Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Vithusen, Thomas Christian Ernst.; ved Th. Chr.

K. Vithusen.

Titel | Title: Lærebog i Geographien for Begyndere

Udgivet år og sted | Publication time and place: Slagelse : Andreas Seidelin, 1816 Fysiske størrelse | Physical extent: 222 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

1

L E I l< 0 l^ 6 k l_ I 6 k M K I . lO I 'k X

V/V 1. -2. 8 28 ^8°

>

1 1 28 0 8 00 Z Z 4 5

> '

' > ^

: . <

>' ? -) ' . 5

^{. -/}

, Zi l ^ >

/ '' . - / 7 '.'

7

v

> ' - ^ . 7^ ' ^ - --<.. r .

< - t > ^

« » /

, . 1? - ^ .^ . . - . . ^ , . /M'/

I

l »

I-'.

!

M -

t

>!-

-

f o r

»

B e g y n d t L e

, f

ved

>

!

L h ^ C h r . K. W i t h u s e n ,

H e c i o t ved S l a g e l s e k å r d e Sk ol es

t

G l a g el se, 1816'

T r y k t , yaa A n d r e a s . S e i d e l i n s F o rla g , h".s P e t e r M a g n u s .

1

* ₁

! -

-

' ^

>

>

.

>7*

»

>

7

>

«

. ^

«

'Z L S

/

4

W a v n e t a f en Lærebog L G e o g ra p h ie n , som nogens lunde tilfred sstille n d e viste Landenes politiske Forsats

,

n in g ester de in d tru fn e store F o ra n d rin g e r, vakte hos m ig

i

1814 det F orso rt, selv a t forssge Udarbejdelsen as' en sagdan r at den iscrr ffu ld e veere brugbar fo r de fsrste Clapser i de larrde S k o le r , og at i samme en storre O rde n og N sia g tig h e d maatte ia g tta g e s , end, det forekom m ig , man i dette S la g s Loerebsger hid?

t i l havde bestrcebt sig f o r , v a r e t . V y f f e ,

jeg tilligs

ssgde ar opnarre,

D e G ru n d sæ tn in g e r, jeg efter la n g E r fa r in g i henne Henseende m aatte erkjende fo r de rig tig e , fa n d t jeg i hen a f H o fra a d G u ts m u th s i 1810 og i Z r z ud?

givne geographiffs H aandbog n s ja g tig ft fu lg te ; hans Deerk valgde jeg derfor, t i l at erstatte W a n ge le n a f de K ild e r, m jt Opholdssted unddrog m ig. A t jeg imid?

le rtid ej a f dette ene har ost ^ hvad jo o g , n a a r de.

v ig tig e F o ra n -

b rin g e r skulde frem stilles-, v a r u m u lig t og at jeg stedse arbejdede efter egen P la n , S il den heri kyndige Herser neppe miskjende-

M e n haaber jeg dette med B illig h e d , venter jeg den anden S id e a ld r ig , a t han lukker D je t fo r M a n g le rn e , fom js ere ethvert menneskeligt F oreta­

gende egne, dette desuden, a f sceregne A arsager.

S k u ld e im id le rtid mellem disse regnes: de e ls a t V erdensdelene uden fo r E u ro p a ere med eN uveNtet U d fs rlig h e d behandlede, de e ls at dog her det ved Lthvert LaNd M crrke lig e ej saaledes, som ved E u ro p a ,

sr udsat fra h itta h d e n : da finde man G ruN den t i l det S idste i m in Strceben efter K orthed, og t i l det Fsrste i m in O ve rb e visn in g om, at d e t, kun Med et P a r O rd at a ffs rd ig e saa store Landstroekninger, er G je n fia n d e n upassende, og den videlystne D is c ip e l ikke gavnende eller tilfre d s s tille n d e

> F o r f a t t e r e n .

-

!

1

-

>

f

I n d l e d n i n g .

. - 7 ^' ' 7

l-

I

tz. i . G e o g r a p h i e n eller J o r d b e s k r i v e k - sen loerer vs at kjende J o rd e n , vi bsboe, ihenseende- t i l den- forffjellige Beffaffenheder, som: dens S k ik ­

kelse, S to rre ls e , Bevoegelse, isser ihenseende tildens Overflades T ils ta n d , som den er dannet a f N a tu re n ,

eller bleven ved dens fornuftige Beboere.

. . /

h. 2. Jordklodens S k i k k e l s e er rund. D i over­

bevises herom ved Maaneformsrkelser,' th i den Skygge, Jorden da, i det den troeder imellem S olen og M a a - n e n - kaster paa denne, er rund. E t andet B e viiS ere Reiserne omkring Jo rd e n : man h il nem lig, ved ah reise ud fra sit Hjem mod Vesten, og bestandig reiss mod samme K a n t, omsider komme hjem igjen fra O sten,

dette kunde ikke skee, hvis Jorden ei var tund. Fore­

tages denne Reise over Jordens M i d t e d e e l s tilla n d s , beels tilv a n d s , v il den voere 5400 M ile la n g ; mene nred langt mindre Vanskelighed, hvorvel ad en megetz lcengere V e i, gjores den soedvanligen t i l S s e S , og kgL ha tilendebringe i et A s r .

§. z. Tingenes S t s r r e l s e loere v i at kjende ved S a m m e n lig n in g : det stsrre Ubekjendte sammenligne- med det mindre Bekjendte, som vi kalde M a a l. M ile n er det M a a l, v i bruge, t i l at erholde Kundskab om J o r d e n s og dens enkelts DeleS S t o r r e l s e . D e n geographiste M i i l indeholder om trent 12000 A le n : en F ir k a n t, xaa hver Side D M i i l , kaldes en Q v a d ra i- m i i l , , og bruges t i l at udmaale Landenes Fladeindhold..

DeN krumme Linie ( E ir k e l) , v i tcenke os dragen ru n d t om Jordens M id te , er 5400 geographiske M ile

la n g . V i kalde den Z E q v a t o r ( L in ie n ) , fordi den

—

deler Jorden i 2 lige store Halvdele, den nordlige og syd­

lige. D e 2 P uncter paa Jo rd ku g le n , som paa hver S id e exe leengst borte fra ZEqvator, kaldes N o r d - og S y d - P o l e n , og den lige L in ie , som vi kunne toenke vs dragen m idt igjennem Jorden, fra den ene P o l t i l den anden, kaldes J o r d e n s A x e l : den er omtrent 1720 M ile lang.

H« 4 . Jorden har en dobbelt B e v o e g e l s e : een om kring sin A xe l) en anden omkring SoleN. S o l e n giver vor Klode Lys og V a rm e , og styrer dens Gang.

Jorden brugep 24 T im e r eller et D e g n t i l at dreie sig een G ang om sin A x e l, og i denne T id v il den hele J o rd have voeret oplyst a f S olens S tr a a le r : men stedse saaledes, a t . Medens den H a lv k u g le , som ven­

der mod S o le n , er lys og har D a g , er den anden H alpkugle, som vender fra S o le n , mork og har N a t .

D erim o d t i l Bevcegelsen omkring S olen bruger den g S ^ D a g eller e t A a r . Jordensskraa S tillin g under Denne Bevoegelse, med Axelen stedse henvendt mod samme

Purict,^foraarsa6-r de forffjellrge A a r s t i d e r : aar . Sommer, Efteraar og V inter.

Omkring vor Klode bevoeger sig izjrn en mindre, som vi kalde M a a n e n : r ille n Lang at gaae omkring Joxden bruger den omtrent 4 Uger, hvilken Tid vi kalde M a a n e d .

§-

5

- E re v i paa asken M a rk , hvor I n t e t betage, --U dsigten - il alle S id e r , v il Himmelen syne-, a, h««lve sig ned °g beror- J o rd e n : den Cirkel hvor d .ttr synes a. ffee, og som vi da omgive« a f / kaldet H o r , j o n t e n . I denne ,«gge v i Meerke t i l e

» u n - r e r , som S -Ie n b-legn-r o«. N a a r den er hoje«

paa H im m elen, da er de. M i d d a g ,

og

det neerm.st, P n n c l a f H orizonten, som den staaer lige over, kaldet S y d p u n e t e n vende vi os imod delte, da hav- v i lig, - » » fo r , bagved os, N - r d p u n . . - . , M ig - x o a h o jr.

H a a n d , eller, hvor S olen gaa.r ned, m idt imellem L iY d - og N o r d p u m t.t, h ° » . » i B ° s t p « » c , - t , lige.

som paa venstre H aa n d , eller hvor S olen stgaer o ,

D s t P « n - t - t , al l -f i re j Horizonten.

Solens Straaler falde meest lodrette paa kandene red W qvator: der er derfor varmest, og de stg-v at

kMdl 'c - !" 3 - r d s t r - g . Ved Polerne derimod kolde Straalerne meest fleaae i der er derfor koldest

»g -t kol de J o r d s « r o g: midt imellem begge er U g g e . ° ^ 2 - r d f t r o g , hvori de flest- hånd.

4- 6. Af Jord«, fjende »i jkk« den« Inderste,

, ^'

kun /dens O verflade: paa denne fljoelne vi L a n d vg V a n d . D e t Sidste indtager et z Gange saa stort R u m , , som det Fsrste.

D e t stade Land kalde v i S l e t t e , men D a ! , naar det ligger imellem B je rg e : de hojere Dele a f J o r ­ dens Overflade kaldes B j e r g e , F j e l d e , B a k k e r , : H o j e , naar de med J o rd ere bedcekkede; men K l i p - P e r , naar de fornemmeligen bestaae af nogen Steen.

Ligge flere Bjerge famlede, kaldes det en B j e r g -

<

s t r o e k n i n g , eller B j e r g k j e d e , h v is , i Havet ud- lsbende. Spidse ncevnes F o r b j e r g .

Nogle B jerge have i Toppen en stor Aabning (C ra - t e r ) , gjennem hvilken ofte R o g , I l d og flydende smel­

tede M a re n e r, L a v a , udkastes; de kaldes derfor i l d s f p r u d en de B j e r g e eller V u l k a n e r , og ere, i det de'skaffe L u ft fo r de i Jorden indfluttede broendbare M a te r ie r , en V elgjerning fo r dem omliggende E gn.

Kunne disse im idlertid ei hastig nok sinde Udgang, eller denne, ved B jergets S am m enstyrtning, spoerres dem, fkaffe de sig den selv ved B ryden paa Jordens O ver­

flade, som da soettes i den bslgende Bevcegelse, hvilken m an kalder J o r d s k j c e l v .

E r Landet paa alle S id e r omgivet a f V a n d , kaldes det D e , omgives det dermed paa de fleste S id e r, kaldes det H a l v s e ; men et det fle t ikke, eller kun fo r en liden Deel begrcendset deraf, kaldes der f a s t L a n d .

,

D e t smalle Stykke L a n d , som forbinder 2 , ellers ved V a n d adskilte. Lande, kaldes T a n g e (Jsth-

m u s ). . . .

I n d l e d n i n g . S

> D e n storste Deel a f Jordens Overflade bedcrkkes a f b e n store V andsam ling, vi kalde O c e a n e t , eller V e r d e n s h a v e t , hvis forstjellige Dele have fsrskjel- lige Navne. Gaaer en Deel af Havet ind i Landet med -' et smalt J n d ls b , kaldes det F j o r d , med et bredt I n d ­ lob ncevnes det B u g t eller V i i g. D e n Deel a f H a ­ v e t , som adstiller 2 noerliggende Lande, og forbinder s s H a v e , kaldes S t r o e d e eller S u n d ; hvis Konsten har dannet Forbindelsen, kaldes den gravede Rende

> C a n a l . Havet omgiver Landet paa alle K anter, oz -e r s a l t . V andet derimod, som sindes paa Landet, er

soedvanligen foe r sk t : de storre S a m lin g er a f det kal­

des S o e r ( I n d s o e r ) , D a m m e , K j c e r , som ere s t i l l e s t a a e n d e ) i Sam m enligning med det r i n ­ d e n d e V and, der sindes i B 'c e k k e , A a e r og F l o ­ d e r . Disse ende deres Lob i Havet eller store S o e r, -indtagen nogle faa, som tabe sig i store sandige S le tte r ( H e d e r ) , og derfor kaldes H e d e f l o d e r . M ange S te d e r, a f de saakaldte K i l d e r eller K i l d e v o e l d , sprudler Vandet frem a f J o rd e n , og er da scedvanligen ferskt, men har og oste modtaget Beskaffenhed a f de M a te rie r, gjennem hvilke det under Jorden har lsbet, hvorefter nu Kilderne faae N a v n a f v a r m e , s a l t e og m i n e r a l s k e . '

§. 7» Jordens Frembringelser (P ro d u c te r) hen­

fores t i l Z Elasser:

r . D y r e r i g e t , h v o rtil regnes A l t , hvad der hae L iv og Bevoegelse, og hvad som fra det oprinder, saa- som: S i l k e n , der spindes af Silkeorm ene, som leve a f Morbcertroeets B la d r - N e l t s v s e r k e r , der

ere Huder a f vilde D y r , som a f U lv e n , Nerven, Stkandodderen, B jo rn e n , Tigeren og flere. - Herhen h o re r: Q v o e g a v l e n , der bestaaer i at drage O m ­ sorg for de lamme D y r s P le ie ; F i s k e r i e t , hvilket ofte drives langt borte ved hele F laader, og da kaldes Let s t o r e F i s k e r i e ; a f dette S la g s er i ) S i l ­ d e f a n g s t e n , da S ild e n e , fom komme hver S o m ­

mer fra det nordlige Jrshav t i l Nordsoen, fanges og nedsaltes m illio n v iis ; 2 ) H v a l f a n g s t e n , som E u ­

ropæerne fornemmeligen drive fo r'T ra n e n s S k y ld , der koges a f Hvalfiskens S p e k, og z ) S t o k f i s k e - f a n g s t e n .

r . P l a n t e r i g e t , h v o rtil henfores, hvad der vel har et S la g s L iv , som ved Voexten isser viser sig, men ingen Bevoegklse, som: K o r n e t , T r o e f r u g t e r ,

B o m o l i e , som udpresses a f Oliventroeets F ru g te r;

V i n e n , K a f f e e n , som er Kjernen la f en F ru g t, der voxer iSkikkelse afKirsebcerpaaTrceer; T h e e n , som er B lade af en B u f i , der allene har sit H jem i Ehina og J a p a n ; S u k k e r e t , K r y d e r i e r n e , s. E x. P e b e r, Kaneel; T o b a k k e n , H o r r e n , a f hvis F ru g t man presser L in o lie ; B o m u l d e n , som er Frugten a f en Busk, der bcerer et S la g s Kap­

seler, hvilke in d p u tte D u n e n ; herhid horer o g V r e ­ d e t , der^eels bruges tisiB rcendsel, deels t i l B y g ­

ningstom m er. '

Z. M i n e r a l r i g e t , hvortil horer de T in g , fom in ­

tet L iv , ingen Bevcegel se meerkes ved, som: Steen-

-rte r,. M e ta lle r, Jordarter, Salte 0. s. v . ; blandt

Stenene mcerkes: M d e l s t e n e , der ere de'dyrefte a fa lle Vare, og blot tjene t i l Prydelse; D i a m a n ­ t e n er den haardefte og kostbareste Wdelsteen. A l­

mindeligere og i mange Henseender vigtigere ere M e ­ t a l l e r n e , der inddeles i oedle, som: P l a t i n a ^

G u l d og S o l v , eller noedle, som: K o b b e r , T i n , B l y , J e r n , og mange store. Scedvanligst opgraves de a f B je rg e ; og disse Steder kaldes da Bjergvæ rker.

Disse Frembringelser ere iscer Jordens fornuftige Beboere t i l Tjeneste, ja behsves for en stor Deel t i l

deres Underholdning: dog sindes de ei alle paa alle S te ­ der. Hvad derfor et Lands Indbyggere mangle, hente de sig fra andre Lande, og derimod bringe disse, hvad deres eget frembringer mere end t i l eget B r u g : denne

Om bytning af Producter kaldes H a n d e l , og de om­

byttede T ing H a n d e l s v a r e r .

§ . 8 . Jordens fornuftige Beboere, M e n y e s k e n e , kunne iscer fore sig alle dens Frembringelser t il N y tte , ligesom og ved deres Bestræbelser bidrage meget t i l deres

Forogels« og Forcedling. Menneskene ere forstjellige ihenseendetil den l e g e m l i g e B e s k a f f e n h e d , eller ihensecndetil L e v e m a a d e n . I f s r s t e H e n s e e n d e gives de store, som: Patagonerne i Sydamerika,, smaa, som: Beboerne a f Ish a ve ts Kyster z^Morke a f Farve,

som: de varme Landes Beboere, lyse, som de koldere ^ Landes; veldannede som Circasst'erne, ildedannede, som

Samojederne. I s i d s t e H e n s e e n d e jkjcelncs

8

vanligen mellem de v i l d e , n o m a d i s k e og k u l t i ­ v e r e d e Folkeslag.

* f

D e V i l d e have den ringeste G rad a f Dannelse, lidet Begreb, om Eiendom , ingen Love eller ordenfligen indrettet Regjering. D e noere sig af F ru g te r, Rsbder, vilde D y r og Fiste, og hvad A n d e t, de, uden fore- gaaende Arbeide, kunne a f N aturens Haand tage, naar de behove det. Legemets Krcefter ere isoer hos dem ud­

dannede: S jelens derimod nyttes lid e t, uden fom Red­

skaber fo r de utirmmede Lidenstaber.

/

N o m a d e r n e have mere Begreb om Eiendom, som Fslge a f det paa deres Qvceg anvendte Arbeide:

det omvankende L i v . de fo re , er dog meget deres D a n ­ nelse t il H ind e n Deres Regjering ligner hin patria- chalste, ligesom deres Levemaade den, Patriarcherne fo rte . Gjesifriheden er en dem isoer egen D y d ; dog ere de ei sjelden hengivne t i l Roverie.

I

Paa det hojeste C u ltu r tr in staae de saa kaldte k u l ­ t i v e r e d e , p o l e r e d e N a t i o n e r . D e have faste

Ejendomme og drive Agerdyrkning. Deres flere Nedven-

I

Ligheder bragte dem paa flere O pfindelser; deres ro li­

gere Liv tillo d dem nsjere at gjennemtoenke og forbedre disse; og deres Samvoeren forogede Ideernes Mcengde og tillig e M id le rn e t i l at udfore det Paatcenkte. H os dem haandhoeves Love og Eiendom , blomstre V iden­

skaber og Kunster^ og sindes ordentlige« indrettede Re-

tzjeringer. '

§. 9« Aa Mennesker hegpndte at dprke Jorden, byg-

H n d l r d n i n g. -

gede det sig en H y t t e paa det Stykke J o rd , fom det ved sit Arbeide staffede sig Ejendomsret t il. H ytten blev tik

H u u s ; flere Huse flyttedes for Sikkerheds S kyld sam­

m en, saaledes opstode S t r e d er cg i det flere Stceder med omliggende Landstroekning, enten godvillige eller tv u n g n e , erkjendte de samme Love, opstode de ftsrre

N i g e r eller S t a t e r . S t a t er et Selstab a f M e n - nester, som t i l svelles V e l under samme Negjering leve

forenedez iscer er S tatens Hensigt u d v o r t e s og i n d ­ v o r t e s S i k k e r h e d . D>en sidste opnaaes ved L o v e ; den fsrsie ved K r i g s m a g t e n -til Lands og V ands.

For at besorge A lt , vedkommende det Heles V e l, er E n eller Anden overdragen den hsjeste M ^ g t , R e g j e -

I

r i n g e n : det tilkommer den faavel at give Love, og paasee deres Efterlevelse, >som at holde Krigsmagten red'e -g lede den t i l S ta te n s Forsvar. Selskabets svrige Medlemmer kaldes U n d e r s a a t t e r - U n d e r d a n e r : de maae villigen fslge Lovene, og udrede S ta te n s fo r- nsdne Udgifter ved at yde S k a t t e r . D e , fom overalt

i

S ta te n , paa Regseringens V egne, haandhceve Lovene, og iagttage det Heles V e l, kaldes D v r i g hed e n , og e r , ester dens stsrre eller mindre Virkekreds, O v e r - rller U n d e r - D v r i g hed.

E r kun Een i Besiddelse a f den hsjeste M a g t, kal­

des Regjeringen m o n a r c h i s k - have Flere Deel i den, kaldes den r e p u b l i k a n s k . S o m M onarchiet kan voere u i n d s k r o e n k e t (souveraint), eller i n d s k r æ n ­

k e t ved R aad, P a rla m e n t, Rigsstcender o. s. v . , saa

kan og Nepubliken vsere MeN aristokratisk etter _{^ >}

I n b t e b n i n g.

d e m o c r a t i s k , eftersom visse F a m ilie r, eller det hele Folk ved visse Udvalgte udover -en hojeste M a g t. D en uindskrænkede M onarch har for de almindeligste Tilfcelde bestemt sig v i s s e R e g l e r , han soedvanligen fo lg e r:

har han det ikke, men folger blot sit saa let foranderlige L u n e , kaldes han D e s p o t . D e r , hvor Stedet for

den hojeste M a g t ikke vides, Herjker/A N a r c h i e .

l / ' '

§. 10. Intetsteds paa Jorden leve Mennesker.uden- Forestilling om et hojeste Voesen, uden at vise dette et SlagL^Dyrkelse, uden R e l i g i o n ; men denne er meget fo rjkje llig efter den sorstjellige G rad af C u lru r, de have.

D e meest oplyste Folkeslag have den c h r i s t e l i g e , som tidligen adskiltes i 2de K irk e r, d e n c o n s t a n t i - n o p o l i t a n s k e og d e n r o m e r s k e : fra den'forste

*

udspringer den g r o e s k e; fra den sidste den r o m e r s k c a t h o l s k e R e lig io n , af hvilken L u t h e r a n e r e og R e f o r m e r t e igjen ere Secter. E t stort A n ta l N a ­ tioner have antaget den m a h o m e d a n ske; og en

eneste, over hele Jorden adspredt, N atio n bekjender sig t i l den j s d i s k e : de svrige Folkefoerd siges at have H e d e n s k , afgudisk R e lig io n , i det de antage flere gud­

dommelige Voesener, hvis B illeder de soedvanligen dyrke.

§. 11. I det^store Verdenshav lcegger man Mcerke t i l fslgende D e le : 1 ) de ncermeste Polerne liggende

I s h a v e ; 2 ) det a t l a n t i s k e H a v , som adskiller E uropa fra Am erica; z ) d e t c e t h i o p i s k e , som ad­

skiller A frica fra A m e rica ; 4 ) d e t m i d d e l l a n d s k e , egentligen en stor F jo rd , som fra det Mauriske gaaer

md mellem Europa, Asta og

A f r i t a ;

5)

d e t i n d i s k e .

Hyben fo r Asien; og^6) det store, saa kaldte. S y d ­ h a v eller s t i l l e H a v , mellem det ssilige Asien og

vestlige America.

F

V '

' !

§. 12. Landet p a a J o r d e n bestaaer egentlige«

a f z store D e r og adskillige smaae, eg henfores t i l § H o v e d d e l e :

i . E u r o p a , den mindste, men bedst dyrkede og be>

boede, tillige mcegtigste ved sine Indbyggeres over- veiende C u ltu r , i Nordvest for de to folgende, m el hvilke den er landfast.

« . A s i a , den stsrste af'disse z , fra hvilken Beboere og Kundskaber have udbredt sig til. de andre, ligger ostligst.

Z. A f r i e a , den varmeste, mindst befolkede og dyr­

kede, i S yd ve st'fo r de 2 foregaaende.

Disse g Verdens D e le , som udgjore den stsrste a f hine D e r, vides i flere Aartusiyde at havs havt B e ­ boere, hvis Tildragelser og B o lig e r, i ligesaa lang T i d , ere os for en flo r Deel bekjendte; de kaldes der­

fo r samlede den g a m l e V e r d e n .

4.

A m e r i c a , den ncest stsrste a f Jordklodens O er, forsynet med de fleste cedleM etaller, ^ligger vestlig fo r den gamle Verden.

A ir f t r a l i a , h v o rtil regnes den mindste a f hin-

Z store, sg desuden adskillige mindre D e r , ligger M - osilig fo r Asten i dei indiske og stille H av. ''

Disse 2 Verdens D e le , som fsrst i de Z sidste—

Aarhundreder ere blevne den gamle Verdens Beboere Ibekjendte, og om hvis forrige Beboere og Tilstand

I n t e t vides, kaldes den n y e V e r d e n .

1

/

^ '

,

F

e

d ,

'4

r

b e l i g g e n h e d og G r c e n d s e r : M o d N o r d det nordlige Is h a v , mod V e s t det atlantiske, mod S y d det middellandste H a v , og ene mod D s t landfast med Asien.

S t o r r e l s e og F o l k e m c e n g d e : 172,000 M jle ; 182 M illio n e r Indbyggere.

V i g t i g h e d : D ens Beboere have naaet en storre G rad a f C u ltu r end de andre Verdens Deles In d b y g ­ gere; R e lig io n , Videnskaber og K u n ste r, Krigsvoeserr og Agerdyrkning boere Vidnesbyrd om denne Foroedling, og de Besiddelser, de i de andre Verdens Dele have er­

hvervet sig, ere V irkn in g e r af Europas herved erholdte /

Overm agt.

V a n d e n e o m k r i n g E u r o p a : 1 ) Is h a v e t danner en B u g t ind i det nordlige R ustland, son; kal­

des det h v i d e H a v . 2 ) A f det atlantiske H av gaaee en Deel nord ons S to rb rita n n ie n ned mellem denne De og J y lla n d , som kaldes N o r d s s e n eller V e s t e r h a ­ v e t ; fra dette H av gaaer en B u g t mod Dsten ind mel­

lem D a n m a rk , Norge og S v e r rig , som kaldes K a t ­ t e g a t t e t : dette soettes ved z Sunde eller Stroedet mel­

lem de danste D er i Forbindelse med det loengere mod

S y d og Dst liggende H a v , D s t e r s o e n . Nordsoen soettes mod Syden ved E a n a l e n m e l l e m E n g e l -

l a n d og F r a n k r i g i Forbindelse med det atlantiske H a v : fra dette gaaer og en B u g t ind mellem F rankrig og S p a n ie n , som kaldes der B i s c a i s k e H a v og den spanske S se . g ) B la n d t Middelhavets B u g te r mcer- kes is« r det a d r i a t i s k e H a v mellem Ita lie n og T p r- k ie t, og A r c h i p e l a g u s mellem T yrkie t og Asien.

D e tte Sidste scettes ved D^a r d a n e l l est roe de t og C o n s t a n t i n o p e l s u n d e t og den mellem disse lig ­ gende M a r m o r a s o e i Forbindelse med det Norden fo r liggende s o r t e H a v , som igjen ved C a f f e s t r o e d e L forbindes med det nordostligs a s o v s k e H a v .

- B j e r g e : i ) K j o l e n , mellem S ve rrrg og N o r ­ ge; 2) P y r e n s e e r n e , mellem Spanien og F ra n k rig ; z ) A l p e r n e , som adskille Ita lie n fra F ra n k rig , H el- vetien og Tydskland ; 4) C a r p a t h e r n e , mellem U n ­

garn og G a llicie n ; 5 ) de v e r c h o t u r i s k e ' , som for en Deel adstiller Europa fra Asien, hore hen t i l B je rg - , strikn in g e n U r a l .

D e l e : 1) Kongeriget D a n m a r k ; 2) Konge­

rigerne S ' v e r r i g og . N o r g e ; g ) Keiserdsmmet R u s l a n d ; 4 ) d e t p r e u s s i s k e M onarchie; 5 ) T y d s k l a n d ; 6 ) Kongeriget de f o r e n e d e N e d e r ­ l a n d e ;

7)

Kongeriget S t o r b r i t t a n i e n og I r ­ l a n d ; 8 ) F r a n k e r i g ; y ) Kongeriget P o r t u ­ g a l ; 10) Kongeriget S p a n i e n ; n ) I t a l i e n ;

12) H e l v e t i e n ; i z ) Keiserdommet A s t e r r i g ,

14)

de t y r k i s k e

Lande.

Kongeriget Danmark.

B e l i g g e n h e d og G r o e n d s e r : i det nordlige E u ro p a ; omgivet mod V e s t af Vesterhavet, mod N o r d a f Kattegattet, m o d D s t afD sterssen, og mod S y d landfast med T ydstla n d , for saavidt det ikke s til­

les derfra ved Elben.

S t o r r e l s e og F o l k e m æ n g d e : O m tre n t 2400 cn M ile ; 1,600,000 Indbyggere.

R e l i g i o n e n er den lutherske; R e g j e r s n g e n monarchist, uindstrsenket og arvelig.

N a t u r l i g B e s k a f f e n h e d : Landet er fla d t, paa de sydlige Kyster a f Vesterhavet saa la v t, at det

ved D ig e r maa beskyttes mod Havets In d b r u d ; i A l­

mindelighed fru g tb a rt, mest paa hins Kyst er, mindst paa den deels sandige, deels med A h l bedcekkede, lyng . begroede Landryg i J y lla n d og Holsten. Karsten er

sund, hvorvel noget fugtig, formedelst Havets Ncrrhed, der og bevirker V e jrlig ets Ustadighed og joevnlig Blcest.

P r o d u c t e r : K o rn , noget H o r, H am p og T o ­ bak, samt K a rto fle r og T ro e fru g te r; Heste, Hornqvoeg,

smaat Qvceg og B ie r ; Kalksteen og K r id t; noget Fiske­

n e , is«r Sildefangst i Lim fjorden.

V a n d e : D e z Sunde, som gaae mellem de dan.

ske Lande, og forbinde Kattegattet med Ostersoen, ere:

i ) O r e s u n d , mellem S v e rrig og S je lla n d ; 2) s t o r e B e l t mellem S jelland cg Fyen; z) l i l l e B e l t mel­

lem Fyen og J y lla n d . Desuden danner Havet i ) I s e - f j o r d e n i det nordlige S je lla n d ; 2) O d e n s e f j o r - d e n i det nordlige Fyen; Z ) L r i m f j o r d en i det nord­

lig e J y lla n d ; 4 ) R i n g k j o b i n g f j o r d e n i det vest-

r6 D a n rn a r

lige Jylland« D e moerkeligste S trs m m e ere: i ) S k o d , b o r g a a e , som adstiller N s tr e - og S o n d e r - J y lla n d ; s ) E j d e r , som lsber mellem S snderjylland og H o l-

steen, ligesom foregaaende, u d i Vesterhavet.

D e l e : i ) S j e l l a n d s S t i f t ; 2 ) F y e n s S t i f t ; z ) L o l l a n d s S t i f t ; disse z S tifte r ligge paa D er.

4 ) A a l b o r g S t i f t ; 5 ) V i b o r g S t i f t ; 6) A a r - h u u s S t i f t ; 7) R i b e S t i f t : disse 4 S tifte r lig g e r N s r r e j y l l a n d . 8) Hertugdsmmet S l e s v i g eller S s n d e r j y l l a n d ; y ) Hertugdsmmet H o l s t e e n ; r o ) J s l a n d ; n ) F s r s e r n e . Desuden ejer Kon­

gen af D anm ark Noget i Tpdstland, og adskillige Lande

i

de andre Verdens Dele.

H v e rt S t i f t har sin S t i f t ann t m a n d og B i ­ s k o p , ligesom HertugdsMmene hvert stn G e n e r a l - s u p e r i n t e n d e n t , men en f o e l l e s S t a t h o l d e r .

i ) S j e l l a n d s S t i f t

bestaaer a f D e rn e : S j e l l a n d , M s e n , B o r n ­ h o l m , S a m s s e og nogle mindre. D en tredie ud-

g js r 1 A m t; de 2 fsrste 5 , nem lig: K j s b e n ­ h a v n s , F r e d e r i k s b o r g s , H o l b e k s , S o r s e s og P r o e s t s e - A m t , t i l hvilket sidste M se n regnes.

S j e l l a n d er 17 M ile lang og 14 M ile bred, I Almindelighed fru g tb a r, dog noget sandig mod N o r­

den, og stenet sstlig ved S te vn sklrn t. S t o e d e r n e ere paa den s si l i g e S id e :

K j s b e n h a v n , Rigets Hovedstad og Kongens Residens med mere end 100,000 Indbygger^. D e n driver betydelig H a n d e l, og har gode H avne, saavel fo r - Handels - , som for K rig s - Ski.be. A f offentlige B ygs

ninger ere at mcerke: Lhrrstiansbvkg, der 1794 6 ft

broendte S l o t , fom n u ig jm opbygges; de 4 P .a la ie r

^aa A m alienborg, Rosenborg i den smukke Kongelige H a v e , C barlottenborg, det nye R aadhuus, Universi­

tetsbygninger, Cathedralskolen, Frederiks og alm indelig H o s p ita l, m . p . M e d Kjobenhavn ved 2 B ro e r er forbunden C h r i s t i a n s h a v n , som ligger paa A m a ­ g e r , fra hvilken Ae Kjobenhavn iscer forsynes med

G r o n t og Moelk. V stlig rre i S u n d e t ligger S a l t - h o l m , hvor Amagernes Koer groesse og Lalksteen brydes. I Noerheden a f Kjobenhavn lig g e r:

F r e d e r i k s b e r g , Kongen-Som m erresi'dens.

K j o g e , S . f^ Kbhavn, ved Kjoge B u g t, bekjendt ' a f N ie ls J u u lS S eier over den svenske Flaads 1677.

S t o r e h e d d i n g e og P r rest s e ere smaae K jo b - stoeder.

P aa den s y d l i ge S ide lig g e :

V o r d i n g b o r g med en Middelskole og Levningen a f Valdem ar Atterdags S l o t ; herfra scettes over t i l Sm aaoerne.

N e s t v e d , iNoerheden a f H e r l u f s h o l m s loerda Skole og S u s e a a e n .

Sk>j e l s k o e r , herfra soettes over t i l Azersse o - Omse, sydvest fo r S je lla n d .

P aa den v e s t l i g e S ide ligge:

K o r s o e r bed en liden F jo r d , i hvis In d lo b M befcestet De lig g e r: herfra skeer O verfarten t i l N ybo rg.

K a l l u n d b o r g , imellem hvilken B ye og A arhuus

Sm akker gaae. ^

P a a des n o r d l i g e Side ligge:

N y k j ^ s b i n g i O d s h e r r e d .

H e l s i n g o e r , med 6000 Zttdbpggere og en l » i -

/

i - D a n m a r k .

S kole ved -et Smalleste a f D restm d; herover stiles tU HelsingLvra i S v e rn g . H er er Foestningen e<p S lo tte t K r o n b ^ o r g ^ hvor de forbiseilende Skibe betale T o ld .

H o l b e k og R o . e S k i l d e ligge,, hver ved sin A n n L fIs tfjv r d c n . I sidste S ta d er .den prcegtige Dom kirke, hvori Kongerne begraves., og en loerd Skole.

I n d e i Landet lig g e : >

' H i l l e r s d med en loerb S k o le , kaldet efter det herliggende F r e d e r i k s b o r g S l o t 5 R in g s te d « ; S o r s e med det ridderlige Academie i, en fljs n E g n ;

Hg S l a g e l s e , i Noerheden a f det fordum bersmte, nu fo r det meste nedrevne, A n t v o r s k o v S l o t , har en

lK rd S kole.

V a l l o e og V e m m e t o f t e ere Godser, as hvis Jndteegter uformuende Adeliges D s ttr e underholdes r saakaldte Frskenklostre.

M s e n , er 4 M ile lang og ^ t i l r M i i l bred, fru g tb a r, dog mod Osten sig endende i en Rcekke Kridt-- bjcrge, kaldet M ve n s K l i n t , 150 F . hoj. S t e g e er D e n s eneste Kfsbstaid ved U l f s f u n d , som adskiller den fra S je lla n d , ligesom G r » n s u n d fra Falster.

. B o r n h o l m ligger i Dsterssen, r z M ile Osten fo r S je lla n d , paa Kysten meget k lip p e t, og derfor fa r­

lig fo r S s e fa re n d e ,. inde i Landet vel skikket t i l A ger­

d y rk n in g og Qvoegavl, med S teenkul og Poreellainjord.

D e n er 6 M ile lang og z M ike bred. D erpaa ligger v e s t l i g Kjsbstsrderne^

R s n n e , Landets bedste

B y , me-en

M iddelflole og H a n d e l, tillig e H a s l e ; » f t l i g ligger:

S v a n n i k e og N e x s e , i Vcrrheden a f S a n d - -steensbru^det; i n d e i Landet A a k i r k e b y .

D a n m a r k . , g

H a n r m e e s h u u s , Landets g a m le F s M n g , nu

i

R u in e r , ligger xaa en Klippe n o rd lig , senest bekendt fra Frederik d. gdres L id , da B o rn h o lm afkastede S ve n - >

stens Aag. C h r l s t i a n s s e , et P a r M ile Osten for.

B o rn h o lm , er 2 snmae V e r , som danne en god H a v » og ere befsstede.

S a m s s e , z M ile lang eg 1 M i i l bred, en fr u g t­

bar D e , imellem S je lla n d og AcrrhuuS beliggende-, t i l ­ horer Grev D im u e fijv ld Sam sse.

S e j e r s e , hvis Beboere udgjsre et S o g n , 0 I H e s s e l s e , blot nyttet r il at greesse Heste, ligge norden fe r S je lla n d , S p r o g s e resten fo r

i

det store

B e lt, som r r 4 M ile bredt.

2 )

F y e n s S t i f t

bestaaer a f D erne: F y e n , L a n g e l a n d , T a a s r u g , og nogle mindre. D e t har A m te rn e : O d e n s e ,

As­

s e n s og S v e n d b o r g .

F y en e r '10 M ile lang og y M ile bred, fru g tb a r, dog noget bakket

i

Sydvest. D e ri ligge mod R o cd e n r

O d e n s e , med 6ocx> In d byg g ere , ved en Canal i Forbindelse med O d e n s e f j o r d , har en lL rd Skole..

B o g e n s e , Dsten for Odense.

M o d V e s te n lig g e :

M i

d d e l f a e t , ved det lille B e lt, fom her er om­

tre n t Z M i i l bredt, hvorover F arten steer t i l S n o g -

hbj i

J y lla n d .

A s s e n s , ligesaa ved det lille B e lt, S y d fra W id - d e lfa rt,

i

Ncerheden a f det bekjeudte

Dxnebi-rg.

M o d S s n d e n ligge:

F t i a b o r g , og

«

Svryd bor g, »n narsym Vyr, ved et smalt

Sund adskilt fra T a a f i r r g , en smuk og frugtbar De r M i l lang og bred, tilhsrenbe N i e l s I u u l s

E f ­

terkommere Mod D s t e n ligge :

. N y b o r g ved en F jord, som gaaer ind fra det Kore B e lt. Den er bescestet og har en lcsrd Skole.

A j o e r t e m i n d e , norden f. Nyborg.

L a n g e l a n d , 7 N ile lang og i M iil bred, Dsten for Fyen, en frugtbar De. Her er:

R u d k j s b i n g , den eneste Kjobsted. Det Meste

af

Den tilhorer Grev Ahlefeldt, som boer paa L r a n e - k j « r S lo t.-

,

3) Laal andS S t i f t

bestaaer af Derne: L a a l a n d og F a l s t e r , samt nogle mindre, alle meget frugtbare, men lavt liggende, som ndgjore i Am t., ^

L a a l a n d er 7 Mike lang og 3 Mike bred, ved store B elt adskilt fra Langeland, ved Guldborgfund fra

Falster. Her ligger:

N a k s k o v med 1500 Indbyggere paa den vestlige Side ved A l b u e f j o r d : har en Middelstole og er at meerke for stt kjeekke Forsvar imod Svensken i Frederik den zdieS Tid.

M a r i b o ^ midt i Landet, ved en Zndsoe: her boer Stiftamtmande«, som tillige er Amtmand, og Bistopen.

S a x k j o b i n g ligger ostligere, , R o d b y og N p- sted sydligen: fra sidste skeer Overfarten over F e m ­ m e r s u n d ti l

H

ei l i g e n has en

i

Holsteen.

F a l s t e r er 6 M ile lang og r t il z M ile bred , ved Gronfund adstilt fra Moen. Her ligger:

N y k j s b i n g med 1000 Indbyggere og en lcrrd

^ '

Skole, vestlig ved G u l d b o r g f u n d .

S t u b b e k j s b i n g

nordostlig.

En

sang

Fjord, Faldet N o r e t , gaaer

sydlig

ind fra Dsterssen.

B a a g s e ligger mellem Falster og S jelland;

Kc e g s e og F c e ms e mellem Laaland og Sjelland.

J y l l a n d

EaldeS den Halvse, som fra Mderen af stroekker sig ud imod Nord mellem Vesterhavet paa den vestlige, og Kat- tegattet, lille B e ll

og

Dsterssen paa den sstlige Side.

N aar de i Midten liggende Heder og vestlige sandige Egne

undtages,

er det fru g tb a rt: isse ere detS Hefte og Slude

endog

uden for Danmark meget ssgte. DetS Loengde er fra Eideren t il Skagen

52

M ile . DetSstsrste Brede er »4 M ile . Det deles i N s r r e «- og S s n - der - J y l l a n d ; det forste igjen i de

4

S t i f t e r : A a l b o r g , V i b o r g , A a r h u u S og R i d e , tillige i y A m t e r : i ) A a l b o r g ;

2)

V i b o r g ; z) A a r -

h u n S : 4)

R i b e ;

5)

H j s r i n g ;

6)

T h i s t e d ;

7)

R a n d e r - ; 8) R i t t g k j s b i n g ; og 9 ) Ve i l e - -

A m t . ^

4) A a l b o r g S t i f t

for det Meste nordlig for L i m f j o r d e n . S r n d e n for denne fistrrige Fjord ligger:

A a l b o r g , S tiftttS Hovedstad, en af de bedste HandelSstceder i Riget med 6000 Indbyggere og en loerd Skole. N o r d e n for ligger:

H a l s , en Flekke, med Skandse tik Forsvar fer Fjordens In d lo b .

Videre

ligger

ost

l i

g

lanzS

Med Kattegattet : S s b y e ,

en liden

Kjsbstord.

F l a d s t r a n d , hvorfra en 12 MileS Overfart er

t il Norge. Heder et Slags befoestet Havn, og i Nser-

D » a m » r

heden DsterSdanker. Dvenfor i Kattegattet ligge He r tS - P o l me n e . ^

S k a g e n , yderft paa JyFandS nordligste P yn t, -iver de udenfor i Havet liggende Sandbanker og Reev P t N a v n : for sn Skibene om Natten kunne vogte sig for at l»be ind paa -isse Skjcer, er her et Fyrtaarn vnlagt, paa hvilket tik de SsefarendeS Bedste I l d an- tcrn-'e-.

H ) o r r i n g , tillige T h i s t e d i det frugtbare L h Y - ( a n d ved Limfjorden, ligesom N y k j o b i n g paa Ve«

M o r - . i samme Fjorde

Midt i Landet, sydlig for Limfjordem Heri ligger:

V i b o r g , on meget gammel S tad, i ^ M k i l S o n ­ den for Limfjorden »ed en Indsos, har Zooo Indbyg­

gere og en !«rd Skole. Dor»Z Beliggenhed midt i Lan­

det har vel isser bestemt den t il Stedet for Jyllands for-

25 krve veimg og ^crbe SM g, ,amr r:aoepmo,en ^ L s g s t s e r , i Noerheden af hvilken K ridt bredes; lige- ^ j Lom Kalksteen sonden for Viborg i D a u g b e r g o g ^

M s n s t e d Segne.^ ^

L « S s e , i Kattegattet, 5 M ile Dsten for J y lla n d , ^ er nu »ed Flyvesand for en stor Deel ode, og meest be- ? kjendt for sine farlige Skjser, ,pcka hvilke mange Skibe

ssette til. Den har 1500 Indbyggere, er omtrent g M . lang vg M ile bred, og regnes til dette S t if t .

Paa den v e s t l i g e Side ligge:

5>- V i b o r g S t i f t

6 ) R a r h u u K S t i f t ,

ved Katt-gatket, sydsstlig fo r Valborg og V ib o rg ., H e ri lig g e :

H o b r o r og M a r i a g e r , nordligst i S t if te t, begge ved d m fra Kattegattet mdgaarnde M a r i a g e r -

f j o r d . '

R a n d e r s , bekjendt a f stue Harrdffer og 8ax, ved G u d e n a a e , har en koerd Skole.

P a a den i Kattegattet fremsiaaende H alvse ligger:

G r e n a a e n ord lig , og T b e l t o f t sydlig.

Sydligere lig g e r:

A a r h u u s , med 5000 Indbyggere og en loerh S kole. H e rfra er en 12 M ile s O v e rfa rt ved saakaldto S m akker t i l Kallundborg i S je lla n d .

S k a n d e r b o r g , sydligere ved en S s e , paa h vil­

ken C h ris tia n 'I V . i stn Ungdom svede sig i Ssevcesenet.

H o r s e n s , ved en Fjord sydligst i S t if te t, har en koerd Skole.

H e r til hsrer A n h o l t , 7 M ile sstlig i Kattegattet, bekjendt af sine for Ssefarende farlige G runde, hvor­

fo r og der et F y rta a rn er anlagt.

D en S a m s s e hsrer i det Gejstlige under A a rh u n - S t i f t .

7) Ri be S t i f t

er det stsrste, og indtager den sydlig- og hele vestlige Deel in d til Lim fjorden. H e ri lrgge v e s t l i g :

L e m v i g , ved Lim fjorden og H o l s t e b r o - ved e«

stor Aae, R i n g k j s b l n g og V a r d e ved Fjorde,^ som noevneS ester dem.

R i b e , Hovedstaden, ru n d t omgivet a f det S le s - vigste, ved R i b S a a e , som «u form edelst.lavt V and

ei skaffer Staben ben Noersomhed, som fo r-u M : her er

Zooo

Indbyggere og en lcerd Skole.

O st l i g ligge:

K o l d i n g , vigtig ved den Told af ndgaaende jyS-

O

ske Produerer, som he» erleegges, har en l« rd Skole.

Paa det gamle S lo t K o l d i ^ g h i r u S dsbe Chriftianl

/

den /de i8 o 8 i kort ester afbrændte det under de Fran­

skes Ophold sammesteds.

F r i d e r i e i a , n o r d l i g e r e ved det Smalleste af Lille Best, har en loerd Skole; er og m«rkelig som F ri­

stad for Fallerendv og ved at alle Religionssecter dev have fr i RelrgionSsvelse.

V e i l e ved en Fjord i en smuk Egn.

!

Adskillige Oer, som ligge i Vesterhavet: M a n s e , F a n s e , R o m s e , F s h r og S y l t , hore deekS t i t dette S tist, d e e l - t il Slesvig.

8) H e r t u g d ø m m e t S l e S v i g , eller S - n d e r j y l l a n d , er 162 ^ M ile stort, stil­

les i N o r d ved S k o d bor g aae fra Nsrrejylland, og i Syd fra Holsteen ved den G l e - v i g - H o l f t e enske C a n a l og C i d e r e n , fom forbinder Dsterssen og Vesterhavet. Det har sin egen 'Generalsuperintendent, nnn Statholder tilfoelle-med Holsteen; og er inddeelt i r o Amter.

E c k e r n f d h r d e ligget sydligst mod O s t e n , kigefaa

S l e s v i g , ved Vigen Sley med 7000 Indbyggere, Hovedstade«, i Noerheben af S l o t t e t G o t t o r f , S ta t­

holderens Residens, og Regjeringens Seede.

F l e n s b o r g , ved en F jord, en af Danmarks

, t

-e-ste HandelSssoeder, med 15000 Indbyggere, Norden fo r Slesvig.

. <

A p e n r a d e og H a d e r - l e b e n , nordligere, Ii»

geledes ved Fjorde, sow gaae ind fra Dstersoen.

C h r i s t i a n s f e l d , norvligst, inde i Landet, en smuk B y , anlagt 1774 af de evangeliske B ro d re , som Hidmoerke sig ved Industrie og en s«regen Levemaade.

L s n d e r n , i hvis Egn isoer Kniplinger forfærdi­

g e -, ligger vestlig, saavelsom

F r i d e r i k S s t a d t ved Eideren og

H u s u m og T s n n i n g e n paa den frugtbaro Halvse E i d e r s t e d t . A f de t i l Slesvig horende Der

ligge,

t D s t e r s o e n :

A l s , ved et smalt S und adskilt fraLandstabet S u n - - e w i t i S lesvig, har:

G o n d e r b o r g , -n nrersom Kjsbsted 0-

A u g u s t e n b o r g , Residen,sn for en med det dan­

ske Kongehuus befloegtet hertugelig.Familie, samt N o r d b o r g .

A Z r o e , Dften for A l - , Vesten for Langeland, den solkerigste af alle danske Provindser, har:

M r o e s k j o b i n g , en Kjsbsted, samt Flekken M a r s t ir l.

F e m e r n , lcengere i S y d o s t , mellem Holsteen og Langeland, har:

B o r g , en Kjsbsted. Alle z Der ere mserkelige ved Frugtbarhed og Indbyggernes Flid.

I V e s t e r h a v e t :

P e l v H r m , Levning dm f - r siden y S

D L lr M a r 5.

-

Vandflod fsrZdaede betydelige D e , N o r d s t r a n d ; deS»

uden de ved Ribe S t i f t omtalte D e r.

9

) H olsieen r

er 175 ^ ' M k l e stort og stiges i N o r d ved E iderettio- den steSvigholsteensts C a n v k -fra S le s v ig , i S y d ved Elben fra en D eel afTydstlarkd, med hvilket det is v rig t i S y d o s t hcrnger sammen. ' D e t bestaaer egenligen a f H e r t u g d s r n m e t H o l s t e e n , H e r s k a b t t P i n n e b e r g og G r e v s k a b e t R a n t z a u .

». H e r L u g d s m m e t H r - l s t e e n udgjsre- a f de 4 gamle Landst aber ? ' H o l f t e e n , D i t m a r s k e n , S t o r m a r n og V a g r i e n , sg er inddeelt i n A m » t e r , med folgende Stoeder :

K r e l, veo en F jo rd a fD s te rs e e n , hvor C a n a lm begynder. H er er et Universitet og en lcerd S kole, samt 7000 Indbyggere; det aarlige M a rk e d , O m s l a g , er

betydeligt... ^

R e n d s b o r g , en Fcestning, lig g e r, hvor Eamr- ken og Cideren -forenes, og-har 6000 In d b yg g e re ; her boer Holftcens Generalsuperrntendent. Begge disse Steder ligge i der eg e n l i ge H o l s t r e n .

M e l d e r p , i D i t m a r s k e n , er ingen egenlig Kjobsted, kun en Flekke.

G l ^ c k s t a d t , en Fæstning ved E lb e n , hvor en D eel a f Holsteens R egjering e r, samt

' I t z e h o e , ligge begge i S t o r m a r ».

P l L e y , i en yndig E g n , o g ^ r a v e n d a l , et S lo t--L e kje n d t a f Freden 1 7 0 0 , ligge i V a g r i e n .

d . H e r s k a b e t P i n n e b e r g h a r:

A l t o n a , D anm arks moerkeligste S ta d , neestKjo- biMhavn- med betydelig H a n d e l, Fabrikker og om trent

25000 Indbyggere; dens Beliggenhed ved E lb e n , samt P riv ile g ie r, have fre m h ju lp M den.

a . G r e v s k a b e t R a n t z a u h a r:

B r a m s t e d t , en Flekke.

D e , langs med Nordssen og Elben liggende, vest­

lige D ele a f S le svig og Holsteen kalves M a s s k l a n - - e n e, og ere meget fru g tb a re , men lavtliggende, fan de vrd D i g e r etter Jordvolde m an s'b G ytte S mod H a ­ vets In d b ru d .

r o ) I S l a n d .

»n bjergfuld D e, liggende i det nordlige I s h a v , ei langt fra N vrdam erica, er 1407 ru: M il« stor. M an g e as

Bjergene ere bedsekkede med evig S n e e ;. Nogle ildspru­

dende, som: H e k s a . O m de brandbare M a te rie r, som dette Land bedsekker, vidne

r'vige,

foruden S v o v ­ le t , de varme K ild e r, blandt h v il'e isser det 60 Favne i V e ire t springende Geisir er at moerkr. DiLse

ildsprudende B jerge,- og K u ld e n , fa m t M a n g e l paa F o lk-h in d re A gerdyrkningen: I-rdbyggerne, om trent 4 7 ,0 0 0 , leve a f Fiffene og isser a f Faareavl. Den er

deelt i 4 Fjerdinger under 2 A n ^ ie e n d , men 1 S t i f t ­ amtmand og i B isp. D e r gives ingen egeklige B y e r ;

stere Handelspladse have faart Kjsbstedrettighed, en a f disse e r :

R e i k i a v i g , hyor Bispen boer, med en latinsk S k o le , nu henflyttet t i l B e S s e s t a d , hvor fordum den bersmte H istorieffriver S n o r r e S t u r l e s e n boede.

S k a l h o l t eg H o . lu m ere bekjendte, som fordum s Bispes«der.

n ) Kerrserne

ligge sydsstlig for Island, nordl i g for Stor-rit-

< - /

» s K « « m » r

,

tannien og Gchetlandsserne, rre 2 2 , hvoraf 17 brbsedr med 5000 In d b yg g e re , som leve a f F iffe rie , Fuglejagt eg Faareavl.

S t r s m s e , den stsrste a f V e rn e , er 6 M ile lang og

1

M i i l bred; derpaa ligger:

T h o r - h a v n , en H andelsplads, med en latinsk : Skole.

S y d e r o e , den sydligste, hvor S teenkul opgraves.

S u m b s e , i Ncerheden a f hvilken er den a f H avet z6 A len opstaaende, fo r Ssefarende fa rlig e K lip p e , S u m b s e - M u n k kaldet.

Andre, Kongen a f D anm ark tilhsrenbe, Lande ers i E u ro p a : en D eel a f T y d ffla n d ; i Asta: T r a n q v e . b a r med detk D is tr ic t, fam t de n i c o b a r s k r D e r » I n d ie n ; i A fric a : C h r i s t i a n s b o r g og siere F o rte r

med tilliggende Landftrcekning paa Kysten G uinea; og r Am erica^ S t . C r o i x , S ,t. T h o m a s og S t . J a i r a f de smaae A n tille r L Vestindien, samt G r s n l a n d i Nordam erika.

1

Kongeriger Svprrig.

B e l i g g e n h e d og G r c e n d s e r . D e t ligger i det nordlige E uropa, og stilles i D f t fra R usland ved M uo rrio og T o rv e a a -E lv , den bothniste B u g t og D fte r- ssen, steder i S y d t i l Dsterso-en, mod V e s te n r i l ' A re s u n d , Kattegattet og N orge, som og omgiver det mod N o r d e n .

S t s r r e l s e og F o l k e m c e n g d,e« Henved 8247 Q vad. M ile ; og om trent 2-^ M illio n Indbyggere.

R e l i g i o n e n er den l u t h e r s k e ; R e g j e r i n - g e n er m o n a r c h i s k o g a r v e l i g , men in d s tr« n k e t, ved S t a t s r a a d e t og S t c e n d e r n e , hvilke sam­

menkaldes hvert 5te A a r , og alene kunne bestemme, hvad S k a tte r der skulle ydes. Kongen er tillige Norges Regent , og saaledes Herstev over hele den skandinaviske

Halvoe.

N a t u r l i g B e s k a f f e n h e d . Landet er bjergigt, tillig e i den nordlige Deel moradstgt, og lidet beboet, i den sydlige Deel nogenlunde dyrket og fru g tb a rt, dog utilstrækkeligt t i l at brodfode Indbyggerne; stsrre B i ­

drag t i l disses Underholdning give S kove, Bjergvoerker

09 Fiskerier. i

P r o d u c t e r . K ornavling isser i det gothisteRige, fornemmelig i S k a a n e ; Trselast a f F y r og G r a n ; S s l v , isser Kobber og J e r n , fom man i Landet selv godt veed at berede t i l S t a a l; nyttige S le e n a rte r; gode Fiskerier i de store S o e r og ve- de vidtløftige Kyster, isser S ild i K a tte g a tte t; meget V ild t af D y r og Fugle.

B j e r g e . Hovedbje'rgkjeden gaaer langs med de norste Grsendsee, nordlig isser bekjendt under N avnet

zo

S v e r r

ⁱ

g.

K j o l e n , fra den udbrede sig Arm e deslS sstlrg tik des bvthnrste B u g t , deel- sydlig gjennem det gothiste R ige.

V a n d e . D e store In d s s e r , V e n n e r n , V e t - 1 e r n , H j e l m a r o g M - e l a r r n , v e d l ) v i l k e o g C a s n a le r, en Forbindelse mellem Dsterssen og K attegat­

te t tildeels er g jo r t, eller stal gjsres m u e lig ; Floderne:

, i ) G b i h a e l v e n , Vennerns Udlsb i K a tte g a tte t;

s ) M o t a l a s t r s m , V e ltc rn s Udlob i Dsterssen; og Z ) D a l e l v e n , som kommer fra den norste Grsndse -g lsber giennem D alekarlien ud i den bothniste B u g t.

D e l e : i ) D e t g o t h i s k e R i g e . 2 ) D e t e g e n l i g e S v e r r i g . z ) N o r d l a n d . ^ L a p ­ l a n d .

1 ) D e t g o t h i s k e R i g e er den t i l Agerdyrkning ineest stikkede sydligste D eel, inddeelt i : V e s t ' g o t h l a n d , S y d g o t h l a n d og D s i g o t h l a n d .

V e s t g o t h l a n d , langs med Kattegattet og ved S v i- nesund adstilt fra Norge , har S ta d e rn e :

G o t h e n b o r g , S ve rrig S yastbedste Handelsstad

>>< ' '

med s o ,o o o In d b yg g e re , ved Udlsbet a f Gothaelven, med Skibsvcerfter ogsaa fo r de mindre Krigsstibe.

M a r s t r a n d - en befoestet F rih a v n , saa kaldet,

^ fo rd i ingen eller liden T o ld betales as ud - og ind - gaa- ende V a re.

S y d g o t c h l a n d , . langs med Dresund og Dsterssen, S v e rrig s frugtbarste D e e l, har S ta d e rn e :

H e l s i n g b o r g , ligeovrr fo r Helsingoer i S je l- la n d , i Narheden a f R a m l o s a Sundhedskilde og

Steenkulsgruben ved H s g e n o e s .

L n n L , en meget gammel S ta d , med et Universitet.

S v e r r i g .

en god Handelsstad, befiLstet, ved Sun^

det ligeover for Kjobenhavn, med 6000 Jndb^gge^

C a r l s k r o n a , meh 14000 Indbyggere, betydelig som>Handelsstad og H avn fv r Krigssioden med mange

1

v ig tig e , derhen horende, Indretninger.^

D s t g o t h l a n d , langs.med.Dstersoem, h a r :

. ^{^}

r- N o r k j op i n g , .med 10,000 Indbyggere v e d M o - ta la s tro m , en a f E ve rrig L bedste HanhelsstEder. ^ ^

1 . C a.l m a r , en Foestning og Hizndelsstad. ved et Sund, adstilt fra Åland og bekjendt af de 3 rror-Me M e rs Forening 4 3 9 7 . . . . . ^ ... '

D l a n d og G u l l a n d ere 2 moerkelige D er f Mstersoerr.

2 ) D e t e g e n l i g e S v - e r r i t z ^ - . vig tig ved Agerdyrkning og F isterie, og S kov?, ifcer ved rige Kobber- og Z e rn g ru b e r, ligger nordlig for der gothiske R ig e , inddeelt i z ^P ro v in d s e r, og har Stce- derne:

S t o k h o l m , 'RioetS Hovedstad og Kongens R e­

sidens,, hpgt paa D er i MceiarenS Udlob , i Dsterssen, har yo,croo In d b yg g e re ', vigtig Handel og en stor vg sikker -H a v n , kun mindre skikket fo r Krigsskibe ved det V andet her tidligen tilfry s e r. J'Ncerheden lig g e .S le t- tene D r o t t i n g h o l m og H a ga.

U p f a l a , hvor ærkebispen boer, e.r en meget gam­

mel S t a d , og har det vigtigste U niversitet, ligger r U p l a n d.

S a l a , ved Sverrigs vigtigste Solvminer t .Vesi- m a n l a n d , og

F a l u n , i Provindsen D a l e r n e , ved et meget vigtigere Kobbervoerk, har 6000 Indbyggere.

K r e b r o , ved Hjelm arssen i N e r i ? e , s - '

S

v e r r r g .

' Nykj spi ng, ved

Dsterssen i

S k d e r mq y - ktrNd, drive

Handel.

3 ) N o r d l a n d ,

nordlig fo r det egenlige S v e r r ig , og la n g - med den bothniste B u g t, kun lidet stikket t i l Agerdyrkning, mere t i l Q vre g a vl, som med Kisteriet og Skovene iscer ncere Indbyggerne. Jnddeelt i 7 P rovindser, har det kun ved H avet Stcederne:

- G e f l e , den vigtigste- med 5200 In d byg g ere , i.

i K e s t r i k l a n d .

S s d e r h a m , med 4500 Indbyggere i det nord­

ligere H e l s i n g h a n - d ^

H e r n s s q n d , med 1500 Indbyggere nordligere i P n g e r m a n la n d .

D en hele Kyst a f den bvthniste B u g t herfra t i l den russtste Grcendse, hvor L o r n e a a e l v lsber ud i B u g ­ te n , kalde- V e s t e r b o t t n .

4 ) L a p l a n d ,

S ve rrig s nordligste D e e l, u d y rk e t, og ubeqvemt t i l D y rk n in g formedelst de lange strcenge V in tr e , og M an«

gel paa Indbyggere. D isse, fom kaldes L a p p e r og ere a f sinst Herkomst, leve iscer, fom N o m a d e r, a f deres R e n s d y r, dog og Nogle a f Fisterie og da i faste B o lig e r : nogle Faa af Nabonationerne have og nedsat sig iblandt dem. Landet inddeeles i 6 saakaldte L a p - m a r k e , ncevnte efter gjennemlsbende E lv e , eller det Illgreendserrde N ordlands Provindser.

Kongeriget Norge.

B e l ^ g e n h e d og G r o e n d s e r . D e t gigger r det nordlige E uropa, og er omgivet mod S y d af K a t­

tegattet, mod V e s t og N o r d af Nordhavet og I r s - havet, mod D s te n steder det t i l R usland cg S v e rriz .

S ^ s r r e l s e og F o l k e m æ n g d e . 6606 Q.vad»

M ile ; 88Z/OZ8 Indbyggere.

R e l i g i o n e n er den l u t h e r s k e ; Joder Laa- les ikke.- N e g j e r i n g e n er m o n a r k i s k og a r v e ­

l i g , i n d s k r æ n k e t ved S i o r t h i n g e t , som hvert trcdie Uar i J u li Maaned holdes. Kongen, som tillig e er S verrigs Regent, kan lade Riget styre af K ro np rin d - sen, som Vicekonge, eller a f en Statholder.

N a t u r l i g B e s k a f f e n h e d . Landet er Meget bjergigt. Dog befordre de lavere Dele af Bjergene ved, sine kraftige U rter meget O.vcrgavlen: og i Dalene,

savnes er Jordens Frugtbarhed; hvorimod Sommerens Korthed, og M angel paa Indbyggere mrre er t i l H ir v der i , at ei det nsdvendige Korn frembringes.

P r o d u c t s r. Nogen K ornavling, isoer i deri syd­

ligere D eel; god Qvsegavl, hvis M angel i de nordligste Egne Rensdyret erstatter; Fiskeris, som i Nordlandene neesten er eneste Noeringsvei; iscsc Trcelast, Je rn og Kobber, tillige S a lt, M a rm o r og Sandstene« Adskil­

lige Fordel« erholdes og ved J a g t efter vilde D h r og Fugle.

B j e r g e . Langs med den svenske Grcendss-lsbee den Bjergkjrde, K j o l e n : fra den gaaer i Nordvest det hsje D o v r e f j e i d , derfra mod S y d F i l e f j e l d og L a n g f j e l d , som ender sig i Norges sydligste Forbjerg

1

L t n d e S n « S. D e t nordligste Forbjerg, N o r d c a p , er tillige Europas nordligste P unct.

B a n d e. B la n d t de mange fra Havet indlobende Fjorde ere iscer at mcerke: i ) C h r i f t i a n i a - F j o r d ; 2) S t a v a n g e r - F j o r d ; z ) T r o n d h j e m s»F j o r d ; 4) D e st f j o r d e n , i Ncerheden af hvis In d lo b den

farlige M a l st r s m er ved M offoe. B la n d t de mange F lod e r, som, fordi Fjeldstykker og Bandfald eller Fos­

ser hindre deres S eilbarhcd, kaldes E lv e , ere de moer>

keligste : , 1 ) G lo m m e n , som udspringer i Ncerheden afFoemundsoen; 2) V o r m e n , som kommer fra M jo - sen. Disse 2 ' forenede danne S a r p f o s s e n oglobe under N a vn a f S t o r e l v en ud i Christiania - Fjord ved Frederirsstad. g) L o n g e n lsber gjennem G u ld ­ brandsdalen i M jo s e n , og 4) L o v e n forbi Kongsberg ud i LaurvigSfjord.

D e l e . 1 ) C h r i s t i a n i a eller A g g e r s h u u s S t i f t ; 2) C h r i s t i a n s s a n d s S t i f t . Disse siges at ligge s o n d e n f j e l d s ; n o r d e n f j e l d s derimod ligge: z ) B e r g e n s ; 4 ) T r o n d h j e m s ; og 5 ) N o r d l a n d e n e s S t i f t e r . H ve rt har sin S t i f t ­ amtmand og sin.Biskop og er invdeelt i A m ter.

1) Chri st i ani a S t i f t ,

det frugtbarste og vigtigste, ligger spdsstlig, har 4 ^ A m t.

§

D e ri ligge o m k r i n g C h r i s t i a n i a - F j o r d : , C h r i s t i a n i a , RigetS Hovedstad ogRegjeringens Seede, nordligst: har et Universitet og en lcerd Skole, fam t andre offentlige In d re tn in g e r. Staden driver en zod H andel, har 11,040 Indbyggere, og er adskilt ved

B j s r v i g e n f ra O p s l o , l v c r Bispen boer: den forsvares ved Foestningen A g g e r s h u u s .

M o s s , med et godt Zernvoerk, s s t l i g , saa- velsom

F r e d e r i k s s t a d , som er befoestet og har god

§

H an d e l, samt

F r e d e r i k s h a l d , med Foestningen F r e d e r i k s - s t een, i Noerheden a f den svenske Groendse.

V e s t l i g er :

D r a m m e n , bestaaer egentlig a f B r a g n c e s og S t r s m s s e , samt T a n g e n paa begge S id e r a f D r a m s e l v e n , der lsber ud i D r a m s f j o r d e n , en

Arm

a f C hristiania-F jord; her drives en betydelig Handel.

T s n s b e r g , Norges oeldste S ta d , ligger og ved en A rm af samme F jo rd , og driver megen Troelast- Handel.

V a l s e - Saltvcerk ligger paa en Halvse i Noer»

heden.

V e s t l i g ' ved Kattegattet ligge:

F r e d e r i k s v o e r n , hvor Galleifloden ligger.

L a u r v i g , i Noerheden af et vigtigt Jernvoerk;

samt

S k e e n og K r a g e r s e , gode Handelsstoeder.

I n d e i Landet lig g e :

, K o n g s b e r g , Vesten for C hristiania, ved et,

-

nu for det Meste nedldgt, S slvvoerk; - og

K o n g s v i n g e r , Nordost fo r C hristiania, en Foestning ved Glommen.

D e 2 Grevskaber J a r l s b - r g og

L a u r v i g

tte de eneste i Norge.

3

*

i

inddeolt i Li! dette, og har :

2 ) C h r i s t i a n s s a n d s S t l f t , '

3^ A m tX B ra ts b e rg -A m t nemlig horer deels deels t i l C h r is tia n ia - S tift) ligger sydligst.

C -h ri s tia n s s a n d . Hovedstaden, med en lcerd Skole og henved 4830 Indbyggere, driver god Handel;

ttgesom

A r en d a l , ' som ligger nordligere.

M a n d a l , som ligger sydligere, er isoer bekjend.t Lax.efr'steriet i Mandalselven.

F l e k k e r s e har en fortreffelig H a v n , som fo r­

svares af F r e d r i k s h o l m s Foestning.

L i n d e s n c r s , eller L e d e n d e s n c e s , det sydligste P u n ct af Norge.

V e s t l i g lig g e r:

S t a v a n g e r , fordum S tifte ts. Hovedstad og Bispens Residents, ved en stor F jo rd , driver nogen

Handel. ' '

3 ) B e r g e n Z S t i f t ,

Vesten for C h r is tia n ia - S tift, har 2 ^ A m t og k u«.

eenKjobsted: .

B e r g e n , Norges stsrste S ta d med henved 18,100 In d b yg g e re , driver betydelig H andel, isoer med N ord-

V * '

landenes P ra d u cte r, og har en lcerd Skole. D cn for- svares ved de den omgivende hsje Fjelde og Foestningen B e r g e n h u u s .

R o s e n d a l , , Norges eneste B a ro n is , ligger sydlig i.

S t if t e t . . > >

4) Tr o n d h j e ms S t i f t ,

N orden for Christiania og B ergen, u dzjor A m t,'