Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Petersen, Søren Henrik.; fra Kobberstikker Petersen.

Titel | Title: Til Kunstens Venner

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt hos Bianco Luno, 1832 Fysiske størrelse | Physical extent: 36 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

8I6l_IOHl<

130021666564

ss ^ )g

i,-L 'e

?

. >

i

i

^§

r

A

s-

? -

L t

z

A k

k

A-

>°

! > - .

§

kL,

1

Kunstens Venner.

F r a

Kobberstikker Petersen.

Kisbenhavn, 1 8 3 2 .

Trykt hos Bianco Luno L Schneider,

PLlestroede N r . 105.

/

'L

»

l

' !

!

S ^ )e t Kongelige Akademis fo r de skjonne Kunster har t i l ­ skrevet m ig saaledes:

. „Akadem iet kan ikke undlade at tilkjend'egive D e m , a t det i Forsam lingen den 12te dennes har taget D e ­ res indsendte fo r Receptionen udforte Kobberstik ef­

ter B o th i D ie s y n ; men da^de heri tidligere paaan­

kede Feit ikke fandtes saaledes at vcere a fh ju lp n e , at Arbeidet kunde siges fyldestgjorende at gjengive O r i ­ ginalen, har m an ikke fundet sig foranlediget t il der- paa at optage D e m som M edlem .

D e t Kongelige Akademis fo r de skjonne Kunster, den 12te M a r t s 1 8 3 2 .

. ^ H a n s e n .

/ T h i e l e . T i l

H r . Landskabs-Kobberstikker P e t e r s e n . "

D a jeg staaer i den F o rm e n in g , a t P lu ra lite te n (ef- tex B a llo tte rin g ) a f Akademiets M e d le m m e r, som har be-

1'

virket dette Udfald, ikke har bedomt m it Arbeide fra de rigtige S y n s p u n k te r, saa finder jeg m ig foranlediget t il at frem stille de S ynspuncter, rsolge hvilke jeg har udsort S t y k ­ ket ; saameget mere, som jeg skylder Regnskab fo r hvorvidt dette Udfald kan tilregnes m ig , fo r d e m , som fo r at fremme m in K u n s t, have subskriberet paa mine Arberder, eller paa andre M a a d e r understottet mine Bestræbelser i

«

Kunsten. M a n v il maaskee foranlediges t i l at troe, at rnlit Kobber virkelig er et fo rstile t Arbeide, og at dette maa grunde sig paa, at saavel mine Anskuelser a f K u n s t i Alm indelighed, som as Kobberstikkerkunsten i Særdeleshed, ere urigtige, eller at M a n g e l paa F lid , og Ligegyldighed fo r Kunsten kan tilregnes m ig . Je g bor afloegge Regnskab fo r dette.

Forend jeg kunde begynde A rbeidet, maatte jeg forst nole betragte M a le rie t, fo r at dets S kjonheder og F eil - kunde blive m ig tydelige. D e Grundsæ tninger, hvorefter en Kobberstikker bor gaae frem i at arbeide ester et M a ­ lene, vare forlcengst overtoenkte. R e s u l t a t e t a f denne

/

B e tra g tn in g v il sor Flere ikke synes indlysende, naar jeg ikke sorst har fre m fo rt m i n e Grundsæ tninger over K unst i Alm indelighed og over m in K u n st i Scerdeleshed. Ved at fatte m ig saa kort som m u lig t, i Overensstemmelse med disse Liniers Hensigt, v il jeg maaskee blive m indre tyd e lig ; men jeg haaber, at den Kunstforstandige forstaaer m ig.

N a tu re n er den K ilde, h vo rfra Kunstneren henter el­

ler udleder hvad han v il fremstille. Kunstnerens S tu d iu m a f N a tu re n bor ikke in d sk r o e n k e s t il en troe E fte r­

lig n in g af den, saaledes som den viser sig fo r D ie t ; t h i N a t u r e n e r i k k e s k a b t t i l a t s t a a e M o d e l f o r K u n s t n e r e n ; dens og alle dens Enkeltheders m ang­

foldige forskjellige Bestemmelser, og de udvortes tilsceldige V irk n in g e r derpaa, giore dens Sandheder mindre skionne eller ikke saa fuldkom ne, som de k u n n e vcere. D e tte er ikke nogen u tidig Kritiseren over N a tu re n '; th i Skaberen har ikke fuldendt noget her paa J o rd e n , men i A l t lagde han S p i r e n t i l F u l d e n d t h e d . Kunstnerens S t u ­ d iu m bor u d v i d e s t i l Granskning over, hvori denne F u ld - endthe'd vilde have bestaaet, dersom Skaberen havde v ille t fuldende N a tu re n . N a tu re n s a . a l e d e s erkjendt og fo r- staaet, er Id e a lite t, som Kunstneren skal fremstille og m o ­ d e r e r e i Overensstemmelse med hans forskjellige Hensig­

ter, eller formedelst udvortes Om stæ ndigheder*).

') O rd e t „ Id e a l" er u b e s t e m t , og d e r f o r saa oste m is fo r- staaet. I S p ire n t i l Fuldendthed ligger N aturens V illie . Denne V iltre er dens Id e a l, N a t u r e n s I d e a l . D e tte U dtryk er endog passende selv med Hensyn t i l de phantasi- . rigeste B ille d e r; thi f. E r . i Arabestens uendelig sammen­

blandede Gjenstande, som ved deres Sindrighed og fljon n e Forhold behage saa meget, maa N a t u r e n s I d e a l l i g ­ ges t i l G ru n d fo r enhver Enkelthed. D e t er ikke alrid Id e ­ alet, som Kunstneren stal fre m stille ; han stal ogsaa frem -

N o g le Exempter ville maaffee tydeligere oplyse m in M e n in g . N a a r i Virkeligheden foregaaer en S cene, som kunde voere Gjensta«:d fo r et historisk M a le n e , da fleer det ikke fo r at give et Tableau. N a a r et M a le n e indeholdt i E et og A l t en f a a d a n s a n d N a t u r , vilde m an kunne bebreide det meget; f. E x . om en eller anden F ig u r stod i en utoekkelig S t illin g o. s. v . , eller at Hovedgruppen stod i det mindste Lys, og nogle aldeles B it in g i det stoer- keste o. s. v. A f tvende Nosec er een skjonnere end den anden; paa -den skjonneste kan findes et etter andet B la d , som er beskadiget, eller har en S t illin g , som ikke harm o­

nerer med den hele Blom stes Unde. D a bor Kunstneren kunne korrigere N a tu re n . M e n dette kan han ikke, naar han ikke kjender alle Blom stens enkelte D ele, og hvorledes de sammensatte danne den hele B lo m s t. — N a a r B ille d ­

huggeren i en F l o r a v il frem stille det endnu ikke fu ld ­ komment udfoldede elskelige, y n d i g e m u n t r e Jo m fru e lig e , ' hvor finder han da en fuldendt M o d e l dertil? hvorledes opdager han, i en tilsyneladende passende M o d e l, dennes M a n g le r? Kunstnerens dunkle Folelse siger ham det ikke;

stille Afvigelserne derfra, hvor hans Hensigt kroever d e t; f. E r . det vilde vcere u rig tig t, a t lade Kosakker ride paa de skjonneste Heste. Den K unstner, som kan frem stille en naturidealst Hest, ban kan let fremstille Afvigelserne derfra, men ikke omvendt.

7

kun ved anatomist at studere N a tu re n , loerer han at kjende ' dens V illie 3: N a t u r - I d e a l i t e t . Saaledes ffa ! Land­

stabskunstneren ogsaa anatom ist studere N a tu re n . ' D e tte S tu d iu m , i Forening med de videnstabelige Forkundskaber, og teknisk Foerdighed, udgjor den G r u n d , p a a h v i l k e n K u n s t v o e r k e r ene k u n n e f r e m k o m m e . J o bedre denne G ru n d er dyrket, jo mere u h i n d r e t kan Voerket udfolde sig. I d e e r n e s S tr a a le r , B e g e j s t r i n g e n s ' V arm e, P H a n t a s i e n s L u ftn in g e r, F o l e l f e r n e s D u g maae virke.

M a n g le r en Kunstner d i s s e E v n e r, saa bliver han med al sit S tu d iu m og al teknisk Foerdighed dog i G runden kun en loerd H a a n d v o e r k e r * ). Besidder han alle disse E v ­ ner i deres Reenhed, da er han fuldendt. M e n en saadan fuldendt Kunstner gives der heller- ikke; th i ogsaa med ham havde Skaberen andre H ensigter; ogsaa hos ham v ir ­ ker det ham Berorende forstyrrende paa N a t u r e n s I d e a l i h a m . D e n l c e r d e H a a n d v o e r k e r s Arbejder kunne be- - undres og agtes; men den s a n d e K u n s t n e r s elskes og virker m angfoldigt velgjorende paa Menneskene. H a n s A r ­ bejders Ufuldkommenhed kan erkjendes a f den kyndige og

') H vad der ellers regnes t i l Haandvcerksarbeide k a n inde­

holde saamegen Idee og S '.n a g , a t det bliver meer end H a a n d a r b e i d e , og s a a l e d e s ikan en H a a n d v o e r k e r i Sandhed fortjene N a vn a f K u n s t n e r ; og omvendt: en Kunstner fortjene N a vn a f Haandvoerker.

d u e l i g e B e s k u e r , som nyder med Gloede det m u e - l i g s t Fuldkomne.

A l t hvad Kunstneren fre m stille r, endog enhver enkelt D e e l deraf, bor indeholde saamegen karakteristisk Sandhed, at det strax erkjendes fo r hvad det stal vcere. E n P la n te , en S tee n , en K lippe, et Troe, som den N aturkyndige ikke gjenkjender, er u n a tu rlig . S lig e Unaturligheder oversees a f dem , som ikke have de fornodne Kundskaber; men . det er en fle t T rs s t fo r K unstneren; th i den Kyndige, s : den med N a tu re n s Id e a l F ortrolige, stoder det meget, og han sinder, at Kunstneren, uagtet han i flere an­

dre Henseender kan vise T a le n t og S k jo n h e d , dog ikke er uddannet — a t han, omendstjont gammel P raktiker, dog ikke kjender N a tu re n s B ogstav, og folgelig end mindre kan loese. B la n d t alle Kunster har Landskabsfaget h id til havt det ringeste A n ta l D yrkere, det er derfor ikke saa uddan­

net, som de andre K unstfag. D e t m angler vistnok ikke, at jo Kunstnerne gjore S t u d ie r ; -n a n har dem i tusindviis malede, tegnede, stukne og lithographerede; men de ere, uag­

tet a l den F lid , som de undertiden indeholde, kun a ltfo r loselige S kitser, idet den D e t a i l , som de indeholde., siel- den er forstaaet. D e t kommer deraf, at N a tu re n ikke anato­

misk studeres, at S tu d ie t endnu ikke har troengt dyht nok ind, fo r at sinde og erkjende N a tu re n s Id e a l. D isse S t u ­ dier gjores bestandig efter G r u p p e r a f Gjenstande, storre eller mindre. D e tte er i Landskabsfaget om trent det samme.

»

som naar en Historiem aler, d e r i k k e k j e n d e r A n a t o m i e ,

^ v il male endog hele G ru pp e r a f Mennesker, og udgive dem - f o r S t u d i e r * ). F o rst naar han kjender A natom ie, kast han med N y tte gjsre S tu d ie r eller S k its e r e f t e r G r u p ­ p e r ; saaledes forholder det sig ogsaa med Landskabskunstneren.

M a n kan toenke sig mange S la g s Naturgjenstande i deres Id e a lite t, og dog kan enhver Species deraf vcere hoist fo rflje llig i F o rm og Farve. E t lige Trce, et ru n d t, et s to rt, et lille , som alle hore t i l eet S la g s , kan toenkes som Id e a le r, uagtet deres store og uendelige F o rflje llig h e - der. O ld in g e n , B a r n e t, M a n d e n , Q v in d e n o. s. v . kan hver fo r sig toenkes som I d e a l, og dog ere de alle M e n ­ nesker. Saaledes ogsaa L Landskabsgjenstandene. D e tte Karakteristiske er atter et S tu d iu m fo r Kunstneren. A t anbringe et T roe, som i F o rm og Farve har -Ånde, i en v ild fryg te lig N a t u r , vilde voere en fle t A nbringelse; lige­

ledes omvendt. — I et rynket A n sig t, i en a f Lidelser forstyrret S k a b n in g , levende eller liv lo s , kan Kunstneren sinde en R ig d o m a f F orm er og F a rve r, som kan give ham A nledning t i l at vise megen Fcerdighed. S lig e Gjenstande

*) D e t er paafaldende, a t man i Landflabsfaget s c e d v a n l i g er tilfre d s med, n a a r, endog de betydeligste Gjenstande, kun ere o m t r e n t hvad de flu lle forestille! — E t Menneske f.

E x . b o r dog ikke taales fre m s tilt o m t r e n t s om e t M e n ­ n e s k e , en Rose om trent som en Rose, o. s. v.

L O

kan Kunstneren ogsaa fremstille, kun a t han anbringer dem saaledes, at de enten udgjore et Heelt fo r sig, eller staae . i H a rm o n is med a lt D v r ig t. H a n m a a .ikke gjore det a f Interesse fo r at vise Foerdighed i det, som m an ofte — ikke saa ganske rig tig t — kalder det M aleriske.

Hvorledes endog den hoieste G rad a f F lid i S t u ­ dium , uden flige hoiere Hensyn, forfeiler V irk n in g e n , derpaa haves et paafaldende Exempel i M a le rie t a f Kierknx (i det Kongelige G alleris, 3 ? 5 ) .

E t andet Exempel paa en heldigere Folge a f et saa- - , dant S tu d iu m , haves i K o l b e s mangfoldige raderede

B la d e * ) .

E t Arbeide, saaledes u d fo rt, at alle disse Fordringer- kunne tilfredsstilles, vilde blive fuldendt, o v e r n a t u r l i g t , , og et saadant Voerk kan ingen K unstner frem bringe. V i l Kunstneren anvende A l t paa et S tykke , da vilde d e rtil ud- fordres saamegen T id , og det maatte blive a f saa stort

*) Denne Kunstner studerede N a tu re n ncesten allene ved H jelp a f D ie t , og tegnede nasten a ld rig efter N a tu re n ; „th i,§

sagde h a n , „jeg seer saa meget i N a tu re n , a t jeg a ld rig vilde blive fa rd ig endog kun med eet L r a . " D og s y n e s alle hans Gjcnstande a t vare tegnede lige ester N a tu re n . Jeg har kjendt andre ellers meget fortjenstfulde Kunstnere, som a ld rig anbragte andet i deres A rb eid er, end hvad de hentede fra de S tu d ie r, de havde g jo rt efter N a tu re n , og dog syntes saavel deres S tu d ie r , som de derefter' udforte Arbejder, a t va re gjorte ud a f Hovedet.

11

V

O m fa n g , at en Kunstner kun meget sjelden vilde kunne - faae Lejlighed t i l at udfore d it , ligesom ogsaa kun meget Faa kunne voere tjente med store S ty k k e r. M e n K u n s t­

neren har stedse T id og P lads t i l at frem stille N a tu rid e ­ alet (med de hensigtsmæssige M oderationer) i K o m p o s i ­ t i o n , E f f e c t og K o l o r i t , og naar S ty k k e t da sees i den A fs ta n d , hvori D e ta ille n fo r en stor D e e l.b o rtfa ld e r, da kan hans Arbeide indeholde megen Fortjeneste. B e - . tragtes et saadant Arbeide' noerm ere,, da v il m an see, at en P la n te , en S teen, en Green o. s. v ., som blot *er an­

givet med en S tr e g , et Penselstrog — ru n d t eller hvor­

ledes somhelst — egentlig er I n t e t , og kun kan stjonn-s at voere noget V is t a f den Forbindelse, hvori det staaer * ).

I dette Tllfoelde kan Kunstneren forlange, at D e ta ille n stal oversees; th i det laae i hans P la n , at det skulde over­

sees, og Omstændighederne tillods ham ikke at giore dem anderledes. Hvorledes Forsommelse as et g ru nd ig t S t u ­ diu m , ikke allene i Form er, men endog i F a rv e r, dog kan tilvejebringe A rbeider, der oste, formedelst skjon.C om posi- tio n , behagelig T o ta lv irk n in g , H a rm o n is , og den Folelse, som udtales deraf — scettes over de korrekteste A rbejder;

derpaa haves mange Exempeler i M a le rie r as oeldre og

*) S lig t kan heller ikke indeholde hverken Perspektiv eller O p ­ t i k , og hvad er det d a ? I hvilket Arbeide', endog blandt de korrecteste, findes ikke S lig t?

nyere M a le re , som forstode den store K u n s t, a t gjore det U rigtige elskvcerdigt!

I et u d fo rt Kunstvcerk bor M id le rn e skjules. S t u ­ dierne ere M id le r . E t Kunstarbeide er en F ru g t deraf.

D e t ringere T a le n t tager sine S tu d ie r og bringer dem ind i Vcerket. D e t er meget ubehageligt, a t see en saa- dan, oste a ltfo r tydelig, S a m m e n s æ t n i n g . M e n naar Kunstneren ved S tu d iu m har tilegnet sig det S k jo n n e og Karakteristiske i enhver Gjenstand, da sammensætter han ikke m oisom m eligt samlede M a te ria lie r, da s k a b e r h a n * ) .

D e r gives mangfoldige forskjellige M a a de r, paa hvilke et Kunstarbeide kan fo rfcerdig e s.' D e n M a a d e , paa h v il­

ken N a tu re n tydeligst kan fremstilles, og hvori Kunstneren er mindst hindret a f M a te ria lis ts B e h a n d lin g , er den fo r-

*) H vad jeg her har fremsat, v a r den Lheorie, som bragte m ig t i l a t begynde N aturen s S tu d iu m paa d e n anatomiske M a a d e , som mine (1816) udgivne S tu d ie r efter Lroeer sor endeel vise. D e t v a r m in Hensigt a t fortscette dette S t u ­ dium efter alle de Gjenstande, som hore t i l Landskabet.

M e n mange andre Arbeider standsede m ig. Jeg kom Lit a t stikke ester M a le r ie r , h vo ri et saadant S tu d iu m ikke fand­

te s , og under hvilket Arbeide dt saadant fuldendt S tu d iu m vilde have g jo rt det aldeles utaa lelig t, blot nogenledes a t rette m ig ester enhver M a le rs forskjellige, oste gale M a n e ­ re r og L u m r. — Jeg gloeder m ig nu t i l a t begynde hvor jeg fla p . E fte r a t have m aattet gjsre saamange Om veie, hvorpaa jeg har samlet dyre E rfa rin g e r, haaber jeg. væsent­

lig Fordeel deraf fo r m in K unst.

trinligste. O liem aleriet tilfredsstiller disse F ordringer L la n gt hsiere G rad, end enhver anden M aade a t arbeide paa. M e n Kunstneren har ikke altid Leilighed t i l at bruge O lie fa rve r, f. E x . naar han arbeider ved Lys. H a n maa vcelge h v il­

ken anden M aade han v i l , saa, naar han v il udfore

sir

S tykke med mueligst F lid , da v il det ofte fordre end mere T id , end det samme, u d fo rt lige saa meget i O lie farve.

Desuden horer dertil fle re .M a a d e r at tegne paa, vanskeli­

gere teknisk Fcerdighed, end O liem aleren behoverz ligesom ogsaa denne strax seer sine F a r v e r , hvorimod Tegneren fo rst skal beregne dem i Lyst og M o r k t. Tegneren kan ofte ikke korrigere i sit Arbeide, hvorimod O liem aleren og­

saa i den Henseende er i hoi G ra d u hindret. M e n ingen M a a de at arbeide paa er vanskeligere og langsommere, end Kobberstikkerkunsten. D o g har denne den. voesentlige F o r­

tjeneste, at den kan efterligne alle M a n e re r — med Und- ' tagelse a f de virkelige Farver — paa en fuld'komnere M aade.

D e n fuldkomneste M aade at arbeide paa i Kobber er S t r e g e m a n e r e n . I denne M a n e e r kunne selve F a r­

verne og disse i deres indbyrdes F o rh o ld , de forskjelligste T o n e r i deres meest raae og delikate D e le , efterlignes paa en fa tte lig M aade, idet Kobberstikkerkunsten tillig e formaaer a t give Arbeidet meget fo r D ie t behageligt. D e t er et omfattende S tu d iu m , hvorledes disse S tre g e r skulle behand­

les, fo r i H a r m o n i e at udtrykke alle Forskelligheder.

N a a r alle disse Kundskaber ere erhvervede, saa skulle de prak-

tisk udfores. D e r til udfocdres ikke alene en lang Rcekke a f E r f a r i n g e r ; men H a a n d e n skal tillig e ogsaa k u n n e gjore hvad Kunsten v i l at den s k a l gjore. H e rtil ud- fordres en, ved uendelig Taalm odighed, kun ester mange A a rs F orlob erhvervet Fcrrdighed. Kobberstikkerens A rb e j­

der ere ogsaa ulige langsommere; han kan ikke saa oste som M a le re n r e p e t e r e ; han behover altsaa langt mere T id t i l at erhverve Dvelse og E rfa rin g . Uagtet alle disse Besværligheder, som Kobberstikkeren har at overvinde, be­

hoves endnu, at han stal have alle de Kundskaber og Fæ r­

digheder, som M a le re n — med Undtagelse a f den soeregns Foerdighed, som udsordres t il at behandle O liefarverne. K ob­

berstikkeren maae kjende K oloriten lige saa fu ld t som M a le ­ re n ; th i etters kan han ikke oversoette M a le re n s rig e , ud­

tryksfulde S p ro g i et fa ttig t og u ty d e lig t* ).

D enne Kobberstikkerens vanskelige Teknik, disse S t r e ­ ger, ere kun forsaavidt a f Vcerd, som de tjene t i l fu ld - komnere og behageligere a t udtrykke h v a d de s k u l l e u d -

') H er tales b lo t om Kobberstikkerkunsten, forsaavidt som den form aaer a t bringe det t i l mueligst G rad a f Fuldkommen­

hed (Stregem aneren), men ikke om de ovrige M a n e re r eller den saakaldte R adering, hvori enhver anden Kunstner meget Let kan erholde Fcerdighed. S lig e M a n e re r kunne indeholde en korrect Tegning, U dtryk og H o ld n in g ; men a lt dette kan den egentlige Kobberstikkerkunst ikke allene ogsaa give, men tillig e en la n g t hoiere G rad af Skjsnhed og Sandhed i F o r­

skellighed a f T o n e r, H arm onie, H oldning og Behageligheds

t r y k k e . D e e r e k u n M i d l e r , som altid bor vcrre Hensigten underordnede. H v o r de, anvendte med den stor- ste Fcerdighed, m u e lig t kunne skade.Hensigten, der bor de ikke gjores t il Hovedsag. M a n g e Kobberstikkere, hvis T a ­ lent kun bestaaer i denne tekniske Fcerdighed, vcelge oste at udfore Gjenstande, blot fo r at faae Leilighed t i l a t vise den, t i l at gjore et B ra vou ra rb e id e, h v ilk e t, som a l blot B ra v o u r i K u n s t, er K u n s t l e r i e , som kun kan finde S te d paa de hoiere M a a ls Bekostning. D e rfo r see an­

dre Kunstnere ofte med R e t saameget ned paa Kobberstik­

kerens F c e r d i g h e d .

H v o rfo r bor en Kunstner arbeide i Kobber, eller netop vcelge denne allerbesvcerligste og langsomste M aade at pro­

ducere paa? — M aaden at producere paa er den egentlige K u n st underordnet. D e n merkantilske Hensigt har intet med K u n st a t gjore. Kobberstikkerkunsten har kun forsaa- v id t Vcerd i den cegte K u n s t, at den mangsoldiggjor d e t S a n d e og S k j o n n e , hvad enten det findes i K u n st- arbeider eller i N a tu re n .

J e g har sagt, at Kobberstikkerens S tre g e r e re k u n M i d l e r . N a a r et Kunstvcerk skal gjore dets reneste V ir k ­ n in g , da bor M id le rn e neppe ahnes z da dette kun kan skee, naar B ille d e t sees i den A fs ta n d , at det Hele paa eengang falder i D ie t, saa maa Kobberstikkeren beregne sin hele Teknik med Hensyn t il denne A fs ta n d , der n a tu rlig ­ v i s er forskjellig i Forhold t i l S tykke ts S to rre lse . A t

/

betragte et Kobberstik i noermere Afstand, og bedomme det ester som det da viser sig , er folgelig aldeles u rig tig t.

N a a c Kunstneren skal arbeide efter et M a le n e , saa v il han endog i det F o rtrin lig ste — ligesom i N a tu re n selv — finde M e g e t, som han enten maa onske borte eller ander­

ledes. D e t U rigtige i et M a le n e v il koste Kunstneren saameget mere at efterligne, som, det er qvoelende at an- ^ vende saa lang T id og F lid paa a t m angfoldiggø re noget U rig tig t. D e t kan ikke have anden Interesse at gjore det, end forsaavidt at K u n s t h i s t o r i e n hoster N y tte d e ra f;

men Kobberstikkerens M a a l som K unstner er ikke at t i l ­ fredsstille d e n * ). D e n megen anvendte F lid paa at gjen- give det L og fo r sig U rigtige med m ueligst Troeskab er derfor en u rig tig Anvendelse a f saa megen Foerdighed;

denne bor ikke saaledes s p i l d e s . D ersom Kunsthistorike­

ren onsker at see, hvorledes de forskjellige M a le re i deres ellers fo rtrin lig e Arbeider have s tile t, da kan det skee ved at E l e v e r — der ikke have flere Kundskaber, end der horer t il, fo r i et M a le n e at see et n o n p i n s n i l r a — efterligne enkelte karakteristiske F e il hos de forskjellige M e ­ sters. Z ethvert Kunstvoerk bor den tcrnkende C o p iist, l i ­ gesom i N a tu re n selv, opdage hvad Kunstneren v i l d e

') Jeg kan gjerne have denne G rundsæ tning, uden i mindste M aade a t miskjende det Interessante og N y ttig e i K u n st­

historien.

ajore, 2: Kunstnerens Id e a l i Forhold t i l N a tu re n s Id e a l- D e tte b s r Kobberstikkeren undersoge oz fre m s tille ; th i el­

lers vilde M a le re n med F sie kunne sige — ligesom N a ­ tu ren t i l d e n s slaviske E fte rlig n e r — D u har ecnfoldig seet paa m in S k a l, uden a t fatte m in K jerne. M e n l i - gesaalidet som M a le re n fuldkomm en forstaaer a t gjcngive N a tu r - Id e a le t; ligesaalidet sormaaer Kobberstikkeren a t gien­

aive M a le r - Id e a le t, og selv det bedste Kobberstik har saa-, ledes Ufuldkommenheder.

Ligesom der er megen F o rffjc l imellem S tu d ie t i H i ­ storiefaget og Landsiabsfaget, saaledes er der og saa stor Forskjel i Kobberstikkerkunsten i disse forskjellige F ag. I Landskabet ere alle F orm er ubestemte. D enne Ubestemthed kan kun efterlignes fla v ist a f en slavist A rbeider, og hvad R e s u lta t vilde det give i K u n s t e n ? I Historiefaget der­

imod ligger den storste S kjonhed netop i de bestemte F o r­

mer, h v o rfra der ikke kan afviges uden a t Hovedmaalet — M a le re n s V illie — forfeiles.

M e d disse G rundsæ tninger, betragtede jeg M a le rie t a f B o t h , som jeg skulde arbeide ester. In d h o ld e t er en uendelig ru g og fljo n italiensk B je rg e g n , oplyst a f den behageligste M orgensol. Kompositionen synes at vcrre lige efter N a tu re n , uden a t B o th har b ru g t a r t i s t i s k e F rie - heder. A t han i Kompositionen synes a t have frem stillet

N a tu re n saaledes, som den uden videre Kritiseren falder i D inene, er maaskee a f M a n g e blevet anseet fo r en stor F o r­

tjeneste. M e n B o th er derved bleven hindret i a t gjsre sin Kom position endnu skjonnere. D e m , som sige, at han ikke skulde gjore den skjonnere, end han saae den i N a tu re n , maa jeg ikke allene gjore opmcerksom paa hvad jeg oven­

fo r har b e ro rt; men ogsaa paa, at B o th dog har b ru g t V a l g , kritiseret N a tu re n , i det han v a l g t e sit S ta n d ­ punkt. H vad der saaledes fornem m elig skader M a le rie t er

a t det indeholder tvende B ille d e r, i det den store Troee- gruppe i Forgrunden deler S tykke t. D e t ene svcekker V ir k ­ ningen a f det andet. A t den store Trceegruppe er over- skaaren i Toppen er a f megen ubehagelig V irk n in g . E fte r­

som B o th har va lg t sin D ista n ce, kunde Trceerne, ifolge deres S to rre ls e , ikke undgaae at afskjoeres; men hvorfor

»

valgte han en saadan Distance? B o th har ikke selv dristet sig t il a t mate F ig u re rn e , men ladet dem udfore a f hans B ro d e r Andreas. H v o rfo r har han ladet en saa riig , skjon, og a f den blideste M orgensol oplyst N a t u r , deko­

rere med en d o m i n e r e n d e F rem stilling a f den hoieste G ra d a f menneskelig Usselhed? E r det Kunstnerisk? om det end va r fuldkommen korrekt frem stillet i alle Henseender

— som det ikke er — var det da Kunstnerisk at bringe m Folelsen fo r Landskabets Elskværdighed saa forstyrrende D is h a rm o n is deri? — A lt dette var engang det, som B o th v i l d e frem stille. D e t var det, som u dg jo r det voesentligt

Karakteristiske i h a n s Vcerk. D e t hele s a a l e d e s - var h a n s Aands M e n in g , h a n s I d e a l . D e t t e s k u l d e j e g g j e n g i v e . I denne Henseende maatte jeg ikke t i l ­ lade m ig F riheder, og det har jeg heller ikke g jo r t * ) .

E th v e rt enkelt P a rtie a f Kompositionen har ogsaa

*) D e t har lcenge v a re t S k ik a t bedsmme og rose a l d r e M a ­ lerier, oste med Begeistring, fo r de Skjonheder, som de in ­ deholde, og aldeles a t glemme deres F e il, eller endog gjore sig fo rtro lig dermed, idet en modsat M aade a t domme paa ofte finder S ted ved levende Kunstneres Arbelder. Denne urigtige aldre M aade a t domme paa har i de senere T i ­ der meget forandret sig, idet et g ru nd igt S tu d iu m har frem ­ met den nyere Kunst saameget. Vistnok stal den levende Kunstners F eil ogsaa bem arkes; men aldre een s i d i g fo r ­ tjenstfulde Arbeider ikke gives t i l M ynste r. E n Kunstner, mener jeg, spilder sin T id ved a t kopiere et M a le n e med a l l e d e t s F e i l , ester den G ru n d s a tn in g , a t hans Kopie etters ikke b live r en Kopie ester den b e s t e m t e M a l e r . Derved la re r Kopisten hoist paa en tidsspildende og stade­

lig M aade g r u n d i g a t k j e n d e M a l e r e n s F e i l . Disse kan han kjende blot med D ie t. E t langt hensigtsmassi- gere S tu d iu m fo r den yngre Kunstner vilde det vare, naar han ssgte a t udfinde det F o r t r i n l i g e i en O rig in a l, og kopierede dette allene. Larcren burde ogsaa heri lede den Y ngre, der soger ved Kopieren a t studere Kunstens P ra k tik . D e t b lo t kunsthistoriske Hensyn er noget, som a ld rig bor fordres a f den selvstandige K u n stn e r, og disse Hensyn bor ikke stade den Y ngre, ved at bringe ham t i l saa noie a t ef­

terligne F eil, at han omsider ved Vane endog kan faae K je r ­ lighed t il dem.

F e il.' D e fjernere Gjenstande tabe sig i Ubestemthed, og derfor er derom m indre at bemcerke. M e n alle de fo r­

reste, meget store og dominerende P a r tie r , ere ikke engang F rem stilling a f N a tu re n s blotte S a n d h e d ; th i de have ingen bestemt K a ra k te r, ere ikke t r o e E fte rlig n in g a f N a ­ tu re n , og endnu m indre N a t u r - I d e a l . H vad er dek da? D e k er N o g et, som skal betyde N o g e t; det v il sige:

det stal betyde T rceer, B uske, P la n te r og S teen. M e n kun blandt faa Gjenstande deraf kan man gjenkjende h v i l k e de flu lle .fo re s tille . P lanterne i Forgrunden ere de bedste.

Bustene ere aldeles karakteerlosez th i In g e n veed hvad det er fo r B u ste . I den store Troeegruppe sees tvende fo r- stjellige S ta g s Troeer, hvoraf nogle s y n e s at kunne voere enten A st, V aldnod eller R o n . D e ovrige s y n e s at skulle vcere Eeg. D eres S ta m m e s og Grenes Farver kunne bedre passe paa mange andre Troeesorterz th i at B arken er r i f ­ let — ikke saaledes som Egens — er intet.karakteristisk.

„ M e n Bladenes Form er og Grupperingerne deraf ligne dog E g e n s?" — J a l i d e t ! men de forreste a f dem , som tydeligst skulde vise det, ere a lt fo r smaa t il den P lads, de have; de ere ikke storre end et D ie paa een as de lom- gere bag Troeet voerende R ytte re. D enne i S ty k k e t saa vigtige og betydelig store G ruppe — der, som sagt, endog er afstaaren i Toppen a f M a le rie ts overste Groendse — har derfor stedse g jo rt et meget ubehageligt I n d t r y k paa m in Fslelse. Formeclle a f disse Gjenstande ere fo r Storstedelen

saa hverdagsagtige, at om de endog vare korrekte, de dog la n g tfra qvalificerede sig t il den 2Ere at indtage en saa v ig tig P la ds i en saadan E g n .' N a a r jeg teenker m ig , a t.

Skaberen vilde have sat flige Gjenstande paa disse S teder saaledes, at de skulde vcere M o d e l fo r M a le re n , da havde de kommet t il at see ganske anderledes'ud *).

H vad jeg her har sagt, gjorde m ig det t il en Lov fo r m it A rbeide, at lcegge an paa >at gjengive hvad jeg saaledes fandt S k jo n t og S a n d t i M a le r ie t; samt med Troeskab at fremstille ethvert P a rtie i, dets H o ve d fo rm , og, sa a v i d t R u m m e t t i l l o d , at anbringe en lige saa riig D e ta il d e ri, som i M a le rie t. D e tte har jeg g jo rt med T r o e s k a b , der vist nok langt overgaaer den, hvormed nogensinde en M a le r har gjengivet N a tu re n . M e n hvad jeg har sagt gjorde m ig det ogsaa t i l en Lov, ikke at offre m in T id paa en slavisk E fte rlig n in g a f den urigtige D e ta il i de enkelte P a r tie r , o m je g e n d b e s t a n d i g k u n d e h a v e h a v t M a l e r i e t f o r D i e u n d e r A r b e i d er.

Dersom jeg ved hver Green og B la d kunde have kastet D ie t t il M a le rie t, d a b u r d e j e g ikke have lagt an paa at blive fuldkommen troe i denne D e ta il. D e Udsættelser, som ere g jo rte , og som have bevirket den Bedommelse, at

') M a le rie t er saa stort, a t B o th havde P la ds t i l a t fremstille det Karakteristiske i disse (gjenstande med fuldstændig T y ­ delighed.

2 3

jeg ikke fyldestgørende har gjengivet O rig in a le n , gaae alle ud paa s l i g e Uoverensstemmelser med M a le rie ts D e t a il* ) . D e r er altsaa fo rla n g t a f m it Kobber h v a d j e g i k k e b u r d e l o e g g e d e r i , og dette med Hensyn t il det i M a le rie t, der er aldeles uvæsentligt fo r at fremstille M a le ­ rie t s o m B o t h s A r b e i d e . — J e g b u r d e ikke vcere nogen S l a v e , og at jeg ikke er det eller va r det, har bevirket en saadan Bedsm m else! — Kunstnere have endog sagt, at jeg burde have t a l t B l a d e n e og v o e r e t u b e ­ t i n g e t t r o ! —

A t der i e n k e l t e Q v i s t e s * * ) B y g n in g e r, og flige Ubetydeligheder — som ere u r i g t i g e hos V o th — kan sindes n o g l e mindre tcekkelige B y g n in g e r hos m ig end hos B o t h , det kan gjerne vcere; men jeg burde ikke gjore dem saaledes som N a tu re n har lcert m ig at de s k u l d e v c e r e ; jeg burde vcere uhindret deraf, i det jeg saae paa det Vcesentlige. D e n D e ta il, som er i m it Kobber, har a ltid mere Lighed med B o th s D e ta il, end dennes med '

N a tu re n s . H v o rfo r gjorde B o th ikke sin D e ta il rigtigere?

f o r d i h a n i k k e k u n d e ! — S ku ld e derfor jeg med

') D e i Akademiets Skrivelse omtalte „tidligere paaankede F e il"

kom kun t i l m in Kundskab ved v e l v i l l i g m u n d t l i g O p ­ lysning derom.

" ) Jeg har endog v a re t M a le rie t saa tro e , at der neppe kan siges a t mangle n o g e n T ^ v i s t deraf i m it Kobber. .

uendelig M o le efterligne og frem stille hvad han ikke kunde gjore, fo r at v ift, hvorledes han havde feilet?

Esfecten i M a le rie t er meget smuk, uden a t vcere forceret; kun er der nogen Uro i B elysningen a f den rige D e ta il, som stader T o ta l-V irk n in g e n . F o r at tilveiebringe E ffecten, har B o th benyttet Farverne paa en klog, men ikke rig tig M a a d e ; Oppositionen a f hele den kraftige gronne og brune F orgrund imod den blaalige B a g g ru n d m a a give H o ld n in g *) og Effect. D e tte er „M a le rk n e b ". Je g kunde ogsaa have b ru g t „Kobberstikkerkneb"; men dette vilde da have steet paa Bekostning a f noget langt Væsentligere.

K oloriten er m onoton, idet alle Gjenstande og P a r ­ tier — med Undtagelse a f den egentlige B a g g ru n d , som er blaaelig — ere u dfo rte blot med G r o n t , G u u lt og B r u u n t , som, efter de forstjellige A fstande, kun ere sva­

gere og stoerkere T o ne r a f de selvsamme F arver. N a t u ­ ren har et.ganske andet A n ta l F a rve r! D e t er et let M a ­ lerkneb at bruge faa F a rv e r, fo r at tilveiebringe H a rm o ­ n is * * ) . I m it S t ik v il m an sinde, at jeg har varieret

*) I B je rg e t over T a a rn e t er paa ingen M aade H oldning el­

ler Luftperspektiv. Uagtet jeg i Kobberet har holdt dette P a rtie i en t i l M a le rie ts svarende M o rkh e d , saa har jeg dog i m in Behandling deraf lagt mere Luftperspectiv.

" ) Dette M a le rie horer ellers t il B o th s bedste A rbeider, ogsaa med Hensyn t i l V a ria tio n i Farverne. B o th s svrige A r ­ bejder ere ncrsten udforte allene med G u u lt og B r u u n t.

ulige mere med Kobberstikkerens Farver, s ; den forskjellige M aade a t behandle Stregerne paa. — D e t er paaanket, a t det indfaldende Lys, isoer bagved de store Trceer i M e l­

lem grunden, ikke g jo r saa megen V irk n in g i m it Arbeide, som i M a le rie t. M e g e t rig tig t! Ved at holde dette Lys­

partie mere b rilla n t — som ikke kunde skee uden ved at offre noget a f D e ta ille n d e r i — kunde jeg have tilveie- bragt en stoerkere V ir k n in g ; men det vilde kun have voe- ret opnaaet paa Bekostningen a f noget la n g t V ig tige re . D e t Lnteressanteste, skjsnneste og vigtigste Hovedlys ligger i Luften og M a le rie ts B a g g ru n d . D e tte vilde vcrre ble­

vet meget svoekket, naar jeg havde g jo rt Lyset i M e lle m ­ grunden stoerkere; eller ogsaa m a a tte .je g have behandlet hele L ufte n og B aggrunden med en meget lysere Tone, som ikke svarede t il M a le rie ts , og deri endog m aattet ude-*

lade M e g e t a f D e ta ille n , fo r a t tilveiebringe Effecten. L y ­ set i M a le rie ts M e lle m g ru n d er i og fo r sig ikke saa stoerkt, som i dets B a g g ru n d . D e t t e F o r h o l d burde jeg ved- ' ligeholde, saaledes som jeg har g jo rt. — J e g kunde ogsaa have^saaet det paaankede Lys i M ellem grunden mere do­

minerende paa en anden M a a d e , naar jeg havde g jo rt de store T ræ g ru p p e r og hele Forgrunden kraftigere. M e n

B la n d t alle de M a le rie r a f B o t h , som jeg h ar seet, baade her og udenlands, er ikke eet, som i F a r v e r kan sattes

i

Lighed med det, hvorefter jeg har arbeidet.

denne K ra st kunde kun opnaoes ved en b r e d e r e B e ­ handling a f S tregerne, Kobberstikkerens F a r v e k r a f t , ikke S o r t h e d . Derved vilde meget a f D e ta ille n i disse G jc n - stande udelades, og da havde m it S tykke i Henseende t i l T ro fla b med D e ta ille n faaet endnu flere Uoverensstem ­ melser med M a le rie t, og da havde jeg ikke faaet P la ds

t i l mangfoldige a f de B la d e , som „skulde tcelles".

Je g har nu frem stillet In d h o ld e t a f det Paaankede. — N a a r jeg, som sagt, s t e d s e under hele Arbejdet kunde have seet paa O rig in a le n , saa er det en S e lv fo lg e , at Troskab mod D e ta ille n vilde vcere bleven storre, endog uden at jeg havde havt nodig at arbeide med blind T ro . M e n flere Omstændigheder gjorde det a l d e l e s u m u ­ l i g t a t vcere fuldkommen tro , om jeg end havde b u r d e t vcere det.

Je g skulde afbenytte M a le rie t i Kopiersalen paa C h ri­

stiansborg S l o t , og det blev m ig sagt — ikke fra Akade- i miets S id e — at M a le rie t aldeles ikke maatte udbringes

^ fra S lo t t e t * ) . Adgangen dertil var forbunden med flere ' Ubeqvemmeligheder, der fo r m ig vare betydelige under et

^ s a a v i d t l o f t i g t A r b e i d e , hvoriblandt, at Kopiersalen l ---

l *) E fte ra t Akademiet i forrige S om m er forste G ang havde seet m it Arbeide, erholdt jeg ved Akademiets V e lv illie og formaaende M ed virkn in g en beqvemmere Adgang t i l M a le ­ r ie t; men da v a r det f o r s i l d e a t rette adskilligt, om jeg

end havde burdet gjsre det.

kun kunde benyttes o m S o m m e r e n . D a det var mi g u m u l i g t at anvende t r e S o m m e r s , udelukkende fra alle andre Beskæftigelser, og fra M o rg e n t il A fte n i K o - piersalen, saa kunde jeg um ueligt b e s t a n d i g have M a le ­ rie t fo r D ie under Arbeidet. J fo lg e heraf burde jeg saa- meget mere gjore det t il en G rundsæ tning fo r m it A r - beide, at give en i d e t V æ s e n t l i g e t r o , m e n i D e - t a i l l e n s T i l f æ l d i g h e d e r f r i E f t e r l i g n i n g a f M a l e r i e t . Derved vilde jeg vise en storre Foerdighed, end Begynderen eller den slaviske K opiist fo rm a ae r; h v il­

ken Fcerdighed jeg troede vilde paaskjonnes, istedetfor at mishage. '

E n d n u var der en anden Omstændighed, som gjorde m ig denne Frihed n o d v e n d i g , og den ubetingede T r o - ' skab, ogsaa fra en anden S id e , um uelig. A f I v e r fo r Kunsten, og fo r at vise, at jeg ikke skyede nogen Besværlighed, havde jeg paataget m ig — uden Novendighed — at a r b e i d e forkeert efter M a le rie t, fo r at m it Kobber kunde blive rig ­ tig t derimod. Derved paalagde jeg m ig selv den storste Vanskelighed, i d e t j e g g j o r d e m i n e B e d o m m e r e d e t s a a l e t s o m m u l i g t at sammenligne m it Arbeide med M a le rie t. Havde jeg arbeidet ret efter M a le rie t, og K ob­

beret solgelig var blevet omvendt, saa vilde mine Vedommere kun med yderste M o ie have opdaget nogle Uoverensstemmel­

ser, og endeel deraf vilde det have vcrret um ueligt at opdage.

Ved at arbeide tit den modsatte S id e a f M a le rie t fo lg e r, at jeg enten maatte tcenke 'm ig det om vendt, eller stille det fo r et S p e it. D e tte sidste var kun t il liden N y tte formedelst M a le rie ts S t o r r e l s e . Je g maatte a lt- saa mere stole paa, at jeg kunde see o m v e n d t , og det endog paa' et M a le n e , jeg k u n a f og t i l k u n d e h a v e f o r D i e ! — H v o kunde paatage sig under flige B e tin ­ gelser at blive M a le rie t fuldkommen troe? E r der nogen K u n s tn e r, som k a n paatage sig p a a d e n M a a d e med Troskab at kopiere M a le rie t i O lie fa rve r eller i T egning?

O g det er fo rla n g t, at jeg skulde paa en ulige besværli­

gere M aade gjore d et ! ! ! — K a n N ogen kopiere med T r o ­ skab, naar han blot i et Q va rtee r skal arbeide, uden at

see paa O rig in a le n ? endsige naar han i flere M aaneder skal arbeide uden at see den? — Je g provede paa at u d ­ f o r e en T egning efter M a le rie t, fo r siden at lcegge den t i l G ru n d fo r m it S t ik . M e n jeg fandt, at det ikke vilde vcere m ig t i l voesentlig N y tte , da Tegningen — om den end var bleven u d fo rt med mueligst Troskab, dog ikke vllde^vcere bleven f u l d k o m m e n efter M a le rie t; og efter den skulde jeg da ogsaa have arbeidet omvendt! E n saa- dan T egning vilde have kostet mere T id og K u n st end M a le rie t selv har kostet B o th , og den havde dog ikke g jo rt m ig det lettere at blive fuldkommen troe. D e t var og burde vcere m in Grundscetning, at arbeide a r t i s t i s k f r i t og jeg behovede derfor ikke en saadan Tegning. N a a r jeg

havde havt M a le rie t bestandigt fo r D ie , da vilde det jo ' have vceret a f aldeles ingen N y tte at gjore Tegning derefter.

D c r er F e il i m it Arbeide, som der er F e il i alle og i Alles Arbeider. M e n naar jeg har g jo rt N oget, som jeg fortryder, da kan jeg ikke viske det ud igjen, eller stryge det over; jeg maa ikke engang korrigere, uden at det kan skee paa en M aade, at Korrecturen ikke kan op­

dages. Hvorm ange Repentiers ere ikke s y n l i g e i B o th s M a le rie !

I Henseende t il det Tekniske er bemcerket: at de Krydsstreger, som jeg har anbragt i den overste D eel a f den blaae L u ft, ikke burde vcere der, da Farvens M orkhed burde udtrykkes allene ved e e n Masse lige S tre g e r. H v o r­

fo r skal ikke A l t — det e r. m u e l i g t at gjore det — udtrykkes blot med eet Lag S tre g e r, uden Krydsstreger?

A t give den overste D e e l a f den blaae L u ft den fornodne M orkhed i d e n b e h o r i g e L u f t t o n e uden Krydsstre­

g er, vilde have givet en aldeles falsk Tone. V ild e jeg have g jo rt det ved at lcegge de parallele S tre g e r ncermere hinanden, saa havde Tonen tabt i Klarhed, og saa maatte hel e S tykkets Behandling i a l l e d e t s P a r t i e r ogsaa have vcere u d fo rt med tcette S tre g e r. D e tte vilde have vceret aldeles fe il. V ild e jeg have tilvejebragt Morkheden ved at gjore Stregerne stcerkere, da havde Tonen ogsaa bleven falsk, og h e l e S tykkets B ehandling maatte da ogsaa have rettet sig derefter. S tre ge rn e , Tekniken, M id le rn e maae

b e r e g n e s saaledes, at de enkelte og samtlige bidrage t i l S tykkets T o t a l v i r k n i n g . I Arbeider a f forskjellig S torrelse maae de forskjellige Behandlingers V irk n in g e r be­

regnes med Hensyn t i l den Afstand, hvori ethvert Stykke, ifolge dets S torrelse, kan falde paa eengang i D ie t.

D e r er blevet sagt, at S tregerne paa de oplyste S i ­ der a f Skyerne skulde boie sig mere og n oiag tig efter S k y ­ ernes F orm er paa disse S teder. I R e g e l e n hedder det:

at alle S tre g e r skulle boie sig eftersom Formerne ere a f det, de skulle frem stille. M e n dette gjelder ikke i dette T il- foelde; thi R e g e l e n siger ogsaa: ligesom Bestemtheden og Tydeligheden i Form er og Farver taber sig i Forhold t il Afstanden, saaledes skal ogsaa Stregerne tabe i Bestemthed og Tydelighed. D isse S kye r ere i en A fs ta n d , hvor det Utydelige a lt loenge har begyndt. S kulde der have vceret anbragt en S kye etter en N o g i Forgrunden, s a a maatte jeg have lagt Stregernes D ire k tio n der noiagtig ester F o r­

merne. A t der i a n d r e Kobberstik kan vcere S k y e r, hvor Stregerne har en mere boiet D ire c tio n , det er vistnok;

men dersom det er i et godt S t i k , da ere flig e S k y e r i en anden A fsta n d , Tone og Betingelse, end i m it S tik , og'skulde de ikke vcere i andre B etin g e lse r, da har K ob ­ berstikkeren ikke forstaaet sin K u n st. —

E fte ra t jeg hele forrige V in te r uafbrudt havde arbeidet paa Pladen, blev i sidste S o m m e r nogle a f de anforte „ F e il" paaan­

kede. J e g maatte da L flere M aaneder henloegge Pladen, fo r ar

30

see den igjen med andre D in e . — N o g et a f det Paaankede rettede jeg, s a a v i d t s o m j e g f a n d t d e t g j o r l i g t o g t i l F o r d e e l f o r d e t H e l e . D e rim o d lagde jeg al Voegt paa at bringe Kobberet noermere M a le rie t i H e n ­ seende t i l M a le rie ts Hovedsortjeneste, T o n e n , og overar­

bejdede derfor hele Pladen i alle D ele.

D e Receptionsarbeider, som ellers paaloegges K u n s t­

nere, kunne udfores i en T id fra nogle faa Uger t il nogle faa M aaneder. Kunstneren erholder en Opgave — i Landskabet en dansk E g n — men han er forresten aldeles

frie , og naar Arbeidet er foerdigt, finder ingen Conference . ^ S te d med N a tu re n , ikke engang i P o rtra itsa g e t, og Teg- ^ ninger eller S tu d ie r behovec han hverken at gjsre R egn- ^7

stab fo r etter, at forevise. !-

A t enhver Kunstkjender strax v il see at m it Kobber ^ ft er efter B o t h , det to r jeg uden Ubestedenhed paastaae, og

det maa vcere nok med Hensyn t i l Lighed eller Overeens- ^

ftemmelse med M a le rie t. !

M a n behage a t tage endog de bedste Kobberstik, som existere, og sammenligne dem med deres O rig in a le r!

A lle de a f mine ovrige A rbejder, som jeg har fore- viist Academiet, og som saa ofte ere seete med „sand F o r- noielse," ere udfsrte efter samme G rundsæ tninger som dette

Kobberstik, og de ere ogsaa blevne confererede med O r ig i- ^ naterne; men de vare ikke udforte o m v e n d t efter M a le ­

rierne, og kunde altsaa vanskeligere sammenlignes. Jeg

maae derfor have den Form odning, at naar jeg ikke havde stukket omvendt efter B o th , m it Arbejde da vilde voere blevet antaget. V ild e det da have vceret bedre? Havde jeg da vceret dueligere?

J fo lg e a lt dette er det n a tu rlig t, at jeg maa staae i den F o rm e n in g , at P lu ra lite te n i Academiet har g jo rt Fordringer t i l m it Arbeide, s o m je g i k k e b u r d e o p ­ f y l d e , og at den har fordret d e t U m u e l i g e .

D e n Kyndige i N a tu r og K u n st kan n u selv dsm m e;

men fo r mange Andre, som elske K u n ste n , v il det kunne synes: at naar P l u r a l i t e t e n a f Academiets due­

lige Kunstnere ikke har v ille t antage m it S ty k k e , det da vel ikke har fo rtje n t at antages. T roe paa en saadan A u th o rite t er meget rim e lig . ^ K u n s t e n gives ingen anden A u th o rite t end Kunstnernes eget S tu d iu m a f N a t u ­ ren og a f Kunstens H jelpem idler. „ M e n P lu ra lite te n , som bestaaer a f duelige Kunstnere og retskafne M oend?" D e tte kan P lu ra lite te n gjerne voere, fo rdi den ikke har tilstrække­

lig Kundskab t i l Kobberstikkerkunsten og dens Love. P lu ­ raliteten har dom t ester deres O v e rb e v is n in g , og derved opfyldt deres P lig t som brave Moend. A t dette er skeet uden alle personlige Hensyn, derom er jeg fuldkomm en over- beviist; th i Academiet har stedse viist en meget hoi G ra d as Erkjendelse a f mine Bestccebelser, og den humaneste V e lv illie mod m in Person. — Je g maa her bemoerke, at det er kommet t i l m in Kundskab og at d e t g l o e d e r m i g

m e g e t : at den s o r s t e K u n s t n e r i L a n d s k a b s f a ­ g e t har talet m in S a g med V a rm e . D e F lere, som have stemt imod P lu ra lite te n , maae enten have havt samme G ru n d e , som jeg har a n fo r t, og da b e s t y r k e s m in e , eller de have havt andre, og da f o r m e r e s mine.

D a der ved denne S a g s O m ta le v il opstaae adskillige S porgsm aale m ig og m in K u n st betrceffende, saa maa jeg endnu tilfo ie N o g et. M a n v il maaskee sporge, hvor­

fo r jeg vilde vcere M edlem a f Academiet? A f den samme G ru n d , som enhver anden K u n s tn e r! D e t er en lE r e at virke t i l Kunstens Fremme i Forening med Academiet.

A ndre Fordele gaves aldeles ikke fo r m ig.

J e g har G ru n d t il at formode, at der ogsaa kan blive ta lt o m : hvorvidt jeg, som M edlem a f Academiet, k u n d e l e v e a f K u n s t a r b e i d e r , uden at befatte m ig med A r - beider, som et M edlem a f Academiet ikke kan voere be- kjendt? — N a tu r lig v iis formener jeg, hvad der stedse har voeret m it Haab og m in T r o s t: at F lid og urokkelig Strceben ikke vilde komme t i l at mangle B rs d e t i D a n ­ m a r k .. Desuden var jeg jo n o g e t sikkret ved en p a trio ­ tisk S u p flr ip tio n paa endeel s t o r r e S t y k k e r , og det M anglende vilde H a n s Majestcets Naade vist ikke ncegte.

D e t kunde heller ikke vcere nogen S k a m fo r m ig , om ' jeg ved A rbeider, som havde mindre Vcerd i K u n -

s t e n , sogte a t erhverve noget t il H je lp , fo r at fremme m it e g e n t l i ge K u n s t f a g. S l i g e private Opoffrelser maatte jeg h id til gjore ved ethvert Arbeide, jeg f o r e v i s t e A k a d e m i e t . D e tte blev m ig allene m ueligt, ved at foretage Arbeider, hvor Kunsten var B isag, og,som b e t a l t e s ig . J e g betragtede stedse flige Arbeider som M i d l e r , og standsede dermed saasnart det var m ig m ueligt, fo r at an­

vende A l t paa de bedre Arbeider. J e g va r saaledes stedse i den forunderlige S t illin g : a t h v e r g a n g j e g v i l d e u d f o r e e t A r b e i d e , s o m k u n d e g i v e m i g K u n s t ­ n e r æ r e , m a a t t e j e g f o r s t u d f o r e e n d e e l a n d r e , s o m s k a d e d e m i n K u n s t n e r o e r e . .— A t jeg maatte gaae denne'eiendommelig tunge V e i, kan jeg ikke ansee fo r noget Vancerende. I n d t i l jeg reiste, maatte jeg aldeles gaae O p f i n d e r e n s Ve i i L a n d s k a b s k o b b e r s t i k ­ k e r k u n s t e n s f o r s k j e l l i g e M a n e re r. Je g blev nodt t il at befatte m ig med mange T in g , medens jeg i M o r k e famlede frem paa K u n s t e n s B a n e . — J e g maatte leve med F am ilie a f mine E x p e r i m e n t e r ! — N a a r n u disse E xperim enter, disse M i d l e r a f og t i l kom fo r Ly­

set, da skulde et M edlem a f Akademiet ikke kunne voere bekjendt at have g jo rt dem? — Ik k e vcere bekjendt, at han p a a en s a a d a n V e i ene kunde, og dog u a fb ru d t - er kommet sit M a a l noermere? — E r det en Vancere fo r K unstneren, at han har m aattet vandre den t u n g e s t e V e i t i l Kunsten? — A t jeg hvergang brugte disse A r -

3 4

berber som M id le r , og d e r f o r ophorte dermed s a a s n a r t m u l i g t , var en saameget storre Opoffrelse a f m ig , som jeg derved hos P u b lic u m tabte T ilt r o t i l mine S ub skrip- tio n sp la n e r, hvilket lcenge v il vcere m ig t il Skade. J e g har forudseet det; men der gaves i n g e n a n d e n U d v e r , fo r at kunne erhverve D u e lig h e d , og jeg bar ro lig m in Skjebne.

I J a n u a r 1 8 2 9 udstcedte jeg en P la n paa endeel ' s t o r r e K o b b e r s t i k , som kunde interessere fra Kunstens S id e — h v o r i b l a n d t d e t n c e r v c e r e n d e S t y k k e e f t e r B o t h b l e v n o e v n e t . D e n S ub skriptio n , som jeg erholdt, var neppe tilstrcekkelrg t il at dcekke d e t H a l v e - a f hvad de belovede Arbeider koste m ig selv (iscer da mrne P rise r ere saa lave). Je g har dog leveret fire S tykke r deraf — tvende „ S t o r m e " ester P r o f. R idder M o lle r, samt mine Arbeider „E ltz " og '„Prindsessens Bakke" — og er n u fcerdig med m it S tykke efter B o th . Flere, endog vcegtige S te m m e r blandt mine Subskribenter have bebrej­

det m ig, at jeg ikke endnu har leveret saamange Arbeider, s o m je g l o v e d e i bemceldte P la n . Fortjener jeg en saadan Bebrejdelse, naar Subskriptionen er saa utilstrække­

lig ? — N a a r jeg, fo r at opfylde m it Lofte s a a v i d t m u l i g t , maae s o g e M i d l e r t i l a t k u n n e g j o r e O p o f f r e l s e r p a a s a a t u n g e V e i e ? — N u kan og bor jeg ikke loengere gribe t i l flige M id le r, og jeg har dog D ie t stedse foestet paa K u n s t e n ! D e t er m it Haab og m it Dnske, at kunne fremme de i bemoeldte P la n ncrvnede Arbeider; men med Hensyn t il T iden kan jeg ingen Forpligtelser paatage m ig.

Zeg haaber d e rfo r, at mine Subskribenter ikke ville fra -

o.)

falde, og derved berove K u n s t e n n o g e t t i l H j e l p ! D e t er ikke K u n s t n e r e n , som betler, th i h a n kan leve, naar han v il g l e m m e K u n s t e n ; men det er Kunstne­

ren, som taler K u n s t e n s S a g ! — I n t e t s t e d s kan et Kobberstik a f Betydenhed udkomme, med mindre det er doekket enten ved S ubskription, eller det skeer ved O p o ffre l- ser. D e n ovrige m u e l i g e Afsoetning kan der ingen B e ­

regninger gjores over, da den i al Fald er langsom og usikker.

M e d den inderligste Taknemmelighed erkjender jeg hvad m in K u n st skylder H a n s M a j e s t o e t s N a a d e . Ligele­

des glemmer m it H jerte aldrig, at hans Kongelige Hoihed P rin d s C h r i s t i a n F r e d e r i k var d e n F o r s t e , som med Opoffrelse bidrog t i l at fore m ig paa Kunstens B an e . H a n s Excellence G rev M o l t k e t i l Bregentved har bidra­

get meget t il m in K u n s t, og F l e r e , som jeg troer ikke at burde noevne, have med skjon og k ra ftig V e lv illie lettet mine Anstrengelser.

Hvorm eget Akademiet i en Rcekke a f A a r er gaaet fremad ved den D riv tig h e d og I v e r , som dets hoie K o n ­ gelige Prceses stedse viser; hvormeget Akademiet og K u n ­ sten skylder dets mangeaarige D ire k te u r; hvorledes P ro fe s­

sorerne og Medlemmerne a f Akademiet aarlig producere betydelige A rbeider, og hvormange duelige Elever der ud­

dannes med Omhyggelighed — det kan E nhver see og gloede sig over.

Ogsaa jeg onsker, i m it F a g , at bidrage t il denne

* - -

Kunstens Fremgang. Jeg har ved in tet S k r id t g jo rt m ig uvcerdig t il den Naade og H je lp , som h id til er ydet m i n K u n s t . J e g k a n i k k e g l e m m e d e n ! Je g skal stedse gaae frem deri. M o d og Haab mangler jeg ikke.

Je g kunde vel have undladt at s k r i v e i denne A n ­ ledning, men det vilde have vceret en u tilg iv e lig , en skam­

m elig Svaghed hos m ig , dersom jeg ganske havde tie t.

V ild e jeg m u n d t l i g forklare mine Anskuelser, da kunde jeg dog ikke gjore det fo r alle Vedkommende, og jeg vilde lettelig kunne blive misforstaaet i E t og A n d e t, da S lig t dog ikke saa tydeligt lader sig forklare i — ofte meget a f­

brudte — S a m ta le r. Je g valgte derfor at skrive, og jeg beder, at det blot maa ansees fo r en p r i v a t M e n in g s ­ y t r i n g ; th i disse B lade skulle ikke offentliggø res fra m in S id e , hverken ved Avertissement eller ved S a lg , og jeg frabeder m ig, at de paa nogensomhelst M aade offentlig om­

ta le s, med mindre de skulde give A nledning t il noermere U dvikling a f forskjellige M e n in g e r; th i da vilde K u n s t e n vinde. —

E n d o g i de f o r s t e D i e b l i k a f S agens Ud­

fald i Akademiet yttrede jeg f o r F l e r e , at jeg paa ingen M aade ncerede mindste U villie i m it H je rte -m o d nogen a f de H errer, som udgjorde P lu ra lite te n , fordi de, næ­

rende andre Grundsæ tninger end jeg — ikke antoge m it Arbeide. A t jeg bar andre M e n in g e r end disse H errer, v il derfor heller ikke hos D e m kunne opvcekke nogen U v illie imod m ig.