Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Pelletier-Volmeranges, Benoit.; af Pelletier- Volmeranges (grundet paa en virkelig Tildragelse) ; oversat ved N. T. Bruun.
Titel | Title: De to Frimurere : Skuespil i tre Acter
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt i det Schultziske Officin, Fysiske størrelse | Physical extent: 1820104 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
V
O / . ^^ ^ 7 7
^ >X ^ c
7
K L °
v k l X
0
^6
k>_>6
k6
!6
>,!0
I k Xv-^ 1.-2.8 56 8°
1 1 56 0 8 01897 6
De to Frimurere.
Skuespil i tre Acter
a f
Pelletier - Volmeranges.
(G ru n d et paa en virkelig Tildragelse),-
. o v e r s a t
v e d
N . T . B r u u n .
l ' '' >
A t gavne sin Noefte er en velanvendt C a p ita l, og mellem os er den Fornemste D en, som flader fleest Lyk
kelige.
Stykkets sidste Scene.
K i s b e n h a v n .
T ry k t i det S c h u l t z i s k e O ffic in . Forlagt af D ororhea sal. Schultz.
*
I 8 20.
P e r s o n e r n e
D o r la n g e , Skibsbygger.
M ad am e D o rla n g e , hans Kone.
Augusta, deres D atte r.
B lin c h a rd , under Navn af Foncrennes, Americaner, Au
gustas Elsker.
Polyphenius M e lc h io r, Gicestgiver og Aagerkarl.
D o r v a l, Advocat.
D u b o is , Dorlanges Tiener.
E » Dreng.
Handlingen foregaaer i P aris hos Madame D orlan
ge, der boer i femte Etage af Melchiors Huus.
7 7 i
7 0 7 7 7
77 7777 7
^ "7 >7
^En borgerlig Stue med en D s r paa hver Side og to Borde; paa det ene ligge Beger og Tegninger, pas det andet staaer et Knipleskriin.
FsrsLe Scene.
M a d . D o r la n g e (knipler.) A u g u s ta (tegner.) M a d . D o r la n g e .
G usta! er D in Tegning foerdig?
A u g u s ta . J a , kiere M o d e r!
M a d . D o r la n g e .
Jeg maa dog see den! creiser sig). D en er rig tig smuk.
A u g u s ta .
D e t er en yndig Egn i America. D en forestiller en a f de P la n la g e r, som i forrige T id e r tilhsrde den gode Foncrennes.
M a d . D o r la n g e .
N u eier han ikke andet end B ille d e t a fP la n ta g e n .
( r * )
4
A u g u s ta . DeSvcerre!
M a d . D o r la n g e .
D u ynker ham? D e t er hans egen S k y ld , og D u burde glemme ham.
A u g u s ta .
D e t kan jeg ikke. D u veed jo, kiere M o d e r, at fra m it sierde A a r har han va re t mig som i Faders S te d : m in rigtige Fader var mig berovet; Foncrennes boede i H u u s med os, og elskede mig som en kierlig B ro d e r; har jeg en S m u le T a le n t, hvem skylder jeg det da, uden hans O m hu og Godhed? D e t Venskab, som fedes i Barndom m en, som befoestes ved Fornuften og lu ttre s a f Felelsen, o . M o d e r! kan det vel nogen
sinde udslukkes?!
M a d . D s r la n g e .
H m ! dette Venstab har mig forfardelig megen Liighed med Kierlighed.
A u g u s ta .
D e t lcerde D u mig fo rs t, da jeg beskrev D ig , hvad der foregik i m it H ierte.
M a d D o r la n g e .
Kunde jeg vel tage feil deraf? M e n nu er Fon
crennes edelagt, kan ikke langer blive her i Frankerige, og altsaa maa D u ikke tanke paa ham.
A u g u s ta .
Fordi han har mistet sin F o rm u e , har han ikke mistet m it H ierte.
Tanker og saa v il D in M oders Naad fuldende Nesten»
V o r V e rt, H r. M elchior, er en M a n d for D ig . V e l er han noget gnidsk og temmelig t il A ld e rs , men han er r iig , m it B a r n , og en retskaffen M a n d .
A u g u s ta .
M in Modbydelighed for ham er ligesaa u fo ra n derlig som m it Venskab for Foncrennes.
M a d . D o r la n g e .
V im a a e n u seeTiden an. (ver bankes). K o m in d !
Anden Scene.
D e F o r r ig e . D u b o is . D u b o is .
E r det M a d . D o rla n g e , jeg har den M r e at tale med?
M a d . D o r la n g e . J a . Hvad g o dt, m in V en?
D u b o is .
D e forfcerdiger K n ip lin g e r, M adam e I M a d . D o r la n g e .
J a , det har nu voeret m it Levebrod i samfulde 20 A a r.
D u b o is .
M in Herre lader spsrge, om D e i en Hast karr staffe ham et betydeligt P a rtie foerdigt.
6
M a d . D o r la n g e .
D e t troer je g ; th i nu har v i just ingen B estillinger.
D u b o is .
Jo m fru e n hiekper D em at arbeide?
M a d . D o r la n g e . , J a ; det er m in D a tte r.
D u b o is .
B liv e r m in Herre fornsiet med Deres Arbeid, kan D e gierne tage dobbelt saameget derfor som ellers;
der fortryder han flet ikke paa.
M a d . D o r la n g e . S a a maa han da voere meget riig ?
D u b o is .
D e t er h a n , overmaade, og det er hans stsrste Gloede at vise sig gavm ild.
M a d . D o r la n g e . D e t er en stor Sieldenhed.
D u b o is .
N a a r D e loerer at kiende ham, v il han vist staae D em an. H an er m unter og ligefrem og bliver strax vel liid t.a f Alle.
M a d . D o r la n g e .
D e t maa nok vcere Sandhed, th i det er usædvan
lig t at hore Tyende rose deres Herskaber saa v a rm t.
D u b o is .
D e t kommer a f, at han omgaaes os saa godt og
m ild t, at der ikke kan sindes en Utaknemmelig i hans H uuS .
M a d . D o r la n g e .
I h , saa takker jeg H im le n for den K u n d e ! Jeg har paa nogen T iid kun havt knapt A rb e id , og efter de Ulykker v i har giennemgaaet —
A u g u s ta .
Kiere M o d e r, tilla d mig at sperge denne Person, hvor v i stal hore noiere Besked om denne B e s tillin g .
D u b o is .
G io r D em ingen U lejlighed; jeg stal besorge A l t ; undtagen saa v a r, at m in Herre m u lig t kommer selv, sor at giore den fornodne A ftale.
M a d . D o r la n g e . S o m ham behager.
D u b o is .
S a a siger jeg d a , at D e venter h a m ? M a d . D o r la n g e .
C is r det.
D u b o iS .
S kulde M adam m en vcere gaaet ud im id le rliid , kun
de Jo m fru e n maaskee tage imod ham?
M a d D o r la n g e . Jeg gaaer ikke ud.
D u b o is . Jeg anbefaler m ig. (g aaer.)
8
Tredie Scene.
M a d . D o r la n g e . A u g u s ta . M a d . D o r la n g e .
D e t var en meget hoflig K a r l, og svarer hans Herre t il hans Beskrivelse, saa maa det voere en brav M a n d . N u faae vi Hastvoerk, G u s ta , og D u maa lade D in e B o g e r, D in M usik og D in Tegning beroe.
A u g u s ta .
M oder veed nok, at det er kun i mine F ritim e r jeg sysselsætter m ig dermed.
M a d D o r la n g e .
T ro heller ikke, at det er nogen Bebrejdelse jeg g io r D ig . D u veed nok, at naar jeg imellemstunder stivender en S m u le , er det snarere fordi D u arbeidec formeget end forlidet. D u spilder D in N attero for at studere. Veed D u hvad, B a r n : jeg frygter fo r , at alle disse smukke T in g Foncrennes har ladet D ig lcere, stal giore D ig tungsindig; D u er a ltfo r stille for en ung P ig e ; da jeg var paa D in A ld e r, kunde jeg scelte S tu e n paa L o fte t, saa overgiven var je g !
A u g u s ta . M oder havde et sorgfcit S in d .
M a d . D o r la n g e .
Jeg et sorg frit S in d ? jeg? efter alle de B ekym ringer D in Fader har voldt m ig ! V i havde kun voeret et A a r g ifte , da han reisde fra m ig , Pokker i V o ld,
L a g ! Han havde et godt Levebrod som Skibsbygger, men det forlod han — han var agtet og ceret bande a f Hoie og Lave og kunde have blevet en riig M a n d — men jo bedre Hoved og H ie rte , jo flere Galskaber!
Holde paa Penge var ham u m u lig t og hans G a v m ild hed har g io rt ham t i l en S taadder, det er jeg vis paa«.
H a n reiSde kort forend Foncrennes kom he rtil. -For- crenncs er A m erikaner; jeg tcenkde, at han kunde have givet mig nogen Underretning om m in forflsine M a n d , men han har ikke kiendt ham. H v o r kan det M enne
ske voere blevet af? har han skiftet N a v n ? har han sat Livet til? Jeg veed jo ikke det M indste. D en flemme M a n d ! mig toenker han ikke p a a , og lader os ffio tte os som vi kan bedst. J a , de Moend! de M « n d !
A u g u s ta .
Kiere M o d e r ! jeg har nu saa ofte bedet D ig , ikke at tale derom. D e t gior mig saa o n dt, at hore D ig anklage m in Fader.
M a d . D o r la n g e .
I h , jeg anklager ham netop, fordi jeg holder af h a m , det S k a rn !
A u g u s ta .
D u kan have R et t i l at beklage D ig , men jeg har ingen t i l at dsmme ham ! de F e il, han kan have begaaet imod D ig , bor ikke formindske m in ZErbsdig- hed for ham.
10
M a d . D o r la n g e .
D u taler som en E n g e l, B a r n ! kys mig en
gang! — og fslg D u nu bare m it R a a L , lat tage M e lc h io r, saa skal D u sce, at der fattes ingenting r m in Lykke.
A u g u s ta .
M e n m in , kiere M o d e r! toenker D u da flet ikke paa den?
M a d . D o r la n g e .
D e t er jo just for at betrygge den, at jeg v il have D ig g iv t med M elchior. T ro D u m ig . B a r n : en Kone er meget bedre faren med en sparsommelig gam
mel M a n d , end med en ellevild Ddeland. FoncrenneS er en elskvcerdig ung M a n d , det noegter jeg flet ikke.
M e n hvordan har han baaret sig ad? I de 14 A a r, han har voeret i P a ris , har han tilsat 100000 Rigsda-- le r; a lt hvad han kier er en H erregaard, som han no
des t i l at soelge fo r at betale sin G ie ld , og naar den er borte, hvad har han saa tilbage? Anger og S o r g ! N e i, P ig e , n e i! det nytte r ikke at tcenke paa det F ia s. O m 8 Dage maa D u voere M elchiors Kone.
A u g u s ta .
M o d e r, D u har befalet m ig at adlyde — O ffe
ret er b ra g t! og Foncrennes skal aldrig blive m in M a n d ! Zeg svoerger, aldrig at forlade D ig , at serge for D in Alderdom , som D u har ssrget for m in B a rn d o m ; men jeg svoerger ogsaa, at ingen skal nogensinde blive E ie r
a f m in H aand! Foncrennes reiser og tager m it Hierte, m in Hoiagtelse og m in evige Taknemmelighed med sig!
E r jeg D ig kier. — v il D u bevare m it L iv, saa tving mig ikke til at oegte den fcele M e lc h io r! O M o d e r!
min Lydighed vilde have ssrgeli^e Folger — den vrlde volde D ig en evig Anger — th i tro D u m ig : m in B ryllu p sd ag blev ogsaa m in D s d s d a g !
M a d . D o r la n g e . D in D s d s d a g , G ustav?
A u g u s ta .
J a , M o d e r, m in D s d s d a g ! og D u v il jo dog ikke selv grave D in D a tte rs G ra v ?
M a d . D o r la n g e .
H v o r kan D u nu nsenne at sige f l i g t ! A u g u s ta .
Overleeg det vel — og voelg saa imellem Fordsel og m in Lyksalighed!
M a d . D o r la n g e .
E r det dog ikke forbistret, at jeg har gaaet hen og givet ham m it O rd ! H an bliver rasende, naar han h o rer, at D u ikke v il have ham. D e t Menneske kan gisre mig megen F o rire d , og jeg veed ikke engang Udveie t i l at betale ham vor H u u s le ie ! —
A u g u s ta .
Skulde m in Ulykke da afgisre denne G ield?
M a d D s r la n g e . G ud forbyde d e t! Men —
12
A u g u s ta .
Lad mig v » « f r i , k im M ° d - n j-g har nogle K u n d fla b -r, M o d i H i- « c - — °g M elchior stal intet tabe.
M e lc h io r (Udenfor) s
Dersom nogen sporger om m ig , saa s iig : at jeg kommer strax.
M a d . D o r la n g e .
D e r er han. T v in g D ig dog l i d t , in d til vi har faaet Penge for vort Arbeid.
Fierde Scene.
D e F o r r ig e . P o ly p h e m u s M e lc h io r . M e lc h io r .
God M o rg e n , god M o rg e n ! M a d . D o r la n g e . Velkom m en, H r . M e lch io r!
M e lc h io r . D e havde Fremmede?
M a d D o r la n g e .
D e t var en Tiener, som lod mig vide, at'jeg snart faaer noget n y t Arbejd.
M e lc h io r .
D e t var v e l! S a a kan D e betale mig noget paa m in tilgodehavende Huusleie.
M a d . D o r la n g e . D e t har jeg ogsaa i S in de .
M e lc h io r .
D e t var en evindelig Sporgen med den T ie n e r;
— om Dem — om J o m fru s Gusta — om hvorlcenge D e havde boet her — om hvordan D e levede — og om D e vare lykkelige?
M a d . D o r la n g e . H vad gaaer vor Lykke ham an?
Melchior.
D e t samme svarede jeg. M e n nu faaer D e da A rb e id , og kan lade Dem godt betale — og saa — ja saa kan jeg da vente mine Penge ? ikke sandt?
M a d . D o r la n g e . S o m jeg har sagt.
M e lc h io r.
D e t er ingen K latskillinger; n e i, n e i) — See, det var nu Pungen angaaende; nu kommer H ie rte t:
D e har lovet at give mig Deres Gusta t i l K one, og derved bliver det jo ; en M a n d er en M a n d — n e i, en M a n d er en A o n e skulde jeg sige — n e i, det var heller ikke det — egentlig veed jeg ikke selv, hvad jeg vilde sige!
A u g u s ta . D e t kan man moerke!
M e lc h io r .
J o , nu veed jeg det! See h e r, vilde jeg sige, er m in Kones Foestensring, som jeg beder Jo m fru e n ikke at forsmaae. Giem den vel og toenk paa m ig ;
14
A u g u s ta .
Forlad m ig , H r . M elchior: det kan jeg ikke.
M a d . D o r la n g e . A u g u s ta !
M e lc h io r .
M a m a har R e t Ikke saa knibsk! Fsrst force
rer jeg D em R ingen — og siden mig selv!
A u g u s ta .
Jeg kan ingen a f Deres Forrceinger modtage.
M e lc h io r .
Hvad fo r noget! Beed D e v e l, at Ringen ec a f det fineste G u ld og massiv som Fanden! F o l bare hvad den veier!
A u g u s ta .
D e n vilde blive mig a ltfo r tung.
M e lc h io r .
O g hvad siger D e da t i l den anden Forcering:
M i g selv ?
A u g u s ta .
D e t S am m e som t i l den forste: N e i ! M e lc h io r .
Horde D e det,- M a m a ? M a d D o r la n g e . A ugusta! er det et S v a r?
A u g u s ta .
Jeg bor jo ikke lade H r. M elchior blive tv iv l- ra a d ig , m in M o d e r, og dersom han har Forstand, maa han vel fatte m in M e n in g .
M e lc h io r.
O m jeg har 'Forstand? Q varterets Rodemester!
det troer jeg! J o m fru s Augusta veed dog v e l, at H u n snart stal vcere M adam e Nodemesterffe samt Gicestgi- verinde og Enevoldsherfkerrnde i den forgyldte R a v n .
A u g u s ta .
D e t bliver jeg a ld rig . H r . M e lc h io r!
M e lc h io r .
Ikke ? — H vad forlanger J o m fru e n da mere?
A u g u s ta .
D e n M a n d , m it Hierte har valgt.
. M e lc h io r .
Kanskee den forgieldede Foncrennes? det vilde blive knap Toering. Jeg synes D e burde see Dem i S p e il paa Deres stakkels M o d e r, som tog ligefaadan en F u g l! —
A u g u s ta (med K r a f t ) :
H v o r ts r D e vove at bagvaske m in Fader? H vad har han giort D e m ? —
M e lc h io r .
H vad han har g io rt m ig? Deres Fader var — A u g u s ta .
Ikke et O rd m ere! m in Fader har en iv rig T a ls mand h e r, og hver Beskyldning a f D em vilde endnu forege den Afsky jeg allerede har for D em .
M e lc h io r . D en Tone t i l m ig —
16
A u g u s ta .
E r v e lfo rtje n t, naar D e er saa umenneskelig at ville haane Faderens Eftermcele i Datterens P a a ho r.
M e lc h io r .
Jeg siger kun hvad alle Folk veed om ham.
A u g u s ta .
J a , men de veed ikke, hvad alle Folk sige om D e m l
M e lc h io r . Jeg leer ad Dosmeres S n a k.
A u g u s ta .
O g jeg foragter Uslingers Ondskab!
M e lc h io r .
S te m D e bare ikke Tonen for h o it, men husk p a a, at D e boer i m it H u u s !
A u g u s ta .
V ild e m in M oder lpde m it R a a d , ffulde vi flytte endnu i D a g .
M e lc h io r . M e n dog vel forsi betale m ig?
A u g u s ta .
V a r ikke denne H u u sle ie , vilde D e ikke vove at fornoerme os saaledes.
M e lc h io r .
Ikke sandt? det er just Knuden! — M e n , kom, lille S tivn a kke , og bed om godt V e ir.
A u g u s ta . J e g ?
M a m a , sige J a t i l at blive m in K o n e .— N a a , giv K isb og flaae t i l , saa er jeg allerede god igle n !
Forlang m it L iv fo r m in M oders S k y ld : jeg g i
ver det med Gloede! men stal v i frikiobe os Deres For-
Onde D e kan — th i D e skal aldrig blive E ier a f den!
: ,, ^ " - - (gaaer).
Femte Scene.
M a d . D o r la n g e . M e lc h io r . M e lc h io r (efteret Ophold):
D e t kalder jeg rene O rd for Pengene!
M a d . D o r la n g e .
M e n det er ogsaa Deres egen S k y ld . D e er u a rtig , paatrcrngende, taler ilde om alle Folk og snak
ker kun om Deres Penge, og det er oergerligt at hsre paa. K o rt sagt: at gisre D em elsket, er noget D e slet ikke forstaaer!
18
M a d . D o r la n g e .
D e t er ikke a f det S la g s , hvorved man behager.
M e lc h io r .
D a er det den solideste. H o r , M a d am D o r lange, Deres D a tte r lceser Romaner og det g is r hende gal.
M a d . D o r la n g e .
T a e l med mere Agtelse om
min
D a tte r. H r . Fon- crennes har aldrig givet hende uden gode B eger.M e lc h io r .
Jeg veed nok, at det er denne Foncrennes, som ligger hende om H ie rte t, men ham stal jeg da snart blive a f med.
M a d . D o r la n g e . W il D e maaskee sige ham op?
M e lc h io r .
H vad a n d e t! han betaler m ig jo ikke.
M a d . D o r la n g e .
D e maa bie in d til han faaer sin Herregaard solgt.
D e skylder ham Skaansel; han har fortoerrt meget i Deres H u n s .
M e lc h io r .
J a , men n u sige baade P u f og Fortcering S to p . H a n har giennemlobet hver en Etage i hele m it H u u s . I fem A a r boede han i
fsrste,
i fire A a r i anden, i i to A a r i tre d ie, i eet A a r i fierde, i sex Maaneder i isiette, og siden han ikke kan komme hoiere, maa han smukt ende sin H im m e lfa rt og rerne fortrcekke herfra.
M a d . D o r la n g e . Jeg kan flet ikke lide at D e —
M e lc h io r . O g jeg kan flet ikke lide h a m !
M a d . D o r la n g e . H vad har han da giort D e m ?
M e lc h io r .
H a n har spilt mig en S tre g , som jeg aldrig stal glemme ham. Jeg vilde optages som F rim u re r; jeg vidsde, a l han var en vig tig Person i Ordenen, som kunde staffe mig optaget g ra tis ; men hvad mener D e ? istedet for at underststte m in S a g , satte han sig reentud imod m in Optagelse. D e t er jo en S kam plet paa mit- gode N a v n og R y g te !
M a d . D o r la n g e .
M e n hvorfor vilde De endelig vcere F rim u re r?
M e lc h io r .
I h , a f Nysgierrighed — og tillige fo r Fordelens S k y ld . M a n siger, at disse Frim urere hielpe Alle og Enhver. I m in S ta n d troenger man tid t t i l Penge, og saa havde det vceret saa nemt atkunne gaae t i l B r o - ^ derstabets Casse Fslgelig er det jo baade S p o t og Skade for m ig , at jeg saaledes gik bag a f D andfenog blev infa m cassrret!
(2 ')
20
M a d D o r la n g e .
Beklag Dem ikke over det, th i havde De vceret F rim u re r, ffulde D e aldrig faae m in Augusta t i l Kone.
M e lc h io r , H v o rfo r ikke?
M a d . D o r la n g e .
Fordi det var F rim u re rie t, som voldte S p liid imellem m in M a n d og m ig.
M e lc h io r .
A k , M adam e D o rla n g e , man siger dog, at det skal voere saadan en ra r In d re tn in g .
M a d . D o r la n g e .
H v o r ra r den end e r, saa kan jeg dog ikke lide
den! '
M e lc h io r .
D e t kommer a f , at D e ikke kiender den — og jeg da ikke heller, kan feg troe! M e n nok om det!
fo r at komme tilbage t i l T in g e n : D e har jo givet mig Deres O rd ? faaer jeg G usta? J a eller N e i?
M a d . D o r la n g e . J a .
M e lc h io r .
D e t var ta lt som en fo rn u ftig M o d e r!
M a d D o r la n g e .
M e n ssg dog at faae hendes S a m tykke ; th i tvinge hende t i l at givte sig imod sin V illie v il jeg aldrig.
M e lc h io r .
Jeg skal nok faae B u g t med hende. Lad mig bare forst komme t i l at udkramme alle mine Forceringer.
M a d . D o r la n g e . D e t virker ikke paa m in D a tte r.
M e lc h io r .
S .iigikke det! Hele m in salig Kones Garderobe:
25 complette Kloedninger, hvoriblandt adskillige G y l
denstykkes! o, m in salig Kone var klcedt som en D r o n ning !
M a d . D o r la n g e .
H v o rfo r ikke som D ronningen a f S a b a ! M e lc h io r .
R ig tig ! der giorde Kong S a lo m o n en V is it.
Saaledcs stal Deres Gusta ogsaa blive udstafferet:
jeg v i l , at hun stal brillere og giore sin M a n d M r e . Krster og K ufferter ftaae parate; hun kan bare voelge:
og hvad hun ikke skiotter o m , det — det forcerer jeg S vigerm am a i M orgengave! h e ! he! he! -
M a d . D o r la n g e . Hillemcen! D e,e r spendabel!
M e lc h io r .
Og endnu mere: Q vitterin g en fo r Huusleien oven i K io b e t! Rene 178 R bdl. og i z S k illin g !
M a d . D o r la n g e .
D e er jo i D ag saa — saa g a v m ild , at jeg ikke kiender D em igien.
M e lc h io r .
J a , jeg giver kun sielden, men nsar jeg giver, saa kommer det tilg a v n s ! Kom nu ned med og efterser salig Perronclles Pakkenilliker og alle de Herligheder jeg v il forcere m in Forstems.
M a d . D o r la n g e .
J a — men D e har giort Augusta vred; — D e maa fsrst faae hende god igien.
M e lc h io r . B r in g D e den T in g istand.
M a d . D o r la n g e .
Jeg v il prsvepaa det. — (k a ld e r): G usta! 0, kom lid t u d ! — Tael nu h s flig t t i l hende.
M e lc h io r.
P a s D e bare p a a !
SieLte Scene.
D e F o r r ig e . A u g u s ta . A u g u s ta .
Hvad befaler M oder?
M a d . D o r la n g e .
H r . M elchior beder D ig glemme den lille T vist fra fo r ; han indseer, at han havde Uret.
A u g u s ta .
N a a r saa e r: en T vist med H r . M elchior lig ger m ig ikke saameget paa H ie rte t, at jeg skulde erin, dre den r t Q varteer.
M e lc h io r .
D e t er et godt B a r n : hun boerer dog ikke N ag t i l Folk N a a , lad os nu ikke spilde L id e n , at jeg
snart kan komme tilbage.
A u g u s ta .
S a a H r. M elchior v il dog komme tilbage?
M e lc h i o r . ,
O , mange G ange! kan D e tvivle om det, m in deilige Dukke? M a m a skal nu see det — det O ffer jeg oil nedloegge for Deres Skisnheds A lte r , og deraf kan De slutte Dem t il, hvorheedt jeg har det paa visse Stoeder indvendigt — jeg mener i H jertet.
M a d . D o r la n g e . D e t var galant sagt!
M e lc h io r .
Ikke sandt? — B l iv ikke utaalm odig, m in aller- deiligste G u ffa . Jeg kommer herop ig le n , med et H ierte, der staaer i lys Lue og — og begge Hoender propfulde! N u afsted. S v ig e rm a m a ! lad os lobs, lad os fly v e ! th i hvert M in u t v il forekomme mig som et S e k u lu m !
M a d D o r la n g e . J a , ja , jeg kommer.
M e lc h io r
(brkker dybt med n a ra g tig t G a la n te ri. Augusta hilser ko ld t):
N a a , M a m a ! .sorstaaer jeg ikke at gisre m ig loekkr? he?
24
M a d . D o r la n g e . S o m om D e kun var tyve A a r!
M e lc h io r
Jeg er neppe fem ten! neppe fem ten!
(lo b e r ud med M a d . D orlange).
Syvende Scene.
A u g u s ta tallene) r
Og det Menneske bilder sig ind at vcere Foncren- nes M edbejler! E n S a m lin g a f Latterlighed, N edrig
hed og G ierrighed! Og dog kan m in M oder vcere faa fo rb lin d e t, a t ville foreene mig med h a m ! Forhadte G u ld ! —
Ottende Scene^
A u g u s ta . F o n c re n n e s . F o n c re n n e s .
H er ere de B sg e r Augusta bad mig om.
A u g u s ta . L e g o u v s s (l^ v in d e d y d e r.
F o n c re n n e s A f den B og kan D e intet loere.-
A u g u s ta (smilende):
B o r en Ven smigre? — T e ie n ia k . F o n c re n n e s .
D e n v il gloede og undervise D em .
A u g u s ta .
D en er a f den oedle F e n e lo n . D e har toenkt paa mig — og jeg har loenkt paa D em .
F o n c re n n e S .
D e rfo r takker jeg m in gode Augusta!
A u g u s ta
(kager sin Tegning fre m ):
H er er det Stykke D e bad mig at copiere. S e e ! 8 o n c re n n e s (betragter d e t ) :
T i l Fuldkommenhed!
A u g u s ta . E r D e tilfre d s med de r?
F o n e re n n e s . Uudsigelig!
A u g u s ta .
H v o r det gloeder m ig , at det er lykkedes!
F s n c re n n e s .
A ltin g lig n e r! hvert Troek! — H e r, paa dette S te d , kiere G u sta / var det jeg blev fodr t i l V erden;
dette er m in Faders H u u s — jeg har desvoerre ikke kun
net beholde det! —7 I denne skisnne D a l blev jeg op
draget af den smmeste blandt alle M o d re . — H er staae de P la ntag e r, hvorunder mine Forfoedres Been hvile.
O. min Fader! hvis D u hisset oppe fra seer D in S o n
— hvad maa D u da ikke lide! H vo r er den A rv D u efterlod ham? T ilg iv m ig — beklag m ig , m in Fader!
vg forband m ig ikke! —
A u g u s ta .
D e har et godt sonligt H ierte. D e mindes De«
res Foebrenebolig som jeg Deres Herregaard. D yre - haugerne, Frugthaugerne, S pringvandene, hvert et S te d , hvor jeg har gaaet med D e m , svoever for m in E r in d r in g , og jeg kunde male atting — hver P le t — hvert Lree!
F o n c re n n e s . D e har en god Hukommelse.
A u g u s ta .
D e t er den Hukommelse, som kommer fra H je r
te t, og den — den svcekkes a ld rig ! F o n c re n n e s (med M e m o d ):
D e t S te d faaer D e aldrig mere at see!
A u g u s ta .
Ikke den T o n e , gode Foncrennes! det er at for- Sge Deres Kummer.
F o n c re n n e s .
H vilken Forskiel paa m in fordums Tilstand og den, hvori jeg nu befinder m ig ! Aug »sta! vidsde D e , ved hvilket Sammenstsd a f Begivenheder jeg er bleven ulykkelig — hor m ig ! — jeg v il giore D em en tro S k ild rin g .
A u g u s ta . Jeg horer m in V e n !
F o n c re n n e s .
M in e Forceldre vare dydige og velhavende Folk i
Am erica. Jeg var saa ulykkelig at miste dem i en A ld e r, da jeg meest troengde t i l deres Naad. I m it 18de A a r var jeg Eier a f en betydelig Formue. Jeg blev in d fort i glimrende Selskaber, og der sorledtes jeg t i l S p il. D e t , der blot sigtede t i l M o c rffa b . blev en Vane. D en ustadige Lykke var mig gunstig og jeg svommede i G u ld . N u horde jeg tale om det M onne Frankerige — America blev mig forhadt — og jeg reisde
— hentede Menneskekundskab i Verdens S vse rm , der ncerede m in Lidenskab — snar den falske F ortu n a vende mig Ryggen — og sank fra R iigdom ned t i l A rm o d ! S tra ffe n for m in Brode fulgde m ig. Hcevnens Furie sad ved m in S ide i Spillehusene. I hine Ddelcoggel- fens H uler visner og forgaaer Ungdommens favre B lo m st
— der boer Ulykken i sin rcedsomste Skikkelse — der tabes, ikke blot Penge, men Helbred, S in d s ro ,
2
Ere, A l t ! — og man forlader disse Afgrundssvcelg ledsaget a f Fortvivlelse, Skioendsel, Hiertenag og Foragt for sig selv!Augusta.
M e n hvad kunde forlede den hsimodige Foncren- nes t i l S p il? V a r det Haabet om at formere Deres Form ue? det behovede De jo ikke. O , m in V e n ! havde De kunnet overvinde denne sorgelige Lidenskab, hvad kunde da vel have manglet D e m , for at vcere fuldkommen lykkelig!
Foncrennes.
A ugusta! jeg boerer S tra ffe n for m in B ro d e
28
allevegne med mig. Angeren opretter nu intet mere.
O m kort T iid nodes jeg t i l at forlade Frankerige, og jeg beklager ikke Tabet a f m in Formue, undtagen fordr jeg ikke mere kan tilbyde Dem den.
Augusta.
Deres Uheld adskiller o s , men formindske m it Venskab skal det ikke.
Fsnerennes.
V o r Foreening var bestemt — men nu er jeg fa ttig — og Deres M oder fotger mine Venners Exempel!
Augusta.
Jeg beder D e m , kiere Foncrennes, skaan hende og lad os crre hendes V illie . M e n , noer havde jeg glem t — (hun tager et Skiodskind ud af en Tegneportefeuille, som ligger paa Bordet).- H er er det S kisdskind, som D e bad m ig at brodere. Seer D e : der ftaaer R osen o g R o rs e t — jeg veed ikke, hvad dette Sindbillede betyder, men det forekommer m ig saa skiont! — G lceden o g L id e ls e n !
Foncrennes.
Deres Gave er mig dyrebar! jeg skal evig bevare den! D en er virket a f Uskyldighedens Hcender og skal smykke mig i Dydernes Tempel.
Augusta.
Lad ikke m in M oder see dette S kiodskind; D e veed jo, hvilken Had hun har t i l A lt, hvad der angaaer
Frim urerordenen; v id s d e h u n , at jeg havde syet der- paa, blev hun meget vred. D r r er h u n ; — s tiu l det.
Niende Scene.
M ad . D orlange. Augusta. Foncrennes.
M ad. Dorlange.
A h, H r. Foncrennes! har D e faaet Deres Gods solgt og hcevet C apitalen? N a a r reiser D e?
Foncrennes.
D e lcenges ester m in A frejse, M adam e? D e v il snart see Deres D n fle opfyldt. — M a n byder mig kun Trediedelen a f hvad m in Eiendom er vcerd, og for den P r iis kan jeg ikke beqvemme mig t i l at soelge den.
M ad Dorlange.
Jeg i Deres S ted vilde dog gisre A lt, fo ra t slippe ud af m in Forlegenhed.
Foncrennes.
Jeg v il have, hvad Godset er vcerd — det fordre mine Creditorer og det paalcegger 2Eren m ig.
M ad . Dorlange.
O j a , det kan saa voere. Gaae ind i Kammeret, Augusta'; jeg har noget at tale med D ig .
Augusta.
M in M o d e r—
Mad. Dorlange.
Gaae dog.
Augusta
(vemodig):Levvel, Foncrennes— in d til v i sees ig ie n ! 8
sncrennes
(med V a r m e ):J a ! sees igien stal v i ! — th i det tillader DereS M oder m ig dog?
M a d . Dorlange.
A t tage Afsted ncegter man ikke en gammel B e- kiendt.
Augusta.
En hoimodig, evig uforglemmelig Ven! — Lev' vel. Foncrennes! lev vel saalcrnge! vi sees igien!
vist! vist! Hust paa Sindbilledet: Rosen og R or
set — Glceden og Lidelsen! M in Glcrde lever i
Tanken om Dem — min Lidelse i Savnet af en Ven! Lev vel!
(gaaer).M ad . Dorlange.
Gloeden og Lidelsen — hvad v il det sige? Jeg forstaaer hende ikke.
Foncrennes.
O ! da forstaaer jeg hende kun a ltfo r vel!
M ad. Dorlange.
D e t tv iv le r jeg ikke o m ! D e t g isr mig o n d t, at sige Dem det. H r. Foncrennes: men Omstændighederne fordre, at denne fortrolige Omgang nu maa hsre op:
(mier og ganer).
Tiende Scene.
Foncvennes
(allene, seer efter hende):D e t er Verdens L o b ! denne Tone horde jeg ikke medens jeg var riig — og G ud vcere lovet! den F a t
tige horde den aldrig a f m ig ! — Moderen er haard og streng — men D a tte re n / hun er uforandret — blud og himmelsk som en Trostens Engel — men tabt for m ig ! — (betragter Skiodskindet): Elskede M in d e om A u - gusta og Dydens P a g t! h v iil ved m it Hierte og lad mig i D ig aftsrre mine T a a re r! — R o rs e t vcrre f o r m i g — R ose n f o r D i g , m in A ugusta! M ed denne Afmindelse v il jeg tye t i l mine B rodres F a v n ! de Dille beklage mig — de ville ikke forskyde mig — de elske de Ulykkelige! I Overbserelsens og Mildhedens Fristed stal jeg sinde T r s s t, Venstab og M edfslelse!
(ile r ud).
32
A n d e n A c t .
-
^
'Samme Decoration.
^ >n '
k V
Forste Scene.
Augusta
(kommer ud af Cabinettet).d ? e i ! det er T y r a n n is ! jeg samtykker ikke ! Jeg oegte M e lc h io r? Uagtet den Lydighed og ZErefrygt jeg ffy l- der m in M oder, kan jeg aldrig opfylde hendes B e fa lin g !
Anden Scene.
Foncrennes. Augusta.
Foncrennes.
D e seer mig snarere igie n , end D e havde troet, Augusta.
A u g u s ta .
Stedse gierne! saa jeg Dem blot bestandigt!
Foncrennes.
Jeg maatte vide G runden t i l Deres M oders paa
faldende F orandring imod mig. Hvad har jeg da g io r t, hvorved jeg har forspildt hendes Hoiagtelse og F ortro lig h e d ?!
Augusta.
H u n har n y lig befalet m ig , at oegte den gamle M elchior og glemme D em .
Foncrennes.
O g hvad v il D e g is re , Augusta?
Augusta
(ra ft)rD e t spsrger Foncrennes mig om? Jeg troede, at han burde kiende mig noie nok t i l at voere vis paa m in Troskab.
Foncrennes.
M e n Deres M oder befaler D e m at adlyde.
Augusta.
J a , — men m it H ierte forbyder mig det.
Foncrennes.
M a g te n v il tvinge D e m .
Augusta.
Venskab skal give mig K ra ft t i l at staas im od.
Foncrennes.
D e brroves mig fo r e v ig t!
Augusta
(med S ty rk e og Foletse) rN e i! Augustas H ierte skal D u aldrig miste. Jeg er opdragen i Ulykken og vant t i l den; men dens B yrde har ikke knUUst m it M o d ; den har tvertim od givet m ig K ra ft t i l heller at taale A lt, end nogensinde bryde den Troskab jeg har svoret D ig ! Elskede Foncrennes, m in V e n ! m in V e lg is re r! m in Dannelse er D i t Veerk;
( 3 )
ved at udvikle mine Forelser, har D u hcevetm it H ie rte ; det er D i g , som har lcert m ig at kiende D yden og viist m ig den saa skion, at jeg maatte elske den. D ig skylder jeg A lt — Held m ig ; jeg er D ig voerdig, og in te t i Verden stal enten tilin te tg is re m it V a lg eller udflette m in E rk e n d tlig h e d !
Foncrennes.
O , A ug usta ! D u er en E n g e l!
Augusta.
M i n V e n ! jeg er D in B r u d !
Fsncrennes.
H v e rt O r d , hvert Troek overtyder mig om D in hsimodige S ie l. M o d ta g her m in evige Kierligheds E e d g i d jeg aldrig maa miste den Engels H ierte, hvis Billede stal herste i m it, in d til m it Livs sidste D ie b lik !
(knceler).
Augusta.
Je g modtager D in Eed!
FoncrenneS.
G ud har ho rt den — og velsignet den!
Lredie Scene.
Melchior. De Forrige.
Melchior.
H v a d seer je g ! paa Knoe fo r m in Kicereste!
Fonerenries.
Deres Kicereste? H u n ? !
M e lc h io r *
Og saaledes bcerer J o m fru e n sig ad i det D ieblik, hun staaer paa N ip p e t at beceres med N a v n a f m in ZEgtefoelle? D e t maa jeg sige var et opbyggeligt S y n
for en F r ie r !
Augusta
(rolig og fast):Jeg har fle t intet at svare D e m , H r . M elchior, undtagen at jeg aldrig v il veere Deres Kone.
Melchior.
J a , det stal v i faae at see! D e t v i l M a m a nok afgisre. — M e n det er denne Herre, som forforer D em , det veed jeg ret godt.
F o n c re n n e s (med qvalm t H a r m e ):
H r. V e r t! —
Melchior.
J a , det er je g : V erten i den f o r g y ld t e R a v n
— og selv en grov F u g l, naar det kommer an derpaa!
Herren giorde bedre i at betale hvad H a n skylder,, end a t forlokke m in Kioereste!
F o n c re n n e s .
V o g t D em fo r at sige et eneste O rd mere — !
Melchior.
Jeg v il sige t i , ty v e , hundrede O rd mere og endda s«lte m in H a t lige h s it! Jeg har m in Plage a f Dem baade N a t og D a g . M e n n u v il jeg heller ikke taale Dem lqnger i m it H u u s — E n — en - - en
S v ire g a s t! —
(3*)
36
Fomrennes
(tager ham i B ry s te t):E le nd ig e ! D u havde fo rtie n t — t A u g u s ta (gaaer im ellem ):
S t y r D em , kiere Fonerennes! — det er en gam
mel M a n d .
Fonerennes.
D e t kunde han have bragt mig t i l at glemme.
T ilg iv m ig, A u g usta ! ( M M elchior): D u beskylder m ig, cg jeg — jeg adsporger D ig . S v a r , hvis D u t o r ! H vad har D u at takke for D i t H u u S , hvoraf D u i dette D ieblik viser m ig ud? er det ikke Frugten a f D in afskyelige Aagren? D u og D in e Lige have flu g t de tre Fierdedele a f m in F o rm u e ; Jeres odeloeggende B istand skyldte jeg de H ie lp em id le r, der styrtede mig i ben A f g ru n d , som I selv udhulede for m in Fod. Jeres Lievelste Y n g e l er d e t, som vedligeholder Vildfarelsen og opm untrer Lasten, og det I frarane den Afsindige er Jeres S y n d e te n ! H os J e r og i Spillekulerne har enhver Forbrydelse sit H iem . I berige J e r ved M e d menneskers Ulykke! Fslelfe, ZEre, S a m vittig he d kiende
I ikke, men Jeres Graadighed opfluger og fortcerer A lt uden F orstiel: Y nglingens Fadrearv, Enkens S kie rv og Oldingens N o d s tillin g ! D e Lienester I soelge ere T y v e rie r, som S ta te n aldrig kan straffe strengt nok, og I burde forvises og banlyses som de Ulykkeliges Un
dertrykkere , hele Sloegters Ddeloeggere og hele S a m fundets Plageaander!
M e lc h io r .
D e t var en herlig L o v ta le ! der fattes ikke det M indste. D e r seer m a n , hvad Tak man h a r, fordr man tiener sin Nceste. J o ! gaae saa en anden G ang hen og laan Jeres Penge t i l utaknemmelige G e m y tte r!
. F o n c re rin e s .
M o d otte S k illin g a f Rigsdaleren o m M aaneden;
J o , det er en stor G odhed!
Melchior.
H vad vover man da ikke? N e i, man ^burde vcere e n B lo k , et Klippehierte og aldrig lade sig smelte a f Medlidenhed! T i l al god Lykke har jeg da inte t at fo r
dre hos D em — v i ere q vit —- men D e har voldt mig mange sovnlose Noetter — og det er n o ge t, fom ikke kan opveies med det rsde G u ld ! E n stakkels M a n d laber sin N a tte ro , seer sine fattige suurt fortjente S k illin g e r i en D aares Hcender: hvilken Plage kan vel scettes i Ligning med den? H vilke Renter ere store nok t i l at opveie de Lidelser man maa doie? N e i! det er fo rb i! reent fo rb i! lad der blive a f Verden, hvad der v i l : jeg v il vcere fsleslos — jeg forsager al H andel og H aandtering, og den sode Gloede at hielpe m in troen- gende Nceste — det er a lt for d yrt b e ta lt!
FonorenneS.
F o r den, der maa give R enterne!
Melchior.
N o k om det« N u veed D e m in M e n in g , og inden A ften haaber j
0
g , gt D e er ude af m itH u u s !Fierde Scene.
D e Forrige. M a d . D orlange.
M ad . Dorlange.
H vad er dette fo r en Larm ?
Melchior.
S a a kom dog. M a d a m e , kom ! Herren under- staaer sig at fornoerme Deres S vigerssn.
M ad- Dorlange
(tit Foncrennes):Jeg finder i Sandhed Deres O pfsrsel noget be
synderlig.
Augusta
(iv rig ):M o d e r! D e t er ikke FoncrenneS, som har Uret.
M a d . D o r la n g e .
D e t harha n vist aldrig i D in e D ine. (tilFonerennet):
M i n H e rre ! jeg beder D em have den Godhed at gaae.
A u g u s ta . M i n M o d e r ! —
M a d . Dorlange.
T ie !
Foncrennes.
V i l D e heller ikke hore m ig?
M ad . Dorlange.
Jeg har hort nok. D e v il forbinde m ig , ved a t lade dette Besvg hos m in D a tte r voere det sidste.
F o n c re n n e s (seer siivt paa hende, efter et O p h o ld ):
Jeg stal adlyde D e m , og befris D em fo r den
uagtet al Deres Uretfærdighed, forvisset o m , a t m in W rbsdighed fo r D em stal vare ved t i l m it Livs Ende.
— (M Melchior): V i to , v i tales ved endnu i A fte n . M e lc h io r .
Deres Q v itte rin g stal ligge parat.
F o n c re n n e S .
S o m Deres Synderegister fo r Alverdens D o m mer — A u g u s ta ! endnu en G ang — den sidste — glem ikke D in trofaste, ulykkelige V e n !
Augusta.
A ld rig '.
Begge.
L e v v e l! (FoncrenneS gaaer).
Femte Scene.
Melchior. Augusta. Mad. Dorlange.
M a d . Dorlange.
D u v il holde D i t Lovte?
Augusta.
I L iv og D s d !
Melchior.
J a , det er m ig ligegodt; men fo r at gisre kort Proces, v il jeg lade Jo m fru e n selv hore, hvorvidt m in Kierlighed gaaer:
forst-forstuver
jeg hende 20000 R ig s , daler contant, og dernast in d fa tte r jeg hende efter m inD s d — som jeg haaber ikke indtreffer i de fs rs te z o A a r!
— t i l eneste A rv in g a f hele den forgyldte R a v n . D e t er dog en feed M u n d fu ld , skulde jeg mene.' O g hvor smuk Jo m fru e n end er, melder der sig nok neppe mange F rie re , der har det i Ryggen som jeg. Betcen: D e m nu Paa, hvad D e v il g is re ; men lad det skee i en R u f l
M ad. Dorlange.
D e gaaer saa iilso m t t i l Voerks —»
Melchior.
Jeg v il vide , hvordan jeg er faren. I D ag er det T irsd ag — paa Torsdag flak Contracten vcere sip vg foerdig — paa Fredag skrive v i under — paa S s n - dag lyses ferste og anden Gang fra Prædikestolen — og paa M andag B r y llu p ! det er a fg io rt, bestemt, u fo ra n d e rlig t! faaer jeg P igen eller K urven — see, det maa jeg v id e ! Addeer nu hendes D y d og D ejlighed med mine G runker — regn S u m m a S u m m a ru m sam
men — om en halv Tim e kommer jeg her og hsrer D e res Facit. Farvel saaloenge s clober ud).
S ie tt e Scene.
Augusta. Mad. Dorlange.
Augusta.
D e hsrer hans S p ro g og hans Tcenkemaade: — forsanger D e endnu, a t jeg ffa l oegfe det Menneske?
M a d . Dorlange.
D in Lykke er m it eneste Dicmeed. Jeg har G ru n d t i l at frygte Foncrennes Herredomme over D ig . H a n ssger at drage D ig med i sin Undergang, men jeg stal vogte D ig for hans Trolsshed.
Augusta
(med S m e rte ):H v o r kan D e dog male den arme Foncrennes med disse groesselige F arver!
M a d . Dorlange.
B illedet ligner kun a ltfo r ve l!
Augusta.
N e i, m in M o d e r! n e i! D e maler en N id in g - - ikke et Troek ligner m in V e lg is re r! m in B ro d e r! m in V e n !
M a d . Dorlange.
D u elsker h a m , derfor sinder D u ham fuldkom men. D e t er Fordom m en, som bloender D i g ; men tid lig t eller sildigt forgaaer Bloendvcerket, Kierlighed
flyver sin V e i og Angeren bliver tilb a g e !
Augusta.
O , M o d e r! stedte m it G ifte rm a a l med M elchior, saa blev det ikke mig allene, der vilde komme t i l at fole A n g er!
M a d . Dorlange.
D e t maa — det bor skee, men ikke saa ha
s tig t, som M elchior bilder sig ind. Voer r o lig , m in D a tte r ; jeg v il tale med h a m , og faae
Sagen
opsat42
in d til D u betoenker D ig bedre. S p srg e r nogen om m ig , saa siig, at jeg kommer strax op igiem — K ys m ig , m it B a r n ! vcec fo rn u ftig , og troe m ig : jeg ensker kun D in Lykke, (gaaer).
Syvende Scene.
Augusta
(allene):Betcenke mig bedre? ffulde nogen Betoenkning i Verden bringe m ig t i l at glemme Foncrennes? Jeg skulde vare saa nedrig at svige m in Elsker for den, som har bidraget t i l hans U ndergang? N e i, m in M o d er, hvor h s it jeg end elsker D ig , saa kroev ikke dette gru
somme O ffe r! det overstiger mine Kroefter.
( D e r bankes; hun gaaer t i l D s re n ).
Ottende Scene.
Augusta. Dorlange. Dubois
(med en Papaffe).
Dorlange.
Deres T ie n e r, m in smukke J o m fru s !
Augusta
(n e je r ):M i n Herre —
D orlange
(betragter hende opmserksom):B o e r M adam e D orlange ikke h e r? E r D e maa- ffee hendes D a tte r?
J a , m in Herre.
Augusta.
D o r la n g e .
S q a snst'er jeg Deres M oder t i l Lykke'.
A u g u s t a (undvigcnde'):
D e snsker maastee noget a f m in M oders Arbeid?
D o r la n g e . J a . E r hun u d e ?
A u g u s ta . H u n kommer strax.
D o r la n g e .
T illa d e r D e m ig , at opholde m ig her saaloenge?
A u g u s ta .
Jeg torde ikke bede D em om den Godhed.
D o r la n g e tseer ftivt paa hende):
D e — D e er meget sm uk, kiere B a r n ! A u g u s ta ( M t e r en S te e l fre m ):
Behager D e ikke at sidde?
D o r la n g e .
Jeg Lakker D e m ! — D u b o is , seet M fle n paa B o rd e t, og vent mig dernede. (D u bo is gaacr).
A u g u s ta .
T illa d mig at hente m in M o d e r; jeg fry g te r, at hun lader Herren vente forlcenge. (gaaer).
Niende Scene.
D yrlange
(allene, seer lcenge efter hende):H v a d ! Og det er rig tig m in D a tte r? M e n D o r«
lange, er D u dog ikke tusinde M illio n e r Gange a lt
44
fo r lykkelig? J o , jo ! det er D u ! — Jeg skal see m in Kone igien. M o n hun v il tilgive m ig ? Jeg mga son
dere hendes H ie rte , og dolge hende m it N a v n . H u n kan ikke kiende mig ig ie n : femten A a rs Fraværelse, C lim a te t, Arbeid og (Hienvordigheder og isoer Kopperne har saaledes forandret m ig, at jeg ikke engang selv kan kiende mig igien. — D e t er en underlig Fornemmelse m an har ved saadant et M ode. — D u flie lv e r, D o r- lange? Frisk M o d , K am m erat! Skammer D u D ig over en fordum s gal S tr e g , saa siroeb at sanke K ra ft t i l at giore den god igien.
M a d . Dorlange (udenfor):
V i l den gamle Abekat ikke sinde sig i Rimelighed, skal der ikke blive noget a f den hele S a g !
Tiende Scene.
Dorlange. Mad. Dorlange. Augusta.
Augusta.
D e r er den H e rre , som —
M a d . D orlange.
T je n erin de , m in H e rre ! D e kommer ventelig emgaaende de K n ip lin g e r Deres Tiener var her om r M o r g e s ?
Dorlange.
J a , M adam e.
M a d . Dorlange
(sagte):D e t lader t i l at voere en riig Udlcending. M it):
Jeg beder D em meget om Forladelse, fordi jeg lod D e m vente.
D srlange.
Jeg beklager m ig ikke derover. D en Fornsielse, at see denne indtagende P ig e , holdt mig skadeslos.
M ad . Dsrlange.
D e t er m in D a tte r , m in Herre.
Dsrlange.
H u n maa vcere D em meget kiek.
M a d . D srlange.
Kierest af A l t ! H u n e r fro m , god, forstandig, flittig — kort sagt: a lt hvad en D a tte r kan vcere!
D srlange.
D e t glceder mig at hore.
A u g u s ta .
M m gode M oder overdriver m in Roes.
Dsrlange.
O verdriver? det troer jeg ikke. J e g taenker a lt det Gode om D em , som h u n siger. B liv ikke rod, smukke B a r n ! E n god M oders Lovtale maa vcere Sandhed.
M a d . Dsrlange.
D e t er at tale som Fader.
Dsrlange.
D e t er jeg ogsaa.
M ad- Dsrlange.
M a a jeg sporge om hvad S la g s Arbeid det er Herren v il betros m ig?
46
Dorlange.
H vad S la gS ? ih — det, —- det er nogle K n ip linger jeg vilde have ordnede.
M a d . Dorlange.
T i l Deres eget B ru g ?
Dorlange.
M i , egentlig er det D am epynt-
M a d . Dorlange.
T illa d e r D e , at jeg maa ses dem ?
Dorlange.
D e r staaer
2
E ffe n .M a d . Dorlange.
H vilke t kostbart S ls e r ! — see, A ugusta! hvilket ypperligt A rb e id ! — D e n D a m e , D e tiltcenker denne Forcering, v il blive fo rn siet.
Dorlange.
D e t er m ig.en hoist behagelig S paadom . — M e n der fattes noget, har man sagt m ig ; t i l S lo re t horer et G a r n ilu r a f flere K n ip lin g e r — S tr im le r og P iber og hvad alle de Snorrepiberiec hedde! h o r, kan jeg faae a lt det g io rt t i l om to T im e r?
M a d . Dorlange.
O m to T im e r ? H vad tcenker D e paa, m in Herre?
D e r t il maa jeg i det allermindste have otte Dage.
Dorlange.
O tte Dage ? og jeg vilde give m in Forcering bort i
D a g ! — J a , saa lader jeg inte t gio re , men giver det blotte S ke e r, som det her er.
M ad . Dorlange
(lid t m o d fa ld e n ):S a a , m in H erre? — D e har betcrnkt D em ? — J a , det beroer paa D em selv.
Dorlange.
Hvad nu? har jeg giort D em noget im o d , M a dame? D e t var ikke m in Hensigt.
M a d . Dorlange.
D e t Herren forlanger er en Umulighed. In g e n kan fuldende det Arbeid paa saa kort L iid . D og takker jeg D e m , og beder D em at have mig i E rin d rin g ved en anden Leilighed.
Dorlange.
D e t sial jeg vist — th i jeg fin d e r, at D e er en meget elflvcrrdig Kone.
M a d . Dorlange
(studser l i d t ) :M i n Herre —
Dorlange.
D e t er, paa m in S i e l , m it ramme A lv o r ! D e er allerkiereste.
M a d . Dorlange
(sagte):D e t er da en underlig M a n d ! (ymt): Jeg teenker, det var bedst at forandre Tonen. —
Dorlange.
H v o rfo r det? Jeg siger hvad jeg mener. O m Deres M a n d endogsaa var tilstede, kunde han ikke stsde
48
sig berbver, th i jeg svanger D em t i l , at jeg har de redeligste Hensigter a f Verden.
M a d . Dorlange.
D e t kroer jeg gierne; men alligevel ere flige smukke T in g ikke alkiid paa deres P la d s .
Dorlange.
Smukke T in g ere a ltiid paa den rette P la ds hos de Smukke.
M a d . Dorlange (sagte):
H o r b are! han bliver ved«
Dorlange.
S iig m ig : hvorloenge har D e vceret g iv t, M a , dame D orlange?
M a d . Dorlange.
A tte n A a r , t i l m in Ulykke.
Dorlange.
M aaffee — maaffee ikke?
M ad . Dorlange.
A h ! man skal see Herren veed det bedre end jeg!
Dorlange.
H a r D e da havt Aarsag t i l at beklage D e m over DereS M a n d ?
M ad. Dorlange.
T ilv is s e !
Dorlange (fyrstikt)-
E r det m u lig t! - -
M ad . Dorlange.
Dersom D e vidsde, hvad det var fo r er Menneske!
ret en — en — !
Augusta.
Kiere M o d e r! —
D o r la n g e . V ir k e lig ?
M a d . D o r la n g e . H an er her da. ikke mere.
D o r la n g e .
Ik k e ? — Og jeg troede han var hos D em . M a d . D o r la n g e .
V o r Herre bevare mig derfor!
D o r la n g e . Hader D e ham da?
M a d . D o r la n g e .
D e t just ikke — men jeg er bange fo r ham.
D o r la n g e , Hvad har han da giort D e m ?
M a d . D o r la n g e .
H a n har fo rla d t baade mig og sit B a r n --- dom n u selv!
D o r la n g e (sorgmodig):
D e t var meget fle t g io rt — det tilstaaer je g ! M a d . D o r la n g e (med Folelse):
Jeg var dengang kun 17 A a r — en stakkels fa ttig
(4)
50
og fo rla d t Kone uden V en eller Frende — og maatte arbeide D ag og N a t, for at ernoere og opdrage m in arme lille G u s ta ! —
Augusta.
Gode M o d e r!
Dorlange
( r o r t ) :Vcerdige K one! — M e n veer D e ogfaa vis paa:
D orla n ge har angret sin B r o d s — j a , det har han!
M ad . Dorlange
(iv r ig ):H vad siger D e ! — S kulde D e maaskee tiende h a m , m in Herre?
Dorlange.
O m jeg kiender h a m !? —
M a d . Dorlange.
Jeg har h s r t, at han skal vcere dsd.
Dorlange.
M a n har bedraget D e m ; jeg veed med fuldkom
men V is h e d , at han lever og besinder sig frist og vel.
Augusta
(m edU dbrud).:M i n Fader lever! M in e ivrigste Onster ere bon- h o rte !
Dorlange.
D e t gleeder D e m , kiere B a r n ?
Augusta.
Jeg bad hver D a g t i l G u d om hans L ivs Frelse.
Dorlange.
G ode, kiere P ig e !
M a d . Dorlange.
M e n hvor har han da holdt sig s t iu lt ?
Dorlange.
I America.
M ad . Dorlange.
Hvorledes har han fs r t sig o p ?
Dorlange.
S o m en cerekier og retffaffen M a n d .
M ad . Dorlange.
E r han meget forandret?
Dorlange.
S a a fo ra n dre t, — at om han stod m idt for D e res D in e , vilde D e ikke kunne kiende ham igien.
M a d Dorlange.
T h i med alle sine F eil — da han var u n g , var han m in T ro smuk!
Dorlange.
N u er han forbandet styg.
M ad . Dorlange.
H u n der er hans udtrykte Billede.
Dorlange.
N u ligne de hinanden ikke.
M ad . Dorlange.
D e t er ogsaa det samme med Udseendet, naar kun H ie rte t er godt.
(4 *)
62
Dsrlange.
D e t svarer jeg fo r.
M ad . Dsrlange.
H v o r al den S o r g , han har voldt m ig , da maa fortryde h a m !
Dsrlange.
D e t g is r den; men al Skylden var dog ikke heller paa hans S id e .
M a d . Dsrlange.
Ik k e ? hvad beklager han sig da over? hvad har han sagt D em om m ig ?
D srlange
(med flydende F o re d ra g ):
H a n har sagt, at D e var e m , god, dydig og b ra v , og besad tusinde ypperlige Egenskaber —
M a d . D srlange.
J a , det giorde jeg ogsaa, uden at rose mig selv!
Dsrlange.
M e n han sagde ogsaa, at D e var hidsig, opfa, rende og brakkede og flog a ltin g i S ty k k e r, naar den arme D orlange engang imellem blev en T im e s tiid fo r lange ude — kort s a g t: D e var en smuk lille S a ta n a s !
M a d . Dsrlange.
H vad fo r noget! en smuk lille S a ta n a s ? !
D srlange.
J a , fm u k sagde han — det er dog B alsam
' . V
paa S a a re t — og hvad Smukheden angaaer, kan man endnu see, at han ikke lo i.
M a d . Dorlange.
Hvad saa mere? —
Dorlange.
S a a sagde han ogsaa, at istedet for at bedre h E med det Gode, stiomdte og stsiede D e fra M orgen t i l A fte n og giorde ham kied a f sit H u n s — og d e t, det maae Konerne vel vogte sig fo r! — H a n sagde, at han havde begyndt med at elste D em — derpaa frygtede han D em — og tils id ft forlod han D em .
M a d Dorlange.
Z a , det giorde h a n , det S k a rn s
Dorlange.
N a a , n a a ! lad os veere billige. H vad var nu Log egentlig G runden t i l Deres sidste Trcetted V a r d e t ikke, at han havde ladet sig optage t i l F r im u r e r ? Hvad O n d t var deri?
M a d . Dorlange.
H vad O n d t der var i? > —
Dorlange.
V a r det ikke meget bedre, at han omgikkes ret- fkafne Folk, end at han havde levet i S v i ir og Svcerm ? M e n da han blev optaget i dette Selskab, beskyldte D e ham ikke da snart for at ville veere Hsxemester — snart for at veere D em u t r o ? —
64
M a d . Dorlange.
Hvem veed hvad han var?
Dorlange.
J e g ! — Forbod D e ham ikke nogensinde mere at komme hiem? Feilen var ikke saa stor paa Deres S id e som paa hans; men F e il havde D e begge!
M a d . Dorlange.
Jeg F eil? —
Dorlange.
E n lille , lille S m u le ! Jstedet for at opirre ham ved Bebrejdelser, skulde D e have rettet ham med S a g t
modighed.
M a d . Dorlange.
Jeg var en D u e — og det er jeg endnu.
Dorlange.
J a v is t — men en D u e har ogsaa G a ld e ! D o r lange var hverken dum eller ond; en fo rn u ftig T ilta le vilde han have hort. M e n naar han vilde forklare sig, va r det ikke saa ganske rig tig t a fD e m , at stoppe M u n den paa ham med en S tr s m a f O r d , saa at han a l, drig kunde komme t i l at retfoerdiggiore sig; th i i den T iid — saa har m an i det mindste sagt m ig ! — var D e nok en stor Elsker a f at snakke en S m u le ? ikke sa n d t?
M a d . Dorlange.
J a , det var i de D a g e !
D orlange.
K a n saa veere! Tingen var egen tlig , a t baade D e og Deres M a n d vare store B s r n , der bleve uenige, . irden selv at vide hvbrfor. In g e n vilde give e fte r;
den ene snakkede i M u n de n paa den andeu; man blev hidsig, man klamredes; de elskede hinanden, men dog kunde de ikke fo rlig e s: var det ikke saa om trent Deres 2Egtestabshistorie?
M a d . Dorlange
(fo ru n d re t):D e beskriver den, som om D e havde seet a ltin g ! D o r la n g e .
Netop
M a d . Dorlange
(seer Aryusta smile):H vad leer D u ad , M am sel?
Augusta.
Jeg leer ikke, kiere M o d e r'.
M a d . Dorlange.
D e t v il jeg ogsaa raade D ig . ( t il D o rla n g e ): Jeg kan altsaa hore, hvorledes m in M a n d taler om m ig ! D e t klcedrr ham virkelig s m u k t!
D o r la n g e . N a a , n a a , b liv ikke vre d !
M a d . Dorlange.
S aadan en u tro M a n d ! —
D orlange.
J a , sine F e il havde han. —
M ad - Dorlange.
E n D d e la n d ! —
