nu bød at bære!
Efter Grundtvig.
10. Moses.
Mel. af Barnekow eller som: Liden Havfru.
Der toner et Kvad over Tidens Hav, som Guds-Folket kan aldrig forglemme;
det stiger fra Moses’ den skjulte Grav, det til Laans fik hans Navn og hans Stemme.
Jeg havde min Vugge ved Nilens Bred, i et Haar hængte Døden og Livet;
jeg vidste det ikke, men dog jeg græd, for jeg frøs under Flægen og Sivet.
Min Vugge blev flyttet til Kongens Gaard, der jeg smilte ad Døden og Livet;
jeg drømte mig salig i Ungdoms-Aar, dog var Lykken som Flægen og Sivet.
Det skrev med min Kjæp jeg i Ørkens Sand, da graahærdet jeg saa! mig tilbage,
og vogtede Faar i et fremmed Land, efter Ungdommens kronede Dage.
Min Kjæp blev dog bedre end Kongevaand, det Kong Farao maatte vel sande:
han dukked’ for Hyrden med Kjæp i Haand, som en Sten i de mægtige Vande.
Hvor Hjorden jeg vogted’, mens Haar blev graat, som en Konge mit Folk jeg gav Love, det aldrig kan glemmes, mens Hav er blaat, og mens Fuglene sjunge i Skove.
Jeg kom ikke ind i det fagre Land, maatte lade med Synet mig uøje;
men sank mine Ben i Ørkens Sand, som Syvstjærnen dog tindred’ mit Øje.
E b r æ e r n c s Leder til J o r d a n s Flod, gjennem Havets de brusende Bølger, den Kæmpe, som bedst under Solen stod, det er Navnet, som evig mig følger.
Grundtvig.
II. Josva.
Mel. af Gebauer.
Vældig var J o s v a i Storm og i S'rid, saa end ved hans Minde der bæves:
F r e l s e r han var for Guds Folk i sin Tid, sit Na vn bar han ikke forgjæves.
Thi Josva tyder paa Jesus.
Josva med Arken Guds Folk baned7 Vej gjennem J o r d a n s de svulmende Vande, førte den ind i det dejlige Land, hvorfra Olje og Vin løb til Strande;
J e r i k o s Mure for Klangens Basun
sank i Grus, som ved Jordskjælv en Hytte, K o n g e r n e knustes som Lerkar til Støv, Kongeriger uddeltes som Bytte.
Thi Josva tyder paa Jesus.
Efter Grundtvig.
12. Samson.
Som: Hr. Peder kasted’ Runer.
Der var en Kæmpe over Kæmper alle, den stærke Samson monne de ham kalde, en Skræk for hver Filister i hele tyve Aar, at ham med Asens-Kjæve fik Tusend’ Banesaar.
Fagre Ord fryde mangt et Hjærte, tagre Ord bar forvoldt mig Smerte,
la rc Ord!
Men over Kæmpekraft gik List af Kvinde, og det var Dalila Filisterinde,
alt som en Rosenblomme, en Slange dog forsand, fuldsød var hendes Tale, men falsk som Skum
paa Vand.
„O hør mig Kæmpe over Kæmper alle, som fagrest over Skuldre Lokker falde:
Er jeg din hjærtenskjære, da siger du mig sandt, i stod du ej til at fange, hvordan man dig saa
bandt?4
„Der kom en klar Guds Engel fra det høje, til Himmels fo’r han for min Moders Øje, han mældte mine Kræfter, han spaaed’ mine
K aar:
ej klippes ellerskæres maa mine Hovedhaar.4 Nu vidste Dalila, hun havde vundet;
i hendes Skjød bedaaret Samson blunded’, da faldt de Lokker fagre, de faldt for Saks
og Kniv, derved forsvandt hans Styrke, det kosted’
Kæmpens Liv.
Og det var Kæmpen over Kæmper alle, i grumme Fjenders Haand han monne falde;
og de stak ud hans Øjne, betalte gammel Gjæld, og lænked’ ham til Kværnen at male som
en Træl.
Fagre Ord fryde mangt et Hjærte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte,
fagre Ord! Grundtvig.
J S . . -x t o >
23
13. Eli og Samuel.
Mel. af H. Runs?.
Det var saa stille ved Midienat, ej rørte sig Blad for Vinden, i Tabernaklet Guds Lampe mat oplyste dog alt ior inden;
der Samuel laa, en dejlig Dreng, og slumrede sødt i sin lille Seng, saa lydhør var han i lette Blund,
som Fugl i Lund.
Alt som i Vindfang en Harpestræng det lød da fra Kerubinen,
der kaldtes klart paa den lille Dreng, han hørte det og paa Timen,
og ud af Sengen han sprang dernæst, han tænkte, det var den gamle Præst, og for ham stedtes den lille ind
alt som en Vind.
Den gamle Eli sit Hoved brød og fandt det dog ud omsider, i Tabernaklet og fordum lød Guds Stemme ved NattHider;
han sagde: „Det har en egen Klang, og hører du Røsten endnu en Gang, da svar: Jeg hører, til Tjener Din
tal, Herre min!*
Da Røsien kaldte, og Svaret lød, og Herren Sig lod til Syne,
Han sagde: „Jeg raader for Liv og Død.
og tordne Jeg kan og lyne;
Jeg taler et Ord, som Torden skal det runge i Hytte og saa i Hal, det Ord Jeg taler mod Elis Hus:
Synk dn i Grus!
Ja, Elis Sønner drev med Mig Spot, de turde Mit Ord forkaste,
Min gamle Tjener det vidste godt, men nænte dem ej at laste;
den Synd med Offer udsones ej, til Afgrund sikker gaar Frækheds Vej;
i Øret runge som Himlens Dom skal Sagn derom!
Den lille stod op i Morgengry, oplyst ved Nattens Ordskifte;
for Elis Ansigt han var vel sky, men maatte dog Sandhed skrifte;
den gamle hørte paa Ordet spag og svared': „Det er jo en afgjort Sag, jeg bøjer mig for Vorherres Ord,
Hans Magt er stor!“
Som Natten spaaed’, en Dommedag oprandt over Elis Sønner,
med Herrens Ark gik de frækt i Slag og stoled’ paa falske Rønner;
den gamle med Sorg i Grav nedfo’r, da for hans Øren fik Lyd de Ord:
Filisterne dine Sønner slog, Guds Ark de tog!
Som Lampen skinned’ ved Nattetid i Kerubimens Skygge,
saa med den lille en Stjærne blid opgik til Guds-Folkets Lykke;
i Samuels Dage paa ny Guds Ark blev funden i Josvas Hvedemark, fra Seer-Læben i Ord som Lyn
for Sagn gik Syn!
Grundtvig
14. David.
Mel. af Hartmann.
Mellem Brødre kaldt den lille og derhjemme yngst af Aar, vandrede i Vang jeg stille, vogtede min Faders Faar!
Pønsende jeg gik og snitted’, fingernem med Lyst til Sang, paa en Strængeleg jeg bitted’ : Harpe sær med Orgel-Klang!
Til min Herre i det høje hvem mon haver det fortalt?
Skjult er intet for Hans Øje, ■ mens Hans Øre mærker alt!
Engelen, som han udsendte, tog mig fra min Faders Faar, salved’ mig til stort at vente:
Krone-Guld i Kongens Gaard !
10« Sange. %
Var de smakke, var de høje, Brødrene til Pogen kræng, Naade fandt dog for Guds Øje kun den lille Hyrdedreng!
Siden voved’ jeg at møde Jætten baade lang og bred, han ved sine Gnder døde, banded’ mig i Helved’ ned!
Sværdet af hans egen Skede trak jeg dog og lældie ham,
Livet mistede den lede, Israel afstrøg sin Skam!
Grundtvig
15. Elias og Akab.
Som: Kommer hid I Piger smaa N a b o t s Vingaard grænscd’ tæt op til Kongens Have,
var en lille frugtba Plet mellem Fædres Grave;
der han i sit Ansigts Sved, lykkelig ved Nøjsomhed, aad sit Brød med Ære.
Nu han gammel var og graa, Guld han agted’ ringe, turde paa sin Ret dog staa, lod sig nødig tvinge;
kun forgjæves Ak ab bød Guld ham for hans Drue rød og hans Fædres Grave!
Budt blev Nabot da til Gjæst alt som Offerlammet,
kjøbte Munde ved den Fest vidned’ uforskammet;
Nabot syntes gild og gjæv er dog kun en gammel Ræv, Majestætsforbryder!
Stenet blev den Mand saa from, misted’ Liv for Hytte,
Kongen brat med Glæde kom, synede sit Bytte,
mødte paa den dyre Jord som et Lyn dog Herren Ord, sank i Sæk og Aske,
Ja, E l i a s for ham stod med Guds Ord fuldrene:
„Der, hvor Hunde Nabots Blod slikket har af Stene,
der de slikke skal og dit;
Stammen din, Jeg siger frit,
rykkes op med Rode!“ Grundtvig.
16. Elisa og Naman.
Som: Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.
Der var en Kæmpe, stor og stærk en Gang i gamle Dage,
i
Krig han gjorde Underværk, bar dog Spedalskheds Plage, til i en sær lyksalig Stund, han hørte Ord af Barnemund om Jødefolkets Læge.E l i s a hed den Seer from, iført Elias-Aanden,
hvori var Kraft til Lægedom med Munden og med Haanden, og N am an, Syrerkæmpen stolt, til Vogns for Seerporten holdt, med Bøn om Gunst og Naade.
Profetens Ord til Kæmpen lød:
„I Jordan du dig bade!
da brat fornyer sig dit Kjød, saa rent som Rosen-Blade.*
„Jo vist!" gjenmæled’ Kæmpen graa,
„som om ej Floder himmelblaa, trods Jordan, vi har hjemmel*
„God Herre stræng! er det ej saa (tog Kjøresvend til Orde),
om svare Ting dig lagdes paa, du alt for Sundhed gjorda!
Hvi da ej, hvad er barnelet?
O prøv i Jordans Flod den Tvæt, Guds-Manden dig tilraadte!*
Da bøjed’ sig den stolte Mand og aksled’ Barneskrudet, og baded’ sig i Jordans Vand, syr Fold paa Seorbudet,
og brat han fik, som Ordet lød, for sin Spedalskhed Barnekjød, saa rent som Rosenblade!
Grundtvig.
17. Esekias og Esajas.
Som: Abraham sad i Mamre Lund.
Faa var de Sønner, som vandrede smukt ad Konninge-Faderens Veje,
ikke dog blev i Jerusalem slukt Katlampen ved Stolkongens Leje!
Kong E s e k ia s var en af de faa, for ham gik og Solen tilbage, Efterskin Øjet da tindrende saa’
af Davids de kronede Dage!
Klipper udbored’ den Herre med Pren, med Mure sin By han omringed’, Kilder udlokked’ den Konge af Sten, og nødig med Fjenden han tinged’!
Det var Kong S anke rib Hedninge-Drot*
stor Kvide paa Sion han voldte, Israels Værge bød Trods han og Spot, som Goliat brasked’ den stolte!
Murene rysted’ og Vogterne med, for Mod var der ikke i Barmen,
Folket blev raadvild, og Kongen blev ræd, for Kraft var der ikke i Armen!
Kongen han vidste dog levende Raad, opløfted’ de synkende Hænder,
bad til den Helt, som er herlig i Daad og Bladet med Aandepust vender!
Ordet udfo’r: „Jeg har givet dig Sejr, for Trods skal Sankerib bøde!“ —
„Engel! slaa ned i Assyrernes Lejr, saa ej han kan tælle de døde!“ — Held E s a ja s , den herlige Skjald, som Gud lagde Spaadom paa Tunge, Gudsordet hans om Sankeribs Fald de smaa skal med Jubel udsjunge.
Aanden var over ham, vældig og stor, den Israels tindrende Stjærne, derfor med Glans i hans vingede Ord end spejle sig Tiderne fjærne.
Sorgen paa Sion blev mild ved hans Trøst, og Natten blev lys ved hans Syner,
over hans Gravhøj, som gjennem hans Røst, til Dagenes Ende det lyner!
Grundtvig.
18. Israels Klagesang i Babylon.
Mel. af II. N.
Ved Babylons Floder vi sørgende sad og græd for vor Moder, den hellige Stad, lod Harperne hænge med springende Strænge
i Pilenes Top!
Da måned.’ for Sange os Kæmper med Flid, som tog os til Fange og førte os hid,
med Gammen og Glæde de bad os at kvæde Jerusalems Sang!
Ak. hvad skal visjunge! Kan, Herre, Din Sang faa Tone paa Tunge i Fjendernes Yang!
Udlændigheds Dage til Suk og til Klage kun røre vort Sind!
O, kunde jeg glemme Jerusalem, dig, min højre sig glemme, henvisn6 paa mig!
Og, mens jeg dig mindes, o Sion, der findes kun Sorg i min Sang!
Ja, hvad skal jeg kvæde og komme i Hu!
Min højeste Glæde, o, Sion, er du!
Vil andet jeg sjunge, da vokse min Tunge til Ganen mig fast!
Grundtvig.
19 Jesu Fødsel.
Som: Her komme Jesus Dine smaa.
Fra Himlen kom en Engel klar, for Hyrders Øjne aabenbar, han sang saa sødt: „Nu giver Agt paa Barnet svøbt, i Krybben lagt! I I Betlehem, i Davids Stad,
som tegned’ stod paa Spaadomsblad, der fødtes nu den Herre bold, som være vil jer Sol og Skjold.
Det er den Herre Jesus Krist, og juble maa I ganske vist, til ét er blevet Gud og Mand saa eders Broder er nu Han!“
Hvad mægter nu vel Synd og Død, naar Hjærtet er Guds Moderskjød!
Lad storme nu al Helveds Magt!
Guds Søn med eder staar i Pagt!
Lad fnyse her, lad rase hist!
Guds Slægt dog sejre maa til sidst!
O. tak da Gud af Hjærtens Grund taalmodig, glad i allen Stund!
Luther.
20. lesu Barndom.
Som: Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa.
I Nasaret der var saa smukt paa Brinkerne de stejle, der saa: man over Skoven lukt vel Snese Skibe sejle,
dem saa’ man uden Øjeglas paa Søen ved Tiberias,
det kan vist aldrig fejle.
Der bo’de Josef Tømmermand med Jordens bedste Kvinde,
hans Hus var lavt, men godt i Stand, og grumme pænt derinde,
alt som et Dukkeskab saa eet, til Josefs Hus i Nasaret ej Mage var at finde.
Vorherre var saa englennid, som man sig knap kan tænke, var ej som andre Drenge vild, sprang ej paa Bord og Bænke, var glad i Vaar og glad i Høst, Sin Moders Haab, Sin Moders Trøst, især da hun blev Enke.
Vor Herre holdt sig ej for god til Haandværk, som kan nytte;
Han satte Huse godt i Fod, de trængte ej til Støtte,
Han brugte Økse, Høvl og Sav og Tommestok og Yridt og Nav, tog Haand i, hvad der mødte.
Maria læste godt i Bog, men Han var hendes Mester.
Han uden Skolegang blev klog og lærdere end Præster, blev visere hver Helligdag og talte yndig Himlens Sag paa Folkets store Fester.
Det voldte alt Hans Faders Aand, som over Issen svæved’;
Han villig gik i Ledebaand, som over Jorden hæved’ ;
Han gik med Smil Sin stille Gang, og kun hvor Synden gik i Svang, Han sukked’ dybt og bæved’.
Grundtvig.
21. Johannes Døher og Jesu Daab.
i.
Mel. Hr. Tønne rider fra Aisø ud.
Det var Johannes, ved Strømmen han stod og talte saa Bølgerne lytted’,
taled’ om Herren, som Herlighed Sin med Usselhed vores ombytted’.
Englene pege paa Jesus.
„Røsten, som raaber i Ørken, er jeg, bereder Ham Vej efter Evne;
synker, I Bjærge, i Dalenes Skjød!
Drot farer helst paa det jævne.
Daaben i Vand gjør en Sjæl ikke ren, paa Læberne spiller kun Voven, Daaben i Aand er en Hemmelighed, med den kommer Duen fra oven,“
Jesus fra Nasaret, ydmyg og from Sig dybt for Sin Engel nedbøjed’, Engelen rødmed’ som Rosen i Svøb, Dugperlen stod klar ham i Øjet.
Englene pege paa Jesus.
Grundtvig
II
Som : Blomstre som en Kosengaard.
Da den første Adam faldt, Paradis blev lukket,
mørkt og tungt og trangt blev alt>
Sorgen kom og Sukket:
Slægten under bange Kaar gik i mange hundred’ Aar, tænkte paa det tabte.
Da den anden Adam god, Herren til Guds Ære, Sig i Jordan døbe lod til vor Synd at bære, Faderrøsten lød fra Sky, Himlen aaben blev paa ny, Paradis oplukket.
Jesus Kristus, det Guds Lam, har os Frelse givet,
døbte ere vi af Ham til at gaa til Livet.
Vaadre vi med Ham hver Dag, Gud i os har Velbehag,
er vor kjære Fader. John Hansen.
22. Simon Peders Fiskedræt.
Egen Mel.
Der sad en Fisker saa tankefuld og hørte paa Herrens Tale,
saa klang i Øret ej Sølv og Guld ej Sangen i Havfrusale;
paa Fiskerkvasen Vorherre sad,
og Folk i Mængde, som Blomst og Blad, de lytted’ i Land til Ordet.
„Nu, Simon*, sagde Gud Faders Ord, da Prædiken Hans var ude,
„læg alle Aarer nu fluks om Bord, dem lyster jo vel din Skude!
far ud paa Dybet og drag en Bræt, det er paa Tiden, om Jeg ser ret, Mig lyster med dig at følge!“
„Ja, Læremester!* haD svared’ brat,
„det kunde vi godt behøve, vi sled forgjævcs den hele Nat, Dit Ord er og værd en Prøve!*
For Tvivl var Simon slet ikke fri, men spejl, du Tvivler, dig smukt deri!
Han gjorde som Herren sagde.
Sin Dont han passed’ og Vaad han trak, men fandt det var over Magten,
hans Skude nikked’, og Vaadet sprak, saa overhaands stor var Dragten:
da vinked’ Simon ad Venner tro, og Fiskeladning tik Skuder to, saa færdig de vare at synke.
Der Simon Fisker det Jærtegn saa’, da Jesus han faldt til Fode
og sagde: „Herre, Du fra mig gaa, jeg er ikke af de gode;
o, laa jeg rolig under Muld, Gud bedre mig, jeg er syndefuld, nu falder det mig paa Hjærte!“
Vorherre saa’ til den Synder mildt
<*g sagde: „Vær kun ej bange!
Jeg vil dig lære herefter snildt lyslevende Folk at fange," —
„Hvad vil Du, Herre! det er et Ord!"
saa raabte Simon og sprang fra Bord, fra alt, hvad end sit han kaldte.
Saa fulgte Simon sin Herres Kald hos Ordet gik han i Skole, og Folk han fanged’ i Tusendtal, de skinne nu klart som Sole;
og end er ikke paa Jord forbi det store Menneskefiskeri, som Herren og Simon grunded’.
Grundtvig.
23. Jesu opvækker døde.
Som: Kæmpevisen om Hr. Æsbern.
Hlorast kan visne, før Sol nedgaar, udsprungen i Morgenrøden,
Rosenblommen paa tolvte Aar, Forældrenes Fryd laa for Døden!
Det hændte sig i Kapernaum, hvor Frelseren dvreled* I
3
'00 S&nga TI,
Kirkeværgen i Herrens Stad, Jairus, var Pigens Fader, tit fra Kirke saa hjærteglad han gik gjennem stille Gader!
Nu ved Sengen han sad forgrædt, han kunde det godt fornemme, Døden var i hvert Aandedræt, og Jesus Han var ikke hjemme!
Bud da kom der med II fra Havn, at Jesus var vendt tilbage;
op lian fo’r da ved Jesu Navn og fløj som en Fugl saa fage.
Paa sit Ansigt for Herrens Fod Jairus han bad i Nøden:
„Hjælp i Naade, o Mester god!
min eneste ligger for Døden!“
Folkestimlen var tæt og tvær, den brød sig kun lidt om Vaauden;
sent det gik som til Jordefærd, mens Pigen hun opgav Aanden!
Rygtet snart gik fra Mund til Mund, Ulykker de spørges saa fage,
Jesus siger dog: „Tro du kun!
med Mig skal slet ingen forsage!"
Jesus griber den kolde Haand,
“et lyder: „Sid op min Pige!"
Brat sig rejser med Liv og Aand et Rov fra de dødes Rige!
Ord der skal af det Jærtegn gaa ustandset i Verden saa vide, til af Graven vi selv opstaa og juble ved Frelserens Side!
Oet hændte sig i Kapernaum, hvor Frelseren dvæled’ ! Grundtvig.
24. Jesu Lignelser.
Som: Abraham sad i Mamre Lund I L i g n e l s e r og i Billeder tit
Vorherre for os har afmalet
H i m m e l e n s G l æ d e og R i g e t Sit, oaar Ilan som P r o f e t e n taled’.
Som S æ d e m a n d e n udstrør Han Sit Ord, men Fjenden er altid til rede,
om mulig at hindre Guds Naade stor ved U k r u d t at saa’ blandt Hans Hvede.
Er i os Guds Rige og Troen svag, Ja som S e n n e p k o r n e t saa lille;
% Sur de j det bredes til Hans Behag naar kun af Ham f a n g e s vi ville.
Til Ar b e j d e i Sin V i n g a a r d paa Jord Han kalder os alle her nede,
°g med Sin himmelske Herlighed stor han l ø n n e r enhver, som er rede.
Hans K j æ r l i g h e d er uendelig rig:
den lignes ved H y r d e n s til Hj o r d e n , 3*
’angt større dog, ja, ej nær en Gang lig med den er en F a d e r s paa Jorden.
3r derfor du end kun ussel, dog kom blot til Ham og vær ikke bange;
som S a m a r i t a n barmhjærtig Han om dig søger paa Vejene mange.
Som Han dig elsker, saa e l s k du igjen d in N æ s t e og tilgiv ham gjærne:
og y d my g som T o l d e r e n altid hen il Herrens Hns du dig nærme.
aar da din Vandring hernede er endt, lian forjætter dig Himmelglæde;
ved B r y l l u p s b o r d du med Gjæsterne kjendt il Na d v e r e skikkes til Sæde! m.
25. Det ene fornødne.
Som: Som Foraarssolen morgenrød.
O, sad jeg som Maria sad med Troens Blik saa barneglad op i min Frelsers Øje!
Sad saa ved Morgen og ved Kvæld, inddrak Hans Ord med tørstig Sjæl, — jeg glemte al min Møje!
Da blev det vel og mere let at vandre glad og virke ret, da blev mig Visdom givet,
<la Kjærlighed i Hjærtet8 Grund og Lovsangs Toner i min Mund udsprang til Lyst for Livet!
Livsaligt Ord er i Din Mund!
livsalig er hver stille Stund hos Dig paa Barnesæde!
Der faa vi Mod, der faa vi Lyst udi Dit Navn og ved Dit Bryst, til „Fader vor“ at bedel.
26. Jesu ypperstepræstelige Gjerning.
Mel. af Bavnekow.
Følger med til Urtegaarden, I som fristedes og faldt!
se, hvor drabelig for Hjorden Hyrden stred, da ret det gjaldt!
Se Hans Kval og hør Hans Bøn!
Lær at bede af Guds Søn!
Følger med og ser paa Tinget Verdens Dommer, skjændt og skjældf, trindt af Avindsmænd omringet, Dødsdom over Sandhed fældt!
Væn dig, Sjæl, til Verdens Løn!
liær at lide af Guds Søn!
Følger med til Retterstedet!
Se Hans Kors og se Hans Blik, ser hans tørre Læber vædet ynkelig med Galdedrik!
Se Ham rolig mild og skjøn!
Lær at dø af Davids Sønl
Følger med til Klippegraven i den aarie Morgenstund!
Mørkt der er i Dødningliaven, lysner dog om Englemund:
Rødt stod op, hvad blegnet laa!
Lær os, Herre, at opstaa!
Grundtvig
27. Jesu kongelige Gjerning.
Som: Sin Vogn gjør Han af Skyer blaa Vor Herre Krist til Himmels fo’r som i vor Tro det lyder,
hos Gud, Sin Fader, Han nu bor sig Engleskaren fryder.
Han sidder ved Guds højre Haand og sender os den Helligaand, som skal vort Hjærte trøste.
Al Magt i Himmel og paa Jord Ham skjænket har Hans Fader, som Konge styrer Han Sin Hjord og aldrig den forlader.
Han sender Sine Vidner ud med Glædens store Himmelbud til hele Verdens Ende. I
I Himlen har Han Plads beredt til alle Sine kiære,
her kan de gaa i Vaande stedt, der skal de glade være.
I Faderhuset over Sky til evig Tid de finde Ly og arve Herligheden.
O, Herre, Jesus, kom til Du er jo al min Lykke, i Hjærtet har jeg Plads til der skal Du bo og bygge.
Lad mig da her kun have Strid, der kommer dog en Gang den Tid, da jeg skal til Dig fare.
John Hansen
Stefanus.
Som: O gode Gud jeg takker Dig, eller: O Gud ske Lov det hjemad gaar Se Stefan, da han træder frem for Raadet i Jerusalem, hvor straaler klart hans Øje!
Han er i Sind saa sejersglad,
han véd, hans Hjem er Fredens Stad hos Jesus i det høje!
Derfor han trodser Løgn og Vold, han staar jo i den Herres Sold, der aldrig svigter Sine. . Saa vidner han om Naaden stor af Gud bevist mod syndig Jord, foragter Død og Pine.
Hans Fjender Tænder sammenbed fra alle Sider i ham sled,
imens de ud ham støde.
Med Engleaasyn staar han der og taler om sin Herre kjær, han hisset snart skal møde.
Han bad: „Min Aand annam, o Gud!
slet mine Fjenders Brøde ud, som nu slaar mig til døde!“ — Hans Død for Verden vidner om hans Tro. — Af Martyrsbaren from han blev en Førstegrøde.
M
29. Petrus, Paulus og Johannes.
Som: Naar mit Øje.
Petrus, Paulus og Johannes, de var Kristi Mærkesmænd, og Hans Rige se vi dannes, hvor i Verden de kom hen, raabte højt: „Han er opstanden!
knæler, priser Guddoms-Manden!“
Petrus, Paulus og Johannes robed’, hvad un alle véd, at i ét kan tre uddannes:
Tro og Haab og Kjærlighed, fra hinanden let at kjende, gjør dog ét til Verdens Ende!
Jøde først, var Peders Tanke, Hedning fri, var Pavli Straf, begge dog de vilde sanke Rigets Børn, hvor de dem traf:
hos Johannes Frelsernavnet under ét dem har omfavnet, Samme Trøst de gav i Nøden, over Trængsel, Skam og Spot, alle tre de gik i Døden gladelig for Livets Drot;
med Johannes — Kjærligheden gjenneragik de alt herneden!
Talrig blev den Helteskare under Korsets Banner hvidt, som, trods alskens Nød og Fare, tog for Kri8tus Kæmpeskridt;
dog, som Han, der os gjenløste, eget Blod de kun udøste!
Grundtvig.
30. Guds Riges Sejer.
Som: Fra Himlen højt kom Budskab her, eller: Det kimer nu til Julefest.
Trods Satans Larm og Løgn og Spot er Jesus Kristus Himlens Drot trods hele Helveds Død og Krig Han fører Sejren dog med Sig.
40
Naar Lynet flammer højt mod Øst da under Dombasunens Røst skal Helveds Porte styrtes ned til Dybet i al Evighed.
Da fører Jesus bort med Sig i Sejerstog til Himmerig Sin hele frelste Menighed til Arv af Himlens Salighed.
L. N. V. B.
II. FædrelandsI}istoriske Sai]ge.
31. Gudesagn.
Som; Hvor de hvide Bræer skinne, eller: Hvor der vindes Lavrbærkranse.
Aandesyn fra gamle Dage, Valhals Guder, kom tilbage!
Drot for Stammen, fylk os sammen!
spænd dit Bælte, stærke Thor!
Lyse Frej, dit Sværd du svinge!
Højt lad, Hejmdal, Hornet klinge!
naar I skue Surturs Lue nærme sig til eders Nord.
Kom tilbage med de høje Maal for Mandens Sind og Øje, med de milde Længslers Kilde, med Bedritters Sejerskor!
Kom tilbage med det stærke Præg af Stammens Modermærke, med det rige broderlige
Hjærteslag i hele Nord!
Fælles Minder, som vi eje.
lyser paa vor Fremtids Veje!
saa vi hildes ej og skilles, men gaa frem i samme Spor.
Fælles skal vor Stræben være ! Én vor Tro og én vor Æra!
I den gamle Aand vi samle vil et frit og mægtigt Nord!
C Ploug.
32. Vermund og Uffe.
Som: Saa kæmped’ de Helte af anden April.
Kong V e r m u n d don g a m l e af Alderdom blind, men klog paa de fremfarne Dage,
ved Ejderen sad med Bekymring i Sind, han sørged’ for Uf f e b i n s page.
Han havde ej mer end den eneste Søn, og ham kaldte alle den dumme;
et Mandigheds Ord, som han ncmmed’ i Løn, var dog faret ud af den stumme.
Og Uffe han stod nu mod Tyskere to : Holmgang, hvor Ejderen strømmer,
og Vermund den gamle han græd, og han lo som Barnet, der underfuld drømmer!
Den gamle han sad paa den yderste Kant af Danemarks Rige det gjæve,
og det var hans Forsæt, om Tyskerne vandt, han vilde det ej overleve!
Han hørte det fløjte i Luften som Stær, han hørte det knitre som Lynet,
<la kjendte han S k r æ p , sit opgravede Sværd, trods Skaden han havde paa Synet.
»Velkommen igjen fra de døde!" sa’e han, og indad sig flytted’ en Tomme,
han tænkte: skjønt ej paa den yderste Rand tids nok kan i Graven du komme.
Han hørte det fløjte i Luften paa ny, han hørte det knitre som Lynet,
da sprang han fra Tue, da kvad han i Sky.
»Nu Sagnet hos mig gaar for Synet!"
Nu Tyskerne begge laa døde som Sild, og Uffe stak Sværdet i Skede,
og Rygter om Sejeren fo’r som en Ild fra Ejder i Nør over Hede.
Hg Danemark jubled’ fra Hav og til Hav.
saa Bladet sig underlig vender,
og Uffe til Tronen som F r o d e til Grav bans Bondemænd bare paa Hænder!
Grundtvig.
33. Bjarkemaal.
Egen Mel.
Sol er oppe, Skovens Toppe glimre alt som Gimles Tag;
Bud os bringer Hanevinger, Hanegal om klaren Dag.
50
Vaagner, vaagner, danske Helte!
springer op og spænder Bælte!
Dag og Daad er Kæmperim!
Højt det gjalder, Luren kalder Kæmper op af Morgenblund, Stolper knage, Luer brage, blusse over grønne Lund;
vaagner! ej til Gammens Tale, Vin og Smil i Kongesale!
Hildurs Leg or nu for Haand.
Rolf han blegne, Bjarke segne;
Hjalte svømme i sit Blod, Lejres Buer kan i Luer synke ned for Hjartvars Fod;
han dog Marken ej beholde, før de Emmer vorde kolde, dræber ham den sidste Gnist!
Sol er oppe, Skovens Toppe glimre alt som Gimles Tag;
Bud os bringer Hanevinger, Hanegal om klaren Dag;
vaagner, vaagner, danske Helte!
springer op og spænder Bælte!
Morgenstund har Guld i Mund Grundtvig
Mel. af L. Nielsen
eller som: I alle de Riger cg Lande, Der var en gammel Skytte, han gik paa Jagt
i Fyn,
°g hvor han saa’ sit Bytte, der slog han ned som Lyn!
Han havde Bjørnekræfter, han havde Falkeblik,
°g hvad han sigted’ efter, han ramte paa en Prik ! Han havde mer af Munden, end mange syn
tes om, det samme dog i Grunden, naar det til Styk
ket kom!
Han sagde: „Jeg tør skyde et Æ ble af min Pog, s&ahan faar ingen Lyde og Æblet falder dog!11 Han havde det bag Øre, at Pog er Dreng og
Kjæp;
tøen Kongen fik at høre al Tokes Pral og Skræp!
»Har Hænder du saa visse11, han sagde, „tag din Søn!
skyd Æblet af hans Isse! tag Ros i Skytteløn!“
Det Toke nødig vilde, det var paa Liv og Død!
Han sagde: „Søn! stat stille!11 Han som en Mester skød.
Men før han Buen spændte, tog Pile to han nd, og sagde: „End i Vento jeg har mit bedstø
Skud."
Og der gik Aar som Dage, han drog af Lan- | det ud, kom aldrig mer tilbage, men vented’ paa sit |
Skud.
Paa Pommerlandets Kyster han bygged’ sig en Borg, til Gru for hver en Kryster og Danemark til
Sorg.
Til ham fra hele Norden sig flokked’ Kæmpebørn, og do slog ned som Torden, det glæded’ Ulv
og Ørn!
Af Jomborgs Kæmper vilde, af Tokes Skyttelag gik Ry ved hvert et Gilde, gik Lyn i hundred’
Slag.
„Husk paa min gamle Bue!“ var Tokes Ord i Kvæld,
„til Kongen hist paa Tue du er i gammel Gjæld!“
Og Pilen fløj fra Strængen, Kong Blaatand sank til Jord!
De Skud til ham og Drengen, de glemmes ej i Nord!
Grundtvig.
53 35. Ansgar.
Som: Blomstre som en Rosengaard.
Han var ingen mægtig Aand, Ma r k E v a n g e l i s t e n , dog et Redskab i Guds Haand, ret en Hjærtekristen,
sund i Troen, mild og øm, i sin Daad og i sin Drøm barnlig, gudhengiven!
Kirke lav han grunded’ her tusend’ Aar tilbage
ej med Bram og Herrefærd, men med Suk og Klage, for det var saa grumme smaat her med ondt saa vel som godt, uden M a r t y r k r o n e r !
Snart i fyrretyve Aar, han til Kronen bejled’, og sov hen med bange Kaar, som den var forfejlet,
savned’ dog ej Himlens Trøst, stoled’ paa en Glædeshøst efter Taaresæden!
Gud ske Lov i J e s u Navn for Evangelisten,
som trods Aandelynets Savn, var en Hjærtekristen, ogned’ sig til Mærkesmaud just i vore Fædres Land:
Banen paa det jævne! Grundtvig.
t
36. Knud Lavard.
Som: Hvor Bølgen larmer højt fra Sø.
I Haraldsted sad H e r t u g Kn u d i Julefestens Dage;
ved Aften tren i Sal et Bud og talede saa fage:
„I høre mig nu, Hertug Knud!
I komme flux i Skoven ud, Kong M a g n u s eder bier.“
Og det var Eriks djærve Søn, saa brat han sprang fra Borde;
men I n g e b o r g ham drog i Løn, og saa tog hun til Orde:
„I ride ej, min Herre god!
thi vist det gjælder eders Blod, Kong Magnus vil jer svige,“
Han klapped’ hende under Kind og sagde: „Vær ej bange!“
Men der hun saa’ ham stolt i Sind hel vaabenløs at gange,
med Graad og Suk da gik hun hen og spændte Sværdet ved hans Lænd, bad ham med Gud at fare!
Fru Ingeborg saa enlig sad i Salen med stor Kvide, og inderlig til Gud hun bad, de Taarer flød saa stride;
men det var i den samme Stund, da dræbtes Knud i mørke Lund af Magnus og hans Svende.
Saa myrded’ de den Herre from, det Gud tilstede vilde,
til Vidne om hans Helligdom udsprang saa klar en Kilde:
men hver en Stjærne flygted’ ræd fra mørke Skov, fra Haraldsted, hvor Magnus slog sin Frænde.
Grundtvig.
37. Valdemarerne.
Som: Folkevisen om Asbjørn Snare.
Slaverne raadte paa Østersø, r~ Skoven staaer dejlig og grøn — Havfruen dansed’ dog under 0.
~~ Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen.
j^Øden var stor, men og Hjælpen nær, et var Kong V a l d e m a r s Herrefærd.
Hedenskab nok der var i Nord, birken dog troned’ ved Isefjord.
Korset og bares paa Danmarks Tog, erlor det skinner i Danebrog.
Aksel og As b j ø r n var Brødre to, villinger bedre paa Jord ej gro.
®ammen de bojled’ til Pris under 0, Samincn de sejled’ fuldhøj en Sø.
5«
V a l d e m a r Fader og V a l d e m a r Søn æred’ dem begge i Lys og Løn.
Visen om dem fra Mærs og Rsa svinge sig vidt over Bølgen blaa!
V a l d e m a r S e j e r i Kjortel rød blegnede over de Heltes Død.
Fulgte end Sejer ham rundt paa Sø, Venner han savned’ dog under 0.
Dejlige Viser med Tone sød,
trøsted’ som Engle ved Dag må r s Død.
Danemarks Haab hed D a g m a r s Søn, Banesaar fik den Drot i Løn.
Derfor med Vemod mild og blid, mindedes V a l d e r a a r e r n e s Tid.
Mi n d e t vel lader som ingen Ting, er dog et lønligt Kildespring.
Grundtvig.
38. Saxo.
Mel. af fl. Bøjsen.
Øm over ælgamle Danemarks Ære, Absalons Saxo I det var du som faa, mer end Stærkodders og Frodernes Hære du den udbredte paa Bølgerne blaa;
da den udbredte med Heltenes Minde, som i dit vingede Ord
vidt over Tidernes Strømme henfo’r, stræber end Prisen og Kronen at vinde, Saxo! du følte, det var ikke Skvalder, hvad liden Fugl mellem Bøgene sang;
Tak for de Toner fra Heltenes Alder, som sig i dig over Bølgerne svang!
Ja for din Kjærlighed takket du være!
-— Altid skal Pris efter Spot
times den Mand, der har sørget saa godt for de ufødte til Fædrenes Ære.
Grundtvig.
39. Erik Gllpping og Marsk Stig.
Mel. af Berggren.
ere saa mange i Danemark, vdle alle Herrer væ re:
de rede dennem til Ribe lode sig Klæder skære,
stander Landet i Vaade!
lod de dennem Klæder skære
°di Graamunkes Lige,
®aa rede de dennem op i Land, honning Erik vilde de svige.
vogte hannem tit, de vogte hannem otte, l vogte hannem alle Tide:
de vogte hannem ogsaa den liden Stund, Uan monne til Finderup ride.
Saa rede de i den Bondes Gaard med skarpe Spær i Hænde:
alle havde de graa Kolhætter paa, at ingen Mand dennem kjende.
Saa stødte de paa den Ladedør med Glavind og med Spjud:
„Du stat op, unge Konning Erik;
du gak hid til os ud!“
Det svared’ ungen R a n e , og saa tog han oppaa:
„Ikke er unge Konning Erik herinde, I tør det aldrig tro.“
Han kasted’ over hannem Hø, og han kasted' over hannem Straa:
det vil jeg for Sandingen sige:
han viste dem, hvor han laa.
De ginge dennem i Laden ind, som Vokskjærter stod og brunde:
de ledte op den unge Konning, saa ussel de hannem funde.
Ma r s k St i g han ind ad Døren tren med Sværd i højre Hænde:
Kongen sidder hannem op igjen, saa gjørlig han hannem kjende.
De slukte ud de Vokselys, som over den Herre brunde;
alt da sad de lidel Smaadrenge, saa saare deres Øjne runde.
»Hør, du Rane Jonsen!
og vilt du værge mit Liv, jeg giver dig min Søster
°g Rige halvt i min Tid‘!.
Det var Rane Jonsen, tan hug i Borde og Balk;
det vil jeg for Sandingen sige:
'ian kæmpede som en Skalk.
Vejen blev unge Kong Erik:
Herre Gud hans Sjæl vel naade!
I vogte nu vel hans unge Søn al Danmark skal styre og raade!
Hn stander Landet i Vaade!
40. Krtøtiern den 2den, Mel. af Chr. Buil.
Alle smaa Fugle i Skoven er, over Høgene føre de Klage:
de rive af dem baade Fjer og Dun og vil dem af Skoven jage.
Men Ørnen bygger i Fjældet ud.
Saa fløj de op i Egetræ, om Raad at spørge og søge, hvordan de skulde en Konge faa, der kunde dem fri fra Høge.
Derom da sang en lille Fugl, det var den usle Krage:
„Vi kejse til Konge den gamle Ørn, da faa vi gode Dage!“
Og det var alle de Fugle smaa, de gav dertil deres Minde, og Fuglekonge da blev den Ørn, en bedre var ej at finde.
„Det", svared’ i Hast den stolte Høg,
„tilstede vi ingenlunde;
skal Konning være den gamle Ørn, vi alle maa gaa til Grunde11.
Der han det spurgte, den gamle Ørn, han blev saa harm i Huen
og slog saa til den stolte Høg, som Høg slog før til Duen.
Derover glædes de Fugle smaa, de sang med hver sin Stemme, i Lunden var Fryd og Fuglesang, mens Ørnen selv var hjemme.
Men sammen da fo’r den Høgehær, den skjulte baado Mark og Enge:
„Nu lad os fare i Flok til Lund at lyse den Ørn til Senge!11 Vel Duen fløj til den gamle Ørn og vared’ ham ad hans Skade;
hun sagde: „Nu kommer den Høgehær, du lave dem Birtingsbade! 11
Dertil dog svared’ den gamle Ørn.
mens begge hans Øjne rnnde:
„For mange Mus de bide en Kat, thi maa jeg rømme af Lunde.11 Fra Skoven da fløj den gamle Ørn, det timedes saa ilde,
og alle de arme Fugle smaa de fore om Raad saa vilde.
Nu Høgen sidder i Egetop og breder vidt ud sin Vinge, og alle de andre Fugle smaa dem Sorrig og Nød monne tvinge.
Nu Kragen sidder paa baren Kvist, ej mere den Høgen undte,
og Uglen flyver i stor Uro, sig skjuler i Elletrunte.
Nu Viben med sin høje Top, hun dukker i Agerrene,
og alle de Fugle, som kvad i Lund, nu tie kvær som Stene.
Der er nu Sorrig og Graad i Lund, hvor før var Fuglesange,
mig ynkes over de Fugle smaa, de Dage dem gjøres saa lange.
Gud hjælpe og ham den gamle Ørn, som flyver paa vilden Hede,
Sange. 4
02
han véd sig hverken Ly eller Læ, hvor han kan bygge sin Rede.
Men Ørnen bygger i Fjældet ud!
Folkevise.
41. Kristen Pedersen.
Som: Der lød fra gamle Dage
I Mortens Luthers Dago der var en Danemand, paa Marken uden Mage og sjælden i hvert
Land, men Dansken kan ej prale, han hed i daglig
Tale kun K r i s t e n P e d e r s e n .
Han Fynbo var for Resten, han var fra Svend
borg a’, saa skrap som Luther næsten, naar Kraften
regnes fra, med den han vilde været, hvad os var ej
beskæret:
en Kirke-Høvedsmand I
Han knepsed’ dem paa Næsen, hvem Tysken hued’ bedst, det hele tyske Væsen i Nord var ham en Pest, han ledte selv hos franske med Flid offl
H o l g e r D a n s k e og saa’ af ham et Glimt.
Han S a x o s Bog lod prente, hvor Kunsten ret var fin, den ærlig det fortjente, skjønt den var paa
L atin;
thi dansk var dog Indholden. som Saxo med sin Kolden var dog en Sjællandsfar’.
Til Mester Kristens Ære i den latinske Tid med S a x o dansk at lære han gjorde al sin
Flid, men D a n s k e n til Ulykke, den vilde ingen
trykke, den sank med ham i Grav.
Fremdeles han lod prente P e r L a a l e s
„gamle Ord“, som ogsaa godt fortjente at lyde over Bord, thi de er Guld i Munden fra Folke-Morgen-
stunden i Danmarks grønne Skov.
Han derhos oversatte os N y a a r s - P a g - t e n s Bog med alle sine Skatte paa Daners Hjærtesprog, og den fik han til Lykke dog Tysken til at
trykke for Morten Luthers Skyld.
Skjønt mellem Sjællands Præster kun regnet til de smaa, han var en Runemester paa Modersmaal
som faa,
og skrives Mesterværker med danske Kjende- mærker, kan Pennem skar til dem!
Grundtvig.
42. Ole Vind.
Som: Sin Vogn Han gjør af Skyer blaa Og det var Mester Ole Vind
alt med den skarpe Tunge,
med Aandens Sværd kan trængte ind paa gamle og paa unge;
det trængte ind til Marv og Ben, og ramte det en Iljærtesten, da maatte Øren klinge.
De Hotmænd ginge spodske ind alt paa de køje Stole,
og dobbelt ivrig udi Sind da prækede Hr. Ole.
Han præked’ om de bløde Skind, hvori sig Daarer svøbe ind, om Mænd i Kongens Gaarde.
„Jo der'* — saa faldt hans hvasse Ord —
„der skal man Kristne finde, ja, kristne Folk om Drikkebord
med Kande, Krus og Kvinde.
Og saa Guds Ord i Hyldekrog, hvor, bundet haardt i Spændebog, det ligger som en Fange.
For Feliks vel Sankt Povel kom at stande mange Gange,
men hed det: „Kyskhed, Lov og Dom saa blev vor Feliks bange;
saa hed det: „Gaa du kun dit Skud, jeg har saa travlt, du skal faa Bud, naar jeg faar bedre Stunder!”
Ja vist, Guds Ord skal faa Bud, naar høfligt det vil være
og strege ind det sjette Bud, det er saa tungt at lære.
Ja derfor blev Herodes vred paa Døberen; den Høflighed Guds Ord kan aldrig læ re!”
Og der kom Bud fra Kongens Gaard, (Nu gjælder det Hr. Ole!
En dygtig Takforsidst I faar nok fra de høje Stole!)
Og der han kom for Kongen ind, da hed det: „Mester Ole Vind!
hvorom er det, I præker?"
/
„Om hvad der i min Bibel staar, om hvad der sker paa Jorden".
„Hvad præked’ I da om i Gaar?
I slog jo ned som Torden!"
„Om hvad der i min Bibel staar, om Synderne i Kongens Gaard." —
„Den Præken gad jeg høre!"
