Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Baggesen, Jens.; af J. I. Baggesen.

Titel | Title: Rosenblade med et Par Torne

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt paa Forfatterens Forlag, Fysiske størrelse | Physical extent: 1819144 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0^I65I_I65 6161.101'kK

v / ^ 1 .-2 .S 53 8°

1 1 5Z 0 8 04126 4

/ ^. ^ '

/

R o s e n b l a d e

m e d V-

Et Par Torne.

A f

I . I . B a g gesen.

1819.

/ ^'

Ki sbenhavn.

T rykt paa F o r f a t t e r e n s Forlag,

» !>

M f t !

-i

I '

-i

l

i!

i

u c

I

'/

Til

D a n a

(Nanna Perenna).

D a n a ! hvis i Sangens Aftenrode S k ja ld e n , truffen af en doppelt P i i l , Sodtveemodig ei sig kan forblsde.

Uden m indsteTrak a f b itte rt S m il,

D s m , trods et P a r rsrte Strenges Sm erte- B it t e r t ei hans danske Harpes H ie rte !

K iarlighed t i l S k io n t — t i l Hsesligt Had — Z hver Livets Have folges ad.

Rosen selv jo . Blomsters hulde D ro n n in g , H a r paa spaden Stengel Odd ved O d d ; B ie n samler vel t i l Kuben Honning —

M e n mod Snegle har den og en B rodd.

P a a D i t A l t e r stroer han Rosens Blade, Tornene kun fo r d e t s Fienders F ie d ;

S m ile r end D u aldrig kil ham ned.

Kan den fromme S k ia ld dog eene hade Hvad D i t Tempels Hegn v il bryde ned.

B a l d e r .

I n d h o l d .

A lvo rlig e D ig te .

Oestsang til Kongen Danff Fortrsstning Festsang ril Dronningen F« drelandff Dindebrev

Partheneis

Der afbrudte Hierreqvad Balder t il sin Fader Gaade -O rder

Ved Nannas F lu g t Den fyrste M ai

T v iv l .

Odms S var Balders Veemod Balders sidste Taarer Balders Fortvivlelse Balders Dsd

Iu b e l« b le t, en Romance Dsdens Aftensang

T il Antonie Vnde

Phobus Dorealis

Savn .

A. O.

T il Augusta Meier

Side

i . 5.

6.

9.

ro.

rz.

-4.

r§.

16.

18.

-9.

20.

LI.

2 2

.

-Z.

-4 .

25.

Z-.

35.

37.

38.

4v,

4 i . 4 * .

Aften s Morgen

Brudstykker af den ga r» l c ArivnS kyra

T il Seline (r788)

T il Charlotte., Grevinde af Schiriimelmann ( 1 8 1 8

Ove Malling Vangs Fodsel, Liv, og Dod T il Fru Majorknde v. Lutzau . «

Mannas Aabenbarelse . « »

Digterens Mat . .

TU Augusta . » »

Til Spotteren . . » »

Den trufne Lentaur tll sin Lcrrling

Fredrkksbergs S lo t . . ,

Ved en Digters Daare . . »

Trsst . . » .

Til en uhekieiidt Dannems . ,

Mai . . . »

Hsftgvad . » *

Skiemtsornme Digte^

Labyrinten paa Rim . * ^

Extra r Nutiden » » *

M a ku l a c n r e n s I r i s , en Romanze

S h a k P e e r , eller Adam Vcevers Nomanze . N o b i nson i E n g l a n d , Comoedie «

Danmarks Kroniks . « *

Poetisk Forholds-Erklcrring . «

Liigvcrset . . . »

Klubsamrale » »

44.

45.

5 5.

58.

6 i . 6 6.

7o.

75.

74.

77.

8v.

br.

84.

85>

. 85.

87- 8 8.

90, 99.

IO2.

H Z .

IZ 6.

140.

141.

142.

I4Z.

R e t t e l s e r .

S . 2 0 , sidste Linie/ sok Skiald lES S k r a l d . Norgenrsde l. mo r c

r ode.

Zmilte l. S m i l e , f. M in l. D i n .

— 2 8, ⁷de — f.

— _{1 6}de f.

— Z4, u t e — f.

— 1 2te — s.

— 59, u t e —_» f.

— 4 0 , u te — f.

— 1 4de —— f.

— 49, iste — f.

— 5 0 , 2den — s.

— 52, 6te — f.

— 55, zte — f.

— ₉de — f.

— 6 0 / 8de — f.

- - 1 0 5, yde f.

der.

f. Farvers, Tonets l. F a r ­ v e r s , T o n e r s ,

f. Tvillingparadisets l. T r i l - l i n g p a r a d i s e t S .

f. min l. i m i n .

f. Nerrider l. N e r e i d e r . f. Men l. M i n .

f. IoecuS l. J o e n S.

f. lid t l. t i d t .

f. krandsede l. k r a n d sen de.

f. overvcelleS s. o v e r v c r t t e S .

'

i

> -

>

Al vorl i ge Smaabigte.

Fest-Sang til Kongen.

( l 8 1 6 ) . D i n Ungdom) lyse Morgenrode kod signende, med P riis , imsde

D it glade Danmarks Jubelraab;

O g med hvert S k rid t paa Mandens Bane Hvis GlandS dens forske Skicrr lod ane.

Steg Folkets Fryd, eg Folkets Haab.

D u blevst, hvad ung D u vilde v s re : D it Riges Lyst, D it Folkes 8Ere,

Den forste Fædrelandets Ven — I Medgang g o d , i Modgang bedr e, Den b e d s t e mellem Danmarks Fcrdre

Hvert Hierte tonte det igien.

A 2

O g , hvergang kom blandt Aarets Dage D it Danmarks elskte Fest tilbage,

Den D a g , D u fsdtes t i l vor Lyst,

Trods fremmed V o ld, og hiemttg Sm erte, S lo g hoit mod Himlen Herthas Hierte,

Og mod sin Faders Folkets Bryst,

N u signe vi D i« stegne Lue,

Trods alle morke S kye r, som true Hver Arnes Fryd i Fredens H iem ;

A lt flyer de morke Skyggers V rim m e l — O F r e d r i k ! fra D in Middags Himmel

D it S m il igiennembrydcr dem.

E t Fredens Hegn om Danmarks Have, D>» HuldregieringS skionne Gave,

Fornyer hvert Haab, som modlost faldt Og Tryghcd, Hcrvd, vg F lid , og Orden

Ved Fredens S m iil er fremkaldt vorden, Hvis M ildhed; S o l vpliver a lt.

—

... ... .s J a , fredcgode Landets Fader!

Den bedste Konges B orn forlader,

E r D u kun glad, ei GlcedenS D « ld : I KongekicrrlighedenS Klynge

V i takke, prise D ig , og synge:

D i t L iv hver signet Fest forynge,

Foryngt da blomstrer Danmarks Held.

Danff ForLrsstnmg.

^ v a n Eletheds Afmagt i et Land D e t Godes Alm agt overvinde, Hvis Konge er dets bedste M and,

Hvis Dronning er dets bedste Q vinde?

Fest - Sang til Dronningen.

( 1 8 1 6 ) .

E e n S fto bcsynger Daak og Sommer Hvert Folk i Syd og Vest og Ast,

D it Danmark ftydeS, naar du kommer, D u Norden? fildig stionne H o s t ! I dig bod Himlen huld: Frembryd, HiemlandetS Ynde, HerthaS P ryd!

O H i l , i Solens AfsseedS-Dage, D in gyldne Kronings Tvillingfest!

D it Eden svandt; men lod tilbage, Hvad Edens Himmel havde bedst:

Id a g bod Engles Skaber: B liv , DanfolketS Rose, FredrikS D i v !

Id a g sprang frem paa spaden S te n -e l Den hulde NvscS milde Knop;

Og DannishcdenS anden Engel, Den fsrste va rd ig , voxed op:

^kordvpplct straaler D agm ar- KrandS 2 T a r o k i n e s Yndes Glandsr

Velkommen, Landet- elsite Moder, D i t Danmarks V a a r i Hosten lig i Her mellem D ine tvende Poder

D in Fredrik- Folk velskgner D ig . Som Glccdcn, efter W esinv-S-Savn, Velkommen « vor LangselS Favn!

Lad svinds Solens lyse Dage,

S m il D u med Huld kun t i l vs ned!

Og selv i Vintre«, D a n stal smage S in Hostvaar i den gyldne Fred!

Velsign vs lange, Freden lig , Som D ine Born velsigne D ig ?

T - l ArsmhedS, PndeS, Dyds Exempek, A lt helliget i Engles Sorg,

S m il l«nge glad i Musers Tempel, Som i D i« FredrikS Kongeborg!

Hor ! alle Toners Klang deri E r t i l D > « Lovsang Harmonik l

M a r i a ! see vor Taare rinde!

V i hilse Fædrelandets P ryd:

I D ig , D u HiertterneS Fyrstinde, V i signe Fromhed, Dnde, Dyd.

S m il t i l os ved vor F a d e r s Bryst, O D « , ver M o d e r , F r e d r i k S Lyst!

Fædrenelands? Bindebrev.

2 ^ i l Skicrrm INV- Dvcrrge, J e tte r, og Iotuner, T i l Doven a f UgarthilokS R abalder!

H ar Fader B ra g l ssirrnket Fredens B alder To FreiaS Brissngmen indskrevne Runer.

Hvad bryder ham den Fiendffe Broders Luner?

I DoLen selv, naar for hans Spyd han falder, Den Favre B ru d t i l FreiaS Borg ham kalder

Med disse FromhedS B o lig s Freds-Basuner!

O Hjmmeltegn blandt underfulde M rrk e r, D u T v illin g -T a lis m a n blandt Tryllestave!

D in Fryds Begeistring fra min Harpe toner:

B liv , Fortids Blomst, mig Frugt i Fremtids Vcrrker!

B liv Tviklingcvble mig i AdunS Have!

B liv evig KrandS mig over alle Kroner!

P a r t h e n e i s.

( T i l D a n a . ) ( i 8 l 8).

^ ) u n er borte. Gicnnem Taarer stirrer H ie t efter GladenS flukte Lyn;

Og i H ie rte t, som endnu forvirrer Efterglandsens lyse Skuffen, dirrer

Salighedens DeemvdS stdffe N yn .

Hun er borte! DrsmmeS DrsmmeS Under!

Balders ubegribelige B lu n !

S lu m m e r, i hvis Favn han meer r i blunder, S o m , vpvaagnet, aldrig han udgrunder.

S m ilte ham i D ig ru anden hun!

VeemvdSnyn, som Hiertet t i kan glemme, Ustylds Stiernes svundne S v a n e -S a n g , Tone, som hans S ic rl v il evig gicmme, Rorte ham i D ig en anden Stemme,

End det N y n , hvis B liv ham gienncmklang?

Balder? Skygge, vandrende paa Randen, H vor, da Skibet man i Havet ffisd,

N anna selv med Haansmil saae paa Branden, Flygteb den, fo rtv iv le t, r i l en anden,

Meden- kokes Skoggerlatter lod?

Seet S kin a f en bedrageri? Kerte,

Legte Skyggen med jeg veed ei hvad?

Trykte den i Evighedens Smerte L>'l det blodige, det brustne Hierte

End et flygtigt Tidens Balsamblad?

J a ! den Skygge, som a lt Hel tilhsrte, D a D it Haanblik myrded Harpens Aand,

D rs m te , tankte, fs lte , saae, og hsrte End een Livets E ngel, som berette

Hver dens brustne Streng med Ussylds Haand

Jeg har syndet, N a n n a ! Balders V ie tzar seet Himlen aaben i det B la a ,

Hvor det, giennem Taarer mod det Hske, S tir r c d , fu ld t a f Andagt, stirred noie,

Og D ig S elv i Blikket dog ei saae.

Jeg har syndet, N a n n a ! H s it, fra Randen A f m it DaalS i Dybet slunkne G rav,

Over Offerrsgen selv af Branden, Drsmte jeg mig havet a f en anden

For mig savned Evighedens Hav.

Jeg har syndet i et B lu n ; men ikke, Helligste blandt Englene, mod D ig ! D a jeg i en anden Ujkylds Blikke

G ift t i l Smertens Ladssen saaes a t drikke, Syndede m it Hierte kun mod sig.

Og min Synd forlod mig H a n , som skabte H in t Orionsbud, der kom, og gik;

T h i det Svcelg, hvori min Aand sig tabte.

B a r det Lyde B la a , som esterabte Himmeldybet i min Narrnas Blik>

D e t afbrudte H l e r t e q v a d .

l a n g e n , Skialden afbrod i Dan fa n a , Misforstaaet a f Tidens Phantasie,

N u , han veed, ham Nordens Aand staaer bi, Han fuldender, sukkende, t i l D a n a —

D a n a ! D a n a ! jfs l hans S v irrin c ric !

Balder til sin Fader.

N u , lom »lig endnu din D o r oplader,

N aar forfulgt a f N id og Spot og S v ig , Og af Hoben, som v il steene mig,

D ild t jeg flygter giennem Livets Gader, En udfluppen UlivSfange lig —

D u , som end, mens hun og a lt mig bader, Mens hvert andet Hierte lukker sig,

Med hvert K re for m it Klageskrig, V enlig smiler t i l m ig, hulde Fader!

D u , som evig uforanderlig

Trods min ElssteZ Afsky, elsser m ig , Hsr, o D u , hvis Godhed jeg tilbeder,

Balders HierteS eene sidste B o n :

Mens den Grumme B a a le t ham bereder — N a a r er tcrndt dets B irk og Gran og Rs», N a a r i Flammen, Dodcn eene flukker,

Hendes Navn for sidste Gang han sukker, Hvisk det O rd , som NaadenS D sr oplukker

Hisset, tyst i Å re t t i l din S o n !

Gaade - Ordet.

E e t er nsdigt hisset og herneden:

Eet er Hiertet nok t i l evig R o ; O ! men HiertetS Eet i Kærligheden

E r en Eenhed aabenbart i Le.

Ved Nannas Flugt.

- ^ u n er borte! Hun ei meere svever S y n lig for m it -Blik i Lunden her.

Hvor paa ssrgende forladte Lrceer

Hvert et Lov m ig : Hun er borte! harver.

Hun er borte! sukker siern og ncrr Hver en Stemme fordum hende kicrr, Som nu hendes Lytten meer ei harver —

Hun er flyet fra S tedet, hvor jeg er, Nanna borte! Gud! og Balder lever!

Reist -— hvorhen? — Og — vidste jeg det — Vee!

Jeg den flygtende tor ikke solge!

Kun for Balder ikke meer a t see, Kun for Balders K is sig at dolge,

Hun forle) )e ni-, forlod de tre,

Nordens Sangmser, som omdandste hende —>

A k! For aldrig a t tilbage vende

T i l den Lund, som spotter nu urin Spec!

Dog tsr ingen Fod derfra jeg flytte, Tryllebunden t i l den HiemmetS Sksr>

Hvor hver Gicnlyd toyte hendes Lev — L u n med Hela ts r jeg Hertha bytte.

Fsrst, naar falden er hvert Lundens Lsv, Fsrst, naar Hegnet smuldrer rundt i S tsv^

Fsrfl, naar alting fcrrdigt er t i l B a a le t, ' Forfl naar hisset hun paa Bolgen seer

N a g e lfa r, min HelhicmS-Ark, og leer —, L r m it LivS Fortvivlelse ved M aalet.

V is n e r snart da rundt omkrig m ig, T rcre rl V is n e r, Sangens Blomster, fiern og ncrr!

Fald t i l Grav som ingen Hegn bejkytte, Balders O fferlivs forladte H ytte !

Den forste Mai.

s id s te mellem Balders HsitidS D age!

Vaarens T ry lle - D a g , hvis S o l oprandt Over Lunden, hvor min Nanna svandt, Vend mig aldrig skuffende tilbage!

O ! jeg drsmte, da jeg saae dig drage B o rt fra Jorden V intrens sidste S to r, A t og mindre mork og kold, end for, Nanna vilde lytte t i l min K lage!

Sode D rsm , saa tryssende, som kort!

I sin Faders huuS, (saa klang det sode Budskab) vilde hun mig selv modtage.

D a jeg kom derhen, var hun reist bort —- Forste M a i min sidste Morgenrode!

Vend mig aldrig aldrig meer tilbage!

T v i v l .

E t s v e t s , SvcrrmenS, Tummelens Undflyen - Lyst t il, andensteds at helligholde,

End i Hertha - Lunden inden Volde, Den foryngede N a tu rs Fornyen —-

M on ei dette, weer end hendes Skyen A f min Sang maaskee har kunnet volde Hun saa tid lig , trods den endnu kolde DaarS Tilbagevift har flygtet Byen?

D u , som, naar forlader ham a lt andet, Dog ei den, som b lir dig tro, forlader,

S v a r m ig, D u , som aldrig mig undfalder!

Hvad der Nanna bortjog her, min Fader!

V a r det Hendes Kr'crrlighed t i l Landet?

Eller var det .Hendes Had t i l B alder?

Odins Svar.

< 2 c t var hendes Had', min S e n , t i l D ig , B lin d t, som Skisbuen, der dit Liv forfolger

Dennes Bud dog ei scrandrcr sig, Hvis jeg og bens Varsclforbud dslger.

Hisset glider a lt xaa Havets Belger Frem om Pynten a f den ssiulte D ig Snekken, som modtage flak dit Liis, Og med Latter hendes B lik den fslger l

Spydet har hun haanlig Hodur ra k t;

Veddet t i l dit B a a l min S sn er ssakt."

Hvilken Stemme! hvilket S la g a f Torden!

Nilder mine Fsdder bcrver Jorden

A f min D rsm jeg vaagner — men det var I dens hule Skjald min Faders S v a r !

Balders Veemod.

h v ilk e t Jordens Vnde-Tempel prydek UffyldS Krone n u , hvor doppelt rode Skionheds Roser mellem Lilier glsde, MenZ N andt Torne her min Taare ssyder?

Hvilken fremmed Offerlund gienlyder.

Helliget ve- Hendes Englemsde,

H sitidsfuldt a f S ange, trefold sode, N a a r de tone hendes stille Dyder?

Hvor mon meere munter Bakken ile r,

Hvor mon doppelt yndig Engen gronner, Hvor mon Aftensolen morgensmiler,

Hvor mon Stiernehimtene sig hoLne, Hvor mon a l Naturen nu forffionneS, Sm ilbetragtet a f min NannaS A ine?

Balders sidste Taarer.

§ o r e r did m it S ts v , i I V in de ! force

D id m it Suk, naar Balders Lcrber blegne O ! lyksaligste blandt HerthaS Egne,

Fierne Lund, som hendes Sang nu horer!

Plet af Jo rd , som hendes 8od bersrer, Himlens uskyldhulde Vcrrn D ig hegne!

AlmagtZ Herlighed er allevegne;

Men AtgodhedS S m il nu D ig tilhorer.

NannaS fundne Tilflugtsted herneden.

Uforstyrret af min ElstovS Smerte, Veer velsignet m ig, idet jeg falder!

kutter Salighed er i dit Eden,

Hvordan og der e r, for hendes H ierte;

T h i hun er i S k iu l deri for B alder.

' > ->»>»>»>» ^

/

Balders Fortvivlelse.

^ l u , . m a n veed min Skicebne ncer, gienlyde Helhiems Hvelvinger. a f Jubellattee;

O g , skiondt hvad mig m artrer, ingen fa tte r, Harpe-FieldetZ Pusiinger sig fryde.

Lad din Grusomhed dig ei fortryde, Gevars h id til ubemcrrkte D a tte r Som Veninde, Loke nu dig skatter, S elv hans Ssnner dig Beundring yde.

Alle kildrer troldelig, og morer:

A t det H ierte, Flammen stal fortcrre, Forsi med Spydet koldt du grennemdorer.

Balder falder — Fromhed gaaer t i l Grunde — Lov og Tak og PriiS og evig 2Ere

N u v il sirsmme dig fra tusind Munde.

Balders Dsd.

b r a m it Brcidadliks den lyse Bue

Steg jeg ned, trods Skyerne, hvis Torden Rundt i n a tlig t M u lm indhyldte Jorden, Uden for dens Spogelser at grue —

For med Flammen, som jeg gav t i l Skue, Paa de FreiaS A ltre her i Norden,

Hvor den selv i D ig t var udflukt vorden.

A t gicntcxnde Kærlighedens Lue.

For m it Offer eene jeg bcgisrte

Bifaldssm ilet af den Rene, Hulde,

Som jeg helligede Sangens Flammer A k! selv hun med Dodcns hele Kulde

Viser Hsdur Vcien t i l m it Hicrte,

Som

han

rammer.

I u v e l c e b l e t

e l l e r

den gam le Harpespiller.

M i d t mellem Tidens Grave, D er hvor fordum Livets Trw Stod i UssyldS fsrste Have

For hver flendtlig S torm i Ler, Skyder end imellemstunder

A f den gamle Stammes M uld Op et LEbletree - Vidunder

Med en Frugt a f pure T uld.

Sieldent er det S yn at ffue;

Sekler komme, Sekler gaae, For paa Jordens gronne Tue

Blomstrende man seer det staae.

. 1!

1

"»

!v

»s'

l'

>'e

''

>'

Og hvis hundred Aar henrinde Fsr det spreder ud sin Lugt, Tusind, og vel flere, svinde,

Fsrend modnes fu ld t dets F ru g t.

T h i fta ViiSLoms V -rld maa flyde kysets S a ft, cg Livets M o d : Begges Stramme maa begyde

Hiertcrisiende dets Rod;

Uskyld maa det stadigt plcie;

O g , skal Frugten lykkes, maa Den forsage hvert sit Tie,

Som dets blotte Spire saae.

Kun eet SEble dog det b-rrer, N a a r det lykkes, aldrig fleer;

M e n , hvo det har scct, ei narer Nogensinde kyst t i l meer;

Og trods Armod, og trods Alder, Og hvert SkiabnenS morke Bud,

i

Skjalden, i hvis Lod det salder, E r lyksalig som en Gud.

Lokt a f Nattergalens T rille r I den ncrfle Lindetop,

Kom en gammel Harpespiller

D id , hvor Spiren fsrst ssisd op Kiendte flux Naturens Ukder,

Nærrute sig den gamle Lind, Og hensatte stg derunder

Taus med Haanden under Kind.

Stirrende paa Spirens Stengel, D er saa venlig huld og sod.

Som af Natten Lysets Engel, Op af MuldetS Tue ffisd, Dromte han sig lagt paa Baare

Lcrnge for dens fulde Flor,

MenS ham, kildrende, hver Aare S a lig Lcrngsel giennemfoer.

"F ry d , som Skjalden evig drsmte,

"N a a r ham Gloede« gik forbi,

"M ens hver Indsats han sorsomte

"Her i Lykkens L o tte ris !

"UssyldS Himmels Forffegrsde,

"Paradisets sidste Skud,

"Id e a le ts Morgenrode,

"Sangen aabcnbarte B ru d !

"Hulde V « x t, hvor saae jeg gierne,

"For m ir A ie lukker sig,

"S lukket a f D in Glands hver Stierne,

"S o m i N atten straalte m ig !

" O , men ak! jeg kom at flue

"M a a le t for min Harpes Klangs

"O g D it HiertcS rcene Lue

"S m ilhe t i l min Undergang.

"S m ile ? nei! min T id er omme!

"Vee m ig, her i Lindens Ler,

^'§sr jeg seer dit 2Eble Blomme,

"Tustndaarets spcrde Trce!

"K u n i Tanken saae herneden

"Skiatdens S tirre n Frugtens Guld -

"N a a r du modnes er han heden —

"N a a r du smiler er han M uld.,,

Altsaa klang t i l rsrte Strcrnge Bcrvende den Gamles Gang;

Nattergalens Klukke lcenge

Vlanote sig med begges K la n g : Begges Toner sammenflode

S edt i Klagens Melodie T i l omsider Nynnet dsde

Med det sidste Suk deri.

Som han ta n g , og stirred, rsrtes Pludselig hvert Lindens B la d , Og i Toppens Susen hortes

Hviske tyst jeg vecd ei hvad —

' >

- 1

> >'

"l!!!

!f

---

3 0

S tu m blev Nattergalens T rille , Klangen lester vp i D u ft — Og, mens a lt blev tyst og stille,

Lod det i dm tause L u ft:

"H vis dit Bryst herneden kaarer, Andagtfyldt a f Kilrrlighed, Hvad de hiertelsse D aarcr

Her i Livet spege med,

M aa paa Valgets A lte r flyde Lysets G a ft: og Livets B lo d , Lad dig O ffret ei fortryde,

Gamle S a n g e r, har du M od!«

Son, naar Himlens S tra a le rammer, S log en hellig Offerlyst

Ned med alle M artyrflam m cr I den fromme Sangers B ry s t:

"D °x o Trce, hvis Frugt jeg kaarer,

"H e r, hvor fordum Edens flod,

"Vandet af m it AieZ Taarer,

"Eiodet af m it Hiertes Blod!«, O g , med Blikket mod det Hsie,

Flux han Harpen ssnderbrod, M en- veemodig fra hans A ir

Perle ned paa Perle flod.

Frodigt, som t i l ingen Tider Voxte Trcret ffyndig op —

S n a rt det blomkred — og omsider Gloded Z C b le t i d e ts T o p . ''S kattes S k a t! jeg dig har vunden

Som han jublede det, kom Bag om T ra e t ind i Lunden

Just en Dreng og saae sig oirr- Ak men Oldingen, ved Roden,

Jubelm attet a lt laae dod — D a hans Offers Frugt var moden,

Faldt den ned i Drengens Skisd.

!

1, .

! ", V

) ' !!>

lt

>-

i'.

i.' l '

' ! '

H-,

».

t

Dodens Aftensang. !

t o r d n e r bnldred, Bolger brunste, Solen ffiu lte sig i M srk;

Mod min Klippe Stormen snuste Dcrldig over Havets A rk.

Kied af Livets Jam m er, ecne, Trosteslss, vg uden Haad,

Sad jeg, mellem FicldetS Steene, Spildende m it Klageraab.

Tordnen buldrcd i m it Hierte, Stormen rascd i min B a rm ;

H aard, som Klippen var min Sm erte, V ild , som Bolgen var min Harm.

Tordnen ta n g ; med dcrmpet Brusen Dsned Bolgen med sin Bred,

Stormen svandt L stille Susen;

Solen dalende gik ned.

Endt var a l Naturens Smerte Jorden smilte, Himlen Lee;

Kun i det oprorte Hierte

Giod min Aften ingen Roe.

Men i Klippen under Jorden Hsrte jeg en Harpes Klang,

Dcrmpet, som en flernet Torden — Og en Stemme sod , som sang:

"See bag Skyer Solen rite

" S in bestemte Bane hen:

"S n a rt den synker for at smile,

"Medens Havet favner den.

"See den fm ile , see den blegne,

"See den synke, see den flu kt;

"Tcrnk: S sm den, du og stal segne,

"S n a rt er og dit A ie lu k t!

"H or i Havet Bolgen bruse

"M indre hoit, med mindre M agt

"H or i knuden Stormen suse,

"D rm p e t, meer og meere svagt- —

"Hor den sidste Bove trille —-

"H o r det sidste Vindens Pust —

"T crnk: H i n S ierl og snart blik stille;

" S n a r t er og Iftiit Hierte knuust!

" I en natlig stille Slum m er

"Ligger a lt Naturen L ig :

"Trosteslose! glem din Kummer!

"Dsden favner vgsaa dig.

T i l A n to n ie .

C onfi rmati ons - Sang.

<d. 5 te Oet. 1817.)

d ^ a a r Fest-Klokker- ringer

For VaarenS udspringende Knoppe, Mens flagrende Vinger

Forlade de vuggende Toppe - - N aar Skovenes Spcrde,

N u voxne, fremtråde

Paa Ivrdkirkegulvet, hvor Stammerne staae.

Som Morgenens Brude klcrdt paa

R a a r StraalerneS Fader,

Velsignelsers Prcrst i det Hsie, Med S m il da nedlader

T i l Jorden det himmelske Aie N aar huldt han bestyrker

Hver D r r x t, som bam dyrker —-

D a toner hvert Orgel i D a l og i Skov Den evige AicrrlighedS Lov.

Trods Host- Vindens Vinger,

Trods Tindingafblomstringens Smerte, Den Maisang gienklinger

I D igteren- elskende Hierte, Hvergang ham det B ille -,

Som Vaaren fremstille-,

Fornyes, som Uskyld- og Barnligheds Eicrst, Vaa Jomfrubebudelsens Fest.

Men o ! naar L V rim len

A f Kærligheds modnede Druer, En Perle fra Himlen

i

I Rosernes Nose han stuer --- N a a r samtligeS Dyder

Den Åndigste pryder,

S a a taber, t i l Harpens den zittrende Klang, HanZ Nyn sig i Englenes Sang.

Z ) n d e.

<9 et yndigste jeg veed/ ee Rosens Knop/

N a a r Solens Morgensmil den lukker op.

Phobus Borealis.

V i l du, man stal lytte t i l din Stemme, V i l du Dana dig stal vcrre huld,

V i l du, man stal over Sangen glemme Prosalivets det gemene M uld —

V i l du strcekke Troldene, som foite Rundt omkring m it nvrdiste Parnas, Maae Distanten a f dit tzierteS Flotte

Klinge t i l dit Hoveds strcrngc D aS l

Maa F a -d u r i revsende S a tire

DLinpeS lid t af Kærligheds B e -m o l!

Altsaa bod, >ncd Klangen af sin Lire, Hvis F a -B e jeg maerktc mig, Apvll.

Derfor, ester lid t at have grundet Paa den reene Samklangs Abece, Har jeg mig bogstavelige« bundet -

T i l de tvende T o n e r: 8 og B .

Hulde Toner! Eder a lt jeg ssylder I m it DigterlivS den ny Musik;

Men, ei b lo t, som Toner, jeg jer hylder, O g , som Tegn, fortrykker I m it B lik .

Rimbogstaver, som vor gamle Moder Fromt og B a rn lig t pyntede sig mcd,

w

Ilo ite -B ie ld e r, Fromme Barnemoder!

B o rt med Asmanicns andre Moder — Eders Pryd, Fortidens Brystklenoder!

S ka l Fremtidens B arm end bramme med.

S a v n .

2 /yst vmfficrmt a f Rosen - Skygger, Overhvcrlvt a f Himlens B la s , Hsrer jeg, hvor Uffyld bygger.

Skovens Skiald sin Harpe flaae:

D u fte , Farver, Toner spille, . Feirende Naturens Lyst — A k ! men mine Taarer trille ;

Tom t for Glsden er m it Bryst.

T h i Hun maatte fra mig vige,

Som mig t i l din Trylle,, bandt, D u fte s , Farver, Tonets Rige!

Hver din Lyst med Hende svandt.

N u, fra mig er siernet blevet TviilingparadifctS Aand, Hulde tzicm , er sondcrrcvet

HiertetS, og din UndeS Baand.

Hvad er, J o rd , din Blomstervrimmel Uden hendes Rosenknop?

Hvad dit B la a , du klare Himmel, Blikker hun ei t i l dig op?

Hvad er alle Skovens .Toner, Hvad er alle Harpers Klang,

N u , da Sangens Dronning thrsner Ikke meer i Danevang?

A. O.

( i 8 0 8).

VE

t '

. >->

I!

u .>,!--

:i

j

!>l

T il Augusta Meier.

( 8 r it efterlignet).

E ille Guste! voer ei vred paa mig

For de Kys og Favntag, dig velsigne!

Ev jeg B a rn , saa ligner jeg jo dig;

Og bsr jeg vel blues, dig at ligne?

Hvordan bsd Uskyldighedens Ven?

Aldrig gaaer hans Lcrrdvm mig af M inde:

'Kun som B a rn du kom i Himmelen, Eller du var aldrig end derinde.««

Lille E n g e l! rack din Haand t i l mig,

Led mig ind i Barnets Himmels Glcrder!

Hvergang Dsrren aabnes der for dig,

Glem ei ham, som uden for den grcrder!

G iv mig venlig i det mindste Nys

Om den Vinge, som t i l Himlen hcrver;

Skiarrk mig huld et paradisisk Ky§

Hvergang ud, og ind igien, du svcrver.

Mens end varer, E ngel, d it Bessg Mellem dine Ssdssende herneden, Und mig Deel i hver uskyldig Spog!

O ! saa b lir mig Byen selv et Eden.

Dands paa Roser mod din Sommerdag,

Giem mig B e lte t, S ig n e , giv mig Ringen!

Gode Lille, blandt de Smaa mig tag, E ller ogsaa dandser jeg med ingen.

G iv mig atter min forsvundne V a a r, Giv mig min Uskyldighed tilbage!

Und mig, kun at vcrre tretten Aar, Og en lille Syvaarsengels M age!

Jes ra r lille , vccd du »sk, som du,

D a jeg saae, som Prikker, S tierner tindre O , som dengang, er jeg det endnu —

O g i Grunden selv rnsastec lid t mindre.

Giem da dette lille Bsrncspik!

Lad os Edens kyst hinanden lcrre!

Jeg din GlcrdeS Hyrde vcrre v il,

Og du stal min Fryds Hyrdinde vcrre

A f t e n - M orgen.

v t a a r nedad vore Dage rinde,

B U r M indet Haab, og tzaabet M in d e .

Br u d s t y k k e r

a f

A r i o n s L y r a.

17 8 7 - 89.

C h o r af D i a n a s N y m p h e r !

Lig Maanen i SliernerncS GlandS, D u Rose, du Blomsternes Krone

I ForaarS-Violernes Krands!

M in o ne.

(0or Diaiia's DM-dststtr.) S ec! iog frcmtrader

Hilset af Lyst!

O ! men jeg grcrder Tungt er m it B ry s t!

UssyldS Veninde, T ils m il du mig!

Taarcn lad finde Naade for D ig !

? 3 elkommen, velkommen N i u o n e ,

Skjerm D u min Fader!

Og ssr din Mse Her paa din Ae Lemplet forlader.

Lad hende dse!

L h o r.

Lad o§ Blomstre binde Mens det end er V a a r Lad vs Krandse vinde

Forend.den forgaaer!

M i n o n e.

M in S ic rl forvildes i msrke Tanker,

Mellem Fryd og Haab, mellem Q v a l og Lyst Som M se, jeg hader, som D atter, vanker,

Trods Hiertets Lfssye, m it kicrlne Bryst.

O M y ris , sig m ig, hvorfor det banker?

Hvad kan det haabe? hvad er det Trost?

Dog sniger Lcon^sel sig i dets Smerte- Dog toner dybt i det msrke Hierte

-'Haab, haab, Minonel.« den ffiu lte Roff.

M >' r i s.

Med Taarens de favreste Krandse V i froe paa din Fest dig omdandse,

Mens jublende Ebor dig omtone- D a f n e »

Hvert Blomst bar sin duftende Ssdme, Hvor Rose sin blussende Rsdme;

Dog hvad er vel ssdt som Minone?

A r L o n

(paa Delfinens Nyg.

som i Orphei Haand Furierne fordum rsrte,

Og hans V iv af Lodens Vaand Giennem S ty x tilbageforte,

»

1

Tarm med Trylleklang V nrirr Havets fnysende D elfin.

Pluto smitte, naar D u tonte, Furierne D u forsonte

Fordum i drn OrpheuS Haand End du mig a f Dybet hcrver.

Bolgen standser, Klippen bawer, Stormen zittrer for din Aand.

E n a f p i r a t e r n e . O jeg z ittre r! o! jeg dcrver!

E n a n d e n . Skuer dog hvad hist sig hcrver!

A l l e N ^ m p h e r n e . O vidunderssde K la n g !

F § r s r e p i r a t . D e t er Nereiders Sang.

C

A n s § ir « r e n . Nympherne jeg ei forlader!

N ettider og Najoder,

Som jeg ikke heller hader, Fange vi en anden Gang

M i n o n e . O min Fader! o min Fader!

A r i s n (mellem K lip p e rn e .)

P h s b u S l h s r m i n Takkesang.

A n f ø r e r e n . En Guddom sig ncermer

D m zittrende Jord

N >5 m p h e r n ».

D iana beskærmer S i t hellige T h o r!

A n f j S r e r e n - Apvllo sig ncrrmer

Den zittrende Jord.

S I

p i r a t e r n e . Her himmelsse Toner

Fra Dybenes S k is d !

A n f ø r e r e n . Kun Sang a f Tritoner

Bag Klipperne lod l

A v i o n .

Hvor er du vlympisse kyst?

Hvor er du elysisse Glcrde?

S aa klang i m it elstende Bryst M in LamgselS det evige Qvcrde.

Dands med m ig, vcer tystig og leet S aa raabte Gudinden for Latter;

Jeg dandsed og spsgte, men Veer Det ikke var Himmelens D atter.

Kom , favn m ig, og smelt L min Lyst!

S aa sang mig en anden Hyrdinde;

C 2

Men tom t blev m it elssende B ryst;

D e t var ikke dets LangselS Gudinde.

D a taug de t: en Perle nedrandt, D et smilte som G ratier grade;

Jeg z ittre d , jeg grad — men jeg fandt Men ssgte, min himmelsse Glade.

M i rr o n a.

A l l , som blandt disse Fielde I Tryllegands nedsteg,

Og for hvis Himmelvalde Afgrundens Hare vceg!

Lad snart din Harpes Toner Ig le n forkynde dig!

Med dig t i l Sangens Thrvner D il jeg vpsvinge mig.

Hvi svandt du for m it A ie , Og ssinltes for m it B lik ?

M on t i l Olympens Hsye D u a lt tilbage gik?

A r i o n

tester at hare seer M y riL ) M i g «» kialen Langsel karte

Strenzcleeg t i l eensomt Q va d : Hvad jeg sang, hvad jeg begiarte,

Dav et sodt jeg veed ei hvad.

Harpens bange Harmonier Kurred Turtelduens Kluk, Og min LabeS Melodier

Nynned mat m it HierteS Suk- I dets dybe Langsel brandte

HaabetS Flamme n a rt af Dyd

Men endnu min S i a l ei kiendte Livets eene fulde Fryd.

Harpens bange Harmonier Kurked Turtelduen? K lu k, Og med Labens Melodier

B landte sig m it Hiertes Suk.

Held m ig l men et B lik mig karte D ig , o sode Sym pathie!

Og i blandet Fryd og Smerte GlcrdenS fulde Harmonik- Dellyst nu med Haabet brander

I m it elstovsfulde B ryst;

Og min hele S ia l nu kiender Livets Himmels bele Lyst.

T i l S e l i ire.

(-

)

§ o r , naar i Venskabs Runs KritikenZ Pligter Forglemte- a f min elskende Q v in t il;

N a a r, doende, selv Danmarks forste D igter M in Barndoms Sang fandt v«rd stt B ifa ld s

S m il J a , naar den anden selv som IvcjuS smilte

T i l min undselig muntre Muse ned, O g , mens hans Roes H l Evigheden iilte ,

M it ellers glemte Navn trak kierltg med — D a legte H d t i glade Phantasker

Om Digtergave min beruuste S ie kr

"D g mig en lille Laurboerkrene bier;

"O g mig man ikke skal begrave deel;

"O g jeg skal kunne med Foragt nedblinke

"P aa hin forgyldte DaareS falske Glands,

"S k is n t mindst blandt dem, Kronions D o ttre vinke,

" M i t Navn dog langt stal oversunkle han?!..

S a a dromte jeg, ssdt dysset hen a f S m iger;

S a a sang jeg, og, naar een og anden Gang Den yndigste blandt alle Norden? Piger

Med kielne Ky§ belsnnede min Sang —

Hver T v iv l i hendes S m il mig syndes svinder D a saae jeg selv A poll, i himmelsk Glands, Omdandset af de sierne S ekler, vinde

M in Tinding om med Daphnek grsnne KrandS.

D a hsrte jeg fra vidtadssildte Zoner M it Navn imellem hoie Jubelskrig Og fslte henrykt, spirende Nationer

I h id til skjulte Lande kiendte mig.

A l Fryge for S v a g h e d f o r niku horse Stemme, For, ester fire Jevndsgn at forgase,

L e t sode S m il mig larrte reent at glemme, D e t sode S m il, hvori jeg alting saae.

Men, o! men Lette S m il er nu forsvundet!

Og Himlen, det fremtryllede, forgik — N i t Digtertimeglas er a lt udrundet,

Trods E w a ld s, Pram s, og WesselS Spaa- d o m S -B lik !

S e l i n e ! deres Hine ssued ikke

D et Lys, som haved, og forklarte mig, D e t Lys, som nu er flukt med dine B likke! —

Hvad Lem fortryllede, tilhsrte D ig .

T il

Charlotte, Grevinde af Schim m elm ann.

(Ved hendes G rav.)

N u som, mens Ungdom og Fryd D ig vmdandste, Smilende Harpen, D u stemte, bekrandste,

Fsr end dens jordiske Baand gik itu — D u , t i l hvis P riis og dcnS finere Strernge Bcrvede tid lig , og beroede lerngc,

Knuust a f L ig S elv den D ig toner endnu!

Nutidens Bslger D in Sanger ombruuste

Boldsomt, da, dreven a f Skierbnen, D u knuuste Snekken, hans J o r d i s k e seilede paa;

O ! men han takker sit Skibbrud i Livet, A t ham Let H i m m e l s k e s Nsgel blev givet,

Som han kan evig forlade sig paa.

*

Blomsten a f Kiarligheds evige S tra a le Lidet a f narende M u ld kun kan taale —

Let den i dyngende Dessyst gaaer u d ;

Hvis og en Guddom dens Voxen fremssynder, Elsser for hoit den dog a l t , hvad den ynder,

Ak! og i Guddommen glemmer den Gud.

Held den, at med D in Vessytten den tabte kyst t i l Forgængeligt, Lid t i l det Skabte,

Kiarlighed t i l hvad der glim rer paa Jor<d!

M indet kun om de fortryllende Dage B lev i den himmelsse Veemod tilbage,

D er end den binder t i l M uldet i Nord.

Salige Skygge, som huld, i det Lderr,

Rundt D ig vmblomstred paa Jorden herneden,

kukte mig ind, i min syngende Vane, Lad mig et V ink fra D in Himmel bebude, A t D u v il hisset ei lukke mig ude,

N a a r jeg mig n«rmer med sneehvide H a a r!

O ! naar a f Graven D in Sanger vpstaaer, Aabne ham D srrcn t i l Haven deroppe,

Hoit over HellebekS krandsede Toppe,

Hvor mellem Evigheds Palmer D u gaser!

Bårne-Velkomst

til

den l i l l e E n g e l ,

Ove Malling Bang.

(Dec. i8 r 6 ) .

v e lk o m m e n d u , som legte S k iu l Im ellem Rafaelffe Drenge,

Forsnsst i Huset her saa lange, Velkommen t i l vor glade I u u l !

Velkommen fra de Sm aa deroppe, Hvis Hov'der have Vinger paa!

See tvende her imod dig hoppe, Forsynede med hele Kroppe,

To Rosenengle, t i l hvis Knoppe Kun Edens Have Mage saae!

Hvor r i l dir glsde dig i Livet,

S a a snart du bliver B a rn af Noer, Ved denne F a e r , og denne M v e r , Og S o s t e r p a r r c t , dig blev givet, D u lille hsist velkomne B ro e r!

Dox op, og blomstre fro hernede«

I E m m a s og i I d a s Eden!

Og deres Leeg indbilde dig,

Fra deitve glade I u u l t i l naste.

Og siden mange Iuulefcste, A t du er end i Himmerig!

M e n s h a n l evede.

A c t var for vs hvert Hicblik Som om en Engel kom, og gik.

Engle-Velkomst

til

det lille B a r n

Ove Malling Bang

(Dec. i8 i8 )»

3 3 elkommen her t i l os tilbage Med hele din Ussyldighed,

D u kicrlne Flygtning, som lod drage D ig a f et Suk t i l Jorden ned!

A f Sukket, som vi alle hsrte

Fra S tubs forladte B ille d - V r a a ; M e n , som dit Bryst allene rorte

T i l fra hans Himmel ned at gaae!

N u har du hsrt da Brodernavnet A f tvende S M e r-E n g le der, Og fe lt dig af en Fader favnet

Som lamgteS efter Tonnen her.

N u har da smagt dit fromme Hierte D e t sodeste, vor Uflyld veed.

Hvad hver a f oS engang begicrrte:

En Moders omme Kicrrlighed.

Fortcrl vs nu dit Juleminde!

D it Io rd liv Z korte Varne^DandS!

MenS lyttende vi alle binde

D ig Evighedens UflyldSkrandS.

D u Taarer fr it derved udgyde M id t i vor E ngle-S alighed!

Som LElherregn de flulle flyde, Dugperlcnde, t i l Jorden ned.

Og falde, tindrende hver Smerte Med Rosendug a f Edens D aar, D y b t i din Moders omme Hierte

S o d t lwgende dets dybe S a a r.

O g , mens hun stirrer op dernede«

I Graad fra dine SsstreS Eden, Hun lyttende stal hore dig;

Og t r o e , naar hun sin lille Ove Deroppe horer, Gud at love,

A t hun er selv i Himmerig.

(paa LorsorS Lastning)

" D e r

en

jeg

meget lille!..

D e t hsrte jeg a f Engle mangen G ang;

Men meere ssdt nu min Taarer trille , N u , Frederikes Moder selv det sang.

Jeg nu har glemt min Mismod, Grublen, Harme, S a a rcent, som Penge, Erass og Galathe, Fra den T id , i sin ffionne Moders Arme

Jeg ttssylds Engles Engel fik at sec.

For tredde Gang var jeg igicn dernede.

Hvor jeg at eljke karte forstc Gang, Og evig eljkcnde t i l Gud at bede,

Som gav mig Liv og Kiarlighed eg Sang.

D er saae jeg atter Jorden meget mmdre, Og endnu meer, end meget mindre stem-;

T h i hun- med hvem jeg nu saae P rikker.tindn, Gav og mig Vinger t i l at sange dem.

N u saae jeg Maanerr der ved hendes Side,

«

Og var i Himlen selv paa Sen der;

For fsrstc Gang jeg rigtig fik a t vide,

Hvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor stien den er.

N u saae jeg stisnnere Guds S o l at dale kidt efter lid t i Havets gyldne S kisd;

T h i glad og henrykt saae jeg nu ben male Uskyldighedens Rose meere red.

Jeg tamkte xaa den »aadige Gud Fader

Som ffabte m ig, og Nvsen, og

dens

Og gladere end jeg blandt M yriader

V a r ingen paa vor Jord fra Nol tik Pol-

Med barnlig Andagt bad min kysse Lcrbe Den B o n , som hendes S m ile lcrrte m ig:

O gvde G ud! lad denne Engel ssrcebe, S ig selv t i l evig Tid a t blive lig .

Jeg bad for hendes Fader, hendes Moder, For hendes Sosser, glemmende min B y , M ig selv, og a lt , da Englens lille Broder

M ig Himlen aabned end engang paa ny.

De kom igien de glade Barndoms Dage, M in Rolighed, min Fryd, kom sodt igie«;

Jeg Kærlighedens Perle har tilbage — End lad mig a ld rig , aldrig tabe den!

S om B a rn opkravlende paa Himlens S tig e Jeg Himlen aaben saae, hvor jeg saae hen Men den er midt i Himmeriges Rige,

D er blev, som jeg, et lille B a rn iglen.

N u er jeg der, og, har hvad jeg hegiarte:

N u trodser salig jeg hver Skiabnes P i i l ; T h i aldrig slukkes ud i dette Hierte

Den yndigste blandt Nordens DsttreS S m iil.

O gode Gud, Lu skuer a lt , du tiender M in S i a l , og alle mine Tanker med:

Jeg synder nu ei meer; min forste brander N u lu ttre t i in in sidste Kiarlighed. —

Modtag i Favn a f Livets sande Goder, Hvis V a x t er dette fulde Hiertes Bon,

M in Ussylds Sang du Engles Engels Moder!

Og und mig huld UssyldighedenS Lon!

Den stsrste, som mig evig v il forynge Den gamle Harpes elffovsfulde S p il,

E r : naar du ssdt med S m il min Sang v il synge, Og ssdt med S m il din D a tte r lytte t il.

Naimas Aabenkarelse.

?v?itt Ungdoms V a a r er svunden, Og Mandens Middagssol

E r i det M u lm nedrunden, Som hyller Nordens Pol;

Men end, som B a rn , mig rorer Hver Blomst paa Livets D e i;

Og overalt jeg horer

"Forglem, forglem mig e i!.,

Jeg dem saae fra mig ile,

Som fulgte Vennens Gang;

Og Nordens D s ttre smile L i l yngre SkisldcS Sang-

/ L

Hvad kan endnu mig fryde Paa min forladte Vei?

Hvorfra kan Stemmen lyde:

"Sorglem, forglem mig ei?.<

^ Hvad dysser ssdt min Smerte Ved hvert et blodigt Fied?

Hvad hcevec end m it Hierte . T i l Himles S alighed?

B la n d t T id sle r, og blandt Stene, Hvorhen jeg modig kom,

I Sangens Arken, eenc, Omsonst jeg saae mig om,

" L n Huldflor a f Ki-rrmindcr

"Jeg gicimiicr i m it Bryst

"S om end m it Hierte binder

" T il BarnekrandsenS kyst,

"O m sm ilt a f UssyldS Blikke,

"S e lv »„der sslvgraa tzaar.

"Jeg veed, den visner ikke,

"Fer tziertet meer ci Aaaer...

M e n , hvortil vel bevarte, S e lv m it i Glemsels N a t, Hvor intet Ekko svarte,

M it Bryst sin golde S k a t?

Forhaant begreb jeg ikke

Hvi tauS ei Harpen hang — M o n , f f iu lt , en Frederiks

Har

V a r ei omsonst i Lunden, Hvor for min Vugge stod, M in sidste Taare runden

I Spor af hendes Fod?

E r end ei fuldt t i l Ende

M in Barndoms Blomstergang?

Og anede jeg hende,

D a jeg m in Nanna sang?

J a ! jeg hak scet, du Hulde, Hvor smt din Taare flod — Og nu jeg veed tilfu ld e

H vi Balders Harpe lob.

Fra nu den evig .lyder

Med him melluttrct K lang;

T h i, Engel! dine Dyder Forklare Skjaldens Sang.

Digterens Nat.

d ! l t , som Tidens Gnister flakkes ud For ubodelige B lik herncden,

Funkle klarere dem ned fra Gud Undersulde G lim t a f Evigheden.

T il Augusta.

A u , hvis Moders Himmclharpetoner, Mens den unge Digters Taarer stod, B a r hans Aand t i l Thronen over Throner

I hans Andagts Sang om Thristi Dsd — D u , hvis EdenuskyldS Englestemme

NyS fra S tsvet haeved den igien,

Og i K la ng , som Hiertet ei kan glemme, - B a r den atter op t i l Himmelen !

Hulde M S , som Tidens RoscrS Skaber 2 en D u ft a f Evighedens V a a r

Gav den indre, som sig aldrig taber, T il den ydre Skionhed, som forgaser

D u , hvis I l d og Aand og N»de, Himlen I dens ISther-M orgenrode lig ,

SkialdenS B lik igiennem T a a g e -V .im lcn Oser Jorden aabenbarte sig!

D u , som, medens hvert et andet A ie TrylledeS a f Dine Vingers GlaudS, Harvede hans S tirre n mod det Hsie

Med den F lu g t, som undgik deres SandS!

D u , hvis dybe Suk i Tidens Latter, Engl-ehiertetS Hoben ffiulte S ka t, End eet Hicrte fy ld t a f Vcemod Takter

Her i AandenS siukte S ticrncrs N a t.'

MenS omkring dig Vrim lens Fakler lued, Har du fo lt, h v o r dette Hierte flog?

H ar du sect h v o r dette B lik dig ssued, MenS forbi dig Nattesvrrm cn drog?

Har du h s rt, a f vilde Fantafler Ombasunet paa din Iom frugang,

Hvor i andagtstille Melodier

S k iu lt, som din, en Aand din Dnde sang?

Har du fo lt det, o', lad aldrig glide

Foden, Skialden bar hans Himmels Lyst'.

Lad usynlig vandre ved din Side

Hvad der vaager for dig i hans B ryst!

H ar d» scet det — o! da fiy hver Snare.

Paa din muntre Flugt i Livets D a a r, Og dandS, her a lt krandsct, uden Fare T i l det A lte r, hist beredt dig staaer!

Har du hort det — o! saa lad ham drikke Paa sin Digtervandrings sidste Gang HiinmclbDgrct ud i dine Blikke,

Og ChernberS Nektar i din S a n g !

Og — naar saa ban hviler — lad en Taare, Jerlefyldt a f DecmodS Salighed,

Rinde, min A u g u s t a ! paa hans Baare Fra dit HieS UssyldShimmel ned!

/

T i l S p o t t e r n e .

^ gamle S la v e r , og I unge H errer,

!kaa rivers Fryds omrode-e Parnas, T ilfo d s , t i l Hest, i Giker og i Kerrer,

Hvem Dyrehave-?eeg kun er tilp a s ;

HcS hvem Begeistring yttrer sig i Hikke«, For hvem, om et Skildpaddebord i Ring, Den legemlige SEden kun og Drikken

. Udretter endnu stundom store T in g ;

Som intet andet Trysserie begribe,

End det, der stiger op a f Glas og Kruus, Og troer, a t, naar I floite, naar I pibe,

J c rt Bacchanal er GladenS storste R u u rr

I see mig C o m u S og C o t y t t t v svigte, Og sporge m ig , som Livets sterile N a r, Ved NyS om Kilderne t i l mine D ig te :

Hver mange Nonner jeg har havt, vg har?

M in Wellystkilde. Kreds er ingen Vrim m el, Fra den er a lt , hvad m ylre r, jaget bort;

Hvis Mcrngden givrde det i GlcedenS Himmel, M in Graad med EderS Latter kom t i l kort.

Hvad nytter altsaa hvad jeg kunde svare De Tcvllere, som kun paa Tastet see, Hvis Musers og CbariterS T r M - S k a r e

S r hundred Gange merr end n i og t're ?

Hvis eg tolv Gange Knop sig aabenbarte Den Kærlighedens Roses Id e a l,

Som Hjertet fra sin forste V a a r bevarte — Hvis vg er fyld t min ElikvvS D is a r« S a l,

Hver lille Log er m it Olymp hernede,.

Mod Eders Ivrdbtfelknings A ra ra t!

Og hvad er Aftenstjerne,, i m it Eden

M od Eder FyrvcrrkS Tusind eg een N a t !

Hvad er Len VeemodS Fr y d , som mig beruser Fra den L id Nannas B lik paa Harpen faldt, M ultipliceert med G ratier og Muser,

Mod Eders Lyst, multipliceert med a lt !

Im ens GemecnhedS Ukrud rundt i Norden Skisd frem, og naacde selv Parnassets Lop, Jeg flysted med det helligste paa Jorden,

D id , hvor kun barnlig Uskyld kravler op.

tzidflytter f t i t , I Kermper og I Dverrge,

Med Seid, i LuurerS, Horns, og Pibers S ts i, Daraussens Irm enfield og Risenbierge! —

Men lader mig min Danske Barnehsi!

Den trufne Centaur til sin Leerling

( i 8 0 6).

A r e n g med den herlige B u e , som jeg at spående dig l» r t e !

KunSenS Opelske« i D ig var mig, som Aldrende, Lyst;

N u er jeg O ld in g ; min Len, din P riis , er blan-

gH i hvad du valgte t i l M a a l, var m it dig elskende Bryst.

D iig nu herefter sor ingen i Sk u d - Ku n s t

Prsvende

A t den reneste Trsst endnu maa gvage m it H iertel

det med S m erte;

Fredriksbergs S lot.

( - 8 0 7 . )

§>

--^cr ek altsaa Set S lo t , hvor min Adam fsd- tes. . Hvor solbart.

Sm ilende, m untert, og ffio n t! Ncrsten et B a rn a f et S lo t !

S traalsrne tamde LetS Vindver i Solssi'n — pure- ste Guld kun

Synes det da; men i S lu d synes det og kun a f G las.

Sengen om Sommeren boer i dets Borg med hele sin Hofstat —

Hoi Majestcrt er deri; Wintren dog jager den bort.

S m aa M alerier i Salene seeS: Landffaber^ og Soestag;

I n t e t a f Rafael end; dog det kan komme maaskee!

Kunsten begynder a t snige sig ind/ naar Hoffet er kommet;

Men naar det flytter igien, sniger den atter sig ud -

Hundene gise d « / som andre/ paa ny/ mens Kattene mjave/

Hine ved Porten a f Jern / disse paa Taget af B lye .

O ! men, hvad / meer end den ypperste Kunst, mig fo rtryke r: Naturens

E n g e l, den yndigste V iv , aander og lever d e ri!

J a ! det er Danmarks fkisnneste S lo t , trods alle dets S m aafeil!

Hvad er mod det vel Torsoers, ak, hvor jeg Stakkel blev fod!

Dette beboeS a f et H of; m it, faldende, ncrsten a f ingen!

Dette sig hcrver i Skye; hint er besqvulpet af V a n d !

Ncrr KrigSflibeneS taarnende S ta d ved Sundet er dette;

N » r Postsmakkernes Bye ligger ved B clte t kun hint.

Afstand! M d e du verre saa kor fra Sanger t i l Sanger,

Som mellem S lo t du og S lo t findes? hvad veed jeg? maassee! —

S t o r t er just ikke m it Haab: jeg ve ed flet in te t, som D ig te r;

Og hvad jeg t r o e r om mig selv, G ud! er uendelig lid t.

<»

..>!!'i,

?>

Ved en ung Digters Baare. v

-

(>8l 5.)

>! V

F o r Evans m witre Ledtog ffia lv D u , Son af alle Nordboers Moder,

V o r E v a l d s og vor V e s s e l S Brodér:

O g , var du V i d og I r o m h e d selv! ^ For end du pidffeS frem a f Vanen,

I dit bckrandste Lob paa Banen 1

B e tra g t her Stevet a f e n V e n ,

D e r, med en Engels Aand og Hierte, S i t M od, sin K r a ft, sit Liv forta-rte

For seent — i Venden om igien!

Ved fyldte GlaS staac tccnksom stille, Med Bog i tzaand a f blandte K o rt:

Lad ned i hint en Laare trille , Og flamg »red Veemvd disse b o rt!

T r o s t.

^ u d ! dm Prsoe tog ,'gien tilbage - A lt hvad du paa Jorden sssnkte m ig;

*

Dog stal Fryd og Tak end blande sig I min Sm erte/ Fader, og min Klage.

T h i du lod mig TankenZ Flugt t i l D ig ; Og i den jeg har evindelig

Himles Himmels storste Skat tilbage.

T il en ukiendt Dannemo.

(efter en huld T ilffr iv t) .

S u a e jeg D-'g paa Jorden nogensinde Balders skulke himmelske Veninde?

Kan D in her paa B a a lc t lagte Ven,

N s a r hans knuste Barm s fvrklarte Hierte, kerngseludbrerndt i sin Flammes Smerte,

k u ttrc t moder D it i Himmelen —

Kan han, paa de T ra k, hans K ie skued Mens hemedcn dette Hicrte lucd —

Kan paa dem — paa FrcyaS Brysingmcn — Paa det Fredens B u d , som D u ham bringer, Oz det fromme B lik , hvis S m il bevinget'

S icrlen, som sig O-g imsdc svinger,

/

Han gienkiende, salig, som en Gud, S in paa Jorden aldrig seete Bud,?

S v a r m ig , H ulde, blot med tause Blikke S v a r med Hiertets blotte Toner mig,

D ig bestandig selv i Dnde lig ,

Som m it In d re seer og horer D ig :

S v a r mig e v i g - - eller svar nrig ikke!

M a i .

o o k a a rS -F tv r, vg Foraarslarke-Sang, Ederv Kneppe, snart, og T rille r, svinde;

K o rt er Vaaren i m it Danevang; — O ! men desto lamger er dens Minde.

H o s t q v a d .

^ ! min VaarS og Sommers hulde Flor, M ild e , sarme, favre, svundne Dage!

Gid af eders Ynde nogle Spor

I D anlille-Lunden, hvor jeg boer,

D a r , n u , Hosten kommen e r, tilbage!

Nogle Blomster briuger jez endnu

For mod D intren lamgcr frem vi vandre:

O ! for deres Skyld bonhsre du,

Lader B ra g l, Bsnncn for de andre!

Skiemtsomme Smaadigte.

Labyrinten paa Rim.

(Grev Adam Moltke tilskrevet 1789).

A a a Rciscr, tcenkte jeg, lyan lcrrer eet og andet, O g , naar man kommer holden HLem,

Trods Farerne paa Jorden og paa Vandet, S aa kan man etonnere Fodelandet

Med Kundstab, med sig selv, og dem.

Jeg ei bestemme v il om jeg har reiset meere For — andre, eCer mig — at etonnere. ^

Ad verbum etonner v il jeg erindre blot A t intet Ord paa Dansk det ret kan give (D e t Land vi reiser i , forstaaer det got)

Fyrst naar jeg kommer hiem, v il G ud, i Live, S kal jeg see t i l , med storste Flid

D e t at omskrive —

D e rtil jeg nu har ingen Tid.

Jeg her saa godt som mundtlig pludrer, Ved Hielp kun af en Blyantpen,

Hvad Rimet selv mig forcstudrer, For at fornsie dig, min Ven!

D u bad m ig, rime dig min hele Reise MenS her nu t i l Paris vi dcise —

Jeg i det mindste v il — bcrime den.

Fra Kiobenhavn paa Vand t i l K i e l jeg kom Og saae en Hoben Bslger rundten om;

Fra Kiel t i l L y b e k gik det over Landet, Her saae jeg T r r e r , og ikke noget andet-, Fra Lybek og t i l H a m b o r g saae jeg ei, S a a vidt jeg husker, meer end bare V c i.

Jeg blev paa den bestandig ved at plire S aa lernge, t i l jeg oined Hamborgs Spire.

D et g a m l e ' Rusalem jeg fandt i denne B y T o Bosseskud derfra — det n y .