Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Sedaine, Jean Michel.; af Sedaine ; hvortil Musiken er komponeret af Gretry ; Oversadt af Lars Knudsen.

Titel | Title: Richard Løvehierte : et Syngespil i tre Acter

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt paa Sønnichsens Forlag, Fysiske størrelse | Physical extent: 1791102 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

r4 N L

ftrM L WkN

^ W !

^ i

!

V i

s

^ ! E M

-.1 ^ !

W K t z K ^

iM.MZWk' ^

X0KI6^I_I6k 6I8l_I0IkX 1.-2.8 56 8°

1 1 56 O 8 02084 9

Richard Lovehierte.

E t S y n g e s p i l

i t r e A c t e r ,

af S e d a i n e ;

hvortil Musikken er komponeret a f G retry.

Oversadt af

Lars Knudsen.

-H-s

' -

Kwbenhavn, 1791.

Trykt paa S s n n ic h s e tis Forlag ^

hos L. F. H olm .

Personerne:

R ic h a rd L ø v e h je rte , Konge af Engelland; fangen- M a r g a r e th e , Grevinde a f Flandern og A rts is . B lo n d e l.

S i r W illia m .

2 N a lly , hans D a tte r.

L o le tte , en ung Bondepige.

A n t o n i, en ung Bondeknos- M a t h u r i n , en gammel Bonde.

Z N a th u rin e , hans Kone.

F lo re s ta n , G uve rn sr i et befastet S lo t.

Tvende, Grevindens Kammerdamer.

L e a t r ix , Grevindens Kammerterne.

Lanbsoversten-

^ Grevi'ndene Tienere.

U r b a n , /

Io c h u m , en Bonde.

Grevindens R iddere, Hofm and og S oldater.

E n O fficier og S o lda te r i Fæstningen.

Vsnderkarle og D snderpiger.

S p ille m a n d .

Grevindens andre Betjente og Fslge.

W illia m s Tienere.

stumme Personer.

( Scenen er i Narheden af, og pna det befæ­

stede

S lo t Links )

Forste Act.

(Theatret forestiller Egnen omkring et befæstet S lo t, a fh v ilk e tm a n seer Taarne og Skydehuller. D e t er anlagt paa et sde S te d , hvilket, som det la d e r, er indflutter a f »frugtbare B ie rg e , og

msrke tygge Skove- P aa een a f Siderne lig ­ ger en B y g n in g , som stal forestille et lidet Herrescede, hvorafP orten maae synes kroget, ved S id e n a f denne staaer en Bcenk a f Steen-)

Forste Scene.

A L ffillig e Hobe Bonder og Bon«

bcrpiger

- - <1

(komme med deres Redstaber paa S k u l­

deren, Mandfolkene ere t T rg ie , og bare deres Klceder, og tomme Tversakke paa Armen- D e gaae alle tvers over;

men synes at oppebie andre, deres Kam ­ merater, som fslge efter dem->

A 2

Co.

Colctte. M a th u rin . M a th n riu e .

En Hob Londer og B^nderpiger.

S a n g ,

V i , saa vårdigt P a r bor crre.

M ed S a n g ,

T i l vort Hiem, staae glad vor Gang.

(D e tale indbyrdes t il hverandre.)

Veed D u vel, Naboe min'.

M orgen, hos M a th u rin ,

S k a l hans G uldbryllup voere, M ed Wgteven sin.

D e r , Musik faae vi fiin , Og den gicevesie V iin .

(de gaae.)

Colette.

A n to n !! D u min Kicere!

S ikkert jeg veed,

Langt herfra S u k maae ncere.

O ! hvilken grum Fortred

En anden Hob Bander og BFnderprger.

H a ! Colette! G lu t m in!

M orge n , hos M a th u rin

S k a l

S k a l hans G uldbryllup vcere, Med 2Egteven sin.

B o rt med Tranrighed din, D er Musik faae vi siin, Og den gicrveste V iin .

(de gaae med Collette.^-

En anden Hob Bander og B-nderpiger,

(inderst paaT heatret; de tale indbyrdes t il hver- andre).

O ! J a v is t, Naboe m in!

M o rg e n , hos M a th u rin ,

S ka l hans G uldbryllup vcere M ed Wgteven sin.

D e r Musik faae vi siin Og den gicrveste V iin .

(de gaae.)

M athurin (ledende). M athurine (som han holder under Armen).

M ath u rin . Som B ru d , atter m in!

D ig igien M a th u rin ,

S om D in Brudgom savner, er anden

Gang d i n !

§

M a th u rin og M athnrine.

S k ie n t A ar fem gang l i , Os drcve fo rb i;

S om B ryllupsdag fersie, dog elske vi.

s En anden

H ob B - n d c r og B ^ n d e rp ig e r (inderst paa Thealrer).

Med Sang

V i saa vorrdigt P a r bor cere.

Med Sang

T il vort Hiem, siaae glad vor Gang.

(indbyrdes)

Veed D n vel? Naboe m in!

M orgen, hos M a rh u rin ,

S k a l hans G uldbryllup vcere, Med TEgteven sin.

D e r Musik faae vi fiin , Og den giKvesie V iin .

M a th u rin og M athurine

( t il hinanden).

Med Sang

V i saa herlig D ag bor cere.

Med Sang

T il vort H iem , siaae glad vor Gang.

N u ,

N u , som B r u d , atter I e ^ M a th u r in ,

" S o m j . > Brudgom favner , er anden Gang D in . D u , som B r u d , atter m in!

N u ig ie n , M a th u rin !

Er^eg^ Gang D in .

(de gaae alle syngende bort )

Anden Seene.

N l d N d r l (fo rstilt b lin d , ifo rt en stor K appe, hvor­

under han bcer sin V io lin , kommer

i

S lu tn in g e n u f Choretj, ledet a f) A n t o M .

Blondel.

Hvad er det jeg horer?, A n to n i! M ig synes

« t jeg hsrer nogen synge?

Antoni.

D et har ikke stort paa sig. D etj er hele Byens Hostfolk, som kommer hiem a f Marken- S o ­ len er sgsaa allerede gaaet ned.

B londel.

Blondes.

P a a hvad S te d er jeg davel? m in lille V e n !

A ntoni.

V i ere ikke ret langt fra et S lo t , som har T a a rn e , og M u u re med H u lle r i , og hisset inde staaer en S o ld a t paa S k ild v a g t, med sin Armbvsse.

B londel.

J e g er saa krat.

Antoni.

Scet J e r her paa denne S te e n ; det er en B a n k —

Blondes.

Jeg takker D i g , m in V e n !

(h a n fatter sig)

A ntoni.

D e t er en B a n k, som staaer ikke la n g tfra P o r­

ten, paa en G a a rd , hvor det lader t i l , at der maae boe en Forpagter; den seer ud, som det var en lille Herregaard-

. ^

Blondes.

9

H o r ! m in gode V e n ! gaae derind og foresporg D ig , om det ikke var m ueligt, at jeg kunde faae m it Naneleie der, i N at-

Antoni.

V i l I da bie mig her?

Blondes.

A h ! jeg lader vel vcrre at gaae fra d ig , naar man ikke kan see, saa nodes man nok t il at blive der, hvor man beder os at bie; men glem du kun ikke at komme t il mig igieu-

Antoni.

N e i! hvor kunde jeg det? I har jo betalt mig saa v«! for det- M e n , gamle F a e r! jeg har dog noget, som jeg maae sige J e r.

Vlondel.

N u da!

Antoni.

I « ! — M e n — det er B lo n d e l.

Blondes.

B londel.

S i ig m ig det, m in S o n ! hvad er det v e l?

A ntoni.

D e t er — det er mig ret fo rtry d e lig t, for jeg kan slet ikke komme t il at lede J e r i M orgen.

B londel.

Og hvorfor det?

Antoni.

D e t kommer sig, for jeg ssal t il B ry llu p . M i n Bestefaer og m in Bestemocr givte sig med hverandre den anden G a n g ; og m in Sonneson, som er deres B roder —

Blondes.

H v a d ? D in Sonneson? H a r du en Son«

nessn?

A ntoni.

Z a v is t! Deres Sonneson, som er m in B r o ­ dér, han givter sig ogsaa med en P ig e , som boer her i Noerheden, paa samme D a g , som de gisre deres andet B ry llu p .

Blondel.

r r

Blondel.

H g r ! fortcrlm ig dette ret. Denne P ige stalde vel ikke voere paa dette S l o t , h vo r, du siger, at der gaaer en S o ld a t, som har en Armbssse?

Antoni.

A a ! jo m en!

Blondel.

M e n , m in gode V e n ! hvorledes stal jeg da komme affsted i M orgen, uden Leder?

Antoni.

Jeg stal staffe J e r een a f mine Kammerater, han er nok en smule v ild ; men jeg stal see t il at jeg kan faae Z er med t il B ry llu p p e t, der kan I spille paa Fiolen- Vcer kun ikke bekymret.

V londel.

D u er da ret i Lysien for at dandse?

Antoni.

Om Dandsen jeg mig dog ei bryder;

Gid min kun N ik'lays D atter v a r!

Naar hendes Haand i min jeg ta'er,

S aa

S a a hierteglad, en Lyst jeg nyder.

Trykke, kysse den, det mig fryder.

Smaasnak gaaer da, saa sagte an.

P nk det dog e r! See I den G lu t ei kan.

Blondes.

D u har N e t ! m in S s n ! jeg fortjener at ynkes.

A ntoni.

Hun to lv , jeg sexten A a r, saa lige.

G id M oder

N i k

lays ikke var!

S o m altid A ie med os har.

S k is n t det mig crrgrer, maae jeg sige, Jeg dog saa vel er hos min Pige.

S m a a s n a k g a a e r d a , saa sagte a n .

P nk det dog e r! see I den G lu r ei kan.

B londel.

B l i v ved! Jeg synes at jeg seer hende.

Antoni.

H v o r kan I see hende, naar I er blind 7

H vor er hun ner! hvor let hun tripper!

N aar Dalen hun igiennem faer;

M an

n

M an ffulde troe, en Naa det var.

Knap rsr ved Jorden, Foden nipper.

H un dog, saa r a ff, mig ei undflipper.

Smaasriak gaaer da, saa sagte an.

Puk det dog er! see I den G lu t ei kan.

B londcl.

Gaae'. min lille V e n ! gaae kun s n a rt, og faae at vide, om jeg kan faae et S te d at opholde mig paa i N a t? '

An tom.

S a a gaaer jeg d a !

(h a n gaaer)

Tredie Scene.

Blondel

(loser sit Skiceg a f).

J a ', jeg seer Taarne- Her er G ra v e , her er Standser. J a vist! det er en Fcestning- S a a langt fra Grcrndsen? i saadan ode Egn? og m idt i en S u m p ? Kan det ikke tiene t i l andet, end at ind- siutte Statsfanger. D e r siges, at man tor ikke ncrrme stg det; jeg v il dog vove derpaa. D e r kan

ikk*

r 4

ikke falkes stor M ista n ke t i l en M a n d , soln man kroer at roere blind- For O rp h e us, som KLerlig«

hed gav M o d , aabnede sig Helvedes P orte. For Venskabs S te m m e , maae disse Taarnes H uller og«

saa kunde aabne sig.

Richard! Konge! M in V e n ! D ig al Verden forsager.

Jeg paa Jorden kun findes den,

S o m Ven , sig troe, dit V e l antager.

K u n mig, som v il atkraae, D in Lcenke brudt at faae,

I Neden, Resten D ig bedrager.

M e n , hans troc V e n in d e , Hvad Q val nu maae

Hendes adle Sicel ei udstaae?

O ! Fyrster! naar fandt I den V e n , B la n r dem, 2Erens Laurboec pryder?

S o m under M yrten yndigen, Sangens Gudinder Eder byder.

B la n r Skialdene, K m t solende,

E r Trofasthed at hente,

S kio n r de sig Len derfor ei vente.

(binder Skicrggct paa)

Je g

Jeg horer cn Tum m el! Jeg mane paa m in P la d s , og igien paatage mig min Rolle-

(fatter sig paa Banken) -

FicrLe Scene.

' ^

Blondel. S i r W illia m . M a lly . Iochum .

Jochum

(inden fo r).

(skrigende) A v ! A v ! A v !

W illia m

(inden fo r).

Jeg skal lare D in K nagt at bare Breve t i l m in D atter.

(han kommer, holdende Iochum vedOrek, og uden ar bemarke B londel.)

Iochum.

D e t er for G ouvernoren! —

W illia m .

Hvad? Altfaa for D in Gouvernsr,

D ig mig D a tte r, a fD ig , forsore lade bsr?

Jo-

Iochum . M en det er for vor G ouvernor,

Han ved mig herhid lod sende, B re v t il hende.

B lendet

(fo r sig selv).

E r den, hvorom jeg tale hor, Paa dette S lo t vel Gouvernor?

W illia m

( t i l Io c h u m ).

Og D u min D a n e r, God nok ffa n e r,

T il Moerskab for D in Gouvernor.

Iochum . M en det er for vor Gouvernor,

Ved mig han hende, B re v lod sende,

Han bod mig gaae.

W illia m .

Kom her ig ie n ! D n Len M l faae.

V o v kun derpaa!

Iochum.

Jeg aldrig mig ffa l vove saa Den Eed ffa l siaae.

B londel

(fo r sig selv).

Paa S lo tte t her, kan jeg forftaae D e t Gouoerneren vorre maae.

W i l l i a m ( t i l Io c h u m ).

S u g ham, min D a tte r A lt for god sig ffatter.

Forfsreren hun ikke her.

Og siig fra mig D in Gouvernsr:

Han M re for stor mig gier.

l Blondel

(fo r sig selv).

D et er fra denne Gouvernsr.

Iochum.

D e t er jo fra vor Gouvernsr.

" W illia m .

Hvad agter jeg D in Gouvernsr.

B

Blon-

«L Blondel

(fo r sig selv).

S a a Hcrndelsen mig Held tilfser.

( t i l W illia m og Io c h u m )

A h l J e i f l a a e , E i ktamres maae.

V e n ! hvo D u er,

^ G ie r F re d ! M a lly ^

(g iv e r,

i

det hun kom m er, Io ch u m

et

V i n k ,

ar

han skal gaae).

Iochum

(tager Flugten),

W illia m

( t i l M a lly ).

Om noget S ted D u den Falffe mode tor.

D u kan D ig spaae, En Preve paa,

Om i min A rm end K ra ft der laae.

M a lly . Hvem? Jeg? min Fader!

Jeg bar ei kiendt en Gouvernor.

^ A h !

X

A h l jeg ei affader,

Fsrend jeg lykkelig Dem gier.

Z

Jeg Lykke flig foragte bsr.

Den Falffe D u ei hore maae.

M a lly .

En Gouverner jeg aldrig saae.

Blondes.

O Fred! o Venner! Hver i sårr.

For Himlens S k y ld ! Forliger Je r.

(fo r sig selv)

A h ! den hvorom jeg tale hor,

Paa S lo tte t her, kan jeg forstaae.

D e t Gouvernsren v«re maae.

( t i l W illia m og M a lly )

A h ! I ei flaae, E i klamres maae.

W illia m . D u den FaljVe mode to r, ' D u kan D ig spaae

B « E n

En Prsve p a a ,

Om i min A rm end Krast der laae.

M a lly . Farstaae! min Fader, M ig forlader.

En Gouvernsr jeg aldrig saae.

(hun gaaer)

Femte Scene.

Blondel. S i r W illia m .

W illia m .

H u n siger hun kiender ham ikke? at hun ak»

- r ig har seet ham ? Og han skriver hende Breve t il.

J e g havde dog Lyst at vide , hvad In d h o ld e t kan vcere a f dette B re v . D e skrive nu omstunder saa- dant forunderligt K rim s k ra m s , at intet Menneske kan forstaae sig derpaa (han vender og beseer Dre»

vet paa alle K anter) Dersom seg vidste nogen — denne Gamle der sidder, lader ikke t il at have hiem»

me i B yen her. ( t il B lo nd e l) M in ki«re M a n d ! kan I l«se?

) ^{B to n-}

r r V londel.

Devare os vel! J a ! sandelig kan jeg lase.

W illia m .

N u godt! saa las m ig dette da.

B londel.

O ! m in gode'Herre! Jeg er blind. D e bar­

bariske Saracener have forbrandt mine H ine med gloende J e rn . M e n seer D e ikke en liden K nss, som ssulde komme —

> W illia m .

J o ! der kommer saadan een herhid.

B londel.

D e t er ham som leder m ig , han har lcert at låse, og han laser vist for Dem a lt hvad de fo r­

langer- A n to n i! E r det dig?

S ie tte Scene.

Blondel. S i r W illia m . A ntoni.

Antoni.

J a ! gamle F aer! det er m i-.

B lorr-

Blondel.

D u har fo rla dt m ig noget lange.

Antsni

(gandffe sagte).

A a ! det voldt at jeg msdte hende, og saa taste jeg bare et par O rd med hende.

B londel.

H s r nu ! Kan D u vel låse det B re v for den«

»ie Herre der ? (pegor med Forsat der hvor In g e n er) eg las kisnt hsik og ty d e lig t; la s ! M in lille V e n !

A ntoni

(laser)

„ D ejlig e M a l l y !

W illia m .

D ejlig e M a lly ? D e r seer man hvad det e r, hvormed de forstyrre Hovedet paa dem-

„ den Glade det f s le r , ved den Forsikring de gi>-

„ ver m ig , ak D e bestandige« v il elffe m i- —- "

W il«

W illia m .

D en »vårdige D a tte r ! H u n elsker h a m !

B londel

( t i l W illia m ).

G iv T i d ! giv T id ! ( t il A nto n i) B l iv ved!

Antoni

(laser).

„ V a r ikke denne Fange, som jeg ikke ts r vige fra — "

W illiam .

Desbedre!

Blondel

(fo r sig selv).

D en Fange!

Antoni

(laser).

„ V a r ikke denne F a n g e , som jeg ikks^ ts r vige f r a , og som ikke tillader mig at gaae ud a f S lo tte t nogen D a g , D e skulde strax see mig liggende — "

W illia m .

Z a ! i Gravene om D i t S lo t.

Blondel.

V

B londel

(fo r sig selv).

S o m han ikke to r vige fra.

Antoni

(laser).

„ D e skulde strax fte mig liggende for Deres

„ jo d d e r ; men i denne N a t — Her er noget flettet ud.

B londel.

H vad saa mere?

' Antoni

(laser).

„ Lad mig ved et B u d berette, hvad ^ im e ,, jeg beleiligsi inaatte komme D em i Tale. D e-

„ res omme, troe og bestandige Tilbeder. R idder , , Florestan."

W illia m .

H a ! D o d og Forbandelse! 6 0 6 6am !

Blondel.

O06 6 s m ; Skulde D e vare en Engels mand?

W illia m .

J a ! det er jeg.

2 4

B lon-

B lo n d e !.

En kioek N a t io n ? M e n hvorledes er det mus«

lig t , at D e , ssd en B r it t e , er kommen her, for at bocscrtte sig saa langt inde i Tydstland, og paa saa v ild t et S te d , — som man fort-eller mig at dette

stal v a re ?

William.

A h ! det vilde blive for v rd tls ftig t ak fortslle J e r. Ere v i vel Herrer over os selv? D e r beho- ves kun et T ilsirlde, for. at drive os vid t omkring.

B londel.

D e har Ret. Jeg er selv fsd i l'Islo Ze krsn - ee, og nu er jeg her. Fra hvilken P rovinds

j

Engelland er D e vel?

W illia m .

Fra Provindsen W allis.

Blondel.

De fra W a llis ? O ', havde jeg mine Hines B r u g , hvilken Fornsielfe stulde det blive mig at see dem. M en hvorledes har D e kundet forlade saa ypperligt et Land?

W i l - '

W illiam .

Zeg hav varet med i Krydstoget t il Palastina.

B lo n d e s . T il Palsestina? Jeg ligesaa.

W illia m .

M ed

min

Konge;

B lo n d e s .

M e d R ichard, Deres K o n g e ? Jeg ligesaa.'

W illia m .

D a 'jeg kom r il m it Fsdeland ig ie n , maatte

jeg

finde m in Fader dod- B lo n d e s . Han var maastee r il Alders?

W illia m .

N e t ! det var ikke a f A ld e r, han var bleven Lktedt a f en Adelsmand for en C a n in , ftm han havde skudt paa hans G rund. Je g faaer ikke saa snart dette a t hore, fs r jeg iler t il denne Adels­

m and, og ved hans D o d char jeg havnet m in Faders.

2 6

B lo n -

Bsondel.

D e t var to Mennesker tsde for en Canin.

W illia m .

A h ! a lt for sandt.

Blondel.

D e var da formodentligen nsd t il — W i l l i a m .

J a ! jeg nsdtes til at flygte. Netten har stin get m it S lo t og m it Lehn, og der

i

Lander er nn I n t e t m it , uden en D od sd o m ; mett hw bekymrer den mig ikke.

B londel.

Jeg beder D e m , m in H e rre ! om Tilgivelse fo r mine mange S porgsm aal.

W i l li a m .

Jeg finder ingen M is h a g i at tale derom.

Vlondel.

Og paa dette Krydstog har D e kiendt den kicekke Richard? denne tappre og store Konge?

Wil-

W illia m .

J a ! hvad andet, siden jeg tjente under ham.

B lo n d e l.

Og

uden T v iv l har D e —

W illia m .

Forlad m ig , jeg har at fo rrette, og jeg troer, at denne Rejsende som jeg v e n te r, er a lt her i Neervoerelsen.

, . (han gaaer)

Ottende Scene.

Blendet. M a lly . A n w n i

(som

im,n»

B londel taler med Mally,rrcekker B ro d a f sin M adpose, og scrtter sia kilatspise det, paa Enden afBcrnken, hos B lo nd e l).

M a lly .

O ! M in kiere M a n d ! jeg beder J e r , lad m iz vide hvad m in Fader har sagt.

B londel.

E r D r den deilige M a lly ?

M a l l y

M a lly

(lid t undseelig).

O j a ! m in H e r r e !

Blondel.

Deres Fader er meget fo rb ittre t, han veed a lt hvad Brevet fra Ridder Florestan handler vm.

M a lly .

R ig tig ! Florestan, del er hanS N a v n . H a r da nogen last B revet for m in Fader?

B londel.

Jeg i det mindste ikke, jeg er desvoerre blind men m in lille Leder-

Antoni

(reiser sig).

J a ! det var mig. ( t i l B londel) M en sagde I det ikke selv t i l mig at jeg stulde l«se det?

M a lly .

D e t havde I dog ikke stuldet giort.

B londel.

S a a havde han ladet det lcrse a f en anden.

M a l l y

zo

M a lly .

D < t er ogsaa sandt- M e n hvad stod der da

i

dette B re v ?

Vlondel.

A t dersom denne Fange ikke v a r , fom han ikke ter vige fra. M e n hvad er det / o r een, den»

ne Fange-

M a lly .

Zngen faaer at vide hvem det er.

B londel.

A t dersom denne Fange ikke v a r , som han ikke tor vige f r a , saa skulde D e seet ham liggende for Deres F-dder.

^ M a lly .

D en arme R id d e r!

Blondel.

M e n , at i denne N a t —

M a lly .

H v a d ? I denne N a r? — H vorfo r om R atte n ? (hun sukker og grunder)

N e i !

N e r !

han

ved N a t ei komme maae.

Hvert af hans Ord mig rsrer saa.

Dem elffer je g , han siger; og ffis n t imod jeg staaer.

Jeg foler Hiertet Klap i K lG , men ei hvorfor detflaaer.

Han mig ommelig Haanden klemmer, S aa sodt jeg det fornemmer,

M ig selv jeg ei forftaaec mig paa, Jeg ham v il fly, men kan ei gaae.

Blondel.

D e elffer ham jda meget in d e rlig ? deilig*

M a lly t

M a lly .

J a , ved H im le n! jeg elffer ham inderlige«

meget-

B londel.

S a n d e lig ! Deres Tilstaaelse er saa aabenhier«

tet, at

jeg

kan ikke undlade jat give Dem tk godt Raad.

M a lly .

O ! S iig det! S iig mig det! Jeg har ikke et Menneffe som jeg kan fortroe mig til- M en I e ,

res Udseende, Jeres A ld e r, og tilmed ae I ikke kan see m ig , a lt dette giver m ig Dristighed t i l at tale med J e r , og v o ld e r, som jeg kan m srke, at jeg redmes mindre.

Blondes.

Zktt vel d a ! deilige M a l l y ! M a l l y .

M e n hvem har b ild t J e r in d , at jeg er deilig.

B londel.

A h ! desværre! for mig som en stakkels blind M a n d bestaaer et Fruentim m ers Skionhed i en fortryllende og indtagende Stemme-

M a lly .

N u da.'

Blondes.

Jeg maae da sige D e m , at naar disse Nid«

dersmoend, disse Personer a f en hsi B y r d , nedlade sig t i l et ungt Fruentim m er a f en ringere S ta n d , a lt for ofte, mindre rorte a f hendes S ia ls ube«

smittede A d e l, end a f deres egen hoie Herkomst.

M a lly .

N u da!

Z2

M o n -

l

Blondel.

G isre de sig undertiden ingen Betænkninger over ar bedrage hende.

Mally.

M e n m in Herkomst er jo ligesaa god som hans.

Blondel.

Vred han det?

M a lly .

Uden T v iv l. Endssisnt m in Fader har kur- liden Udkomme, saa have v i dog stedse levet som Folk af S ta n d , og dersom jeg ikke havde frygtet sor hans Iiisin d igh e d , en Iils in d ig h e d , som t il Lykke har nodt ham t il at boesatte sig her i Egnen, saa havde jeg allerede fortroet ham Ridderens Hensigter.

Blondel.

D e t er jo ham som er Gouvernsr i S lo tte t h e r ?

M a lly .

Z a ! rigtig.

Blondel.

N u l velan ! Im e n s D e venter paa Leilig«

C heden

3Z

heden at forlroe sig Deres Fader, tager D e imod Gouvernorens Bessgelse i N a t ; i denne N a t. D e n ­ ne R idder som D e elsker, stal da tale med Dem.

M e n hor hvad jeg v il sige D e m ! det er intet uden en V is e :

B undet har , for Aiuene , Guden, som gisr sukkende,

D e t M l os, maaffee, paaminde, A t denne lille Spogegud,

J o meerc V a n a rt over ud,

J o meer han gaaer i B lin d e . M a lly .

A h ! S y n g mig dog nok engang, Denne kisnne S ang.

A t jeg iglen for R idderen,

N a a r jeg ham seer, kan synge den.

Begge.

B u n de t h a r, for A inene, G uden, som gisr sukkende,

D e t M l os, maaffee, paaminde, A t denne lille Spogegud,

J o meere V a n a rt over u d , I - meer han gaaer i B lin d e .

M ally.

35

M a lly.

D e r seer jeg en heel Skare Fremmede komme t tilrejsende, saa mange Hefte og V ogne,, det maae i uden T v iv l vcere denne Dame som stal logere her

I hos os- J e g lsb er.

Blondes.

E t O r d ! deilige M a lly ! jeg har endnu noget

» at sige Dem.

M a lly .

Om h a m ?

B londel.

N " !

M a lly .

S a a ftig det i H a ft.

Blondel.

Kunde jeg ikke i N a t , kun i denne N a k , a opholde mig i Deres H u u s ?

M a lly .

N e i! D e t gaaer umueligen a n , mm Fader

^ h a r, efter een a f hans gamle Venners Anmodning, II luft for denne N a r , overladt sit hele H uu s t il en

C - fornem

§6

fornem D a m e , og uden hendes Tilladelse raade v i kkke for den allermindste B ra a e ; men i M o rge n

— F a rv e l! F a rve l!

( h u n gaaer)

B lo n d e l.

N u vel da! S a a faaer jeg at have Taalm o- Lighed. A n to n i!

A n to ni.

H er er jeg.

B londel.

Gaae m in S o n ! Og see t i l , om jeg ikke kunde fase H u u s ly paa et andet S te d i Naboelauget.

A n to ni.

Z a ! S o m I v il.

(h a n gaaer)

Niende Scene.

Margarethe. Grevinde a f Flandern, og A rto is. Vlondel. B eatrix.

( D e r sees, forffioellige Personer komme frem;

Tienere, B etjente, H .ofm snd, Ridde­

rs r«;

37 re re. disse sidste byde Armen t i l denne D a m e , som synes at stige ned af sin Ganger. Efter hende folge hendes D a , mer og Fruentim m er.)

Margaretha

(synes at give Ordre r il sine Betiente og Folge).

B londel

(fo r sig selv).

H im m el'- hvad seer jeg, det er Grevinden a f F la n de rn , det er den omme og ulyksalige M a rg a , rethe, M a a le t for ben uheldige Richards K æ rlig ­ hed! ah! jeg antager det ssm et lykkeligt F o rva r­

sel. Hendes M ode her er vist et V in k a f Forsy, n e t, men maaffce bedrager jeg m ig? Jeg v il gio«

re et Forssg om det virkeligen er hende? om det

«°r Margarethe? Hendes Hierte kan umueligen for, ncegte sig de sode In d tr y k af en S a n g , som hen­

des Eisser, i de lykkeligere T id e r, selv har digtet hende-

(han spiller M elodien paa sin V io lin ) ,

Margaretha

(standser ved den forste Tanke, horer ester, og narmer sig ham).

(fs r sig selv)

H im m e l! hvad horer jeg! ( t il B londel) M in gode

48

^ode (K aM le? a f hvem kan I vel have lcrrt den M e lo d ie , som I der spiller paa Jeres V io lin ?

Blondes.

Frsken eller F r u e ! jeg har lwrt den a f en (ra v og å rlig Vaabendrager, som kom fra det hel­

lige Land, og han sagde, al: han havde h srt den synge for Kong Richard.

M argaretha.

H an har sagt J e r Sandhed.

B lo nd e l.

M e n , F ru e ! D e som taler med saadan en Englestemme, skulde D e vel vcere den fornemme D am e som betjener sig a f dette H u n s , der skal, som man har sagt m ig , vcrre her tcrt ved?

Margaretha.

Z o ! m in gode M a n d .

Blondes.

O ! naadige F ru e ! jeg beder D e m , ynkes over ring fattige B lin d e , og forund mig et HuuSly her

i

N a t. K u n en V ra a e , hvor jeg er Zngen t il Ulejlighed.

M a r-

?9

Margarethe^

J a ! D e t v il jeg gierne, naar I kun ofte k il igiemage den M e lo d is , som I nu nyeligen har spillet.

B lsndel.

O ! saa ofte, som D e befaler.

Marqarethe

( t il sine Detiente).

Jeg anbefaler J e r denne M and.

B eatrix

(trader fre m , og Grevinden låner sig ved hende).

B l o n d el (spiller).

Margarethe

(hsrer efter, og noget derpaa gaaer).

Riddere. Hofmcrnd og Damer

(fslge hendes

Tiende Scene.

M ondel. S i r W illia m . M a lly . Grevindens Tienere.

Blonde!

(spiller Melodien adskillige Gange).

Grev-

Grevindens Tienere

(pakke im id le rtid Bagasen a f, og bare den ind t il W illia m s ).

W illia m og M a lly

(sees T id efter anden ifcrrd med at bakke et stort B o rd ved S id e n a fP o rte n , hvorpaa sat­

tes V iin og G las).

En Tiener

(leder B londel t il B ordet).

K o m , gamle F a tte r! og sat J e r her. (h<,„

ffienker et fuldt G las, og giver ham det i Haanden.) V i stal drikke et G la s V iin med hverandre.

B londel.

A n ton i !

Antoni.

H e r!

, B lo nd e l

(giver ham det fulde G la s ).

D e r ! m in S s n ! drik du det.

En anden Tiener

(stienker et andet G la s og giver D londel).

Blendet

(naar han har drukket).

J e g takker J e r , mine gode V enner! men J maae

4 l

maae tillade m ig , at jeg betaler m in Deel t Zekken-

En Tiener.

, Hvordan det?

B londel.

Ved at synge J e r en Vise. M en

I maas

gisre Chorus-

Anden Tiener.

J a v e l! ( t il de andre) D e t er

en munter

Gubbe. ( tilB lo n d e l) N u ! lystigFatter.

(scetter sig med de andre ved B o rd e t)

B londel

(spiller tillige paa sin V io lin ).

Lad kun S u lta n S aladin Vartes op i Haven sin,

A f en Meenqde Piger kionns, Nok saa friske, nok saa fkisnne,

Saadan Morgenlyst faaer han.

Velan

Os det ei gnfcegk kan.

M ig for min P a rt, hover der ikke, For v il jeg drikke.

Chsr.

Chor.'

M ig for min P a rt hover det ikke, Fsr v ii jcg drikke.

V lo n d e l.

Lad B a ron og Herremand A a lg e sidste Tsnde Land,

8 o r i Krydstog med ardrage, N a a r, imens, sin kieere M ag e,

B la n t godt Folk forlader ham.

V e la n !

O s d e te i anfcegre kan.

M ig for min P a rt hover det ikke, Fer vi! jcg drikke.

Chor.

M ig for min P a rt hover det ikke F sr v il jeg drikke.

En Hofmand

(kommer i S lu tn in g e n afChorer).

( t i l Tienerne)

M a g ar der faaer E n d e ! Grevinden v il be­

give sig t i l sir Cabinet.

(han gaaer)

En

En Tiener

( t i l Blonde!)-

E r der endnu flere V c rS , Fatter?

B londel.

E t endnu.

Anden Tiener.

O ! lad os da faae deb eene med.

Blondel.

Lad kun tappre Richard gaae, Nod og Fare nok udstaae!

Langt fra eget Land bortdrage, Fordi andet Land at tage

Fra de Vantroe tanker han.

Velan l

Os det ei anfagte kan.

M ig for min P a rt hover det ikke;

For v il jeg drikke.

Chor

(de reise sig fra B ordet).

M ig for min P a rt hover det ikke;

Fer v il jeg drikke.

4 ;

-

Beatrix

44

Veaerix

( i det hun kommer).

H older op igle n ! Grevinden kan hore J e r inde i fik Cabinet.

Blondel

(lader som han tag.er hende for sin Leder, hvilket giver Anledning t i l noget M im e rie ).

B e a irix

(gaaer).

(Lysene bkres bort. M a n seer derefter adskillige med Logrer gaae ind og ud.)

Antoni

(leder Blonde! ind i Huset).

>»v» — »> >— > >

Anden

45

Anden Act.

Theatreb forestiller et befoestet S lo t , bsgvemt t i l at forvare Stcusfcm qer; med T aarne, Uden vcrrk og Grave. Foran S lo tte t er en Te«

raste, m dflurtet med Ie rn v a rk -

(S ce n e n , i Særdeleshed det inderste a f sam«

me, e r ^ u n lidet oplyst. Lidt efter lid t lader Morgenroden sig tilsyne efter D « m - ringen. Under en Marsch seer man nogle Soldater komme frem paa Terras­

sen, og gaae^tch af Foestningen, fsr at patrollerd i Udenværkerne.)

Ferste Scene.

(kommer ud af S lo tte t paa Terasten).

Florestan.

F lo re s ta n .

Morgenroden v il snart lade sig tilsyns, betim sig af den. M o n a rk ! t i l Deres S u n d h e d , om en Tim e kommer m an, fs r igien ar indsinm Dem .

R u

Konge!

Florestan!

Richard

(fatter sig paaen B a n k).

Florestan.

Richard

Deres Lykke staacr nu i Deres Hander-

J e g veed det M o n a r k ! men m in LEre —

Richard.

ham ikke. N e i, i S a n d h e d ! jeg tiente ham ikke, vm jeg kunde holde ham for en T ro lss.

Richard.

D)?en, Florestan!

Florestan

(betydende ham ved en dyb B o in in g , at han kan ikke indlade stg videre med ham , gaaer ind i S lo tte t).

Florestan

F or en T ro e lo s ? for en Forrader —

Florestan.

..2-«

E n Forrader? var han det H e rre , jeg tiente

Anden-

'-OM:

47

A nden Scene.

Richard

(paaTerasftn).

Netfcrrdige H im m el! hvilket grusomt S la g

af

en um ild Skicebne! kronet med SeisrSkrandse, er»

hvervede

i

Palcrstina. P a a m in ALreS hsieste S p id ­ se. Z min mandigste Alder stal jeg vare som det ringeste Menneske, henkastet

i

Forglemmelsen,

og

begravet i er Fcengsel.

(han reiser sig) A f Verden glemt jeg da skal voere?

Paa dette Sted m it Liv hentoere?

B e d rift og N avn fortabe ffa l?

(beffusnde

et Portrat) Sode B illed af min saa klare.

Kom ! mit Hierte med T re ft husval.

K o m ! og, et B lik , forjag min Q val.

Har mig enhver, i N sd forladt?

S aa D o d ! kom fn a rt! og Roe mig fficrnke.

Haablss Liv er mig forhadt.

O ! D o d i kom ssnderbryd min Lcrnke.

M ig ei undeS andet V a l.

A f Verden glemt jeg da sikal vcrre?^

Paa dette Sted m it Liv hentrere?

48

B e d rift og N avn fortabe ffa l?

O ! D u min Vcelbes bittre M in d e ! V ed d ia ! v il D u M od jeg Ikal vinde?

N e i! D u forsger meer min Q val.

O ! D o d ! kom snart! og Roe mig fficrnke.

K o m ! og sonderbryd min Lcrnke.

M ig har j Nod enhver forladt, Haablss Liv er mig forhadt.

M ig ei undes andet V a l.

(han fatter sig igien paa Banken, og stokker sin Albue paa en fremstaaeude Steen a f M u re n . H an synes nedsiunken i den dy­

beste K um m er, og en P a r t a f sit A n ­ sigt M u le r han med sin Haand.)

TreLle Scene.

Richard. B londel. Antoni.

V londel.

Lad os hvile os lid t h e r, m in lille V e n ! det er m ig en Fornoielse at aande denne friste L u ft, som forkynder og folger med Morgenrodens A n ­ komst. P a a hvad S te d er jeg vel nu?

Antoni.

49

Ankom.

Gandste nar ved denne Tastning, som I har bedet mig lede Z e r hen til.

Blondel.

D e t var bra!

(han ladersom hansoler stg for og v il stige op paaer B rystva rk)

Antoni.

N e i! fo r a ltin g , klavr' ikke herop, uden I v il falde ned i en dyb G r a v , gandffe fuld a f V and, og drukne J e r.

Blondel.

N e i! det har jeg nu ingen Lyst til- M en see der, min S o n ! tag disse Penge, lob hen og see om D n kan faae os noget kisbt t il Frokost.

Antoni.

A a ! I giver mig a lt fo,r mange.

Blondel.

Hvad der bliver tilovers kan D u tage t i l D ig .

Antoni.

S a a megen Tak.

(hanlsber)

B lon-

D

Blorrdel

(vendende sig fra ham , for uform arkt at bespcide Fastningen).

N a a r D u kommer ig ie n , saa stal v i spadsere lid t omkring. Disse Egne ere uden T v iv l ligesaa behagelige som jeg har seet dem i forrige T id e r, siden jeg har mistet m it S y n , saa forlyster det mig dog, at see dem i In d b ild n in g e n . D u svarer mig Z n te t (han vender sig) godt! han er a lt dorre (han

stiger oppaaB rystvarket, og saner sig t il S ade).

Fierde Scene.

A l H k l c h (paaTerasscn.) (paa D ryst- varket).

Richard.

E t heelt A a r er fo rls b e n , og ikke mindste T ro s t, ikke mindste Udsigts t i l at faae en Ende paa den Ulyksalighed som nedtrykker mig.

B londel

(fo r sig selv).

Dersom han stulde vare h e r, saa v il m in Stemme ved Morgenstundens R oelighed, som her­

sker h e r^a a S tedet, uden T v iv l trange sig ind t i l

5 ! det Inderste a f hans Opholdssted, og dersom han ffulde vare h e r, saa maatte han u filb a rlig e n ro ­ rrs a f en Romanse, som Kierlighcd tilfo rn har indgivet ham- D ig te r , E lffe r og U lykkelig, det er ham vigtige Aarsager nok t il at erindre sig den-

Richard.

T hrone! Hoihed! Enevoldsmagt! I formaaer siet I n t e t imod en saadan V a nlykke? Og M a rg a - rethe !

Blondel

(stemmer ved det Ord Margarekhe sin V io lin , og spiller).

Richard.

Hvilken Lyd! o H im m e l! ffulde det vare mue»

lig t? at en S a n g, som jeg har digtet t i l hende, ffulde vare bragr endog herhid? Lad os hore!

Blondel.

M ig heftig Febers Brynde Paa beiet forlde.

Richard.

Hvilken Tone! hvilken S tem m e! jeg tiender ben. (im ens Blondel synger fslgende, lader Richard see olle muelige Afvexlinger af Forundring, Glade og Haab.)

D s B lo n -

Blondel.

M in Sicel a f Wngstelse Fra mig sig vilde skynde.

M in H e rD rin d e ncrrmed' sig;

Doden da Flugten tog fra mig.

(som, imens Richard synger, lader see den gladeste For­

undring, og synes at vilde falde i Afm agt a f Henrykkelse).

M ed Taare Tieneren

S in Herre seer uhcrldig.

Richard.

D e t er B lo n d e l! Almcegtige H im m e l!

(han lader sit Ansigt synke ned paa sine Hcrnder-)

(han holder inde og lydter efter)

Richard.

M in Skisnne venlig smiler, Og fra m it bange B ryst B o r t S o rg og Kummer ile r;

M ig er alt Fryd og Lyst.

B londel

I Taarnet msrkt faa vcrldig En Konge toeres hen.

V a r

« i

V a r Margarethe kun hos mig Gav jeg ei S u k men Frydeffrig.

53

M in Den

Begge.

Skisnne venlig smiler.

Og sra bang-Bryst,

B o rt S org og Kummer iler.

Ham ! " " " §ryd ^

Blondel '

(spiller Omqvcrdet dandsende, og gebcerder sig aldeles overgiven af Gloede).

(Soldaterne i Fæstningen have bsrt Blondes, soene sig i Bevcegelse, og Larmtrommen hores.)

Guvernsren

(kommer u d , lader Richard a f nogle S oldater fore ind - giver ved Tegn andre S oldater O rdre, som gaae tvers over Terasten ud a f Foestningen;

derpaa gaaer han ind paa S lo tte t og lader P orten firm e.)

Femte

; «

Femte Scene.

Blondel. Glwernoren. E n Officeer.

Soldater.

S o l l e r

(komme, gribe B londel og fsre ham ind i Fæstnings,

^ vcerkerne).

( t i l B lo n d e l)

Veed D u ? kiender D u Hvem med D ig her talte nu?

S n a r t! Os svare E i vi

D i g

fa'a lade fare.

E r S v a r !

Hvem her med D ig ralet har?

B londel

(som anstilier sig forskrækket).

En forbi gik, maasikee sin Gang, Gom Behag fandt i min Sang.

Soldater.

S tra x ! I Arrest!

D e r D in Sang D n synger best.

Blondel.

O Herrer! farersagte!

M it

55

M it Uheld dog med Huk betragte.

A h ! grumt Saracenerne, M ig Dagens Lys meer at see,

S am t mit S y n berevede.

Soldater.

Tak D u den Hcendelse!

Dse blev D ig det visscste,

Saae D u grant med Hinene.

Vlondel.

Herer dog mit 2 E rin d e ,

(mere dristig)

Jeg med hans Naade tale h sr, Hans Naade, som er Guvernor.

J a ! jeg ham berette maae, En Sag ham meget gicrlder paa.

En Officeer

(kommer til) .

Soldater

( t il Officeeren).

Han v il t il vores G uvernsr, Og med hans Naade tale ber.

B londel.

J a ! jeg ham berette maae

En S a g , ham meget gielder paa.

Offi-

56

Officeren

(gaaer ind at mcelde det for Guvernoren og giver ved Tegn, O rd re , at de lkulde vel be, vogte B lo n d e l).

S oldater.

Og D u ! med vores G uvernor, D u ! med hans Naade tale tor?

S ig e r: D u bercette maae

Eu S a g , ham meget gielder paa.

B londel

(viser uforincerkt sin Glcede ved at hsre Gu»

vernsren komme).

Soldater

( t i l hverandre).

Jeg ham komme hor.

Tyst! vor Guvernsr.

( t i l Blondes)

V e l i A gt D ig tag!

E r fa lff D in S a g ? D u doer i D a g , Om her Bedrag

D u vove tor.

Guvernoren

(kommer med Officeren, ssm hentede ham).

S o l-

57 Soldater

( t i l hverandre).

T y s t! V o r Guvernsr.

(sagte til B londel)

V e l i Agt D ig tag!

E r falsik D in S ag ? D u derr i D a g , Om et Bedrag

D u vove ror.

S ie tte Scene.

Blondel. Gouverneren. E n Officeer.

Soldater. Antoni.

Officeren

( t i l Blondel).

H er er H r . Guvernoren.

B londel.

H r . G u v e r n o r e n O ', hvor er h a n ?

Guvernoren.

Her

Blon<

Blondes.

P a a hvilken S id e finder jeg ham?

Guvernsren

(tager ham ved Arm en).

H e r !

B londel.

Zeg har en meger vig tig Tidende at bringe Ham .

Guvernsren.

S i ig frem ! hvad har D u at berette m ia?

men vogt D ig fo r at bedrage m ig , th i D u erD sd»

fens i Kieblikket.

Blondel.

O ! naabige H e rre ! er man ikke allerede halv bsd naar man har mistet sit S y n , og hvorledes kunde vel en stakkels blind M a n d falde paa ben Tanke, at vilde bedrage D em ?

Guvernoren. >

N u vel l S a a ta l da!

Blondes.

E r D e allene?

59

Guvernsren.

Za? ( t il Officererne) tzad dem trakke sig l i ­ der tilbage.

Officeren

(fsrer Soldaterne tilside, og bliver hos dem).

G u v e rn s re n (ril Blonde!).

§ a rl nu kun frit-

Blondet.

D e t er intet andet, naaLige H e rre ! end at den deilige M a lly .

Guvernsren.

Tael sagte.

- " - , > ^ - - .. . ' . i

Blondel.

A t den deilige M a lly har l«st det D re v for m ig , som De har ladet bringe hende, fordi D e deraf kunde erfare, at hun haSde sendt mig t i l Dem. I dette B re v siger D e , at hun ffulde ses Dem for sine Fodder, og at D e udbeder

sig en

Sam tale med hende i denne N a t.

G u -

6s

Guvernsrerr.

N u da ! m in V e n !

Blondel.

N u har hun bedet m ig , naadige H e r r e ! at sige D e m , at D e kan komme hvad Tim e Dem selv behager.

Guvernøren.

Hvorledes? Hvad Tim e m ig behager?

B londel.

D e r er kommen en meget fornem Dam e t i l hendes Fader, og denne sorat vise sin Gloede over en lykkelig T id e nd e , hun ved sin Ankomst her har fa a e t, giver hun den hele N a t D a n d s , D rik k e , S pise og T id s fo rd riv , for alle og hver. D e kun«

de da, under et eller andet Paaskud, indfinde sig, og saa v il den deilige M a lly vare betoenkt paa en Lejlighed, t i l at kunde sige Dem et par O rd.

Guvernsren.

D e t va r d a , for ak blive bragt t i l mig og tale med m ig , at D u har siunget.

Blondel.

Zust for at kunde blive fs r t t il D e m , har jeg

jeg sendt m in Leder fra m ig , og giort al denne H urlum hej med m in Fiol.

Guvernoren.

S a a er intet forseet. S iig hende fra m ig , at jeg skal vist indfinde mig- (fo r sig selv) Be- tiene sig a f en blind M a n d t il at give mig Under, retning. A h ! huner uforlignelig. ( t i l B lo nd e l) Skynd D ig kun nu herfra. (vender sig fra ham)

Blondel.

M e n H r. G u ve rn sr! H r. G u v e rn s r!

Guvernoren.

Hvad v il D u ?

Blondel.

A h ! De er paa denne S id e . For at befries for al M istanke om m it ZErinde t i l D e m , saa skiand nu dygtig paa m ig , in d til m in Leder, som jeg venter hvert S ie b lik , kan komme, og lad mig saa gaae min V e i.

Guvernoren.

Zkke endda saa galt! (fo r sig selv) K ra ­ baten har Forstand.

(hanvinker t i l Officeren, som narmer sig med Soldaterne)

6t

Blondel.

tillige. tillige.

Blondes.

H r. G uvcrnor!

Vagrcn voldt den Larm her var.^

Guvernoren.

Andet Budskab ei D u bar?

s Og saadan Larm giort D n har?

s Officeren og Soldaterne.

Os ei agte?

Taus nknne D ia , og sagte?

M en trodse mod en Garnison.

I Fængsel bor D u som S pion.

B londel.

M it Uhald dog med Prik betragte.

Jeg be'er: und mig P a rdo n!

Jeg aldrig trodsed' Garnison.

A ntoni

(kommer lsbende og kaster sig paaKmre)^

M ed Pnk hans Uhald dog betragte.

A h ! grumt Saracenerne Ham Dagens Lys meer at see,

S a m t hans S y n berevede.

G u v e rn s re n (ralersagte med Officeren),

S o ld a te rn e ( r il A n to n i).

T a k

D u

den Hcendelse, D s e blev ham det visseste,

S a a e han g ra n r med A in e n e . G u v e rn s re n og O ffice re n

(lade Soldaterne forstaae at de ville ladr Blondel gaae).

A n to n i (gr«dende>

Hans Uhoeld dog med Pnk betragte.

B lo n d e ! ( t i l A n to n i).

Taarene spar.

Led

m ig! v«r snar!

Guvernsren. Officeren.

( t i l B londel.)

S aa ! D ig pak! og gaae!

5. Men forlad D ig paa,

Soldaterne.

D i g

D ig her ar fte , D u sikkert maae D ig Dsden spaae.

V o g t D ig altsaa.

Blondes.

Herrerne derpaa S ig forlade maae

A t man oftere M ig her at fte.

S ka l ikke faae

M ig , skeer det, maae D e straffe saa.

A ntoni

(hulkende).

O fp a r! O fpar!

Han S kyld ei har.

Blondes

( t i l A n to n i).

Taarene fpar.

Leed m ig ; V « r snar!

G u-

tillige.

s G u v e rn e re n . O ffice re n . S o ld a te rn e . ( i det de gaae.)

S a a ! D i g p a k ! og gaae!

M e n fo rla d D i g p a a :

D i g her at sce, D u sikkert maae D i g D o d e n spaae.

V o g t D i g a lt f a a !

G a a e ! pak D i g ! gaae!

B lo n d e ! ( i det han gaaer).

H e rre rn e derpaa S i g fo rla d e maae

A t m an oftere M i g her ar see S k a l ikke faae

M i g ffe e r d e t, maae D e straffe saa.

D e sig derpaa F o rla d e maae.

Guvernoren. Officeren og Soldaterne

(gaae ind hvorfta de kom).

B lo n d e l

(lader sig af Ankom lede ud>

E Tredie

. )

Trcdie Act.

(E n S a l i W illia m s H u u s .)

Fsrste Scene.

Dlondel. Urban. K a r l.

B londel.

M in V e n , U rb a n! med hende tale — - Ven K a r l! jeg maae det ei forhale.

U rban, K a rl

(studsige indbyrdes).

Han maae?

( t i l B lo u d c l)

S a a gaae!

A f J e r et Ord hun horer ei.'

Urban.'

§7

Urban.

Gaae dog Jeres V e i!

Begge.

Reisen bort herfra S rra x gaaer an.

Blondes.

Hvad '. S trax? Hvor da?

Begge.

S tra x bort herfra.

Blondel.

M ed hende, Venner! maae jeg tale.

(han soger i sine Lommer)

Her G uld I seer! Melder mig an.

Urban. K a rl.

(fo r sig selv indbyrdes)-

H vad! Guld?

Blondel.

M en strax med hende tale j

> E s Ur-

x

Urban. K a rl.

( t i l D lo n d e l.)

Und os T id

(raadflaae indbyrdes) '-dl

hvordan T il Kammerdamen vi med ham rage, S ig - : han v ig - ig - v il

s til B lo nd e l)

S tra x , siger han?

M en strax! Hvordan?

B lo nd e l.

M ig melder an!

sM in V e n , Urban! med hende tale Jeg maae, Ven K a rl! det ei forhale.

Jeg hores maae.

N a a r jeg det kan, G lad jeg paa S ta n d ,

M in V e i skal gaae.

M ig strax hoS hende melder an, N a a r jeg af hende hores kan?

G lad jeg paa S tand M in V e i ffa l gaae, Jeg hores maae.

J a ! naar jeg hende kan I Tale saae,;

G lad

G la d je^ paa S ta n d S k a l gaae.

U rb a n . K a r l.

(indbyrdes) Ik k e v i fo r h a le ,

S t r a x n^ed hende ta le H a n maae.

H a m ,

ai

han

Glades

k a n ,

V i melde fa»e.

J a ! strax a t han

Dog

qladeS kan.

H a m v i melde a n .

Ikke

v i fo r h a le , V i , ar strax i T a le

H a n kan hende saae.

H a m melde maae.

' ' ' - ^ I E- O r - :

Anden Scene.

Grevinden. S i r W illia m . Blondes.

Grevindens Landsooerste. Tvende K am ­ merdamer. Riddere. Hofm and.

Urban. K a rl.

69

Forste

7«

Ferste Kammerdame

(kommer noget ssrend Grevinden og hendes Fslge).

Urban. K a rl.

(gase t i l hende o'g tale sagte med hende om Blonde!).

K a m m e rd a m e n

(gaser og giver Tienerne Tegn at fslge sig).

Urban. K a rl

§fsre D londel med sig og fslge efter hende).

Grevinden

(holdende et P a p lir i.Haanden, kommer med S i r W illia m , Landssversten, Riddere, Hosmamd og den anden Kammcrdame).

S i r W illia m ! Jeg kan ikke noksom takke D em for den venltge Modtagelse, jeg har nydt i Deres H uns.

W i ll i a m .

Jeg mistede at jeg lcengere maatte beares med Deres NcrrvLrelse.

Grevinden.

D e t er nu ikke g io rlig t.

Landssversten.

A lt er fcrrdigt t il Deres Naades A fte ift.

Grev-

G re v in d e n .

ZEdle Riddere! denne Aften stal bestemme M a a le t for vores Neise. D e l koster mig meget at betegne den Grandse, som ender den.

LandSeversten.

Hvorledes? Deres Naade!

G re v in d e n .

Jeg har besluttet at opofre mine Dage tik en evigvarrnde Eenlighed.

L a ndssve rste n.

D e , G revinde!

G re v in d e n .

En langvarig Kummer nager m ig , og gisr.' mig ustikkel kil at befordre mine Undergrvnes Lyk­

salighed. B e h ag , m in H e rre ! at satte nogle O rd t i l dette S k riv t. De stal overlevere det t il de fo r­

samlede Stander. D e t er m in alvorlige V illie .

^ . / s , , o " ' . . ^ - - - v i ' -

Landssversten

( M e r sig, og laver sig t il at skrive).

Tredie

Tredie S cene.

Grevinden. S i r W illia m , tandsover­

sten. Riddere. Hosmcrnd D e n anden K'ammerdame. B eatrix.

B e a trix

Deres N a a d e !

Grevinden.

H vad er der?

B e a trix

Denne gamle M a n d , som De har tilla d t at forblive N atten over her i H u jc t, og som nu ikke lcengere er blind' —

-ri

Grevinden.

N u vel!

Hr

H an udbeder sig den Naade at foresiilles Dem-

B e a trix

Grevinden.

Hvad v il han m ig? O H im m e l! —

B e i l-

7Z Beatrix.

Jeg sagde ham , at Deres Naade var meget tungsindig , men han svarede: maae jeg kun faae

hende i T a le , saa stal jeg sirart faae hende mere munter.

Blandet

(uden fo r).

(synger)

M i n S k io n n e v e n lig s m ile r re.

B o a t r i r .

D e r horer D e ham synge, DereS Naade!

l han har ret en vakker Stemme.

G re v in d e n . Lad ham komme.

B e a r r ir .

(gaaer at hente Blonde!)- G re v in d e n

(fo r sig selv).

Hvem veed om han ikke har la rt denne Kla«

tz gesang a f Richards ege,' M u n d ? maasses — ( r il 4 enafsineHofm and, som forsegler B re ve t) D e s«t«

1 ter Udskriften, som jeg nu stal tilsige Dem-

Fierde

Fjerde Scene.

Grevinden. S i r W illia m . Landsover- sten. Riddere. H ofm and. Forste

og anden Kammerdame.

Beatrix. Blondel.

G re v in d e n .

N u v e l! m in gode M a n d ! man siger m ig at I forlarmer at fo re M e s mig.

B lo n d e s .

J a ! Deres Naade! men hvilke Vanskeligheder sinder man ikke for at ncrrme sig de S to re , endog

naar

man v il v«re-dcm t il Tienesie.

G r e v in d e n .

A f hvem har I lcrrt det, Z nu nyligen sang saa vel? O g paa hvad S te d i Verden har Z vel kunder hsre denne Klagesang?

B lo n d e l.

D e r kan jeg ingen^ige, uben D em allene- B e a t r ix

sviger fra dem).

r .. Greviu-

75

G re v in d e n . I G aar var I jo b lin d ?

B lo n d e s .

J a ! Deres Hsihed? jeg er det ikke longere.

Himmelen har igien fsru n d t mig inik S y n , og hvor sior Taksigelse bsr jeg ikke vide -e n , for den.

Gloede jeg nyder, saa noer at beskue en Fyrstinde, som M a rg a re th e , Grevinden afFiandern o g A rro is.

G re v in d e n . Himmel'- I tiender mig?

B lo n d e s .

J a ! Deres H s ih e d ! og kiend De igien B lo nd e l!

G re v in d e n .

H vordan! B lo n d e l! E r det D em ? D s fulgtes jo med Kongen? P a a hvilket S ted forlod De ham?

B lo n d e l.

Kongen, Deres Hsihed!. er ikke mange hun­

drede S k rid t herfra.

G re v in d e n . Kongen?

Blondel*

^ 6

B lo n d e l.

H an holdes fangen paa det S l o t , loin De i Deres V in d u e r kan see; og jeg h a r, nden ar see ham , i denne Morgenstund tale med ham selv-

G re v in d e n .

O H im m e l! Ah V lo n d e l! O ! mine Riddere!

B lo n d e s .

Fyrstinde! hvad agter D e at opdage!

G r e v in d e n .

Hvad have v i at desrygte? D e t er jo mine Riddere og H ofm a nd , alle mig aldeeles hengivne?

Og S i r W illia m er en B ritts -

La ndse versten. R id d e re . Hofrncend.

D a m e rn e . B e a t r ip .

'

(ncerme sig alle om B londel.) B lo n d e s .

J a ! Riddere! paa S lo tte t her,

F a n a e n u d e r!

(sagte)

Kong Richard er.

' Lands-