Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Werlauff, Erich Christian.

Titel | Title: Udkast til den Nordiske Archæologies Historie i

vort Fædreland indtil Ole Worms Tid.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Andreas Seidelin, 1807 Fysiske størrelse | Physical extent: 51 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

i r ■ r-1

f i f At

'« j .

T

! M!

DET KO NGELIGE BIBLIOTEK

I II I III I

130021306674

*--- I--SU

<

77

f ø r . ffrtiÅ a

A

J?(L

»pAsL (a k f 6 i^ c tSd^iCrc+j. éf'j/tJy /toy.

' ^ f

t(Fofhdføit

U D K A S T

T I L

D E N N O R D I S K E

archæologies historie

I V O R T F Æ D R E L A N D

I N D T I L

O L E W O R M S T I D

V E D

E R IC H C H R IS T IA N W E R L A U F F ,

BiB L I O T H E K S E K R E T Æ R , M E D L E M A F D E T K O N G E L I G * d a n s k e Se l s k a b og a f d e t s c a n d i n a v i s x e

Li t t e r a t u r s e l s k a b.

■■ w w w iP S €5 $ '35 ^ ♦««♦««•—

Kj o b e n h a v n, 1807.

Tr i k t hos An d r e a s Se i d e l i n.

S*Ptrevl k „ f tA lf a J K 'U tr .

I •

H E L L I G E T

D E N S T O R E L Æ R D E , D E N V IR K S O M M E B O R G E R

H r. Pr o f e s s o r

ABRAHAM KALL

HVIS VENSKABELIGE OPMUNTRINGER, ÆDLE REDEBONHED OG LÆRERIGE SAMTALER

J E G S K Y E D E R S A A M E C E T ,

MED DYBESTE FoLELSE AE TaKNEM- MELIGHED OG AGTELSE.

'• ?

- > V

N d e d det n itte n d e A a rh u n d red e , synes næ sten e n ligesaa gunstig T id sp u n k t at vise sig fo r de nordiske M o n u m en ter og deres S tu d iu m , som fo r h u n d red e A ar siden. M æ nd a f L æ rd o m o s Sm ag lægge V ind p aa at sam le og oplyse de L ev n in g er a f O ld tid en , som T id e n e n d n u h a r lev n e t o s; og er end Iv eren ei saa alm in d elig e lle r saa v a rm , som i Sperlings, Rhodes og Bircherodernes D age, da m aae m an og b etæ n ­ k e , at V id,enskaben n u er. et S k rid t læ ngere frem , og at N utidens Aand just ikke er saa g a n ­ ske gunstig for deslige U ndersogelser. M en H ovedsagen er dog, at vi folge vore N aboers L xem pel, og ved ctL o v b u d væ rne om de en d n u

A

levnede M in d e sm æ rk er, at saa m ange af dem, som k u n n e flyttes fra det Sted hvor de staae, blive tillig e m ed K obberstik og Beskrivelser a f de o v rig e , sam lede og opstillede i et N ational - M u seu m , og e n d elig , at vort F æ d relan d faaer en archæ ologisk T opographie.

D ersom der n u i vore D a g e , u n d e r offent­

lig A u c to rite t, a f fleere Sagkyndige paa een- g a n g , blev fo retag en en R evision af vore M in ­ d e sm æ rk er, tvivler jeg ikke p a a , at den jo ville fore til lan g t vigtigere R e su lta ter, end h iin e isolerede G ran d sk n in g er af enkelte P a ­ tr io te r ved S lu tn in g en af 17de og Begyndelsen a f ty d e A arhundrede. U ndtager m a n een a f d e m , som dengang ivrigst beskiæ ftigede sig m ed disse T in g , og som jeg ej betæ n k er m ig p i a at kalde den læ rdeste og skarpsindigste a f alle æ ldre nordiske A rchæ ologer, den yngre O. Sperling, saa k an m an vel om de ovrige sige, a t de end ik k e havde det fiæ rneste Begreb om h isto risk K ritik i A lm in d e lig h e d , eller om M o n u m en ters K ritik i Sæ rdeleshed, ikke b e­

sad d e, til at fo rk lare gam le M onum enter, for- n o d n e In d sig ter i det gam le Sprog og H istorie, ik k e forstod at drage den rigtige Nytte af Sam ­ m en lig n in g e r m ed beslægtede N ationers M o­

3

n u m e n te r. D esuden b etrag ted e de h v e rt M o- u n m e n t iso leret, gik a lt for ofte i én kiedsom - m elig D etail, og lode sig stundom a f en uæ g te P a trio tism e forlede til R e su lta te r som falde i d et latterlig e. A f alt d ette vilde n u det m o d ­ satte være T ilfæ ldet. V or gam le H isto rie e r om end ej saa oplyst som den k u n d e og b u rd e v æ re , dog saa u d a rb e id é t, at den sielden n æ g ­ te r A rchæ ologen det fo rn o d n e Lvs. Vi have

M æ nd som til G ru n d e forstaae N o rd en s g am le S p ro g , og vi have fortræ ffelige Ilie ip e m id le r, t il deri at veilede den m in d re K yndige ; K ri- tik e n er os ik k e m ere fre m m e d , og n ep p e é r n ogen i den G rad P a tr io t, at det skulde falde h a m i n d , paa n ogen R u n e stee n at finde B al­

ders e lle r I- rigges N avne e lle r Béviis for L o n ­ g o b ard ern es U d v an d rin g fra D an m ark .

le g tro e r d erfo r at T id e n t il en saadan R evision a f vore M o n u m e n te r n u er k o m m en , og at en saadan v ild e , saa m eg e t der e n d n u e r ta b t, dog ik k e væ re uden' N y tte ; m e n d en m aatte og b egyndes, m edens der e n d n u e r n o ­ g et tilo v e rs, at an stille U ndersbgelser over, m aatte foretages over h ele L a n d e t, og ik k e over nogen e n k elt P ro v in d s, og det e fter eh af flere sagkyndige M æ nd u d k astet P lan. Uag-

A 2

4

te t denne Revision, ligesom det a f Prof. N yrup p ro jectered e N atio n al M u seu m , m aaskee k u n b liv er et p iu m d esid eriu m , saa være det m ig dog tilla d t, at m eddeele nogle Id e e r, om en saadan Plans Iv æ rk sæ ttelse, som én In d led ­ n in g til næ rvæ rende A fhandling.

Y ed de M indesm æ rker, som skulde vorde G ien stan d en fo r en saadan archæ ologisk U n ­ dersøgelse, forstaaer jeg alle H o ie , Steensæt- n in g e r, R u in e r, R u n e - og M u n k e - In d sk rif­

t e r , M y n ter og a lt hvad som findes i H oiene e ller lo rd en , æ ldre end R eform ationen. — Og- saa re g n e r jeg h e rtil classiske Steder der som oftest udm æ rke sig ved M o n u m e n te r, og hvor­

om jeg siden k o m m er til at tale.

F o rst m aatte e th v ert Slags M o n u m en ter undersoges for sig, for at om m u elig t at u d ­ finde visse ch arak teristisk e Bekaffenheder ved d e m , h v o refter de kvinde classificeres. — Ved G ravstederne f. Ex. der af alle M indesm æ rker fra H ed en o ld ere de v ig tig ste, fordi de findes i storst M æ n g d e, og fordi de m ange Ting, d er findes i dem, k u n d e give A rchæologen m e­

get L y s , m aatte m an forst noie undersoge de­

res indvendige S tr u c tu r , for saavel af denne, som deres udvendige U dseende at abstrahere

5

R eg ler, h v o refter m an nogenlunde' k u n d é b e­

stem m e deres Alder. N aar m an paa den M aa- de havde b ra g t alle G ravhoiene i visse Klasser,' m aatte m an b e tra g te alle dem i een P ro v in d s eller eet L an d fo r sig , for m aaskee at opdage locale F o rsk iellig h ed er f. Ex. om de i eet L a n d m eer have b ru g t at bræ nde de D ode , en d i e t an d et &c. O verhovedet syntes m ig d ette Slags M in d e sm æ rk er, saa m eg et der en d e t skrevet d e ro m , e n d n u lan g t fra ik k e at væ re tilstræ k k elig undersogte eller benyttede. — P a a sam m e M aade skulde m an og gaae til V ærks Ined alle de ovrige M in d esm æ rk er fra H e d e n ­ o ld , A lte re , S te e n sæ tn in g e r, Steenkredse, B autasteene o. s. v ., hvilke m a n stundom h a r ondt ved at forklare, og A rchæ ologerne derfor, som oftest lade gaae u n d e r N avn af K am pplads se, T ingstæ der og Begravelses M o n u m e n te r .—*

U ag tet disse i Fdige deres N a tu r, ik k e kunde, være saa in stru ctiv e som H o ie n e , saa k u n n e de dog, n a a r de findes sam lede i M ængde, lede til adskillige in teressan te F o rm o d n in g er. —- N aar R evisionen a f de faste M o n u m e n te r saa-.

ledes var tile n d eb ra g t, ville R a d e n .k o m m e til den M ængde a f S te e n - og M e tal-R ed sk ab er;.

R in g e og an d re tild eels u fo rk larlig e Sager,

6

som findes, saavel i H o ien e som i lo r d e n ; m en angaaende de sidste m aae m an ik k e være fo r h astig i sine S lu tn in g e r, især n a a r m an ik k e h a r E xem pel paa at flere a f sam m e Slags, og p aa flere Steder ere fundne. — A f a lt tilh o b e e r det nodvendigt at have gode K obberstik ef­

t e r n o iag tig e D im en sio n e r, og, in d retted e paa e n saa n itid og sparsom M aad e, som Tham s Gothiska M onum enter k u n n e de ik k e være syn­

d erlig bekostelige.

N a ar selve M o n u m e n te rn e saaledes vare b rag te i det R e n e , m aatte det locale a f h v ert isæ r noie undersoges, og d e ra f lover jeg m ig isæ r m eget. — D e r hvor m ange Slags M o n u ­ m e n te r , væ re sig H o ie , S teen sæ tn in g er &c., fandtes sam led e, saaledes at de k u n d e tæ nkes a th a v e staaet i n ogen C onnection, m aatte K a rte r optages over E g n e n , N om ina L o co ru m etym o­

logisk g ien n em g aaes, T ra d itio n e r sam les, og a lt d ette sam m en h o ld t m ed de faae V in k vore sk riftlig e K ilder k u n n e give, ville m aaskee stundom fore til et u v en tet L y s, og n a ar det blev ivæ rksat over heele N orden skaffe os e n Orbis septentrionalis monum entis suis illustratust d e r ville gibre en R evolution i vor heele gam le H istorie.

7

le g næ vnede fd r classiske Stceder. Ved saadanne fo rstaaer jeg de i e t L a n d , h v o r skrevne K ilder i O vereensstem m else e n te n m ed eg en tlig e M in d e sm æ rk er, e lle r m ed n o m in a L o co ru m og m u n d tlig e Sagn, læ re os, at noget M æ rk elig t e r foregaaet i O ldtiden. A f des­

lige have vi adskillige h e r i N o rd e n , som k u n d e hen fd res til 4 Klasser. T il den forste h o re d e , som vidne om T ild rag elser, om h v il­

k e vi have fu ld k o m m en h isto risk Vished. E t saadant e r f. Ex. V alpladsen ved S tik k lestad og L ib o rsh o ien u d e n fo r L und. A nden Klasse in d b e fa tte r d e m , der halv tilh o re den h isto ri­

ske halv den m ytbiske A lder f' Ex. L e ire , U p- sala & c., om hvilke H isto rie n vel h a r lev n et os u fo rk astelig e D a ta , m en hvis forste B egyn­

delse fo r os dog e r in d h y llet i en T aage. D e t tre d ie Slags vidner om T ild ra g e ls e r, som v^

vel ik k e k a n næ g te h isto risk T rovæ rdighed, m en som dog blive m istæ nkelige d e rv e d , at de angives som skeete paa forskiellige Steder, f. Ex. B ravalla S lag et; h v o rtil og k u n d e re g ­ nos nogle i O ld tid en b ero m te S te d e r, om hvis B eliggenhed vi n u ere ganske uvisse f. Ex. det gam le lo m sb o rg og B irka i S v errig , dersom det sidste ik k e e r en blot M isforstaaelse. T il

8

fierde Klasse k a n regnes de S te d er, h to r et F a c tu m skal være skeet, som m an ikke kan tillæ gge h istorisk T roevæ rdighed, og som bliver m istæ n k elig ere d erv ed , at det tilskrives fo r- skiellige S ted er, f. Ex. Signes og H abors R o­

m a n , der sættes paa m ange forskiellige Steder h e r i N o rd en * ), og det i K iem peviserne saa b ek ien d te B rattingsborg , hvis R u d era og vises p a a m ee r end eet Sted. L igesom en h v er, de«

p a a forskiellige Steder seer forskiellige H ove­

d e r, som alle tilskrives Io h an n es den D dber, fald er snarest p a a, at in te t af dem er det rette, saaledes m aae det og falde K ritik e ren in d , at Signe og H abor have aldrig væ ret t i l , og B rat­

tingsborg k u n h a r existeret i K iem peviserne.

le g fo rk la re r m ig T in g e n saaledes. M an hac i de forste T id e r e fter C hristendom m en faaet, G u d veed h v o rfra , E v en ty r og Folkesange om disse T ild ra g e lse r, som have giort stæ rkt In d ­ try k paa N a tio n e n , og fo rp lan tet sig fra Slægt til S læ g t, hv ilk et det hoist poetiske ved T il­

dragelserne selv gior begribeligt. Ik k e n o ied e

*) Suhm om Odin. S. 2 5 -2 6 . S, hælder endog til en svensk Forfatters M een in g , at under denne Fortæ lling kunde lig g e skinit en A llegorie paa vore Forfædres Soldyrkelse.

9

m ed fit synge disse V iser derom , liar m an m oé- r e t sig m ed at tillæ gge Steder og E g n e , som Kunne have nogen L iig h ed m ed h iin e i F o r­

tæ llin g ern e , N avne deraf, disse N avne have de b e h o ld t, og m an h a r vant sig til saa noie at com binere disse Steder m ed T ildragelsen, at E f­

te rk o m m e rn e tilsidst fo r Alvor have tr o e t, a t d en v irk elig en var foregaaet der. Og n aar n u e fte r nogen T ids F o rlo b , en lettro en d e S a xo ko m t i l , som tog alle gam le E v en ty r for god M y n t, saa træ n g te saadan en T ildragelse si«- strax ind i H isto rie n , af h v ilk en C ritik e re n e fte r flere Secler h a r on d t ved a t faae den stodt ud.

T il Slutning, m aae jeg næ vne det som en nbdvendig B etingelse ved en saadan alm in d elig R evision af vore M o n u m e n te r, om den n o g e n ­ sinde kom i S tan d , at m an m aatte skride til saadant A rbeide u d e n alle fo rudfattede M e n in ­ ger om F o lk , som u d elu k k en d e skulde have beboet v ort L an d i forrige T id er, og R eligions System er , som der skulde have væ ret eene- hæ rskende. T h i den fo ru n d erlig e L iighed, m an u n d e rtid e n finder im ellem M o n u m en ter, som sy­

nes at ligne faae eller in g en andre hos os bekiend- te ( K iv ik -M o n u m en te r £ E x .) v id n er noksom

l o

em m æ rkelige R iire lse r, som have fu n d et Sted h e r i N o rd e n , saavelsom andensteds, |og om C o m m u n icatio n er m ellem de ældste T iders F o lk , som m an n u ik k u n ahner. ”D er E rk la h -

“ ru n g d er D en k m iih ler ist es n ic h t vortheil-

“h a ft,- w enn m a n n die V d lc k er, u n te r den en usie e rric h te t w o rd e n , ab g etren n t, rnn gleich-

“ sam so iso liert b e tra c h te t, als ob k ein e m e h r

“ a u f der E rd e gewesen w are (H e rd er D enck-

‘dnahle der V o rw elt)”. D ette anvendt paa vort N o rd e n , vilde m an m aaskee ved n o iere E fte r- g ran d sk n in g fin d e, at ik k e alle M o n u m e n te r ere af skandinavisk O p rin d else, m en nogle m aask ee, som m ed G ru n d k u n d e tilskrives fin n is k e , eller celtiske S ta m m e r; m u elig t og m a n ville træffe Spoer af D ruidism e h e r i N o r­

den. N ogle k u n n e m aaskee have deres O p­

rin d else fra fierne F o lk eslag , som ved Sei- lads ere k o m n e til vore K yster. V ist nok ville m an ved at sam m enligne vore M o n u m en ­ te r m ed an d re beslæ gtede N a tio n e rs, k o m m e p aa m an g e in teressan te F o rm o d n in g er om do nordiske Folks O p rin d e lse , ældste "Vandringer og R eligions System.

N a a rv ig a a e saa lio it op i T id en , som v o rr sk riv tlig e M o n u m e n te r vise os Vei, da synes M y- th e rn e om Odin at levere os det fdrste D atu m tilA rch æ o lo g ien s H istorie. Snorre a) b e re tte r om h a m at h a n vidste hvor Skatte laae s-kiulte i lo rd e n (jardfe) og f-orstod ved T ry lie-S an g e at faae lo rd en , B ierge o g H o ie aabnede, tæ m m e de A an d er som forsvarede disse, og tage b o rt hvad h a n vilde. Ved disseS k atte k a n forstaaes saavel K ostbarheder giem te i Hobene — altsaa, N o id en s forodinske B eboere — som maa~

skee og ædle M e ta lle r; dog skulde jeg tro e at det forste eg en tlig st forstaaes ved O rdet jardfe, saa m eg et m ere som m an deri k u n d e finde en G iu n d m ere til de gam le Skandinavers hyppige

B rud paa G ravhoienes H ellighed.

H vad gam le S k r if te r læ re os om vore M o n u m e n te rs Skiebne for C h risten d o m m en , gaaer a lt u d p a a , at deres Ø delæggelse begyndte i sam m e T id sa ld e r, i h v ilk e n de fleste rim e lig viis bleve til. M ange ere de B eretn in g er, O ld­

tid e n h a r lev n et os om de gam le Skandinavers G ravran (haugbrot), F o r deres A u th en ticitef i eet og alt vil jeg ik k e in d estaae, jeg vil k u n

a) F. i Yngl. S, c. VII p, 12.

1 2

anfore- nogle a f de vigtigste der e r m ig fore*

kom ne.

D e t der drev Skandinaverne til at forstyr­

re H o ien es H ellig h ed var stundom en vis æ dlere Bevæggrund, n em lig B egjerlighed efter Roes og A nseelse, som erhvervedes ikke allene ved de S katte der fandtes, m en fo rn em m elig ved de kost­

b are Y aaben, Skandinavens kiæ reste Klenodie, som d e r laae b eg rav n e, og ene var nok til a t forfore een og anden til at vove et H oibrud, og tillig e ved de F a re r a f giftig L u ft i H oiene, Io rd sk ielv , de Dbdes (h au g b u an n a) M odstand

&c. som vare forbundne m ed et saadant F o re­

tagende. D ette læ res noksom a f F o rtæ llin ­ g ern e om Hervors T og til sin Faders Grav, d e r, den. poetiske U dm aling fra re g n e t, vel ik k e er an d et end et H o ib ru d b ), om Skegge der opbrod R olfs Krages og hans K iæm pers H b ie ved L e ire og b orttog deres V aaben og K o stb arh ed er, hvorom h a n vist nok i Forveien h av er h av t K undskab c ), og om Gr etter der

i>) Kervarar S. ed. hafn. c. VIT. p. 58 sq.

c} f^ordar S. Hredu c. 3. i Marcusens isl. Saga-Sam­

ling; 4to og Landnamabok ed.hafn. p, I81-82.

i 3

opbrbd K a rt den gam les H oi d). E n islandsk F o rtæ llin g b e re tte r vid tld ftig , hvorledes flere giorte et h d itid elig t L o fte (streingdo h e it) om at bryde en b ero m t V ikings H o i, som og e fte r m egen M oie og F a re lykkedes d e m , og læ gger t i l , at denne D aad forskaffede H o v ed m an d en m egen Anseelse e). M en oftest synes dog a u ri sacra farnes at have væ ret D riv efie d re n , o s der- fo r have de G am le k u n sielden h o ld t det for U m agen v æ rd t, at fo rtæ lle noget derom . T il E xem pel k u n n e tie n e de Svenske som opbru­

de Freys H o i f ), og d e , der vilde forsoge deres L ykke ved Asvits H o i g ) , og den n o r ske K iobm and d er opbrud V atn ars H o i, som denne dog selv fo rtæ lles, i D ru m m e af;

have tilla d t ham h). E n Thorstein H augabriotr (H oibryder), som synes at have levet i gde A ar

d ) Gretla i den isl. Saga Saml. 4to p. 9 6 -97.

e ) M ik it ågiæti j^otti M onnura H o rd u r hafa unr.it

1 H auggaungunni. Saga af H orde ok H olm vcrium i ågiæ tar F o rn m a n n a Sogur. 8vo. p. 90.

f) B artliolini Ant. dan. p. 3s3. ex Olafs S. T ry g ^ v g) Saxo L . V. p. gr.

h ) Landnamabob, .Mant. p. 33S.

H

h u n d red e i) , h a r m aaskee faaet N avn deraf, at h a n fo rtrin lig e n b e tien te sig a f denne E r- hvervm aade. Saxo k,)j b e re tte r, a t Frode Fredegode forbod H o ib ru d u n d e r L ivs­

s tra f, m en dette F o rb u d , om det end v irk elig er g iv et, synes hv erk en at have havt nogen vedvarende eller udbredt eller betydelig V irk ­

n in g .

D e vidunderlige H æ n d e lse r, der altid be­

rettes at have væ ret fo rbundne m ed disse H di- b ru d , lade os fo rm o d e, at de islandske Saga­

skrivere ofte have b ru g t dem k u n som Mas- ch in erie i deres D igtninger, og at vi ei m ed S ik ­ k e rh e d k u n n e uddrage archæologiske R esu lta­

te r af de udfdrlige B eskrivelser derover. M en H ovedsagen, at n em lig Vindesyge og Æ rg ier- rig h ed drev een og anden nordisk Indifferentist t i l , u d en Skye, at brynde de Dodes F re d , b li­

ver dog nok sand, saa m eget m ere som lignen­

de E x em p ler forekom m e hos beslægtede N a­

tio n er. Saaledes berettes 1) , at en vis Gisel-

i) L an d n a m a b o k . p. 324.

k ) Lib. V. p. K7.

l) P. W arn e frid i; Hist. LGngob, C. II. c. -8 ed, L in d e n h ro g u p, 252.

S 5

b ert tog d en longobardiske K onge A lboins Sværd b o rt af hans Grav.

M eer veed jeg ik k e om vore M o n u m en ters Skiæ bne i H edenold. A f sto rrre V igtighed e r det folgende T id sru m

Fra Cristendommens Indforclse. til R efor­

mationen.

C h risten d o m m en , som gav S candinaverne en nye religiøs C u ltu r, og en nye Bcgravelses- m aad e, frem b rag te og en nye Classe a f M o n u ­ m e n te r. Isted et for O fferh u se, Steenaltere under aaben H im m el og G ravkdie, kom K ir ­ ker og K irkeg a a rd e, i stedet for Bautasteene, Steene med R uner. Ogsaa den Skik at læ gge.

K ostbarheder i lo rd e n m ed den D o d e , synes fo r en D e e l, om ik k e g a n s k e , at være gaact a f B rug ved C h risten d o m m en m ).

Saavel de forste M issionæ rer, som de senere L o v g iv ere, hvilke d et laae m eg e t p aa H ie rte t, a t faae de L ev n in g er af H edenskabet, der e n d ­ n u k u n d e være tilb a g e , u d ry d d ed e, undlod«

ik k e stræ ngeligen at forbyde al,B ru g a f h iin e m) B’artbolini Ant. p. 'j3?

iG

R edskaber for den hedenske C ullus, og k raftig

■s

a t bidrage til deres Odelæggelse n). Vel tro e r jeg ej m ed O. IVorm o), at Aarsagen, hvorfor vi n u k u n see h iin e S teen altere paa M arkerne, og in g en lieele T em p ler, er fordi de C hristne have n e d b ru d t disse, th i jeg anseer h iin e S teen al­

te re for at h o re til en O ld, da m an endnu ik k e k ien d te e ller b ru g te Cffcrhuse (blothus) i ■ m e n at disse alle bleve o delagte, hvor C hri- sten d o m m en fik In d p as, er b e g rib elig t, og fortæ lles desuden u d try k k elig p ) , skiont A rchæ ologen ikke h a r synderlig A arsag.at b e­

klage d ette T a b , da de form odentlig alle vare a f T ræ e. Ogsaa er det at form ode, at Steen- a lte rn e ere bievne o d elag te, o v eralt, hvor m a n h a r k u n d e t kom m e afsted derm ed q).

n) B ircberod de Causis Ant. dep. in Dåen. Bibi.

IV. Th. S. 389. 4°4* o) Mon. dan. p. 7.

p j Cl. H eim skr. T. 1. pag. Cp3-74. S. Olafs Trygg.

ed. scalh. P. 11. p. 190. 200.

q) D estructis D æraonum aris Eulesi<e passim erigun- tur. Adamus Brom, de Situ D an. in R ep u b l.

Elzevir. p. 42. Ved denne L e d ig h e d k a n jeg ikkft u n d la d e , a t anfore et interessant Sted af Schduings liaandskrevne Reise i Norge. 2 Bind.

”D& C hriste n d o n y n cn h e r blev i n d f o r t , og Kir-

*7

D e gam le L o v sted er, som m ed H en sy n paa vore M o n u m en ters H is to r ie , blive at u n ­ dersøge, ere følgende.

I H akon Adalsteensfostres G ulathingslovi (C h risten d o m sb a lk e n ), findes en A rtik e l, som nok torde skrive sig fra H akons egen T id, skidnt L o v en i ovrigt m eget in te rp o le re t er k o m m et til o s, n em lig : at om n ogen begraver L iig i H oie eller Rdser ( e f m a d r g refr lik i hauga eda reysar r ) , da skal lian grave det op igien, begrave det i C h risten lo rd , og bode til Bispen 3 O rer. Begravelse i H b ie blev, som bekiendt,

k e r b y g d e , satte m a n H o v e d k irk e rn e e lle r de saa kaldts F y lk e s - K ir k e r , fordi en a f d em blev sat i hver F y l k e , p a a de fordum m est b e r c m te S te d e r, enten hv o r et T e m p e l tilfo rn h avde s t a a e t , en Konge eller l a r i e ller anden Hofd- n ing havde boet. Disse K ir k e r bleve alle op­

forte af S tee ne, h v o raf e r sk e e t, at m a n til d e ­ res B y g n in g , h a r an v e n d t de i N æ rh e d e n staa- ende Baulasteene og D om kredse , sam t næst d e r- 4 hos liggende S te e n h o ie; h v ilk e T in g derfor, p aa saadanne S teder ere bie v n e ra re , og m a n g ­ foldige d e r a f , ved den L e ilig h e d ø d e l a g te /’

r) R e y s i b e ty d e r egentlige« Steen dynge. Saadannc have de m a ask e e k a s te t op over fattig e Liig«

cfr. Ih res G lossarium , in v. R o ae .

B

1 8

anseet for n oget k a ra k teristisk ved H edenska­

b e t; H bi og hedensk eller uindviet lo rd vare S ynonym a, saa m an i gam le D om m e ofte sto- der paa den T alem aade, at blive dom t til H oi og H edeniord s). E ndog e fter C hristen dom ­ m e n findes Spor til, at adskillige nye C hristne, som havde F a m ilie h d ie , h e lle r vilde begraves i disse, end i den viede lo rd ; en H alsstarig- h ed som m an skulde tro e , m aatte have varet lige til det 15de A å rh u n d re d e , th i 1257 k la ­ gede E rkebisp lacob Erlandsen over, at A lm uen u n d e rsto d sig at opgrave L iig af K irkegaarden, og begrave dem i hed en sk lo rd . N oget spe­

cielt F o rb u d , m od at bræ nde L i i g , som C arl d en Store gav t)‘ h a r jeg dog ikke fu n d et hos os, h v o raf m an to r slu tte , at denne Skik allerede ved C hristendom m ens T id e r var m eget aftaget, ligesom den n o k aldrig h a r væ ret ganske al­

m in d e lig i vort N orden. I sam m e B alk fo r­

bydes d e t, at ofre til hedenske G u d e r, Hbie

s) E rk eb isp la c o b E rla n d s e n i sine Besværinger m o d C hristo p h e r I. k la g e r og over, a t B orgerne

i H o lb ek havde dom t en P ræ st til hedensk lord.

H v itfe ld . Vol. I, p. 249.

t) Earthol. Ant. p. 299.

iq

eller A ltere ( a t b lo ta h e id it G u d , ne hau g a n e lidrga). D a hauga og horga h e r staaer i sam m e Casus som G u d, n em lig i Accusat, saa k a n det ei betyde paa H oie elier A ltere, m en m aae forscaaes saaled es, at de beviiste deres F orfæ dres H die et Slags religios Æ rbd- d ig h ed , som vi og finde adskillige Spor til.

E t Sted som k a n oplyse d e tte , fo rek o m m er i I^andnamabok u) om A udur den r i g e , som var d o b t, og opreiste Kors paa nogle H d ie , siden k ald te Korshoie ( K ro ssh o lar) , hvilke hendes E fte rk o m m e re som fald t tilbage til H ed en sk a­

bet , beviiste m egen D yrkelse (hofdo at ru n ad .m ik in n å h d la n a ), opreiste A ltere eller Af­

gudsbilleder (h au rg ) paa dem, og tro e d e , at de.

eftei Doden kom i disse Iddie. H a u rg r betyder A fgudstem pel, A lte r, B ille d std tte ,. ja endog som det sy n es, den hedenske G uddom selv ligesom det latinske d e lu b ru m , sacrum v)5 Lovstedets M ening bliver altsaa, at de h v e r­

k e n m aatte dyrke N a tu rg u d e r ■, eller deres F o r ­ fædres A ander elier F etich er.

u) P. II. c. XV [. P. 110.

v) Gloss. E ddæ Sæmund.

B 2

' s -

20

•

.D en celdre islandske K irkeret, given a f B isperne Thorlak og K etill A ar 1122, h ar et m æ rk elig t C apitel om A f gudsdyrkelse (um b lo t­

skap x). D er forbydes b lan d t an d et al Over- tro e m ed Steene, at m eddele dem T roldom s­

k r a f t, og binde dem paa M en n esk er eller Dyr, for at bevare disse fra U lykke (M e n n skolo egi fara m ed stein a, eda m agna til J^ess at b in d a å m e n n eda fenad. E f m adr tr u ir å stei­

n a til heilindis ser eda fe sino, oc ver |:at fior- baugsgard). Ved disse Steene forstaaes n o k et Slags A m u leter til at bæ re paa sig, m aa- skee det sa m m e , som hos de G am le kaldes hiu tu r y ) , hvis Beskaffenhed m an ellers . ikke veed noget om. le g h a r engang havt den G isning, at ved disse Steene k unde være m een- te de saakaldte T o rd en k iler, som findes i H oie- n e , da m ange af dem have et H u l , hvori de k u n d e have væ ret b a a rn e , og jeg m aae tilstaae jeg ellers ik k e veed hvad jeg skal giore a f

dem.

K n u d den Stores Kirkelov z) forbyder og, at in g en m aae tilbede Steene, m en herved for-

x) C ap. XVI. p. 76-78.

y ) E artlio l. A ut. p. 4 )6-470.

z) I W ilk in s Leges Anglo. Saxonicæ p. 134.

21

staaes u-den T vil et an d et Slags S teen e, n e m ­ lig , e n ten n o g le , de tilbade som O pholds­

steder for deres Skytsaander, og én saadan, der blev anseet som Boelig for en F am ilies Skyts- aand ( a r m a d r ) næ vner C hristni- Saga ee), el­

le r og B a u ta stee n e , hvilke de gam le Skandi­

n a v e r, ligesom andre gam le N a tio n e r synes at have beviist et Slags D y rk e lse, h v o raf der efter K. Stobcci b) F o rsik rin g e n d n u skal findes L ev n in g er i A lm uens O vertroe. K eys- ler aa) an fb rer adskillige Steder af de gam le C o n c ilier, som vise hvor om hyggelige m a n dengang var for at faae denne D yrkelse af T ræ e r, Steene, flo d e r &c. udryddet, j ^

D a O delæggelsen af alt hvad der k u n d e m inde om H ed en sk ab et, saaledes blev paalagt som e n ' P lig t, er det ej at u n d re o v er, at H o ib ru d , som vi allerede have seet drevet i H edenold , efter C h risten d o m m en tog m eer og m ^er til. F o rm o d en tlig er det blevet saa h y p ­ p ig t, at S k rib en tern e ikke fandt det U m agen v æ rd t, at antegne d e t, u d en en p a ssa n t; saale-

æ) p. 10-12.

o) K. Stnbæi O puscula p. 106.

aa) Antiqv. Scpt. & Celt. p. i 4-16-18.

2 2

des fo rtæ ller Saxo b b ), at B aldershoi i hans T id blev opgraven a f nogle i H aab om Skatte, m en at de bleve forjagne ved Koglerie. Og det er saa m eget m in d re at u n d re over, som K on­

g erne foregik an d re m ed deres Exem pel. O m O laf T ryggeson fortæ lles, cc) at h an skal h a re opgravet sine F o rfæ d res H o ie , deels for at b e ­ n y tte sig af de der gi em te S k a tte , deels inaa-

s k e e , for at faae ogsaa d enne L evning af den hedenske F o rtid , e fter Evne udryddet.' M æ r­

k e lig t, at den O stgothiske Konge T h eo d o ric b e tien te sig af sam m e M iddel for at faae sit S k atk am m er fy ld t, th i m an h a r et R escript dd) af ham , hvori han b eo rd rer een til at gien- nem sdge G ra v stæ d ern e , fo r d eraf at udtage, hvad G u ld og Solv deri k u n n e fin d es, m en paalæ gger h am tillig e ” ut abstineat m anus a ci- n e rib u s m o rtu o ru m ” h v ilk et jeg fo rk larer saa- le d e s : at h a n skulle saa m eget m u elig t skaane G ravstedet og dets Prydelse. At T heodoric ansaae sig eene b e re ttig e t til at forstyrre

b b ) Hist. dan. L . III. p. 43-

cc) W o rm ii Mon. p. 46 c ite re r O laf Tryggesons S aga, m e n da jeg ik k e h a r k u n d e t finde Stedet selv, m a a e jeg acqviescere ved W orm .

d d ) Gassiodori v a rio ru m L. f. 4 Ep. 54.

23

de Dodes F re d , sees a f et an d et R e s c rip t, ee) hvori h a n b e fa le r at straffe en P r æ s t , som op- grov L iig , fo r at soge om Skatte. E llers b e ­ r e tte r O laf T ryggesons Saga f f ) , at denne K on­

ge engang lod udgrave Kong Augvalds og hans Koes H o ie , h v o rtil dog N y sgierrighéd ene sy*

nes at have væ ret D rivefiedéren.

E fte r C h riste n d o m m e n , da faste E je n d o m ­ m es G ræ ndser bleve n d iere b e ste m te , og H oi- b ru d m eer tog t i l , blsev det n d d v en d ig t, at L ovgiverne m aatte i denne E lenséende gidre adskillige B estem m elser, om h v em , e n te n G ru n d e ie re n eller F in d e r e n , der skulle være b e re ttig e t til hvad der saaledes k u n n e findes i H oiene. lydske. Lov 2 Bog Cap. 1 15 fastsæ t­

te r , at hvad G uld eller Solv e ller an d re T ing, der findes i H oie eller efter Ploven h o re r K on­

gen t i l , og da den u d try k k elig næ vner Hoie, seer m a n , at L ovgivereren h a r tæ n k t paa L ev ­ n in g er fra O ldtiden. L oven om U rbodem aal gg)

ee} L. c. E p. 18.

ff ) Ed. Scalh. P. TT. p. 168.

gg) Bag den H adorfske Udgave a f den S k a a n s k e L o v p. 66 Art. 41. M æ rk elig t at h e r tales om Solv>

da dette M e t a l , som b e k i e n d t , sielden e lle r a ld rig findes i H oiene.

24

b e s te m m e r, at Solv, som findes i H o ien e (Ho.- gha Silf) h o re r K ongen t i l , ihvor det saa fin ­ des. Nye Siællands Lov 6-14-27 fastsæ tter, at G uld og S o lv , som blev fu n d et og opgravet, kaldtes D annefæ og tilh b rte Kongen ene. M ag­

nus Lagabæ ters G u la -T in g s L ov, O d e ls-B a l­

t e n 16 Cap. b e stem m e r, at af jordgravet Gods tilh o re r K ongen en tred ie D e e l, F in d e re n en tred ie D eel og den næ ste O delsm and U; og hvo som bryder H oi eller graver i andens M ands lo rd efter Skatte u d en E jerm an d en s T illadelse, skal fore det tilbage og bode L an d n am og lo rd ­ spilde, L ig n en d e B estem m elser o m tre n t h a r Ions Bogens Tyve B alk 14 Cap. *). Th. Bir-

*) D e t sam m e P rin c ip a t hvad ingen k ie n d er sig v e d , e lle r m e d andre O r d , D annefæ h o rer K ongen til , findes og e ta b le re t i D. L. 5-9-3, h v o r I. Lovs Bestemmelse findes gientaget. Da d e r blev Qvæstion, om hvad d e r egentlig skulde forstaaes ved D annefæ, fik m an Fd af 22 M a rts 1737, der gav den au th e n t. F o rto lk n in g , at d e r­

ved forstaaes G uld, Solv, M e ta l og a l anden Skat, som findes enten n ed g rav e t e lle r forborger i l o r d , Skov, M a r k , Huns e ller andensteds, og in g e n k ie n d e r sig v e d , d et h o re r Kongen til og ingen a n d e n : m e d m in d re nogen derm ed ved sæ rdeles Kgl. B en aa d n in g m a a tte væ re for

25

cherod h h ) beklager V irk n in g en a f disse L o v ­ b u d , n em lig at hvo der fan d t O ldsager a f re e l

Værdi i lo rd e n , sm eltede d e m , eller paa a n ­ den M aade giorde dem ukiendelige, f o r a t blive i u fo rsty rret Besiddelse d e ra f, h v ilk en K lage' istem m es af Forf. tilV o g e t om Gravhdie i H e r­

tugdommene i A lm eenn. Saml. X V III. S. 211.

B ircherod raad er til, at R eg ierin g en skulde kiobe a lt sligt af F in d e re n for en taalelig P riis , og desuden give noget i F in d e ld n ; et p iu m desi- d eriu m som blev opfyldt ved Plac. 7 Aug.

1752, som fastsæ tter, at hvo som finder gam le M y n ter og a n d et, som form edelst dets Æ lde eller særdeles Beskaffenhed a f nogen R arh ed k a n ansees, sk al, im od at sam m e til R en te- K am m eret b ehorig in d sen d es, d erfo r af K on­

gens Gasse nyde e fte r dets Værd fuldkom m en, B etaling.

I denne A nledning tro e r jeg det passende at tale noget om de forskiellige A arsager, som

l e n e t , og erf saadan B enaadning have G r e ­ v e rn e , hvilke i F olge deres P riv ileg iu m 2 5 M ai 1671 Art. 16 tilh o re r den S k a t , som i G rev sk a­

b ets D istric t findes u n d e r lo r d e n forgravet og forborgen.

hh ) De causis Ant. dep. D an. Bihi. IV. p. 407. ]

k u n n e bevæge vore nordiske F o rfæ d re , til at nedgrave i lo rd e n disse K o stb a rh ed e r, H æ n ­ delsen n u og da b rin g er for Dagens Lys. Om T in g , som findes i H oiene ta le r jeg n a tu rlig a viis ik k e , skiont m e g e t, som findes i lo rd en , k a n have tilh o rt H o ie , der T id e fte r anden k u n n e ’ være bortpldiede og b o rtfo rte , u d en at d e t, der laae sk iu lt u n d e r lo rd en s Overflade, blev opdaget. Dissse A arsager ere da folgen- d e : i ) D en sam m e, som bevægede N ord­

b o ern e til at give deres Dode K ostbarheder m ed i G rav en e, n em lig for at de d eraf skulle nyde godt i den an d en V e rd en ; th i Snorre ii) fo r­

tæ lle r, at Odin gav den L ov, at enhver i Val- h a ll skulde nyde godt af det h a n selv nedgrov ilo rd e n . I den islandske G raagaas, (den P e r­

gam ents - Codex paa det Kongelige B ibliothek, som in d eh o ld er L oven i sin ældste F o rm ) fin­

des fdlgende A rtik e l, der ej fo rek o m m er i Codex rep etitæ L ectionis paa U niversitets B ib lio tliek et, og d erfo r uden Tvivl er af hoi A ld e r, at n em lig den som graver G uld eller Solv i lo rd e n for at giem m e d e t , skal straffes m ed den m in d re L ands-Forviisning. (E f m adr ii) Tom I. p.

27

g refer fe sitt i jord til h irzlo g u li eda S ilfr oc ver ^at fibrbaugsgardr). leg fo rk la re r d en n e A rtik el saaledes; at L ovgiveren h a r vildet u d ­ rydde denne L ev n in g a f den hedenske Over- tr o e , som læ nge synes at have vedblevet.

D ette synes m ig rim e lig e re , end at tillæ gge d ette Lovsted en po litisk A arsag, n em lig for a t L an d e t ikke skulde tabe for m ange Penge, e) D et synes og at m an i de æ ldre T ider, m aa- skee af M angel paa an d re G iem m estæ d er, h a ­ ver b ru g t at nedgrave K ostbarheder i lo rd en , hvor de da efter E jeren s Dod k a n være glem te.

Saaledes havde E richs og Piollers F ad er sine Skatte giem te i lo rd e n , h v o raf h a n m eddeelte sine S o n n er hvad de behovede til deres R eise til D an m ark kk). D ette var og en god T il­

flugt for m eget gierrige F o lk , som ikke vidste hvor de skulde have deres L iggendefæ i Sik­

kerhed. Saaledes b e re tte r S norre 11) , at E rik Blodoxes Sonner vare m eget g ie rrig e , og ned- g ro v eL o sd re i lo rd en , hvilket form o d en tlig h a r b idraget til at giore dem end m ere forhadte.

3) F ry g t for at deres Skatte skulde falde i

kk) Saxo G ram . Lib. V. p, 71.

11) Tom. I, 167.

F ie n d e -F Ia a n d , bevægede og u n d ertid en de G am le til at nedgrave dem i lo rd e n , hvorpaa B a rth o lin m m ) an fo rer et E xem pel af Svarf- dæ la Saga, at nogle V ik in g er, da de ventede et S o e -S la g , fo rte adskillige af deres kostba­

reste Sager i L an d og nedgrove dem d e r, a t F ie n d e n ikke skulde faae dem f a t; th i hvor lid e t de G am le u n d te deres F ie n d e r deres su u rt forhvervede R igdom m e, sees a f B ues E x em p el, som i lom s vikinga S laget, da begge H æ n d e rn e vare huggede af h a m , styrtede sig i Soen m ed sine to K ister fulde af G uld nn).

B irch ero d oo) fo rk la re r Siæ ldenheden a f vore gam le M y n ter d e ra f, at m an g e , u n d er de ide­

lige Krige h e r i D an m ark fra C hristendom - m e n til W ald em ar I. nedgrove Penge i lorden, hvor de siden bleve glem te *). 4) E ndelig synes og F ry g t fo r, at A rvinger eller a n d re , som m an stundom ligesaa lid et undte d e t, som aabenbare F ien d er, skulde kom m e i Besiddelse af deslige K ostbarheder, ofte at have væ ret en B evæ ggrund, i det m indste frem byde de

m m ) Anticj. p. 487,

lin ) Heim skr. T o m I. p- 239*

00) De Ant. dep. p. 4°6.

*) T id efter anckn ere og m a n g e gam le danske M y n te r opgravede a f lo rd e n .

29

islandske Sogur m ange E x em p ler herpaa. ' SaaT ledes fo rtæ ller L-andnama-Bok p. 544, at da et S k ib , som havde Sygdom om B ord kom til Isla n d , og in g en vilde tage sig af M andskabet, nedgrov den læ ngstlevende a f d e m , en D eel G n id og S o lv , som aldrig siden blev f u n d e n ; p. 569 at K etilb io rn den g a m le, som ik k e u n d te sine Sonner noget af sine R igdom m e, lo ed sit Sblv k io re m ed 2 Oxen op paa et Field, nedgrov det der saaledes at det aldrig blev f u n d e t, og dræ bte en T ræ l og T ræ lin d e , som havde gaaet h am til H aande ved dette Arbeide, I E gil Skallagrim sons H isto rie pp) fortæ lles, a t S kallagrim blev m istæ n k t fo r at have n e d ­ gravet en Kiste og en K obberkiedel m ed P en g e i et M orads, og lagt e n stor S teen derovpn- paa qq), og ligeledes hans Son E g il, to K ister m ed Penge. Ogsaa K. V e rm u n d , om hvem Saxo (p. 64) fortæ ller, at h an nedgrov sit kost­

bare Sværd Skrep i lo r d e n , gioxdte det fordi

pp ) Anfort i B a rth o lin i Antiqv. p . 4 9 1 -9 2 .

qqj B iorner i sin nordiske H jeltoprydnad p. 45 ta le r om nogle kostbare G ulcl-A rm eTtinge fu n d n e e t S ted i Sverrig strax oven i lo r d e n u n d e r en lille S te e n , livor.paa tilfo rn skal have la g t eli stor Steen.

lian ej tro ed e, at lians Son vilde blive værdig til at bruge d e t, og ikke u n d te nogen anden

det.

M ange af disse B eretn in g er ere vist F a b ­ l e r , som m an k a n slutte af de F o rtæ llin g e r om Ild , der blev seet at bræ nde over slige Stæ der, og den Kam p m ed Spogelser, de havde at u d h o ld e, der ville bem æ gtigd sig slige Skatte. M en at der dog er noget sandt deri, læ re r E rfa rin g e n o s , da der saa ofte findes sligt i lo rd en . Ogsaa indeholde de gam ­ les S k rifte r E x em p ler p a a , at sligt i ældre T id e r er fundet. E vind Skaldaspiller havde en stor G u ld -R in g , som læ nge fo r hans T id var fu n d et i l o r d e n , r r ) , og L andnam a-B ok fo rtæ ller p. 153, at en N ordm and fandt ned­

gravet Sblv (G rafsilfu r) i Isla n d , hv o raf han tog 20 Penge, m en blev o v erru m p let af G ru n ­ dens E je r , som tv an g ham til at b etale tr e ­ h u n d red e for hver P e n g e ; m an seer deraf hvor gam m el den R egel e r , at G ru n d ejeren tilh o re r hvad der findes i hans G rund. Sam ­ m esteds p. 281 tales om e e n , der fa n d t m eget

Solv u n d e r R.oden af et Træe.

5U

rr) Heimsk. T. I. p. 168.

L igesom C h risten d o m m en k ra ftig bidrog til at bdelægge M o n u m e n te rn e fra H edenold, saa m aae m an og tilsta a e , at den paa den a n ­ den Side virkede til V edligeholdelsen af deres B etydning. Ik k e at tale om at disse R une- S te e n e , som i det ringeste ik k e synes at være bievne alm indelige for efter C hristen d o m m en , og giver os saa m an g t et h e rlig t V in k om v ort gam le Sprog & c. kom i Stedet for h in e stu m m e B au ta-S teen e, der næ sten slet in te t læ re os, -*ar det allerede v ig tig t, at der e fter og ved C h risten d o m m en opstode S k rib e n te re , som i deres C h rd n ik e r citerede gam le M o n u m e n te r isæ r G ra v h b ie , sam lede S ag n , som hæ ftede ved d e m , og gave os adskillige B idrag til at fo rk lare de O ld tid s-L ev n in g er, vi e n d n u fo re ­ finde. D et er altsaa vigtigt at undersoge, h v o r­

vidt disse have have b en y ttet sig af M o n u m e n ­ te rn e som historiske Kilder. H e r vil jeg k u n tale om de tre vigtigste V æ rker i vor gam le H isto rie Saxo’s og S n o rro ’s C h ro n ik er o g L an d - nam a-Bok.

S a x o , som dbde i Begyndelsen af det 15 Sec. n æ v n er i F o rta le n til sin H isto rie, de K il­

d e r , h a n h a r ost a f , og disse ere H isto rien s tre n d e H ovedkilder, m u n d tlig T ra d itio n (Absa-

Ions), S k rifte r, n e m lig gam le Sange og island­

ske S o g u r, og endelig M o n u m e n te r, n em lig R u n e - I n s c r ip tio n e r , som h a n oversæ tter ved

*’m ajo ru m acta, lingvæ suæ lite ris , Saxis et R u p ib u s in scu lp ta” , B rochm ann ss) forstod d ette Sted g a lt, n e m lig om Vers udhuggede i S te en e , som dog aldrig k an falde nogen ind, n a a r m an læ ser Stedet m ed den rigtige In te r- p u nction. I F o rta le n g ru n d er - Saxo den F o r­

m o d n in g , at D a n m a rk i de ældste T id er h a r væ ret beboet afK iem p er, paa disse uhyre Stee­

n e , som ligge paa Flbiene (exim iæ m ag n itu d i- nis saxa v eteru m bustis ac specubus affixa).

M æ rk elig t at Silvester G iraldus en irsk S k ri­

b e n t af 12te A arh u n d red e tt) tillæ gger det be- ro m te M o n u m en t Stonehenge, som ved T ro ld ­ m an d en M erlins K unst skal være tra n sp o rte re t fra Irla n d til E n g e lla n d , sam m e O prindelse, n e m lig a f K iem per at være fo rt fra det yderste A frica til Irlan d . M an seer at disse Skri- b en tere, fo r m eer end 6 A arh u n d red er b etrag ­ tede h in e M indesm æ rker af en svunden Slægt

ss) A nm æ rk, til In g v ars S. p. 41.

t t ) T opograpliia H ib e rn iæ in Camdenx Scriptoribtis p. 772.

5 5

m ed sam m e Folelse af deres T ids U fo rm u e n ­ hed til at opdynge slige S teen m asser, som vi n u ; v id e re , at K undskab om disse M o n u m e n ­ ters egentlige O phavsm æ nd allerede dengang var ta b t, hvorfore de in g en an d en vidste at tillæ gge dem end e n uddoet K iæ m pe - Slægt, og ligeledes K undskab om den M e k a n ik , ved hvis Ilie lp de gam le havde opstablet disse Steen- m asser. D en n e F o rk la rin g er dog altid ligesaa sandsynlig som B urggravii u u ) , at disse uhyre S teen - S æ tninger ved Syndfloden vare losrevne fra Biergene, og ved en H æ ndelse opstablede paa h in an d en . In g e n a f dem h a r tæ n k t p a a , at fo r h iin e O ldtidens M en n esk er var O ffer-Ste­

der og G rav-H die det helligste de k ie n d te , paa hvis Anlæg hele S ta m m e r g ien n em lan g Tid, m aaskee i flere A a r, m ed fo ren ed e K ræ fter arbeidede. Vi giore altsaa bedst i at fo rk lare disse ældgam le M o n u m en ter o m tre n t paa sam ­ m e M a a d e , som den catholske R eligions M in ­ d e sm æ rk er, M iddelalderens u h y re gothiske Bygninger.

n u ) Annot. ad Conringii T r a c t. de H abitus G r r n m n o ru m antiqvi ac novi causis p. 71.

C

5 4

H ist og Ker i de forste 9 Boger a f sin H i­

storie c ite re r Saxo jæ vnlig M on u m en ter; m en a f de Rune-Steenc han i F o rta le n ta le r o m , in ­ gen u d en de S teene R eg n er L odbrog lod op- reise til E rin d rin g om sin Seier over B iarm er- nes Konge (p. 571 , Saxa re ru m g estarum api- ces præ se fe re n tia ), og R u n e - M oe ved Ble- k in g i F o rta le n og p. 138, im ellem hvilke to S ted er B ro ch m an n p. 60. finder en M odsigelse, som jeg m ed Prof. N yerup vv) ik k e fin d e r, da m ani hans T id ved T rad itio n e n s H ielp g iern e k u n d e vide, hvad der skulde staae u d en at være jt S tan d til at k u n n e læse Ind sk riften . A f Hdie n e v n e r h a n Boes H oi i Iy llan d p. 4 6 , A m leth s H o i sam m esteds p. 59 *) G orm den gamles og T h y res H die ved Iellin g p. 184 o. fl. I A n­

le d n in g af Signes og H abors K ierligheds H isto ­ rie fo rtæ ller h a n p. 132 om en Bielke, som en B onde ved Sigersted havde fu n d et da h an ploiede, eftersom een, der selv havde seet den, fo rtalte A bsolon, h v ilk en B ielke da skulde have væ ret af H agbarths Gallje.

L igesom S a xo, h a r og den vigtigste a f den n o rdiske Oldtids S k rib en tere Snorre Sturleson

vv) Fædrenelandets Mindesmærker S. g4»

*) Frode den Fredegodes Hoi ved Værebroe p. 96.

35

for en D eel bygt sin gam le H isto rie paa M o n u ­ m e n te r isæ r Begravelser. I F o rta le n til sin jH eim skringla, ta le r h a n om sine K ild e r, isæ r de gam le V ise r, ‘b lan t hvilke to poetiske G e­

nealogier H aleigia T all e lle r H ak o n la ris Slægte reg ister ved E yvind Skaldaspiller, o g Ynglinga- T a ll af T h io d o lf, paa h v ilk en den fdrste. D eel a f H eim s-K rin g la Y nglinga Saga kaldet, fo rn e m ­ m elig er g ru n d e t, begge om hyggeligen næ vne G ravstederne af de K onger og H d v d in g e r, de om tale. I den A nledning h a r h a n og det m æ r­

kelige Sted om B ræ nde - A lderen og H d i-A ld e ­ r e n h e r i N o rd e n , som h v erk en e r ganske ty ­ deligt eller m aaskee ganske r i g ti g t , og d erfo r u n d e rtid e n e r galt fo rk laret. S n o rre’s M ee- n in g xx) h a r uden Tvivl væ ret den : at den æ ld­

ste Begravelses M aade h e r i N o rd en eller i D anm ark, Sverrig og N orge var at bræ nde de D o d e , fdrst u d en H d ie , og sid e n e fter F re y r i U psala hans E x em p el, i H d ie , og tildeels m ed B a u ta -S te e n e . D en an d en M aade var a t begrave dem h eele, hvilket h an vel ej u d try k ­ k elig sig e r, m en m an k a n slutte det af det fdl-

xx) M an sam m enligne Stedet i F o rt. m ed Yngl. S cap. 8-12.

C *

gende, n em lig a tH o i-A ld e re n begyndte i D an ­ m ark' m ed M y k illa ti, og at dog de Svenske og N orske e n d n u læ nge efter vedbleve at bræ nde deres' Dode. D ette Sted er som sagt utydeligt frem sad t, og paa en M aade m odsiger Snorre sig selv, n a a r h a n p. i 3 siger, at Odin gav den Lciv, a t de Dode skulde b ræ n d es, th i dette fo rtsæ tter at det for hans T id ikke h a r væ ret S k ik ; m en jeg form oder, at han, ved at kalde B ræ nde A lderen den forste Alder, b lo t h a r villet tilk ie n d e g iv e , at den nordiske H istorie b e­

gyndte m ed O din. T h i det er a fg io rt, at den alleræ ldste Begravelses - M aade er den n a tu r­

lig s te , den n e m lig , at nedlæ gge den Dode i Jo rd en yy). Siden kom den Skik, m aaske fra O rien tén , at bræ nde de D ode; m en, en ten fordi d e t var bekosteligt eller af andre Aarsager, synes den Skik aldrig at være blevet re t al­

m in d e lig , u d en b lan d t de F o rn em m ere eller dem som faldt i K rig , og d erfo r vedvarede begge Begravelses-M aader paa engang hos G ræ ­ k e rn e o g v S can d in av ern é, hvoraf m an kan fo rk la re , at m an saavel i Norden" som andre Steder h a r fu n d et G ravsteder baade m ed U rn er

y y ) Zoega de origin-e et usu •Obfeliseorum p- 273^

5 7

og hele Liig. M ed H ensyn paa R ig tig h ed en a f S n o rre’s U dsagn fo rtie n te det n u at u n d e r­

soges, hvorvidt m an i Sverrig og N orge fin d er flere H oie m ed U rn e r end i D a n m a rk , jeg veed ikke om nogen h a r tæ n k t paa en saadan U n ­ dersøgelse, m en det er b e k je n d t, at m an i de fleste H oie i H olsteen finder U rn e r, og næ sten in g en Spoer til at L igene ere begravede hele, og at derim od det m odsatte finder Sted i D a n ­ m ark. H vad R e su lta ter der h e ra f k u n d e ud*

drages om Skandinavernes ældste In d v a n d rin ­ g e r, om germ aniske S tam m ers Nedsættelse, i D a n m a rk , om O d in s-L æ re n s U dbredelse &c.

m aae jeg forbeholde m ig til en an d en .Gang.

S norre næ vne ofte H oie og B au ta-S teen e* i Ynglinga-Saga, som in d eh o ld er de ældste Sven­

ske Kongers H isto rie; m en efter den k u n siel- den f. Ex. p. 122 hvor h an beskriver H arald H aarfagers Elbi s aa n o ie , at m an k a n see at h a n h ar selv b e trag tet d e n , ja endog som det synes m aa lt den,

D e t 5de H ovedværk i den gam le nordiske H istorie er L a n d n a m a -B o k, som i sin næ rvæ ­ ren d e F o rm er af Elauk E rlandsen, der levede i Begyndelsen a f 14de Seculm n, og lagde Ares, K ollskeggs, Styrm ers og S tru le Tfaordsens A r - .

*

38

b eid er til G ru n d . D ette S k rift n æ v n er paa m an g e Steder de Lloie, hvori L ev n in g ern e a f Islands L an d n am s-M æ n d , hvis N avne de bare, laae giem te. Ogsaa paa andre Oldtids L e v n in ­ g er b e ra ab e r det sig, f. Ex. p. 9. og 15. R u in e r a f B ygninger p. 18 *) Hbisædes S to tter (O nd- v eg issu lu r) som , den T id F o rfa tte re n skrev, e n d n u fandtes paa R eikiavik. p. g^ en Steen, hvor paa d e , som skulde offres bleve la g te , og en K re d s, hvori Slagtofferne bleve bestem te, og p. 504 b e re tte s, at een af L an d n a m a -B o k s F o rfa tte re K ollskegg havde seet e tO lh o rn , som LIarald H aarfag er foræ rede R ollaug Rogwald Jarls Son paa Island. O verhovedet k an L and- nam a-B ok siges fo rtrin lig e n at være bygget paa M o n u m e n te r, for saavidt den n em lig er g ru n ­ d et paa T ra d itio n e r, der hæ ftede ved Grav- H o ie og andre Steder, der for Islæ n d ern e k u n ­ de ansees classiske; th i n eppe an fo rer den et eneste N ornen loci, h v o rtil den ik k e tillige fo r­

tæ lle r den historiske A nledning.

Vi have se et, hvad nordiske S k rib en tere have u d re tte t til vore M o n u m en ters Oplysning og C onservation. A f N ordens K onger er

*) Islands forste Beboers Ingiolfs,

59

d e r k u n een i denne P eriode, hvis N avn b liv er m æ rk elig t i vore M o n u m en ters H is to rie , og det er D an m ark s W ald em ar I , om hvem Saxo giver os to D a ta , der vise h am som en E lsk e r a f Oldsager. D et eene e r Præ f. p. 3, h vor h a n fo rtæ lle r, at W ald em ar sendte nogle h e n fo r at dechiffrere den B lekingske In c rip tio n , og det andet Lib. XI. p. 205 at W ald em ar ejede den K n iv , hvorm ed Kong H a rald H aard raad e i sit Fæ ngsel i Byzants havde dræ bt en D rage, halv fo rtæ ret af R ust, som h an ofte viiste sine V en ­ n e r , og ved den L eilig h ed kaldes h a n af Saxo

”res gestas cognoscendi et re fe re n d i cupidissi- m us”.

E fte r W aldem ars og Knuds T id, sank D an ­ n em ark s M agt gradeviis i flere A arhundrede, og m ed den V idenskaberne. D e tb rre A n n a li­

st el, som fulgte e fter Saxo, tra a d te , hvad j r den gam le H isto rie a n g ik , b lin d t h e n i hans

S p o r, og optegnede for R esten k u n deres egen T ids T ildragelser. D er er altsaa i vore M o n u ­ m en ters og vor Archæologies H isto rie et H u l fra W ald em ar til R e fo rm a tio n e n , som ikke godt lad er sig .udfylde. Alt hvad jeg h a r k u n ­ det samle, for dog at sige noget, bestaaer i fol- gende 3 N oticer.

1) H v id tfeld t fo rtæ ller i sin C hrbnike, at H e n d ric k E m m elto rp en H o lste n e r, som le­

vede i det 33de A å rh u n d re d e , og spillede en tem m elig betydelig R olle u n d er K ongerne E rik , A bel og C h risto p h e r, eiede en T an d af Stæ r­

k o d d e r, om h v ilk en h an Tom . I, p. 14 siger, a t den var 12 T o m m elfin g re o m k rin g , h v ilk et dog synes tem m elig stæ rkt , og p. 258 at den var T o m m elfin g er la n g , og var fu n d en i S k a a n e, fo rm o d en tlig en H e ste- eller Oxe- T a n d zz).

2) D a E rik af P o m m ere n 1437 forlod D an­

m a rk og drog til G ulland, tog h a n efter H vidt- felds B eretn in g (T o m I. p. 80b) m ed sig "R i­

ggens S k a t, G u ld , S o lv , K lenodier, som Korn­

a g er og D ro n n in g er udi m ange A ar for havde

‘‘sa m le t, til R igens N ytte og Beste” , af hvilke C h risto p h er a f B aiern m aaske fik noget tilb a­

g e, da h a n var hos h am paa G u llan d , m en som da forgik tillig em ed hans Skib (p. 850). At disse K lenodier ville have k o m m et Archæolo- gen vel tilpas er ikke at betvivle.

z z ) C ronicon E ric i Regis s i g e r , at den v ar 6 T om ­ m e r l a n g ; Ser. R e r. D an. T o m I. p a g i55 &e.

not. m .

4 i

5) M eursius ææ) fo rtæ lle r, at den sidste e-aiholske Bisp i Roskilde, R o n n o u lod i C h ri­

stian lir . forste Aar opgrave F ro d e I. Hdi, m en fandt in te t u d en nogle Been. D en n e Opgra*

velse bliver da den fb rste , som vi vide at være foretaget i videnskabeligt Ojemeed.

III. Fra Reformationen til Ole Worm.

Ligesom C hristendom m ens Indfbrelse var Signalet til de hedenske M o n u m en ters O d elcev-

O

geise , saaledes blev det af den protestantiske G eistlighed h e lle r ikke forsom t at udslette alle Spor af C atlio licism en , ved at udrydde H e l­

g en b illed er, R eliq v ier &c. Ogsaa havde e fter B ircherods F o rsik rin g bo) P ieform ationen den V irk n in g , at F o lk tab te den F ry g t for G ien- gingere og Spogelser, som h id in d til havde holdt dem tilbage fra at udgrave H biee, skidnt vi have se et, at denne F ry g t just ikke h a r væ~

re t alm indelig.

F o r Fæ drelandets H isto rie , som for e n ­ h v er anden V idenskab , skabtes en ny Periode ved R e fo rm a tio n e n ; m en det gik langsom t,

ææ) Hist. Dan. eum N ot, Gramm ii. fol 47, oo) Ant. dep. p. 415.

4 2

og n æ sten et halv t A arh u n d red e forlob, fo r en ny D ag o p ran d t i den ved V e d e ls, K ra g s, og A rn g rim Jonsens Bestræ belser. E n d n u læ n ­ gere varede d e t, in d en den nordiske Archæo- logie blev b e h an d let videnskabelig, fordi in g en indsaae dens V igtighed for H istoriens Oplys­

n i n g , der d en g an g , da saa m ange af vore M o­

n u m e n te r vare tilovers ‘som n u ej m ere ere til, vist var storre end den n u kan være. F ra R e­

fo rm atio n en til O. W o rm , den nordiske Ar- chæologies F a d e r hos os, henldb et A arhun- drede. H vad der i d ette T id sru m er giort for nordiske M o n u m en ters S am ling og Studium , bestaaer blot i e n k elt M ands isolerede Bestræ ­ belser, som o fte stu d e n re t Sagkundskab o g u d e n V in d in g for H isto rien . F o r Fuldstæ ndigheds Skyld, m aae jeg dog opregne disse forste svage Forsog efter T id sfø lg en , skiont in te t a f dem, gav noget U dbytte.

i ) Slesvig lev erer os det forste datum til A rchæ ologiens H istorie i denne Periode. P au- lus C rpræ us i det vigtige af Sonnen Joh. A d . Crprceus fortsatte V æ rk A nnales Episcoporum Slesvicensium (Colon. Agripp. 1634. 8) giver p.

13. U n d e rre tn in g om de gam le Danskes Begra- velsesmaader7 og fo rtæ ller .ved den A nledning

45

jp. 16-17 at A.

1554

P. 49 - 5° beskrives Ie llin g m o n u m e n te rn e , og p, 62-68 D an n ev irk e m eget udforlig,

u) 1570. 26 F eb r. fik Bispen Joh. Schel- derup i B erg en , Brev fra Bispen i K jbbenhavn Poul M a d se n, hvori h a n beder h am i sit S tift a t gaae en Dr. Lucas Lossius til h a a n d e , som havde begyndt at sam le alle E p ita p h ie r e fte r K o n g er, F y rs te r, A delige, L æ rd e , Geistlig-e og B orgerlige som fandtes ru n d t o m k rin g ad­

spredte. M en hvorvidt denne P la n er bleven ivæ rksat, h a r jeg in g en U n d e rre tn in g k u n d e t finde om.

3) D en b ero m te S tad th o ld er i H e rtu g - d o m m ern e H enric R a n tz a u, havde og en P la n for m ed at samle og udgive R u n e m o n u m en te r, hvorom hans C lien t P . Lindeberg i sin H ypo- typosis A rc iu m , P a la tio ru m , L ib ro ru m &<?.

ab H. R. conditorum Francof. 159a. 4. p. 121 giver fdigende U n d e rre tn in g : ”su n t adhuc in

“ alus D aniæ lo d s L apides talibus ch aracterib u s

“in s ig n iti, quos (Deo volente) Dn.

Ranzowius

“brevi quoqve, pio a n tiq u ita tu m studio p e r ar-

“tis Hieroglyphicae m in iste riu m cdi curabit!’.