Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Busse, Friedrich Gottlieb von.; af F. G. on Busse : et Bidrag til en Kritik over Theorierne for den dyriske Magnetisme ; oversat af Gilberts Annaler Aarg. 1817, 3. Stykke ved T.
C. Mürer.
Titel | Title: Den nye Cuurmethode i Schønborn animalsk-
magnetisk fremsat og bedømt
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt hos Andreas Seidelin, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: 31 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
Den nye Kuurmethode i Schonborn
animalsk-magnetisk fremsat og bedorne
/
.a f F . G . von B u s s e ,
Professor i M a lh e m a lik og Phpsik i Freiberg.
E t Bidrag t i l en K ritik over Theorierne for den dyriske Magnetisme.
Oversat af
K j o b e n h a v n i 8 r 7 .
Trykt hos A n d r e a s S e i d e l i n ,
sUuo Knnnikesir^e -»6.
' >
1^ ^
>
. /
rH-.
^u6i?.iur et Liters xsrs.
^ 1 '
/
>
. »' ' L
1
i-
X
1
«»>
i
!
V
i
v< /
«i-
c^-
/ !
» A »
^ ' c ' .
L
- I
I. Fremstilling a f Fremgangsmaaden.
^ c h o n b o r n ' er en lille Landsbys imellem M i t w e i d e o g F r a n k e n b e r g , den har en meget skjult Beliggenhed bag Skove og B a k
ker; men er man fo rft under aftagende Maane kommet den paa den siste M i i l noer, v il man ikke lcrngere kunne forfeile den.— Allerede siden A a r og D ag blive de rig rig e Veie t il den fra alle S id e r betegnet ved blinde F o lk , og siden siste Foraar have endnu indfundet sig alle S la g s andre paa Legemets Vegne betrcengte, som
ingen D octor og ingen S ka rp re tte r havde kun
net hjelpe. G ig t og S v in d s o t, V a tte rs o t og Modersyge, R ingorm e og Nosen, T a n d pine og Hovedpine pleie alle paa den T id M a a - nen er i Aftagende at gjore V a lfa r t t i l Schon- b o rn , uden at tale om andre Sygdomme som S tedet her, og Redacteuren selv ikke gjerne onskede at herbergere. — H vad den practiserende Dame p a a . S tedet selv angaaer, saa har man
forsikkret m ig , a t hun i det hele Naboskab har vceret anseet fo r en brav og retskaffen Kone, ferend hun ved sine K urer blev utaalelig be- ro m t. — Skulde der fo r Dieblikket blive domt
noget tve tyd ig t om hende, saa maae man ikke strax derved lade sig fore bag Lyset — M a n veed jo hvorledes det i Almindelighed gaaer beromte F o lk , endogsaa naar det ikke er F o r
fængelighed eller Vindesyge der har sat dem i V irksom hed; saaledes som ogsaa her Konen i Schonborn i den forste Begyndelse a f hendes r-uvcrrende G lorie M l vcrre bleven deelagtig i saadan O m tale.
H u n lagde sin venstre Haand paa m in hoire S kulder, holdt mellem den hoire Haands Tom m elfinger og Pegefinger en ganske alm in
delig Knappenaal, og beskrev med samme af- vexlende, snart fo r m it h o irc , snart for m it venstre D ie , og kun i faa Tommers Afstand fra dem, flere Linier i Luften der mangfoldige Gange gjennemkrydsede og slyngede sig i hinan
den. Under denne Afvexlen soer hun i det Hele omtrent 7 Gange skraa nedad, saa langt hendes Haand kunde naae, og det med en me
get iilfcerdig Vevcegelse (om trent paa en Maade som om hun vilde bortblcese noget*). P aa
* ) S . Fvrssg t i l en F rem stilling a f den dpriske M a g netisme ved K luge 0. s. v.
samme Maade bortviftende vare hendes 2de ovrige temmelig ligeliniede U d fa ld , h vo ra f det ene havde en R etning fra m it hoire D ie udad og opad, det andet fra nut venstre D ie udad og nedad. Hendes Labers ivrige Bevagelse, der maaskee var ordnet efter L u ftm a n ip u la tio nens forffjellige D ire ktio n e r, vap mere a t see end at hore, og er i det hele bleven mig alde
les uforstaaelig.
E fte r at denne M a n ip u la tio n ogsaa va r gjennemgaaet paa de ovrige 8 efter Ordenen h vo ri de sadde, og derpaa atter 2den og Zdie Gang gjentagen; og efter at enhver a f os ved Enden a f den Zdie G a n g , havde af,den ven
stre ubevæbnede Haand faaet et fagte S tr o g over K in d e n : blev der endelig under hjertelige D n ffe r om et godt U d fa ld , og under den F o r- sikkring, a t a lt var steet med G u d , g jo rt en Ende paa denne 8 6 a n cs; under hvilken jeg i Grunden k u n s var blevet i Q u a r t e e r a ld re !
M en fra den tidlige M orgen K l. 4 in d til henkmod M id n a t, v il i det hoieste kun forlobs 8 0 O.uarteer, og i det hoieste kun 7 2 0 faa- danne treenige M a n ip u la tio n e r finde S te d ; og paa den ene Fredag under den nuvarende J a n u a r Maanes Aftagende, skulle henimod 2 0 0 0 betrangte have indfundet sig! Under l saadanne trangendc Omstandigheder bliver for-
modentlig M a n ip u la tio n e n endnu iilforrdigere a fg io r t!
Ogsaa efter flere Ugers Forlob kan jeg forsikkre, at det hele Foretagende ikke i ringeste Maade har fladet mine ellers meget sunde D ine.
Mærkværdigere er det vistnok, at hos mange andre, hvor. der ved deres D in e -e lle r O re r, contracte Ledemode o. s. v. gaves noget at t i t re re , fla l u n d e r t i d e n endogsaa t n e g e t
f a a saadanne l a n c e r have udvirket en b e t y d e l i g B e d r i n g , hvilket jeg ikke to r erkloere fo r aldeles um ueligt, fordi der maaflee bliver a n i m a l s k - m a g n e t i s k manipuleret t oet f o r a n D i n e n e , der ikke allcne selv ere ud*
moerket folsommme; men endogsaa noermere og inderligere ere forbundne med H j e r n e n end noget somhelst andet Sandseorgan!
I I . Kuurmethoden i Schonborn maae be- dommes som animalsk-magnetisk.
Flere forunderlig mcrrkvcerdige V irkn in g e r a f de saakaldte a n im a lfl-m a g n e tifle M a n ip u la tioner have t i l D a to saa ofte og i saadan
G rad y ttre t sig paa samme M aade, at man ikke kan vcegre sig ved at tilstaae dem et nyt ejen
dommeligt System a f Aarsag og V irk n in g , jscrr da man ikke her kan forlange saa megen
7 . - , ,
l
Lighed som ved de gammeldags-magnetiske F orsog, her hvor den manipulerede Gjenstand er et levende, besjcrlet, efter egne S indsbe
vægelser medindvirkende, meditalende og meh»
erperimenterende Vcesen som ofte og aadenbar har R eferatet, underriden vel endogsaa F o r- scedet! S a t endogsaa at m an, ved de h id til scrdvanlige M a n ip u la tio n e r, seer de alminde
lige og reneste Folger som oftest kun frembragte ved en kunstig virkelig Berorelse, ved en inci
terende M o d ifika tio n a f P ia n o fo rte i Trykket, saavelsom ved det stadige i Bestrygningen der
vedholdende drager Opmærksomheden hen paa stg, og ju li derfor paa en Maade maae synes at kunne forklares a f mechaniske Z rttrin g e r der formedelst den spandte Opmærksomhed stcerkt indvirke paa H jernen; saa bestaaer derimod Fremgangsmaaden i Schonborn strax fra B e
gyndelsen a f, og saa godt som fra Ende t i l anden, i en blot L u ftm a n ip u la tio n , der uund- gaaelig maa have et eller andet atm ospharilisk S t o f nodig, naar den paa Patienterne skal have nogen V irk n in g der er vcerd at om tale; derfor maa man frem for a lt andet gjore det S p o rg s - m a a l, om der ogsaa kan finde nogle a f de S to ffe r S ted i de s c h o n b o r n ske som man har antaget i de h i d t i l b e k j e n d t c ani
malsk-magnetiske O perationer, og om de der
>
kunne voere bragte i Virksomhed ester de dem engang tilskrevne N a tu rlo ve .
H I. Klassificering a f de animalsk-mag
netisse S toffer.
Ib la n d t dem der practisk udove den ani
malske M agnetism e, v il der vistnok kun gives faa der ikke troe at virke ifolge et vist scerdeles K ra ftp rin c ip . Lad endogsaa sammes Benæv
nelser falde noget fo rffje llig t u d , og hentyde paa temmelig forffjellige Grunde for sin E ty m o lo g is, saa komme de dog alle deri overeens,
a t h iin t P rin c ip maae vcere e t L i v s p r i n - - c i p , altsaa ogsaa e t L iv s s t o f hvor det
b live r erkjendt fo r noget legemligt. M tN iscrr v ille nogle Magnetiseurs maatte tilstsae os, at v i ifolge deres egen Paastand og ifolge de E rfa ringer som de selv erkjende fo r notoriske, ere berettigede t i l at kalde dette P rin cip iscerdeles- hed hos dem, et V i l l i e s t o f . Desaarsag ville vi kunne bringe alle de S to ffe r der a f prak
tiske Kunstforstandige ere bragte paa Bane ind under 2de K ategorier; de ere r ) L i v s s t o f og 2) tillig e V i l l i e s t o f .
i . De fleste Magnetiseurs paastaae, at deres fo rtrin lig e Magnetisereevne maae tils k ri
ves deres Rigdom paa L i v s g e i s t , N e r o e ger f t , V c r d e n s c r t h e r og desligeste, i d e t
9
*de nemlig cre i S ta n d t i l i fuld Maade at med
dele deres P atienter a f samme.
2. Andre paastaae, at deres f a s t e . g o d e V i l l i e t i l at frembringe de gavnligste V ir k ninger i deres P atienters Livssystem ogsaa her
t i l skulke vcere tilstræ kkelig; idetmindste da vcere tilstrækkelig, naar de ved en eller anden Lege
met berorende M a n ip u la tio n , havde brudt den forste Bane fo r Indgangen a f det magnetiske F lu id u m . Magnetisk maae dette F lu id u m kal
des, fo rd i det frembringer de saakaldte ani
malsk-magnetiske Phoenomener; da nu disse iscrr- deleshed skulle bestaae i en Forhoielse a f samt
lige L iv s k ra fte r, saa. maa ogsaa det S t o f ved hvilket disse underkastes Magnetiseurens V illie uden T v iv l vcere et Livsstof; men tillig e et saa, dant der u m i d d e l b a r t er MagnetiseurenS V illie undergiven, lydigen indfinder sig naar det behager samme, henvender sig og virker naar og hvor Magnetiseuren paa ven rette M a ade, og ifcer overeenstemmende med den strcrngeste Scedelighed, forlanger det.
Omendskjondt nogle a f disse Villiem agne- tister ere rene S p ir itu a lis te r , som uden noget- somhelst legemligt Mellemmiddel, troe at kunne virke med deres egen S jc rl paa deres P atienters S jcele, saa v il det dog i det 6te A fsn it ifokge en meget bekjendt E rfa rin g , med en sommelig
A lv o r blive g o d tg jo rt, at en yderst kraftig Magnetiseurs S jc e l, ikke engang allene igjen- nem Lysstraalerne som saadanne, men aaben- b a r t , om ikke formedelst e t a n d e t S t o f , saa dog formedelst en a n d e r l e d e s m o d i
f i c e r e t B e v c r g e l s e a f L y s s t o f f e t , v il kunne virke paa sin P atientinde, og ikke u m i d d e l b a r t paa hendes S jc e l! En som- rnelig A lv o r ville vi derved udvise, fordi man ikke bor kaste sig bag Skandsen der, hvor al
Sandhedsfolelse hos de a lv o rlig t Troende b li
ver om flsret a f den nyere N aturphilosophies Hjernespind.
En a f de Lydeligste blandt de animalsk- rnagnetifle S kribenter har aldeles erkjendt det som en H ovedfordring t il en lykkelig C u u r, a t Magnetiseuren maae have g o d V i l l i e ; som hos ham frembringer I v e r , Opmærksomhed og H je rte lig h e d , og hos P a tienten, H je rte lig
hed, L iltro e og Hengivenhed. J o v r ig t har han ogsaa y ttre t.
g. Dersom et eget S t o f skal udgaae fra Magnetiseuren i den Manipulerede, saa maae dette allene kunne bestaae i a t m o s p h c e r i ske E x c r e t e r * ). Dette U dtryk v il han formo-
* ) Uber den tkjerischen M a q n e tis m u s von D e . J o h . S lie g litz kgl. G rosbrilannischer Leibarzr. H a n n o ver 1814. S . 4 5 .
r r
dentlig ikke have noget im od, da dog Talen her ikke stal vare om de i k k e a t m o s p h a - r i l i s k e, og et vist Firestavelses K u n s to rd *) vilde hans smidige Pen sikkert have vidst a t undgaae, dersom han selv havde vceret en practist Magnetiseur, eller havde havt at skrive
for et ikke ganske medicinsk P ublicum .
De n ylig ncevnte Atm osphcerilier ere ikke V i l l i e s t o f , fo rd i de endogsaa uden M a g - netiseurens Wl'llie og Bevidsthed, udgaae fra h a m ; err fo r ham selv heller in te t L i v s s t o s, fo rd i de ved hans Livsproces blive afsatte som u n yttig e eller skadelige; men kunne maastee dog vare en andens Livssystem sårdeles vel^
komne og opbyggelige.
I V . Hvilket a f disse animalsk- magnetiske S to ffe r kan vare virksomt i Schonborn?
I en T id a f 14 Dage under Maanens A f, tagende virkelige« a t manipulere 8 t i l 1 0 0 0 0 G ange, paa hver Fredag i samme T id at skulle manipulere 2 0 0 0 Gange, og hver Gang at meDdcle en kraftig Dosis af sit Livsstof; derfor maatte dog vel den meest robuste Magnetiseur fo rstra kte s, endogsaa om han var i Culm ina-
* ) M o n ikke Excrementer?
tionen a f skn canoniske Alder, imellem det 25de vg 50de A a r, og samvittighedsfuld kunde be
n ytte alle blide Aftenstunde fo r under densfrie H im m el at kunne udstrcekke sine Haender mod Norden, og fra begge de store magnetiske N u lle r
1
igjennem sine ovrige 8 Finger og Tom m elfin
gerspidser lade en nye Fylde a f Livscether ind- stromme i sig.
Konen i Schonborn er ikke bekjendt med dette F o r s t c e r k n i n g s m i d d e l * ) , og hun er
*
nu over 5 0 A a r gammel. Allene ifslge begge disse Omstændigheder synes det allerede uden a t tale om hendes ovrige personlige Egenskaber, vistnok, at hine Legioner a f Syge a f h e n d e ikke kunne modtage nogen r e s p e k t i v L i v s - s t o f , og desaarsag heller ikke meget a f de ved denne udskildte Atmosphcerilier a f anden A rt.
Uudtommelig er derimod hendes g o d e f a s t e W i l l i e t i l at hjelpe alle sine Patienter. B i l liens Fasthed pleier jo desuden med de tiltagende A a r en rum T id snarere at tage t il end at a f
tage, derfor kan man vel lade den canoniske A lder fo r Hypothesen om den gode B illie strcrkke sig in d til det 60de og, 70de Leveaar.
M en da den magnetiske gode B illie behover, som vi strax ffulle bevise, et a tm o s p h c rrilijk S to f
i
S . Kluge §. 314. S . 4 8 6 .
fo r at virke paa P atienterne, saa maa man allerforst gjore det S p o rg sm a a l om et saadant B illie s to f staser Konen i Schonborn t i l Tjene
ste, derfor maae vi soge at udlede sammes N a turlove a f notoriske animalsk-magnetiske E rfa ringer. Nogle a f de h o ie re 'E rfa rin g e r ville v i derved blive nodte t i l at benytte; men de allerhoieste som ere den sunde Menneskefor--
V
stand fuldkommen transcendente, og som blot.
kunne forklares efter desligeste n a tu rp h ilo - sophiske System er, skulle blot ved Lejlighed blive berorte. T h i Konen i Schonborn har h id til cureret uden nogen hoiere Crisis, ligesom n y lig mangen anden varsom Magnetiseur, tid
ligere ogsaa det magnetiske Trce, og som Dok
to r Perkins i Nordamerika fo r omtrent 2 0 A a r siden, endnu paa en g a n s k e a n d e n M .a a d e , h a r g jo r t, ved H je lp asen M e s s i n g og en J e r n n a a l .
V . Naturlovene fo r det magnetiske V il- liestof.
En udmoerket kra ftig og velovet M a g n e ti
seur rettede sit faste B lik paa en P atientindc med den bestemte Villietendenz (W illensm ei- rmng) a t hun stulle blive magnetisk sovende, i det han stod hos hende ganske ubemcrrkec, og t i l en S id e . S tra x saae man det V ie at lukke
fslg, som forst allene var tru ffe t a f hans B lik , det andet forst nogle Secunder sildigere.
Dersom de forhen omtalte S p iritu a lis te rs M ening havde vcrret den r ig tig e , saa maatte Magnetiseurens D illie umiddelbar have grebet P atier.tindens V illie . Lad nu endogsaa denne, som det efter Reglen stal voere, forefindes i H je rn e n , eller lab den hos dette Fruentim m er findes i H je rte t, eller da hun allerede oftere havde vcrret i en magnetisk S o v n , have opsla
get sit Scede og Expeditionsbureau i Egnen over M a v e n * ) ; saa vilde den dog ogsaa herfra have virket t i l s a m m e T i d p a a b e g g e S i n e n e .
Ligeledes maatte en samtidig T illu k n in g a f beage -Oienlaagene have vseret en Folge, der-
* ) H vorledes den magnetiske P o ly p kan spille paa K laveer efter N o d e r, oploese forseglede, altsaa sammenfoldede B r e v e , naar de bleve lagte paa bens M a v e , og overhovedet kan see, hsre, -lugte og smage med M a v e n , det finder m an paa den korteste. S a g e n aldeles passende M a a d e , frem stillet efter de A ngivelser man desangaaende har fo r H a a n d e n , samt g jo rt forstaaelig ifolge dyna
misk-psychiske Krcefter i en A fh a n d lin g a f H r . Professor W e b e r i G ilb e rts A n n a le r A argang . 2 8 1 6 S tykke 11. N o . 7. Dynam iske Kroefter r r i det mindste ingen passende Bencrvnesse. th i oversat vilde Udtrykket lyde saaledes " k r a f t i g e
Kr oef l e r''. v. B .
som Magnetiseurens V illie allene formedelst Lys- straalerne som saadanne var trcengt ind paa P a - tientinden, forst altsaa fornemmelig paa det ene V ie s N ethinde, og saakedes Efterretningen fra dette S te d videre var bleven befordret t i l S cr- det fo r P atii'ntindens V illie * ) . ^
Zfolge ovenftaaende Daadssag, bliver der
imod beviist, at Magnetiseurens V illie s to f i k k e a l l e n e trcrnger frem med Lysftraalerne igjennem V ie ts gjennemfigtige Dele in d til sam
mes uigjennemstgtige N ethinde; men r ) s t r a x b e g y n d e r a t v i r k e m a g n e t i s k , saa-
s n a r t d e n p a a d e n V e i M a g n e t i- s e u r e n h a r a n v i i s t d e n , t r oe f f e r p a a n o g e t s o m h e l s t d e r i f o l g e h a n s V i l l i e k a n o g s k a l m a g n e t i s e r e s ; m e n ved denne Virksomyed. 2 ) f a r e r d e n f r e m m e d b e h o r i g D i s c r e t i o n ; b li
ver ikke voldsom ved al fo r stor Jilfccrdighed, i det den meget mere lader en mcrrkelig T id
gaae hen, in d til ogsaa det andet Dielaage lid t
* ) D e t er bekjendt nok at Nervereactionen skeer oie- btikkelig ^ og m aatte her, u a a r In d try k k e r efter ovenstaaende Forklaringsm aade v a r skeet igjennem Seenerven paa K je rn e n , igjennem de af det Zts P a rs N erver der udbrede sig i D ienlaagene, strax tiibagevirke beggeL samtidige T illu k n in g .
ester lid t bliver tils lu tte t. . Hermed kan ret vel bestaae at den ester en anden ligesaa noto
risk E rfa rin g i et ganske umærkeligt O ieblik giennemlob en V e i a f z M ile t i l Patientinden.
Dens Zdie N a tu rlo v er nemlig. Z )^ A L d e n y d e r s t h u r t i g me d me e r e n d L y n e t s F a r t b e v o e g e r si g f r e m , jeg foier her
t il, s a a l c r n g e den i n t e t f o r e f i n d e r a t f o r r e t t e , s a a l c r n g e d e n e n d n u i k k e h a r n a a e t d e t d e n . b e s t e m t e M a a k . N a a r den derimod allerede besinder sig paa S te det hvor den skat virke; saa pleier den. 4 ) A t f o r b l i v e h e r i f u l d k o m m e n R o l i g h e d , i n d t i l P a t i e n t e n h a r b r a g t s i g i b e h s r i g F o r b i n d e l s e m e d d e t t e S t e d s s y n l i g e B e g r c e n d s n i n g ; hvilket d e t m a g n e t i s k e T r c e med fuldkommen V is h e d , og efter al S andsynlighed, ogsaa d e t m a g n e t i s k e B a t t e r i s kan udvise.
E t ungt T rcr a f smekker V c rx t og haardt V ed bliver magnetiseret naar man behorig be- stryger alle dets Grene og Qviste med en lang Jernstang. ''D e rp a a kaster man S tangen b o rt, trceder hen paa den sydlige S id e a fT rc re t, og stryger gjentagne Gange med begge de stade Hcrnder paa Stam m en fra Kronen a f ned ind
t i l R oden". D erefter om fatter man S ta m men mrd den hoire A r m , t r y k k e r B r y s t e t
en T i d l a n g me d V i l l i e k r a f t derim od;
gjeutager samme M anovre med den venstre A rm , og endelig en rum T id med begge Arme
tillig e . .
Bedst bliver Operationen allerede foretaget i Foraaret forend Knupperne endnu udbryde, da saa Troeet den hele Som m er igjennem frembringer magnetiske Fornemmelser hos de P atienter der staae i N a p p o rt med samme, omcndfkjont vel ikke saa kraftige som deres Magnetiseurs um id
delbare M a n ip u le rin g .-— "D o g er mig selvet T ilfcrlde bekjendt hvor en M a n d der allerede i lang T id havde lid t a f e n C ontractur i Knoeet derved fuldkommen blev helbredet, at han dag
lig nogle Uger igjennem ved S nore satte sit K n « i Forbindelse med et magnetisk Trce".
S . B angs Oversættelse a f Kluge S . 1 2 4 .
Magnetisk-Klarseende ere i S ta n d t i l paa Z 0 S k rid ts Afstand at lugte Trceet, v ligeledes see de det transparent, og omgivet med skjsnne F arver. M o n det nu er med B ugen, eller Noesen og Dinene a t man her lugter og seer?
Jeg skulde mene at i den magnetiske K risis ere de sædvanlige Nceseboer ligesaa dode som det er bekjendt at de sædvanlige D ine og D re n ere det,
og a t overhovedet a lt kun bliver solt paa
Polypfacon.
B
D e t m a g n e t i s k e B a k t e r i e bliver f. Ex. anbragt i en rund Kasse, halvanden Fod hoi og Z Gange saa bred, paa folgende M a a d e ". E fte r at Bunden nogle Tommer
h o it er bedcekket med g ro vt stodt magnetisk aspi
reret og aspergeret G la s , bliver paa M idten sat en Flaske, der ligeledes er o p fvld t med stodt G la s ,, og som ligeledes paa enhver Maade er beaandet og besprEngt med krcg-'.ig magnetisk V illie te n d e n z, og bcrrer en Jernstang som med rs d t Lak er befarstet i dens H a ls , der hcever sig endnu halvanden Fod i Hoiden over samme og efterhaanden indkniber sig t i l en skarp Spidse. O m kring denne opretstaaende Flaske blive flere tomme F la ffe r horizontcl anbragte i Kredsen, saa mange som der er P la d s t i l , i det de alle vende deres aabne Halse imod den midterste Flaske. Dernoest kaster man stodt G la s paa dem fo r at de kunne ligge fast, og om man saa synes, og der er P lads d e rtil, saa kan man endnu anbringe et andet og et tre
die Lag a f saadanne tomme F la ffer (der nemlig fo r vore scedvanlige D in e see aldeles tomme ud, men vistnok ere fyldte med kra ftig magnetisk V illie te n d e n z, som de magnetisk Klarseende.
vide paa P olypfaeon at see, lugte og fmage).
E fte r at man har u d fy ld t det ovrige R u m a f Kaffen med magnetiseret stodt G la s, belcrgger
man den med et Trcelaag, der ikke allene i M id ten er gjennemboret fo r den allerede om talte opretstaaende Jernstang; Men ogsaa i en A f stand af 6 Tommer fra M id te n , endnu hav flere andre H u lle r, igjennem hvilke der lige
ledes bliver stukket Jernstanger, der i rette V in k le r ere omboiede omtrent 6 Tommer h o it
over Laaget, og som lade deres horizontelle Grene ftaae omkring i Form a f R adier, Nogle Fod lange, og ligeledes gradeviis tilspidsede. '
O m endftjsndt enhver Flaffe a f M a g n e k ir' seuren er indaandek med kraftig VillietendenZ, ligesom ogsaa det stodte G la s imedens dct-ind- kastes a f ham , kraftige« er bleven beblcrft, og igjennem Fingerspidserne besprcrngt med mag
netisk F lu id u m , og skjondt denne Bcblcrsen og Besprcrngen ellers udgjor een a f de kraftigste magnetiske M a n ip u la tio n e r, saa er det dog nodvendigt at B a tte rie t endnu i Særdeleshed bliver ladet. "N a a r nemlig Magnetiseuren i en^
T id a f l o t il i Z M in u k e r, afvexlende Med begge fulde Hcender, og med en vis V illie n s Anstroengelse, stryger Ned paa den Midterste Jernstang", da.kan B a tte rie t i 2 4 Timertrcede i hans S te d , blot Med den Forskjel at denne frygtelige electriffe S k iftin g , pleier a t virke mindre behageligt end det liflig e magnetiske T r « ,
D a jeg snart v il blive nodsaget t i l at om
tale det animalsk-magnetiske V illie sto fs bcsyn- synderlige C apricer, saa maae jeg her give det den P r iis , at det viser sig ulige foieligere end det clectrifle F luidum i sammes B a tte rie r, i det a t det i Stedet for stodt G la s vgsaa tager t i l Takke med Z e r n f i i l s p a a n , V a n d , S v o v e l o g S a n d " . — Substanzer imel
lem hvilke det galvaniske, electriske og gam
meldags - magnetiske F lu id u m ganske paafal
dende pleie at gjore Forskjel!
M in d re B a tte rie r, form odentlig a f en mindre fry g te lig Sam m enbygning, blive an
bragte under Patientindens S e n g , og ved S n o re satte i Forbindelse med hende, i Fald hun er saa svagelig, at hun den hele N a t igjennem synes at have en bestandig magnetisk Indflydelse n o d ig , men Magnetiseuren med B illig h e d tager i Betcenkning, personligen her a t bekloede B a tte rie ts P la d s. — ( S . B a n g s Oversættelse a f Kluge S . 1 2 0 ).
A f de ovenomtalte Spidser pleie magnetiske Klarseende a t see levende Lysstromme udfare, sandsynligvis kun da naar magnetisecrbare be- trcrngte P erfoner ncerme sig disse Spidser.
T h i dersom de lode Ladningen u n y ttig stromme ud i L u fte n , som de pleie at gjore det i de mindre forsigtige electriske B a tte rie r, saa vilde
man jo ogsaa hellere kunne anbringe K ugler i Stedet for Spidser paa de magnetiske B a t te rie r, fljo n d t man ikke kan noegte a t ogsaa det magnetiske V illie s to f har sine C apricer, og ikke t i l alle T ider viser ubetinget Lydighed; men maae f. Ex. under mange Omstændigheder hol
des i Tomme ved isolerende Fodstykker, hvor saadanne kunde finde S te d . H v o r de ikke kunne anbringes, som ved de magnetiske T rceer, da er det samme V illie s to f heller ikke saa uforstandigt a t forlange saadanne; men pleier meget mere r de ikke isolerede magnetiske Troeer den hele S om m er igjennem a t virke ligefaa k ra ftig t som behageligt.
I ethvert T ilfcrld e kunne v i im id le rtid a f Lysstrommene paa det magnetiske B a tte n e s S pidser drage den S lu tn in g , at det magne
tiske V illie s to f, lig t det electriske F lu id u m , har den Egenskab at bane sig Udgang igjennem Metalspidser, og at desaarsag K n a p p e n a a l e n i S c h o n b o r n maae kunne gjore god T je neste t i l at lade den derværende practiserende Dames V illie s to f med scerdeles bestemt R e tn in g indstromme i vores V in e .
M en ifolge de ovenfor omtalte Capricer, maae v i endnu soge a t oplyse, om Konen i . Schonborn ogsaa behandler V illiestoffet med de behorige M a n ip u la tio n e r. A t io v rig t V ir k -
vingen a f hendes M a n ip u la tio n e r ikke v il kunne hindres ved en eller anden s a a k a l d e t
A b s t r a k t i o n , derfor troer jeg ifslge hendes.
A lder og hendes hele Personlighed, at kunne staae inde.
V I . Sammenligning imellem M anipula
tionerne i Schonborn, og de hidind
t il sædvanlige animalsk-magnetiffe.
1) En a f de kraftigste blandt de h id til be
kendte M a n ip u la tio n e r er Paablcrsen
r e r e n ) ; i det Magnetlseuren fylder sit hele B ry s t med L u ft og med K ra ft og bestemt V i l - Uetendenz pludselig aander den fra sig. A t sande imod Patienternes Ncese og M u n d , imod deres M ave og H jertegrube, stal scedvanlig
have en behagelig og kraftig V irk n in g .
Konen i Schonborn har under hendes Lce- bebevoegelse aldeles ikke i S inde at aspirere, ikke engang i en saadan ubetydelig G rad som naar andre gamle K jcrttinger, under deres S ig n e n med sagte Aandepust curerede rode og hvide R oser, per allerede siden Aarhundreder er bekjendt nok ( S . Kluge §. 3 4 S . 3 9 0 ).
2 ) Ikke heller er hun paa nogen Maade i S ta n d tik en anden ligeledes meget kra ftig M a n ip u la tio n s m s a d e , nemlig den veh D i n e s
p a a f e e s t e l s e , da hendes B lik aldeles ikke har noget Energisk ved sig.
Z) Hendes venstre Haand hvilede paa m in hoire S k u ld e r; men fo r en virksom s i g e r et P a l m a r m a n i p u l a t i o n kunde jeg dog ikke crkjende det, fo rd i hun hverken i Forveien havde aspireret sin H a a n d , ikke hel
ler folede jeg nogetsomhelst a f hendes V i l l i e - t e n d e n z t i l s r c e r k t a t v i l l e t r y k k e m i g . S . Kluge §. 2 Z 4 S . 4 0 0 og § . 2 7 1 S . 4 0 6 .
4 ) A f den samme Haand blev ogsaa den hoire S ide af min Underkjcrve strogen; men da det kun stede engang, og det ved Enden a f den hele s v a n c e , saa turde det vel snarere vcrre a t ansee som en calmerende og borttagende, end som en exciterende og tilforende Bestryg
ning. K o rt m it hele Haab, a f Konen i Schon- born at have modtaget et k ra ftig t helbredende V illie s to f, maae
5 ) aldeles indstrcrnkes t i l hendes L u f t - ' m a n i p u l a t i o n . Enhver M a n ip u la tio n i
Luften nden at berore P a tie n te n , horer t i l Klassen a f de saa kaldte M a n i p u l a t i o n e r in 6 i8 t3 n s, og det er bekjendt, a t nogle a f samme haSe viist sig yderst k ra ftig e ; t i l andre af dem har man rig tig nok kun grebet for at undgaae en v is Ulejlighed. , Begge disse A rte r
2H-
skulde blive belagte med Exempler ^ og L ; og det Zdie L v il da voere passende t ila t opvaekke den storst mulige Forventning om Virksomheden
a f den schonbornske L u ftm a n ip u la tio n .
N a a r d e n d o p p e l t e P o l l i c u l a r - r n a n i p u l a t i on bliver anbragt nogle Tommer bag ved Ryggen a f en S to e l hvorpaa sidder en Person der netop befinder sig i C risis, langs ned med hans R y g ra d ; b e te r, naar M agne-
tiseuren bevæger sine sammenknyttede Hcrndcr, med fremstrakte mod hinanden lagte to m m e l
fingre i lige Lob med Rygraden ned igjennem L u fte n , saa bliver Patienten saaledes lcenket fast Li! S to le n , saa at hverken hans egne eller flere bomstoerke Maends Kroefter ere i S ta n d t i l at rive ham los fra den. V ille endogsaa duelige Magnetiseurer forsog.e paa a t lose ham ved modsatte M a n ip u la tio n e r, saa formaae de det dog ikke uden h iin forste. M a g - uetiseurs V illie . M en dersom nu- denne med sine ligesom forhen knyttede p a n d e r, troeder hen foran P a tie n te n , bringer ham Tommel
fingrene paa nogle. Tommer noer, og da troek- ker dem tilbage, saa er Patienten endogsaa imod fin V illie nsdt t il at staae op, og i det M a g netisk uren gaaer bagloends, at folge ham alle
vegne. Forsogek^ er flere Gange gjentaget, nemlig af H r. Jo rd e n s, og bliver ogsaa a f
andre animalsk-Magnetiske S kribenter behandlet som en ganske bekjendt S a g . ( S . B a n g s
Oversættelse a f Kluge S . 6 6 ) . ^
D e t scelsomste ved dette fo r s a g bestaaer d e ri, at det magnetiske V illie s to f, der dog ellers blot skulde indffrcenke sig ti! helbredende og hensigtstjenlige F orsag, — og da ellers de Personer der a f Nysgjerri'ghed eller af ncesviis Lcerebegjerlighed ville forsoge det, meget a lvo r
lig pleie at blive straffede — at det her siger je g , alligevel lader sig misbruge ti! en faadan pudsterlig Fastgjoren og Om kringtrcrkken,
h v o ra f den sædvanlige Menneskeforstand i k k e . form aaer at indste nogensomhelst N y tte vcerd a t omtale. D e t vcrre nu som det v i l , saa er det g s t og tro s te lig t, at Konen i Schonborrr ikke betjener sig a f en faadan doppelt P o llic u - la r-m a n ip u la tio n ; th i faet at hun just havde g jo rt de 9 t i l 12 paa engang placerede Perso
ner fast t i l deres S to le , og hun i dette Sie»
blik selv blev r o r t a f S la g e t, hvorledes ffulde da disse stakkels Mennesker igjen komme los?
L - Ved den v a g e r r n d e e v p a n d e r t r D i g i t a l m a n i p u l a t i o n , b liv e r en re- spectiv Luftm anipulation in 6i8t3N8 g jo rt M a g - netisturen t i l P lig t . N a a r han med sine T o m melfingre under behorig Ledsagning a f Finger
spidserne har bestroget Patientinden fra M id te n
a f Panden ned over Sienbrynene bag Arene ned a f Halsen in d til Brystbenet, og her paa Brystbenet hans Tommelfingre og ovrige Fingre ere blevne samlede, og tillige paa dette S ted en L id lang med kraftig Villietendenz have an
bragt et T r y k ; saa stal han atter her hceve dem og b l o t i d r i f t e n fare ned med dem over B a rm e n ; forst i Hjertegruben skal han atter scrtte dem t i l med alle i o Fingre forenede in d til M idten a f Egnen om N a v le n ; th i herfra skal han divergerende stryge dem ned ad Under
liv e t in d til den indre S ide a f Laarene og B e
nene, og paa de sidste med en bestandig B ero- relse, ned in d til de store Lerer.
. Ved denne d e e l v i s e M a n i p u l a t i o n in s tis w riZ mellem Brystbenet og H je rte g ru ben er det slet ikke Talen om den virker lid t eller meget; den bliver blot anbefalet, fordi B e rs- relsen i k k e a l l c n e her vilde vcrre indecent;
men ogsaa hos Magnetiseuren let kunde foran«
ledige en Tankernes A bstraction, hvorved hans In d v irk e n nodvendigen maatte blive standset.
( S . Kluge §. 2 6 : S . 4 0 7 og §. 2 7 4 S . 4 1 9 ) . Ved S tryg n in g e n ned over M aven 0. s. v. maae form odentlig ifolge E rfa rin g e r desligeste Abstraktioner ikke vcrre at befrygte.
6 En yderst virksom M a n i p u l a t i o n rn lUstans er derimod det saakaldte ( S p a r -
g e r e n ) B e s p r c e n g e n ; i det man oftere n a r, mer Fingerspidserne t il H aandfladen, og dcr- paa enhver Gang,-igsen h u rtig udbreder dem i divergerende R etning med et sam tidigt S v in g a f den hele Haand henimod den S yge, ligesom om mau vilde bespramge ham med et vedsamme hcengende Fluidum . Klarseende (s o rn n s m d u ls ) forsikkre ved denne Maneuvre at "kunne see F un
ker springe frem a f M agnetifeurcns Fingre.
(Kluge S . 4 0 8 §. 2 6 3 ) .
Omendskjondt Fingrene ikke blive kastede ud fra hinanden i S ch o n b o rn , saa bliver dog Haanden sammesteds bevceget med et saadant S v in g at et noget t y k t d r a a b e f l y d e n d e L e g e m e maatte blive fprcrngt i V in e n e , der
som et saadant befandtes i Haanden. H v o r
ledes et fiin t atmosphcrrilisk F lu id u m , magne
tisk M aterie eller Magnetisk V illie fto f paa lige Maade kan blive fremsprcrngt, det kan vist nok.
deftomindre indsees efter de scedvanlige Love fo r Bevoegelsen, jo bedre man f. E r. forstaaer med be- horig Tydelighed at forestille sig Luftens M aade a t bevcrge sig paa foran en V if t e , som en V irk n in g nemlig a f C e n t r i f u g a l k r a f t e n ; men hvorpaa man endogsaa ved Phcenome- nerne efter Kluge S . 4 1 1 form odentlig slet ikke siar teenkt, og maaskee desaarsag ogsaa har anbragt V iftn in g e n aldeles u rig tig . D a
im id le rtid i Schonborn netop den saa scerdeles magnetiske L o m m e l og P e g e f i n g e r ere rettede imod D ie t , saa turde maaskee herved en splinterny og meget virksom P o llic u la r-in d e x - d ig ita l - spargering vcere opfunden, som ikke just behsver at virke ved en Fremsprcengning a f Atmosphcerilet. De h id til brugelige ani
malsk magnetiske Behandlinger ere saa mang
foldige og mangehaande, at der vel endnu kunne gives andre der vilde frembringe ligesaa uventede V irk n in g e r, som der dog maae gjcelde for a fg jo rt om de fleste h id til bekjendte.
J o mere jeg i hvad jeg ovenfor har med- deelt, har ladet fee hvor la tte rlig jeg finder det meget usandsynlige i Lerren om den dyriske M a g netisme fom endogsaa etters snilde Folk ikke a lt fo r snildt have tracteret os m ed, saa meget mere v il det kunne gjsre noget I n d t r y k , naar jeg herved a lv o rlig tilstaaer: a t i S am m enlig
ning med hvad de h id til bekjendte animalsk-mag- netiffe Behandlinger ligesom ogsaa H r . D o cto r G a l l s Fingerbevægelser sknlde kunne indeholde troevcerdigt i sig, maae jeg ansee det fo r meget m u e lig t, at ogsaa den schonbornske Luftm ani- p u la tio n , saa ncer anbragt ved de om findtlige D in e ,, og derfor saa meget skikket t i l at virke paa Hjernen igjennem disse, netop v e d d e n n e I n d v i r k n i n g maatte kunne vcrre i S ta n d
t i l at ^ frembringe Forandringer r den sygelige T ils ta n d , ikke allene i D ine og D ren men og- saa i contracte Lemmer og desligeste, hos saa- danne Personer hvis Nervesystem er skikket t i l at undergaae In d v irk n in g af de atmosphmriliske S to ffe r der bibringes dem a f Konen i Schon- born. Ogsaa er dette m it fuldkomne A lv o r, a t a lt hvad den schonbornsse M a n ip u la tio n for- maaer, maae frembringes ved desligeste A tm o- sphcerilrer. A t B o rn som skrigende bleve bragte ind i Kammeret holdte sig rolige i de saa M i nuter medens de bleve manipulerede, kan man vel forklare deraf, at disse nye Hokuspokus tcrt foran deres D ine droge deres Opmærksomhed t i l sig. M en dersom det virkelig oftere hcen- der sig, at et s o v e n d e B a rn under M a n ip u la tionen lader hore et S k rig der tilkjendegiver en S m e rte ; saa bliver det stedse sandsynligere a t et saadant Atmosphoeril finder S te d , forudsat a t ikke B arnet ved en a lt fo r kraftig Billietendenz, a f den venstre Haand er blevet trykket eller knebet Paa en smertelig Maade. I Grunden indseer jeg ikke hvorfor en Magnetiseur bestandig kuns skal have den Vitlietendenz a t t r y k k e k r a f t i g e s og ikke tillig e k r a s t i g e n a t k n i b e ; da det er bekjendt at kraftige Mcend ikke b lo t pleie at trykke men ogsaa at knibe Gjenstanden sor deres K jn rlig h e d ; ligesom ogsaa Kniben r
Kinderne der allerede i Aartusirider har vceret i B ru g , uden T v iv l har den dyriste Magnetisme at takke for fin behagelige V irk n in g ( S . Kluge Historien om Opdagelsen a f den dyriste M a g netism e); i det man ogsaa i hele ZEgypten,
Lybien og Glcekenland t il denne Kniben har an
vendt den lange Finger og Pegefingeren a f hvilke den ene er meget magnetisk, og den an
den er et magnetisk N u l, altsaa ifolge de scel- s o m m e animalsk - magnetiske Begreber om N e g a t i v t og P o s i t i v t formodentlig er n e g a t i v m a g n e t i s k , saa a t begge F in g rene udgjore et S la g s B a t t e r i e . M a n
har allerede de animalsk-magnetiste B a t t e r i e r saa s m a a , at der vistnok fo r deres S k y ld .igjen v il komme temmelig store E tu is i Mode. Paa den sidste Fredag under sidste af
tagende Maane ( i J a n u a r 1 ^ 7 ) have indfun
det sig over 2 0 0 0 skriver to tusinde Betrcengte j S chonborn, i det nemlig Practikantindcn forsikkrer, a t Fredagen endnu skulde vcere mere helbredende end de ovrige Dage under det a fta gende Maanegvarteer. En saa udbredt T i l tros har dette schonbornste Vcesen vidst at fo r
skaffe sig^ derfor har jeg v ille t benytte denne Lejlighed t i l at paatale nogle latterlige Ud
v o rte r i den dyriste M agnetism e, med den Grundighed ve fortjene, det v il sige, at per-
siflere dem en S m ule med ilende P e n , som det sommer sig m it K ald, forsaavidt det er min P lig t a t lcrre og paafee Fremgangen a f Videnskaber der skulle tjene t i l at skjarpe den sunde M en
neskeforstand, og at afocerge yvad ver kan for- morke den. S kulle endog vores kjcere Naboer ville spotte os en S m u le i vores erzbjcrgfle Let- - troenhed, saa maae de dog betanke-at alle Underkurer i Schonborn kuns ere S m a a tin g mod de hoie Undervarker af den dyriske M a g
netisme, der blive trykte og troede endogsaa
i
det oplyste B e rlin (og i Kjobenhavn). . -
I ' ^ , I > - >'^ n- ^
->< '
/-
. >
^ . ' ^ . , / ^ -
. ^ >
/ >.
v» ^
. F -HV''
v ,
»><
.> -
' /
»..-i' ' > . - . ^.
' ^7- 7, :
. - - > ^ " 7 / 7
7L
-
7 ,
< ' F.
' . ^
V '
< -<' .
>7
, >/,
. 1
«-.- ^ '' M7?
. ! . -«
.i '
> E-
^ .
/ , ? >
' .>
7 '
^'»/< t»
?. ^! M
> '/ > - -. ^
7 ^ ^
7
< L,
v
« t
' /
k, ^
-' >°> --
. - . E
7 ^
7 ^
' < ^7^ ^
'» . <,
> . . - > 7 A'7.
" 'V7 - - , ' > '. / . ' <
, ,
1 k> ^ 7
> > > ^ . s ' ' . 7 ' ^ - i '
«
I -
. 7 ^
' ? /
. j 'K >
' -
<< ^ -
L'i
- ^
^ .'''7 s t . - i . .
M 7c .
' - '>7.- -^' „ M A.tsxE
.- - V / 7 7.. v -:' -
7
-/
. ! >
: ^
7'i , , v . , ^ ' V
! , ,> . . - . <
;. r , - - E '/
. 7' . >. '5
-- -
- .,'^r^s ^ '
:- ' -k . i.. ^ '
t . - > - - V ^
' > V , : ^
' ^
V , ' T
n ^
S
v?.v^ '
">7 ,W
K..7 - > ^
- . . » --
- >-
>>» >
-7-7^
7 ^
' "'S
-v '
^ v . ' , - -- ^ /'
>. ^-"V
^ ^L» 'i.---5>^- E
,.^'E
>'' «
