Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Birch, David Seidelin.
Titel | Title: Veiledning til Underviisning i Modersmaalet :
udarbeidet til Brug for Almueskolelærere.
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. og forøgede Udgave.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Andreas Seidelins Forlag hos Christopher Græbe, 1812 Fysiske størrelse | Physical extent: XIV, 128 s., 1 falset tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
I
>>
/
^ -
'<
'
.. ^ /
" - - .
/- > ^ ^ . .-. 'L-
' ^ <
'
^ ,
' ^ -
- - -'.
'5 V H ^ 7M' ^ . ''
- ^ . 7 M . ^
— --- ^
-V. —— . - -M----,X'
, 7' ^ ^
- ,
, -, - - >
> 7'-.F
'". -> > ^ -. ^X'
F S >
^ > 'e 7 7 .'- ^ -,.^
. -^' .
v . ^ 7
-i ' ,'
t:. />i>. > V
-! . - 4>.
7- . «^
'« -
7<. -
'-. -x^7 "i
7 4 - - - . ! , -U 7- X -7 .. -7
. ' ' 7 '
P k ' V ^
> ' - - * > > ^7- -> '' ^ - ^7, 77 ' '
? ^ . . - --7 ^ 7-7
^ 's.- ^
X- '. - ^ v ' >' .-,^-
X
^ Xv
^ > / - '- - - .
7v. , '7 '
^ ^ ', - , - D '-v .--'
./ "'?' ^ »'4 7 ,<?7
4'" ,., v >
« " ' N- ^ '
- " . V - , X ' 7 / - . ^
- > , ,'> ,->/ ^ ^ ,- >
' ' .V .»»' " ' - ' x
. / ' '/- , _ ?.'
^L^'- '
<> , .. ^ > - >
- ^'' " . -''' ^7 ' ^ V
-x' ' ,s' -
M- - ; - »
E ^ ' . r / 7 ^
^-7 '-7-7' '7'E' - '7., -/7 ^-,7 7-7.^ ' ' '/, >
/. L -- ' '>-' ' ' .E >
-e "*
-p .? ^ ^>7'
? ^ E
' 'E,^' > . 7' X ^
'i->' .,
> ^ ^ ^
^ . : i' ^ ^
>> ^
,7 ^ V '7 >' -' ' ^
7> " '
^ M . - ^ 7
. X - '
^ -- - -, ,'7
7 ' > .
> ^
^7^ 7
l x '- ' : > -
^ ^ X!
" ^ , 7 ' 7 7
- K '
M « ' - '
'- ', >
', "> 7 ' '' .- ' ' 7- ^ ' ^ -
^7"77 7.7 - X '», X ^ . ".. -/, -rk'MMU
. - "?Mv ^
' ' 7 '
' ^ ' 7 / ' 7^
> . ^
^ «
'--' t ' ^ 7
< . 7.
M ^ 7 7 7 ^
7.° I . 7
7^7^ -
7 - ' ^ ' 7 --'
V
- 7'
-/ . > ^
> ^ - . -x
>.
s ' ^ - -.
- ^ ' s
X , ' i- ,-
' 7 - ^ '' -7 .7 ^ 7 - .
' 77;7' ^
G ' . .
^7/. - 7 7d-
- . . G -7^'X
7- ^ /->
, > ' '
' X W ^
M 7 '- 7->N<.
XXX7tz W 7 7'^-
" <77-- X77-^ 7
- 7 . i s t -
. L - 7-7 U FX77 ' - ^7 <>
W e i L e d n i n g
t i l
Underviisning i Modersmaalet.
Udarbeidet til Brug for Almuejkoleleerere
af
D a v i d S e i d e l i n B i r c h ,
p a s t o r vicarius t i l Vesierborg og B i r k e t , .Lcerer ved det vesterborgske S k o le lo e re rs e m in a riu m .
Anden og forsgede Udgave.
„ V o r e Ord og Udtryk, hvormed vi forbinde vore Begrc«
„ b e r , ere a t ansee som Voegt og M a a l , vi bruge r O m -
„ g a n g med Andre. E r e de u r i g t i g e , saa give vi , ,Andre falsk Voegt og u r i g t i g t M a a l . M e n urigtige
„ B e g r e b e r om vigtige T i n g blive t i l hsist skadelige
„ V i l d f a r e l s e r . "
, v. R o c h o w .
K j s b e n h a v n , 1 8 1 2 .
"Trykt paa A n d r e a s S e t d e l i n s Forlag hos C h r i s t o p h e r G r « b e.
- 7 .
7 ^ 7' 7 7
' 7 ^ . ' ^ 7 . . ^ >^-:
^ 7 7 - K ^
^ 77-'.7 7 4-'77'4',- 7'^ r . - >7 ' >". . '/ '.. . ^. 7' - - '--7'
'. <
-7
>< . - 1 - . ''/«!>
,1 ^ ^
N
' , ' . ' ' ' M ' « ' ' ' v -
',7 >.-'' .7''77^ ^' 7> '^' '' - . ' . ' ^ L 7 ^ . .
->" / ':
"> '
/ '
f 7-^M M . s . p - 74
> ^> » - ---i
' 7 4 ' 7 '
« '7- >-.7
7'/^ .'
WS' <-
^ ^ '/
)'
> ,
i<-
' >
4
M L.ft?
M
» s 7 7 .
- M D -
^-.. . ? 7» ,
' - ' V
7 '
.... .
- 4. , 7 . ' 7 . . . ^ I ^ ^
7 -'7 >'7 47.
- ^'
.4 ^
- .- ^
--. i
, >» o. 4 »' '
' L
;
^ - ' - 7ck- ^
7 i -"> ?< 5 . ».>7V ..
7 7
- ,'
^ . - - ft.
"7 , ,^4.
- ' . ' ,-
> .- I .':' ^ 4 <:-.
4 " '. : f t ' - t ^
» r
- / , ^ "4 r
, 7 ' ^ . 7 l- . .4
.-77'
.!!
1^ - " 7 .'
7, 47
- ' / . i"*' 5
» , ft !
7 "S
-4 ^ k"
4 .
, ' ^
>v
7 7 7 7
- .7r .- > --- »
,^>
-»
'.^ 4/
-.r?rZ-,' <
,-°44^ .'
/S ' 7'^
^ ^ .)
O "
V «.
, . ^ L ' .f<!. . ^
? '> i
^ ' ' ' ^ ^ ^ 4»
, > t t'V
. - > '- ' . ? . . .
7^
M k«^ 4/.Y ^Kss*
.r«Mk!.7/.,/.. ,.j,.
^ .- 7 7 r < ^ > U W '."e '-' -* - >
/.,'''- <7
. . ^.-
' ^ M ^ Oi
5- ^
/
A7- . / ^
. -7- /'
7»7 ^ L.ih"':r.W«k'''
L 7 -
,. ^
!»>! 7 - >^.^.' <
- > .'
" S
4' ,
V
,
^ »S
L97
- ^ 4 77'.
V
< 7 ." -7 7 ^ - -- -
O".<-
- 77' '7
F o r t a l e .
noermeste Hensigt med a t lade dette Forsag
„trykke, var, at, give de S e m i n a r i s t e r , hvilke jeg som
„Loerer i Modersmaale.t stal meddele Veiledning t i l p a s s e n d e S p r o g u n d e r v i i s n i n g , en B o g i Hcenderne, der,
„ v e d a t lagges t i l G r u n d for m i t F o r e d r a g , kunde
„ g j s r e den besvcerlige og ofte stadende Afskrivning a f
„dicterede Theses ufornoden. D e t v a r og m it Hnste,
„ a t de alle kunde ved deres B o r t g a n g fra S e m i n a r i e t
„ m e d b r i n g e et ordnet Heelt af D e t , de i denne M a -
„ t e r i e der hav'de h o r t f o r e d r a g e . "
„ E n d s t j o n t jeg saaled,es ncermest h a r villet gavne
„de.vesterborgske S e m i n a r i s t e r , er det dog m i t . H a a b ,
„ a t denrse .Bog vil kunne stifte en mere udbredt I t y t -
„ t e . M a a r de S p r o g sv e ls e r > u n d t a g e s , ,som gives i
„ D o c t . o r P l u m s H a a n d b o g , og i P r o -
„f e s s.o G P l-,d,b e r g s O v e r s c r t t e l s e a f
„ N i e m e y e r s G^r u n d s a t z e h e r E r z i e h u n g ,
„ e i e . vi, ingen d a n s ^ - B a g ^ som indeholder passende
„ V e i l e d n i n g til denne U nderviisning. Og da D e t ,
„ H a a n d b o g o n i n d e h o l d e r , ifslge dennes Plan,
,,deels ftaaer adspredt i s a m m e , deels er u d t s m m e r
„ M a t e r i e n i den G r a d , som billigen fordres a f D e n ,
„ d e r meddeler A n v iis n in g t i l ikkun en eneste Under-
„ v i i s n i n g s g r e e n ; ligesom og, da P r o f . G u l d b e r g S
„ o v e n n æ v n t e O v e r s æ t t e l s e ei almindeligen kan
„ a n t a g e s a t vcere i Almuestolelcrrercns Hcrnder, og
„ d t t er heller v a r h a n s Hensigt a t levere udfsrlige
„ m e th o d iffe A n v i i s n i n g e r : saa h a r jeg t r o e t , a t
„noervcrrende Forsog ei vil v a r e overflsdigt eller uvel»
,,kom m cnt for nogen S k o l e l æ r e r , som h a r Forstand,
„ g o d Villie og D annelse nok t i l a t indser denne Un*
„ d e r v i i s n i n g s V i g t i g h e d . "
„ O g kan m a n vel a n t a g e som afgjorte S a n d h e - - , d e r : a t T a le e v n e n er N a t u r e n s kosteligste G a v e ti l
„ d e t fornuftige Menneske, uden tillige a t a n t a g e som
„ u b e t i n g e t P l i g t , a t Mennesket b s r uddanne denne
„ E v n e , bor vaage over Laleredskabernes H a r m o n i ,
„ B o i e l i g h e d og F u l d k o m m e n h e d ? — a t S p r o g u n d e r -
„ v i i s n i n g i Almindelighed er et y p p e r l i g t M i d d e l t i l
„ A a n d s k r a f t e r n e s Udvikling, fordi der ved den gives
>,saamegen Leilighed t i l a t vcrkke og skarpe I a g t t a g e l s e s e v n e og E f t e r t a n k e , D o m m e k r a f t og Skarpsin--
„ d i g h e d ; a t et Folks mcer etter mindre dannede
„ S p r o g h a r en vasentlig In dflydelse p a a B e g r e b e rn e s
„ M a n g f o l d i g h e d , K larhed og Bestemthed ; a t , lige-
„ so m T a le e v n e n , i det den kloeder I d e e r og F s le ls e r
„ i T o n e r , frembringer derved Forening og Forbindet*
„se mellem de forskjelligste M e n n e sk e r, saaledes er
„ L a n d s s p r o g e t S t a t s b o r g e r n e s kjocreste E ie n d o m og
„ m e e st n a t u r l i g e F o r e n in g s p u n k t, og a t a l t s a a H v a d
„ d e r tje n e r t i l a t b e v a r e , rense og udbrede dette,
„ d e rv e d kraftige« b idrager t i l a t vcekke og befaste
„ A l m e e n a a n d og Fcedrelandskjecrlighed; og endelig, a t vort M o d e r s m a a l hverken k j e n d e s , t a l e s ellev
^skrives s a a l e d e s , som samme det f o r t j e n e r , cg at
,-,Fslgerne h e r a f vise sig fje rn t og n«r: — uden tist
„ l i g e a t t i l s t a a e , a t . U n d e r v i i s n i n g i M o -
„ d e r s m a a l e t e r v i g t i g ? "
„ M e n i ligesaa mange Henseender, tom denneZUn-.
„ d e r v i i s n i n g er vigtig, for ligesaa mange. M i s g r e b
„ h a r den veeret og er endnu udsat. S t s r s t er vet
„ D e r e s A n t a l , som enten ikke ville, eller ikke kunne
„indsee dens G a v n l ig h c d , cg derfor aldeles forsomme
„ d e n ; men mange ere og de Loerere, som, have de
„end Kundskab om S p r o g e t s F o r m e r , dog ere frem-
„mede for den rigtige U nderviisningsm ctho d e, cg der-
„ f o r plage B s r n e n e med gold Udenadslæren a f K u n f t -
„o rd og F o r m e r , hvilke l a n g t hastigere glemmes, end
„ d e lc ertes, fordi ingen A n v iis n in g gaves t i l a t an-
„ r e n d e d e m ; eller, begaae S p r i n g og andre F e il i
„ U n d e r v i s n i n g e n , og istedetfor a t opsore en fast,
„ p a a god G r u n d skottet B y g n i n g , ikkun skuffe den
„ukyndige T i l h o r e r med u f a t t e t og usammenhængende
„ G l i m m e r , uden i ringeste M a a d e a t gavne B s r n e n e . "
. „ F o r f a t t e r e n a f ncervcrrende Forssg har> efter a t
- . »
„ h a v e opstillet den almindelige G r u n d s æ t n i n g for den-
„ n e Underviisning (see I n d l e d n i n g e n §. Z .) , villet give
„Lcrreren methodiffe U n d e r v i i s n i n g s m a t r r i a l i e r ihcen-
^ „ d e . H a n h a r i n d l a d t sig saameget i den practiske
„ M e t h o d e , fordi han erkjender denne for S j e l e n ved
„ a l Underviisning. De fleste S p ro g o v els e r ere tillige
„ f r e m s a t t e som F o rfta n d so v e ls c r, fordi jeg tro e r, a t ,
„saaloenge vi ingen planmæssig a n l a g t , og methodisk
„ u d a r b e i d e t H aandhog h a v e , som aftegner de For- ,,standsovelser, hvilke gavnligen kunne cg bor foreta- ,,ges i S k o l e r n e , saa er det bedre, a t S p r o g u n d c r -
„ v i i s n i n g e n og de andre Lectioner dertil give Anled-
„ n i n g og Lejlighed, end a t Loereren, for i egne Lir.
„ m e r a t anstille de saakaldede Forstands- og Tcrnke-
„ A v e l s e r , flygtigen og usta-digen om va nd rer J a g t t a -
„gelserneS vide M a r k ; uvidende om Veken, gjor usikre
„ o g ubestemte S k r i d t ; og ofte ledes p a a A fveie."'
„ ' J e g h a r ssgt a t i a g t t a g e en vis g r a d v i i s F rem -
„skriden fra lettere til vanskeligere Ovelser, overeens-
„ftem m ende med B s r n e n e s bestandig t i l t a g e n d e Udvik
l i n g og F r e m g a n g . D o g h a r D e t t e ei allevegne vee-
„ r e t m u l i g t , med m in d re a l O rd e n og Eenhed i M a l e r i e r n e s V a l g og B e h a n d l i n g derfor skulde tilside,
„ s c r tte s . Loereren, som vil benytte denne A n v iis n in g ,
„ t r o e a l t s a a ikke, i den a t see en ganske lige V e i for
„ s i g , den h a n uden Selvtcrnksomhed kan v a n d r e , og
„ s a a l e d e s idag gjennemloese §. i , imorgen §. 2, 0. .si v.;
„ o g derefter hver D a g undervise ov e ren s s tem m en d e med
„ d e n lceste §. D e t t e forbydes ikke blot ved den P l a n ,
„ h v o r e f t e r Ovelserne ere ordnede, men ogsaa ved den
„ a l m i n d e l i g e E r f a r i n g , a t Loerlingene gaae frem mod
„ d e t foresatte M a a l med meget ulige S k r i d t ; a t de
„ e r e forskellige i a t f a t t e , beholde og a n v e n d e , cg
„ a t det ved denne U nderviisning kommer saa meget
„ a n p a a N a t u r a n l e e g g e n e , og en v i s , i forffjellig
„ G r a d m e d g i v e n , Folelse for det P a s s e n d e og R i g l i g e . D e t m a a derfor .ene overlades t i l Lcererens
„ K l o g s k a b , h v o r v id t h a n bor blive staaende ulige
„loengere ved een A r t H-velser, end ved en a n d e n ;
„ h v o r v i d t h a n kan n a a e sit M a a l ved Hjoclp a f de
„ h e r beskrevne, eller h a n maaskee nodes t i l a t ansee
„ d is s e blot som V i n k , hvorefter h a n selv bor sam-
„ m e n s s g e og opfinde fle r e , end de p a a eet S t e d an-
„ f s r t e M a a d e r , for, uden a t kjede B s r n e n e ved traw
l e n d e E e n s f o r m i g h e d , a t kunne bibringe dem H v a d
„ d e vanskeligen f a t t e . "
„ D e n B e b r e j d e l s e , a t jeg h a r fo rb ig a a e t flere
„ t i l S t e d e t og O iem edet passende ø v e l s e r , f r y g t e r
„ j e g imidlertid ikke saa m e g e t , som maaskee snarere
„ d e n m o d s a t t e : a t jeg h a r fordrer for mange S » e l -
v n
„ s e r. M e n t i l a t afbevise denne P a a s t a n d , t r o e r jeg
„folgende Bemcerkning vil findes tilstrækkelig: a t
„ n e m l i g , endfljont det er m in p a a E r f a r i n g g r u n d e d e O v e r b e v i i s n i n g , a t alle her beskrevne ø v e l s e r
„ k u n n e foretages i en god Almueskole, og jeg derfor,
„ s o m e n Ven a f Almuen og a f U n d e r v i s n i n g e n , med
„ v i s t H a a b seer den L i d i m s d e , da endeel af D e t ,
»,som for en Mcengde a f vore Almueskoler maaskee
„ n u er for stoerk F o d e , sikkert ogsaa- for disse vil
„ b l i v e anvendelig og g a v n lig N c e r i n g : — saa er det
„ d e r f o r ikke min F o r d r i n g , a t enhver Lcerer, i en-
„ h v e r S k o l e , nu skal foretage dem a l l e . J e g h a r
„opstillet det M a a l , mod hvilket nidkjcere Lcerere ville
„ o g kunne a r b e i d e ; disse h a r jeg villet forsyne med
„ e n S a m l i n g M a t e r i a l i e r , h v o r a f de med Hensyn t i l
„ d e r e s S k o l e r , og med Hensyn t i l deres egne K und-
„ s k a b e r , b s r voelge Hvad de ansee for a n v e n d e lig t
„ o g ledende t i l det opstillede M a a l ; , jeg h a r saale-
„ d e s aftegnet Vei.en, som fs rc r t i l M a a l e t , uden der-
„ s o r a t t r o e , a t dette M a a l endnu vil kunne n a a e s
„ a f Alle. I n t e t , flader B o r n s Udvikling og F r e m -
„ g a n g meer end S p r i n g i U nderviisningen; og S p r m g
„ g j o r Lccreren, n a a r h a n , uden a t B o r n e n e ved so-
„ r e g a a e n d e Underviisning d e rtil cre forbcredede, e n - , j t e n , for a t glimre eller a f andre G r u n d e , fore-
„ t a g e r visse O v e l s e r , og forsommer a ndre end vig
t i g e r e U n d e r v i s n i n g s d e l e ; e l l e r , n a a r h a n i for
„ k o r t Tid vil gjennem gaae for mange ø v e l s e r , uden
„ifo rv e ien a t have opholdt sig la n g e nok ved saa- -„ d a n n e , som fluide satte B o r n e n e istand t i l a t f a t t e , , disse. DeL kan derfor ei alvorligen nok la g g e s La-
„ r e r e n p a a H j e r t e , a t d e t e r s t e d s e m e d
„ s t a d i g t H e n s y n t i l h a n s B o r n s T a r v ,
„ E v n e r o g K u n d s k a b e r , a t h a n s k a l
„ v « l g e S v e l s e r n e . "
v i n
,
„ T i l den saaledes opmcerksomme Lcerer m a a det
„ fre m d e le s overlades a t bestemme, hvorvidt adskillige
„ a f de i t r e d i e Afdeling anforte ø v e ls e r kunne og
„ b o r foretages, inden h a n h a r n a a e t E n d e n af a n -
„ d e n A f d e l i n g ; ligesom og hvo rv id t adskillige as
„ d e n f j e r d e Afdelings Uvelser kunne hensigtspassen-
„ d e afvexle med adskillige a f dem, ei blot i t r e d i e ,
„ m e n endog i a n d e n Afdeling. ( S a a l e d e s er L å s n i n g e n , som i t r e d i e Afdeling §. 15. er ncev-
„ n e t under de alm indelige R e t j k r i v n i n g s s v e l s e r , en
„ U v e l s e , som dagligen foretages ; og allerede for B o r -
„ n e n e have g je n n e m g a a e t ret mange a f de i a n d e n
„ A f d . a n fo rte Uvelscr, kan Lcrreren, i Let h a n under
„Loesningen g j s r opmoerksom p a a , a t f. E x . adskillige
„ O r d skrives (b o g s ta v ere s) overeensstemmende med de-
„ r e s rig tig e U d t a l e , bruge denne som Retskrivnings--
„ s v e l s e . Ligeledes kan Retskrivningsovelsen i tredie
„ A f d e l i n g § . 2 0 , k. forbindes med a n d e n Asdel.
3' 5- Retskrivningsovelsen i f r e d i e Afd. §. -7,
„ 3. kan ligeledes tidlig foretages. At §. 1 8 , e. bor
„ f o r e t a g e s t i d l i g , og h v o r le d e s , sees a f f o r s t e
„ A f d . §. 1 6 . ; den er den samme Uvelse, som i S t i i l -
„evelsernes f j e r d e Afd. L. 1 0 , «. a n fo res . Stiik -
„ovelsen §. ' 5 kan beqvemt folge um iddelbar oven
„ p a a a n d e n Afd. §. 1 6 ; ligesom og §. ig, m. er
„ikkun en F o r a n d r i n g og Udvidelse a f a n d e n Afd.
„ § . >8; 0. s. f . ) . Zeg h a r imidlertid ogsaa i denne
„Henseende givet SccrereN adffillige Vink ved de Hen-
„ v i i s n i n g e r t i l t r e d i e og f j e r d e A f d . , hvilke
„sindes i a n d e n A f d e l i n g . "
„ D e t t e Anforte v a re tilstrækkeligt for den ta n k en de S k o l e l æ r e r , som selv h a r g ra m m a tica ls k Kund-
„ f l a b om S p r o g e t s vigtigste F o r m e r *), som h a r Bc- Ligesom M .e t h o d e l oe r e n fsrst foredrages her p a a S e m i n a r i e t i det sidste A a r , efterat Semi»
naristerire i de to foregaaende have m o d ta g e t til- firoerkeligUnderviisuing i S p r o g l « r e . n ; saaledes
LX
1
„ g r e b om H vad M ethode e r , og hvor nsdvendig bek
„ved enhver Underviisning er. H a n vil, efter a t have
„gjennemlccst min B o g , og gjort sig bekjendt med de
„ G r u n d s æ t n i n g e r og den P l a n , hvorefter den er ud-
„ a r b e j i e t , kunne bruge den saaledes, som F o r f a t t e r e «
„ t r o e r , den med N y t t e kan b r u g e s . "
„ A t jeg a f de Hjælpemidler, jeg h a r b r u g t, D a - - '
„ d e n , P l u m , G u l d b e r g , G a m b o r g , S t e -
„ p h a n i , V i l l a u m e , B a u m g a r t e n , D o l t z ,
„ S c h a l l e r , og nogle f a a Andre, h a r b e n y tte t og.
„ u n d e r t i d e n endog udskrevet adskillige B e m æ rk n in g e r
„ o g E x e m p l e r , som jeg ansaae for passende og vel
v a l g t e , vil m a n vel ikke bebreide m i g . "
„ H v a d min R e t s k r i v n i n g a n g a a e r , da h a r
„ j e g fulgt d e n , som jeg troe r a t kunne udlede a f de
„ G r u n d s æ t n i n g e r , hvilke j e g efter noie Prsvelse an-
„ t a g e r for de rigtigste og fasteste. M a a f l e e ville D e,
„som i denne Henseende have a n t a g e t andre G r u n d -
„ so e tn in g e r, vcere uenige med mig. S k u l d e jeg da
„vcere den f e i l c n d e , bliver det m i t H a a b , a t min
„Methodelcere derfor ei vil vcere mindre a lm e e n n y t t i g , -
„ d a de Feil, jeg muligen h a r begaaet, dog ikkun kan
„ a n g a a e omtvistede, h id til uafgjorte P u n c t e r , som
„ikke kunne blive en Gjenstand for vor Almueunder-
„ v i i s n i n g , saalocnge vi tcrnke os det M e g e t , l a n g t .
„simplere og vigtigere a f S p r o g u n d e r v i s n i n g e n , i
„hvilket Almuen e r , men ikke bor vedblive a t vcere,
„ a l d e l e s t i l b a g e . "
vil og enhver Locrer indsee, a t Methodeloeren er ham ikkun til liden N y t t e , dersom han ei iforveien er be
kjendt med S t o f f e t t i l Underviisningen, afhvilket han nu i sit Foredrag med Skjonsomhed skal vcrlge.
Almueflolelcrrere, som benytte denne V e i l e d n i n q . ville for selv a t blive bekjendte med S t o f f e t t i l den U n d e r v iis n in g , de flulle meddele, 'med N y t t e bru
ge mit U d t o g a f L e n d a n s k e S p r o g l c e - r e , lil B r u g v e d d e n f o r s t e U n d e r v i i s - n i n g i M o d e r s m a a l e t. Anden oz forsaede- Udgave. K h a v n . 1812.
F o r o m t r e n t to A a r siden udgav jeg fsrste G a n g t t a r v a r e n d e V e j l e d n i n g , forsynet med ovenstaaende F o r t a l e . H vor gjerne havde jeg onffet, a t fsrste Ud
gave v a r bleven bedomr a f een eller anden practisk S k o l e m a n d , som, med I n t e r e s s e for v o rt M o d e r s m a a l , og bekjendt med A lm u e ffo le u n d e rv iisn in g e n , fslre At- t r a a til a t vise den yngre M edbroder t i l r e t t e . M e n jeg b e k l a g e r , a t jeg ikke ved nogen offentlig D o m er g j o r t opmarksom p a a Feil, jeg her kunde rette. I m i d le r tid h a r den hastige Afscetning a f forste O p l a g , og - e t , Vistnok eensidige og derfor mindre belarende, B i fald , flere S k o l e m a n d have v å r d i g e t s a m m e , givet m ig M o d t i l a t besorge n a r v a r e n d e nye Udgave, som
i det V as e n tlig e ei er forskjellig fra den fsrste. I k k u n er A n v iis n in g e n t i l a t l a r e B s r n a t l a s e , (see f s r s t e Afd. § § . 5 - 1 4 . ) , og t i l a t l a r e dem a t s k r i v e B r e v e (see f j e r d e ' Afd. §. 2 3 . ) noget u d fs rlig e re i denne, end i fsrste U d g av e ; ligesomog hist og her A n m a r k n i n g e r ere t i l f s i e d e , og enkelte Udtryk nsiere bestemte.
J e g h a r derfor I n t e t videre a t t ilf s ie F o r t a l e n , men udsender anden G a n g min lille B o g , ei dslgen- de for mig s e l v , a t den jo h a r M a n g l e r og Ufuld- komrnenhed'er, men dog med den B e v i d s t h e d , a t jeg p a a dens Udarbeidelse h a r anvendt F l i d ; jeg udsen
der den med G l a d e ove r, a t den fsrste Udgave ei h a r v a r e t uden N y t t e , og med det H a a b , a t ogsaa denne vil vorde et M id d e l t i l gavnlig O p l y s n i n g s Frem m e vg endelig g j e n t a g e r jeg Snsket, a t mine ufuldkomne
F o r s s g m a a e bidrage tib a t vakke kyndigere og erfar- nere S k o l e m a n d s O pmarksom hed for en i m an g e H en
seender hoist v i g t i g G je nsta nd.
S k r e v e t i I u l i i 18^2.
D . S . B t r c h .
S i d e
- 16
» 24
",
Lillceg og R sttelser.
- '
!2. T i l §. 6. foies : A n m ce r k. D e socdvanlige gamle ' B o g s t a v n a v n e 'e r e l alle Henseender saa passende Benævnelser , V a t m a n ikke bor ville, a t d i s s e , 'Ho'm'ved m a n g e a a r i g eenstemmig B r u g s t a a e ' f a s t , sk u ll? 'v k g ?
fo'r nye. I k k u n m angle N avnene^dvbbelt A , Ae og J o d en S ta v n s n g s b e q v e m h e d , som derimod N avnene A a , ' L E og I s have.
H i n gamle Bencevnekse/'af disse tree B o g - staver "bor d e r f o r 'v i g e ^for denne nye.
Lin. 17. P u n c t u m " e f t e r Q v e l s e forandres t i l K o m m a .
>', »» » < > L-
T i l §§. 12 og IZ . f s i 'e s : A n m cr r k. Under?
Lcesesvelsen h a r sLdvanlig'Lcereren et E r - e m p la r a f Lcesebogen r H a a n d e n , og f s l - ger nu ikke b l o t ' m e d O r e t , men>og med 0 i e t det låsende B a r n . " " H a n l ' u k k e u n d e r t i d e n d e n n e B o g ; o g c n - . hver ringe Afvigelse fra det R i g t i g e , som
B a r n e t g j o r , vil stade h a m , og opfordre
x n
h a m t i l l a n g t n o ia g tig e r e R e t t e l s e r , n a a r h a n b l o t h s r e r end n a a r h a n tillige seer i B o g e n , da h a n deri seer H v ad B a r n e t skal låse, og derfor e> sielden t r o e r , a t det lceser saaledes som det b s r lase, uden a t D e t te vir
kelig er T i l f a l d e t . I k k u n da lases fuld
kommen godt, n a a r den b l o t H o r e n d e fuldkommen f a t t e r Hvad der l a s e s ; og fordi Lareren som oftest ikke lader signoie med a t h o r e , men tillige seer, undflippe h a m mangfoldige S m a a f e i l , som h a n la- der gaae urettede hen, da h a n ved a t see
fristes t i l er a t holde O r e t i den fo rn s d - ne Virksomhed.
Side 20. Lin. sidste, er l a s ter
- 25. 3. F o r a n d e r n a s t s a tte s C o m m a ' 25. S 17 og l 8 . Forned-relse l a s Forne-drelse . 30. r Z . lige l a s ligen
- 40. nastsidste. foran thi s a t t e s C o m m a
, 5 2 . 16. R etffrivningssvelsere l a s Retssriv
- ningssvelserne
» 70 s 2« fra E n d . F o r a n S t a m m e o r d sat
te s K o m m a »
» 76. S 18. Fieude l. Fiende
- 79. S 18. Q v a g s h o v e d l. Q v a g s h s v e d - 89. 5 8. et l a s eet
- H Z . S M e d Lin. 6. begynder 2 r .
I n d l e d n i n g . O m S p ro g u n d e rv L L sn in - gens Oiemeed, G a v n l i g h e d , Beskaffen-
l)ed og ^§ang. . . . . F^rsre A fdeling. D e M s l e almindelige
S p ro g ^v e lse v .
' I . § . 1 - 4 . D o r n e n e t a l e . . . .
II. §. 5-14. Dornene l ce s e . . . III. §. 15 og >8. Dornene sk r i v e .
A n d e n A ldeling. Lcere o m O r d e n e s F o r m e r, B e t y d n i n g e r , og S a m m e n fx -in in g t i l S c e tn in g e r og p e r i o d e r .
l . §. i - n . ø v e l s e r , ved hvilke D o rn en e lcere a t kjende de f o r s k j e l l i g e A r t e r af O r d , og disse O rd s B o i - ninger og F o r a n d r i n g e r . . . .
li. §.12-14. L)velser> ved-hvilke D ornene leere Ordenes O p r i n d e l s e og D a n -
n e l s e s m a a d e ^ . . . . .
S i d tL
r ^
. 4-y»
9 -24*
24-2^
23-47^
47-5S^
S i d e .
§
52-60
60-6z 64-65.
III. §. 15-18. øvelser, ved hvilke Bsrne- ne lcrre Ordenes B e t y d n i n g e r
IV. §. 19-22. V v e l s e r , ved hvilke B s r n e n e lcere a t f o r b i n d e O r d e n e t i l en ordentlig, forstandig og n a t u r l i g T a n kegang
^red ie 2lfdeling. Retjkrivningslcrre.
I. §. i-3. F,o r b e r e d e l s e . . . .
II. §. U.-IZ« Om lo se O r d s Retskrivning 66-82, III. §. 14. Om Brugen af A d s k i l l e l
s e s t e g n e n e . . . . . . . IV. §. 15-22. Almindelige R e t s k r i v -
n i n g s s v e l s e r . . . . . . A etskrivningstabel.
Ajerde Afdeling. Stiillcere.
I . §. i-6 . F o r b e r e d e l s e . . . 9 6 -w Z , II. §. 7 - 9. Om S t i i l s v e l s e r og
disses Bedømmelse . . . . . 10Z-105, ' I I I . §. 10 - 2Z. Passende O p g a v e r ti l
S t i i l s v e l s e r . . . . . 105-128.
83-85«
85-96,
O ,
K e i l e d n i n g
*
»
/
*
* K
^ . . ! ' M . ' '
- -'. F " ^
- / ^ -
*
^ i..
X !, ^ > >
<»
<^> - » /<
I n d l e d n i n g .
O m Sprogunderviisningens Oiemeed.
Gavnlighed, Beskaffenhed og G ang.
i .
9 i e m e d e t af den Underviisning i M odersm aa- let, som i Almueskolerne skal gives, er: a t b r i n ge D o r n e n e t i l a t k u n n e , s a a v e l s k r i f t l i g e « s o m m u n d l i g e n , f r e m s a r t t e d e r e s T a n k e r p a a en f o r s i a a e l i g og somm^e- l i g M a a d e .
A f Almuesmanden kan man vel ikke fordre, at hans Foredrag skal udmærke sig ved fuldkommen
Reenhed, Tydelighed, O rd en , sammenhængende Tankegang og periodisk Skjsnhed. — M en man forlanger dog, at hans Taleorganer skulle vcere saa svede og vante til at frembringe den rigtige Ud
tale, atbaade enkelte O rd og hele M eninger vorde forstaasligen frem fagte; at han med Ordene skal forbinde det rigtige B egreb , og bruge dem i en
A
. ^
M e n i n g , ei afvigende fra den a f dannede M e n n e sker a n ta g n e ; a t han skal kunne sammenfsie O r d e n e til en n a tu rlig , forstandig og ordentlig Tankegang;
og tillige kunne modtage Kundskab ved N oget, som : saaledes, ikke blot m undligen, men og skriftligen, i er fremsat.
Ligesom S p r o g u n d e r v i s n i n g i A l - r m i n d e l i g h e d e r , formedelst den uadskillelige : F orbindelse, der er imellem T anker og U d try k , , et herligt M id d e l til Aandskrarfternes Udvikling j og A velse, saaledes vil e n a l m i n d e l i g , >
e e n s d a n n e t U n d e r v i s n i n g i M o d e r s - r m a a l e t give vort S p r o g m ereFasthed, forplante s et rigtigere og bedre Udtryk, og derved bidrage til l B e g r e b e r n e s R igtighed- Klarhed og B estem thed; ; og endvidere kan denne U n d e rv iisn in g , da S p r o - r get er S t a r s b o r g e r n e s kjcereste B a a n d ogmeesi na- » turlige F o r e n in g s p u n c t, b e trag te s som et kraftigt 2 M id d e l til a t danne og befæste A lm eenaand.
Z.
D a det imidlertid ingen fuldstændig, viden- ftabelig K u n d ffa b e r , som ffal bibringes A l m u e s " ) manden; m e n i k k u n e n v i s , v e d V a n e o g h S v e l s e o p n a a e t , F æ r d i g h e d i a t u d t r y k - ^ ke s i g r i g t i g t : saa bor denne U nderviisning enr meddeles ved at lsgge en o r d e n t l i g , f u l d st w n- r d i g S p r o g l æ r e til G r u n d ; ligesaalidet som«
denne U nderviisning k a n , med Hensyn til Almueffo/o lernes I n d r e t n i n g , v a r e s t r e n g g r a m m a t i c a l ff. F D e n S p r o g f ø l e l s e derim o d , eller S a n d e r for H v a d der i mange Tilfalde er rigtigt og p a sL sende, v a k t v e d a t h o r e A n d r e t a l e , , o n-
v e d s e l v a t a n v i s e s t i l a t t a l e e t S p r o g , b e n y t r e Laere r e n ; h a n s k c v r p e d e n ; o g s k a b e d e n , h v o r den. e i v i r k e r , v e d e n R a k k e a f S v e j s e r , h v o r i S p r o g e t s F o r m e r v e d H j K l p a f E x e ni p l e r b i b r i n ge s B s r n e n e.
T rv e r Lureren, i enkelte T ilfa ld e a t kunne naae M a a l e t lettere ved a t foredrage R egler, da foredrage han korte, fattelige R e g l e r ; men glem
me ei, v e d e t tilstrækkeligt A ntal a f E x em p ler a t op
lyse og indprcege disse.
§. 4 -
S p r o g s v e l s e r n e e r e p a s s e n d e , n a a r S p r o g e t s F o r m e r ved dem bibringes D o rn e n e saa- ledes, at S p r o g u n d e r v i i s n i n g e n s S ie m e e d vorder opnaaet.
D e t ffriftlige F o re d ra g , S t i l e n , forberedes ved det m u n d lig e , T a l e n . Lureren bor derfor sve D o r n e n e s T a le o r g a n e r , og vcrnne dem til a t udtale alle -Ord rig tig t; gjsre B o r n e n e opmærk
somme p a a O r d e n e s Forskellighed og indbyrdes F o r h o ld , saavelsomog p a a de d eraf udrindende D s in in g e r og F o r a n d r i n g e r ; gjsre dem opmærk
somme paa O r d e n e s B eg reb er, og herved, som og ved andre S v e ls e r , bringe dem til Bevidsthed om, a t de kjende en M æ n g d e O r d , samt stasse dem R i g
dom a f O r d ; ove dem i a t valge de rigtige Udtryk, og sammenfoie disse til en n a t u r l i g , forstandig og ordentlig Tankegang. H erm ed forbindes R e t - sk r i v n i n g s s v e l s e r , ved hvilke B o rn e n e lcere a t betjene sig a f S p ro g te g n e n e , forfaavidt disse ere
A 2
s k r i f t l i g e . O g f s r s te f te r a t D ornene i en v is G r a d have m odtaget denne Fordannelse, kan Lure
ren foretage de egentlige G t i i l o v e l s e r , ved hvilke de veiledes til a t forfatte en skriftlig for- siaaelig O p s a t s . S i k k e r t vil denne U n d e r v i s n i n g , m iddelbart og umiddelbart, scrtte D e n , der m o d ta ger samme, istand til a t kunne med mere Lethed og N oiagtighed fatte H v a d p a a forstandig og ssmme- lig M a a d e a f Andre frem sattes.
M e t h o d e l arre n f o r S p r o g u n d e r v i i s n i n g e n i Almueskolerne indeholder da i fsl- gende sire H ovedafdelinger: de f o r s k e a l m i n d e l i g e S p r o g s v e l s e r ; O v e l s e r , ved hvilke L w r e n ' o m O r d e n e s F o r m e r , B e t y d n i n g e r o g S a m m e n f s i e l s e t i l S æ t n i n g e r o g P e r i o d e r ; R e t s k r i v n i n g s l c r r e n ; og S . t i i l l a r r e n bibringes B s r n e n e .
V e d disse S v e l s e r ' b s r , med stadigt Hensyn til B s r n e n e s Fatteevne og K undffaber, iagttages en ordentlig Frem ffriden f r a det merd til det m in dre Bekjeudte, f r a det Lette til det Vanskelige, saa- l e d e s a t d e n fo r e g a a e n de U nserviisning umiddel
b a r sirtter B o r n e n e istand til at kunne med N y tte m o d ta g e d e n e f t e r f s l g e n d e . F o r d e t O v r i g e be
ro e r disse S v e l s e r s sisrre eller mindre Fuldkom menhed paa, hvorvidt de, i detde ftadigen fremme Hovedoiemedet, tillige kunne forbindes med andre for B s r n e n e nsdvendige Underviisningsdele, sa m t . tjene til a t vcrkke I a g tta g e ls e s e v n e n og O p m æ r k somheden, udvikle og sttrrpe Forstanden og D ø m mekraften.
Moste Afdeling.
D e fsrste almindelige Sprogovelser.
^ i .
I. Bsrnene tale.
d ? a a r Lureren n o r m e r sig de B s r n , som begynde a t gaae i S k o le , skeer D e t t e s<rdvanligsr ved at ind
lade sig med dem i een eller anden liden S a m t a l e . Disse fsrsie S a m t a l e r anstiller h a n , , enten f o r a t giore sig bekjendt og fortrolig med dem, eller blot for a t bringe dem til at tale, eller og for at p r s ve, v«kke ogjspcende deres Ia g tta g e ls e s e v n e , O p mærksomhed og Eftertanke. H a n opfordrer dem f. E . til a t fortcelle N oget om sig selv, om deres F o r f a tn in g hjemme, om H v a d der er m s d t p a a V eien ti! S k o l e ; han lader dem nwvne T i n g , som ere dem bekjendte, og som nærmest omgive dem;
lader dem opssge og angive T in g s Kjendemcerker, Beskaffenheder, Egenskaber, Liigheder med andre T i n g , og overhovedet det Mærkelige ved opgivne Gjensiande.
Allerede med disse f o r f t e S a m t a l e r , der egentlig ere Tale- og Forsiandsovelfer, kunne ogsaa de fsrsie almindelige, men la n g tf r a ikke »vigtige.
S p r o g s v e l s e r begynde og siden fo rtsa ttes. L a re re y i vil nemlig erfare, a t i B o r n e n e s S p r o g forekomme : m ange u r i g t i g e U d t r y k ; disse kunne v a r e :
2. O r d , s o m u r i g r i g e n u d t a l e s : eller, >
m e d h v i l k e d e f o r b i n d e e t u r i g t i g t Z
B e g r e b , f. E . n a tu rlig , betimelig, utidig, , knap, o. m. fl.; eller, s o m e r e u a d l e og s f o r n tv r m e l i g e , f. E- skarnagtig, flabe, gri- <
ne, o. m. f l..
Lureren v a r e opmærksom paa saadanne U d - » tryk. H a n bringe B - ti-l a t u d t a l e a l l e O r d c o g S t a v e l s e r r e e n t , h o i t o g t y d e l i g t . . F o r a t v a n n e B . til rned Færdighed at a n g iv e s S t a v e l s e r n e s og O r d e n e s rigtige L y d / rnaae disses ofte a f Lureren foresiges, og derefter a f B.gjen-»i tages. N a a r O r d forekomme, som i Udtalen veli ligne andre O r d , men dog ere fvrssjellige fra dem, gjore L areren opmærksom paa disse l y d s 5i g n e n de O r d s forskjellige Udtale: f. E . v a r e , v a rrc ;:
heder, hedder; Aar, A a e r; usigelig, udsigelig; hann frem satte selv, og lede B . til a t frem satte E,rempler,y.
smaae S æ t n i n g e r og M e n i n g e r , i hvilke disser' O r d forekomme. V e d disse O r d , fom a f B - siedfer' bor udtales ret reent og tydeligt, blive de bekjendter:
mcd Forskjellen i visse B ogstavers hinanden lig-;
nende Lyd; de blive tidligen opm arksom m e paa,.r n t l y d s l i g n e n d e O r d er noget Andet end lig e - s l y d e n d e ; ogde erfare, at fordi de ligne hinandem j Loden, ere de ofte heelt forskjellige r^Betydningen.-r
-A T o r n e n e v a lg s ofte u r i g t i g e O r d , fordre de eikjende de rigtige. L areren bor derfor tidligem s s g e a t k n y t t e e n h v e r F o r e s t i l l i n g , d e r
h a r S t e d h o s B . , t i l e t O r d , s o m b e s t e m t b e t e g n e r F o r e s t i l l i n g e n s e l v , og overhovedet stedse komme dem tilhjælp med r i g
tige O r d og U d t r y k , der fa'ttes isiedet for de urigtige, D o rn e n e betjente sig af.
^ 2.
D o r n e n e s u r i g t i g e U d t r y k kunne fre m deles vcrre:
d . O r d f o r b i n d e l s e r o g V e n d i n g e r , s o m d e e l s e i t i l h o r e S p r o g e t , d e e l s g j o r e d e t v a n s k e l i g t a t f a t t e M e n i n g e n
a f d e t S a g t e .
L«rreren sige B . , h v o r l e d e s O r d e n e p a s s e n d e s k u l l e f o r b i n d e s , f o r a t betegne
»
D e t , som skal betegnes. F o r at lede B . til ordent
lige« og forstaaeligen at forbinde siere til en M e ning sammenfsie'oe O r d , s p o r g e Lcrreren; H a n vcrre nu ikke tilfreds med S v a r , som indeholde et enkelt O r d eller det blotte J a og Nei. V s S v a r bor vcrre en heel S c r tn in g . O m det i Begyndelsen e i g j s r Andet, end blot gjentager Lcrrerens S p o r g s - m a a l , — f. E . vil du gjerne lege med dine B r s d r e ? ja, jeg vil gjerne lege med mine B r o d r e , — saa er der allerede herved gjort et S k r i d t til rigtige«
a t forbinde O r d til M e n in g e r.
h. Z.
S a a l e d e s v c r r e L c r r e r e n s t e d s e o p - m c r r k s o m p a a B s S p r o g ; ikke blot n a a r han umiddelbar sysselsætter sig med dem , m e n sa a - vidt muligt ogsaa da, n a a r de indbyrdes tale. G i ves end h a n s Rettelser uden G r u n d e , (hvilket ikke kan tcrnkes anderledes i Begyndelsen), ville de dog,
S p r o g s v e l s e r begynde og siden fo rtsa tte s. Latteren vil nemlig erfare, a t i B o r n e n e s S p r o g forekomme m ange u r i g t i g e U d t r y k ; disse kunne virre:
a. - O r d , s o m u r i g r i g e n u d t a l e s : eller,
m e d h v i l k e d e f o r b i n d e e t u r r g t i g t
B e g r e b , f. E . n atu rlig , betimelig, utidig, knap, o. m. fl.; eller, s o m e r e u K d l e og
f o r n <r r : u e l i g e , f. E . ffarnagtig, flabe, gri- ne, o. m. f l . .
L areren v a r e opmærksom paa saadanne Ud
tryk. H a n bringe B - Li-l a t u d t a l e a l l e O r d o g S t a v e l s e r r e e n t , h o i t . o g t y d e l i g t . F o r a t v a n n e B . til rued Færdighed at angive S t a v e l s e r n e s og O r d e n e s rigtige Lyd,' maae disse ofte a f L areren foresiges, og derefter a f B . g j e n - tages. N a a r O r d forekomme, som i Udtalen vel ligne andre O r d , men dog ere fvrssjellige fra dem, gjore L areren opm arkssm paa disse l y d s s i i g n e n - de O r d s forskjsllige Udtale: f. E . vatte, vKrrc;
heder, hedder; Aar, A aer; usigelig, udsigelig; han frem satte selv, og lede B . til at fremsatte Epempler, smaae S tv tn in g e r og M e n i n g e r , i hvilke disse O r d forekomme. V e d disse O r d , fom a f B . stedse bor udtales ret reent og tydeligt, blive de bekjendte med Forffjellen i visse B ogstavers hinanden lig
nende Lyd; de blive tidligen opmærksomme p a a , nt l y d s l i g n e n d e O r d er noget Andet end li g e l y d e n d e ; og de erfare, a t f o r d i de ligne hinanden i Lvden, ere de ofte heelt forffjellige i>Betydningen.
T o r n e n e vcrlge ofte u r i g t i g e O r d , fordi de ei kjende de rigtige. Lureren bor derfor tidligen s o g e a t k n y t t e e n h v e r F o r e s t i l l i n g , d e r
h a r S t e d h o s B . , t i l e t O r d , s o m b e s t e m t b e t e g n e r F o r e s t i l l i n g e n s e l v , og
overhovedet stedse komme dem tilhj-.rlp med r i g tige O r d og U d t r y k , der sirrtes istedet for dr
urigtige, D o rn e n e betjente sig af.
2.
D o r n e n e s u r i g t i g e U d t r y k kunne f r e m deles vcrre:
d . O r d f o r b i n d e l s e r o g V e n d i n g e r , s o nr d e e l s e i t i l h o r e S p r o g e t , d e e l s g j o r e d e t v a n s k e l i g t a t f a t t e M e n i n g e n
a f d e t S a g t e .
Lairercn sige B . , h v o r l e d e s O r d e n e p a s s e n d e s k u l l e f o r b i n d e s , f o r a t betegne
»
D e t , som stal betegnes. F o r at le d e B . til ord'ent- ligen og forstaaeligeN a t forbinde flere til en M e - m'ng sammenfoiede O r d , s p o r g e Lirreren; H a n vcrre nu ikke tilfreds med S v a r , som indeholde et enkelt O r d eller det blotte J a og Nei. V s S v a r bor vcrre en heel S i r t n i n g . O m det i Begyndelsen ei g js r A n d e t, end blot gjentager L u re re n s S p o r g s - n r a a l, — f. E- v ild u gjerne lege med dine B r o d r e ? ja, jeg vil gjerne lege med mine B r o d r e , — saa er der allerede herved gjort et S k r i d t til rigtigen a t forbinde O r d til M e n in g e r .
h. Z.
S a a l e d e s v i r r e L i r r e r e n s t e d s e op^
m c r r k s o m p a a B s S p r o g ; ikke blot n a a r han umiddelbar syffelsibtter sig med d e m , men saa- vidt muligt ogsaa da, n a a r de indbyrdestale. G i
ves end h a n s Rettelser uden G r u n d e , (hvilket ikke kan tirnkes anderledes i Begyndelsen), ville de dog,
i d e t de frembringe S p r o g f o l e l s e , b i d r a g e t i l , a t B - eftsrhaanden lcrreat udtrykke sig rigtigere.
F o r at gjsre disse Avelser frugtbringende og- saa for d e c r l d r e B s r n , bor Lureren ei altid sirax rette de F e i l , som de y n g r e have begaaet, m en opfordre hine til a t rette dem. S a a l e d e s kan ^i Almindelighed een og samme S v e lle sysselsirtte B o r n a f forskjellige Kundffaber, n a a r L ivreren op
f o rd re r de a'ldre til at meddele de Rettelser o g F o r - bedkinger, som de yngre trcrnge til.
A n m a r k . M e n L w r e r e n v c r r e o g s a a o p- m c e r k s o m p a a s i t e g e t S p r o g ; han tillade sig ingen ffjsdeslos Udtale, intet u rig tig t O r d eller u rigtig Ordforbindelse. O g s a a her bor han - gavne ved sit Exempel.
§ . 4 .
Lcrrdomme, Tankesprog, F o r m a n i n g e r etter smaae F o rtirllrn g e r, som Lureren har fremsat, bor B o r n e n e oves i a t g j e n t a g e , enten med L u r e r e n s O r d , etter, om de deri have gjort nogen F r e m g a n g , med deres egne. S a a d a n n e kunne v i r r e :
„ D e Unge ffa! m a n livre; de G a m le ffal m a n crre.L'
S a x g jsr B a r n e t blindt, og K niv eensiet.
M a n un d g aaer oste S t r a f f e n , uren ikke en ond S a m v i t t i g h e d .
T r o Tjener er G u l d Vcvrd. .
D e t er bedre a t gjore sig U m a g f o r aterk/endeog rette een a f sine egne Feil, e n d a t trivkkefrem og dadle tyve hos sin N abo.
Lydig, fiittig, reenlig score, er for ake B o r n en ZEre.
Den egennyttige M arie.
E n gam m el fattig Kone gik ti! Kirke. D e t havde just frosset om N a t t e n , og V eien v a r glat.
H u n faldt derfor og kunde ei reise sig. M a r i e , en lille Pige p a a tolv A a r , gik forbi og saae den gamle Kone ligge. H u n siod stille, da den G a m l e b a d , a t hun vilde hjceipe hende op. „ J a , " sagde M a r i e og hjalp hende op. D e n G a m le t o g n u aatte S k illin g frem og gav hende, hvilke M a r i e virkelig tog imod.
Den uforsigtige H an s.
- D e n m u n tr e H a n s saae en Fuglerede i etTrcr, som stod m rr ved en A a ; og han formodede, a t d e r i Reden m a atte vcrre Unger. H e r o p ! sagde han, og h u rtig t krsb han fra een tynd G re e n p a a den a n den, indtil han v a r ncrr ved Reden. G l a d kigede han til denne; da just den svage G r e e n , h v o r h a a han stod, bsiede sig og gik itu. H a n s styrtede i Skrcrk og Angest ned a f Trcret, faldt i Aaen og druknede."
§. 5-
I k. B o r n e n e l c e s e .
L c r s n i n g i B o g er ustridigen den vigtigste Avelse i enhver S k o le , som h ar den Unges A ands- donnelse til F o r m a a l. V e d den udvikles og oves T a leo rg a n e rn e: Opmærksomheden vcrkkesog spcen-
des; et bedreUdtryk f o r p la n te s ; R ig d o m a f O r d og B e g re b e r in d s a m le s ; F o r s t a n d e n d a n n e s ; den Unge vil, efter a t have lamt g r u n d ig to g f o r digt ar lEse, kunne med Lethed i F re m tid e n betjene sig a f dette vigtige M id d e l til F r e m g a n g i K u n d skab; og endelig forberedes G . veo L o s n in g e n til de fslgenoe N etstrivningsovelfer og S tiilo v e ls e r . E r f a r i n g sias faster og Lilfulde, a t den Ungdom, som ei kan laste '-ned nogenlunde Færdighed, er til
bage i A lt, La derimod færdig og forstandig Lcrs- m u g i B o g allerede forkynder en ei ringe G r a d a f Aandsdanuclse.
D e t kommer an p a a Lureren og h a n s Un- derviisningsm aa.de, om B . skulle bringes til a t kunne Urse rigtigt og f r r d i g t . H a n kan, dersom h a n ikke selv grundigen h ar t<rnkt o v e r , og fuld
kommen veed, hvorpaa al La'sen b e r o e r , h a v e d e n bedste Villie og stsrste Taalm odighcd, vise den re
deligste Flid og Nidkja'rhed, uden dog a t naae M a a l e t . D e r f o r fordres og fremfor alle T ing, a t D e n , som vil undervise i Lccsuing, m aa tydelig kun
ne angive, hvori egentlig denne Kunst bestaasr.
F o r at danne sig et rigtigt B e g re b herom, m a a m a n nole ad stille ethvert B o g s ta v s L y d fra dets F i g u r og N a v n . L y d e n er en vis Lone, vi frembringe ved Hi ae lp a f T a l e o r g a n e r n e ; F i g ri- r e n er en synlig, vilkaarlig B e te g n e ls e a fd e n Lyd, v if r e m s ig e ; og N a v n e t er blot den vilkaarlige B enæ vnelse, m an har tillagt B ogstavet, for a t kunne na'vne Let for Andre, men ingenlunde, fordr Lyden angives ved N a v n e t. N a v n og L y d cre a ltfa a to forskjellige T i n g , som nsie m aae adskil
