Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Hauff, Wilhelm.; Oversatte efter den nyeste Originaludgave af L. Flamand.

Titel | Title: Wilhelm Hauff's udvalgte Skrifter

Alternativ titel | Alternative title: Udvalgte Skrifter.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt i det Poppske Officin, 1833 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

- . /-<7 7-

M W M

7 ^.E'7.,7

WM

- - - 7.

- ^ ' Er-^ ' ' - E /

' - M E - ^ '

' M L

^ <.'2 ' - '-'-'E

M - - Z

W W W

M W - - _ 7

^M L> M . '

D .

-i''

MMWE"-"

. / - 7" ^{^ - . > , - -}

- ' " M > - - > ' 7 - c ' ' ^ ^ "

,,. ''." . : ,' 7'- ' . >

. - , E ' -,.. -7' ' . . ' - ^ " . ' " " ^7'

^ ''. - 7E-L-' EEE ' 7 . , 'E , - '

> . . .

K M

- . -'^

W W L -

MsEW

W M - L M '

.'-^t - ^ '>>»-- -- c .- M K ?

. . ^ « L - — ' - ^ r - , ' V . -L L -'-E ^

W

/7 " E ^ 7

K 7 - L M . U

^ ^ 7 . ,

' ' L " , » > . " - .

->' ' . , 7. ' ', ' ' M - ^ v' < ^

'V»AMtz

- 7 ' ' ^ .7 M - I

. V - ' 7

-.L--'MM'W .'WWLLM

^ '^ .- 7 . ^ M - 7 / . --< . >

. 2. 7 '

>.

7 ' ^ L

^ 7 7 ^

M E S

r' ..

^ 7

' ^- ^

> ' W EE-<. i

, . 7 7 ,

'E7 ' ^ - ^ 7> ' >

e - ' i

>/L

>. " '7 7 -L ^ 'E ^ U

/ ' '. 7 ^ E 7 » ' E . . ' ^ '.^ L 7 7 ' " H . - 1

/ - k

.-, >7 :Etz-7MF' fs

-E- - E ' - 7 - ? 7

i^-'

7 , 7 7 7 " '- -

^ , . , , 7 ' , ' i - E L > , > E E 7 ' ', 7 ^ : j W

' ' ! - . " E " - ' E. ' ^ 5 .

7 - " ' - , - , 7 , ^ , ^ 7 . 7 ' « . ' x M

" 7 ^ 'V ^ - . E " " . , . M 7 - - . - ° ' - H , q

^ , " - ' . . - 7 - " ^ ' , . 7 ^ 7 E - - - - .?! 7 v " ' : ^ 7 ! ^ E 7 ' ' - 7 ^ - - E , v > 7 , . > 777 7,. -.

. : - ^ ' , 7-7 ^ - 7 E- ^ ^ - 7 i / . / .7 . ' . -E -..'E-7 -77 . _ .-..E .-' 7 7,

- E ., . ^ 7 / . h ' . - v . ^ E . 7.- '

' ' ^ -7.E- -7 71 '.7 'E E 7 ^> E ^ ..

- M L ^ . 7 - - / i M i t

' . ' -'- -' , 'V ' '. , - 7-

, - 7 , M ' M . r ; - ' > . ^ ^ - - . . / ' L M M

7 . M ' . 7 7E'

-v''.

X

-.,.^>MM '. 7"-7'E ^ ' ' E 7 E 7 7 7 M , 7 !7 4 7 » 7 - 7 W , '

7 7 ^ ^

7 E M - - l »

M L ^ 7 K 7 7 7 ^

' ^ 77E -

> 7'"<«

-7>

R A M ^ M

' 7-> 7 >7> ' . ' ^ ' ^.-jj."----

^7" - i7 ^ ' -7 ' ' 7. '

> I

L U

./ ' L : 77M

' L .. 7'7 -'''i

- 7 'E 7 M M 'M . W U

' A L

,-> E.'

777177 -

- ' ' M E - ^'

d W U '

.*7- , - - ^ ' L L D

^ .i« ^ - 7:7

, ' ' ' ''

'.' - -

' r S - L W ^ EL ,7 ' ^7'E!

L 7WE-7 L L

77 E.7M777 7 -- 7^^7-77l ' - '? 7>

L ' -

s.'

'E/7:

, >- - r > E ^ , . ^ L M L i ' N

'.7^.7' O c >

s -

_E

' ^ - -> - . - 7 <

M W Z K ^M 'M 7 7 7 M 7 - - M ? ' - ^ - M 7 ^. M- -.-7 M7- M -M E v 7 ^ ' ' '

!' -? - . . ^ 7 ^ ' - 7 b - -

' - - '. ''77,-^--> -

>- I -

8 M K

8 " - --

/ 7 . -. ' - - - M

77- _7.'- 7" .- ' 7^7-77. 7

-!V

7 -^ >7- - ^

---, ^

Km Wp M«

- 7 < - ' ..' --...- -> - - - . -

M W E

V ' '

^ : -b-

?L".- >

i5-'

-M-- ,' * " - 7 - m 7

M M 7 . 7 - 7 / . m - > - '

^ - 7 7 . - 7 7 7 m 'M 7 '

M M K - M ^ 7 7 7 / b K - 7-

7 ^ M m 7 7 '

- 7 7 7 -

.r.E-x« /

'-'- ft- >

.7777

7 7 ' 7 - 7 ' ' 7 -

. -^^7--

m m ^-7--''- - ^ -

5-'

M A Z '-- 77 -,-- ^ --

M M . - / - 7 - - M ^ 7 ^ 7 - -- - - H - M - M M K U 7 " ...

7-->.->m-, - - -

- -

, ' ^ - V - - - -

7 - 7.----'' -- - -.-^ -7

7 s K M /^

M 7 '7 -

>r7-->. ' * —7»7 - KAM''--K>„'-' /-?-->-!> 7m. ' ' t '-7.

M . ? 7 < . - » - 7 7 7 -

m -

-77--77 M - -

7

W M ^ " M M - 7 K M R W M ^ M E 'W r ^ -^ - E E 7 7. - -/ / ' ^' ;^Am-

m b '

^ - ^ 7 ' ' - - ' ^ m -' ^'M-

- 7 E '. - ' . ^ 7 m M 7 /

. - >' I - - , ,. " > - - - '" - M - - .7 - -

kff^' ' - . ^ V- - 77 V- ,' 7 ' - '".M - - - '

1^

- - 1 - / -

7.

-- - m - / -

- .- - - M - . 7

m? . m - .^.^"- 7 ' . --M.- 7 -- , - M 7 7 7 7-

'-- - - i - - -, - - -;

- . , - - --- - - - - - - -- - 7 -.7. --77^' ^ --.«!- - ' . - 7 7 7 - - ' . - ^ - - - ^

^ 7-^ --- - > ' - -

- 7 U ^ 7 - 7 W b b

. . , - ^ ' - m - b . 7 7 . 7 r

?A' --A :A>',

M / M b ' 7 . / 7 . -

' 7N7??.M""'' '77--'--^^-;-^ 7 7 ' -'-'M -' --,<>-'

^ M - . s - M

^

kM -7 -7 7 , ^ ---- .^--. . .

. -i 7>7 . 7 X .- 7 -7 ^ L -7 M

I'FM - '- m- -

^ R b

KEM

' § ! < - - - - ^ S W M

--^7.-7

. ' L > 7

- - . ' M " / -

' ? - - » U M - - - 7 K M - M ' - -

^

^ M 7 W - W ' 7 -

^ 7^ ^

">.' .>

-7.

-7 -"

M

7, > - ^ - 7 -

M M

7 7-7' ' 7 "

''^»77".--7-!-' / / 7 7 7 ^ b - M 7A D

E M

>ff

UW7bM?E8^

M

-- , -

r--/. 7

O R M

M S W

E 7 ^{-L m M}

' > ft?""* >'"-

'-'7

. . ^{- - '} 7 ^

-M-.-M -M77 - m

- , -- - i. 7 . 7 > -

^ 7 - m 7 M - 7 ----. ^7 7 ' "

^--Lj -M>'-

b 7 '7 7 MM-^7'

- -'7

- - - ^ -- - . . , 'b '- M .-Lm 7

s - ---

kr

7

7

-p

R

M M W M

M A , 7 - 7 7 , . ^

' '- . 7 7 7 - '

-

- .' > Lx^-

a f

/

udmærkede Forfatteres udvalgte Skrifter.

U d g i v e t

a f

L . ^ f l s m a n v .

Ztndet B ind.

W . H a u f f ' s udvalgte Skrifter, 2det Bind.

K j o b e n h a v n .

T r y k t , paa U d g i v e r e n s F o rla g , i det P o p p s k e Officin.

L 8 3 S .

Wilhelm Hauff'S

udvalgte Skrifter.

Oversatte efter den nyeste

O r i g i n a l u d g a v e ,

a f

L . M a m a n v .

Noveller og Skizzer.

A n d e t B i n d .

- . — . . . - . .

Rjovenhsvir.

T ry k t, paa Oversetterens Forlag, i det P o p p s k e O fficin.

'>

L

A s n g e r i n v e n

M '4 ^

^ ' ' ' ' -

1 ^'

71

^ ! ^ e t er en besynderlig B egivenhed;" sagde Commeree- raad B o ln a u t i l en B ekjendter, som han modte i B re d ­ gaden i B * ; "lilstaae selv, v i leve i en flem T id . "

" I mener H istorien i N o rd e n ? " sporgle BekjendL te re n , "h a r I H andelsefterretninger, Commerceraad?

H a r M in iste re n fo r det udenlandske D epartem ent, fo r gam ­ m e lt Venskabs S k y ld , fo rta lt Eder noget N y t ? " ^

" A k , gaae I med EderS P o litik og S ta ts p a p ir e r ; fo r m ig maae de gjore hvad de ville« N e i, jeg mener H istorien med B ia n e tti."

" M e d S a ngerinden? Hvorledes? er hun bleven en­

gageret paa n y ? M a n siger jo , a t Capelmesteren er bleven uenig med hende . . .

" M e n , fo r G u d i H im m elens S k y ld ! " raabte Com - merceraaden, og blev staaende fo ru n d re t: "hvem omgases I , siden I ikke veed, hvad der skeer i B y e n ? I veed a lt- saa ikke, hvad der er arriveret B ia n e tt i? "

" S l e t ikke, paa 2 E re ; hvad er da tilstodt hende?"

" N u , in te t andet, end at h u n er bleven stukken ih je l in a t ."

" Commerceraaden blev a f alle sine Bekjendtere holdt fo r en S p o g e fu g l, der, naar han om M orgenen fra K lo k­

ken elleve in d til M id d a g spadserede i Bredgaden, gjerne standsede F olk og bandt dem et og ander paa TE rm et.

H a n s Bekjendter blev derfor ikke meget ro rt ved denne skrækkelige E fte rre tn in g , men svarede: "A n d e t veed I a lt- saa ikke id a g , B o ln a u ? Eders V ittig h e d maa nok vcere u d to m t, siden I tager Eders T ilflu g t t il en saadan haand- gribelig Opdigtelse. H v is I ellers en andengang standser m ig her i Bredgaden, saa betoenk Eder paa noget, der er meer fo rn u ftig t, ellers er jeg nodt t i l , at gjore en O m ve i, naar jeg gaaer hjem fra C ancelliet."

" N u er han igjen v a n tro e !" raabte Commerceraa- den, "see kun, n u er han igjen vantroe! N a a r jeg havde fo rta lt E d e r, at Keiseren a f M arocco var bleven stukken ih je l, saa havde I takket fo r den Tidende og bragt den videre om kring, fordi lignende Begivenheder have tildraget sig der. M e n naar en Sangerinde i B * bliver stukken ih je l, v il In g e n troe det, fo r m an seer Liigtoget. M e n , lille V e n , dennegang er det sandt, saa fandt fom jeg er en cerlig M a n d ."

"M enneske!-betoenk, hvad I sig e r!" raabte Vennen med Forfoerdelse. "D ro e b t, siger I ? B ia n e tti stukken ih je l? "

" F o r en T im e siden va r h u n ikke dsd en dnu ; m m a t h u n drages med D oden er v ist."

" M e n siig m ig dog for H im m elens S k y ld ! hvor­

ledes kan m an stikke en S a ngerinde ih je l? Leve v i da i

s

I t a lie n ? H v o rfo r have v i et udmcerket P o litis ? H v o r ­ ledes gik det t i l ? S tu kke n ihjel ! "

" S k r ig dog ikke saa roedsom t," svarede B o ln a u ;

"F o lk stikke allerede Hovederne ud a f V induerne og see efter Larm en paa Gaden. I kan jo larmentere s o tts v o e o , saa meget I v il. Hvorledes det gik t i l ? J a , det er netop K n u d e n ! det veed in te t Menneske endnu.

J g a a r A fte s va r det smukke B a r n paa R e d o u te n , saa elskvcerdig, saa fo rtrylle n d e , som a ltid ,, og m a t Klokken to lv bliver M e dicina lraad Lange kaldt ud a f sin S e n g , S ig n o ra B ia n e tti ligger fo r D o d e n ; hun er bleven stuk­

ken igjennem H je rte t. D m hele S ta d taler derom , men n a tu rlig v iis dum S n a k . D e r er rigtignok fatale O m - stoendigheder derved, saa a t m an ikke kan faa« Lys i ' S a g e n ; saaledes to r f. E x. In g e n komme ind i H uset, undtagen Lcegen og de F o lk , der opvarte hende. Ogsaa ved H o ffe t veed m an det allerede,, og der kom en B e fa lin g , at V a g te n ikke m aatte drage fo rb i hendes H u u s ; den hele B a ta illo n m aatte gjore en O m ve i over T o rv e t? '

" M e n veed I da fle t ikke, hvorledes det er gaaet t i l ? H a r m an da fle t in te t S p o r ? "

" D e t er vanskeligt, a t gjoette sig t i l det S a n d e , blandt saamange R y g te r. B ia n e t t i, det maa m an sige, er en meget anstoendig P e rs o n , som m an ikke kan sige det mindste ondt om . N u , fom F o lk er, i Soerdeleshed F ru e n tim m e rn e , n a ar m an taler om en stakkels P ig e s anstcrndige Levnet, troekker man paa S k u ld re n e , og fortcel­

ler alflags om hendes fordum s L iv ! H u n har nceppe

fy ld t sit syttende A a r og er allerede her i halvandet A a r ! H va d kan det da vcere for et fordum s Le vnet!"

"O p h o ld Eder ikke saalcenge ved In d le d n in g e n ," af­

brod hans Bekjendter h a m ; "m e n kom paa Themaet.

Deed m an ikke, hvo der har stukket hende ih je l? "

" N u , det er jo netop det jeg v il sige; saaledeS troer m an at det er en forsmaaet eller skinsyg E lsker, der drcebte hende. Omstændighederne ere rigtignok besynder­

lige. H u n skal igaar paa Redouten have ta lt tem m eligt loenge alene med en M a s q u e re t, som In g e n kjendte.

H u n gik kort efter b o rt, og nogle Folk ville have seet, at den samme masquerede Person steg med ind i hendes V o g n . E lle rs veed In g e n noget med V is h e d ; men jeg stal snart faae at vide, hvorledes Tingen hcenger sammen."

" J e g veed, at I har saadan Eders egne C a n a le r, og sikkert har I ogsaa en tjenstvillig Aand hos B ia n e tti.

D e r gives Folk, som kalde Eder "B ye kro n n ike n ."

" F o r megen T E re , fo r megen A § r e ," svarede C om , merceraaden leende, og syntes at fole sig ikke lidet smig­

ret. " M e n dennegang har jeg ingen anden S p io n , end M edicinalraaden selv. I har vist bemoerket, at jeg, gan.

ste imod m in V a n e , ikke gaaer op og ned ad Gaden, men bestandigt opholder m ig imellem C arls- og Frederiksgaden."

" V is t har jeg mcrrket det, men jeg tcenkte, at I gjorde Vinduesparade for S tatsraadinde B a ru c h ."

"G a a e I hen og lceg Eder med S tatsraadinde B a ­ ruch! V i have brudt med hinanden fo r tre Dage siden, m in Kone saae ikke gjerne at jeg kom der i H u s e t, for-

di hun spiller saa h o it. N e k , Medkcinalraad Lange kom«

mer hver D a g Klokken to lv igjennem Bredgaden, for a t gaae t i l S l o t t e t , og jeg staaer her paa Udkig, for strax at gjsre Beslag paa h a m , naar han dreier omkring H js r - n e t."

" D a bliver jeg hos E d e r ," sagde V e n n e n ; " B ia n e t- tis H istorie maa jeg hsre noiere. I tillader det dog, B o ln a u ? "

"D y re b a re , genrer Eder aldeles ikke ,'' svarede h iin ;

»'jeg veed, 3 spiser Klokken t o lv ; lad dog ikke S u p p e n blive kold. Desuden vilde Lange maaskee ikke komme ret ud med S p ro g e t, naar I var tilstede; kom hellere naar 3 har spiist i Kaffehuset, saa skal 3 faae A lt at v id e .—

S k y n d Eder ellers, at komme afsted; th i der dreier han allerede om kring H jo r n e t."

2 .

" J e g holder ikke S a a re t for absolut do delkgt," sag­

de M edicinalraad Lange, da de havde hilst h inan den ;

" S to d e t synes ikke at vcere fo r t med sikker H aand. H u n har allerede igjen sin fulde F o r n u ft, og fraregnet den store Svcekkelse, som det meget B lo d ta b har foraarsaget, er der i dette D ie b lik i det M indste intet S p o r a f F a re ."

" D e t gleeder m ig , " svarede Commerceraaden, og stjod sin A r m fo rtro lig ind imellem D o c to re n s ; "jeg led­

sager ham de P a r Gader op t i l S l o t t e t ; men siig m ig

dog fo r H im m elens S k y ld noget nsiere om denne H is to rie ; m an kan stel ikke blive klog p a a , hvorledes det er gaaet t i l . "

" J e g kan svoerge ham t i l , " svarede h iin , " a t der h v ile r et fry g te lig t M o rke over den S a g . Jeg va r ncep«

pe falden i S o v n , saa vcekker m in J o h a n m ig med den E fte rre tn in g , at m an forlangte m ig r il en meget fa rlig S y g . Je g kastede m ig i mine Klceder, lober ud a f m it V c rre lfe ; i Forsalen staaer en P ig e , bleg og stjcelvende, og hvisker sagte, faa jeg noeppe kunde hore det, at jeg skulde tage m it F o rb in d in g sto i med m ig . D e t v a r m ig allerede paafaldende; jeg kaster m ig i V o g n e n , lader den blege M a m se l scene sig hos. J o h a n paa B u k k e n , fo r a t hun kan vise ham V e ie n , og afsted gaaer del t i l Linde- gaarden. Je g stiger ud ved et lille H u u s , og. sporger P ig e n , hvo den S yge e r ? "

" J e g kan toenke m ig , hvor han blev fo ru n d re t. .

" H v o r jeg blev fo ru n d re t, da jeg h o rte , del var S kgnora B ia n e tli. Je g kjendte hende vel blot fra Thea- t r e t , havde nceppe feet hende to , tregange ; men den hem­

melighedsfulde M a a d e , hvorpaa jeg. blev kaldt t i l hende, F o rb in d in g s to ie t, fom jeg maatte tage. med m ig, jeg tils ta a e r, jeg va r meget nysgjerrig efter at vid e , hvad der var tils ts d t Sangerinden. V i gik op ad en kort T ra p p e , hen ad en smal G a n g ;. P igen gik foran og lod m ig vente nogle Dieblikke i M o r k e t, og kom dere paa tilbage, men hulkende, og blegere end tilfo r n . '"'Troei>

-ud, H e rr D o c lo r , " " sagde h u n ; " 'a k l . D e kommer

fo r silde; h u n v il ikke kunne overleve d e t ! " " J e g traadte in d , det v a r et flroekkeligt S y n . "

M rd icin a lra a d e n ta u g , dybsindig og m s r k ; et B ille ­ d e , som han fogte forgjoeves a t bortstsde, syntes atsvce- ve fo r hans S j a l . " N u , hvad saae han ? " raabte hans Ledsager, uraalm odig over denne A fbrydelse: "h a n v ib dog vel ikke forst p irre m in N ysg je rrig h e d , og saa ikke tilfredsstille den."

" D e r er m odt m ig, meget i L iv e t , " vedblev D o k to ­ re n , efter a t han havde fa m le t sine T a n k e r,, "m e g e t, som jeg gyste f o r , m eget, som gjorde mkg forskroekket; men.

in te t, der vendte H je rte t saakedes om i m it B r y s t , som- dette S y n . I et svagt oplyst Boerelfe laae et b le g t, u n g t F ru e n tim m e r paa en S o p h a ,. foran hende knoelede en gammel P ige og trykkede et Klcede im od hendes H j e r - . te. Je g traadte noermere; den DoendeS Hoved laae ud­

strakt tilb a g e , blegt og ubevæ geligt, som en B y s te ; de fo rte , nedhængende H a a r , de tillukkede D in e s morke D i - enbryn og D ien haa r kontrasterede ffroekkeligt im od P a n ­ dens, Ansigtets og den fijs n n e Halses blcendende H v id - , hed. D e n hvide, folderige D r a g t , som hun. vel havde vceret ifo r t paa M asqueraden, va r overgydet med B lo d , — B lo d paa G u lv e t, og fra H je rte t syntes den rode S t r o m at rinde — a lt dette stilte sig fo r m it B l ik i samme M i n u t , det v a r B ia n e tti, S a n g e rin d e n ."

" O G u d , hvor det ro re r m ig ! " sagde Commerce- raade« bevoeget, og togi et stort Silketorkloede fre m , fo r at aftorre sine-D ine. " S a a lid e s lare h u n sidste S s n d a g

i Operaen O th e llo , da hun spillede Desdemona. A llere­

de dengang var Effecten saa grusom sand og sand gruelig, a t m an troede, M o h re n virkelig havde gjennemboret hen­

de; og n u er det virkelig skeet! H v o r det rsrer m ig ! "

" H a r jeg ikke forbudt ham enhver overdreven Liden­

skab?" afbrod Loegen ham. " V i l han med M a g t igjen erholde sit T ilfce ld e ? "

" H a n har R e t! * sagde Commerceraad B o ln a u og puttede Lommetorklcrdet h u rtig t i Lommen. " H a n har R e t ! M i n C o n stitu tio n taaler ingen A ffect. Fortcel kun videre; jeg v il, i det jeg gaaer forbi K rigsm inisteriet, reel­

le V in d u e sru d e rn e , det hjcelper imod slige A n fa ld ."

"T oel han kun, og hvis det ikke hjoelper, saa kan han ogsaa tcelle R uderne i den overste Etage i P a la ie t.

— D e n gamle P ige tog Klcedet b o rt, og med F o ru n ­ dring saae jeg et S a a r , som a f et K n iv s tik , der var me­

get ncer ved H je rte t. D e r var ikke T id t i l , at opholde m ig med S p o rg s m a a le , saa mange der ogsaa svcevede m ig paa T u n g e n ; jeg undersogte S a a re t og lagde Bindsel paa.

D e n Saarede havde under den hele O peration ikke y ttre t noget L iv s te g n ; b lo t, da jeg sondeerte S a a r e t, yttrede h u n en smertelig Bevoegelse. Jeg lod hende hvile og be­

vogtede hendes S lu m m e r ."

" M e n P ig e n og den gamle P ig e , har han ikke sporgt disse, hvorledes det S a a r er kom m et?"

" J e g v il sige ham d e t, Commerceraad, fordi han er m in gamle V e n ; j a , da der in te t mere var at gjore ved den S yg e for D ie b likke t, erklcerede jeg dem reent ud,

a t jeg ikke rorte mere ved D a m e n , naar de ikke skridtede m ig a lt. "

" O g hvad sagde de? S a a tael dog? " :

" E f t e r Klokken elleve var S angerinden kommen hjem og det ledsaget a f en h o i, masqueret M andsperson. — Je g maa nok ved denne B e re tn in g have seet noget tvely«

digt paa de to F ru e n tim m e r, th i de begyndte paa ny a t grcede, og bade m ig indstæ ndigt, ikke at toenke noget slet om deres Herskab; i den lange T id de havde tje n t hos hende, var der ester Klokken sire om Eftermiddagen ingen M andsperson kommen over hendes Dortoerskel; den lille P ig e , der nok maa have lcest flere R o m a n e r, vilde end­

også« paastaae, at S ig n o ra va r saa reen som en E n g e l."

" D e t paastaaer jeg ogsaa," sagde Commerceraaden, i det han begyndte r o rt at toelle alle Vinduesruderne i det P a la is , de begyndte at noerme sig t i l , "det siger jeg ogsaa;

m an kan ikke sige noget ondt om B ia n e t t i, hun er et g o d t, fro m t B a r n ; og hvad kan hun gjore f o r , at hu n er skjon og maa ernoere sig med S a n g ? "

"T ro e han m i g , " svarede Lange, "en Loege har heri en ubedragelig psychologifl M aalestok. E t B lik paa den ulykkelige Piges englerene Troek overbeviste m ig meer om hendes D y d , end hendes Kam m erpigers Eder. M e n hor n u videre: Sangerinden traadte med den Fremmede ind i dette Vcerelse og bod sin Pige gaae ud. Denne va r maaskee a f N ysg je rrigh ed, hvad dette natlige Besog hav­

de at betyde, bleven staaende noer ved D o r e n ; hun hor­

te en hceftig O rd s trid , der fandt S te d imellem hendes D a«

me og en d y b , h u u l Mandsstemme i det fra n fle S p ro g . S ig n o ra havde endelig begyndt a t groede h ce ftig t, M a n ­ den havde bandet skrækkeligt; pludselig horte hun sin D a ­ me udstode et hvinende S k r ig , hun kan a f Angst ikke mere holde sig tilb a g e , rive r D o re n o p , og i det samme D ie b lik farer den masquerede Person forbi hende ogigjen- nem G angen hen t i l Trappen. H u n folger den nogle-

S k r id t , fra Trappen a f horer hun et stroekkeligt B u ld e r, den Fremmede maa voere styrtet ned ad T rappen. Nede ved denne horer hun en K lynken og S to rm e n , fom en D oend eS ; men hun gyste, og vovede ikke at gaae et S k r id t videre frem ad. —- H u n gaaer tilbage i Veerel- set — S angerinden ligger i sit B lo d , og tillukker sine D in e efter faa Dieblikke. P ig e n veed ikke hvad hun stal g jo re , hun voekker den gamle P ig e , fo r at hun kan staae hendes Herskab b i, og springer hen t i l m ig , fo r maastee endnu a t redde sin S ig n o r a ."

" O g B ia n e tti har endnu ikke y ttre t noget? H a r han ikke adsporgt hende?"

" J e g gik strax t i l P o litie t og vcekkede D irecteuren;

han lod endnu ved M id n a ts tid gjennemssge alle Gjoestgi, vergaarde, alle VoertShuse, alle Kroge i S ta d e n ; ud a f P o rte n er der In g e n passeret i h iin T im e , og fra den T id a f b live r E n hver strengt undersogt. Huusfolkene, der boe i den overste. Etage, sik forst den hele S a g at v id e , da P o litie t gjennemsogte H u s e t; ubegribeligt va r det, hvor­

ledes M orderen kunde undlobe, da han m aatte voere ble­

ven haardt saaret ved sit Fald ; th i m an fandt meget B lo d

nede ved T ra p p e n , og det er ikke usandsynligt, a t han, i det han fa ld t, har saaret sig med sin egen D o lk . D e t er saameger mere ubegribeligt, hvorledes han kunde undflye, da Gadedoren v a r tillukket. B ia n e tti selv vaagnede idag Klokken t i , og P olitiedirecteuren opskrev hendes Ud­

sagn, at hun i streng M e n in g ikke vidste, heller ikke en­

gang ahnede, hvo den masquerede Person kunde voere.

A lle Loeger og C hirurger ere blevne forpligtede t i l , naae de blive kaldede t i l en P a tie n t, der er bleven saaret ved et Fald eller et S a a r a f et K n iv s tik , a t angive d e t, fo rd i m an maaskee paa denne V e i kan komme paa S p o r efter M orderen. Saaledes staae S agerne. M e n jeg er ganske overbrviist o m , at der ligger en dyb Hemmelighed, som Sangerinden ikke v il aabenbare, t i l G r u n d ; th i B i ­ a n e tti er ikke den Person, der lader sig folge hjem a f en M a n d , der er hende ganske ubekjendt. D e t syntes ogsaa hendes P ig e , der var tilstede ved Forhoret, a t a h n e ; t h i da hun faae, at S ig n o ra ikke vilde vide n o g e t, ta lte hu n in te t om den O rdstrid, hun havde h o r t ; men t i l m ig ka­

stede hun et b o n lig t B l i k , a t jeg ikke skulde forraade hen­

de. " " D e t er en forsierdelig H is t o r ie ! " " sagde hun, da hun siden efter fulgte m ig t i l T ra p p e n , " " m e n in te t i Verden kunde bringe m ig t i l , at forraade noget, som S i g ­ ner« ikke vilde have skulde voere b e k je n d t."" H u n t i l ­ stod m ig endnu noget, der maaskee vilde udbrede et LyS over den hele S a g . "

" N u , og to r jeg ikke ogsaa vide denne Omstændig­

h e d ? " sporgte Commerceraaden. " H a n feer, i hvilken

spcendt F orven tn ing jeg e r ; p lir fo r G uds S k y ld ikke m in Nysgjerrighed saa stcerkt, jeg kunde ellers let faae m it T ilfc e ld e ! "

" H o r h a n , B o ln a u , tcenk sig o m , lever der end­

n u en B o ln a u foruden ham i denne S ta d ? Existerer der noget andet Menneske a f dette N a v n i V e rd e n ? og hvor, s iig , h v o r? "

" D e r sindes ingen M o'erssicel a f dette N a v n i den­

ne hele S t a d , " svarede B o ln a u . " D a jeg fo r otte A a r siden drog herhid, gloedede jeg m ig, at jeg ikke hed B r u u n eller G re n , ikke M o lle r eller B a g e r, fordi det kunde g i­

ve A nledning t i l mangeflags ubehagelige Forvexlinger. I Cassel var jeg den eneste M a n d a f den F a m ilie , og ellers gives der paa den hele G u d s J o rd ingen anden B o ln a u , end m in S o n , den ulykkelige M u s ik n a r , og om ham har jeg ikke h o rt n o g e t, siden han stilede t i l Am erica.

M e n hvorfor sporger han om m it N a v n , D o c to r? "

" N u , h a m kan det ikke vcere, Commerceraad, og hans S o n er i A m e ric a ! M e n Klokken er allerede et O lvarteer over t o lv , Prindstsse S ophie er syg, jeg har t a lt a lt fo r lcenge med h a m ; lev vel s r e v o i r ! "

" Ik k e fra P le tte n !" raabte B o ln a u , og holdt ham fast ved A rm e n . " S i i g m ig fo rs t, hvad det va r P ige n endnu sagde."

" N u j a , men hold reen M u n d , V e n ! fsrend hun sank i h iin dybe A fm a g t

var

3 .

M a n havde endnu aldrig seet Commerceraad B o l- nau snige sig saa a lvo rlig og m ork igjennem Gaderne, som dengang, da D o c to r Lange forlod ham ved P a la ie t. E l­

lers skred han m u n te r og rask fre m a d , og naar han hil«

ste alle P ig e r og Koner med det venligste S m i i l , loe me­

get med Mcendene og fo rta lte dem altstags N y t , saa skul­

de m an have troet at ban ikke va r tresindstyve A a r gam­

m el. H a n syntes ogsaa at have al A a rsa g , t i l at voere m u n te r og veltilm ode ; han havde speculeret sig en kjsn Form ue sammen, satte sig, da han syntes han havde samlet n o k , i Rolighedens T ilsta n d med sin Kone i B * , og levede n u i F ry d og Glcede A a r ud og A a r in d . H a n havde hav! en eneste S o n , denne skulde ogsaa gien- nemlobe den gamle Herres Lsbebane, og handle og tu m le sig i C om m ercelivet; saaledes vilde han have det.

M e n S o n n e n levede og aandede kun i Tonernes R ig e ; M usikken var ham A l t , Faderens H andel o g C o m - merce forekom ham a ltfo r la v t og simpelt. Faderen hav­

de et stivt S i n d , S o n n e n ogsaa; Faderen brusede let op, S o n n e n ogsaa; in te t Under, at de ikke kunde leve med h in ­ anden. O g da S o n n e n havde naaet det tyvende A a r , va r Faderen halvtredsindstyve, da brod han o p , fo r a t begive sig t i l Rolighed og vilde give S o n n e n Handelen.

S n a r t var ogsaa a lt i R igtighed og R o lig h e d , th i en stjon S o m m e rn a t var S o n n e n tillig e med nogle Claveer- udtog forsvunden, kom ogsaa rig tig t i l E ngland og skrev ganske venskabeligt, at han vilde reise t i l A m erica. Com -

ro

merceraadm onskede ham Lykke paa Reisen og begav sig t i l B * .

Tanken om M u s ik n a rre n , fom han kaldte sin S o n , formorkede ham mangen T im e ; th i han havde bedet ham , a t han ikke meer vilde lade sig see fo r hans D in e , og det lod sig ikke form ode, a t han vilde vende tilbage ukaldt;

stundom forekom det h a m , at han havde handlet u rig tig t, fo rd i han absolut vilde have han skulde opoffre sig t i l H a n ­ d e le n ; men T id e n , Selskab og hans m u n tre Lune lode disse morke Tanker ikke faae lcenge R u m i hans H o ve d ; og hvo der vilde fee ham ret g la d , behsvede blot at spad­

sere im ellem elleve og to lv om Form iddagen igjennem Bredgaden. S aae han der en h o i, mager M a n d , hvis meget moderne K loedning, hvis Lorgnette og Ridepidsk, hvis bevoegelige M a n e re r ikke vilde passe mere rig tig t t i l hans graae H a a r , faae han denne M a n d hilse t i l alle S id e r , staae stille hvert D ie b lik ved denne eller h iin og paddre og fcegte med A rm e n e , saa kunde han forlade sig p a a , a t det va r Commerceraad B o ln a u .

M e n idag v a r a lt ganske anderledes. Havde S a n - gerindens M ordhistorie allerede tilfo r n sat ham i hceftig Bevoegelse, saa foer D oktorens sidste O rd igjennem alle hans Lemmer. " B o ln a u havde B ia n e tti endnu sagt, inden hun tabte Bevidstheden. H a n s eget oerlige N a v n havde h u n ncevnet under stige farlige Omstændigheder!"

H a n s Knoer bcevede og vilde noegte ham deres Tjeneste, hans Hoved sank sorgfuldt og tankefuldt ned paa hans B ry s t. " B o l n a u ! " toenkte h a n , "kongelig Com -

merceraad! naar hun n u dode, S a n g e rin d e n , naar P r ­ gen da aabenbarede sin Hemmelighed og gjorde P o litie d i- recteuren bekjendt med M o rd e ts noiere Omstændigheder og de fljcebnesvangre O rd l H v a d kan ikke en duelig J u ­ rist argumentere a f et eneste O r d , i Soerdeleshed n a a r Forfcengeligheden opflam mer h a m , t i l a t vise sin S k a r p - / sindighed i en saadan esuso c e le b r e . " H a n faae med en fo rtv iv le t M in e igjennem sin Lorgnette paa T u g th u se t, hvis T a g kneisede i det Fjerne. " D id h e n , B o ln a u ! a f soerdeles Naade og med Hensyn paa flere A a rs troe T je ­ neste."

H a n drog Aandedroettet med megen M o ie , han lo ­ ste sit Halstorkloede l i d t , men soer forskrækket tilb a g e ; v a r dette ikke S te d e t, hvor m an binder H am pegarns HalSbaandet? va r dette ikke S te d e t, hvor det kolde Svoerd gaaer igje nne m ?"

M o d te en Bekjendter ham og nikkede t i l h a m , saa toenkte h a n : ' H o lla , han har allerede h o rt om S a g e n og v il tilkjendegive m ig , at han er vel u n d e rre tte t." G ik en anden fo r b i, uden at hilse h a m - forekom der ham in te t vissere, end at m an ikke vilde kjende h a m , at m an ikke vilde besmitte sig med en M o rd e rs O m gang. D e r manglede kun lidet i , saa havde han selv tro e t, a t han va r skyldig i M o r d e t, og det v a r in te t U nder, at han gjorde en stor O m v e i, fo r a t undgaae a t gaae forbi P o - litie b u re a u e t; th i kunde ikke D irecteuren staae ved V i n ­ d u e t, faae D ie paa ham og raabe u d : "Hoistoerede, be­

hager D e ikke at trin e en S m u le o p ? Je g har et O rd a t

la le med D e m .'' Mcerkede han ikke allerede at han boevede, , at hans Ansigtstroek fordrejede sig t i l en stakkels S y n d e rs s A n s ig t, blot fordi m an kunde tro e , a t han v a r den, , som S angerinden havde anklaget med sit sidste O r d ?

O g derpaa fa ld t det ham igjen in d , hvor stadelig en r saadan S indsstem ning var fo r hans C o n s titu tio n ; cengste- » lig t sogte han efter V in d u e s ru d e r, fo r at tcelle dem ro« » l i g ; men Huse og Gader dandsede om kring h a m , Klokke- - taarnet syntes at bukke sig haanligt fo r h a m , en vanvit« »

tig Gysen rystede ham , han lob igjennem Gaderne, in d til I han udm attet sank ned paa et Seede i sin B o lig , og hans k forste S p o rg sm a a l, da han igjen kom en S m u le t i l sig selv, ,

v a r : " O m en P o litie b e tje n t ikke havde sporgt om h a m ? " *

4 .

D a M d ic in a lra a d Lange kom imod A fte n t i l sia « S y g e , fand t han hende meget bedre, end han havde r tcenkt. H a n satte sig ned ved hendes S e ng og talte med s

hende om denne ulykkelige Begivenhed. H u n stottede sin rr A r m paa Puderne og hendes stjonne Hoved laae i hen- »i des siin t formede H aand. Hendes A nsigt var endnu me- »!

get b le g t; men selv hendes Krcefters Udtommelse syntes r at give hende en eiendommelig Pnde. Hendes morke D ie ri

havde in te t mistet af h iin I l d , h iin t U d try k , der allerede ,<

tidligere havde g jo rt I n d t r y k paa D octoren fra Skue«

pladsen, endstjondt han var en sat M a n d og ikke mere i »

den A ld e r , hvor Phantasien kommer Skjonheden t i l H jcelp.

H a n m aatte tilstaae sig selv, a t han sjeldent havde siet et saa skjont H o v e d , et saa yndigt A n s ig t; hendes A n ­ sigtstræk vare in te t m indre end regelmeessige, og desu­

agtet bevirkede de dog ved deres H arm onis et T r y lle r is , h v o rtil han lcenge ikke vidste nogen G r u n d ; men fo r M e - dicinalraadens psychologiske B likke blev denne G ru n d ikke s k ju lt; det var h iin Sjcelens Reenhed, h iin M a tu r e n - A d e l, der overgjod disse jom fruelige Trcek med en over­

raskende Skjonhedsglands.

" D e t forekommer m ig , at D e studerer m ine A n sig ts­

træ k, H e rr D o c to r ? " sagde S angerinden smilende. " D e sidder der, saa taus og grublende, stirrer paa m ig og sy­

nes ganske at forglem m e, hvad jeg sporgte om . E lle r er det saa forskrækkeligt, at jeg ikke maa hore det? T o r jeg ikke vid e , hvad S ta d e n siger om m in U lykke?"

" H v o r fo r v il D e hore alle de taabelige F o rm o d n in ­ g e r, som orkeslose Mennesker ophitte og fortoelle videre?

Je g tcenkte netop ove r, hvor reen Deres S jce l speiler sig i Deres Ansigtstrcek. Fred boer i D eres H je rte , hvor kan Menneskenes O m dom m e interessere D e m ? "

" D e g jo r U d flu g te r," svarede h u n , " D e soger a t sm ulte fra m ig , ved at sige m ig smukke T in g . M e n n e ­ skenes O m dom m e skulde ikke interessere m ig? H v ilk e n cerekjer P ige to r saaledes flette sig ud over det S elskab, hvori hun lever, at det er hende lige gyld igt, hvad m an siger om hende? E lle r troer D e maaskee," tilfsiede hun a lvo rlig e re , ' at jeg ikke vilde sporge derom , fo rd i

jeg horer t i l en S t a n d , mod hvilken m an noerer saame- gen F ordom ? Tilstaae D e k u n , D e holder m ig fo r ret

le tsin d ig ."

" N e i , sikkert e i ! Je g har bestandig h s rt godt om D e m , M adem oifelle B ia n e t t i, om D eres stille , indgetog- ne L i v , og a t D e staaer med en saa sikker Rolighed i Verden, fljs n d t D e er ene og udsat fo r mange Cabaler. M e n hvo rfor v il D e netop vid e, hvad Menneskene sige? N a a r jeg n u som Loege tro e r, a t stige Nyheder ville stade D e m ? "

" J e g be'er D e m , H e rr D o c to r, jeg be'er D e m , p iin m ig ikke saalcenge!" raabte h u n . " S e e , jeg loeser i D eres D in e , at m an ikke taler godt om m ig . H v o rfo r lader D e m ig vcere i en U vished, der er farligere fo r m in R o lig h e d , end Sandheden selv?"

D enne sidste G ru n d fand t M edicinalraaden meget r ig t ig ; th i kunde ikke i hans Fravoerelse en eller anden sladderagtig D am e troenge sig ind og fortcelle endnu voerre T i n g , end han kunde sige? " D e kjender de Folk her boe,'' svarede h a n ; " B * er vel temmelig s to r, m en, D u kjere G ud? ved en f a ad a n Nyhed viser det sig, hvor kjobstcedagtig m an er. D e t er sandt, D e er Gjenstan- den fo r S ta d e n s T a le , det kan ikke undre D e m , og da m an in te t bestemt veed, saa — n u saa ophitter m an selv alleflags stelsomme H isto rier. Saaledes stal f. E x. den masquerede M andsperson, som m an saae tale med D e m paa Redouten og der ud e n tvivl er den samme, som ud­

svede denne D a a d , voerr e n ..

" N u , tael reent u d , " bad Sangerinden i den sto-r- ste F o rv e n tn in g ; "fo rtie I n t e t ! "

" H a n skal vcece en fordum s Elsker, der har — el­

sket D e m i en anden S ta d og v ille t myrde D e m a f S kin syg e ."

" S l i g t om m i g ! O , jeg Ulykkelige! " raabte hu n smerteligt bevceget, og T aarer glindsede i hendes skjsnne D i n e h v o r haarde ere dog Menneskene imod en stakkels, stakkels P ig e , der er uden Beskyttelse og H jcelp! M e n tael ud, H e rr D o c to r, jeg besvoerger D e m ! der er endnu noget M e r e , som D e ikke sagde m ig. I hvilken S t a d , sige Folk, skal j e g . . . "

" S ig n o r a , jeg havde tiltro e t D e m mere S t y r k e , "

sagde Lange, bekymret over sin Syges Bevcegelse. " S a n ­ delig, jeg angrer, at jeg har sagt saa m eget; jeg havde

ikke g jo rt d e t, naar jeg ikke havde frygtet f o r , at Andre skulde komme m ig ukaldet i F o rk js b e t."

S angerinden aftorrede h u rtig t sine Taarer. " J e g v il vcere r o lig , " sagde hun veemodigt smilende, " r o lig v il jeg vcere som et B a r n ; jeg v il vcere m u n te r, som om disse Mennesker, der n u fordomme m ig , havde tilra a b t m ig et tusindstemmigt B ra v o . Fortoel blot videre, kjere, gode D o c to r ! "

" N u , Folk snakke du m t T o i , ' ' vedblev h iin cerger- lig . "Stråledes skal d e r, da D e sidstegang traadte frem i O th e llo , have vceret en fremmed Greve i en a f de fo r­

ste R a n g lo g e r; han skal have kjendt D e m og have seet

2

D e m for to A a r siden i P a ris i et berygtet H u u s . — M e n , m in G u d , D e bliver mere og mere b l e g . . . "

" D e t er in t e t ; Lampens S k in fa ld t blot noget m a t­

tere herover; videre, v id e re !"

" N u , dette R yg te gik i Begyndelsen blot ru n d t i de forste C irk le r, men lid t efter lid t kom det blandt P u - b lic u m , og da denne Begivenhed kom t i l , forbinder man begge, og henscetter Deres tidligere Forhold t il Deres M o rd e r i h iin t berygtede H u u S i P a r is ."

Under denne T a le havde den storste Bleghed afvcex- l r t med en flammende Nodm e paa den S yges Kinder.

H u n havde reist sig hoiere iv e ire t, fo r at in te t O rd a f denne skrcekkelige Tidende skulde undflippe hendes Opmæ rk­

somhed; hendes D ie var fcestet stivt og brcendende paa Lcrgens M u n d , hun drog nceppe Aandedroettet, hendes H je rte syntes at staae stille. " N u er det f o r b i! " raabte hun med et smerteligt B lik t il H im m e le n , i det Taarer- ne styrtede ud a f hendes D in e . " N u er det fo rb i!

N a a r h a n horer dette, saa er det formeget for hans S k in - syge. H v o rfo r dsde jeg ikke ig a a r, a k ! da havde jeg havt m in gode Fader, og m in kjere M o d e r havde trostet mie over disfe grusomme Menneskers H a a n ! ! "

D octoren studsede over disse gaadefulde O r d ; han vilde netop sige et trostende, beroligende O rd t il hende, da D o re n fls i op med Larm og en h o t, ung M a n d styrtede ind. H a n s Ansigt var paafaldende s tjo n t, men en vild Trcdsighed formorkede dets Troek, hans O ie rullede, hans H a a r hang uordentligt ned om hans Pande. H a n hav-

de et stort sammenrullet Nodeblad i H a a n d e n , med h v il­

ket han gjennemskjar L u fte n , inden han kunde drage A a n - dedrcettet fo r at tale. Ved S y n e t a f ham skreg S a n ­ gerinden h o it , D octoren troede i Begyndelsen a f A n g s t, men det var Glcede; th i et huldsaligt S m i i l viste sig om ­ kring hendes M u n d , hendes D in e tindrede ham imode igjennem T a a re r. ''C a r lo ! " raabte h u n , " C a r lo ! ende­

lig kommer D u , for at see t il m ig ! "

" E le n d ig e !" raabte den unge M a n d , i det han strakte stn A rm med den lange N oderulle majestoetisk ud imod hende; "hold inde med D in Sirenesang, jeg kommer — for at domme D i g ! "

" O C a rlo ! hvor kan D u tale saaledes t i l D in G iu - seppa!" afbrod Sangerinden h a m , og hendes S te m m e klang smeltende og sod som en Flottes T o n e r.

D e n unge M a n d vilde svare med tragisk P a th o s , men D octoren, som fandt dette O p tr in for angribende fo r sin P a tie n t, hindrede dette. "Hoistoerede H e rr C a rlo ,"

sagde h a n , i det han bod ham en P r i i s , "behag at be- toenke, at Mademoiseklen er i en T ils ta n d , hvor stige Scener afficere a ltfo r meget hendes svage N e r v e r !"

H iin saae paa ham med en stolt M in e og vendte N oderullen imod ham. " H v o er D u , M a d ik e ? " raabte han med en dyb, skingrende S te m m e : "hvo er D u , som to r stille D ig imellem m ig og m in V re d e ? "

"J e g er M edicinalraad L a n g e ," svarede denne og stog sin Daase t i l , "og blandt mine T itle r findes in te t

2

om en M adike. Je g er Herre og M ester her, saaloenge S ig n o ra er syg, og jeg siger D e m med det G o d e , pak D e m b o r t, eller moduleer Deres x r e s to sssai t i l en an­

stændig l a r g lie t t o . "

O , lad ham tale, H e rr D o c t o r ! " raabte den S yg e oengstelig, "la d ham ta le , g jo r ham ikke opbragt! H a n er m in V e n ; b a rlo v il in te t O n d t tilfo ie m ig, hvad og-

saa de flette Mennesker igjen have sagt ham om m ig ."

" H a ! D u vover endnu, at spotte m ig ! M e n v iid , en Lynstraale har sprcengt D o re n t i l D i n Hemmelighed og oplyst den N a t , hvori jeg vandrede. Altsaa derfor skulde jeg ikke vid e , hvad D u v a r , hvorfra D u . kom?

D e rfo r tillukkede D u m in M u n d med D in e K y s , naar jeg sporgte om D i t Levnetslob? Jeg D a a re ! at jeg lod 'mig fo rtry lle a f en kvindestem m e og ikke betcenkte, at den kun er lu tte r Bedrag og Falskhed. B lo t i M andens S a n g boer K r a ft og Sandhed, C i e l ! hvor kunde jeg lade m ig skuffes a f en Q vindes R o u la d e r!"

" O C a r lo , " hviskede den S y g e , "n a a r D u vidste, hvorledes D in e O rd saare m it H je rte , hvorledes D in skræk­

kelige M is ta n k e trcenger endnu dybere ind end M orderens S t a a l ! "

"Zkke sandt, m in D u e ," streg h iin med en strcekke«

lig L a tte r, " D in e Am orosi skulde vcere blinde, da kunde m an bedre lege med d e m ? Pariseren maa dog vcere en vakker K a r l, siden han endeligen kunde sinde den fromme

D u e ! "

" N u bliver det m ig dog a lt fo r galt, H e rr e !" raabte

D octoren og greb den Rasende i K jo le n . " P a a Dieblikket marscherer han ud a f Vcerelset, ellers kalder jeg paa H u u s - folkene, at de skulle expedere h a m ."

"J e g gaaer allerede, M adike, jeg g a a e r!" skreg h iin og stovte M edicinalraaden tilb a g e , saa han sank ganske magelig ned i en blod Loenestol; " j a , jeg gaaer, G iu , seppa, fo r aldrig mere at vende tilbage. Lev vel eller doe hellere, Ulyksalige, skjul D in Skjcendfel under Jo rd e n . M e n hiinside skjul D i n S jce l paa et S te d , hvor jeg aldrig kan mode D i g ; jeg vilde forbande S a lig h e d e n , hvis jeg skulde dele den med D ig , fordi D u saa stjcrndigt har ro ­ vet m ig her m in K jerlighed, m it L iv ." D e tte raabce h a n , og gjorde endnu nogle Bevoegelser med N oderne;

men hans vilde, rullende D ie smeltede hen i T a a re r,

han kastede det sidste B lik paa den Elsteds, og hulkende styrtede han ud a f Vcerelset.

" E fte r ham, lad ham ikke gaae!" raabte S angerinden,

"b rin g ham tilbage, m in Salighed staaer paa S p il le t ! "

"A ldeles ikke, m in D y re b a re ," svarede D o c to r Lange, i det han reiste sig op fra Loencstolen, "denne Scene maa ikke spilles lcengere. Je g v il opskrive D e m noget ned- flaaende P u lv e r , som D e maa tage in d , hver T im e to Spiseskeer fu ld e ."

D e n Ulykkelige va r sjunken tilbage paa Puderne, hendes Krcefter vare u d to m te , hun tabte Bevidstheden paa n y.

D octoren kaldte paa P ig e n og sogte med hendes H jc rlp at bringe den S yge igjen t illiv e , dog kunde ha«

ikke holde sig f r a , at sijcende dygtigt paa P ig e n , da Han n heldte nogen Essents i S angerindens M u n d . " H a r jeg g ikke befalet, at m an skulde siet ikke, aldeles ikke lukke s N ogen ind, og n u aabner man D o re n for denne V a n v it- - lige, der ncer andengang havde rovet hendes stakkels F ro - - ken L iv e t."

" J e g havde sikkert ellers ikke lukket Nogen in d ," ' sagde P igen grcedcnde; "m e n h a m kunde jeg dog ikke 4 vise b o r t; hun har jo sendt m ig tregange hen t i l ham ri idag, fo r at jeg skulde bede ham , a t komme hid blot et r lille D ie b lik ; jeg m aatte jo endogfaa sige, hun laae fo r 4 D o d e n , og vilde see ham endnu en enestegang fo r sin r D o d l "

" S a a ? og hvo er da denne .

D e n S yg e slog D inene op. H u n saae snart paa r D o c to re ri, snart paa P ig e n ; hendes B likke svcevede om - ^ kring i Vcerelset. " H a n er borte, han har fo r evigt fo r- -

la dt m ig , " hviskede h u n ; " a k , kjere D o c to r, gaae t i l l B o ln a u ! "

" M e n , m in G u d , hvad v il D e m in ulykkelige 4 Com m erceraad? han har allerede altereret sig saa meget Z over D eres H istorie, at han har m aattet loegge sig. H v o r- - ledes kan han hjoelpe D e m ? "

" A k , jeg fo rta lte m ig ," svarede h u n ; " t i l den frem - r mede Capelmester skal D e gaae, han hedder B o lo n i og x logerer i H o t e l 6 e k o r t u g s l . "

" J e g erindrer m ig , at jeg har h o rt tale om h a m ," "

sagde D o c to re n ; "m en hvad sial jeg gjore hos h a m ?"

" S i i g ham, at jeg v il sige ham A lt , han skal blot komme herhid endnu eengang, — dog nei, jeg kan ikke sige ham det selv; D o c to r, hvis D e — ja , jeg har T illid t i l D e m , jeg v il fortcelle D e m A l t , og derpaa fortceller D e det igjcn t i l den Ulykkelige, ikke

sandt?«

" S o m D e befaler; hvad jeg kan gjore fo r a t be­

rolige D e m , g jo r jeg med Gloede."

" N u , saa kom im orgen t id lig , jeg kan idag ikke tale mere. A d ie u , H e rr M e d ic in a lra a d ; dog endnu et O r d ; B a bette, giv H e rr D octoren sit Torkloede!"

P igen lukkede et S kab op og rakle D o cto re n et g u u lt S ilkelom m ew rklcrde, der udbredle en stcerk, behage­

lig Lugt i Voerelset.

" D e t Torklcrde tilh o re r ikke m ig , " sagde D o cto re n,

" D e tager F e il, jeg bruger kun Lommetorklceder af Lcerred."

" U m u lig t ! " svarede P ig e n ; " v i fandt det in a t paa G u lv e t; det tilh o re r ingen i H u s e t, og ellers har her ingen vceret, undtagen D e ."

D octorens D ie msdte Sangerindens B lik ,, dxr hvile­

de fu ld t a f F orventning paa ham. "K u n d e ikke dette Tsrklcede vcere tabt a f nogen A n d e n ? " sporgte h a n , i det han kastede et fast B lik paa hende.

" L i i s D e m ig det," svarede hun cengstelig, "derpaa har jeg ikke tcenkt." H u n betragtede Torkloedet, og fa n d t i det ene H jo rn e et i hinanden slynget N avne- troek; hun blegnede, hun begyndte at stjoelve.

" D e l synes, at D e kjender dette Torklcrde og d ln P e r-

son, der har mistet d e t? " sporgte Lange videre. " D e t kunde maaskee give noget Lys i S a g e n ; to r jeg tage

det med m ig ? T o r jeg gjore B r u g a f de t? "

Giuseppa syntes a t koempe med sig selv; snart rakte hun ham Torkloedet, snart tog hun det oengsteligt og kram pagtigt tilbage. "Lad saa voere," sagde hun ende­

lige«, "o g skulde den Skrækkelige og saa komme endnu en­

gang og trceffe m it saarede H je rte bedre, jeg vover d e t;

tag det, D o c to r. I , g v il imorgen give D e m F o rkla rin g om dette Tsrkloede."

5 .

M a n kan tanke sig, hvor udelukkende denne B e ­ givenhed sysselsatte M edicinalraad Langes S j a l . H a n s udbredte P ra x is var ham n u ligesaa meget t i l B y rd e , som den fo r havde voldet ham G la d e ; th i hindrede ikke de mange Sygebesog, som han iforveien havde at gjore, ham i at besoge Sangerinden den naste M o rg e n ret tid lig , og hore de O p lysn in g e r om hendes H istorie, hvor­

efter hans H je rte bankede u ta a lm o d ig t? D o g t i l nogen N y tte vare disse Bessg i tredive t i l fyrgetyve H u s e ; han kunde, som han pleiede at sige, lytte efter, hvad m an sagde om B ia n e t t i, maaskee kunde han ogsaa faae et og andet a t hore om hendes besynderlige Elsker, Capelmester B o lo n i.

M a n drog paa S k u ld re n e , da han talte om S a n -

gerinderi. M a n bedomte hende saa meget mere ukjer- lig t , jo jmere cergerlig m an va r o v e r, at der i saa lang T id ikke var h o rt noget officielt om hendes H istorie blandt P u b lic u m . Hendes M isu n d e re — og hvilken udmoerket S a n g e rin d e , naar hun ovenikjobet er smuk og atten A a r g a m m e l, har ikke nok a f dem? — hendes M isu n d e re undte hende A l t og gjorde ondskabsfulde Ve^

moerkninger; de meest Maadeholdne sagde: " S a a - ledes er det med det S la g s F o lk ; denne H istorie var ikke passeret med en Tysker." Hendes V enner beklagede hen­

de, og frygtede mere fo r hendes R y g te , end for hendes S undhed. D e n stakkels P ig e ! tcenkte Lange, og beslut­

tede, at tjene hende desto ivrigere.

O m Capelmesteren vidste m an in te t, hverken O n d t eller G o d t. H a n va r fo r om trent tre Fjerdingaar siden kommen t i l B * , havde leiet sig et Tagkam m er i H o t e l

«le k o r t u Z s l og levede meget indgetogen og ordentlig.

D e t lod t i l , at han erncerede sig a f at undervise i S a n g og a f musikalske Composi'tioner. A lle vilde ellers have bemoerket at hans Vcesen var noget overspoendt og s to lt;

de, som havde loert at kjende ham noiere, fandt ham meget interessant, og mangen Musikelsker skulde hav«

bestilt sig en C ouvert ved A fte n ta fle t i H o t e l tle k o r - tu g r U , blot fo r at hore hans herlige Underholdning om M usikken. M e n ogsaa disse stemmede overeens deri, a t Let var ikke ganske r ig tig t med B o lo n i; th i han var lige­

gyldig imod qvindelig S a n g , ja han foragtede den endog­

så«, og ta lte derimod med Henrykkelse om M andsstem -

m er^ ja l S ardcleshed om Chor af M andsstem m er.

H a n havde io v rig t ingen noiere Vekjendlere, ingen V e n ; om hans Forhold t il S angerinden B ia n e tti syntes ingen at vide noget.

H a n fa n d t Commerceraad B o ln a u endnu stedse upasselig og r S e n g e n ; han syntes at vcere meget tu n g ­ sindig og talte med usikker, hers S te m m e a lt S la g s G a l­

skab om T i n g , der ellers laae ganske uden for hans S yn skre ds. H a n havde en S a m lin g a f beromte C ri- rninalhistorier liggende om kring sig, hvori han studerede iv r ig t ; F r u Commcrceraadinden forsikkrede, at han havde last i dem den hele N a t , og a f og t i l klynket og jam ret strakkeligt. H a n s Lecture var i Særdeleshed om de uskyl­

digt H enrettede, og han yttrede t i l M e d icin a lra a d e n , a t der laae egentlig en stor T rs s t for Menneskevennen i den lyske J u s tits 's Langsomhed; th i det lod sig form ode, at Uskyldigheden, naar err Proces varede t i eller flere A a r , vilde komme lertere for Dagens L y s , end naar m an blev fangster idag og h a n g t im orgen.

S angerinden B ia n e t t i, som Doctoren nu endeligerr kunde besoge en T im e s T id , va r i en m v rk , tungsindig S te m n in g , som om hun ikke mere ncrrede noget Haab paa Jo rd e n . Hendes D in e vare dunkle, h u u maatte ha­

ve g ra d t m e g e t, S a a re t var over al Forventning go dt!

men med hendes tiltagende legemlige.-Bedring syntes hen­

des S j a l s Rolighed og Sundhed a t svinde hen. "J e g har lange ta n k t derover," sagde h u n , "o g fa n d t, at D e , k^ere D o o ro r, er blive n indviklet paa en meget besynder'