Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rosentorne.; fra Rosentorne [i.e. Peter Christian Abildgaard].

Titel | Title: Brev til Statsmanden Herr Josias Leopold

Bynch

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt og findes tilkiøbs hos Johan Rudolph Thiele, 1772

Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

.. » ___^

.

'

! ^I

.

M

: '

S

'

'

-

U

I

i -

til

Statsmanden

Herr

Jostas Levpol BMh

fra

Ros e nt or ne .

K i s b e n h a v n 1772

Trykt og findes tilkisbs hos Zohan Rudolph Thiele, boende i store Helliggeiststr«de.

p

riaders P a g in e r, der staae G e n ie t" og standen paa OErens sorste R u b rig ve r,

med Udsdeligheds Skarlagens rede B le k , en Slangesorm ig F ra k tu r, hine Skoleme­

sters Kunststykker, opkaarnede som Eayptens yramider i alle F o r ffr ifte r , som er B e g yn - elfen a f en Epistel eller Collect, Ungdom­

men t il Opbyggelse, Underviisning og N yt^e, i den Dcedaliffe K u n st, t i l Haandens Å r ­ ligheds Udbredelse i det umistelige og store

2 ) E»

* 2 M e n

___ ____

Men Forstandens Felgesvende ere N id, Avind og den brandgule Misundelse, som opspcerrer sin tredobbelte Halses og svilgen- StrubeS dybeste Afgrunds, Hules, Nedsæn­

kelses bundlose Hav, i Fortcerelses Hdeleg- gelse og BeflcekkelseS Sm itte; men i Aar ere Hvide-Roerne ikke sode.

A f saadanne og flere Aarfager, trcen- ger mit ringe Digt til en Protektions og BeffierwelseS Håndtering i de IndsigtSful- deS Lenkammere at overdugges af Forstan­

dens PerledraaberS Udbredelse, ligesom Koen der gau?r paa G riffe r, og Faarene der lig­

ge i Skyggen, Hoppende og springende i in­

derlig G lide over sin haabefulde Pngels harmoniffe B cr— cr— ce.

M it ringe D igt om Gulde-Rodder, vil ingenlunde sitte Afsmag paa Fornuftens Kiedpelse, LignelseviiS at tale, eller paa Geniers Ragout; heit oppe imod det Ud- . spindte, alting omhyllende Azur blaae, op- ffyder, den grenne yndige Spire S tingel, af den i Jordens rige Skied sig saa liste­

lig

5

lig ffiu le n d e , P yra m id fo rm ig e , Amagernes fortienestefulde, spitsflndige G ulde-R od.

EgenMberneS B e tra g tn in g , og B e ­ tragtningens Udviklelse, viser Forstandens Dybhed i de hoie T in g s Anpriselse i H u n ­ dedagene rc.

M in e Tankers Opstigelse, ophaver sig hoit over den S v a rm a f smaae S ie le , som indbankede i Begribeligheds Kiede og Tyde- ligheds snavre R in g , fremstade en B y l t a f sprstaaelige og almindelige Tanker.

N e i, opsving dig min G eist! i den hoie C tn ls flygtige hoistseende Lynilds F a rt, indklad dine Tanker i den hoitravende M a n - digheds Regnekappc; lad den D um m e bister- gloe, over din stolte Forstands opthronede Kiempevaldige Tordensiag, S la g i S la g , i H erffarers M angfoldighed fom E g y p tiM Gråshopper.

D ette ringe D ig t dedicerer jeg D em , m in H e rr P a tro n ! det ffa l vare en P rove

HM

6

paa min Forstands Uddunstninger af mit tankerige geistfulde Hav.

Det er ei ffrevet for de Fornuftige, ( N B . som ikkun forstaae det jcrvne,) kan det behage Dem, er min Foruoielse hsitide- lig , munter, raff og karff, ligsom Katte- killingens i de spade og blomstrende Ung­

doms Dage.

Hvad enten i Prosa eller Poeste, — - enten i det Hsie eller Lave, — enten i Stuen eller paa Taget, — enten i Folke­

mængden eller r H)rken, -— enten vaagende eller i ssvne, — enken fastende eller rusen­

de, — enten i Med- eller Modgang, — enten op eller ned af Bakken, -— enten i Ovcrstodighed eller Mangel, — enten i got A l eller Csvenk, — enten i Flekkesild eller -Asters, — enten i Putgeil eller Instinkt,

— enken i Eventyr eller Alvor, — enten i Skoe eller Skovler, — enten i Vinte­

ren eller Hundedagens, — enten i Verden eller paa Dragse, —- enten i Kritiker eller Bonneboger, — enten i Graad eller SkiertS,

— enten paa langs eller tverts, — enten i en

7

i en

i

eller uden Kundffab, — enten paa Hove­

det eller Beenene. — — Kort i alle Ting ffa l og maa jeg vift min Tankes Stnrke, Righed, Frugtbarhed, Pngelsomhed og Flit- lighed, Trods al Verden, trods alle Ama­

gere med mine Gule-Redder, om jeg end ffulde, (reverenter talt,) komme beffidt der­

fra; da jeg altid vil bsftigle min Herre, den Sandhed, at jeg er med al hengiven Mstime

D e r e s

Beundrere og Tiener,

E t D i g t

om

G u le -R s d d e r.

er det fo r en S ve-rm som hisset stiger op?

H v o har bofaster d ig , rundcirklet Jordens K ro p ?

H v o har udregnet os den Egeriffab at v a re ?

H vo gav os Tcenkekraft og 2Evne t il at la re ?

H vo dannede sig selv et nsisomt P a ra - d iis ?

H v o vidste noget, og ei enffte sig meer v iis ?

H vo M b e r selv sin Lyst, men draber selv sin G la d e ? D u N in i K ro k o d il! hvo larte dig at

grade?

H vo r

H v o r er d it M ausolee, — du A rte - m isia?

H v o r bliver vores N u , og hvor er F o r­

dums D a ?

D u lille N a tte rg a l! hvo ffabre d ig , du S a n g e r?

H v o giorde Jordens S kio d med alle T in g saa svanger?

H v o lcrrte d ig , dn O rm ! at siikke Jordens S k o v ?

O g siig, hvo karte d ig , du S t u d ! at tyg­

ge D re v ?

H v o r er den lille D v e rg , som v il med sto­

re Helte,

D e n D u m ria n , som v il med Kloge spende B e lte ?

H v o v il ophave sig, — i sine Tankers R in g ,

Og sige os, hvad v a r , fo r der blev no­

gen T in g ?

H vo v il sortalle det, han selv ei kan be­

gribe?

H v o gier sig a lt sor klog og kommer ei i Knibe,

H vo kan fortalle os om A d a m s N a vle -

- i

»

10

Og om der Underffisrr som laae ved Evce Seng?

Hvo kan fortcelle os hvad den Hr. Autor hedder,

Som ffciver alt Slags Snaus, om Joseph eller Peder,

E r Fader til det T s i, og de Misfostre som

BeleeS, — pibes ud, — ved alle Kloges Dom

Hvo er den Machiavel, som Stater vil omstsbe,

Og Driver som en Top, der drives af en Svsbe?

Hvo er ien Tcsstfex, som fsrst tor sagde Dom,

Men siden grceder,— > og naragtig sadler

om 2

Hvor er Fornuftens M a a l, hvor er Be­

grebets Sphcere?

Hvo kiendte Dybets Lov og Vittighedens Lcrre?

Hvo skrev vel Love Hor en vidbegierlig - Aand,

Og hvo kan- holde S tyr paa en utcemmet

. Haand?

Hvo

Hvo sang om . J u n i o r , om den Philo- patreia,

Hvis magelose Geist, og Visdoms Pete- heia,

I mange Skrifter har i Verden giort ke- - kiendt,

A t Galffab sees best, naar den er sat paa Prent?

Hvo giennemlKser den

ssinhellige

stikker,

Og ikke seer hvad Dyd og Klygt deri srem- siikker,

Hvo flikker ei sin.Mund, naar den er smurt med S mor?

Aurora aabnede sin purpur farved Dor.

Hvo lcerre Maanen med sit solvgraae Skin ar prange?

Hvo sammenffrev vel forsi de smukke Vcrg- ter.-Sange?

Hvo har til Evce Fod de forsie Tosier giort?

Hvo larte Solens Vogn at qaae som den var smurt?

Hvo kan vel Statens Feil og Mangler besi opdage,

A f

A f Tobaks-Neg og H l , sin V isd o m s D u nst uddrage?

H v o faae vel V e nu s Lob igiennem S o len ret,

O g blev derfor ei vaer, at Phoebus fik en P let?

H v o kan O rions Lob paa Himmelen ud­

grunde ?

H v o kan i M aanen fee Folk, M aster, Toug, S kibshunde?

H v o kan vel sikrive got om alle T in g i F le n g ,

O g ikke bable fom en lille Poppe-Dreng?

H v o dannet Kiernens K r a ft i Skallerne paa Nodder,

O g hvo gav Vcext og K r a ft t il crdle gule R o d d e r?

O , cedle gule R o d ! besicel m it D ig t, min S a n g ,

K o m h id , men helst naar du er tyk og rund og lang.

D ig v il jeg vie ind min hele Livets Scene,

T i l dig opofrer jeg m it hele Liv allene, O ! d u , du gule R o d ! du er m it Liv,

min Lyst,

M in Hiertens Glcede oa min Hele Livets T r o f t !

A m ager! vidste d u , hvad gulde Roden

duer,

H vo rd a n -d e n S y g d o m , Vee og alting un- derkuer,

D u fo r en gule R od tog sikkert en D u k a t,

Tcrnk hvilken E ie n d o m , tcenk hvilken herlig S k a t !

K om gule R od t i l mig i al m in N e d og Lcrngsel,

Forsod m in Jam m erstand, forlindre a l m in

Trængsel,

Bestyrk m in Tcrnkekraft, opliv m it runge

Mod,

K o rt sagt; v a r serst og sidst du crdle gule

R o d !

J a , vcer du da nu selv i D a g hos mig

tilstcede,

S a a v il jeg i G a lo p , — Parnasst Top

betrcede;

T h i Ledte gule R o d ! du kan min matte C ie l

F o rs riffe , — ja xaa nye forffaffe Livets V e l.

S a a

14

Saa skal du, gule R o d ! mit Liv, min

Lykke vcere,

M it Zirhar stemmes ffal attene til din

A§re,

O B y n c h , og gule R o d ! jeg evig cere ffal,

Om jeg end plantet blier rblane Kaalhov- ders Tal.

kulde L-rferne opholde sig over dette D ig t, og formodentlig ville sige: at Ud­

trykkene ei passe ti, Materien, da beraaber leg^mig paa Hr. Bynchs D igt om F x j- Ykven, en saa vcrrdig Forgianger l-rrer mig

°k bruge den Frihed, ar vane sin Makeries Herre, og ei at lade sig ,vinge af Hoved­

sagen. —

Hvor mange smukke Billeder indehol­

der ei hans Dig- om F r ih e - M ? Hvo ror lasie der, og mon ei saa vel Slutningen PM Begyndelsen handler om Frihed, oa mo;r er Slutningen og Begyndelsen af mit D lgt handler om gule R o d d e r? — Det

er mig Trssr no? at det er 36 IV lo Z u m .

er nok jeg forftaaer det selv, det er

ei sagt alle M l begribe det.

i..a -- ^ ^ Ul H r . B yn ch ,

ust f°rd> hans T-nkekrast og Dybsindig­

hed behager mig frem fo r alle andre store

S k r i-

S krib e n te rs, og hvis Mensier jeg nsie har sogt at efterligne.

Hans Dom er mig mere end hele Verdens, og naar det allene behager ham, er jeg ^rolig for de Fornuftige, enten de hade eller E e mit S krift. Det er ei sagt jeg ffriver for dem, jeg skriver kun for de fM forstaae mig, og det, det gisr min H r. Patron.

A f

Rosentorne.